Regeringens handlingsplan for FN's Verdensmål

Faktaark – Initiativer i handlingsplan for
verdensmål
10. juni 2021
Med handlingsplanen gøres status på verdensmålene i Danmark, og der opstilles
konkrete målsætninger på de forskellige områder. Hertil lanceres 15 nye initiativer,
der i tillæg til, at alle nye lovforslag screenes efter verdensmålene, skal udgøre
rammen for arbejdet med verdensmålene de kommende år.
15 nye initiativer i handlingsplanen
1. Krav om målsætninger for bæredygtig udvikling i statslige styrelser og in-
stitutioner.
2. Offentlige indkøbere gives bedre digitale værktøjer til at stille krav til leve-
randørers samfundsansvarlighed.
3. Etablering af et nyt, dansk offentligt-privat initiativ for bæredygtige værdi-
kæder.
4. Styrket rådgivning om bæredygtige og ansvarlige globale værdikæder til
danske virksomheder, der producerer i udlandet.
5. Styrkelse af danske virksomheders adgang til viden, netværk og rådgivning
om arbejdet med klimarapportering, klimadata og ambitiøse klimamål.
6. Udvikling af en ny klimamodel, der kan fremskrive danske forbrugeres
globale klimaaftryk ved forbrug af varer produceret i udlandet.
7. Stimulering af eksport af grønne og miljøvenlige produkter gennem er-
hvervsfremstød i samarbejde med erhvervs- og brancheorganisationer og
et acceleratorprogram for danske små og mellemstore virksomheder.
8. Videreudvikling af Klimakompasset mhp. at sikre let adgang for iværksæt-
tere og virksomheder til at beregne deres CO2-aftryk.
9. Uddeling af mikrolegater til studenteriværksætteri med fokus på verdens-
målene.
10. Styrkelse af bibliotekernes formidling af verdensmålene.
11. Udvikling af et læringsunivers for skoler og uddannelsesinstitutioner på
emu.dk.
12. Øget tilskud til netværket af danske UNESCO Verdensmålsskoler.
13. Ekspertgruppe, der med fokus på matematik bl.a. skal kortlægge de faglige
udfordringer forbundet med betydningen af socioøkonomisk baggrund.
14. Nedsættelse af en ekspertgruppe, der skal belyse betydningen af køn for
danske elevers udvikling og udbytte af undervisningen.
15. Styrkelse af sekretariatet for 2030-Panelet.
2030-netværket 2020-21
(Omtryk - 11-06-2021 - Fortrolighed ophævet) SDG Alm.del - Bilag 36
Offentligt


JUNI 2021
Handlingsplan
for FN's
Verdensmål
Finansministeriet
2030-netværket 2020-21
(Omtryk - 11-06-2021 - Fortrolighed ophævet) SDG Alm.del - Bilag 36
Offentligt
Juni 2021
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Tlf. : +45 33 92 33 33
E-mail: fm@fm.dk
ISBN 978-87-93823-69-3 (trykt version)
ISBN 978-87-93823-70-9 (digital version)
2020/21:18
Layout: Bgraphic
Omslag: Finansministeriet
Publikationen kan hentes på
www.fm.dk og www.regeringen.dk
Indhold
Forord 5
Danmark og Verdensmålene 7
Handling bag ambitionerne 10
Leave no one behind 19
En fælles indsats – forankring skaber forandring 28
Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene 40
Regeringens målsætninger 60
Bæredygtig udvikling kræver internationalt samarbejde 70
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 3
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
4
Nicolai Wammen
Finansminister
Danmark er med i front, når det gælder om at
realisere FN’s 17 Verdensmål. Det er 17 vigtige mål,
der samler verden om at kæmpe for en mere
bæredygtig og retfærdig fremtid. Og 17 vigtige mål,
som jeg er stolt af at være minister for.
Det danske samfund har taget Verdensmålene
til sig Den brede forankring nytter, når det kommer
til at løse de udfordringer, som Verdensmålene
repræsenterer. Og det er afgørende, at vi bliver
ved med at stå sammen om at finde de gode
løsninger. For selvom det går godt, betyder det
ikke, at vi skal stå stille. Tværtimod.
Sammenlignet med andre lande ligger Danmark
helt i top, når det kommer til at realisere Verdens­
målene Men det er ikke ensbetydende med,
at Danmark er i mål endnu Der er flere områder,
hvor der fortsat er lang vej igen. Derfor er det
vigtigt, at vi kaster et kritisk blik på vores egen
indsats. Vi skal samtidig sikre, at ingen lades
i stikken i arbejdet for en bæredygtig fremtid
Vi skal kæmpe for, at vi efterlader et bedre
samfund til vores børn, end det vi overtog.
Generationskontrakten – at hver generation
vokser op i en bedre verden end den foregående
– må ikke ophøre med os. Jeg ved, at vejen mod
forandring ikke er let. Men det er bydende nødven­
digt, at vi gør os umage for at leve op til de høje
krav.
Den globale coronakrise har mindet os om, hvor
lille verden er. Og hvor forbundne vi er. Det er
både skræmmende og opløftende på samme tid.
For det betyder, at når vi træffer kloge og ansvar­
lige beslutninger herhjemme, som gør Danmark
mere bæredygtig, så har vi mulighed for at påvirke
resten af verden til at gøre det samme. Vi er et
lille land med et stort ansvar.
Når regeringen siger, at vi er – og fortsat skal være
– et forgangsland på den grønne omstilling, er der
handling bag ordene. Med handlingsplanen bygger
vi videre på den grønne omstilling, som allerede er
godt i gang. Målet er ikke bare en grønnere verden,
men også en bedre verden, som vi kan være stolte
af at give videre til de næste generationer.
Jeg vil gerne kvittere for det store engagement,
der har omgivet arbejdet med denne handlingsplan.
Tak til alle jer, der har givet bidrag og delt ud af
jeres viden. Det samarbejde vi har haft, og fortsat
vil have, er værdifuldt. For vi kan ikke løse den store
opgave, som Verdensmålene repræsenterer, alene.
Vi er nødt til at stå sammen.
Forord
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 5
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
6
Danmark og
Verdensmålene
De 17 Verdensmål
for bæredygtig udvikling
2015 var et skelsættende år for det internationale
samfunds kamp for en bedre og mere bæredygtig
verden. Dette kom bl.a. til udtryk i Parisaftalen,
som blev indgået af de 196 medlemslande i FN’s
klimakonvention på COP21 i Paris. Aftalen blev et
vigtigt skridt på vejen mod at reducere den globale
udledning af drivhusgasser. Desuden fremlagde
FN samme år Addis Ababa Action­dagsordenen,
som havde til formål at udgøre en global ramme
for finansieringen af bæredygtig udvikling.
Samme år deltog stats­ og regeringsledere fra hele
verden i et FN­topmøde i New York. Her besluttede
de en langsigtet plan, 2030­dagsordenen, med
fokus på 5 områder: Mennesker (People), Miljø
og klima (Planet), Vækst og velstand (Prosperity),
Fredelige og trygge samfund (Peace) og Partner­
skaber (Partnerships). En fælles plan om kampen
mod hungersnød, ekstrem fattigdom, ulighed i og
mellem lande, bæredygtig produktion og forbrug,
udfordringer ift. biodiversitet og klimaforandrin­
gerne, samt hvordan vi sikrer fred og fremgang for
menneskeheden såvel som den planet, vi bor på.
Verdensmålene kredser særligt om de sociale, øko­
nomiske og miljømæssige dimensioner af bæredyg­
tig udvikling og sætter desuden fokus på styrkede
globale partnerskaber, internationalt samarbejde og
solidaritet Det tilsammen er af afgørende betyd­
ning for, at vi kommer i mål med implementeringen
af Verdensmålene – nationalt såvel som globalt.
International afrapportering
Hvert år afholder FN et topmøde kaldet High Level
Political Forum (HLPF), hvor en række medlems­
lande melder sig til at fremlægge en frivillig
rapport om implementeringen af Verdensmålene
i de pågældende lande – et såkaldt Voluntary
National Review (VNR). I forlængelse af regeringens
handlingsplan vil Danmark for anden gang aflægge
et VNR om den nationale udvikling og status på
arbejdet med Verdensmålene ved FN­topmødet
sommeren 2021.
Verdensmålene
i dansk kontekst
Verdensmålene har til formål at skabe en fælles
vision og retning i arbejdet for en mere lige,
retfærdig og bæredygtig verden. Den vision deler
Danmark. Regeringen ønsker derfor at levere
en ambitiøs indsats på nationalt såvel som inter­
nationalt plan.
Danmark har et godt udgangspunkt ift. at realisere
de 17 Verdensmål. Og på globalt plan ligger vi
helt i top. Danmark klarer sig særligt godt ift.
de Verdensmål, der vedrører sundhed og trivsel,
kvalitetsuddannelse, bæredygtig energi, fred,
retfærdighed og stærke institutioner
Trods det gode udgangspunkt har Danmark også
udfordringer og områder, hvor vi halter bagefter.
Danmarks primære udfordringer relaterer sig til
ansvarligt forbrug og produktion samt klimaindsats,
og der er ligeledes behov for yderligere handling
for at forbedre livet i havet og på land.
Der er brug for handling. På klimaområdet fort­
sætter regeringen den ambitiøse indsats, som
skal sikre, at Danmarks udledning af CO2 reduceres
med 70 pct. frem mod 2030 ift. niveauet i 1990.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 7
Vigtige skridt er taget, men yderligere handling er
nødvendig, før vi er i mål.
Verdensmålene vedrører alle i vores samfund og
ingen må efterlades, når vi arbejder for den bære­
dygtige udvikling. Princippet om Leave no one
behind har høj prioritet for Danmark, og regeringen
har fokus på marginaliserede og sårbare grupper,
således at strukturelle uligheder mindskes i højere
grad end i dag. Derfor har det for regeringen været
helt centralt i arbejdet med denne handlingsplan
at sætte fokus på inklusionen af aktører fra civil­
samfundet, som repræsenterer marginaliserede
gruppers interesser – for det er vigtigt, at vi lytter
til de stemmer, som det handler om
Regeringen mener, at den fremtid vi går i møde,
skal være grøn. Og at den skal være socialt
retfærdig
Et grønt og retfærdigt Danmark
Regeringen arbejder for at skabe en bæredygtig og
mere socialt retfærdig fremtid. Vi tror på, at vi løfter
bedst i flok – både i Danmark og i resten af verden.
Siden 2015 har FN’s 17 Verdensmål været de
globale pejlemærker for bæredygtig udvikling.
På tværs af hele verden gør lande, virksomheder
og organisationer fælles front i indsatsen for at
løfte mennesker ud af fattigdom, stoppe sult,
skabe fred og gøre op med klimaforandringer
– for bare at nævne nogle af målene. Det er mål,
der sætter fremskridt på formel. Mål, der tænder
håb og giver retning. Mål, der forpligter.
At tage ansvar for verdens udvikling er en mange­
årig dansk tradition. Vi engagerer os i verden
omkring os, forpligter os i det internationale fælles­
skab og står vagt om konventionerne. Det har
Verdensmålene ikke ændret på. Men med Verdens­
målene har vi fået en fælles referenceramme og
et fælles sprog for, hvordan vi gør det bedst. Derfor
er regeringen gået helhjertet ind i arbejdet med de
17 Verdensmål for bæredygtig udvikling.
En grøn fremtid
Danmark har i mange år været et foregangsland.
Siden vi stillede de første elproducerende vind­
møller op og etablerede verdens første havvind­
møllepark, og siden vi udklækkede nogle af verdens
førende virksomheder inden for energiteknologi
og grønne miljøteknologiske løsninger, har andre
lande lært af og fået glæde af vores landvindinger.
Men der er også brug for handling for at forbedre
Danmarks aftryk på klimaet, miljøet og naturen.
For vi er fortsat ikke i mål med den grønne dags­
orden. Regeringen og Folketingets partier har
med en ambitiøs klimalov, klimaaftale for energi og
industri, aftale om grøn omstilling af vejtransporten
og aftale om grøn skattereform samt en vidtræk­
kende natur­ og biodiversitetspakke sat kursen for
et endnu grønnere og mere bæredygtigt Danmark
Vi har sat mål for den grønne omstilling, som for
få år siden ville være blevet opfattet som helt
urealistiske. Nu er vi i fuld gang med at realisere
dem. Vores håb er, at vi kan påvirke og inspirere
andre lande til at følge med via regeringens lang­
sigtede strategi for global klimahandling – til gavn
for klimaet, miljøet og biodiversiteten.
Grøn omstilling rækker imidlertid langt videre end
reduktion af drivhusgasudledninger, skovarealer og
biodiversitet. Det handler også om social udvikling.
Om at skabe en bedre fremtid for menneskeheden
gennem bæredygtig brug af naturressourcer,
beskyttelse af biologisk mangfoldighed og fjernelse
af miljøskadelige kemikalier Samtidigt er det cen­
tralt, at den grønne omstilling sker under hensyns­
tagen til en række bærende principper. Danmark
skal vise, at vi kan lave en grøn omstilling og sam­
tidig bevare et stærkt velfærdssamfund, hvor sam­
menhængskraften og den sociale balance sikres
Klimaforandringer er en af de største og potentielt
mest altomvæltende trusler, verden står over for.
I flere områder rundt om i verden truer klima­
forandringerne livsbetingelserne for mennesker
helt fundamentalt Det handler om adgang til
drikkevand. Adgang til fødevarer og landbrugsjord.
Mulighed for at blive i sit hjem og ikke blive sendt
på flugt af tørke eller oversvømmelser.
På den måde er klimakampen og udfordringerne
med bæredygtig brug af naturressourcer, beskyt­
telse af biologisk mangfoldighed og fjernelse af
miljøskadelige kemikalier vævet sammen med en
række andre komplekse problemer som fattigdom,
migration og politiske konflikter. Der må vi gå
forrest med den grønne omstilling. Håbet er, at vi
dermed kan være med til at bane vejen for vækst
og udvikling over hele kloden.
En socialt retfærdig fremtid
I Danmark har vi et stærkt fællesskab, der bygger
på, at vi har tillid til hinanden. Vores velfærdssystem
er et af verdens allermest udviklede – med et
stærkt socialt sikkerhedsnet, et højt specialiseret
sundhedsvæsen og et uddannelsessystem, der er
åbent for alle. Vi har en høj grad af ligestilling
mellem kønnene, vi har et stærkt erhvervsliv og
velordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Endelig har vi en helt særlig samfundskontrakt, hvor
vi er enige om at løse problemer gennem samtale
og samarbejde. Hvor vi støtter de svageste og
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
8
hjælper hinanden. Det er en samfundsmodel,
som de fleste af os fortæller om med stolthed,
når vi møder folk fra andre lande. Den skal vi
værne om og blive ved med at udvikle.
Der er imidlertid stadig vigtige kampe at kæmpe.
For selvom vi lever i et af verdens mest lige
samfund, så er der stadig ulighed i Danmark
Der er stadig danske børn, der vokser op i fattig­
dom, som ikke har samme muligheder som deres
jævnaldrende. Unge, der ikke får en uddannelse.
Mennesker, der aldrig får ordentligt fodfæste på
arbejdsmarkedet. Og på trods af vores stærke
sociale sikkerhedsnet, så er der stadig mennesker,
der lever på kanten af vores samfund.
Det skal vi tage hånd om. De kommende år vil
regeringen sætte ind med nye reformer, der har
som mål at løfte mennesker, der i dag befinder sig
på kanten af samfundet, ind i fællesskabet.
Vores mål er at styrke den sociale mobilitet, så
sociale problemer ikke går i arv fra generation til
generation. Vi mener, at alle børn, der vokser op i
dag, skal have mulighed for at skabe sig et godt liv.
En handlingsplan for
en bæredygtig fremtid
Regeringen sætter med denne handlingsplan
for FN's Verdensmål rammerne for arbejdet med
Verdensmålene i Danmark. Den bæredygtige dags­
orden er kompleks og sætter store krav til os alle.
Krav om ikke at sætte fremtidige generationers
muligheder for at opfylde deres behov i fare. For
der skal sikres bæredygtige og ansvarlige løsninger
– ikke kun i dag, men også for fremtiden
Med handlingsplanen vurderer regeringen,
hvor langt Danmark er ift. at realisere Verdens­
målene. Vi gør status og identificerer de områder,
hvor der i høj grad er behov for handling. Regerin­
gen fremsætter klare politiske målsætninger.
Målsætninger, som vi i fremtiden vil blive målt på
i regi af Verdensmålene. Vi sætter handling bag
ambitionerne ved at fremlægge en række nye initia­
tiver – ny politik, der skal bidrage til at realisere
Verdensmålene. Og handlingerne stopper ikke her.
De skal og vil fortsætte. Det har vi forpligtet os til.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 9
Handling bag
ambitionerne
Regeringen sætter handling bag ambitionerne.
Med handlingsplanen igangsættes en række
nye initiativer med det formål at styrke indsatsen
på nogle af de områder, hvor Danmark fortsat
har udfordringer
Regeringen vil styrke integrationen af Verdens­
målene i regeringsarbejdet og den offentlige sektor
– også for at inspirere til bæredygtig omstilling i
andre dele af det danske samfund. Vi vil bidrage
til at styrke en allerede stærk forankring af den
bæredygtige dagsorden blandt danskerne
Regeringen har særligt fokus på, at Verdensmålene
ikke er opnået før de er opnået for alle. Det er
vigtigt, at ingen lades i stikken. I Danmark kræver
det bl.a. en dybere forankring af Verdensmålene
i lovgivningsprocessen og et endnu tættere
samarbejde mellem regeringen og de organisatio­
ner, som er vigtige for at realisere den bæredygtige
dagsorden i 2030. Regeringen understøtter end­
videre den brede forankring af Verdensmålene ved
at styrke sekretariatsbetjeningen af 2030­Panelet.
Nogle af de områder, hvor Danmark særligt har
udfordringer, er Verdensmål 13 om klimaindsats
og Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og
produktion. Og vi vedkender os vores ansvar og
vil handle på det. Med klimaloven er kursen sat for
et endnu grønnere og mere bæredygtigt Danmark,
der kan inspirere lande i hele verden. Den kurs
styrker vi med nye initiativer, der skal fremme
bæredygtige og ansvarlige forretningsmodeller
både i Danmark og i udlandet
Regeringen igangsætter også initiativer med
fokus på Verdensmål 4 om lige adgang til kvalitets­
uddannelse. Alle elever – uanset køn, social bag­
grund eller bopæl – skal have mulighed for
at blive så dygtige, som de kan. Derfor nedsættes
der to ekspertgrupper, der med fokus på hhv. køn
og matematik skal belyse årsagerne til de faglige
forskelle, der eksisterer mellem drenge og piger
og komme med en række anbefalinger til både
grundskole­ og ungdomsuddannelsesområdet.
I de kommende afsnit præsenteres regeringens
nye initiativer, der skal bidrage til det allerede
igangværende arbejde for at realisere Verdens­
målene. Regeringen vil søge tilslutning blandt parti­
erne i Folketinget til at implementere initiativerne.
Regeringen vil endvidere holde skarpt øje med
udviklingen, ligesom det selvfølgelig vil blive
relevant at overveje nye tiltag frem mod 2030 for
at nå i mål
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
10
Nye initiativer
Verdensmålene skal være med, når der udvikles ny politik. Regeringen har derfor udvidet om­
fanget af konsekvensvurderinger af lovforslag ift. FN's Verdensmål fra lovprogrammet 2021/2022.
Alle lovforslag skal nu screenes for konsekvenser herfor. I de lovforslag, der har væsentlige og rele­
vante konsekvenser for Verdensmålene, medtages et særskilt punkt, der skal beskrive, hvilke konse­
kvenser forslaget har for Verdensmålene og de 169 delmål. Således vil regeringen i høj grad have
Verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik. Regeringen ønsker åbenhed om konsekvens­
vurderingerne og har derfor udarbejdet en offentlig tilgængelig vejledning, som beskriver vurderings­
processen. Vejledningen kan findes på retsinformation.dk med vejledningsnummeret 9409.
Målsætninger om bæredygtighed i styrelser og institutioner. Regeringen vil indføre krav om
målsætninger for bæredygtig udvikling i de statslige styrelser og institutioner. Dokumentation heraf
skal ske årligt i et offentligt tilgængeligt format. Formatet er op til den enkelte institution, men kan
eksempelvis være en årsrapport, strategi, mål­ og resultatplan, hjemmeside eller andet. Sideløbende
vil der blive igangsat et arbejde, der skal afklare implementering og resultere i understøttende
materiale
Offentlige indkøb med større vægt på bæredygtighed. Regeringen vil gøre det lettere at lave
ansvarlige offentlige indkøb ved at styrke det digitale værktøj, Den ansvarlige Indkøber, bl a med
et større fokus på menneskerettigheder, social dumping og et rummeligt arbejdsmarked. Det skal
bl.a. ske ved at ajourføre kataloget af krav til samfundsansvarlige indkøb og tilhørende vejlednings­
og inspirationsmateriale.
Styrket sekretariatsbetjening af 2030-Panelet. 2030­Panelet har en helt afgørende rolle for
arbejdet med Verdensmålene i Danmark. Både gennem sine egne aktiviteter samt som aktiv
medspiller for regeringen. Formålet med 2030­Panelet er at understøtte 2030­Netværkets politiske
arbejde gennem analysearbejde, sparring, videndeling og møder med netværket omkring selv­
stændige emner. Der bliver også i de kommende år brug for Panelets indsats, hvis Danmark skal
nå i mål. Den styrkede sekretariatsbetjening understøtter bl.a. den parlamentariske forankring
af Verdensmålene samt Panelets arbejde med at monitorere og implementere Verdensmålene
nationalt og internationalt. Regeringen vil også foreslå, at Panelet årligt arrangerer en opfølgning på
regeringens Fremdriftsrapport, og at Panelet fortsat prioriterer Leave no one behind­dagsordenen,
da Panelets brede forankring og ressourcer giver gode muligheder for resultater også inden for
denne dagsorden
Boks 1
Verdensmålene skal systematisk
med i politikudvikling og den
offentlige drift
Regeringen, ministerier og offentlige styrelser og
institutioner skal være i front med den bæredygtige
omstilling. Det handler om at tænke Verdensmålene
ind fra starten, når der arbejdes med alt fra politik­
udvikling og styring af organisationer til konkrete
indkøb af computere, kontorstole mm. Vi skal gå
forrest og vise, hvordan bæredygtig udvikling kan
tænkes ind i politik og administration. Og dermed
gøre vores for at inspirere både danskerne og
resten af verden til at træffe bæredygtige beslut­
ninger Derfor ønsker regeringen bl a også at øge
inddragelsen af Rådet for Samfundsansvar og
Verdensmål i regeringens arbejde med Verdens­
målene for herigennem at skabe tættere partner­
skab med dansk erhvervsliv og arbejdet med den
bæredygtige dagsorden
Det kræver handling:
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 11
Med 70 pct.­målsætningen er der sat afgørende
fokus på drivhusgasudledningerne fra Danmark.
Siden klimalovens vedtagelse er der på kort tid
taget store skridt i retning af at opfylde målsæt­
ningen, og i de kommende år vil der blive taget
yderligere initiativer, der sikrer, at vi når helt i mål.
Vi vil vise verden, at vi kan omstille dansk produk­
tion uden at gå på kompromis med jobskabelse,
velfærd og social balance. Det vil også understøtte
nye danske klimabaserede erhvervseventyrer på
de globale markeder
Med handlingsplanen sætter vi fokus på de driv­
husgasudledninger, der følger af det forbrug, vi
importerer fra andre lande. Denne del af drivhus­
gasserne overstiger den udledning, der finder sted
i Danmark. En stor del af danske virksomheders
klima­ og miljømæssige samt sociale påvirkning
finder sted i produktionslande uden for Danmark,
fordi danske virksomheder samarbejder, handler
og producerer på tværs af grænser.
Når Danmark ønsker at bidrage til at indfri FN's
Verdensmål, må vi sætte fokus på vores import
af varer og på danske virksomheders værdi­ og
forsyningskæder. Omstillingen af værdikæderne
skal være grøn og social, dvs. både reducere
CO2­udledninger og miljøpåvirkning, men samtidig
sikre menneske­ og arbejdstagerrettigheder.
Vi skal i videst muligt omfang sikre, at vores forbrug
i Danmark ikke har negativ indvirkning på befolk­
ninger i andre lande eller forringer betingelserne
for fremtidige generationer
Det kræver handling:
Bæredygtig og ansvarlig import og grønne værdikæder
Boks 2
Nye initiativer
Der skal skabes bedre grobund for, at erhvervslivet engageres i FN’s bæredygtighedsdags-
orden. Regeringen vil derfor igangsætte et nyt offentligt­privat initiativ for bæredygtige værdikæder.
Gennem vidensopbygning, markedsanalyser og rådgivning skal initiativet medvirke til, at virksom­
hederne i højere grad tager ansvar for de klimamæssige og sociale påvirkninger i egne leverandør­
og værdikæder og medvirker aktivt til at omstille disse i en mere bæredygtig retning. Initiativet vil
følge op på efterspørgslen fra erhvervslivet, herunder fra Klimapartnerskabet for Handel vedrørende
et egentligt videnscenter for bæredygtige værdikæder. Initiativet skal koordineres tæt med bl.a. de
to næstkommende initiative
Vejledning skal hjælpe til mere socialt fokus. Regeringen vil oprette to vejledningsindsatser for
at hjælpe virksomheder med at opnå mere bæredygtige og socialt ansvarlige værdikæder. Den ene
indsats vil hjælpe danske virksomheder i gang med due diligence­processer, der identificerer risici
for krænkelser lokalt og globalt i værdikæden. Den anden indsats vil rådgive på relevante markeder
i Asien, Latinamerika og Afrika. Rådgivningen vil omfatte lokale partnere til danske virksomheder.
Der vil være et særligt fokus på arbejdstagerforhold og understøttelse af, at danske virksomheder
lever op til bl.a. FN’s og OECD's retningslinjer.
Styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål i de globale værdikæder. Regeringen
vil styrke danske virksomheders adgang til viden, netværk og konkret rådgivning om arbejdet med
klimarapportering, klimadata og ambitiøse klimamål. Fokus skal særligt være på de udledninger,
der finder sted uden for Danmark. Indsatsen målrettes danske virksomheders samarbejde med
underleverandører gennem vejledningsindsatser og samarbejde med brancheorganisationer,
NGO’er mv., idet CO2­udledningen i virksomhedens værdikæde ikke kan kontrolleres direkte af
virksomheden selv, men skal adresseres i partnerskab med leverandører og samarbejdspartnere.
Der igangsættes desuden en indsats for at understøtte virksomheder i at rapportere nøgletal og
fastsætte måltal for CO2e. Rapporteringen skal gøres ensartet og tilgængelig.
Ny model skal fremskrive danskernes importerede klimaaftryk. Regeringen ønsker mere viden
om det globale klimaaftryk af det danske forbrug inklusiv klimaeffekten fra de varer og tjeneste­
ydelser, der forbruges i Danmark, men produceres i udlandet. Derfor igangsættes udviklingen af
en ny klimamodel, som skal fremskrive det globale klimaaftryk af danskernes forbrug. Arbejdet kan
også styrke grundlaget for fremtidig handling
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
12
Virksomheder er nøglespillere, når vi skal realisere
Verdensmålene. Samtidig rummer Verdensmålene
store muligheder for danske virksomheder. Derfor
er det væsentligt, at vi fra offentlig side under­
støtter udviklingen af grønne og socialt ansvarlige
forretningsmodeller. At vi skaber gode forudsæt­
ninger for iværksætteri, så nyskabende idéer til
løsninger på samfundsudfordringer inden for
Verdensmålene kan blive til virkelighed. At vi gør
det nemt for selv de små virksomheder at doku­
mentere og opgøre deres klimaaftryk, så det bliver
nemmere og mere motiverende at igangsætte
CO2­reducerende tiltag, og så de bedre kan
konkurrere med en grøn profil på det internationale
marked. At vi øger eksport af danske virksomheders
socialt og miljømæssigt bæredygtige løsninger, så
resten af verden kan drage nytte af danske innova­
tive idéer i deres grønne omstilling.
Regeringen ønsker, at danske virksomheder skal
være førende inden for ansvarlig, social og bære­
dygtig virksomhedsdrift.
Det kræver handling:
Bæredygtigt erhvervsliv, iværksætteri og eksport
Boks 3
Nye initiativer
Erhvervsfremstød og acceleratorprogram for at fremme bæredygtig eksport. Regeringen vil
stimulere bæredygtig eksport igennem SDG­erhvervsfremstød og etablering af et nyt partnerdrevet
og sektorfokuseret SDG­acceleratorprogram for danske SMV'er. Acceleratorprogrammet fokuserer
på internationalisering af virksomhedernes forretningsmodeller og omfatter et accelerationsforløb
for SMV’er med workshops, netværksaktiviteter, mentorordninger mv. der tager afsæt i globale
udfordringer baseret på Verdensmålene.
Klimakompasset sætter retning mod et mindre klimaaftryk. Regeringen vil videreudvikle og
opdatere Klimakompasset, så virksomheder også fremadrettet har adgang til et tidssvarende værktøj
til CO2­beregning samt bedre vejledning og opdaterede emissionsfaktorer, hvor virksomheder kan
estimere såvel deres direkte udledninger og indirekte udledninger fra værdikæden (scope 1, 2 og 3).
Klimakompasset er et brugervenligt værktøj, som virksomheder benytter til at dokumentere og
opgøre deres klimaaftryk på en transparent, standardiseret og troværdig måde som grundlag for
at igangsætte CO2­reducerende tiltag.
Mikrolegater til studenteriværksætteri med fokus på Verdensmålene. Mange studerende får
gode og realiserbare forretningsidéer til løsninger på samfundsudfordringer under deres uddannelse.
Regeringen ønsker derfor at afsætte midler til mikrolegater målrettet studenteriværksættere med
fokus på Verdensmålene.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 13
Verdensmålene kan kun realiseres, hvis vi
løfter i flok. I Danmark er der stor interesse for
Verdensmålene og 2030­dagsordenen i både
erhvervslivet og civilsamfundet. Den danske og
globale grønne ungdomsbevægelses krav om
klimahandling tydeliggør, at de yngre generationer
i endnu højere grad end deres forældre engagerer
sig i Verdensmålsarbejdet. Det er godt. Vi skal blive
ved med at understøtte fundamentet for den
folkelige forankring af Verdensmålene, og vi skal
sikre, at flere danskere har forudsætningerne for
at leve og bidrage til en bæredygtig livsstil.
Det kræver handling:
Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber forandring
Boks 4
Nye initiativer
Bibliotekerne forankrer FN's Verdensmål. Regeringen vil styrke bibliotekernes arbejde med
og formidling af Verdensmålene med henblik på at gøre bibliotekerne til facilitator for den folkelige
forankring af FN's Verdensmål. Initiativet indebærer bl.a. events om Verdensmålene på biblioteker,
et Verdensmålscertificeringsprogram for biblioteker og kompetenceudvikling for bibliotekarer
vedrørende formidling af Verdensmålene.
Læringsunivers udbreder viden om Verdensmålene. Regeringen vil udvikle et læringsunivers
på emu.dk (Danmarks læringsportal), som skal give skoler og uddannelsesinstitutioner inspiration
til at inddrage Verdensmålene i undervisningen. Universet skal facilitere en bred indføring i Verdens­
målene. Det betyder, at universet skal favne emner lige fra klimaaftryk og bæredygtig livsstil til
menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene
Flere Verdensmålsskoler. Regeringen vil øge støtten til netværket af danske UNESCO Verdens­
målsskoler. Den ekstra støtte skal gå til flere medlemmer i netværket, yderligere aktiviteter og
udvikling af undervisningsmateriale. UNESCO Verdensmålsskoler arbejder med at omsætte
kvalitetsuddannelse til praksis.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
14
Fri og lige adgang til undervisning og uddannelse
er et af de vigtigste redskaber til at bryde negativ
social arv og sikre lige muligheder for alle. Verdens­
mål 4 handler om at sikre lige adgang til kvalitets­
uddannelse og fremme alles muligheder for livslang
læring. Inden 2030 skal der bl.a. arbejdes for lige
muligheder for uddannelse på alle uddannelses­
niveauer, herunder særligt for børn og unge i
udsatte situationer Danmark arbejder for, at ingen
børn eller unge efterlades i det danske uddannel­
sessystem – Leave no one behind.
Det kræver handling:
Mulighed for kvalitetsuddannelse for alle
Boks 5
Nye initiativer
Matematik på tværs af sociale skel. Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal have
fokus på elevernes færdigheder og motivation i matematik. Ekspertgruppen skal udarbejde en
kortlægning af de faglige udfordringer, der er forbundet med elevernes socioøkonomiske baggrund.
Ekspertgruppen skal herunder analysere årsager og virksomme metoder til at imødegå udfordring­
erne
Bedre læring på tværs af køn. Alle elever – uanset køn – skal have mulighed for at blive så dygtige,
som de kan, og få det bedste fundament for deres videre vej i livet. Derfor vil regeringen nedsætte
en ekspertgruppe, der skal belyse betydning af køn for udbytte af undervisningen. Arbejdet skal
munde ud i en række tværfaglige anbefalinger til grundskoleområdet, der nedbringer betydningen
af køn i elevernes udbytte.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 15
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
16
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 17
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
18
Leave no one
behind
Visionen om en bæredygtig fremtid indebærer
økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig
udvikling for alle i samfundet. Et bærende princip
i FN’s 2030­dagsorden er en forpligtelse om, at
ingen skal lades i stikken – Leave no one behind.
Verdensmålene er ikke opnået, før de er opnået
for alle. I kraft af Leave no one behind­dagsordenen
har medlemsstaterne forpligtet sig til at udrydde
fattigdom, diskrimination og eksklusion samt til at
reducere de sociale og økonomiske uligheder, som
lader bestemte marginaliserede befolkningsgrupper
tilbage. I Danmark arbejder regeringen på tværs af
ministerområder målrettet for, at sårbare grupper
skal inkluderes i den bæredygtige udvikling. Leave
no one behind­dagsordenen indebærer, at det først
og fremmest handler om at give dem, der er længst
fra mål, muligheden for og styrken til at komme
med. Det skal ikke kun afspejles i nationale ord og
strategier, men også i praksis. Verdensmålene er
for alle
Selvom den danske velfærdsstat med et veletable­
ret socialt sikkerhedsnet, gratis uddannelse for alle
og en høj grad af ligestilling mellem kvinder og
mænd udgør et godt udgangspunkt for lige mulig­
heder, er der stadig sårbare grupper, som udsættes
for diskrimination, og som ikke har samme mulig­
heder for at deltage i samfundet på lige fod med
resten af befolkningen. Det kræver konkrete løs­
ninger, og det kræver opmærksomhed på, at det
ikke kun handler om at inddrage, men særligt at
empower sårbare grupper i samfundet.
En nødvendig forudsætning for at arbejde med
Leave no one behind­dagsordenen er at inddrage
og høre dem, det rent faktisk handler om Nothing
about us without us skal således være pejlemærke,
når der skal findes konkrete løsninger. I udarbejdel­
sen af handlingsplanen har der derfor været særligt
fokus på interessentinddragelse, hvor en stor del
af det danske civilsamfund har leveret værdifulde
bidrag. Et eksempel herpå er Globalt Fokus, som
i april 2021 har bidraget med en uafhængig analyse
af, i hvilken grad Danmark internationalt lever op
til sit løfte om Leave no one behind. Hovedpunkter
herfra blev præsenteret ved en høring d. 21. april
2021, hvor social­ og ældreministeren mødtes
virtuelt med Globalt Fokus og en række medlems­
organisationer for at diskutere en del af de udfor­
dringer, som Leave no one behind­dagsordenen
er et udtryk for i Danmark
I forståelsespapiret En retfærdig retning lægges
der bl.a. vægt på bekæmpelsen af ulighed og på,
at Danmark har et særligt ansvar for at hjælpe
mennesker i nød Dette understreger ambitionen
om at forbedre mulighederne for mennesker med
handicap, hjælpe de mest udsatte og mennesker
på kanten af samfundet, sikre ligestilling samt sørge
for en god start på livet for at alle børn og unge.
Leave no one behind er dermed ikke kun et princip,
der er relevant i arbejdet med Verdensmålene, men
også et bærende princip for regeringens politik.
Regeringen vil med de kommende afsnit sætte
fokus på Leave no one behind­dagsordenen og
fremhæve udvalgte indsatser og politiske initiativer,
der har fokus på at inddrage og styrke vilkårene for
en række udsatte og sårbare grupper i Danmark.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 19
Sundhed for alle og universel sundhedsdækning er
bærende elementer i det danske velfærdssamfund,
hvor let og lige adgang til sundhedsvæsenet udgør
et grundprincip. Velfærden er for os alle, men vi
har et særligt ansvar over for de mest udsatte i
samfundet. Set ift. resten af befolkningen er ulig­
heden på sundhedsområdet særligt stor blandt
personer med psykiske lidelser. Statistikkerne viser,
at personer med psykiske lidelser i gennemsnit
lever væsentligt kortere, og at selvmordsraten er
højere end for resten af befolkningen
10-års plan for psykiatrien: Regeringen vil inden
for de kommende år fremlægge en 10­års plan
for psykiatrien, som sætter den langsigtede retning
for psykiatrien på tværs af sundheds­ og social­
området. I planen vil der bl.a. blive sat fokus på
den ulighed, der er på psykiatriområdet. Den kom­
mende 10­års plan for psykiatrien vil bl.a. fokusere
på forebyggelse af psykisk sårbarhed, bedre
sammenhæng på tværs af kommuner og regioner,
indsatsen for børn og unge samt for mennesker,
der både har et misbrug og en psykisk lidelse
(delmål 3.4).
Handleplan for tobak og alkohol: Regeringen
har allerede lavet en handleplan mod børn og
unges rygning, og lovforslaget som implementer
handleplanen blev i december 2020 vedtaget med
et bredt flertal i Folketinget Desuden har regerin­
gen forhøjet afgifterne på tobak markant (delmål
3.4 og 3.a).
Lighed i sundhedssystemet
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
20
Erhvervsstyrelsens seneste årlige opgørelse viser,
at andelen af kvinder valgt ved generalforsamlinger
i de børsnoterede selskabers bestyrelser i perioden
fra den 15. august 2016 til den 15. august 2020 er
steget fra 15,5 pct. til 20,6 pct. Det går således for
langsomt med udviklingen i antallet af kvinder i
virksomheders ledelser i Danmark. Beskæftigelsen
halter bagefter, når det kommer til særligt sårbare
og udsatte befolkningsgrupper eller personer med
handicap. At have et arbejde er både en pligt og en
rettighed i det danske samfund, og det medvirker
til at sikre velstand og velfærd for os alle. Det er
fællesskabets opgave at sørge for, at flest muligt
er i beskæftigelse, og det kræver et rummeligt
arbejdsmarked, hvor der er plads til alle. Regeringen
arbejder derfor for, at alle, uanset køn, handicap,
seksuel orientering og kønsidentitet, har lige mulig­
heder og rettigheder, når det kommer til beskæf­
tigelsen og det danske arbejdsmarked. På erhvervs­
og beskæftigelsesområdet arbejdes der målrettet
for at fremme udsatte gruppers adgang til arbejds­
markedet, herunder i særlig grad personer på
kanten af arbejdsmarkedet. Derudover arbejdes
der for at styrke kvinders adgang til topposter
i erhvervslivet.
Initiativ om flere kvinder i virksomheders
bestyrelser og ledelser: Regeringen forventer
at fremsætte et lovforslag i næste folketingssamling
2021/2022, som skærper krav til måltal og politik­
ker for det underrepræsenterede køn med henblik
på at fremme flere kvinder i ledelse i private virk­
somheder og i staten (delmål 5.5 og 5.c).
Flere personer med større handicap
i beskæftigelse: Regeringen har en målsætning
om, at 13.000 personer med et handicap skal i
beskæftigelse frem mod 2025. I satspuljeaftalen
for perioden 2019­2022 er blevet afsat 128,4
mio. kr. til i alt 11 initiativer, som skal medvirke
til, at flere personer med handicap kommer i
beskæftigelse (delmål 8.5).
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål:
Verdensmål 8 og Leave no one behind­dagsorde­
nen er en del af arbejdet i Rådet for Samfunds­
ansvar og Verdensmål. Rådet har bl.a. fokus på
et inkluderende arbejdsmarked, herunder virksom­
hedsinitiativer, der kan bidrage til at udvikle og
udnytte det ressourcepotentiale, som findes i
udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet
(delmål 8.5).
Cabi: Der er i regi af Rådet for Samfundsansvar
og Verdensmål afsat midler til Cabi (et non­profit
netværks­ og videnshus, som arbejder for et socialt
ansvarligt arbejdsmarked). Formålet hermed er,
at Cabi kan gennemføre aktiviteter for Rådet, der
bl.a. bidrager til at styrke virksomhedernes arbejde
med sociale hensyn i rekruttering og som led i en
bæredygtig forretningsudvikling (delmål 8.3 og 8.5).
Bedre og mere lige adgang til alle dele af arbejdsmarkedet
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 21
Voksne i socialt udsatte positioner omfatter voksne
med sociale problemer eller voksne i risiko for
at få sociale problemer som hjemløshed, misbrug,
psykiske lidelser, prostitution eller vold i nære
relationer. Nogle af Danmarks mest udsatte grup­
per er dem, som bl.a. lever i hjemløshed. Personer
med handicap vurderes at have større risiko for
at være udsat, fordi de har en relativt lavere uddan­
nelses­ og beskæftigelsesfrekvens og dermed ikke
har samme muligheder for at forsørge sig selv.
Regeringen arbejder målrettet for, at alle skal have
lige muligheder for at udnytte det potentiale, de
har, og for at blive en del af fællesskabet. Dette
gælder uanset handicap, social baggrund eller
økonomisk formåen. På social­ og ældreområdet
arbejdes der bl.a. for, at personer med handicap
har samme muligheder for at være en del af fælles­
skabet og realisere deres drømme og potentialer
som alle andre
Udviklings- og Investeringsprogrammerne:
Der udmøntes årligt 60­70 mio. kr. til hhv.
voksenområdet og til børne­ og ungeområdet
i Udviklings­ og Investeringsprogrammerne,
som er et program for systematisk og effektfuld
udvikling og udbredelse af sociale indsatser.
Handicapområdet er dækket af begge programmer
(delmål 10.4).
Housing First: Regeringen har prioriteret midler
til at følge op på den igangsatte afdækning af
Housing First samt erfaringerne fra den igang­
værende handlingsplan til bekæmpelse af hjemløs­
hed (delmål 1.2, 1.3 og 10.2).
Styrket indsats mod vold i nære relationer:
Regeringen har med finansloven for 2020 og
aftalen om udmøntningen af reserven til foranstalt­
ninger på social­, sundheds­ og arbejdsmarkeds­
området 2021­2024 forbedret mulighederne
for hjælp til særligt kvinder udsat for vold i nære
relationer Dette har styrket den ambulante
rådgivning til voldsudsatte og voldsudøvere samt
indført psykologhjælp og flere pladser på landets
kvindekrisecentre (delmål 5.2, 10.3 og 10.4).
Exit Prostitution: Der blev med aftalen om
udmøntningen af reserven til foranstaltninger på
social­, sundheds­ og arbejdsmarkedsområdet
2020­2023 afsat midler til en exitpakke målrettet
mennesker i prostitution, der ønsker at forlade
prostitutionsmiljøet eller ønsker rådgivning i
relation til deres prostitutionserfaringer (delmål
1.2 og 1.3).
Overgangen til voksenlivet: Folketinget har
i december 2020 vedtaget et lovforslag, som
forpligter kommunerne til at igangsætte forberedel­
sen af overgangen til voksenlivet for unge med
handicap, når den unge fylder 16 år (delmål 10.3 og
10.4).
Hjemløshed og udsatte voksne
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
22
Børn og unges læring og trivsel udgør grundlaget
for at kunne gennemføre videre uddannelse og
leve et selvstændigt voksenliv. Det ses dog, at
udfordringer med trivsel og indlæring er størst hos
de mest sårbare grupper af børn og unge, herunder
børn med fysiske eller psykiske udfordringer,
eksempelvis børn med handicap, ADHD, ordblind­
hed eller forældre med alkoholmisbrug mv. Der
kan være familier, der samtidig med de sociale
udfordringer, oplever, at pengene kan være svære
at få til at strække. Det går ud over børnene. At
kæmpe for børnenes rettigheder, trivsel og ret til
at blive hørt er en kernesag for regeringen. Vi har
et ansvar for at bekæmpe de uligheder og barrierer,
som allerede tidligt i livet gør det umuligt for nogle
mennesker at forfølge deres drømme. På børne­
og undervisningsområdet samt social­ og ældre­
området arbejdes der målrettet for at sikre alle
børn og unge de bedst mulige betingelser Der er
vedvarende fokus på de grupper af børn og unge,
der er i risiko for ikke at udvikle sig fagligt og alsi­
digt, herunder socialt, og trives i skolens faglige
og sociale fællesskaber Derfor understøtter rege­
ringen bl a kommuner og skoler i arbejdet med at
styrke de unges trivsel og læring i folkeskolen og
på ungdomsuddannelserne, med særligt fokus på
de mest udsatte og sårbare grupper.
National fattigdomsgrænse: Det er hensigten, at
der skal genindføres en national fattigdomsgrænse,
så der tages et vigtigt skridt hen imod at komme
fattigdom, og særligt børnefattigdom, til livs (delmål
1.1 og 1.2).
Indsats mod ordblindhed: Fra 2019 har der været
fokus på at styrke den tidlige identifikation og
støtte til elever med ordblindhed. På ordblinde­
området er der indgået en politisk aftale i septem­
ber 2020, hvor der er afsat 30 mio. kr. til at styrke
opsporingen af og støtten til elever med ordblind­
hed (delmål 4.6).
Løft af trivslen for LGBTI-personer i folkeskolen
og på ungdomsuddannelser: Regeringen har som
en del af handlingsplanen om fremme af tryghed,
trivsel og lige muligheder for LGBTI­personer
igangsat udviklingen af et inspirations­ og vejled­
ningsmateriale til skoler og ungdomsuddannelses­
institutioner. Materialet har fokus på de udfordrin­
ger, som elever med LGBTI­identitet kan møde,
hvordan deres trivsel kan understøttes, og hvordan
åbenhed og forståelse blandt klassekammerater
kan fremmes (delmål 4.5, 4.7 og 10.3).
Initiativ mod negativ social kontrol: Der er netop
blevet vedtaget et lovforslag om en styrket indsats
mod negativ social kontrol, som forbyder religiøse
vielser af mindreårige og skærper straffen for at
fastholde personer i ægteskab og ægteskabslig­
nende forhold med tvang. Regeringen har desuden
afsat og udmøntet 40 mio. kr. på finansloven til
indsatser mod social kontrol i etniske minoritets­
miljøer, hvor særligt piger og kvinder er udsatte
(delmål 5.3 og 8.5).
Reformen Børnene Først: Regeringen og et bredt
politisk flertal blev i maj 2021 enige om reformen
Børnene Først, der skal hjælpe udsatte børn og
familier tidligere og bedre end i dag. Aftalen løfter
området med to mia. kr. i årene 2022­2025 og
varigt fuldt indfaset med 734 mio. kr. om året.
Med reformen er det bl a aftalt, at der skal
udformes en helt ny Barnets Lov, der skal sikre,
at barnets stemme bliver hørt, og at barnets ønsker
og behov fremadrettet sættes først. Det er også
aftalt, at anbragte børn og unge skal sikres færre
skift og mere stabilitet samt at anbragte børn og
unge får en bedre overgang til voksenlivet. For­
målet hermed er bl a at skabe et sikkert grundlag
for at gennemføre videre uddannelse og et selv­
stændigt voksenliv. Reformen indeholder ligeledes
et styrket fokus på forebyggelse af omsorgssvigt
i minoritetsfamilier, hvilket skal sikre bedre beskyt­
telse af børn mod social kontrol og ekstremisme
Herunder hører et initiativ om at oprette rettig­
hedsskoler i udsatte boligområder med henblik på
at sikre, at børn uanset etnisk baggrund kender sine
rettigheder (delmål 4.4, 10.2, 10.3 og 10.4).
Udsatte børn og unge samt børnefattigdom
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 23
Danmark står overfor en række udfordringer
når det kommer til kriminalitet, som begås med
afsæt i fordomme eller had til bestemte grupper.
Hadforbrydelser rammer oftest minoritetsgrupper,
herunder bl.a. LGTBI­personer og personer med
handicap. På justitsområdet arbejdes der målrettet
for at gøre op med hadforbrydelser. Danmark
oplever også udfordringer, når det kommer til
andre former for kriminalitet end hadforbrydelser
Regeringen har en klar ambition om at nedbringe
antallet af ofre for seksuelle forbrydelser, og
at støtten til ofrene skal øges betydeligt
Lov om styrket strafferetligt værn mod
hadforbrydelser: Ordet "handicap" blev ved lov
nr. 154 af 20. april 2021 tilføjet til straffelovens
§ 81, nr. 6, således, at det er en strafskærpende
omstændighed, hvis en kriminel gerning har
baggrund i offerets handicap (delmål 16.b).
Tilføjelse af "kønsidentitet" "kønsudtryk" og
"kønskarakteristika" i straffelovens §266 b:
I efteråret 2021 vil regeringen fremsætte et
lovforslag, som har til formål at styrke beskyttel­
sen af LGBTI­personer mod forskelsbehandling,
hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Lovfor­
slaget indeholder bl a et forslag om at tydeliggøre
beskyttelsen af transpersoner­ og interkønnede
imod hadforbrydelser og hadfulde ytringer ved
at indsætte begreberne kønsidentitet, kønsudtryk
eller kønskarakteristika i straffelovens § 81, nr. 6,
om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om
hadefulde ytringer. Forslaget indebærer derudover
en styrkelse af beskyttelsen af personer med handi­
cap mod hadefulde ytringer. Begrebet handicap
foreslås i den forbindelse indsat i straffelovens
§ 266 b, stk. 1 (delmål 10.3 og 16.b).
Styrket beskyttelse mod forskelsbehandling
af LGBTI-personer: Regeringen vil fremsætte
lovforslag, der styrker og tydeliggør beskyttelsen
af LGBTI­personer mod forskelsbehandling og
diskrimination Konkret indsættes et forbud mod
forskelsbehandling på grund af seksuel orientering
uden for arbejdsmarkedet i ligestillingsloven og et
eksplicit forbud mod forskelsbehandling på grund
af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i
både ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven
(delmål 10.3 og 16.b).
Bedre støtte og vejledning gennem retssystemet
til ofre for seksuelle overgreb: Der er med finans­
lovsaftalen for 2021 aftalt, at ofre for seksuelle
overgreb skal have bedre støtte og vejledning
gennem retssystemet. Aftalepartierne er derfor
enige om, at ofre for seksuelle overgreb skal have
ret til at få vejledning fra en bistandsadvokat, før
overgrebet anmeldes til politiet og eventuel styrket
rådgivning efter anmeldelsen (delmål 5.2, 5.c og
16.b).
Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse:
I 2020 vedtog Folketinget en samtykkebaseret
voldtægtsbestemmelse, som gør det strafbart at
have samleje med en person, som ikke samtykker.
Ambitionen med samtykkeloven er at ændre
samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og
dette er et vigtigt skridt på vejen mod ligestilling
i Danmark (delmål 5.2, 5.c og 16.b).
Lovgivning og kriminalitet
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
24
Den bæredygtige udvikling er kun bæredygtig, når
den sker på en måde, hvor alle er med. Det gælder
både, når der skal bygges bæredygtige boliger og
grønne områder i byerne, når madspildet skal mind­
skes, og drivhusgasudledningen skal reduceres.
Det er med Danmarks klimalov fastsat, at klima­
indsatsen skal ske under hensynstagen til en række
vejledende principper, bl.a. hensyn til beskæftigelse
og bibeholdelsen af et stærk velfærdssamfund,
hvor sammenhængskraften og den sociale balance
sikres Det skal sikre, at den grønne omstilling i
Danmark sker på en måde, hvor der tages højde for,
at virkemidlerne til at nå 70 pct.­målet samlet sikrer
en socialt balanceret og omkostningseffektiv
omstilling. På klima­, energi­ og forsyningsområdet
samt på miljøområdet arbejdes der af den grund
for, at der gennemføres en klog og ambitiøs grøn
omstilling, som ikke flytter jobs og udledninger til
udlandet og presser den sociale balance. Regerin­
gen arbejder således målrettet for, at også sårbare
befolkningsgrupper kommer med i den grønne
omstilling og i eksekveringen af de bæredygtige
initiativer.
Belysning af den grønne omstillings påvirkning
på husholdningerne: Når der tages stilling til,
hvilke virkemidler, der skal tages i anvendelse for
at indfri 70 pct.­målsætningen, vurderes dette ikke
bare ud fra statens omkostninger og drivhusgas­
reduktionerne forbundet hermed Der ses også
særskilt på, hvordan implementeringen af virke­
midlerne vil påvirke erhverv, husholdninger samt
dansk beskæftigelse (delmål 13.2).
Donationsvejledning: Regeringen nedsatte i
2019 ONE THIRD tænketanken om forebyggelse
af madspild og fødevaretab, der samler interessen­
ter på tværs af fødevarekæden med henblik på
at facilitere og igangsætte initiativer, som reducerer
madspild. I regi af ONE THIRD er der igangsat et
arbejde med at udvikle indholdet til en vejledning
om donation af overskudsmad fra supermarkeder
(delmål 2.1 og 12.3).
Flere almene boliger: Det er vigtigt for regeringen,
at der i byerne findes betalelige boliger, da dette
er afgørende for at sikre byer med plads til alle.
I Grøn boligaftale af maj 2020 indgår det, at det
skal undersøges, hvordan Nybyggerifonden kan
aktiveres med henblik på at etablere flere billige,
almene boliger. Der er derudover nedsat en
arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger
til, hvordan man kan fremme bygge­ og bofælles­
skaber, herunder med almene boliger (delmål 11.1).
Øget tilgængelighed for ældre og personer med
handicap: I Grøn boligaftale af maj 2020 indgår
det, at der afsættes midler til at gøre boliger i
den almene boligsektor tilgængelige for ældre og
personer med handicap, ligesom der er nedsat en
arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger
til, hvordan midlerne målrettes, således der kommer
flest mulige tilgængelige boliger i den almene
sektor for pengene (delmål 11.3 og 11.7).
Udinaturen.dk: På Naturstyrelsens områder har
man etableret mere end 1.000 handicapfaciliteter,
hvilket betyder, at adgangsforholdene er blevet
tilpasset. De fleste faciliteter henvender sig til
kørestolsbrugere og gangbesværede. Hjemmesiden
udinaturen.dk oplyser bl.a. om handicapfaciliteter
på statens arealer og beskriver handicapvenlig­
heden i alle vandretursfoldere (delmål 11.3 og 11.7).
Frisk i Naturen: Der blev med aftalen ”Sommer
i Naturen 2020” givet midler til partnerskabet
”Frisk i Naturen” mellem Miljøstyrelsen og Lands­
foreningen SIND, der skal hjælpe psykisk sårbare
med at komme ud og få glæde af naturen (delmål
3.4).
Bæredygtighed hvor alle kan være med
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 25
Danmarks udviklingssamarbejde og humanitære
indsatser bygger på en menneskerettighedsbaseret
tilgang, der er med til at understøtte ambitionen
om, at ingen lades i stikken Gennem både det
bilaterale og det multilaterale engagement samt
i samarbejdet med civilsamfundet, der gennem­
gående er en afgørende partner for at nå de
svageste, er Danmark kendt som en aktør, der
står for fremme af menneskerettighederne globalt
og ikke mindst kvinder og pigers rettigheder og
ligestilling. Helt konkret er den menneskerettig­
hedsbaserede tilgang, herunder at der tages højde
for Leave no one behind­dagsordenen, en integre­
ret del af de danske retningslinjer for udformningen
af programmer, projekter og landeengagementer
i udviklingssamarbejdet. Skrøbelige lande og lande
ramt af konflikt kræver en særlig indsats. I disse
lande er hele befolkninger ladt i stikken, når deres
stater ikke formår at levere eksempelvis sikkerhed
og adgang til basale serviceydelser som sundhed
og uddannelse Derfor har Danmark særligt
fokus på disse områder samt på marginaliserede
grupper overalt, hvor vi arbejder. Vi kan ikke nå alle.
Men der er fokus på dem med størst behov og på
at adressere de faktorer og strukturer, der skaber
sårbarhed i udviklingslande.
Due diligence: Due diligence handler om at identi­
ficere, forebygge, afbøde og redegøre for aktuelle
og potentielle negative påvirkninger på samfundet.
Det hjælper virksomhederne til at belyse poten­
tielle negative påvirkninger på fx mennesker og
miljø og håndtere disse. Regeringen er positiv ift.
indførelsen af lovpligtig due diligence på europæisk
niveau og hilser EU­Kommissionens udmelding om
et lovforslag i 2021 velkommen (delmål 13.2).
Bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold:
Danmark har fra 2021 overtaget formandskabet
for det globale initiativ Call to Action, der samler
92 partnere – stater, donorer, FN organisationer
og civilsamfundsorganisationer. Danmark står de
næste to år i spidsen for at drive dagsordenen for
at prioritere og bekæmpe seksuel og kønsbaseret
vold i humanitære kriser, hvor kvinder og piger
er særligt sårbare ift. overgreb og voldtægter,
børneægteskaber og begrænset adgang til basale
sundhedsydelser (delmål 5.2, 5.3, 16.1 og 16.2).
Sociale sikkerhedsnet i Afrika: Danmark arbejder
for effektive sociale sikkerhedsnet som et vigtigt
instrument i at sikre fattige og sårbare gruppers
livsgrundlag. I Etiopien har Danmark siden 2011
støttet det sociale sikkerhedsnet ”Productive
Safety Net Programme”, der årligt sikrer op til
8 mio. mennesker mod ekstrem fattigdom og
fødevareusikkerhed. Herudover har Danmark
støttet urbane sikkerhedsnet i Kenya og Etiopien
som en del af COVID­19 hjælpepakkerne for at
sikre økonomisk genopretning på social og inklusiv
vis (delmål 1.a og 17.3).
Fokus på holdbare løsninger for flygtninge,
internt fordrevne og berørte lokalsamfund:
Danmark har fokus på at fremme mere inklusive,
holdbare løsninger for sårbare grupper blandt
tvungent fordrevne og berørte lokalsamfund.
Det gør vi internationalt gennem partnerskaber
med bl.a. UNHCR og Verdensbanken og gennem
et markant engagement i policy­sammenhænge.
Det afspejles operationelt i kriser i bl.a. Burkina
Faso, Mali, Uganda, Kenya, Etiopien, Jordan,
Libanon og Afghanistan, hvor såvel humanitære
som udviklingsmæssige instrumenter bringes i spil
til støtte for de mest sårbare individer og grupper
(delmål 10.7 og 17.3).
Fokus på global sundhed: COVID­19­pandemien
har understreget behovet for universel adgang til
sundhedsdækning for de mest sårbare og udsatte
befolkningsgrupper. Samtidig er der mere end
nogensinde brug for de danske bidrag til udvikling
på sundhedsområdet for at adressere de globale
udfordringer med at håndtere fremtidige sundheds­
trusler. Med etableringen af ICARS har Danmark
bl.a. sat fokus på at adressere den globale udfor­
dring med at håndtere antibiotikaresistens og
særligt at bidrage til en styrket indsats i lav­ og
middelindkomstlande (delmål 3.c).
Sårbare grupper og dansk udviklingssamarbejde
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
26
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 27
En fælles indsats
– forankring skaber
forandring
Verdensmålene realiseres
i fællesskab
De 17 Verdensmål er en ambitiøs dagsorden.
For at skabe resultater og nå i mål, er det helt
afgørende, at vi alle gør en indsats. Verdensmålene
kan kun realiseres, hvis vi løfter i flok. Regeringen
anerkender den store indsats der allerede bliver
lagt i arbejdet med Verdensmålene i Danmark.
Virksomheder, civilsamfundet, regioner, kommuner,
uddannelsesinstitutioner og mange flere arbejder i
dag aktivt og engageret med implementeringen af
Verdensmålene.
Den brede forankring fremgår bl a og i al sin tyde­
lighed af 2030­Panelets baselineprojekt, Vores Mål.
Et omfattende stykke arbejde, som er skabt i et
samarbejde mellem 2030­Panelet og Danmarks
Statistik. Mere end 6.000 input fra danske virk­
somheder, organisationer, forskere og borgere er
blevet til 197 forslag til danske målepunkter for de
17 Verdensmål. Verdensmålene er pejlemærker for
en bæredygtig fremtid, og de skal gøres målbare
i en dansk kontekst Derfor har regeringen bl a
ladet sig inspirere af Vores Mål­projektets resultater
i arbejdet med handlingsplanen.
Et ønske om at inspirere
og blive inspireret
Regeringen kvitterer for den store interesse, der har
været, og fortsat er i forbindelse med regeringens
arbejde med handlingsplanen og Verdensmålene
generelt. Det understreger den brede opbakning,
der er til den bæredygtige dagsorden og det vigtige
arbejde, Verdensmålene er et udtryk for. Regerin­
gen ønsker at inspirere endnu flere af samfundets
aktører med denne handlingsplan. For vi skal inspi­
rere endnu flere, hvis vi til fulde skal realisere Ver­
densmålene i Danmark og globalt
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
28
Bred forankring i regering,
ministerier og styrelser
Handlingsplanen er ikke det eneste udtryk for
regeringens arbejde med Verdensmålene.
FN's 169 delmål er fordelt ud på ministerområder
efter ressortansvar. Verdensmålene er dermed
bredt forankret i ministeriernes opgavevaretagelse.
Det primære ansvar for implementeringen af og
opfølgningen på arbejdet med de forskellige delmål
ligger hos det ministerie, som har den største
aktie i det respektive delmål. Ofte er der overlap
mellem ministerier, hvorfor der typisk opstår tvær­
ministerielt samarbejde om implementeringen af
delmålene. Endvidere og som tidligere beskrevet,
er Verdensmålene ligeledes tænkt ind i lovgivnings­
arbejdet, der sættes krav om målsætninger i stats­
lige styrelser og institutioner samt offentlige indkøb
med større vægt på bæredygtighed. Arbejdet med
Verdensmålene foregår således ikke kun i regerin­
gens handlingsplan, men også i regeringens daglige
arbejde
Bred forankring
i samfundet
Der er mange initiativer og gode projekter i fuld
gang i det danske samfund. Projekter, der har
til formål både at bidrage til implementeringen
af Verdensmålene og til at udbrede og styrke
kendskabet til den bæredygtige dagsorden
Kommuner og regioner bygger organisations­
strategier med fokus på bæredygtighed og med
afsæt i Verdensmålene. Virksomheder anvender
Verdensmålene som styringsværktøj til at tiltrække
investorer og imødekomme krav fra forbrugere.
UNESCO Verdensmålsskoler skyder frem, og
globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling
sættes på dagsordenen.
Den folkelige og brede forankring af Verdens­
målene i det danske samfund eksemplificeres i de
caseinput, regeringen har modtaget fra virksom­
heder, kommuner og civilsamfundsorganisationer i
forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen.
Der ses bl.a. eksempler på kommuner, der sætter
ansvar for bæredygtige indkøb i højsædet, og som
har indarbejdet Verdensmålene i deres strategi og
målsætninger. Civilsamfundsorganisationer, som
kæmper for at hjælpe kvinder i udviklingslande
med at kende deres politiske og sociale rettigheder,
og et universitet, der tænker Verdensmålene
ind i både forskning, uddannelse og formidling
Eksemplerne er mange, og de understreger den
brede forankring og opbakning, der findes til
Verdensmålene i Danmark. Danskerne ønsker at
bidrage til den bæredygtige udvikling, både her­
hjemme og internationalt.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 29
Gladsaxe Kommune
– bæredygtig ledelse og Verdensmål
Globalt politisk lederskab og lokale handlinger
Langsigtet bæredygtighed kræver politisk lederskab
globalt og handlinger lokalt. Byer, regioner og
kommuner har en særlig rolle og mulighed for at
gøre Verdensmålene til virkelighed, for vi er tæt
på borgerne og virksomhederne.
Bæredygtig udvikling er en mærkesag for Gladsaxe
Kommune. Vi var den første kommune, der koblede
Verdensmålene ind i Byrådets samlede strategi og
integrerede dem i kernedriften. I Gladsaxestrate­
gien har vi valgt at sætte fokus på Verdensmål 3, 4,
8, 11, 12, 13 og 17, der alle bidrager til at løfte barren
for den strategiske udvikling i og på tværs af
fagområderne
Vores erfaring gennem tre år er, at det at arbejde
med Verdensmål og bæredygtighed virker. Det
giver mening og gror – ikke bare i topledelsen, men
også på fagområderne i praksis. Ved at integrere
Verdensmålene i den strategiske ledelse og udvik­
ling på fagområderne, kan de skubbe positivt på
transformationen i den offentlige sektor De kan
tænkes ind som en måde at lede en kommune på,
der løfter organisationen og giver mening for både
medarbejdere, borgere, lokale aktører og virksom­
heder. Verdensmålene har givet os et fælles sprog
og et fælles blik på, hvad bæredygtighed betyder.
En bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv
I Gladsaxe arbejder vi målrettet fra flere vinkler.
Strategien er politisk vedtaget og afspejles i hele
styringskæden lige fra budgettet og årsregnskabet,
hvor vi rapporterer på alle tre bundlinjer over den
årlige virksomhedsplan til de strategiske aftaler,
som alle forvaltninger og afdelinger navigerer ud
fra. For at kunne måle på fremdriften følger vi
udviklingen løbende via udvalgte indikatorer – og vi
kan se, at vi bevæger os den rette vej – både når vi
ser på de kvantitative indikatorer, vi har opstillet,
og på udviklingen kvalitativt. Det gør vi, fordi vi ikke
alene tænker Verdensmålene ind i vores styring,
men samtidig understøtter et fælles engagement
internt og eksternt. Det er et vigtigt signal at sende
til medarbejderne, at det ikke kun er det, som kan
måles, der er vigtigt. Når vi sætter bæredygtighed
tydeligt på dagsordenen, så sker der også meget,
der ikke måles. Og vi kan kun skabe den nødven­
dige forandring på den lange bane sammen med
medarbejderne, lederne, borgerne, foreningerne og
virksomhederne.
Verdensmålene giver mening og motivation
Ved at arbejde med Verdensmålene som en fælles
politisk og strategisk ledelsestænkning hvor de
fælles overordnede mål oversættes på en måde,
der giver mening lokalt i og på tværs af fagområder,
skabes en kultur, hvor medarbejdere og ledere er
med til at genoverveje måden, man arbejder på.
Dette kunne eksempelvis være at se byen ikke blot
som et fysisk rum, men også som en ramme for
bæredygtige aktiviteter, og at tænke i bæredygtige
løsninger hele vejen rundt, om man arbejder med
sundhed, læringsmiljøer, byggerier, eller noget helt
andet. Hver eneste medarbejder i organisationen
opfordres til at tænke Verdensmål og bæredygtig­
hed ind i deres daglige opgaver, så det ikke udeluk­
kende handler om fyrtårnsprojekter, men også om,
hvordan vi gør rent, og hvordan vi drifter de offent­
lige arealer. På den måde er nye drivere tonet frem,
efterhånden som vi har arbejdet os mere og mere
ind på bæredygtighed og brugt Verdensmålene i
praksis. Et eksempel er de kommunale indkøb, hvor
vi arbejder målrettet med grønne indkøb, og inden
for anlæg og byggeri, hvor vi genanvender bygge­
materialer og udfolder potentialet i DGNB og
Svanemærkning, når vi opfører nye daginstitutioner.
Energien kommer ved, at vi ikke mikrostyrer detal­
jerne, men er fælles om at udvikle visionerne for
fremtiden – og sætte handling bag
Alle tre bundlinjer
I Gladsaxe tænker vi ikke Verdensmålene alene
som klimamål De handler i lige så høj grad om
økonomisk og social bæredygtighed, hvor der også
er mange udviklingspunkter – også i et land som
Danmark og en kommune som Gladsaxe, bl.a. inden
for sundhed og trivsel, uddannelse og vejen til job
blandt børn og unge
Arbejdet med Verdensmålene har spredt sig som
ringe i vandet og skabt nye partnerskaber og
fællesskaber. Vores mål ”Børn og unge former
fremtiden” har givet anledning til et partnerskab
med UNICEF om Børnevenlig By. Vi har en tæt
dialog med de private virksomheder om bære­
dygtighed. Det har medført initiativer som Grøn
genstart, ligesom en række lokale virksomheder
er gået sammen i et stærkt netværk, Gladsaxe
Erhvervsby, hvor de arbejder med bæredygtighed.
I Verdensmålshuset lejer lokale iværksættere sig
ind, som alle har det tilfælles, at de arbejder med
et eller flere Verdensmål.
Gladsaxe Kommunes råd til andre,
der vil arbejde med Verdensmålene
• Bred politisk og organisatorisk
forankring er vigtig – ikke blot i ét
fagudvalg eller én enhed
• Integrer Verdensmålene i kernedriften
– ikke et ’add­on’
• Gør det konkret og gå i gang
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
30
Aarhus Kommune – ansvarlighed
i kommunens indkøb
Det politiske udgangspunkt for arbejdet
med FN’s Verdensmål
I Aarhus Kommune arbejder vi aktivt i retning af
at opfylde lokale mål for Aarhus, men også for
at imødekomme de mål, FN har sat for verden.
Derfor har vi etableret et overordnet politisk
udgangspunkt for byens arbejde med Verdens­
målene
Aarhus Byråd har eksplicit adresseret FN’s
Verdensmål i budgetredegørelserne for de seneste
to budgetforlig Det er et kraftigt signal om, at
man ønsker at skabe sammenhæng mellem den
retning Aarhus skal arbejde i og FN’s Verdensmål.
Der skal altså være en klar kobling mellem de mål,
Aarhus Byråd sætter for byen via Aarhusmålene,
og Verdensmålene.
Det er således ikke Verdensmålene, der er styrende
for udviklingen i byen, men Byrådet signalerer klart
og tydeligt, at man gennem Aarhusmålene også skal
arbejde i retning af Verdensmålene. Og når der er
mulighed for det, så bliver Verdensmålene tænkt
ind i arbejdet med kommunens politikker og planer.
Sammenhængen mellem de politiske mål og det
daglige arbejde i kommunen styrkes ved, at vi har
etableret flere politiske udvalg, der kommer med
anbefalinger inden for flere af de vigtigste mål for
både Aarhus og verden omkring klima, socialt
ansvar, bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Ansvarlighed i et 360 graders perspektiv
Et af de konkrete eksempler, der er kommet ud
af arbejdet, er kommunes plan for 360 graders
ansvarlighed. Aarhus Kommune og Aarhus Byråd
har været meget bevidste om, at vi særligt gennem
vores indkøb for op mod 5 mia. om året, har musk­
ler til at præge samfundet i retning af Verdens­
målene. Her kan vi sætte krav til vores leverandører
på områder som løn­ og arbejdsvilkår, klima,
anti­korruption og skat og derigennem nå tættere
på at imødekomme Verdensmål 8 om anstændige
jobs og økonomisk vækst samt Verdensmål 12 om
ansvarligt forbrug og produktion.
Derfor vedtog Aarhus Byråd i 2019 en byråds­
indstilling om at sikre ansvarlighed i kommunens
indkøb. Der blev etableret et udvalg på fire med­
lemmer af Økonomiudvalget, som skal rådgive
indkøbsafdelingen med det formål ”… at bruge den
indflydelse vi har som køber og som investor til
at påvirke virksomhederne til at udvise en høj grad
af ansvarlighed, både for ad den vej at bidrage til
opfyldelsen af FN's Verdensmål, men også ud fra
en overbevisning om, at virksomheder, der udviser
en 360 graders ansvarlig virksomhedsadfærd typisk
også vil være gode investeringsobjekter og pålide­
lige og værdiskabende leverandører”.
Der blev i samme omgang vedtaget et standardise­
ret CSR­bilag om ”samfundsansvar i et 360 graders
perspektiv”. Dette bilag er med til at beskrive
de krav som kommunen stiller til ethvert udbud.
CSR­bilaget skal ses som et udgangspunkt, som
vil blive konkret tilpasset ift. hvert enkelt udbud.
Bilaget samler en række krav, som allerede i dag
stilles til virksomheder, som vi samarbejder med,
men sætter dem ind i en sammenhæng og under­
støtter en væsentligt styrket dialog.
Pointen er, at man i nogen grad flytter sig fra
kontrol af minimumskrav til dialog om, hvordan
de ønskelige effekter bedst muligt sikres – og altså
er med til at præge leverandører og underleveran­
dører i en positiv retning ift. at imødekomme flere
af FN’s Verdensmål.
Aarhus Kommunes råd til andre,
der vil arbejde med Verdensmålene
• Brug også Verdensmålene som kommuni­
kativ ramme for at sætte retning
• Få oversat Verdensmålene til lokale mål
og handling
• Vælg de vigtigste mål, og fokuser
på dem – man kan ikke forfølge alle
Verdensmålene
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 31
Mellemfolkeligt Samvirkes råd til andre,
der vil arbejde med Verdensmålene
• Garanter den transformative udvikling
Verdensmålene opnås med en transformativ
tilgang. Vi skal turde at tænke nyt, for helt
grundlæggende at ændre den måde vi lever
på til en mere bæredygtig vis. Det kræver et
tættere bånd mellem stat og civilsamfund,
hvilket bl.a. kan ske med mere inddragelse
af anbefalinger fra skygge­ og spotlight­
rapporter til VNR som inspiration til, hvor­
dan bæredygtig udvikling sikres for alle
samfundsgrupper.
• Efterlev løftet om ’leaving no one behind’
Med Verdensmålene skal vi starte med dem,
der er længst fra den bæredygtige udvikling.
Det kræver mod til at håndtere blindspots
og grundlæggende barrierer som ulighed og
diskrimination; mere dialog med udsatte;
revurdering af uhensigtsmæssig lovgivning;
samt målrettede inkluderende indsatser
• Sikre et inkluderende miljø
Verdensmålene nås bedst med et lokalt
afsæt og et inkluderende miljø hvor unge og
andre aktører involveres og føler sig imøde­
kommet. Beslutningstagere skal fremme
rettigheder; være proaktive lyttende; samt
agere transparent og konkretisere, hvilke
inputs de tager med videre eller fravælger.
Mellemfolkeligt Samvirke
– fokus på unge og rettigheder
70 år med udviklingsarbejde
Mellemfolkeligt Samvirke har mere end 70 års
erfaring med udviklingsarbejde i det globale syd,
særligt med fokus på unge og rettigheder. Siden
2015 har vi haft program for unge i Danmark. Vi
kunne nemlig se at udfordringer omkring ulighed,
sociale skel og diskrimination, som vi arbejder med
ude i verden, også fandtes herhjemme. Vi har fokus
på empowerment af unge i socialt udsatte bolig­
områder med det formål at give dem opbakning
og mulighed for at skabe de positive forandringer,
de ønsker for deres boligområde og i samfundet
Vi tror nemlig på, at der ligger et kæmpe foran­
dringspotentiale i unge.
Verdensmålene er et vigtigt redskab for projektet.
Både for de unge og deres udfordringer, men også
for, at de kan være forandringsagenter for at sikre
Verdensmålenes implementering.
Lokale udfordringer i en global dagsorden
Med Verdensmål 10 om mindre ulighed har
Danmark lovet alle lige muligheder og at stoppe
diskrimination. De unge kæmper imod den diskri­
mination, de oplever som minoritetsborgere.
Det indebærer fordomme om muslimer og jøder,
afvisning i nattelivet eller til jobsamtalen pga. ens
hudfarve, eller nedsættende ord i debatten på de
sociale medier. Via dialog, møder med beslutnings­
tagere og debatindlæg kræver de på konstruktiv
vis den ligebehandling, som de er berettiget. Løftet
om Verdensmålene og Leaving no one behind bliver
ofte anvendt som argumenter. De unge er bevidste
om deres rettigheder og bringer med Agenda 2030
deres lokale udfordringer ind i en global dagsorden
På den vis agerer de som forandringsagenter for et
mere bæredygtigt Danmark
Kenyanske unge kæmper for Verdensmålene
Vores program i Kenya støtter særligt unge og
kvinder i at tage del i den politiske proces via kurser
og kapacitetsopbygning. Sammen med lokale
organisationer uddanner vi unge og kvinder i deres
politiske og sociale rettigheder og i at tage del
i det politiske liv. Det sker ikke mindst for at sikre
deres adgang til vand, sundhed, uddannelse og
bæredygtige indtjeningsmuligheder
Selvom den kenyanske regering i 2016 havde lovet
at implementere Verdensmålene med nationale
udviklingsplaner, inddragelse af aktører og sikring
på lokalt niveau, var det de færreste unge, der var
oplyste herom. Derfor valgte tre kenyanske lokal­
samfund i 2017 og 2018 at monitorere adgangen til
offentlig service og sikring af udvalgte delmål under
Verdensmål 5, 8, 10 og 16. Vores metoder med
borgerledet inddragelse på lokalt og nationalt
niveau, blev anvendt til at indhente viden; opbygge
forståelse for løftet om Verdensmålene; samt ud­
arbejde anbefalinger fra lokalsamfund til regering
Lokalsamfundene skal inddrages
I et lokalområde fokuserede man på Verdensmål
16 og fandt frem til, at der var udfordringer med
korruption og adgang til offentlig service, hvortil
27 pct. af de adspurgte havde følt sig tvunget til
at bestikke sig til offentlige ydelser. Derudover var
kvinders inklusion og deltagelse i politiske proces­
ser minimal Man udarbejdede konkrete anbefalin­
ger til regeringen og nu har lokalsamfundets ledelse
gennemført omkring 70 pct. af disse. Det viser,
hvor vigtig inddragelse af lokalsamfundet er i sik­
ringen af Verdensmålene for et mere bæredygtigt
samfund, hvor ingen er ladt tilbage.
I et andet lokalområde gennemførtes en rund­
spørge blandt unge og kvinder om adgang til rettig­
heder der viste at unge havde ringere adgang til
offentlige ydelser end ældre. De udarbejdede spe­
cifikke anbefalinger til de lokale beslutningstagere,
der sidenhen har forøget deres brug af internet og
radio for at nå mere ud til unge med information
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
32
Sex & Samfund – kæmper for seksuel
og reproduktiv sundhed og ligestilling
Verdensmålene som den overordnede ramme
For Sex & Samfund er Verdensmålene en del af
en overordnet strategisk ramme, som sikrer et
bidrag til opnåelsen af Verdensmålene i Danmark
og internationalt. Derfor er det afgørende, at vi
konstant er opmærksomme på vores rolle og
forbedrer vores indsats løbende for at opnå bære­
dygtig udvikling i 2030.
Siden Verdensmålene blev vedtaget, har Sex &
Samfund arbejdet med at få målene konverteret
og gjort relevante og ambitiøse både i en global og
i dansk kontekst. Vi kæmpede – bl.a. sammen med
Danmark – for stærke mål på områder omkring
seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,
som særligt er at finde under Verdensmål 3 om
sundhed og trivsel og Verdensmål 5 om ligestilling.
Vi kæmpede også for stærke principper såsom
menneskerettighederne, Leave no one behind og
for anerkendelsen af, at alle målene er indbyrdes
afhængige
Internt i Sex & Samfund har vi gjort en del ud af
at få Verdensmålene ud af den internationale og
politiske afdeling, og ind i kernehuset på hele
organisationen. Vi har afholdt workshops for at
inddrage alle medarbejdere i at afdække, hvordan
Sex & Samfund bidrager til bæredygtig udvikling,
og hvor vi kan og skal gøre det bedre. Dette har
øget bevidstheden omkring bæredygtighed bredt
i organisationen, og ledt til en opdateret indkøbs­
politik samt en ny klimapolitik. Vi har desuden lavet
en film om samtænkning af Verdensmålene og
vores seksualundervisningsmateriale, og hvordan
alle, der bruger vores materiale, hjælper til opnåel­
sen af SDG’erne
I samarbejde med kommuner og virksomheder
I Danmark, har vi givet en lang række inputs ifm.
implementeringen af Verdensmålene, både til
civilsamfund, på tværs af alle ministerier, og til
Danmarks Statistik. Her har vi bredt argumenteret
for, at Danmark skal gå foran i sin fortolkning
af Verdensmålenes til tider vage formuleringer.
Selvom Verdensmålene eksempelvis ikke direkte
nævner seksualundervisning – fordi nogle lande
ikke ville acceptere det – anser vi i Danmark
seksualundervisning som afgørende for unges
sundhed og trivsel. Det samme gælder temaer som
abort, sundhed og rettigheder for LGBT+­personer.
Derudover har vi rakt ud til vores nationale sam­
arbejdspartnere for at diskutere opnåelsen af
Verdensmålene med dem. Vi har bl.a. afholdt en
konference i samarbejde med Danske Patienter
og Lægeforeningen med formålet at gøre nationale
sundhedsaktører og ­myndigheder opmærksomme
på SDG 3 om sundhed og trivsel, og på deres rolle
og bidrag til opnåelsen af bæredygtig udvikling.
Endelig har vi samarbejdsaftaler med 26 kommuner
i Danmark, som vi årligt tilsender en rapport med
lokale og nationale nøgletal om seksuel og repro­
duktiv sundhed. Heri henviser vi til Verdensmål og
dertilhørende indikatorer, så nøgletal kan bruges
i vurdering af det kommunale SDG­arbejde.
Med den private sektor arbejder Sex & Samfund for
at styrke virksomheders forståelse af deres ansvar
for og bidrag til Verdensmålenes realisering. Sex &
Samfund er bl.a. medlem af Dansk Initiativ for Etisk
Handel og UN Global Compact Danmark, med det
mål at styrke virksomheders viden om sundhed og
ligestilling i den private sektor og at indgå i dialog
med virksomheder om etisk handel og bæredygtig
udvikling.
Et globalt perspektiv
Hos vores partnere i syd har vi bl.a. arbejdet på
kapacitetsopbygning ift. at bruge Verdensmålene
som løftestang for deres nationale arbejde, og
vi har taget dem med til den årlige FN­samling
i New York ifm., at deres lande skulle præsentere
deres Voluntary National Review. På den globale
scene har Sex & Samfund i samarbejde med en
lang række organisationer presset på for, at
forhandlingsteksten ved den årlige opfølgning på
implementeringen af Verdensmålene blev så god
og progressiv som muligt ift. emner som menneske­
rettigheder, ligestilling og princippet om at Leave
no one behind
Sex & Samfunds råd til andre,
der vil arbejde med Verdensmålene
• Få orden i eget hus og tænk ud over
jeres primære virke.
• Kortlæg de måder, hvorpå I som
organisation og arbejdsplads bidrager til
opnåelsen af Verdensmålene. Inddrag hele
organisationen – inklusiv ledelsen –
i denne øvelse. På den måde bliver alle
kollegaer opmærksomme på, at de spiller
en rolle, og kan gøre en reel forskel for
organisationen, for Danmark og for verden
på tværs af social, økonomisk og miljø­
mæssig bæredygtighed
• Tænk tværgående og drop silotænkning.
Verdensmålene inviterer til samarbejde
på tværs at temaer og sektorer og med­
virker til at sikre, at ingen bliver glemt.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 33
Syddansk Universitets råd til andre,
der vil arbejde med Verdensmålene
• Lyt til og indsaml fortællinger om store og
små indsatser med bæredygtighed og
Verdensmålene i forskningen, undervisnin­
gen, studenteraktiviteter og i den daglige
drift Målet er at lære af hinanden
• Frem dialogen om arbejdet med bæredyg­
tighed og Verdensmålene på tværs af
ansatte og studerende og virksomheder,
myndigheder og borgere uden for universi­
tetet Målet er at styrke samarbejdet
• Skab sparringspartnere for ansatte og
studerende, der ønsker at arbejde med
bæredygtighed og Verdensmålene. Målet
er at gøre det nemt at komme i gang
Syddansk Universitet – forskning
og uddannelse bidrager til den
bæredygtige udvikling
Vi skaber værdi for og med samfundet
Et universitet skal samarbejde med det omgivende
samfund, bidrage til at fremme vækst, velfærd og
udvikling i samfundet og udveksle viden og kompe­
tencer med dets omverden. SDU’s arbejde med at
bidrage til Verdensmålene for bæredygtig udvikling
tager derfor udgangspunkt i universitets værdiska­
belse for og med samfundet. Vi bidrager til den
bæredygtige udvikling gennem forskning, uddan­
nelse og formidling på allerhøjeste internationale
niveau. Det forudsætter dels en prioritering af
grundforskningen, dels en prioritering af strategiske
forskningsområder med fokus på bæredygtighed.
Dertil kommer uddannelse af flere tusinde dimit­
tender med både kernefaglighed og viden om
bæredygtig udvikling samt en deltagelse i den
offentlige debat om fx den grønne omstilling. Vi har
derfor integreret arbejdet med FN’s 17 Verdensmål
ud fra en helhedsorienteret tilgang Det betyder, at
vi arbejder med den bæredygtige udvikling i for­
skellige arenaer, der samlet set skal styrke universi­
tetet som et ’levende laboratorium’, hvor forskere,
studerende og eksterne partnere kan arbejde med
problemstillinger knyttet til bæredygtighed.
Forskning og vidensamarbejde
Den bæredygtige udvikling, som Verdensmålene
giver udtryk for, forudsætter samarbejde på tværs
af fag, discipliner, organisationer og geografi.
Men den fordrer også ny viden og nye løsninger.
En væsentlig del af forskningen på SDU foregår
allerede i samarbejde med omverdenen, på tværs
af forskellige forskningsmiljøer og med fokus på
de såkaldte grand challenges. Vores arbejde med
Verdensmålene har derfor taget udgangspunkt
i eksisterende, stærke forskningsmiljøer omkring
eksempelvis bæredygtig turisme, demografi,
global sundhed, active living, life cycle engineering,
global bæredygtig produktion samt vand­ og
havmiljø. Vores tilgang på forskningsområdet består
derfor dels i at understøtte de forskere, som selv
har valgt at arbejde med den bæredygtige udvik­
ling, dels at fremme tværdisciplinære forsknings­
projekter med fokus på bæredygtighed, og dels
at iværksætte nye strategiske forskningsprojekter
med fokus på Verdensmålene.
Undervisning og uddannelse
Uddannelser skaber værdi og udvikling. Den bære­
dygtige udvikling forudsætter, at der fortsat uddan­
nes personer med en høj kernefaglighed, men de
skal også kunne noget mere. Der er også behov for,
at de er gode til tværdisciplinært arbejde, innova­
tion og håndtering af komplekse problemstillinger.
Vi har derfor udviklet et fælles introduktionsforløb
om Verdensmålene for alle nye studerende.
Verdensmålene udgør rammen for de studerendes
arbejde med komplekse globale problemer som
fx fattigdom, ulighed i sundhed, fosforkrisen, inno­
vation og økonomisk vækst eller klimaudfordringer.
Vi arbejder desuden på at udvikle flere valgfag og
overbygningsuddannelser med fokus på bæredyg­
tighed, social ansvarlighed og etik, som vil gøre det
muligt for studerende at dygtiggøre sig yderligere
inden for disse emner. Ift. co­ og ekstracurriculære
aktiviteter gennemfører vi bl.a. case competitions,
hvor studerende arbejder med bæredygtighedsud­
fordringer fra virksomheder, og støtter gennem en
Verdensmålspulje studenterbårne initiativer, der
fremmer bæredygtigheden på SDU.
Mennesker og organisation
Erfaringer fra andre universiteter viser, at op til 80
pct. af det klimaaftryk, som kommer fra et univer­
sitet, kan forklares ved adfærden blandt studerende
og ansatte. Det har derfor været vigtigt for os at
involvere studerende og ansatte i arbejdet med
at gøre universitetet mere bæredygtigt. Derfor har
vi etableret et Verdensmålsforum på tværs af uni­
versitetet og bæredygtighedsudvalg på hvert fakul­
tet, hvor studerende og ansatte kan bidrage med
ideer og forslag til en bæredygtig drift Flere af de
indsatser, der er sat i værk for at gøre SDU til et
grønnere, sundere og mere mangfoldigt universitet,
har således rod i forslag fra studerende og ansatte
Det handler fx om at få mere bevægelse ind i løbet
af dagen på universitetet, bedre affaldssortering,
valg af mere klimavenlige transportformer, øget
biodiversitet på vores campusser osv. Effekterne
af nogle af disse tiltag vil vi følge gennem udarbej­
delse af et klimaregnskab, men som et ’levende
laboratorium’ bliver flere af indsatserne også fulgt
og forankret i forskningen
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
34
UNESCO – verdensklasse
undervisning i Verdensmål
Verdensmålsskoler uddanner
ansvarlige verdensborgere
80 danske skoler og ungdomsuddannelser er pr.
juni måned 2021 en del af et verdensomspændende
skolenetværk, der har forpligtet sig til at inddrage
Verdensmålene i deres skolehverdag. Således
undervises børn fra Haiti til Herning i globalt med­
borgerskab og bæredygtig udvikling.
UNESCO Verdensmålsskoler hedder netværket,
der i Danmark er økonomisk støttet af Børne­ og
Undervisningsministeriet, og sådan en skole ligger
der i Herning. På Lindbjergskolen skal eleverne
uddannes til ansvarlige verdensborgere. Derfor er
et globalt udsyn en vigtig del af undervisningen.
Lindbjergskolen danner partnerskaber med andre
skoler ­ både i Danmark og ude i verden. I Herning
udveksler eleverne fx erfaringer og debatterer
Verdensmål med deres brasilianske venskabsklasse.
Skolen og lokalsamfundet arbejder
sammen om målene
Lærerne arbejder målrettet med at skærpe elever­
nes bevidsthed ift. natur og bæredygtighed. Og
man arbejder på, at eleverne skal erfare, hvordan
også små handlinger kan gøre en stor forskel
Mantraet lyder, at Verdensmål skal være hverdags­
mål. De flotte målsætninger bliver omsat til konkret
undervisning om affaldssortering, madspild og
genbrug. Derudover afholder Lindbjergskolen en
årlig Verdensmålsuge, hvor lokalsamfundet ind­
drages, og hvor eleverne bl.a. holder oplæg for
Herning Kommunes Verdensmålsudvalg.
At være med i netværket af UNESCO­skoler giver
Lindbjergskolen inspiration til at sætte en retning
for arbejdet på skolen i alt fra det organisatoriske
niveau til årsplanerne. Det giver pondus og tyngde
at være en del af UNESCO Verdensmålsskoler og
gør det nemmere at tiltrække partnere og skabe
nye samarbejder
Mål 5 om ligestilling får plads i frisørfaget
Det er ikke kun på grundskoleniveau, at danske
elever har mulighed for at gå i Verdensmålsskole:
Tradium i Randers, er også udnævnt som UNESCO
Verdensmålsskole og huser både erhvervsskole og
gymnasium
På Tradium er det ligesom på Lindbjergskolen
centralt at gøre arbejdet med Verdensmålene
konkret for eleverne og målene relevante for hver
enkelt uddannelse. Hvad enten man skal være
frisør, mekaniker eller arbejde med service eller
handel, er Verdensmål og bæredygtig dannelse
integreret i undervisningen. Mekanikerne besøger
virksomheder, der genanvender dæk. På frisør­
uddannelsen taler man om ligestilling, når man
gennemgår forskellige trends gennem tiden Og
på handelsskolen taler man om virksomhedernes
samfundsansvar og undervises i, hvordan man kan
lave en forretning, der måde er miljømæssigt og
økonomisk bæredygtig
Også uden for undervisningen spiller Verdens­
målene en rolle; kantinen iværksætter initiativer,
der nedbringer madspild, Verdensmålene er skrevet
ind i skolens indkøbspolitik, elever og medarbejdere
praktiserer samkørsel, og overalt på skolen er der
indført affaldssortering
Lindbjergskolen og Tradiums råd til andre,
der vil arbejde med Verdensmålene
• Inddrag eleverne mest muligt – gennem
elevråd, ved at uddanne Verdensmåls­
ambassadører eller nedsætte et miljøråd
• Inddrag lærere, øvrige medarbejdere
og skolebestyrelsen, så alle føler ejerskab
for den vigtige dagsorden.
• Definér hvilke Verdensmål skolen
fokuserer på og gør dem tydelige i under­
visningen og hverdagen.
• Iværksæt erfaringsudveksling både på
tværs af skolens afdelinger, på tværs af
skoler og på tværs af lande.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 35
Chr. Hansens råd til andre, der vil
arbejde med Verdensmålene
• Tag udgangspunkt i, hvor I som virksom­
hed kan gøre en forskel. Afhængig af
hvilken virksomhed man er, kan det være
gennem produkter og innovation, gennem
ens fodaftryk eller inden for fx diversitet,
ansvarlighed eller produktion.
• Sæt konkrete, ambitiøse og realistiske mål
og identificer, hvad der skal til for at nå
dem Sæt alle sejl til for at få dokumenta­
tion og data, som viser jeres positive
påvirkning. Sørg for årlig afrapportering
og opfølgning.
• Undersøg muligheder for partnerskaber.
Man kan opnå fantastisk meget, når for­
skelligartede kompetencer bringes i spil.
Partnerskaber kan være store eller små
i skala og kan omhandle alt fra produkt­
udvikling til genanvendelse af affald.
Chr. Hansen
– med Verdensmålene i ryggen
Koblingen mellem bæredygtighed og forretning
Biotekvirksomheden Chr. Hansen er med sine
145 års stolte historie et veletableret selskab,
der handles på Københavns fondsbørs som en
del af C25­indekset. Den Hørsholm­baserede
virksomhed, der er globalt førende inden for natur­
lige ingredienser til fødevarer, landbrug og sund­
hedsindustrien, når ud til ikke mindre end 1 milliard
mennesker hver dag via enten fødevarer eller et
kosttilskud
”Når man rammer så mange mennesker på daglig
bases som vi gør, så har man virkelig en mulighed
for at gøre en positiv forskel. FN’s Verdensmål
stiller en fantastisk ramme op til at kunne koble
bæredygtighed sammen med forretning, og vi gik
derfor allerede i 2016 i gang med metodisk at
afdække hvilke Verdensmål vi meningsfuldt ville
kunne bidrage til via vores produktportefølje,”
forklarer Camilla Lercke, Chef for bæredygtighed
hos Chr. Hansen.
Fra mål til handling
I alt blev 3.000 produkter vurderet ift. indflydelse
og påvirkning, og igennem processen blev det
tydeligt, hvilke globale udfordringer Chr. Hansens
produkter kan være med til at løse på nationalt
såvel som på international plan:
• Verdensmål 2: Stop sult
• Verdensmål 3: Sundhed og trivsel
• Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Dernæst blev der opstillet langsigtede mål på hvert
af disse områder, og man arbejdede fra begyndel­
sen sammen med revisionshuset PwC om at kunne
dokumentere, hvor mange procent af omsætningen
der direkte bidrager til de tre udvalgte Verdensmål.
Af Chr. Hansens årsregnskab for 2020 kan man
læse, at tallet er imponerende 81 pct. Arbejdet med
at kunne dokumentere indsatsen ift omsætning
var bl.a. med til at sikre Chr. Hansen prisen som
verdens mest bæredygtige virksomhed i 2019 på
Corporate Knights Global 100 liste, der hvert år
offentliggøres i forbindelse med World Economic
Forum i Davos. I 2021 sidder Chr. Hansen på
formandsposten i Dansk Industris nyoprettede
bæredygtighedsudvalg.
En katalysator for motivation og stolthed
At arbejde for en bedre verden er dybt forankret
i Chr. Hansens formål, vision og kultur, og arbejdet
med Verdensmålene som en del af forretsstrategien
blev derfor vel modtaget internt.
”Selvom temaet omkring bæredygtighed ikke
var nyt for medarbejderne, så har forankringen
af Verdensmålene i høj grad være en katalysator
for stolthed. De har også i høj grad medvirket til
at skærpe forståelsen af vores konkrete bidrag
til store globale udfordringer såsom at bekæmpe
madspild og reducere forbruget af antibiotika og
kemiske pesticider”, fortæller Camilla Lercke.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
36
Tasso – bæredygtighed i vision,
strategi og handling
Etisk ansvarlighed i produktionen
Tasso er en sværindustriel produktionsvirksomhed,
der producerer strengstøbte støbejernsprofiler
til bl.a. hydraulisk industri – herunder vindmøller.
Produktion af støbejern er en energikrævende
proces, der umiddelbart ikke rimer på bæredygtig­
hed. Men for Tasso er det blevet en del af virksom­
hedens DNA at producere etisk ansvarligt – til gavn
for både miljø og bundlinje Det målrettede arbejde
med bæredygtighed begyndte i 2010, og siden
2017 har virksomheden koblet indsatserne til FN’s
Verdensmål med hovedfokus på Verdensmål 12 om
ansvarligt forbrug og produktion.
Som en af Europas førende producenter af streng­
støbt støbejern føler vi en særlig forpligtelse til at
reducere vores negative impact. Dette gør vi ved
konstant at søge optimeringsmuligheder i vores
processer samt ved at nytænke den måde hvorpå,
vi forbruger og anvender ressourcer. Vi kortlægger
systematisk data om emissioner, affald samt energi­
og vandforbrug for at holde styr på udviklingen.
Sådan gør vi
Bæredygtighed er en integreret del af Tasso’s vision
og strategi, der er blevet omdannet til konkrete
handlinger. Eksempelvis:
• Genbrug af affaldsmaterialer, herunder kokille­
grafit, grafitspåner og støberislagge, som til­
sammen udgør ca. 555 tons årligt
• Udnyttelse af overskudsvarme fra industrielle
processer til opvarmning af 300 husstande
årligt, hvilket sparer samfundet for ca. 450 tons
CO2 årligt
• Montering af 200+ højeffektive og intelligente
LED­lyspaneler, hvilket reducerer vores CO2­
aftryk med 40 tons årligt
Vi er i øjeblikket i gang med at kortlægge virksom­
hedens samlede CO2­emissioner (inkl. scope 3,
dvs. andre indirekte udledninger fra fx indkøb), og
vi er i de tidlige trin af udarbejdelsen af livscyklus­
analyser af vores produkter i samarbejde med
Syddansk Universitet. I den forbindelse undersøger
vi ligeledes mulighederne i at forpligte os til Science
Based Targets i tråd med Paris­aftalen. I november
2020 tilsluttede vi os UN Global Compact, som
i fremtiden skal danne rammen for vores arbejde
med bæredygtighed og samfundsansvar.
Bæredygtighed som konkurrenceparameter
Efter Tasso kom med i DI­projektet Fra Filantropi
til Forretning i 2017, er vi blevet mere opmærk­
somme på, hvordan de bæredygtige tiltag kan
bruges som konkurrenceparameter. Men i en
industri hvor pris, kvalitet og leveringstid er de
afgørende faktorer for kundens køb, er det ikke
helt enkelt. På nuværende tidspunkt er der ikke
efterspørgsel på bæredygtighed, hvor Tasso
befinder sig i forsyningskæden. Vi ser små tegn
på, at det går i den retning – men det går langsomt.
Vi håber, at de store globale selskaber i fremtiden
vil begynde at stille krav til bæredygtighed i hele
forsyningskæden
Tassos råd til andre, der vil arbejde
med Verdensmålene
• Tag Verdensmålene alvorligt. Se på, hvor
din virksomhed har den største impact og
kan gøre en forskel. For Tasso handler det
om at gøre en forskel der, hvor vi har den
største impact ift. vores forretning. For os
er det ikke et spørgsmål om at udvælge så
mange Verdensmål som muligt, men at
udvælge de Verdensmål, som passer til det,
Tasso er sat i verden for at lave.
• Forhold dig til data. Før du stiller dig op
på mælkekassen og kommunikerer om
den forskel, virksomheden gør i verden, så
skal du have styr på fakta for at forstå og
kunne dokumentere, hvor virksomheden
er på vej hen og hvorfor.
• Ledelsen skal ville det. Arbejdet med
Verdensmålene skal ind i strategien, så
man er sikker på, at virksomheden tager
ejerskab over det i årene fremover.
Ansvaret skal være placeret hos ledelsen,
så det bliver en integreret del af driften
og den langsigtede strategi, så medarbej­
dere på alle niveauer forstår, hvor I skal
hen, og hvorfor I gør det.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 37
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
38
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 39
Danmarks arbejde
med og indfrielse af
Verdensmålene
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
40
Vurdering af niveau
Trafiklys
Opfyldt
Ikke opfyldt
men godt placeret
Ikke opfyldt
Vurdering
Tilstrækkelig politik og implementering
og/eller indfriet baseret på data.
Tilstrækkelig politik på området men fravær af
implementering og/eller delvis indfriet baseret på data.
Fravær af tilstrækkelig politik og implementering
og/eller fravær af indfrielse baseret på data.
Tabel 1
Vurdering af tendens
Pile
God udvikling
Stabil
Negativ/ringe
udvikling
Vurdering
God udvikling baseret på data
og/eller politik og politisk fokus.
Stabil udvikling baseret på data
og/eller politik og politisk fokus.
Negativ/ringe udvikling baseret på data
og/eller politik og politisk fokus.
Tabel 2
På globalt plan rangerer Danmark blandt de lande,
der er klarer sig bedst ift. at realisere Verdens­
målene. I "The 2020 Sustainable Development
Report" af Sustainable Development Solutions
Network (SDSN) er Danmark placeret i top tre
sammen med Sverige og Finland.
Selvom vi er stolte af, at Danmark ligger helt i top
sammenlignet med andre lande, er det ikke ens­
betydende med, at vi er i mål. Det er vigtigt, at vi
kigger indad, og at vi tør stå ved at der er områder,
hvor vi ikke er i mål. Derfor har regeringen fore­
taget vurderinger af, hvordan det går med at imple­
mentere og realisere de 17 Verdensmål i Danmark.
En sådan vurdering er både væsentlig og relevant
for regeringens videre arbejde med Verdensmålene.
Regeringens vurdering af indfrielsen
af Verdensmålene i Danmark
Vurderingerne er foretaget på delmål­niveau og
i en dansk kontekst. Ansvaret for de enkelte delmål
er fordelt ud på relevante ministerier. For få delmål
er der ikke foretaget en konkret vurdering, fordi
det ikke har været relevant i en dansk kontekst.
Et eksempel herpå er delmål 15.4 "Inden 2030
skal der sikres beskyttelse af bjergøkosystemer,
herunder deres biodiversitet, for at kunne øge deres
evne til at bidrage til bæredygtig udvikling". Ligeledes
er der i få tilfælde foretaget to vurderinger af
samme delmål
Sammen med vurderingen af Danmarks indfrielse
fremhæves eksempler på relevante aftaler og udspil
samt eksisterende politikker, lovgivning og ind­
satser med det formål at give en holistisk præsen­
tation af hvert af de 17 Verdensmål. Hertil beskrives
Danmarks globale indsats, samt hvordan denne i
relevant omfang relaterer sig til de delmål, der inde­
holder bogstaver om "means of implementation"
Læsevejledning
Vurderingen af Danmarks indfrielse af Verdens­
målene er visualiseret ved at bruge trafiklys for
vurdering af niveauet ( ) og pile for vurdering
af tendensen ( ). Vurderingen af de enkelte
delmål er baseret på enten kvantitative data eller
kvalitative vurderinger af politik på området – eller
en kombination heraf. Udgangspunktet for vurde­
ringen af niveau og tendens fremgår, jf. tabel 1 og
tabel 2. Angivelse af delmål i parentes fx "(delmål
4.2)" henviser til det/de delmål, som bliver påvirket
af det omtalte politiske arbejde.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 41
Afskaf alle former
for fattigdom i verden
I Danmark er der et veludbygget socialt sikkerhedsnet, der bl.a.
sikrer alle et forsørgelsesgrundlag Samtidig er det regeringens
ambition, at dem, der kan, skal have mulighed for at deltage i
arbejdsfællesskabet. Regeringen har en klar målsætning om
at bekæmpe fattigdom – både nationalt og globalt – og i sær­
deleshed den fattigdom, der rammer børn
Vurdering af delmål
1.1 Alle i Danmark har ret til sociale ydelser, hvorfor ingen
i Danmark lever i ekstrem fattigdom.
1.2 Der afventes en national definition af fattigdom.
Sigtet efter en halvering af fattigdom i Danmark skal ses
i lyset af Danmarks udgangspunkt med et veludbygget
socialt sikkerhedsnet
1.3 Alle i Danmark har adgang til sociale sikkerheds­
ydelser
1.4 Målet vurderes at være opfyldt.
1.5 Danmark rammes kun sjældent af større katastrofer
Dog arbejder Danmark løbende målrettet med beredskabs­
planlægning og krisestyring ifm. katastrofer og gennemfører
nationale krisestyringsøvelser hvert andet år.
Der findes ikke ekstrem fattigdom i Danmark, hvor mennesker
lever under fattigdomsgrænsen (1,90 USD om dagen). Det skyldes
bl.a., at Danmark har et veludbygget socialt sikkerhedsnet, der
sikrer alle et forsørgelsesgrundlag samt adgang til en lang række
serviceydelser. Derudover har Danmark et formaliseret og vel­
afprøvet krisehåndteringssystem. Baseret på evalueringer fra
krisestyringsøvelser og håndteringen af større hændelser er det
vurderingen, at Danmark har et robust krisestyringssystem og
beredskabsplanlægning og dermed modstandsdygtighed overfor
katastrofer. På baggrund af evalueringer er det et område, der
løbende tilpasses og styrkes. Danmark er således nået langt med
at opfylde delmålene under Verdensmål 1.
Danmark skal dog fortsat gøre mere. For der findes stadig børn
i Danmark, hvor pengene er svære at få til at række i familierne,
og hvor børnene ikke har samme muligheder som deres jævn­
aldrende. Det kan fx være ift. at deltage i fritidsaktiviteter, afholde
og deltage i sociale arrangementer og aktiviteter samt indgå i
fællesskaber på lige fod med deres jævnaldrende.
Danmarks globale indsats
Et af hovedformålene med dansk udviklingssamarbejde er at
bekæmpe fattigdom. Gennem internationalt samarbejde og
regeringens udviklingspolitiske strategi understøtter regeringen
arbejdet med delmål 1.a om midler til udviklingslande til udryd­
delse af fattigdom og 1.b om udviklingsstrategier med fokus på
fattigdom og ligestilling. Danmark lever op til FN's målsætning
om at afsætte 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand, og gennem
udviklingssamarbejdet bidrager Danmark til at hjælpe de menne­
sker, der har størst behov. I udviklingssamarbejdet har regeringen
et tværgående fokus på at sikre, at også de mest marginaliserede
grupper opnår de samme rettigheder og muligheder som andre.
Dette gøres bl.a. ved at arbejde for at fjerne diskriminerende love,
politikker og praksisser. Herudover arbejder regeringen også aktivt
for at løfte de svageste grupper samt grupper, der er udsat for
diskrimination eller anden forskelsbehandling
I nogle af de fattigste lande i verden støtter Danmark nye partner­
skaber mellem myndigheder, erhvervsliv, investorer og civil­
samfund for at skabe ansvarlig og bæredygtig vækst og udvikling.
Regeringen vil øge Danmarks fokus på at forbedre leveforholdene
i flygtninges nærområder, hvilket både kommer nogle af de mest
udsatte mennesker i verden til gavn og samtidig forebygger
økonomisk migration
Udvalgte indsatser
Styrket opkvalificering
Regeringens allerede igangsatte initiativer, der skaber forudsæt­
ninger for at bidrage til samfundet, indebærer at tildele ufaglærte
dagpengemodtagere over 30 år ret til at tage en erhvervsuddan­
nelse inden for et område med gode jobmuligheder til 110 pct.
af dagpengesatsen i 2021 og 2022. Endvidere giver udvidelse
af den regionale uddannelsespulje, jobparate kontanthjælps­
modtagere bedre muligheder for opkvalificering samt en særlig
pulje til at hjælpe personer med handicap i job.
En national fattigdomsgrænse
Regeringen ønsker at indføre en ny national fattigdomsgrænse.
Det vil være et skridt i den rigtige retning for at komme fattigdom,
og særligt børnefattigdom, til livs. En ny fattigdomsgrænse skal
være et aktivt redskab i bl.a. socialpolitikken (delmål 1.2).
Alle skal have plads i arbejdsfællesskabet
Regeringen arbejder aktivt med indsatser for at indfri delmål 1.3
om sociale sikringssystemer og 1.4 om lige ret til økonomiske
ressourcer og adgang til basale serviceydelser mv. For regeringen
er det en prioritet at sikre, at alle har plads i arbejdsfællesskabet,
og at der er en fair fordeling af vækst og velstand. Alle borgere i
Danmark har adgang til et socialt sikkerhedssystem, og regeringen
tilstræber, at alle udsatte og ikke udsatte har den samme ret til
økonomiske ressourcer og serviceydelser. Mennesker med sociale
udfordringer, psykiske vanskeligheder eller et handicap kan fx
modtage støtte og hjælp efter serviceloven, og alle mennesker
har den samme frie og lige adgang til sundhedsvæsnet.
Klimasikring af Danmark
Det udbyggede sociale sikkerhedsnet i Danmark sikrer, at der
tages hånd om personer, der pludseligt og uforudset står i en
sårbar eller udsat position. Det gælder også ift. ekstreme klima­
relaterede hændelser (delmål 1.5). Der blev i 2020 igangsat et
arbejde med en ny samlet klimatilpasningsplan, der forventes
færdig i 2022 (delmål 13.1 og 13.2).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
42
Stop sult, opnå
fødevaresikkerhed
og forbedret
ernæring samt
fremme bæredygtigt
landbrug
Regeringen arbejder målrettet med at fremme et bæredygtigt
landbrug i Danmark. Landbruget skal bidrage til målet om at
reducere de samlede udledninger af drivhusgaser med 70 pct.
senest i 2030, og økologien skal fordobles i 2030. Sult og føde­
vareusikkerhed, som også er temaer under Verdensmål 2, kan
ikke siges at være relevante udfordringer i Danmark, men er
derimod vigtige at bekæmpe i udviklingslandene.
Vurdering af delmål
2.1 I Danmark har alle sikret ret til sikker, ernæringsmæssig og
tilstrækkelig mad hele året rundt
2.2 Små børns vægtudvikling ligger stabilt og følges af sund­
hedsplejersken i barnets første leveår. Der er ligeledes fokus på
ernæringstilstanden hos unge piger, gravide og ammende kvinder
samt ældre mennesker. Ligeledes er der fokus på den stigende
forekomst af overvægt og fedme i Danmark.
2.3 Det vurderes, at de generelle regler om adgang til jord og
andre væsentlige produktionsressourcer er håndteret i eksiste­
rende lovgivning.
2.4 Målet om bæredygtig landbrugspraksis og fødevareproduk­
tion er generelt en del af målsætninger i den kommende Fælles
Landbrugspolitik i EU.
2.5 Danmark arbejder aktivt for bevarelse af såsæd, kultiverede
planter, landbrugsopdræt og husdyr mv.
Dansk landbrug er på en række områder lykkedes med at
reducere miljøpåvirkningen igennem reguleringer og integration
af miljøteknologier og produktionsmetoder. Danmark har fx
i løbet af de sidste 30 år cirka halveret udledningen af nærings­
stoffer fra landbruget, omtrentligt halveret belastningen fra
pesticider samt reduceret spildevandsudledningen af kvælstof
med cirka 80 pct.
Men den intensive produktion giver mindre plads til biodiversi-
teten. Landbrugets effekter på miljø, natur og klima skal reduceres
yderligere, og biodiversiteten skal gives bedre vilkår i det åbne
land. Med pesticidaftalerne fra 2017 og 2019 vedtog et bredt
flertal i Folketinget at reducere pesticidbelastningen samt at
igangsætte en række initiativer, der er med til at understøtte en
mere bæredygtig fødevareproduktion og dermed også delmål 2.4.
I Danmark er der fortsat stort behov for at fremme grøn omstilling
og bæredygtigt landbrug og reducere landbrugets effekter på
miljø, natur og klima. Også selvom regulering og teknologi på
en række områder har reduceret landbrugets miljøpåvirkning
betydeligt
Danmark arbejder derfor på at reducere landbrugets effekter
på miljø, natur og klima gennem øget fokus på bl.a. præcisions­
landbrug, økologi, bioøkonomi, foder­ og fødevareegenskaber,
plads til naturområder og biodiversitet samt reduktion af pesticid­
belastningen. Danmark har de seneste år også fokuseret på
bioøkonomi for at øge udnyttelsen af de biologiske ressourcer
på en bæredygtig måde. Branchen kan medvirke til at levere
løsninger på fremtidens udfordringer, fx ved at forbedre foder­
og fødevarers egenskaber eller ved at udnytte reststrømme fra
foder­ og fødevareproduktionen, der ellers ville være gået til
spilde.
Endvidere er der i Danmark behov for at adressere sundheds-
udfordringer forbundet med uhensigtsmæssige madvaner,
hvilket særligt relaterer sig til delmål 2.2 om fejlernæring.
Overvægt er en af tidens største sundhedsmæssige udfordringer,
og siden 1987 er der sket en fordobling af forekomst af overvægt
og fedme. I 2017 var 51 pct. af danskerne overvægtige.
Danmarks globale indsats
Antallet af sultne i verden stiger. Hvor 135 mio. var i fødevare­
underskud i 2019 er tallet ifølge WFP steget til 155 mio. menne­
sker i 2020. Det er mennesker, der bor i lande i konflikt og krig,
der oftest er udsat for sultkriser. Danmark støtter humanitære­,
udviklings­, freds­ og stabiliseringsprogrammer – alle indsatser,
som arbejder for større fødevaresikkerhed. Udover konflikt, er
klimaforandringer og COVID­19 hovedårsagerne til den markant
stigende fødevareusikkerhed globalt i 2020.
Danmark støtter den internationale indsats gennem bl a
FN’s Fødevareprogram og tilsluttede sig i 2012 konventionen
om fødevarehjælp i humanitære situationer. Derudover støtter
Danmark udvikling af landbrugs­ og fødevaresektoren gennem
det bilaterale udviklingssamarbejde og gennem danske
civilsamfundsorganisationer. Danmark arbejder for, at fremme
større og bedre partnerskaber og udnytte de globale politiske
platforme fuldt ud. Vi arbejder for at flere investerer i katastrofe­
forebyggelse og klimatilpasning, således at menneskers mulighed
for at brødføde sig selv forbedres, og modstandsdygtigheden
øges. Udfordringerne er størst i Afrika. Her gør Danmark en stor
indsats både med nødhjælp og udviklingsbistand.
Da den Fælles Landbrugspolitik i EU indeholder tiltag, der har
til formål at sikre et stabilt fødevaremarked i EU, forventes det
ligeledes at understøtte indfrielsen af delmål 2.c om at gøre
fødevaremarkeder stabile og give adgang til information.
Udvalgte indsatser
Bekæmpelse af antibiotikaresistens
Regeringen har fastsat nye mål for en reduktion af antibiotika­
forbruget til svin for at modarbejde antibiotikaresistens.
Regeringen har desuden etableret Internationalt Center for
Antibiotikaresistens (ICARS) i København, der skal samle viden
og medvirke til handling mod bekæmpelse af antibiotikaresistens
– både ift. menneskers sundhed og i husdyrproduktionen (delmål
2.4).
Præcisionslandbrug
I partnerskab med landbrugets organisationer gennemfører
regeringen flere projekter med præcisionslandbrug. Præcisions­
landbrug indebærer eksempelvis mere nøjagtig kørsel af maskiner
og målrettet tildeling af gødning m.v. I projekterne afprøves nye
dyrkningsteknologier, der samtidig kan forbedre driftsøkonomien
for landmanden og give gevinster for miljø og natur (delmål 2.4).
Kommende handlingsplan for et bæredygtigt landbrug
Det er regeringens ambition at gennemføre en yderligere grøn
omstilling af landbruget. Herunder skal udledningen af kvælstof
til vandmiljøet reduceres markant og landbruget skal bidrage til
regeringens målsætning om at reducere de samlede udledninger
af drivhusgaser med 70 pct. senest i 2030. Det er regeringens
ambition at fordoble økologien i 2030, både ift. areal, eksport og
forbrug, og regeringen forventer at fremlægge en handlingsplan
herfor (delmål 2.4).
Kostråd for sundhed og klima
Regeringen lancerede i januar 2021 de officielle kostråd – godt for
sundhed og klima, som for første gang giver råd til, hvordan man
lever både sundt og klimavenligt. Ved at følge kostrådene nedsæt­
ters risikoen for livsstilssygdomme (fx hjerte­karsygdomme, type
2­diabetes og kræft) (delmål 2.1 og 2.2).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 43
Sikre et sundt liv
for alle og fremme
trivsel for alle
aldersgrupper
Sundhed for alle og universel sundhedsdækning er bærende
elementer i det danske velfærdssamfund. Let og lige adgang
udgør et grundprincip i et velfungerende sundhedsvæsen.
Ulighed i sundhed skal bekæmpes. Derfor har regeringen bl.a.
fokus på at adressere kroniske sygdomme forbedre kræft­
behandlingen i Danmark, fremme den mentale sundhed og
trivsel samt forebygge tobaksrygning og brugen af rusmidler.
Vurdering af delmål
3.1 Danmark har de sidste 10 år haft færre end 5 mødredødsfald
pr. 100.000 levendefødte.
3.2 Dødeligheden blandt børn under 5 år i Danmark er lav
og de sidste 10 år har tallet været nedadgående.
3.3 Der er ingen epidemier med AIDS, malaria eller tuberkulose
i Danmark, men der er fortsat parametre, der kan forbedres.
3.4 Danmark har med øget fokus på kroniske sygdomme og
mental sundhed opnået en betragtelig reduktion af dødeligheden,
men der er fortsat plads til forbedring frem mod 2030.
3.5 Danmark er generelt godt med i arbejdet med forebyggelse
og behandling af stof­ og alkoholmisbrug.
3.6 Ses der bort fra det seneste år, hvor antallet af dræbte
i trafikken har været usædvanligt lavt som følge af COVID­19,
har der siden 2012 været en stagnation i udviklingen i antal
dræbte og tilskadekomne
3.7 Der er fri og gratis adgang til praktiserende læge og abort
(og prævention mod betaling) samt seksualundervisning i alle
landets grundskoler
3.8 Alle i Danmark har adgang til lægehjælp og universel
sundhedsdækning
3.9 Dødsfald grundet luftforurening og påvirkning af sundheds­
skadelige kemikalier er fortsat en udfordring i Danmark
Danmark har haft succes med at adressere en lang række af
delmålene under Verdensmål 3. Det gælder fx reduktion af
mødre og børnedødelighed, antallet af trafikdræbte og universel
adgang til sundhedsydelser. I 2020 blev der anmeldt det laveste
antal nye hiv­diagnoser i Danmark siden starten af hiv­pandemien.
Også i forebyggelse og behandling af stof­ og alkoholmisbrug er
Danmark godt placeret, men der findes stadig udviklings­
potentiale.
For at imødekomme fx delmål 3.4, hvor Danmark endnu ikke
er i mål, vil regeringen bl.a. sætte fokus på at mindske ulighed i
sundhed i Danmark. Regeringen har indført gratis psykologhjælp
til unge med let til moderat depression eller angst i aldersgruppen
18­24 år, og regeringen vil desuden sætte yderligere fokus på
mental sundhed og trivsel med en 10­år plan for psykiatrien.
Danmarks globale indsats
Danmark er globalt set et foregangsland for universel sundheds­
dækning og for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder.
Samtidig har Danmark meget at bidrage med som life­science
nation, når det handler om, at levere innovative sundhedsløsninger
og lægemidler
Danske sundhedsmyndigheder deltager aktivt i internationalt
myndighedssamarbejde med det overordnede mål at bidrage til
at styrke sundhedsvæsenet i partnerlandene og derved fremme
adgangen til sundhedsydelser og universel sundhedsdækning.
COVID­19­pandemien har tydeliggjort behovet for et globalt
sundhedsberedskab og fælles indsatser, herunder udvikling
af globale normer og standarder på sundhedsområdet baseret
på forskningsmæssig evidens. Her har Danmark igennem mange
år bidraget til udviklingen på sundhedsområdet gennem sin
deltagelse i WHO og vil fortsat engagere sig aktivt i de aktuelle
drøftelser om en styrkelse af det fælles sundhedsberedskab i EU.
Med Danmarks nominering til en plads i WHO’s globale bestyrelse
for perioden 2021­2024 er der skabt en yderligere platform for
en aktiv dansk indsats og for at fremme centrale danske prioriteter
for global sundhed, herunder bekæmpelse af antibiotikaresistens,
kroniske sygdomme, fremme af seksuel og reproduktiv sundhed
og rettigheder, et styrket globalt fokus på mental sundhed mv.
Udvalgte indsatser
Ulighed i sundhed
I dag har social position betydning for borgernes levevilkår og
sundhed. Regeringen vil bekæmpe ulighed i sundhed. Ingen skal
"lades tilbage", som Leave no one behind­dagsordenen foreskriver.
10-års plan for psykiatrien
Regeringen vil sætte yderligere fokus på mental sundhed og trivsel
med den kommende 10­års plan for psykiatrien. Færre skal opleve
alvorlige konsekvenser af mistrivsel og psykisk lidelse (delmål 3.4).
Forebyggelse af børn og unges tobaksrygning
Regeringen har med et flertal af Folketingets partier indgået en
aftale om en national handleplan, der sætter ind mod særligt børn
og unges brug af tobaks­ og nikotinprodukter gennem indførelse
af bl.a. standardiserede tobakspakker, udstillingsforbud og et
skærpet reklameforbud (delmål 3.4).
Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
Danmark er en stærk fortaler for seksuel og reproduktiv sundhed
og rettigheder, når der forhandles resolutioner i FN­regi og i regi
af det danske udviklingssamarbejde (delmål 3.7).
Danmark som life science nation
Danmark har meget at bidrage med som life­science nation,
når det handler om at levere innovative sundhedsløsninger og
lægemidler (delmål 3.4 og 3.8).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
44
Sikre alle lige
adgang til kvalitets-
uddannelse og
fremme alles
muligheder for
livslang læring
Fri og lige adgang til undervisning og uddannelse er et af
de vigtigste redskaber til at bryde negativ social arv og sikre lige
muligheder for alle. Regeringen har stort fokus på, at kvaliteten
i uddannelser og dagtilbud øges, og at der er høj trivsel hele vejen
igennem dagtilbud, skole og uddannelsessystemet Det er des­
uden regeringens ambition, at flest mulige 25­årige i 2030 skal
have gennemført en uddannelse, være under uddannelse eller
være i beskæftigelse. I 2030 skal mindst 90 pct. af de 25­årige
således have gennemført en ungdomsuddannelse. Det betyder,
at i 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning
til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. Dette supple­
res af regeringens målsætning om, at flere unge vælger en
erhvervsuddannelse.
Vurdering af delmål
4.1 Grundskole er gratis i Danmark
4.2 I Danmark er der lige adgang til børnehaver og
børnehaveklasser.
4.3 Der er juridisk formelt lige adgang til undervisning, der er
adgangsgivende til en videregående uddannelse.
4.4 Der er opstillet en politisk målsætning om at halvere andelen
af unge op til 25 år, der ikke har tilknytning til uddannelse eller
arbejdsmarkedet, inden 2030, så flere unge og voksne kan opnå
finansiel succes
4.5 I Danmark gælder lige adgang til uddannelse for alle.
Diskrimination på baggrund af køn, race og etnisk oprindelse
samt handicap er generelt forbudt ved lov.
4.6 Alle danske børn får muligheden for at lære at læse,
skrive og regne gennem gratis skolegang.
4.7 I Danmark ydes der finansiel støtte til Verdensmålsskolerne,
og der er iværksat initiativer, hvis formål er at støtte undervisning
i demokrati og medborgerskab
Med gratis undervisning i grundskolen, ungdomsuddannelser og
videregående uddannelser samt et understøttende SU-system er
Danmark langt med Verdensmål 4. Bæredygtighed er som bredt
defineret begreb tænkt ind på flere niveauer i skolesystemet fra
grundskolen til de gymnasiale uddannelser. I folkeskolens formåls­
paragraf står der bl.a., at skolen skal give eleverne kundskaber og
færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Formåls­
paragraffernes hensigt er desuden, at undervisningen skal gøre
eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, give dem forstå­
else for andre lande og kulturer og bidrage til deres forståelse for
menneskets samspil med naturen. På den måde inddrages ånden
af Verdensmål 4 generelt i skole­ og undervisningssystemet.
Men regeringen ønsker at gøre mere. Der er med regeringens
handlingsplan for Verdensmålene afsat midler til fire nye policy­
initiativer. Regeringen vil nedsætte to ekspertgrupper, der med
fokus på hhv. matematik og køn skal udarbejde en analyse af
danske elevers udvikling og udbytte af undervisningen. Derudover
øges støtten til UNESCO Verdensmålsskolerne og der er end­
videre afsat midler til udviklingen af et helt nyt inspirationsunivers
på emu.dk – Danmarks læringsportal, så der bliver mulighed for
at hente materiale online til at undervise i Verdensmålene.
Regeringen har en ambition om, at Danmark skal være verdens
bedste land at være barn i. Det betyder bl.a., at kvaliteten af
dagtilbud og skoler skal forbedres, og at trivslen øges. Ligeledes
er der et behov for at intensivere indsatsen for ligestilling i
uddannelsessystemet, da kvinder fortsat møder kønnede barrierer
i særligt forskningsverdenen.
Danmarks globale indsats
Arbejdet med uddannelse i udviklingslande støttes gennem
dansk udviklingssamarbejde og humanitær bistand. Arbejdet
har særligt fokus på pigers og marginaliserede børns uddannelse,
specielt i skrøbelige stater med humanitære kriser. I lyset af
COVID­19­pandemien har regeringen fremrykket samt givet
ekstraordinære bidrag til partnere og er særligt opmærksom på
afledte effekter af skolelukninger, bl a i form af øget risiko for
vold og skadelige praksisser som børneægteskaber og omskæring
af piger.
Udvalgte indsatser
Flere ressourcer til folkeskolen
Der er med finansloven for 2020 afsat midler til et generelt løft
af folkeskolen på i alt 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021,
550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023 og frem.
Trepartsaftale om lærepladsområdet
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i november 2020
en stor trepartsaftale om lærepladsområdet. Med aftalen udmøn­
tes samlet set 500 mio. kr. fra 2021 og frem til nye læreplads­
understøttende initiativer fra AUB.
Flere skal gennemføre uddannelse eller være i beskæftigelse
Unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført
en ungdomsuddannelse, tilbydes vejledning og opfølgning med
en opsøgende indsats. De videregående uddannelser søger at
understøtte studerende fra uddannelsesfremmede hjem gennem
en række tiltag, bl a brobygningsforløb, særlige frafaldsindsatser,
særlige indsatser for studerende med fysisk og psykisk funktions­
nedsættelse (delmål 4.3 og 4.5).
Minimumsnormeringer
Der indføres fra 2024 lovbundne minimumsnormeringer i dag­
institutionerne. Det skal sikre kvalitet samt tid og plads til det
enkelte barn. Fra 2020­2024 er der med finansloven for 2020
og finansloven for 2021 afsat et stigende beløb til indfasning af
minimumsnormeringer. Aftalepartierne har desuden afsat en
opkvalificeringspulje til at sikre mere uddannet pædagogisk
personale fra 2023 og frem. Fra 2024 og frem er der afsat i alt
1,8 mia. kr. årligt til arbejdet med bedre normeringer og kvalitet
i dagtilbud. (delmål 4.2).
Kvinder i akademia og forskning
Der er intensiveret fokus på kvinders uddannelsesvalg og karriere­
veje på universiteterne og i forskningsmiljøerne. Der er bl.a. afsat
midler til et særskilt talentudviklingsprogram, Inge Lehmann, til
styrkelse af kønsbalancen i forskning, ligesom der er afsat midler
til at styrke rekruttering af kvinder til STEM uddannelser.
Øget indsats over for pædagoguddannelserne
Regeringen har lanceret en kvalitetsplan for pædagoguddannel­
sen, hvor målet er en endnu højere kvalitet og mere prestige i
pædagoguddannelsen. Der er også igangsat en evaluering af
pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 45
Opnå ligestilling
mellem kønnene og
styrke kvinders og
pigers rettigheder
og muligheder
Ligestilling mellem kønnene er grundlæggende for demokrati,
menneskerettigheder og velstand i det danske samfund.
Regeringen arbejder på at fremme ligestilling mellem kønnene
og fastholde et tværgående fokus på ligestilling. Al diskrimination
af kvinder og piger skal stoppes både inden for og uden for
arbejdsmarkedet, nationalt og globalt, ved hjælp af konkrete
politikker og lovgivning.
Vurdering af delmål
5.1 I Danmark findes der retlige rammer, bl.a. Ligestillingsloven,
som har til formål at fremme, håndhæve og overvåge ligestilling.
5.2 I Danmark gennemføres der løbende ny lovgivning
på området, bl.a. ift. psykisk vold og samtykkebaseret voldtægt.
5.3 Ægteskaber, der er indgået i udlandet af mindreårige,
anerkendes ikke efter dansk ret, medmindre der foreligger
tvingende grunde herfor. Kvindelig omskæring har været strafbart
i Danmark siden 2003.
5.4 Det vurderes ikke, at ulønnet omsorgsarbejde er udbredt
i Danmark, da der er en meget veludviklet social infrastruktur
i form af kommunal pasningsgaranti, gode orlovsordninger og
offentlige tilbud om ældrepleje.
5.5 I Danmark har andelen af kvinder i både politik og leder­
stillinger været stigende i de sidste 10 år. Tendensen har været
særligt stigende blandt offentlige arbejdspladser, og mindre
stigende blandt private og i politik.
5.6 Rammerne i dansk lovgivning og i sundhedsvæsenet sikrer
et højt niveau af adgang til information, undervisning og ydelser
vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed.
Generelt har kvinder og mænd en høj arbejdsmarkedsdeltagelse
i Danmark, men arbejdsmarkedet er fortsat meget kønsopdelt.
Dagtilbud og infrastruktur er veludbyggede og med til at fremme
en høj erhvervsfrekvens for begge køn. Dette bidrager til at
opnå målsætningerne i delmål 5.4 om anerkendelse af ulønnet
omsorgsarbejde og etablering af sociale ydelser. Begge køn
skal have mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, deltage
i beslutningsprocesser og forme fremtidens samfund. Regeringen
arbejder derfor løbende på at fremme ligestilling mellem kønnene,
ligesom der er fokus på at fremme og fastholde et tværgående
fokus på ligestilling.
På trods af den høje andel af veluddannede kvinder i Danmark,
er der fortsat en skæv kønsfordeling i ledelser og bestyrelser
og selvom forældreorlov kan fordeles fleksibelt mellem forældre,
tager kvinder langt hovedparten af orloven. Regeringen udarbej­
der hvert år en redegørelse og perspektiv­ og handlingsplan for
ligestilling med initiativer på tværs af ministerier. Denne samler
regeringens initiativer, som spænder fra økonomisk ligestilling
blandt kønnene til specifikke indsatser imod fysisk og psykisk
vold og lige muligheder inden for den teknologiske udvikling.
Danmarks globale indsats
Internationalt er Danmark i front i kampen for ligestilling og
kvinder og pigers rettigheder – både på landeplan og i forhand­
lingslokalerne Der er sket store fremskridt for ligestilling og
kvinder og pigers rettigheder globalt, men flere steder i verden
er der stilstand eller endda sket tilbageskridt. Fx har COVID­19
forstærket eksisterende uligheder og bl.a. haft så alvorlige
sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser for kvinder
og piger i udviklingslandene, særligt i relation til seksuel og køns­
baseret vold, at FN’s Generalsekretær kalder det en skyggepan­
demi Der er derfor fortsat brug for et solidt dansk internationalt
engagement for kvinder og pigers rettigheder og muligheder.
Arbejdet med ligestilling i udviklingslande støttes gennem dansk
udviklingssamarbejde og humanitær bistand. Arbejdet har særligt
fokus på pigers og kvinders rettigheder, herunder deres seksuelle
og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR). Også i skrøbelige
stater og humanitære kriser. Gennem udviklingsbistanden giver
Danmark årligt 755 mio. kr. til en række internationale frontlinje­
organisationer, der arbejder for kvinder og pigers ret til egen krop
og for SRSR.
Udvalgte indsatser
Lovgivning til fremme af ligestilling
Ligestillingsloven har til formål at fremme ligestilling mellem
kvinder og mænd herunder lige integration, lige indflydelse og lige
muligheder i alle samfundets funktioner Der er ligeledes forbud
mod diskrimination og forskelsbehandling i en lang række andre
love bl.a. ift. graviditet, barsel og ligeløn (delmål 5.1 og 5.c).
Teknologisk ligestilling
I marts 2021 vedtog Folketinget en lov, der forpligter offentlige
myndigheder til, at digital post om et fælles barn sendes til begge
forældre Dette som led i regeringens arbejde for at de digitale
løsninger understøtter, at kvinder og mænd ligestilles i forældre­
skabet. Regeringen har lanceret kampagnen ”digitale krænkelser
koster” og forventer at fremlægge et udspil om sociale medier,
der bl.a. fokuserer på regulering af disse, samt forslag til initiativer,
der skal styrke den digitale dannelse hos børn og unge (delmål
5.b).
Indsatser imod fysisk og psykisk vold
Som en del af regeringens arbejde med bekæmpelsen af vold
mod kvinder og piger blev psykisk vold i 2019 kriminaliseret på
lige fod med fysisk vold i straffeloven. Der arbejdes løbende inden
for integrations­, sundheds­, og socialsystemet med at styrke
tilbuddene til ofre for forskellige former for vold, herunder psykisk,
fysisk og seksuel vold samt menneskehandel. Bl.a. trådte en ny
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i kraft 1. januar 2021 op
fulgt af en national oplysningskampagne. Der er yderligere afsat
flere midler til krisecentre samt ambulante rådgivningstilbud for
voldsudsatte (delmål 5.2). Endvidere arbejder regeringen målrettet
på bekæmpelse af negativ social kontrol og æresrelaterede kon­
flikter i etniske minoritetsmiljøer gennem bl.a. oplysning, tilbud og
særlige krisecentre målrettet unge fra etniske minoritetsmiljøer
(delmål 5.3).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
46
Sikre at alle har
adgang til vand og
sanitet, og at dette
forvaltes bæredygtigt
I Danmark er der lige og universel adgang til rent drikkevand.
Alle er ligeledes sikret adgang til toilet, sanitet og hygiejne, og
det danske vandforbrug er effektivt sammenlignet med andre
landes. Idet drikkevandsforsyningerne i Danmark baseres på
en begrænset behandling af vores grundvand, er grundvands­
beskyttelse et gennemgående tema i regeringens vandpolitik.
Regeringen har derfor valgt at videreføre statens grundvands­
kortlægning og kommunernes indsatsplanlægning til beskyttelse
af grundvandet, for at sikre grundvandet bedst muligt mod
forurening
Vurdering af delmål
6.1 Langt de fleste i Danmark har drikkevand til en
overkommelig pris.
6.2 Langt de fleste i Danmark har adgang til toilet, sanitet
og hygiejne
6.3 Spildevandet i Danmark bliver renset på et højt niveau.
Alt for få af Danmarks vandområder er i god tilstand.
6.4 Det danske vandforbrug er effektivt sammenlignet med
andre landes
6.5 Danmark samarbejder gennem EU om forvaltning af
vandområdet men har få vandressourcer på tværs af lande­
grænser
6.6 Danmark har udfordringer ift. pesticider og kemiske
forureninger i grundvandet.
Danmark har sikret universel og lige adgang til sikkert og billigt
drikkevand samt sanitet og har opnået en effektiv og bæredygtig
udnyttelse af drikkevand. Danmark har ligeledes en lang tradition
for spildevandsrensning og integreret planlægning af vandressour­
cer, bl.a. via efterlevelse af EU­regulering. I de danske søer og
vandløb er der sket en forbedring i miljøtilstanden, og det danske
badevand er af meget høj kvalitet. Danmark udarbejder vand­
områdeplaner, hvor der fastsættes overordnede målsætninger,
så som god tilstand i vandløb, søer, hav og grundvand.
Danmark har dog nogle udfordringer ift. pesticider og kemiske
forureninger i grundvandet, og regeringens arbejde med Verdens­
mål 6 omhandler derfor især grundvandets kvalitet og beskyttelse
af økosystemer. Regeringen har skærpet fokus på at passe på
grundvandet og drikkevandet gennem reduktion af pesticidbelast­
ningen, beskyttelse og restaurering af vandrelaterede økosystemer
og en vandsektor, som investerer i langsigtede og bæredygtige
løsninger. Da de danske drikkevandsforsyninger baseres på en
begrænset behandling af grundvand, sikres det således samtidigt,
at der også er rent drikkevand til fremtidige generationer.
Danmarks globale indsats
Danmark er globalt førende inden for effektivitet i vandforsyning
og udnyttelse af spildevand gennem eksport af intelligente,
bæredygtige og effektive vandløsninger til hele verden.
Derudover støtter Danmark sikring af vandressourcer og
vandforsyning i udviklingslande, bl.a. via støtte af og samarbejde
med en række globale og regionale organisationer, herunder
verdens største netværksorganisation for vand, Det Globale
Partnerskab for Vand (Global Water Partnership).
Dette er med til at understøtte delmål 6.5 om forvaltning af
vandressourcer. Danmark arbejder for at sikre rent vand og klima­
tilpassede vandressourcer i udviklingslandene, herunder særligt
Afrika. Det sker gennem en række multilaterale, regionale og
bilaterale kanaler, herunder bl.a. Den Afrikanske Vandfacilitet
under den Afrikanske Udviklingsbank samt gennem Det Globale
Partnerskab for Vand. Dette bidrager til indfrielsen af delmål 6.1
om at give adgang til rent drikkevand samt delmål 6.a om at støtte
udviklingslandenes vand og sanitet.
Udvalgte indsatser
Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021
Det danske vandmiljø påvirkes primært af diffus forurening
(næringsstoffer, organisk stof og pesticider) fra landbruget, men
også forurening fra punktkilder (næringsstoffer, organiske og
kemiske forureninger) fra byers spildevand, industri og akvakultur.
Med et bredt flertal i Folketinget blev der i 2017 (med et tillægs­
aftaletekst i 2019) enighed om, at fastholde pesticidafgiften
og målsætningen om reduktion af pesticidbelastningen af grund­
vandet. Regeringen har med udgangspunkt i denne aftale sat
kommunerne til at risikovurdere de boringsnære beskyttelses­
områder beliggende omkring almene vandforsyningsboringer
mod fare for nedsivning af pesticider og nitrat. Denne indsats
er med til at mindske risikoen for, at grundvandet forurenes med
pesticider eller nitrat (delmål 6.3 og 6.6).
Rent drikkevand
Som led i implementeringen af drikkevandsdirektivet vil Miljø­
ministeriet inden implementeringsfristen den 12. januar 2023
foretage en vurdering af, om der er tilstrækkelig adgang til drikke­
vand for alle i Danmark og særligt for sårbare og udsatte grupper.
Danmark er under direktivet forpligtet til at iværksætte en hand­
lingsplan for at forbedre drikkevandsforsyningen, såfremt der ikke
er tilstrækkelig adgang (delmål 6.1).
Gennemførelse af EU’s vandlovgivning
Regeringen arbejder på at genoprette vandrelaterede økosystemer
med afsæt i gennemførelsen af EU’s vandlovgivning, herunder
vandrammedirektivet (delmål 6.6). Hertil har Danmark prisfastsæt­
telse af vand hvilket bidrager til at skabe øget bevidsthed hos
borgere og virksomheder om forbrug med omtanke (delmål 6.4).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 47
Sikre at alle har
adgang til pålidelig,
bæredygtig og
moderne energi til
en overkommelig pris
Danmarks klima­ og energipolitik er ambitiøs og bidrager til det
overordnede mål om at sikre alle adgang til pålidelig, bæredygtig
og moderne energi til en overkommelig pris. Danmark har som
foregangsland for innovative grønne løsninger i energisystemet,
energieffektivitetsløsninger og vedvarende energi et ansvar for
at bidrage med løsninger, nationalt såvel som internationalt.
Vurdering af delmål
7.1 Alle danske husstande har adgang til billige, stabile
og moderne energiservices.
7.2 Med energiaftalen fra 2018 er der afsat finansiering,
der anviser vejen til at opnå en vedvarende energiandel på
ca. 55 pct. i 2030. Dette mål forventes at blive opnået.
7.3 Der er i de senere år sket et massivt løft af den danske
EE­indsats, som bl.a. bidrager til Danmarks overopfyldelse
af EU's energispareforpligtelse med 27 pct.
Danmark har siden 1970’erne ført en aktiv energieffektivise-
ringsindsats. Indsatsen har bl.a. understøttet, at det danske
bruttoenergiforbrug har holdt sig mere eller mindre stabilt siden
midten af 1970’erne. I samme periode er økonomien fordoblet.
Danmark er langt ift. at integrere vedvarende energi i energi­
systemer og samtidig fastholde en høj elforsyningssikkerhed
Danmark er godt på vej, men er endnu ikke helt i mål, når det
kommer til andelen af vedvarende energi og dermed delmål 7.2
om at forøge den globale procentdel af bæredygtig energi.
Det fordrer et skærpet fokus på at øge andelen af vedvarende
energi i det globale energimix. Danmarks samlede VE­andel
forventes at stige til 58 pct. i 2030. Elforbruget forventes stort
set at kunne dækkes med produktion fra vedvarende energi
fra omkring 2027 og frem. Realisering af energiøerne vil øge
VE­produktionen yderligere, som alt andet lige dermed vil over­
stige det forventede elforbrug.
Danmarks globale indsats
Danmarks globale indsats har fokus på at opskalere vedvarende
energi og øge energieffektivitet. Regeringen har i den forbindelse
indgået et grønt strategisk partnerskab med Indien og vil arbejde
for at indgå lignende partnerskaber med andre lande og lave
nye grønne handlingsplaner med eksisterende partnerskabslande.
Kombinationen af klimadiplomati og myndighedssamarbejderne
skal understøtte den grønne omstilling og bæredygtig økonomisk
vækst i partnerlandet samtidig med, at det kan styrke danske
virksomheders markedspositioner og eksport af grønne løsninger.
Dette er medvirkende til at bringe Danmark tættere på indfrielsen
af delmål 7.a om styrket adgang til forskning og investeringer
inden for ren energi samt 7.b om udvidelse og opgradering af
energitjenester for udviklingslande. Danmark har desuden været
aktiv i den internationale dialog og samarbejde om at sikre grøn
genopretning i kølvandet på COVID­19­krisen, herunder ved
at være medinitiativtager til en række ministermøder om grøn
genopretning i samarbejde med IEA.
Udvalgte indsatser
Klimaaftalen 2020
Med initiativerne fra Energiaftalen 2018 og Klimaaftale for Energi
og Industri mv. fra 2020 står Danmark foran en markant satsning
på fremtidens grønne teknologier, såsom Power­to­X, et udbud
af ny biogasproduktion samt en ambitiøs udbygning af grøn
energi, herunder en ny epoke for dansk havvindudbygning med
verdens første energiøer. Den grønne strøm fra energiøerne skal
bidrage til at fortsætte den grønne omstilling i både Danmark og
Europa også efter 2030. En stor havvindmøllepark ved Hesselø
fremrykkes med et år, så den kan bidrage med grøn strøm allerede
fra 2027. Udbygningen af vedvarende energi fremmes med samme
aftale ved en fortsættelse af de teknologineutrale udbud, der
støtter opstillere af vedvarende energi. Hermed øges Danmarks
andel af vedvarende energi i det samlede energiforbrug frem
mod 2030 (delmål 7.2). Dertil er der med klimaaftalen bl.a. afsat
betydelige midler til udfasning af olie­ og gasfyr. Med Finansloven
2021 er afsat yderligere tilskudsmidler. Den samlede indsats til
udfasning af olie­ og gasfyr skønnes at give en samlet CO2e­effekt
på 0,7­0,8 mio. ton i 2030.
Forskning og udvikling i vedvarende energi
Med strategien Fremtidens grønne løsninger – Strategi for investe­
ringer i grøn forskning, teknologi og innovation har regeringen sat
en langsigtet retning for grøn forskning, udvikling og demonstra­
tion i Danmark. Strategien danner grundlag for klare politiske
prioriteringer for den fremtidige indsats og understøtter derved
udviklingen af de teknologier, som på sigt skal bidrage til at
Danmarks klimamål nås For at understøtte en målrettet og acce­
lereret udvikling af fremtidens teknologier har regeringen udpeget
fire konkrete grønne missioner, hvoraf to af dem er inden for
hhv. PtX og CCUS. Der er øremærket forsknings­, udviklings­
og demonstrationsmidler til missionerne med aftale om fordeling
af forskningsreserven for 2021. Endvidere er der med klimaaftale
om energi og industri mv., afsat 202 mio. kr. til forsøgsmøller
i 2022­2024 for at styrke forsøgs­ og udviklingsaktiviteter inden
for vedvarende energi (delmål 7.a).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
48
Fremme vedvarende,
inklusiv og bæredygtig
økonomisk vækst,
fuld og produktiv
beskæftigelse samt
anstændigt arbejde
til alle
Regeringens erhvervspolitik har til formål at fremme økonomisk
vækst, der både er bæredygtig, inkluderende og vedvarende.
Regeringen arbejder for høj beskæftigelse med plads til flere
i arbejdsfællesskabet, for en retfærdig fordeling af vækst og
velstand og for at styrke rammerne for den danske arbejds­
markedsmodel. En høj organiseringsgrad i stærke fagforeninger
og arbejdsgiverorganisationer er kernen i den danske model,
hvor løn– og arbejdsforhold fastsættes gennem aftaler mellem
arbejdsmarkedet parter, uden indblanding fra regeringen eller
Folketinget. Regeringen vil derfor styrke rammerne for modellen,
men ikke blande sig i hvordan arbejdsmarkedets parter udfører
opgaverne. Dette vedvarende arbejde skal bl.a. bidrage til at
indfri Verdensmål 8.
Vurdering af delmål
8.1 Danmark har tradition for en stabilitetsorienteret
økonomisk politik med en lang planlægningshorisont.
Det kommer bl.a. til udtryk i en forholdsvis stabil vækst i BNP
pr. indbygger.
8.2 Danmark har en velkvalificeret arbejdsstyrke. Gennem
diversificering, teknologisk opgradering og innovation bidrages
til stor værditilvækst pr. beskæftiget.
8.3 Danmark har et meget formaliseret arbejdsmarked,
hvor der er gode muligheder for at etablere virksomhed samt
gode finansieringsmuligheder for virksomhederne.
8.4 Danmark har et meget højt forbrug af naturressourcer,
hvilket regeringen bl.a. imødegår med en ambitiøs omstilling til
en cirkulær økonomi
8.5 I Danmark bidrager arbejdsmarkedets parter til anstændigt
arbejde for alle, og tager aktivt medansvar for regeringers
social­ og arbejdsmarkedspolitik. Resultaterne ses fx i de høje
beskæftigelsesfrekvenser for mænd og kvinder og høje andele,
der deltager i voksen­ eller efteruddannelse.
8.6 I Danmark er ungdomsarbejdsløsheden lav – særligt
sammenlignet med andre lande. Der er dog fortsat en gruppe
unge, som har udfordringer med at gennemføre en uddannelse
og opnå varig beskæftigelse.
8.7 Målet vurderes at være opfyldt.
8.8 Globalt ligger Danmark helt i toppen. Vi flytter hele
tiden barren, bl.a. gennem den trepartsaftale, der er indgået om
prioriterende nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.
8.9 Danmark vurderes at placere sig godt ift. opfyldelse af
delmålet, bl a henset til at Danmark har en national strategi
for dansk turisme (2016) og er ved at udarbejde en ny national
strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme, der forventes
offentliggjort i 2021.
8.10 9 ud af 10 danskere klarer deres bankforretninger
over internettet, og der er adgang til bankfilialer i det meste
af Danmark
Den danske model med stærk inddragelse af arbejdsmarkedets
parter er en stor del af årsagen til, at Danmark er på rette vej
ift. at indfri Verdensmål 8. Den danske model er ligeledes også
en medvirkende årsag til, at vi har højere lønninger, bedre arbejds­
vilkår og mere tryghed og velstand end i mange af de lande, vi
sammenligner os med
Der er fortsat udviklingspotentiale på det danske arbejds-
marked. Regeringens indsats i arbejdet for at sikre en bæredygtig
udvikling er vigtig. Men det er også vigtigt, at virksomheder tager
ansvar. Regeringens politik kan kun få Danmark et stykke af vejen
– der er behov for et engageret og aktivt erhvervsliv, der ligeledes
tager ansvar ­ både de virksomheder, som arbejder lokalt i Dan­
mark, og de virksomheder, som er en del af komplekse værdi­
kæder på tværs af landegrænser. Danske virksomheder er allerede
godt i gang, men der kan gøres mere. Ansvarlighed er og skal være
en del af virksomhedernes kerneforretning. Regeringen arbejder
derfor aktivt med at fremme virksomheders arbejde med
samfundsansvar og Verdensmålene.
Danmark har et betydeligt større forbrug af naturressourcer
end EU­gennemsnittet og er samtidig de kedelige Europamestre
i at generere store mængder husholdningslignende affald
Regeringen har taget udfordringen om at skabe bæredygtigt
forbrug og produktion i Danmark op med en ambitiøs omstilling
til en cirkulær økonomi
Danmarks globale indsats
Danmark arbejder for at etablere nye partnerskaber mellem
eksempelvis danske virksomheder, NGO'er og lokale virksom­
heder i udviklingslande, hvis formål er at fremme bæredygtige
projekter, der kan styrke indkomstforbedringer og jobs i udvik­
lingslande. Derudover søger Danmark at fremme bæredygtig
økonomisk vækst gennem handelspolitik, bl.a. ved at arbejde
for stærke bestemmelser om miljø, klima og arbejdstager­
rettigheder i EU's handelsaftaler.
Udvalgte indsatser
Stabile rammevilkår og samfundsansvar
Danmark har i dag en markant position på verdensmarkederne
inden for fx life science, grøn teknologi, transport og fødevarer,
fordi danske virksomheder har formået at udvikle gode idéer
til verdensomspændende forretninger. Regeringen arbejder for
at sikre gode og stabile rammevilkår for dansk erhvervsliv, så de
kan udvikle fremtidens løsninger. Gode rammevilkår skal styrke
produktivitetsvæksten og innovationsevnen hos de danske
virksomheder. Regeringen arbejder hertil aktivt med at fremme
virksomheders arbejde med samfundsansvar og Verdensmålene
(delmål 8.4).
Digitalisering
Regeringen vil understøtte fremtidens digitale erhverv og
arbejdspladser. Regeringen vil derfor udarbejde en ny samlet
digitaliseringsstrategi for Danmark, som skal understøtte, at
Danmark udnytter de teknologiske muligheder. Regeringen har
i den forbindelse nedsat et digitaliseringspartnerskab for
Danmarks digitale fremtid bestående af topledere og eksperter
fra dansk erhvervsliv, forskningsverden, faglige organisationer
og parter på arbejdsmarkedet, der skal drøfte og komme med
anbefalinger til, hvordan Danmark skal udnytte digitaliseringens
muligheder i fremtiden (delmål 8.2).
Eksport: Genstart efter COVID-19-krisen
En væsentlig del af dansk erhvervsliv er afhængig af at kunne
eksportere deres varer og tjenester til udlandet, og den danske
eksport er central for dansk økonomi, erhvervsliv og for at kunne
indfri bæredygtig økonomisk vækst. Regeringen har i 2020 ind­
gået en række brede politiske aftaler om eksportpakker, der skal
understøtte dansk eksport i lyset af COVID­19 og den forventede
lavere internationale efterspørgsel, hvoraf der samlet set er afsat
2,5 mia. kr. frem mod 2023.
Bæredygtig turisme
Regeringen vil arbejde for, at Danmark skal være en af verdens
mest bæredygtige turistdestinationer og har i december 2019
igangsat arbejdet med formulering af en ny national strategi
for bæredygtig vækst i dansk turisme i regi af Det Nationale
Turismeforum.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 49
Bygge robust
infrastruktur, fremme
inklusiv og bæredygtig
industrialisering
og understøtte
innovation
Regeringen arbejder på at sikre gode og stabile rammevilkår
for det danske erhvervsliv. Regeringen vil styrke iværksætteriet,
der skal være med til at sikre fremtidens løsninger og fremtidens
arbejdspladser. Regeringen arbejder især på at afkoble den
økonomiske vækst fra øget ressourceforbrug ved bl.a. at styrke
ressourceeffektiviteten og ved at sikre klimavenlig energi til
produktionen. En central målsætning er at nedbringe Danmarks
udledning af drivhusgas med 70 pct. i 2030. I den sammenhæng
har regeringen etableret et tæt samarbejde med erhvervslivet
i form af klimapartnerskaber, hvis formål er at bringe Danmark
tættere på indfrielsen af Verdensmål 9 om en bæredygtig industri,
innovationskultur og infrastruktur.
Vurdering af delmål
9.1 Målet vurderes at være opfyldt.
9.2 Danmark arbejder løbende for at få en mere bæredygtig
industri bl.a. med bidrag fra klimapartnerskaberne og
elektrificering. Det kan bl.a. ses ved Danmarks høje andel
af grøn eksport. Industriens samlede værditilvækst af BNP
er dertil stigende
9.3 Målet vurderes opfyldt for Danmark, da langt hovedparten
af de danske virksomheder vurderes at have gode finansierings­
muligheder
9.4 Industrien i Danmark er i takt med løbende nye miljøkrav
blevet mere bæredygtig.
9.5 Regeringen har en målsætning om, at Danmark skal
investere mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning.
Danmark er langt, når det kommer til indfrielsen af Verdens-
mål 9, men der kan og skal fortsat gøres mere. Regeringen under­
støtter anvendelsen af grønne teknologier og grønne brændsler
ved at omstille forskellige dele af industriens energiforbrug.
Regeringen understøtter eksempelvis grøn innovation gennem
Danmarks lederskab af en international shipping mission om at
dekarbonisere skibsfart i regi af Mission Innovation. Missionen
vil på tværs af den maritime værdikæde fremme udviklingen af
ny skibsteknologi, nye brændstoffer og ny energiinfrastruktur
i havnene samt ny regulering gennem internationale offentlige­
private partnerskaber. Sammen med Danmark er USA, Norge,
Mærsk Mc­Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping og
Global Maritime Forum ledere af missionen
Der er stadig industrier og infrastrukturer i Danmark, som kan
blive endnu mere bæredygtige, og som kunne udnytte ressourcer
mere effektivt. Regeringen arbejder derfor yderligere for, at
infrastrukturen understøtter en bæredygtig udvikling ved at have
fokus på klimavenlige materialer og genanvendelse, stille krav om
bæredygtig infrastruktur i udbud og ved at arbejde for regulering,
som kan understøtte CO2­venlige løsninger.
Danmarks globale indsats
Grønne og bæredygtige løsninger kræver ofte innovation.
Derfor har Danmark påtaget sig lederskabet i Mission Innovation,
som er et globalt initiativ bestående af EU­kommissionen og
24 medlemslande, og hvis formål er at fremskynde den globale
innovation inden for ren energi.
Danmark arbejder desuden for at forbedre udviklingslandenes
muligheder for at udvikle og finansiere bæredygtige infrastruktur­
projekter, bl.a. gennem Den Globale Infrastrukturfacilitet. Derud­
over støtter Danmark konkrete projekter gennem Investerings­
fonden for Udviklingslande, som med ekspertbistand og billig
lånefinansiering støtter forberedelse og gennemførelse af bære­
dygtige infrastrukturprojekter i de fattigste lande.
Udvalgte indsatser
Elektrificeringsstrategi
I forlængelse af Klimaaftalen for energi og industri mv fra 2020
vil regeringen præsentere en elektrificeringsstrategi. Strategien
vil indeholde scenarier for elektrificeringens rolle i relation til
70 pct.­målsætningen (delmål 9.2).
Klimapartnerskaberne
Der er etableret 13 klimapartnerskaber, der bl.a. omfatter produk­
tionsvirksomheder, energiintensiv industri, energi­ og forsynings­
sektoren og landtransport. Arbejdet med klimapartnerskaberne
følges løbende i Grønt Erhvervsforum, der bl.a. skal styrke dialo­
gen om den grønne omstilling mellem regeringen, erhvervslivet
og fagbevægelser (delmål 9.2).
Grøn iværksætterkultur
En stærk iværksætterkultur er en del af et dynamisk og innovativt
erhvervsliv, der kan skabe nye løsninger og produkter samt
nye danske jobs. Det gælder ikke mindst på det grønne område.
Derfor har regeringen etableret Danmarks Grønne Fremtidsfond
med en kapacitet på 25 mia. kr., der bl.a. skal hjælpe grønne
iværksættere og virksomheder med risikovillig kapital til udvikling
og udbredelse af grønne løsninger (delmål 9.3).
En bæredygtig infrastruktur
Regeringen har ved planlægning, anlæg og drift af infrastruktur­
projekter fokus på at reducere påvirkninger af omgivelserne
gennem arbejde med trafiksikkerhed, miljø, biodiversitet og støj.
Der er fokus på at fremme klimavenlige materialer og genanven­
delse, fx gennem udrulning af klimavenlig asfalt og krav til leveran­
dører i udbud. Ligeledes fokuserer regeringen på udbygning og
opgradering af cykelinfrastruktur med det formål at fremme
cykling som bæredygtig og sundhedsfremmende transportform
(delmål 9.1).
Teknologipagten
Gennem Teknologipagten understøtter regeringen projekter,
der motiverer danskerne til at arbejde og uddanne sig inden for
effektiv infrastruktur samt inklusiv og bæredygtig industrialisering
med fokus på alle målgrupper fra indskoling til efteruddannelse
(delmål 9.4 og 9.5).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
50
Reducer ulighed
i og mellem lande
Danmark er et af verdens mest lige lande. Indkomstforskellene er
små set i et internationalt perspektiv, og andelen af befolkningen
i lavindkomstgruppen er en af de laveste blandt OECD­landene.
Der er dog stadig udfordringer på området, og det er regeringens
klare ambition at bekæmpe ulighed både i Danmark, men også
i resten af verden. Nationalt arbejder regeringen bl.a. med at sikre
mere lige muligheder for personer med handicap og sørge for,
at udsatte børn får den rette hjælp tidligt i livet. På globalt plan og
i udviklingssamarbejdet har Danmark stort fokus på bekæmpelse
af økonomisk, politisk, social og klimamæssig ulighed.
Vurdering af delmål
10.1 Indkomstforskellene er små i Danmark set i et internationalt
perspektiv, ligesom andelen af befolkningen i lavindkomstgruppen
er en af de laveste blandt OECD­landene.
10.2 Danmark har generelt relativt høj valgdeltagelse på tværs
af grupper som køn, alder og handicap, og en høj andel af befolk­
ningen, der deltager i foreningslivet eller er politisk aktive.
10.3 I Danmark er der iværksat lovgivning, som understøtter
ikke­diskrimination af personer med handicap samt mennesker
med psykiske og særlige sociale problemer. Danmark har dog
stadig en indsats at gøre for at reducere uvidenhed og fordomme
om mennesker med handicap og skabe større inklusion i samfun­
det
10.4 I Danmark har indkomstforskellene målt ved Gini­koefficien­
ten været stigende siden midten af 1990’erne, og det samme gør
sig gældende for lavindkomstgruppen. Danmark er imidlertid
fortsat blandt de lande i OECD med de mindste indkomstforskelle.
Det skal bl a ses i lyset af en høj tilknytning til arbejdsmarkedet og
det universelle sociale sikkerhedsnet.
10.5 Målet vurderes opfyldt, da danske finansielle institutioner
har øget deres kapitalgrundlag ift. risikovægtede eksponeringer,
og deres andel af non­performing lån er faldet ganske markant.
10.6 Danmark arbejder generelt for at sikre stærke og repræsen­
tative internationale organisationer, hvor udviklingslandene sikres
medbestemmelse og indflydelse
10.7 Delmålet vurderes at være dækket ind af de eksisterende
politikker på området, og fremdriften i arbejdet med opfyldelsen
vurderes at være stabil.
Danmark er et af verdens mest lige lande med en stor grad af
omfordeling og et veludbygget velfærdssamfund med fri adgang
til uddannelse og sundhedsvæsen. Regeringen følger udviklingen
i ulighed gennem en årlig ulighedsredegørelse, hvori ulighed i
bredere forstand analyseres
I kraft af dette står det klart, at der stadig er mere, der kan gøres.
Der eksisterer nemlig stadig ulighed i det danske samfund, og
ulighed kan have store konsekvenser for både det enkelte individ
og for samfundet som helhed i form af svagere tilknytning til
arbejdsmarkedet, lavere løn, dårligere sundhed og kortere
levealder
Danmarks globale indsats
På globalt plan går det den forkerte vej med stigende ulighed
både i og mellem lande. Det gælder både økonomisk, politisk
og social ulighed samt klimaulighed, hvor sårbare lande og
befolkningsgrupper rammes hårdest af klimaforandringerne.
Disse tendenser adresserer Danmark gennem udviklings­
samarbejdet, hvor Danmark både har indsatser på tværs af
udviklingssamarbejdet, men også i de enkelte lande. I dette
arbejde har Danmark særligt fokus på ligestilling, indsatser ift.
demokrati samt et øget fokus på at håndtere konsekvenserne
af klimaforandringerne
Udvalgte indsatser
Retfærdigt og humant asylsystem
Regeringen arbejder på at sikre velordnet, sikker og ansvarlig
migration. Det handler om at bekæmpe irregulær migration og
fjerne grundlaget for menneskesmugleres forretningsmodel ved
at overføre asylansøgere til et tredjeland med henblik på realitets­
behandling af deres asylansøgning og eventuelt efterfølgende
beskyttelse i tredjelandet og i stedet have kontrolleret genbosæt­
ning af flygtninge gennem FN frem for spontan asylansøgning
ved grænsen (delmål 10.7).
Reformen Børnene Først
Regeringen og et bredt politisk flertal blev i maj 2021 enige
om reformen Børnene Først, der skal hjælpe udsatte børn og
familier tidligere og bedre end i dag. Aftalen løfter området
med to mia. kr. i årene 2022­2025 og varigt fuldt indfaset med
734 mio. kr. om året. Med reformen er det bl.a. aftalt, at der skal
udformes en helt ny Barnets Lov, der skal sikre, at barnets stemme
i endnu højere grad bliver hørt, ligesom anbragte børn og unge
skal sikres færre skift og mere stabilitet (delmål 10.2 og 10.3).
Ret til rimelig tilpasning
Efter at lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af
handicap trådte i kraft i 2018, er loven den 1. januar 2021 blevet
ændret, så der er indført ret til rimelig individuel tilpasning
ift. dagtilbud, folkeskole, friskoler og private grundskoler (frie
grundskoler). Der blev samtidigt indført en klageadgang til
Ligebehandlingsnævnet i forhold sager vedrørende manglende
rimelig tilpasning.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 51
Gøre byer,
lokalsamfund
og bosættelser
inkluderende,
sikre, robuste og
bæredygtige
Blandede byer og et sammenhængende Danmark er udgangs­
punktet og målet for en stor del af de initiativer, som regeringen
i disse år sætter i gang. Regeringen har bl.a. fokus på at mindske
miljøbelastningen i byerne, sikre adgang til kollektiv trafik, sikre
adgang for borgere til grønne områder samt bevarelse af kulturarv.
De nye initiativer skal bygge videre på mange års indsats, der
betyder, at danske byer generelt er trygge at færdes i for alle
Derudover har stort set alle borgere adgang til boliger af en
god standard og adgang til basale services som vand, sanitet
og elektricitet Der er altså skabt en solid basis for, at Danmark
kan leve op til Verdensmål 11 om inkluderende, sikre, robuste
og bæredygtige byer og lokalsamfund
Vurdering af delmål
11.1 Danmark har generelt en boligbestand af egnede og
sikre boliger, og boligstandarden er generelt høj
11.2 Danmark er overordnet set langt med at sikre målet, men
arbejder fortsat på at sikre endnu mere tilgængelige og bære­
dygtige transportsystemer.
11.3 For så vidt angår inddragelse har målet været opfyldt
i mange år, bl.a. i forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner
mv. Bæredygtighed indgår i den kommunale planlægning med
stigende vægt.
11.4 En stor del af den danske natur­ og kulturarv er beskyttet,
og en række initiativer er sat i værk for at beskytte den yderligere.
11.5 Danmark har regulering og tiltag for beskyttelse
fra skaderne fra naturkatastrofer
11.6 Affald: I Danmark indsamles og behandles næsten alt
affald Luftforurening: Luftforureningen i byer i Danmark
er faldende
11.7 Der er offentlig adgang til naturen både på private og
offentlige arealer Staten og kommuner arbejder løbende
med at etablere adgang til naturarealer og til tilgængelige
opholdsarealer.
Danmark er allerede langt i arbejdet med Verdensmål 11.
Regeringens ambition er at sikre byer med blandede boligtyper
og en blandet beboersammensætning i hele Danmark Det er
vigtigt, at byerne skaber grobund for, at mennesker mødes på
tværs af økonomiske og sociale skel, fordi mødet understøtter
den samhørighed, som velfærdssamfundet forudsætter.
Klimaforandringerne er en påtrængende udfordring for kultur­
arven, men kulturarven kan også være en del af løsningen.
På fortidsmindeområdet er Danmark blandt de førende, hvad
angår overvågning af erosionstruede lokaliteter ved kysterne.
Ved at undersøge bæredygtige løsninger på de aktuelle klima­
udfordringer med udgangspunkt i kulturarven og udbrede
kendskab til og forståelse for traditionelle håndværk og materialer
som en forudsætning for bæredygtig vedligeholdelse af den
eksisterende bygningsmasse, kan kulturarven bidrage til klima­
venlige og bæredygtige løsninger.
Trafikvirksomhederne i Danmark har fokus på at skabe gode
billetprodukter til overkommelige priser, som er tilpasset passage­
rernes rejsemønstre. Ydermere arbejder man i Danmark på
at øge tilgængeligheden af jernbanen og har derudover sikret
alternative rejsemuligheder for svært bevægelseshæmmede
samt blinde og stærkt svagsynede personer, som ikke har mulig­
hed for at benytte den kollektive trafik i Danmark på egen hånd.
Danmark skal dog samtidig være et sammenhængende land,
så man kan bo, arbejde og uddanne sig i alle dele af landet.
Denne ambition udfordres til stadighed af skellet mellem land
og by. Derfor vil regeringen gennem en række initiativer på
området tage et opgør med centraliseringen i Danmark.
Danmarks globale indsats
Danmark deltager i internationalt boligsamarbejde, fx i UNECE,
Committee for Housing and Land Administration.
Som en del af arbejdet med at beskytte og bevare Danmarks
natur­ og kulturarv deltager Danmark i UNESCO’s konventioner,
europæiske konventioner og direktiver og andre internationale
samarbejder
Danmark har et betydeligt engagement i at fremme EU­regulering
på området for luftforurening, samt at indgå i internationale
aftaler. Der er tre overordnede politiske rammer for det internatio­
nale samarbejde om begrænsning af luftforurening: Luftkvalitets­
direktivet, NEC­direktivet og LRTAP­konventionen.
Der er stort fokus på affald­ og cirkulær økonomi internationalt,
og Danmark er engageret
Udvalgte indsatser
Boligpriser i Danmark
Som et redskab til at sikre blandede byer og lavere boligpriser
har kommunerne mulighed for at kræve 25 pct. almene boliger
i nye boligområder, hvilket betyder, at der bygges boliger, som
kan betales af borgere med almindelige og lave indkomster.
I København er der skabt nye byudviklingsområder og der plan­
lægges yderligere arealudvidelser gennem opfyld i Københavns
Havn. På den måde skabes der nye muligheder for beboelse,
når byen fysisk vokser i takt med indbyggertallet. Der foregår
således en løbende tilpasning af boligudbuddet i byerne (delmål
11.1).
Uddannelser i hele landet
Det er afgørende for regeringen, at der er gode uddannelses­
muligheder i hele landet – ikke kun i de store byer Det er med til
at skabe bedre balance og lokal udvikling. Ultimo 2020 godkendte
uddannelses­ og forskningsministeren 41 nye uddannelser og
udbud. 27 af dem er placeret uden for de store byer. Uddannelses­
institutionerne har i arbejdet sikret sig, at der er et lokalt behov fra
virksomheder og arbejdsgivere til de nye udbud og uddannelser.
Beskyttelse og bevaring af verdens natur- og kulturarv
I Danmark bidrager både staten og kommunerne væsentligt
til at beskytte og bevare verdens natur­ og kulturarv. På det
internationale plan via deltagelsen i UNESCO’s konventioner,
europæiske konventioner og direktiver og andre internationale
samarbejder. På kulturområdet sker beskyttelsen nationalt
gennem museumsloven og bygningsfredningsloven, og kommu­
nerne med verdensarvssteder bidrager væsentligt ved at inddrage
beskyttelsen af områderne i planlægningen (delmål 11.4).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
52
Sikre bæredygtigt
forbrug og
produktionsformer
Danmark har en ambition om at blive frontløber i ansvarligt
forbrug og produktion, og regeringen har derfor taget udfordrin­
gen op med en ambitiøs plan, som skal styrke Danmarks omstilling
til cirkulær økonomi Omstillingen understøttes bl a gennem
den politiske aftale om en Klimaplan for en grøn affaldssektor
og cirkulær økonomi fra juni 2020, regeringens strategi for
offentlige grønne indkøb fra oktober 2020 og den politiske
aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri fra marts 2021.
Indsatsen er samlet i regeringens handlingsplan for cirkulær
økonomi, der bl a har målsætninger om mindre affald og bedre
udnyttelse af naturressourcerne, samt mere og bedre
genanvendelse.
Vurdering af delmål
12.1 Danmark har en handlingsplan for cirkulær økonomi.
12.2 Danmark har et meget højt forbrug af naturressourcer
12.3 Danmark genererer store og relativt stabile mængder
madaffald
12.4 Danmark har underskrevet de relevante internationale
aftaler, men har relativt store mængder farligt affald og ikke
tilstrækkelig udsortering
12.5 Danmark genererer store og relativt stabile mængder
husholdningslignende affald pr. indbygger.
12.6 Danmark indførte lovpligtig CSR­rapportering for større
virksomheder i 2010, og der arbejdes løbende på at styrke
virksomheders CSR­rapportering. Antallet af virksomheder
omfattet heraf er lovbestemt, og har ligget nogenlunde stabilt
på ca. 1.100 virksomheder siden indførelsen.
12.7 Danmark fik i oktober 2020 en strategi for grønne
offentlige indkøb
12.8 Miljøstyrelsen oplyser om bæredygtig brug af naturen
igennem bl.a. miljømærkning. Bæredygtig livsstil understøttes
igennem forskellige former for information og kampagner på
tværs af ministerområder.
Danmark er frontløber når det kommer til grønne offentlige
indkøb, miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og
spildprodukter. Danmark er ligeledes blandt de lande i verden,
som deponerer mindst affald. Der kan dog stadig være
forbedringspotentiale, når det kommer til at øge genanvendelsen
og reducere affaldsmængden
Danmark har et betydelig større forbrug af naturressourcer
end EU-gennemsnittet og er samtidig de kedelige Europamestre
i at generere store mængder husholdningslignende affald
Regeringen har taget udfordringen om at skabe bæredygtigt
forbrug og produktion i Danmark op med en ambitiøs omstilling
til en cirkulær økonomi
Danmarks globale indsats
I EU arbejder Danmark for en ambitiøs implementering af
Kommissionens nye handlingsplan for en cirkulær økonomi fra
marts 2020. Danmark arbejder for EU­Kommissionens forventede
forslag til kvantiative affaldsreduktionsmål, der bl.a. understøtter
delmål 12.5 om at nedbringe af affaldsmængderne inden 2030.
Danmark har desuden siden 2010 været medlem af gruppen
Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform og arbejder internationalt
for at udfase ineffektive subsidier til fossile brændstoffer, her­
under for at sætte emnet på WTO's dagsorden. Dette er bl.a.
et vigtigt bidrag til arbejdet med delmål 12.c om udfasning af
skadelige subsidier Danmark er ligeledes med i det internationale
initiativ Champions 12.3, som har til formål at øge fokus på at
reducere madspild på globalt niveau.
Udvalgte indsatser
Genanvendelse
For at øge genanvendelsen og mindske forbrændingen af affald
samt nedbringe CO2e­udledningerne fra affaldssektoren, indgik
regeringen i juni 2020 aftalen om en klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi. Aftalen indeholder bl.a. tiltag
om øget og mere strømlinet affaldssortering og krav til mindre
tab i genanvendelsen af plastikaffald. Affaldstilsynet forbedres
og risikobaseres, så forbrænding af genanvendeligt affald undgås.
Vilkårene ændres i genanvendelsessektoren, så der fremadrettet
investeres i genanvendelsesanlæg frem for forbrænding. Derud­
over nedbringes kapaciteten på danske forbrændingsanlæg, så
Danmark i mindre grad importerer plastikholdigt affald til for­
brænding (delmål 12.1, 12.2 og 12.5).
Miljøvenligt design
Regeringen arbejder målrettet for at fremme mere cirkulær
økonomi gennem bl.a. ecodesigndirektivet og miljømærkerne
Svanen og Blomsten. Miljø­mærker er med til at udbrede for­
ståelsen af en bæredygtig produktion og forbrug i et livscyklus­
perspektiv.
Bæredygtigt byggeri
Regeringen indgik i marts 2021 en politisk aftale om en national
strategi for bæredygtigt byggeri, som har fokus på bl.a. øget
kvalitet, holdbarhed og sundhed i byggeriet samt fokus på mindre
ressourceforbrug for at fremme solide bæredygtige bygninger
med lang levetid samt byggeprocesser med mindre materialespild,
byggesjusk og krav til energiforbrug.
Bekæmpelse af madspild
Danmark har længe haft fokus på arbejdet med at forebygge
og reducere madspild. Der er bl.a. etableret offentlige/private
partnerskaber på området og lovændringer med henblik på
reduktion af madspild. Der er skabt fokus på både forbrugernes
forståelse af datomærkning og på erhvervsmuligheder for
donation. Danmark har fået en officiel madspildsdag, hvor der
gennemføres en digital opmærksomhedskampagne på dagen.
Derudover blev Tænketank om Forebyggelse af Madspild og
Fødevaretab, ONE\THIRD nedsat i 2019. Tænketanken driver
Danmarks frivillige aftale om reduktion af madspild, hvor den
danske fødevarebranche skriver under på at reducere deres
madaffald, inkl. madspild, med 50 pct. inden 2030.
Grønne offentlige indkøb
Regeringen har i oktober 2020 lanceret en strategi for grønne
offentlige indkøb, der bl.a. omfatter krav om indkøb af miljø­
mærkede produkter på udvalgte områder og krav om anvendelse
af total omkostninger som økonomisk prisparameter. Herudover
udvikles der bl.a. et kompetenceudviklingsforløb, et Charter for
Godt og Grønt indkøb samt fortsat videreudvikling af retnings­
linjer, krav og værktøjer til grønne offentlige indkøb. Desuden
indeholder strategien et initiativ om en fællesstatslig fødevare­
politik med udgangspunkt i de officielle kostråd – godt for
sundhed og klima. Der udvikles samtidig en beregningsmodel
for klimaaftrykket af offentlige indkøb bl.a. med henblik på fast­
sættelse af et reduktionsmål ultimo 2021.
Danmarks Grønne Fremtidsfond
I 2020 etablerede regeringen Danmarks Grønne Fremtidsfond
med formålet at bidrage til den grønne omstilling i Danmark og
i resten af verden, hvoraf Investeringsfonden for Udviklingslande
(IFU) blev styrket med 1 mia. kr., der skal anvendes til investeringer
i og lån til projekter i udviklingslande, som støtter etableringen af
bæredygtig udvikling. Fonden mobiliserer privat, grøn finansiering,
og supplerer dermed de private aktører og bidrager til at bygge
de nødvendige broer mellem grønne projekter og private finansie­
ringskilder (delmål 17.5 og 17.17).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 53
Handle hurtigt
for at bekæmpe
klimaforandringer og
deres konsekvenser
Danmark arbejder ambitiøst både nationalt og internationalt for
at bekæmpe klimakrisen og dens konsekvenser. Det er ambitio­
nen, at Danmark skal være et foregangsland for den grønne
omstilling, og regeringen har allerede vedtaget lovgivning, der
skal sikre 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030 og
klimaneutralitet i 2050. Siden regeringen trådte til, er drivhus­
gasudledningerne i Danmark reduceret med 9,1 mio. ton CO2e
i 2030. Internationalt bringer Danmark sine styrkepositioner
i spil gennem bl.a. vores engagement i FN’s klimakonvention
og Parisaftalen, dansk og EU­baseret klimadiplomati koblet til
myndighedssamarbejder, eksportfremmeindsats og grøn
udviklingsbistand. Med disse tiltag søger Danmark at yde et
væsentligt bidrag til Verdensmål 13.
Vurdering af delmål
13.1 Danmark har regulering og tiltag til at imødegå konsekven­
serne af klimaforandringerne, selv om disse fortsat er delvist
ukendte
13.2 Klimalovens mål er blandt de mest ambitiøse klimamål i
verden. Loven sikrer en omfattende omstilling af alle sektorer frem
mod 2030 og 2050 og sætter handling bag ambitionen om, at
Danmark skal være et grønt foregangsland. Seneste fremskrivning
viser, at Danmark indtil videre forventes at have reduceret
udledningerne med 55 pct. i 2030 ift. 1990. Regeringen vil sam­
tidig sikre initiativer, der bidrager med yderligere reduktioner
i de kommende år
13.3 En række danske indsatser på området adresserer delmålet,
og der gøres løbende overvejelser om nye projekter og indsatser,
så målet i højere grad imødekommes
Danmark placerer sig godt, når det kommer til at indbygge
klimaindsatser i politiske beslutninger og planlægning. Dette
understøttes særligt af klimaloven fra 2020. Med en omfattende
omstillingsindsats på tværs af sektorer er Danmark således på
rette vej ift. at reducere drivhusudledningerne i overensstemmelse
med klimalovens mål.
For at indfri 70 pct.-målsætningen skal der dog fortsat tilveje­
bringes reduktioner frem mod 2030, pt. svarende til ca. 10 mio.
tons CO2e. Derfor er der brug for en markant udviklingsindsats,
der bl.a. skal sikre, at teknologier med store potentialer for at
nedbringe udledningerne modnes, bringes tættere på markedet
og ned i pris.
Danmarks globale indsats
Gennem udviklingssamarbejde og klimabistand støtter Danmark
udviklingslandene bilateralt og multilateralt i den grønne omstilling
og tilpasning til klimaforandringerne. Danmarks klimarelevante
udviklingsbistand udgjorde i 2019 2,1 mia. kr. og ventes at stige
i de kommende år. Udviklingssamarbejdet understøtter aktivt
Parisaftalen, samtidigt med at det bidrager til opfyldelsen af
delmål 13.b om at støtte mekanismer til planlægning og håndtering
af klimaforandringerne. I tillæg har Danmark fordoblet sit bidrag
til Den Grønne Klimafond til i alt 800 mio. kr. fordelt over 2020­
2022 som støtte til reduktions­ og tilpasningsprojekter i
udviklingslande, hvilket bidrager til opfyldelsen af delmål 13.a om
implementeringen af FN's rammekonvention om klimaændringer.
Udvalgte indsatser
Klimaloven
Med klimaloven, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget
d. 18. juni 2020, er rammerne for Danmarks nationale klimaindsats
på plads. Klimaloven indeholder juridisk bindende mål om 70 pct.
reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 ift. 1990 og et lang­
sigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050 med Parisaftalens
1,5 graders målsætning for øje. Med vedtagelsen af klimaloven har
Danmark således yderligere integreret tiltag mod klimaforandrin­
ger i den nationale politik (delmål 13.2).
Oplysning og borgerting
Regeringen har iværksat en række initiativer, der skal sikre bred
inddragelse af danske aktører, og mere oplysning om modvirkning
af klimaændringer, hvilket bidrager til delmål 13.3. Regeringen
har bl.a. igangsat Danmarks første borgerting på klimaområdet,
videreført Ungeklimarådet, der har til formål at inddrage, infor­
mere og engagere den danske ungdom i klimaforandringerne,
og iværksat en række initiativer på fødevareområdet. Regeringen
har nedsat 14 klimapartnerskaber for at inddrage den private
sektor i at nå de danske klimamål
Grøn skattereform
I december 2020 indgik regeringen en aftale med Venstre,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konsevative om
en grøn skattereform, hvor der frem mod 2030 skal indføres
højere afgifter på udledningen af klimabelastende drivhusgasser.
Reformen skaber grundlaget for en grøn omstilling af det danske
erhvervsliv og kommer til at forløbe over to faser. Formålet
hermed er at give erhvervslivet tid til at investere og udvikle
bæredygtige løsninger, således at danske arbejdspladser og
konkurrenceevne sikres.
Klimatilpasning
Regeringen har taget initiativ til nye regler for spildevands­
selskabernes klimatilpasning, der skal sikre flere projekter.
Derudover er der i 2020 igangsat et arbejde med en ny samlet
klimatilpasningsplan. Planen skal offentligøres i 2022 og medvirke
til at sikre, at fremtidens klimatilpasning håndteres helhedsorien­
teret for både grundvand, skybrud, kyst og vandløb (delmål 13.1
og 13.2).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
54
Bevare og sikre
bæredygtig brug
af verdens have og
deres ressourcer
Danmark arbejder aktivt for, at brugen af havområder skal ske
på bæredygtig vis. For at også fremtidige generationer kan nyde
godt af havets goder, er det væsentligt at opnå og opretholde
god miljøtilstand i havets økosystemer. Gennem bl.a. sin hav­
strategi, vandområdeplaner, Natura 2000­planer samt Danmarks
første havplan arbejder regeringen for at bevare og sikre bære­
dygtig brug af havene og deres ressourcer. Endvidere bidrager
Danmark til Verdensmål 14 gennem sit engagement i det inter­
nationale arbejde relateret til havmiljøet og bæredygtig forvaltning
af havene samt den fælles europæiske fiskeripolitik.
Vurdering af delmål
14.1 Der er generelt ikke opnået god miljøtilstand i de danske
havområder.
14.2 Der er regulering til at sikre beskyttelse og genopretning
af økosystemer, men der mangler tærskelværdier mv. til at under­
støtte en økosystembaseret forvaltning. Tærskelværdier vil kunne
anvendes til at vurdere, hvorvidt god miljøtilstand er opnået samt
til at fastsætte miljømål mhp. at opnå dette.
14.3 Forsuringen af havet er stigende.
14.4 Målet er ikke nået for alle bestande, men i løbet af de
seneste ti år er der gradvist sket en positiv udvikling for de
fiskebestande, som primært udnyttes af danske fiskere.
14.5 Knap 20 pct. af danske kyst­ og havområder er udpeget
som beskyttede områder, og regeringen har fremlagt forslag
om yderligere udpegninger.
14.6 Den Fælles Fiskeripolitik (EU) fastsætter regler for tildeling
af statsstøtte til fiskerisektoren
14.7 Ikke relevant i Danmark.
Indsatser for at opnå god miljøtilstand i danske havområder sker
især gennem Danmarks implementering af EU­regulering som
vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og naturdirektiverne.
Arbejdet i de regionale havkonventioner HELCOM (konvention
om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet) og OSPAR
(konvention om beskyttelse af det marine miljø i det nordøstlige
Atlanterhav) bidrager også til at nå denne målsætning.
Danmarks primære udfordringer ift. Verdensmål 14 er påvirk­
ningen fra næringsstoffer, ikkehjemmehørende arter, fiskeri
og undervandsstøj. For at bringe danske havområder i god
miljøtilstand kræves både nationale og internationale indsatser.
Derudover betyder naturlige forhold i havet, at det kan tage
mange år at opnå god miljøtilstand.
Danmarks globale indsats
Danmark arbejder for at skabe nye internationale aftaler om
hhv. marint affald, beskyttede havområder uden for national
jurisdiktion og nye, globale naturmål, herunder et mål om 30 pct.
beskyttede områder på havet globalt, hvilket bidrager til delmål
14.1, 14.2, 14.5 og 14.c. Derudover arbejder Danmark for at opnå
et godt havmiljø i de regionale havkonventioner, HELCOM og
OSPAR og for at beskytte det arktiske havmiljø gennem PAME
under Arktisk Råd. Danmark støtter EU's biodiversitetsstrategi
og er desuden engageret i EU's strategi for Ocean Governance,
hvis formål er at arbejde for en bedre og mere bæredygtig
forvaltning af havene globalt. Strategien fokuserer desuden på
samarbejde med udviklingslande om at sikre et sundt og godt
havmiljø, der beskytter havet som fælles ressource.
Udvalgte indsatser
Bekæmpelse af plastforurening
Omkring 70­90 pct. af det marine affald består af plast. Danmark
arbejder derfor for at mindske plastikaffald i havet. Danmark
har således vedtaget en plastikhandlingsplan og er i gang med
at implementere EU's engangsplastdirektiv, ligesom EU's med­
lemsstater, herunder Danmark, har forpligtet sig til at arbejde
for en gobal aftale om plast. Sammen med Frankrig og Holland
har Danmark endvidere taget initiativ til den europæiske plastik­
pagt, hvor stop for unødig brug og genanvendelse af plastik er
i fokus (delmål 14.1).
Fiskeri
Danmark arbejder inden for rammerne af EU’s fælles fiskeripolitik
for et mere bæredygtigt fiskeri, en bedre ressourceudnyttelse og
en økosystembaseret fiskeriforvaltning. Landingsforpligtelsen
medvirker til en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene.
Danmark er ved at indføre elektronisk monitorering på et antal
fiskefartøjer i Kattegat for at sikre, at landingsforpligtelsen over­
holdes. Ligeledes støtter Danmark kystfiskere gennem en særlig
frivillig ordning, som gør skånsomt kystfiskeri mere attraktiv
(delmål 14.4, 14.b og 14.6).
Beskyttede områder
Danmark har udpeget knap 20 pct af sine kyst­ og havområder
som beskyttede. Regeringen har derudover fremlagt forslag om
at udpege seks nye marine fuglebeskyttelsesområder og 13 nye
havstrategiområder. I havstrategiområderne forbydes bl.a. fiskeri
med bundslæbende redskaber, indvinding af råstoffer, klapning,
opsætning af vindmøller og udvinding af olie mm. I 12 af hav­
strategiområderne foreslås en del af området udpeget som streng
beskyttet, hvilket betyder forbud mod al fiskeri. Med de nye
udpegninger bliver ca. 30 pct. af danske havområder beskyttede.
Grøn søfart
Danmark arbejder både i internationale fora og i regi af strategiske
sektorsamarbejder på at styrke indsatsen for grøn søfart, herunder
at gøre skibene mere energieffektive, så der udledes færre skade­
lige partikler samt ved at gennemføre Ballast vandkonventionen i
IMO (delmål 14.1).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 55
Beskytte, genoprette
og støtte bæredygtig
brug af økosystemer
på land, bekæmpe
ørkendannelse,
standse udpining
af jorden og tab af
biodiversitet
Danmark arbejder løbende for beskyttelse, genoprettelse og
bæredygtig brug af økosystemer og skove, samt fremme biodiver­
sitet. Dette gøres gennem national lovgivning, EU­direktiver og
en række internationale FN­konventioner vedrørende klima,
biodiversitet og ørkendannelse. Ca. 60 pct. af Danmarks areal er
landbrug. Regeringen ønsker mere vild natur, mere urørt skov og
flere sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads til
at udbrede sig på mere naturlige præmisser end i dag.
Vurdering af delmål
15.1 En stor del af de danske naturarealer er i ikke­gunstig
tilstand. Der er fokus på at give natur og biodiversitet bedre
vilkår med natur­ og biodiversitetspakken.
15.2 Der er politisk fokus på bæredygtig skovdrift, ved fx
urørt skov.
15.3 Miljøministeriet har kortlagt de forurenede grunde i
Danmark, og der pågår en prioriteret indsats over for disse.
15.4 Ikke relevant for Danmark.
15.5 Den danske rødliste blev opdateret i 2019. En sammen­
ligning med den foregående rødliste fra 2010 viste et fald
i rødliste­indeksværdien. Dermed er der en indikation for,
at arterne i Danmark er blevet mere truet i perioden 2010­2019.
Det er besluttet, at der skal udarbejdes en strategi for forvaltning
af truede arter som led i natur­ og biodiversitetspakken.
15.6 Danmark har ratificeret Nagoya­protokollen.
15.7 Danmark har implementeret Konventionen om international
handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter gennem
CITES­forordningen i EU. Konventionen implementeres ved
overvågning og regulering af handel med truede arter.
15.8 Danmark har vedtaget lovgivning og afsat ressourcer til
at bekæmpe og monitorere invasive arter.
15.9 Danmark bidrager primært til implementeringen af FN's
strategiske plan for biodiversitet gennem EU's biodiversitets­
strategi. Danmarks Statistik har delvist implementeret System
of Environmental­Economic Accounting (SEEA) i det grønne
nationalregnskab, dog ikke om økosystemregnskaber
Regeringen støtter EU-Kommissionens biodiversitetsstrategi,
som bl.a. vil betyde flere beskyttede områder i EU. Regeringen
arbejder også aktivt for en ambitiøs aftale om nye, globale natur­
mål under FN’s Biodiversitetskonvention (UNCBD) herunder et
mål om 30 pct. beskyttede områder på land globalt. I EU støtter
regeringen også et EU­mål om 30 pct. beskyttede områder heraf
en tredjedel strengt beskyttede. Regeringen indgik med Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i
december 2020 en aftalte om en natur­ og biodiversitetspakke,
der skal fremme natur og biodiversitet i Danmark og bidrage til
at bremse naturens tilbagegang, bl a gennem udlæg af urørt
skov, etablering af nye naturnationalparker og udarbejdelse af
en strategi for forvaltning af truede arter.
Som lille land med tæt befolkning og intensiv arealudnyttelse
arbejder Danmark til stadighed med at optimere udnyttelsen
af ressourcer og arealer på en bæredygtig og miljøvenlig måde.
En udfordring for Danmark er, at en stor del af de danske natura­
realer under EU’s habitatdirektiv er i ikke­gunstig tilstand.
Det gælder bl.a. mange skove, enge og kystnaturtyper.
Danmarks globale indsats
Danmark er aktiv i kampen mod afskovning internationalt, her­
under gennem Amsterdam Partnerskabet, der søger at støtte
tiltag, der kan fremme ansvarlig og afskovningsfri produktion af
landbrugsråvarer som soja, palmeolie og kakao, hvilket bidrager
til delmål 15.2 om skovrydning.
På globalt plan er Danmark aktiv i FN’s Biodiversitetskonvention
og har ratificeret den internationale aftale om adgang til og
udnyttelse af genetiske ressourcer – en aftale, som beskytter
biodiversitet ved at sikre retfærdig udbyttedeling. Denne er med
til at opfylde delmål 15.6 om adgang til genetiske ressourcer.
Derudover deltager Danmark også i internationalt samarbejde
om bekæmpelse af handel med truede dyr og planter under
CITES­konventionen, beskyttelse af migrerende arter under
Bonn­konventionen (CMS) og beskyttelse af vådområder under
RAMSAR­konventionen. Disse indsatser er med til at opfylde
delmål 15.1 om økosystemer, 15.5 om biodiversitet samt 15.7
og 15.c, der begge omhandler krybskytteri og beskyttede arter.
Danmarks primære bidrag til delmål 15.9 om at implementere
FN's strategiske plan for biodiversitet sker gennem EU's
biodiversitetsstrategi.
Udvalgte indsatser
Danmarks natur
Regeringen indgik i december 2020 en aftale med Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
om en natur­ og biodiversitetspakke (delmål 15.1, 15.2 og 15.5).
Danmarks nationale skovprogram fra 2018 kortlægger udfordrin­
ger og muligheder på skovområdet og sætter mål og retning for
en bæredygtig udvikling af Danmarks skove, herunder mål for
skovarealet og biologisk mangfoldighed. Skove dækker i dag knap
15 pct. af landets areal, og den danske skovlov har bl.a. til formål
at fremme bæredygtig skovdrift og at øge skovarealet.
Rammer for naturforvaltning
Som lille land med tæt befolkning og intensiv arealudnyttelse
arbejder Danmark til stadighed med at optimere udnyttelsen
af ressourcer og arealer på en bæredygtig og miljøvenlig måde.
En væsentlig ramme for dansk naturpolitik er naturbeskyttelses­
loven, men også EU’s naturdirektiver og EU’s forordning om
bekæmpelse af invasive arter, herunder fuglebeskyttelsesdirek­
tivet, habitatdirektivet og vandrammedirektivet (delmål 15.1, 15.5
og 15.8).
Ansvarlighed internationalt
Regeringen ønsker at verdens biodiversitet og naturområder
bevares og arbejder for at 30 pct. af klodens landområder beskyt­
tes for at sikre biodiversiteten globalt (delmål 15.5). Danmark er
aktiv i kampen mod afskovning internationalt, herunder gennem
Amsterdam Partnerskabet, der søger at støtte tiltag, som kan
fremme ansvarlig og afskovningsfri produktion af landbrugsråvarer
som soja, palmeolie og kakao (delmål 15.2).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
56
Støtte fredelige
og inkluderende
samfund. Give
alle adgang til
retssikkerhed og
opbygge effektive,
ansvarlige og
inddragende
institutioner på
alle niveauer
I Danmark arbejder regeringen vedvarende for at sikre et trygt
og sikkert samfund og et tilgængeligt og effektivt retsvæsen.
Derfor har regeringen en ambition om at nedbringe sagsbehand­
lingstiden i forbindelse med behandling af straffesager, ligesom
der er iværksat en undersøgelse af, om de nuværende regler om
fri proces og retshjælp i civile sager sikrer, at alle har adgang til
at få hjælp eller juridisk bistand i retssystemet. Regeringen vil
også skærpe straffen for trusler, der har til formål at forhindre
andre i at ytre sig og deltage i den offentlige demokratiske debat
Det er en kerneprioritet for regeringen at levere tryghed til
danskerne. Regeringen arbejder vedvarende for at bekæmpe vold,
organiseret kriminalitet og terrorisme gennem eksempelvis nær­
hedsreform af politiet, bedre efterforskningsmuligheder, højere
straffe for terror og terrorlignende aktiviteter samt en mere
effektiv indsats overfor økonomisk og organiseret kriminalitet.
Vurdering af delmål
16.1 Danmark fastholder et fokus på tryghed og sikkerhed
i Danmark, der bl.a. er illustreret ved de seneste initiativer
i flerårsaftalen
16.2 Det er vurderingen, at der samlet set er tale om en tilfreds­
stillende opfyldelse af delmålet både aktuelt og løbende.
16.3 Der er i Danmark et kontinuerligt fokus på borgernes
retssikkerhed
16.4 Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering i Danmark
er blevet styrket markant over de seneste år.
16.5 Danmark har siden 2015 været et af verdens to mindst
korrupte lande.
16.6 Der er transparens i offentlig budgetlægning og
borgernes tilfredshed med den offentlige service ligger på
et højt niveau.
16.7 Åbenhed og demokratisk deltagelse vurderes på højt
niveau.
16.8 Danmark arbejder generelt for at sikre stærke og
repræsentative internationale organisationer, hvor udviklings­
landene sikres medbestemmelse og indflydelse
16.9 I Danmark gives alle en retlig identitet gennem fødsels­
registrering
16.10Det er vurderingen, at der samlet set er tale om en
særdeles tilfredsstillende opfyldelse af delmålet både aktuelt
og løbende
Danmark placerer sig overordnet godt, når det kommer til
Verdensmål 16. Siden 2015 har Danmark været et af de to lande
i verden med mindst korruption, og der er et kontinuerligt fokus
på de danske borgeres retssikkerhed, hvilket senest er illustreret
ved gennemførelsen af initiativ om effektivisering af straffe­
sagskæden. Der er således vedvarende fokus på at opretholde
niveauet af tryghed og sikkerhed i Danmark. Dette understøttes
af den styrkede indsats mod både terrorfinansiering og hvidvask,
som er blevet styrket markant over de senere år.
Dog er det regeringens mål, at der skal arbejdes yderligere for
at udvikle en mere specialiseret og effektiv indsats på området,
hvor myndighederne er på forkant med kriminalitetsudviklingen
og de organiserede kriminelles metoder, for således at opfylde
delmål 16.4. om at bekæmpe organiseret kriminalitet og ulovlige
pengestrømme. Regeringen har endvidere fokus på at styrke
indsatsen mod menneskehandel i Danmark
Danmarks globale indsats
Gennem sammentænkte indsatser støtter Danmark konflikt­
forebyggelse samt freds­ og statsopbygning i skrøbelige og
konfliktramte lande. Freds­ og Stabiliseringsfonden er et centralt
dansk redskab til at imødegå udfordringer som overgreb mod
lokalbefolkninger, irregulære migrationsstrømme og grobund
for ekstremisme Desuden bidrager Danmark kontinuerligt til
FN's fredbevarende missioner i særligt Afrika og Mellemøsten
og støtter derigennem aktivt FN's reformagenda for at forbedre
kvaliteten og effektiviteten af FN's fredsarbejde. Regeringen
fremlagde desuden i januar 2020 et udspil om fremmedkrigere,
hvis formål var at styrke politiets og kommunernes radikaliserings­
forebyggelse, skærpe straffen for terror og terrorlignende aktivite­
ter markant samt skabe mulighed for, at dømte fremmedkrigere
kan idømmes opholdsforbud og kontaktforbud. Udspillet bidrager
således til at bringe Danmark nærmere indfrielsen af delmål 16.a
om forebyggelse og bekæmpelse af vold, terrorisme og
kriminalitet
Udvalgte indsatser
Trygheds- og sikkerhedspakken
Pakken indeholder 16 initiativer, der har til formål at styrke tryg­
heden og sikkerheden i det offentlige rum, herunder initiativer,
der skal forbedre politiets efterforskningsmuligheder fx gennem
øget tv­overvågning i det offentlige rum, samt initiativer om at
forstærke samfundets værn mod eksplosivstoffer (delmål 16.1).
Handlingsplan mod antisemitisme
Regeringen har igangsat et arbejde med en handlingsplan mod
antisemitisme, som forventeligt vil blive offentliggjort i 2021.
Den skal sikre en helhedsorienteret tilgang til problemet og til de
nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse heraf (delmål 16.1).
Nærhedsreform af politiet
I december 2020 indgik regeringen og et bredt flertal af Folke­
tingets partier en aftale om politiets og anklagemyndighedens
økonomi 2021­2023. Aftalen indebærer bl.a. en nærhedsreform
af politiet, som skal sikre et mere synligt og tilgængeligt politi
i hele landet, en oprustning af indsatsen mod den alvorlige
økonomiske, organiserede og it­relaterede kriminalitet, samt
en mere effektiv behandling af straffesager (delmål 16.1 og 16.3)
Ny national efterforskningsenhed
Med den nye flerårsaftale oprettes også en ny national efter­
forskningsenhed, hvor de mest specialiserede politi­ og anklager­
faglige kompetencer samles, for at styrke efterforskningen af
bl a organiseret kriminalitet, herunder menneskehandel og
menneskesmugling (delmål 16.2 og 16.4).
Tryghed for alle danskere
Regeringen lancerede i oktober 2020 flere initiativer, der
har til formål at sætte ind over for utryghedsskabende adfærd
(delmål 16.1).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 57
Styrk det globale
partnerskab for
bæredygtig udvikling
og øg midlerne til
at nå målene
Styrkelse af de globale partnerskaber er en afgørende forudsæt­
ning for at opnå en mere bæredygtig verden i 2030, og Danmark
arbejder ambitiøst for mål 17. Det er Danmarks ambition, at vi
skal spille en international udviklingspolitisk nøglerolle. Selvom vi
er et lille land, er vi en stor donor, og vi kan skabe store forskelle,
når vi i partnerskaber inspirerer andre lande med nye innovative
løsninger. Derfor vil regeringen fortsat understøtte internationale
partnerskaber og alliancer mellem regeringer, virksomheder, byer,
finansielle institutioner og civilsamfundet, og vi vil prøve kræfter
med nye løsninger ift finansiering og løsninger af konkrete
udviklingsudfordringer.
Vurdering af delmål
17.1 Danmark bidrager til delmålet gennem udviklings­
samarbejdet via bilaterale landeprogrammer og gennem IMF
og Verdensbanken.
17.2 Danmark lever op til sit løfte om minimum at bidrage med
0,7 pct. af BNP i udviklingsbistand til udviklingslande.
17.3 Det er en prioritet inden for dansk udviklingsbistand
at mobilisere additionel kapital til investeringer i udviklings­
lande
17.4 Danmark bidrager til opfyldelsen af delmålet gennem
sit multilaterale engagement
17.5 Det er en prioritet inden for dansk udviklingsbistand
at støtte investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede
lande, bl.a. gennem privatsektor initiativer i landeprogrammer.
17.6 Det er ikke muligt at give en fagligt begrundet vurdering
af Danmarks placering til dette delmål.
17.7 Danida Market Development Partnerships (DMPD)
fremmer kommercielt orienterede partnerskaber mellem virksom­
heder, civilsamfundsorganisationer og erhvervsorganisationer for
at skabe lokal økonomisk udvikling og beskæftigelse.
17.8 Det er ikke muligt at give en fagligt begrundet vurdering
af Danmarks placering til dette delmål.
17.9 Som led i Danmarks omfattende udviklingssamarbejde
arbejder Danmark med kapacitetsopbygning mhp. national
implementering af Verdensmålene.
17.10 WTO er ramt af store udfordringer, men Danmark arbejder
aktivt inden for rammerne af EU for at få reformeret WTO og
indgået nye handelsaftaler
17.11 Danmark arbejder hovedsageligt gennem EU, herunder
via GSP ordningen, der sikrer told­ og kvotefri adgang for de
mindst udviklede lande, og via Aid for Trade programmet.
17.12 Under EU's arrangement om generelle toldpræferencer
(GSP) ydes de mindst udviklede lande told­ og kvotefri adgang
til EU.
17.13 Danmark har som en lille og åben europæisk økonomi
i næsten fire årtier ført fastkurspolitik. Det har været grundlaget
for en stabilitets­ og vækstorienteret økonomiske politik på
tværs af skiftende regeringer.
17.14 Danmark er i gang med at udarbejde en ny handlingsplan
for Verdensmålene.
17.15 Der er fokus på, at bilateralt udviklingssamarbejde
i Danmarks prioritetslande udfoldes med respekt for de
pågældende landes egne prioriteter.
17.16-17.17 Danmark har en stærk tradition for samarbejde
med forskellige aktører nationalt og internationalt
17.18 Danmark arbejder med kapacitetsopbygning gennem
strategiske rammer for det bilaterale samarbejde, myndigheds­
samarbejde og gennem multilaterale institutioner
17.19 Under ordningen for myndighedssamarbejde arbejder
Danmarks Statistik med opbygning af kapacitet til pålidelig
statistikproduktion i udvalgte udviklingslande.
Danmark har støttet aftaler og ordninger, der gør EU til det mest
åbne marked for udviklingslande, især for de afrikanske lande syd
for Sahara. Men der er behov for stærkere økonomiske relationer
mellem EU og udviklingslandene. Markedsadgang kan ikke stå
alene. Derfor har Danmark støttet at den kommende nye partner­
skabsaftale med landene i Afrika, Caribien og Stillehavet har fokus
på bedre rammevilkår for investeringer, handelsfremme, regional
integration, menneskerettigheder og bæredygtighed, og at EU's
udviklingsbistand understøtter dette.
For at indfri Verdensmålene er der dog behov for stærkere
økonomiske relationer mellem EU og udviklingslandene.
Markedsadgang kan ikke stå alene Derfor indgår både bæredygtig
handel, vækst og investeringer i den kommende post­Cotonou
aftale med 79 udviklingslande i Afrika, Caribien og Stillehavet
(også kaldet AVS­landene). Konkret arbejdes der for bedre ramme­
vilkår for investeringer, handelsfremme og regional integration
imellem AVS­landene, hvilket understøtter delmål 17.11 om bl.a.
at øge udviklingslandenes eksport. Den kommende aftale under­
streger, at der i handelssamarbejdet skal tages hensyn til både
mennesker og miljø for at sikre ansvarlig og inkluderende bære­
dygtig vækst.
Danmarks globale indsats
Som en troværdig og respekteret partner, der lever op til sit
internationale ansvar, er Danmark et foregangsland, der inspirerer
andre og større lande og økonomier til at følge trop. Danmark
vil fortsat understøtte internationale partnerskaber og alliancer
mellem regeringer, virksomheder, byer, finansielle institutioner og
civilsamfundet. Ved at kombinere viden, innovation og teknologi
på tværs af sektorer er det ambitionen, at Danmark skal finde
nye løsninger på globale udfordringer.
Udvalgte indsatser
Myndighedssamarbejde mellem Sydafrika og Danmark
Sydafrika og Danmark har et myndighedssamarbejde om bære­
dygtig vandforsyning. Det sydvestlige Afrika er meget tørt, og
vandforsyningen bliver mere uforudsigelig på grund af forøget
vandforbrug og klimaændringer. Disse udfordringer hjælper
eksperter fra Miljøstyrelsen med at håndtere, ligesom danske
virksomheder tilbyder løsninger. Danmark har stor erfaring med
bæredygtig grundvandsforvaltning og en række teknologier, der
kan underbygge det. Myndighedssamarbejder er implementeret
i 18 lande med deltagelse af 13 danske myndigheder (delmål 17.6).
0,7 pct. af BNI i bistand til udviklingslandene
Danmarks udviklingsbistand udgør 0,7 pct. af BNI, hvorved
Danmark er med i en lille toneangivende kreds af lande, der lever
op til FN’s 0,7 pct.­målsætning (delmål 17.2).
Danmarks Grønne Fremtidsfond
I 2020 etablerede regeringen Danmarks Grønne Fremtidsfond
med formålet at bidrage til den grønne omstilling i Danmark og
i resten af verden, hvoraf Investeringsfonden for udviklingslande
(IFU) blev styrket med 1 mia. kr., der skal anvendes til investeringer
i og lån til projekter i udviklingslande, som støtter etableringen af
bæredygtig udvikling. Fonden mobiliserer privat, grøn finansiering,
og supplerer dermed de private aktører og bidrager til at bygge de
nødvendige broer mellem grønne projekter og private finansie­
ringskilder (delmål 17.5 og 17.17).
Offentligt-private partnerskaber
Verdensmålsfonden, Partnering for Green Growth and the Global
Goals (P4G), Getting­to­Zero­koalitionen om C02­neutrale skibe
i 2030, Climate Investment Coalition om grønne investeringer
og Klimaudviklingspartnerskaber med erhvervsliv og civilsamfund
(delmål 17.17).
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
58
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 59
Regeringens
målsætninger
Regeringen vil sikre, at udviklingen i arbejdet med
Verdensmålene går den rigtige vej uden omveje.
Det kræver, at vi definerer ambitiøse målsætninger
og følger op på fremdriften løbende.
Regeringen har derfor fremsat 50 politiske målsæt­
ninger, som danner grundlag for den opfølgning og
fremdrift regeringen vil afrapportere på baggrund
af. For at tage højde for Verdensmålenes indbyrdes
afhængighed, er målsætningerne inddelt i 5 over­
ordnede kategorier kendt som de 5 p'er: Vækst og
velstand (Prosperity), Mennesker (People), Miljø og
klima (Planet), Fredelige og trygge samfund (Peace)
og Partnerskaber (Partnerships).
Regeringen vil følge op
Regeringen vil årligt udarbejde en fremdriftsrapport
til forelæggelse for Folketinget. Fremdriftsrappor­
ten vil give en status for ministeriernes implemen­
tering af og opfølgning på Verdensmålene samt
udviklingen i de fremsatte målsætninger. Målsæt­
ningerne tager afsæt i regeringens eksisterende
politik, men skal læses i kontekst af FN's Verdens­
mål og er dermed ikke en udtømmende liste
over regeringens ambitioner og mål for Danmark.
Det har været en prioritet at kunne måle frem­
driften i målsætningerne baseret på kvantitative
indikatorer, men der vil fremgå målsætninger,
hvor dette ikke har været muligt, og hvor der som
alternativ er fremsat kvalitative indikatorer.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
60
Vækst og velstand (Prosperity)
Mennesker vil altid søge fremgang, udvikling og
vækst. Økonomisk vækst og en øget befolknings­
stigning har skabt store problemer for klimaet,
men regeringen vil arbejde for at gøre en bære­
dygtig fremtid mulig. Danmark skal være et fore­
gangsland, som tager ansvar og viser, at vækst og
bæredygtighed ikke er hinandens modsætninger
I stedet skal bæredygtighed ses som en forudsæt­
ning for at skabe værdi og arbejdspladser i frem­
tiden, således at flere danskere kommer i beskæf­
tigelse. At flest mulige danskere har et arbejde
er vigtigt. Det skaber identitet og livsglæde for
den enkelte, og det sikrer velstand for samfundet.
Regeringen har derfor en ambition om, at beskæf­
tigelsen i hele Danmark skal øges, og vi skal styrke
vores arbejdsmarkeds fleksibilitet, så vi er klar til
fremtidens arbejdspladser. Vi skal ligeledes fort­
sætte med at være blandt de tre mest digitale
økonomier i EU. Vores velstand er ligeledes
afhængig af, at der omfordeles, sættes grænser
og reguleres. Derfor er vi afhængige af, at der
eksisterer et velfungerende og retfærdigt skatte­
væsen, som befolkningen har tillid til. Regeringen
arbejder derfor målrettet for at styrke regelefter­
levelsen af skattereglerne gennem effektiv kontrol
og vejledning. Vi skal blive ved med at stræbe efter
en høj beskæftigelse, lige muligheder og et lille
skel mellem rig og fattig Men der kan gøres mere,
og det kræver, at vi fører en økonomisk ansvarlig
politik, hvor bæredygtig vækst er i højsædet.
Tabel 3
Målsætninger og indikatorer under Vækst og velstand (Prosperity)
Nr.
Ansvarshavende
ministerium Målsætning Indikator Delmål
1 Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsen i hele
Danmark skal styrkes
Beskæftigelsesbidrag
af nye tiltag
8.5,
8.6
2 Skatteministeriet Styrke regelefterlevelsen
af skattereglerne gennem
effektiv kontrol og
vejledning.
Andel borgere og virksomheder
(under 250 medarbejdere), der ikke
har fejl i skatte­ og momsangivelser.
16.4,
16.6
3 Uddannelses­ og
Forskningsministeriet
De offentlige investeringer
i forskning og udvikling
skal udgøre mindst 1,00 pct.
af BNP.
Størrelsen på de offentlige
forskningsinvesteringer.
9.5
4 Erhvervsministeriet Danmark skal have et
fleksibelt arbejdsmarked,
der er klar til fremtidens
arbejdspladser.
Produktivitet og Strukturel ledighed. 8.2
5 Erhvervsministeriet Danmark skal være blandt
de mest digitale og innova­
tive lande i EU. Dvs. fortsat
blandt top 3 for de mest
digitale økonomier i EU.
The Digital Economy and Society
Index (DESI­score).
8.2
6 Erhvervsministeriet Danmark skal også i
fremtiden have et stærkt
og konkurrencedygtigt
erhvervsliv med gode,
vellønnede job.
Gennemsnitlig årlig realvækst
i produktivitet.
8.3,
9.2
7 Erhvervsministeriet 20 pct. flere skal fuldføre
hhv. en STEM erhvervs­
uddannelse og en STEM­
videregående uddannelse.
a) Antal fuldførte på en ikke­
dimensioneret videregående
STEM­uddannelse i 2028
ift. 2018.
b) Antal fuldførte STEM­
erhvervsuddannelser i 2028
set ift. 2018.
9.2
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 61
Mennesker (People)
Omsorg for vores ældre, trygge institutioner til
vores børn og fri og lige adgang til uddannelse
og sundhedsydelser er nogle af de velfærdsgoder,
som gør Danmark til et trygt og godt sted at leve.
Vores velfærdssamfund beror på antagelsen om,
at alle mennesker er født lige, og at alle skal have
muligheden for at leve et frit og anstændigt liv.
Velfærdssamfundet skal være der for os alle
sammen. Vi skal derfor arbejde for at få flere men­
nesker ud af hjemløshed, og vi skal sikre blandede
byer på tværs af landet, som giver mulighed for,
at mennesker mødes på tværs af økonomiske,
sociale og etniske skel. Det må ikke være ens bag­
grund, som afgør, hvilke muligheder man har i livet.
Det kræver bl.a., at vi får flere i uddannelse og ud
på arbejdsmarkedet, herunder at flere unge vælger
og gennemfører en erhvervsuddannelse. Vi skal
styrke den samfundsmodel, som har gjort Danmark
til et af de mest lige og trygge samfund i verden.
Vi skal styrke velfærden, så vores børnehaver,
skoler, plejehjem og sygehuse kan blive endnu
bedre, end de allerede er Det danske uddannelses­
system spiller en afgørende rolle for, at børn og
unge får et godt afsæt i livet. Derfor skal kvaliteten
af grundskolen styrkes, og trivslen hele vejen
igennem uddannelsessystemet skal øges Det er
ambitionen, at hver ny generation skal gå en bedre
fremtid i møde end den forrige. Vi skal derfor også
arbejde for at fremme ligestillingen mellem køn­
nene og sikre, at ingen bliver diskrimineret på bag­
grund af eksempelvis deres køn eller handicap.
Unge og voksne med handicap, eller som på anden
vis er særligt sårbare eller udsatte, skal have lige
muligheder som alle andre for at leve et selvstæn­
digt voksenliv. Ligestillingen skal sikres i alle dele
af samfundet, og målet er, at mænd og kvinder får
lige rettigheder og muligheder, både økonomisk,
socialt, kulturelt og politisk.
Tabel 4
Målsætninger og indikatorer under Mennesker (People)
Nr.
Ansvarshavende
ministerium Målsætning Indikator Delmål
8 Børne­ og
Undervisningsministeriet
Flere unge skal vælge
og gennemføre en
erhvervsuddannelse.
a) Andel elever, der søger en
erhvervsuddannelse (som 1. prioritet)
direkte efter 9./10. klasse.
b) Andel personer, der forventes at
gennemføre en erhvervsuddannelse
(pct. af dem der påbegynder en
erhvervsuddannelse).
4.1,
4.3,
4.4,
8.6
9 Børne­ og Under­
visningsministeriet
og Uddannelses­ og
Forskningsministeriet
Høj trivsel hele vejen
igennem uddannelses­
systemet
a) Udviklingen i den gennemsnitlige
score for den samlede trivsels­
indikator i folkeskolen
b) Udviklingen i andelen, der har
svaret helt enig på spørgsmålet ”Jeg er
glad for at gå i skole” i trivselsmålin­
gerne på de gymnasiale uddannelser.
c) Udviklingen i den gennemsnitlige
score for den samlede trivselsindika­
tor på erhvervsuddannelserne.
d) Udviklingen i en forventelig samlet
trivselsindikator på FGU.
e) Udvikling i den gennemsnitlig score
for de videregående uddannelser på
spørgsmålet "Jeg føler mig generelt
rigtigt godt tilpas på min uddannelse"
4.1,
4.2,
4.5
10 Børne­ og
Undervisningsministeriet
Kvaliteten af dagtilbud
skal styrkes
a) Normeringen i dagtilbud
b) Andelen af pædagogisk uddannede
ift alle ansatte i dagtilbud
4.1,
4.2
11 Børne­ og
Undervisningsministeriet
Kvaliteten af grundskolen
skal styrkes
a) Andelen af undervisningstimer i
grundskolen, der varetages af en lærer
med undervisningskompetence eller
tilsvarende kompetence i faget.
b) Udviklingen i fraværsprocenten
i grundskolen
c) Andel elever, der får 02 eller
derover ved afgangseksamen i
folkeskolen
4.1,
4.2,
4.6
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
62
Nr.
Ansvarshavende
ministerium Målsætning Indikator Delmål
12 Børne­ og
Undervisningsministeriet
Halvering af andelen af
unge op til 25 år, som ikke
har tilknytning til uddannelse
eller arbejdsmarkedet, inden
2030.
Antal personer i ”restgruppen”
(16­24 år) der ikke er i uddannelse,
arbejdspladsrelateret uddannelse
eller arbejde
4.1,
4.3,
4.4,
8.5,
8.6
13 Erhvervsministeriet Regeringen vil arbejde for
vækst og udvikling i et
sammenhængende Danmark
Spredning i regionel BNP
pr. indbygger.
11.a
14 Social­ og
Ældreministeriet
Flere unge og voksne,
som er udsatte eller har
et handicap, skal have
muligheden for et selv­
stændigt voksenliv.
Andel i uddannelse eller beskæftigelse
blandt 18­59­årige socialt udsatte
og personer med handicap, som
har modtaget hjælp eller støtte efter
serviceloven.
10.2,
4.5
15 Social­ og
Ældreministeriet
Flere mennesker skal
ud af hjemløshed
Andelen af mennesker i hjemløshed
opgjort hvert andet år.
10.3
16 Social­ og
Ældreministeriet
Øget livskvalitet blandt
mennesker med handicap.
a) Deltagelse i kulturelle og sociale
aktiviteter blandt mennesker med
handicap.
b) Andel af personer med handicap,
der oplever at have indflydelse på
eget liv.
c) Andel af personer med handicap,
som ofte er alene, selvom de hellere
vil være sammen med andre.
4.5,
4.a,
10.2,
10.3,
11.2,
11.7
17 Indenrigs­ og
Boligministeriet
Sikre blandede byer på tværs
af Danmark, som giver mulig­
hed for, at mennesker mødes
på tværs af sociale, økonomi­
ske og etniske forskelle
Bolig­ og beboersammensætningen
i de udsatte boligområder, som findes
på tværs af Danmark.
11.3
18 Sundhedsministeriet
Social­ og
Ældreministeriet
Fortsat udvikling af
et godt sundhedsvæsen
og en værdig ældrepleje.
a) Patienttilfredshed med forløbet
fra indlæggelse til udskrivelse og
patientoplevet inddragelse.
b) Brugertilfredshedsundersøgelse
i ældreplejen.
3.4
19 Sundhedsministeriet Styrket indsats overfor
kroniske og livstruende
sygdomme
a) 5­års overlevelse efter kræft og
akutte somatiske indlæggelser blandt
borgere med KOL og diabetes type 2.
b) Antal forebyggelige sygehusophold.
3.4
20 Beskæftigelsesministeriet Reduktion af arbejdsulykker
der resulterer i skader eller
dødsfald
Antal dødelige og ikke­dødelige
arbejdsulykker ift beskæftigelsen
8.8
21 Beskæftigelsesministeriet Flere lønmodtagere skal
opkvalificeres, så de får
de rette kompetencer til
at besætte nye jobs
Antal 20­64 årige, der har deltaget
i voksen­ eller efteruddannelse,
sat ift. antal erhvervsaktive i samme
aldersgruppe.
4.4,
8.5
22 Beskæftigelsesministeriet Fremme ligestillingen af
det underrepræsenterede
køn i de øverste ledelseslag
på de private og statslige
arbejdspladser.
Andel af det underrepræsenterede
køn i de øverste ledelseslag i hhv.
1) private virksomheder
2) statslige arbejdspladser.
5.1,
5.5
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 63
Miljø og Klima (Planet)
Klimaforandringer er en af de største udfordringer,
vi står overfor i dag, og beskyttelsen af vores planet
er en forudsætning for, at den kan understøtte
nuværende og fremtidige generationers behov.
Det globale forbrug af ressourcer driver en omfat­
tende påvirkning af natur og miljø og kan blive
meget mere bæredygtigt. Regeringen har fokus
på at reducere udledning af drivhusgasser, sikre
miljøet, fremme biodiversiteten, og en mere cirku­
lær økonomi. Regeringen har endvidere fokus på
at understøtte mere urørt skov samt at sikre godt
vand­ og havmiljø. Vi skal indfri klimalovens mål
om at reducere drivhusgasudledningerne, og vi
skal øge brugen af vedvarende energi. Danmark
skal fortsat være et fødevareproducerende land,
men med et bæredygtigt hensyn. Vi er langt på
økologiområdet, og på verdensplan er vi helt i front
på vores økologiske forbrug. Ligeledes skal vi fort­
sat være foregangsland, når det kommer til grøn
omstilling, og vi skal påtage os det internationale
lederskab for bæredygtig udvikling. Vi skal bidrage
til at nedbringe skibsfartens CO2­udledning både
nationalt og internationalt, og vi skal styrke imple­
menteringen af international maritim regulering
for at bevare og sikre bæredygtigt brug af verdens
have. Danmark skal bidrage til, at den grønne
omstilling sker på en måde, hvor alle kan være
med, og særligt dem, som er længst fra mål
Vi skal derfor indgå i inkluderende internationale
samarbejder, der fører til bæredygtige løsninger,
emissionsreduktioner og øget modstandsdygtighed
over for klimaforandringer.
Tabel 5
Målsætninger og indikatorer under Miljø og Klima (Planet)
Nr.
Ansvarshavende
ministerium Målsætning Indikator Delmål
23 Klima­, Energi­ og
Forsyningsministeriet
Indfri klimalovens mål om
at reducere drivhusgas­
udledningerne med 70 pct.
i 2030 ift. 1990.
Status og fremskrivning af
CO2e­udledninger.
13.2
24 Klima­, Energi­ og
Forsyningsministeriet
Realisere energibesparelser
i opvarmningen af boliger.
Reduktion i nettovarmeforbruget
pr. m2
7.3
25 Miljøministeriet Sikring af god vandmiljø­
tilstand og beskyttelse af
havmiljøet.
a) Tilstand for overfladevand.
b) Tilstand for grundvand.
c) Tilstand for menneskeskabt
eutrofiering i havet.
6.3,
14.1
26 Miljøministeriet Gunstig bevaringsstatus
for naturtyper og arter
(biodiversitet) samt
understøttelse af mere
urørt skov og etablering
af naturnationalparker.
a) Bevaringsstatus for habitat natur­
typer og arter (Habitatdirektivet).
b) Urørt skov og naturnationalparker.
15.1,
15.5
27 Miljøministeriet Sikre mindre affald og
bedre udnyttelse af natur­
ressourcerne samt mere
og bedre genanvendelse.
a) Genanvendelsesprocenten
for husholdningsaffald
b) Genanvendelsesprocenterne
for emballageaffald
8.4,
11.6, 12.1,
12.2, 12.3,
12.4, 12.5,
12.6, 12.7
28 Miljøministeriet Nedbringelse af udledningen
fra spildevand samt en
energineutral vandsektor.
a) Samlet udledning i kg fosfor og
kvælstof fra spildevandsselskaber
(renseanlæg og overløb)
b) Samlet Energiperformance (forbrug
og produktion) i vandsektoren.
6.3,
14.1,
14.2
29 Miljøministeriet Reduktion af udledningen
af luftforurenende stoffer
Luftkvalitet målt ved
udledningen af:
a) NOx
b) SO2
c) NH3
d) NMVOC
e) PM2,5.
3.9,
11.6
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
64
Nr.
Ansvarshavende
ministerium Målsætning Indikator Delmål
30 Miljøministeriet Reduktion af
pesticidbelastningen.
Belastning af sundhed, natur og
grundvand fra sprøjtemidler opgjort
ved den danske pesticidbelastnings­
indikator beregnet ud fra den samlede
belastning for de enkelte sprøjte­
midler i den mængde, de er blevet
solgt og anvendt.
6.3,
12.4,
14.1,
14.2,
15.1
31 Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Reduktion af antibiotika­
forbruget til svin.
Det samlede forbrug af antibiotika
opgjort ved kg. aktiv stof.
12.4
32 Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Gradvis genopbygning
af populationer af fiske­
bestande til et niveau,
der kan give maksimalt
bæredygtigt udbytte
Andelen af erhvervsmæssigt
udnyttede fiskebestande, der
udnyttes på et niveau, så de efter­
lever princippet om maksimalt
bæredygtigt udbytte (MSY).
14.4
33 Udenrigsministeriet Danmark vil bidrage til
en inklusiv grøn omstilling
der fører til bæredygtige
løsninger, emissions­
reduktioner og øget
modstandsdygtighed over
for klimaforandringer
a) Vækst i eksport af dansk
energiteknologi
b) Antal af danske myndigheds­
samarbejder, som styrker grønne
rammeværker.
c) Andel af dansk udviklingsbistand
med direkte grøn/klimamålsætning
d) Antal udviklingsindsatser i Afrika,
der styrker klimatilpasning gennem
forbedret natur­ og vandforvaltning.
6.1,
7.1,
7.2
34 Erhvervsministeriet Danmark skal bidrage til
at nedbringe skibsfartens
CO2­udledning både inter­
nationalt og nationalt og
tage internationalt lederskab
på dekarboniseringen af
skibsfarten
IMO DCS (Data oil collection for
fuel oil consumption of ships) og
afrapportering til Mission Innovation
Ministerials
13.2
35 Erhvervsministeriet Danmark vil arbejde for
at styrke implementeringen
af international maritim
regulering for at bevare
og sikre bæredygtig brug
af verdens have.
Deltagelse i internationale
MSP­samarbejder.
14.2,
14.4,
14.c
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 65
Fredelige og trygge samfund (Peace)
Bæredygtig udvikling kan ikke ske uden fred.
Derfor er der fokus på at sætte mål der fostrer
fredelige, retfærdige og inkluderende samfund
Danmark er for lille et land til store forskelle, og
det er afgørende, at vi kan leve sammen, selvom
vi er forskellige. Det gør vi gennem respekt for
hinanden og de demokratiske spilleregler, vores
samfund er bygget på. Danmark er et af de trygge­
ste og mest tillidsfulde lande i verden, og vi er
kendt for at være et land, hvor tilliden til hinanden
og til myndighederne er høj Den enkelte borger
har frihed og muligheder, og det skyldes i høj grad
den gensidige tillid borgerne og myndighederne
imellem Derfor har regeringen en klar ambition
om at fastholde Danmarks position som et af
verdens mindst korrupte lande. Det skal bl.a. ske
gennem en fortsat sikring af ytringsfriheden og
gennem arbejdet for et mere effektivt, retfærdigt
og konsekvent retssystem. Regeringen har i den
forbindelse ligeledes en ambition om at styrke
vores værn mod organiseret og økonomisk krimi­
nalitet. Som et lille, men åbent land, der lever af
vores udsyn til resten af verden, er det afgørende,
at vi også indgår i internationale samarbejder,
hvis formål er at fremme international stabilitet,
sikkerhed og bæredygtig udvikling. Regeringen
har en ambition om at styrke den internationale
retsorden baseret på grundlæggende værdier så
som menneskerettigheder, ligestilling og demokra­
tiske retsstatsprincipper. Vi skal stå vagt om de
internationale konventioner, og vi skal engagere os
i forpligtende internationale fællesskaber, så vi kan
påvirke den globale udvikling i en positiv retning.
Tabel 6
Målsætninger og indikatorer under Fredelige og trygge samfund (Peace)
Nr.
Ansvarshavende
ministerium Målsætning Indikator Delmål
36 Justitsministeriet Fastholde Danmarks
position blandt verdens
mindst korrupte lande.
Danmarks placering på Transparency
Internationals rangliste.
16.5
37 Justitsministeriet Værne om ytringsfriheden. Danmarks frihedsscore jf
Freedom Houses årlige opgørelse.
16.10
38 Justitsministeriet Sikre et stærkt værn
mod økonomisk og
organiseret kriminalitet
a) Antal hvidvaskunderretninger,
der er sendt fra Hvidvasksekretariatet
til politikredsene mv.
b) Antal sigtelser på baggrund af
hvidvaskunderretninger.
c) Antal domfældelser for hvidvask.
6.4,
16a
39 Justitsministeriet Sikre et mere effektivt
retssystem
Antal dage sagsbehandlingstiden
er nedbragt med fra anmeldelse
til afsoning, ift. niveauet i 2020.
16.3
40 Udenrigsministeriet Styrkelse af den inter­
nationale retsorden baseret
på grundlæggende værdier
som demokratiske rets­
statsprincipper, menneske­
rettigheder og ligestilling via
regeringens internationale
indsats
a) Indvalg til FN’s Fredsopbygnings­
kommission, juli 2022.
b) Indvalg til FN’s Sikkerhedsråd,
juni 2024.
c) Lancering (okt. 2020) og imple­
mentering af den fjerde nationale
1325­handlingsplan, som udmønter
ministrenes udmeldinger om en
stærkere dansk profil.
16.1,
16.6,
16.7
41 Forsvarsministeriet Fremme af international
stabilitet og sikkerhed
a) Antal danske bidrag til inter­
nationale civile, militære og
krisestyringsmissioner
b) Antal samtænkte programmer
og engagementer igangsat i regi
af Freds­ og Stabiliseringsfondens.
16.1
42 Udenrigsministeriet Fremme af bæredygtig
udvikling med afsæt i
international menneskeret
Antal danske UPR­anbefalinger,
som accepteres af modtagerlandet.
16.3, 1
6.10
16.b
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
66
Partnerskaber (Partnerships)
Stadig flere udfordringer og muligheder mødes
bedst via forpligtende internationale fællesskaber.
Det er herigennem, at vi skal løse fremtidens græn­
seoverskridende udfordringer og globale problem­
stillinger. Regeringen tror således på, at vi kan opnå
mere, når vi arbejder sammen, end vi kan alene.
Derfor skal Danmark indgå bilaterale aftaler og
engagere sig i internationale fællesskaber, særligt
når det gælder sikring af udvikling, menneskerettig­
heder, stabilitet og fred. Især klimakrisen er en
problematik, som kræver fælles løsninger, og i den
forbindelse er Danmark et oplagt foregangsland,
der kan bidrage til at hjælpe og inspirere andre.
Gennem private og offentlige partnerskaber og
samarbejder er det ambitionen, at danske virksom­
heder, myndigheder og civilsamfundsorganisationer
skal bidrage til klimahandling og realisering af
Verdensmålene nationalt såvel som internationalt.
Det gælder ligeledes arbejdet for at fremme piger
og kvinders rettigheder i særligt udviklingslandene.
Regeringen ønsker med eksemplets magt, at
Danmark går foran, så vi kan præge verden med
vores værdier og i sidste ende gøre en forskel.
Vi løser kun problemet, hvis alle er med, og derfor
er det særligt vigtigt, at vi hjælper dem, som er
længst fra mål. Det gør vi bl.a. ved fortsat at leve
op til FN's anbefalinger for støtte til udviklings­
lande, hvilket vil sige 0,7 pct. af Danmarks BNP.
Gennem samarbejder og partnerskaber med de
mest sårbare af verdens lande kan vi bl.a. bidrage
til at fremme udviklingslandenes adgang til rent
vand og ren energi, og derigennem sikre nye
grønne arbejdspladser i særligt afrikanske lande.
Vi kan ligeledes bidrage til en reduktion i fødevare­
usikkerhed verden over og sult i humanitære kriser.
Tabel 7
Målsætninger og indikatorer under Fredelige og trygge samfund (Peace)
Nr.
Ansvarshavende
ministerium Målsætning Indikator Delmål
43 Udenrigsministeriet Gennem både offentlige
og private partnerskaber
og samarbejder skal danske
virksomheder, myndigheder
og civilsamfundsorgani­
sationer bidrage til klima­
handling og realisering af
Verdensmålene.
a) Etablering og anvendelse af
nyt partnerskabsprogram inden
for udviklingspolitikken med fokus
på vand, energi og fødevarer som
fremmer bæredygtige klima – miljø­
løsninger i udviklingslande.
b) Pct. af IFUs årlige investeringer
(målt over en glidende treårs peri­
ode) der vedrører lavindkomstlande
(Lande, hvis bruttonationalindkomst
pr. indbygger svarer til 80 pct. eller
mindre af Verdensbankens definition
af lavere mellemindkomstlande anses
for lavindkomstlande).
c) Antal af danske myndigheds­
samarbejder, som styrker grønne
rammeværker.
17.9,
17.16,
17.17
44 Udenrigsministeriet Danmark vil leve op til
FN's anbefalinger om
mindst 0,7 pct. af BNI i
støtte til udviklingslandene.
Niveauet for Danmarks andel af
Official Development Assistance
(ODA).
17.2
45 Udenrigsministeriet Regeringen vil arbejde for,
at relevante LDC’er optages
i WTO.
Antal møder i WTO’s arbejds­
gruppe vedrørende Etiopiens
WTO­medlemskab.
10.6
46 Udenrigsministeriet Regeringen vil arbejde for,
at EU’s handelsaftaler
indeholder forpligtelser
vedrørende ILO­konven­
tioner
Antal af nye og reviderede handels­
aftaler, hvor parterne forpligter sig
til at ratificere og overholde ILO's
kernekonventioner om grundlæg­
gende rettigheder om børnearbejde
8.7
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 67
Nr.
Ansvarshavende
ministerium Målsætning Indikator Delmål
47 Udenrigsministeriet Fremme af adgang til
rent vand og ren energi
i udviklingslande i Afrika
og i denne forbindelse
sikring af nye grønne jobs
og lærepladser.
a) Antal mennesker i Afrika, der
har fået enten adgang til rent vand
eller energi gennem dansk lederskab
og innovativ finansiering.
b) Dansk bidrag til antal grønne jobs,
lærerpladser og nye kompetencer
i Afrika.
7.1,
6.1,
6.a
48 Udenrigsministeriet Fremme af piger og
kvinders rettigheder
i udviklingslandene.
Antal kvinder beskyttet mod
uønsket graviditet, med adgang
til moderne prævention, sikker abort
og seksualundervisning.
5.6
49 Udenrigsministeriet Reduktion i fødevare­
usikkerhed og sult
i humanitære kriser
Antal af akutte fødevareusikre
mennesker i dansk prioriterede
humanitære kriser
2.1,
2.2
50 Udenrigsministeriet Styrkede færdigheder,
herunder tekniske og
erhvervsrettede færdigheder
og kompetencer,
rettet mod beskæftigelse,
gode job og iværksætteri,
øges væsentligt.
Antal mennesker i Afrika, der er
i gang med uddannelse, kurser, eller
praktik rettet mod beskæftigelse eller
iværksætteri med støtte fra Danmark.
8.5,
4.4,
4.b
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
68
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 69
Bæredygtig udvikling
kræver internationalt
samarbejde
Handlingens årti: Danmark tager
ansvar for at fremme global udvikling
Danmark tager internationalt ansvar for at indfri
Verdensmålene. Det gør vi, fordi bæredygtig udvik­
ling kræver international handling og samarbejde
– og at nogen går foran FN’s generalsekretær
Antonio Guterres har udråbt årtiet fra 2020­2030
til ”Handlingens Årti”. Faktum er ifølge FN’s Global
Sustainable Development Report 2020, at intet
land på nuværende tidspunkt formår at nå målet
om fundamentale menneskelige behov inden
for jordens biofysiske begrænsninger, og at intet
land står til at kunne nå målene i 2030. Selvom
Danmark rangerer blandt toppen i internationale
rapporter og indekser, når det gælder opnåelsen af
Verdensmålene – SDSN giver Danmark en anden­
plads – betyder det ikke nødvendigvis, at vi er
tæt på at nå dem. Vi er blot tættere på end andre.
Dog må vi samtidig erkende, at vi og verden har
lang vej igen: Der skal skrues op for tempo og ind­
satser. Samtidig har COVID­19 medført negative
konsekvenser for stort set alle Verdensmålene og
den globale bæredygtige udvikling, hvor særligt
sårbare lande og befolkningsgrupper er blevet
ramt – Afrika vurderes fx at være tilbagesat med
flere års udvikling.
Med COVID­19 er det dermed endnu engang
demonstreret, at vi lever i en tætforbundet verden,
og at hvad der sker lokalt kan få store konsekvenser
globalt. Det er et afgørende grundvilkår for håndte­
ring af globale udfordringer – såsom også klima­
udfordringer, ustabilitet og irregulær migration –
at vi har et stærkt multilateralt system, der kan
drive den globale bæredygtige udvikling, fremme
international fred og stabilitet og sikre respekten
for menneskerettigheder. Dog lever vi i en verden,
hvor multilateralisme er under pres, og den interna­
tionale orden er i opbrud. For at adressere globale
udfordringer og beskytte danske interesser engage­
rer Danmark sig aktivt i forpligtende fællesskaber
som FN, EU, NATO, WTO og de internationale
finansielle institutioner Der er brug for, at flere
lande støtter op om et stærkt og effektivt multi­
lateralt system, som er i stand til at løse de globale
udfordringer, der står i vejen for en mere bære­
dygtig og retfærdig verden. Derfor har Danmark
også annonceret sit kandidatur for 2025­2026
til FN’s Sikkerhedsråd, som spiller en central rolle
for international fred og sikkerhed. Danmark vil
de kommende år fortsat arbejde for at styrke
det multilaterale system og sikre, at det bidrager
til at skabe en endnu mere bæredygtig verden.
Pandemien har understreget, hvordan ulighed
skaber skrøbelige samfund: De sårbare rammes
først og hårdest Det skaber ubalance i samfundet
og øger risikoen for ustabilitet For at imødekomme
sådanne udfordringer, må vi globalt og lokalt
kæmpe for samfund, der er økonomisk, socialt og
miljømæssigt bæredygtige. Moralsk har vi også et
ansvar for at leve op til Verdensmålenes bærende
princip om ”ikke at lade nogen i stikken”. Princippet
betyder, at alle klodens mennesker skal være en
del af den bæredygtige udvikling. Det er et princip,
der flugter godt med den danske velfærdsmodel,
der fremmer lighed og lige muligheder for alle
Om man er født i Nakskov, Nairobi eller New Delhi:
Verdensmålene gælder for os alle. Danmark kan
gøre en forskel. Det gør vi på en række områder,
hvor der er behov for en ekstra indsats, hvis vi skal
nå Verdensmålene.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
70
Udviklingsbistand
Udviklingsbistand er afgørende for den globale
indfrielse af Verdensmålene og er skrevet direkte
ind som en forpligtelse for udviklede lande i mål 17
om partnerskaber. Danmark har historisk set været
en stærk spiller inden for udviklingsbistanden.
Siden 1978 har Danmark hvert år levet op til FN’s
mål om at afsætte 0,7 pct. af BNI til udviklings­
bistand Men for Danmark handler det ikke bare
om at give meget, det handler om at give effektivt
og med kvalitet for øje, og Danmark bliver ofte
nævnt blandt de lande, der giver udviklingsbistand
af høj kvalitet. For at nå Verdensmålene og adres­
sere nye udfordringer, har Danmark øget sit fokus
på klimaforandringer, nærområdeindsatser, unge og
kvinder samt kampen mod øget ulighed. Samtidig
centrerer vi vores arbejde i de områder og regioner,
hvor behovene er størst. Danmark har opprioriteret
indsatsen i Afrika syd for Sahara og særligt i skrøbe­
lige lande og regioner, der står over for seriøse
udfordringer og er længst fra at nå Verdensmålene.
Den grønne omstilling
Indsatsen mod klimaforandringerne og for en
accelereret grøn omstilling er helt central for opfyl­
delsen af Verdensmålene. Danmark vil som grønt
foregangsland tage lederskab for den globale klima­
indsats og en retfærdig global omstilling til bære­
dygtige samfund til gavn for verdens befolkninger.
Men udledninger fra Danmark udgør kun 0,1 pct.
af de globale udledninger Derfor forsøger Danmark
som lille land at sætte det gode eksempel og tage
lederskab for at få andre, større aktører til at ændre
adfærd og omsætte grønne ambitioner til global
handling for klima, natur, biodiversitet og miljø.
Det er det danske lederskab på Verdensmål 7 om
energitransition og adgang til ren energi samt
danske klimadiplomatiske indsatser for global
kuludfasning gode eksempler på. Og COVID­19
har yderligere forstærket behovet for at sikre en
global grøn genopretning (”build back better and
greener”), hvor Danmark kan lede gennem eksem­
plets magt både nationalt og i sit internationale
klimaengagement. Regeringens langsigtede strategi
for en global klimaindsats, ”En grøn og bæredygtig
verden”, sætter retningen for Danmarks samlede
internationale klimaindsats på tværs af udenrigs­,
udviklings­, handels­ og klimapolitik og i samar­
bejde med både statslige og ikke­statslige aktører.
Strategien indeholder bl.a. flere grønne partner­
skaber med store udledere, der er afgørende for
indfrielsen af Verdensmålene (særligt Verdensmål
13) og Parisaftalen. Danmark har oprettet 20 klima­
frontposter, der skal styrke dansk klimadiplomati
i lande, der både er store udledere, og som kan få
gavn af øget brug af dansk grøn teknologi.
Teknologi har betydeligt potentiale til at reducere
udledninger af CO2 globalt og til at tilpasse sam­
fund til klimaforandringer. Det er til gavn for
såvel den danske beskæftigelse som reduktion af
globale CO2­udledninger, når dansk eksport øges.
Genopretning af dansk eksport har et klart grønt
fokus og kan støtte opfyldelsen af særligt Verdens­
mål 7 gennem inddragelse af erhvervslivet på
kommercielle vilkår.
Fred og sikkerhed
Væbnede konflikter, ustabilitet og skrøbelighed
er både globalt og regionalt en af de største
udfordringer ift. at indfri Verdensmålene. Frem­
skridt på Verdensmål 16 om fred, retfærdighed
og stærke institutioner er derfor afgørende for
at opnå fremskridt på en række af de andre mål.
At fremme stabilitet og sikkerhed i skrøbelige og
konfliktramte situationer er også en forudsætning
for tryghed og sikkerhed i Danmark Derfor har
Danmark bidraget til FN’s fredsoperationer i bl.a.
Mali og Mellemøsten, og Danmark har kontinuerligt
ydet substantielle bidrag til NATO’s internationale
missioner, bl.a. i Estland, Kosovo og Afghanistan.
Ved udgangen af 2020 overtog Danmark desuden
ledelsen af NATO’s mission i Irak, som skal udvikle
de irakiske myndigheders kapacitet til at imødegå
truslen fra terrorisme. Danmark har endvidere
bidraget til relevante internationale operationer,
der adresserer den stigende ustabilitet i Mellem­
østen og Sahelregionen – eksempelvis med bidrag
til den amerikanskledede koalition til bekæmpelse
af ISIL i Irak og Syrien og med planlagte nye bidrag
til den franskledede operation Barkhane i Sahel i
2022. Også maritim sikkerhed er en vigtig prioritet,
som bl a understøttes af både dansk ledelse af det
militære såvel som det diplomatiske spor i den
europæiske indsats EMASoH i Hormuzstrædet og
et planlagt fregatbidrag til bekæmpelse af pirateri
i Guineabugten Konflikt og ustabilitet kan dog kun
løses gennem længerevarende og bredspektrede
indsatser. Danmark trækker derfor på alle dele af
sine sikkerheds­ og udenrigspolitiske redskaber,
herunder udviklingsbistanden og humanitære
indsatser for at forebygge og håndtere kriser og
konflikter Danmark er kandidat til FN’s Sikkerheds­
råd i 2025­26 og til FN’s Fredsopbygningskommis­
sion i 2023­24 og vil bl.a. bruge sit brede humani­
tære og udviklingsmæssige engagement til at
understøtte og forbedre internationale indsatser
for fred og sikkerhed Danmark gennemfører
desuden et antal freds­ og stabiliseringsindsatser
i rammen af den tværministerielle Freds­ og Stabili­
seringsfond i bl.a. Syrien­Irak, Sahel, Afrikas Horn,
Guinea­bugten, Ukraine, Georgien og Afghanistan.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 71
Gennem disse konkrete indsatser bidrager
Danmark aktivt til en række Verdensmål, herunder
Verdensmål 1, 2, 3, 5, 6, 8,14 og 16.
Humanitære indsatser
Hvis Verdensmålene skal nås, er effektive humani­
tære indsatser afgørende. Vi skal sikre, at de
positive resultater når alle – også dem, der befinder
sig i en humanitær krise eller som er flygtet til
mere sikre områder. Ift. sin størrelse er Danmark
en betydelig international humanitær aktør, som
er med til at drive dagsordener, der sigter mod at
styrke effektiviteten af det humanitære arbejde
til fordel for de mest udsatte på måder, som sigter
på at reducere behovet for humanitær bistand.
Vi medvirker bl.a. til at fremme en bedre sammen­
hæng mellem de humanitære, de udviklingsrettede
og de fredsopbyggende indsatser. Filosofien er her,
at det ikke er nok at møde menneskers øjeblikkelige
humanitære behov, men at sammenhængende
indsatser skal medvirke til bæredygtige og lang­
sigtede løsninger for mennesker i krisesituationer
Danmark lægger også vægt på at fremme involve­
ring af lokale ressourcer i samarbejdslandene i de
humanitære indsatser og på, at indsatserne med­
virker til beskyttelse og inddragelse af kvinder og
piger. Det humanitære arbejde medvirker særligt til,
at vi når Verdensmål 1 om fattigdom og Verdensmål
2 om sult.
Menneskerettigheder
Danmark arbejder på at sikre, at Verdensmålene
implementeres i tråd med den menneskerettigheds­
baserede tilgang og dermed også ambitionen om,
at ingen lades i stikken. Et klart fokus på sammen­
hængen mellem menneskerettighederne og
Verdensmålene er en central faktor for at under­
støtte Verdensmål 10 og 16 om frie, lige og ret­
færdige samfund samt Verdensmål 5 om ligestilling.
Dette gøres især gennem vores engagement i
relevante FN­fora. I FN’s Menneskerettighedsråd
står Danmark i spidsen for en tværregional kerne­
gruppe, der arbejder for at styrke de gensidigt
forstærkende sammenhænge mellem menneske­
rettighederne og 2030­dagsordenen. Ligestilling
og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
(SRSR) er centrale prioriteter i dansk udviklings­
bistand og går på tværs af arbejdet med Verdens­
målene Danmark har en mangeårig fremtrædende,
international position på området og arbejder
særligt for at standse diskrimination og vold mod
piger og kvinder, at sikre piger og kvinders ret til
at bestemme over eget liv og egen krop – herunder,
hvor mange børn de vil have, hvornår og med hvem
– samt at give kvinder og piger lige muligheder for
at få uddannelse, job og deltage i det økonomiske
og politiske liv. I langvarige konflikter og kriser
arbejder Danmark målrettet for at sikre piger og
kvinders beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret
vold og adgang til prævention og reproduktive
sundhedsydelser. Danmark vil intensivere det
danske politiske lederskab på SRSR, nytænke
kampen for kvinder og pigers rettigheder og
gå forrest internationalt med ambitiøse mål og
innovative løsninger for at få andre lande med.
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL
72
HANDLINGSPLAN FOR FN'S VERDENSMÅL 73
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Tlf. : +45 33 92 33 33
E-mail: fm@fm.dk