Ændringsforslag fra justitsministeren

Side 1/1
Vedlagt fremsendes ændringsforslag til forslag til lov om beskyttelse af
whistleblowere (L 213). Jeg skal samtidig meddele, at jeg ønsker at trække
det tidligere fremsatte ændringsforslag, der blev sendt til Folketingets Rets-
udvalg den 25. maj 2021, tilbage.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 9. juni 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 2018119
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - Bilag 30
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af justitsministeren, tiltrådt af …:
Til § 9
1) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. Arbejdsgivere omfattet af stk. 1 kan etablere koncernfælles whist-
leblowerordninger. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at 1. pkt. ikke
skal finde anvendelse.«
[Mulighed for etablering af koncernfælles interne whistleblowerordninger]
Til § 11
2) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. De opgaver, der er nævnt i stk. 1, kan varetages af en ekstern tred-
jepart eller en arbejdsgiver i et koncernforbundet selskab, som skal leve op
til de krav om behandling, der følger af denne lov. Justitsministeren kan
fastsætte regler om, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.«
[Mulighed for outsourcing til koncernfælles selskaber]
Dato: 9. juni 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: MHK
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 2003801
Retsudvalget 2020-21
L 213 - Bilag 30
Offentligt
2
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Justitsministeriet har ved flere lejligheder været i dialog med Europa-Kom-
missionen om forståelsen af direktivets regler om interne whistleblowerord-
ninger og muligheden for at etablere fælles interne whistleblowerordninger,
ligesom ministeriet har været i dialog med andre EU-lande om spørgsmålet.
Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 36
til lovforslaget, er det på det foreliggende grundlag på baggrund af dialogen
og bl.a. i lyset af direktivets specifikke undtagelser om muligheden for at
dele ressourcer for så vidt angår virksomheder med 50-249 ansatte og kom-
muner Justitsministeriets vurdering, at det ikke er muligt for større private
virksomheder med 250 eller flere ansatte eller statslige og regionale arbejds-
givere med 50 eller flere ansatte, at opfylde forpligtelsen til at etablere in-
terne whistleblowerordninger gennem en koncernfælles ordning.
Justitsministeriet er bekendt med, at en række erhvervsorganisationer fra en
række EU-lande har rettet fælles henvendelse til Europa-Kommissionen om
problemstillingen, ligesom Justitsministeriet har været i dialog med danske
erhvervsorganisationer og en række store danske virksomheder, der har kon-
cernforbundne selskaber i flere EU-medlemslande, om problemstillingen.
Justitsministeriet er opmærksom på de udfordringer som den manglende
mulighed for at opfylde kravet om etablering af en intern whistleblowerord-
ning gennem koncernfælles whistleblowerordninger giver anledning til.
Justitsministeriet deler – på baggrund af den nævnte dialog – bekymringen
i forhold til, om forpligtelsen til at etablere whistleblowerordninger i hver
enkelt juridisk enhed i en koncern skaber en dårligere beskyttelse af whist-
leblowere bl.a. på grund af en unødvendig risiko for uensartet og/eller min-
dre specialiseret behandling af sager, manglende koncernoverblik, ligesom
den manglende mulighed for koncernfælles styring efter det oplyste kan ek-
sponere virksomhederne, inklusive deres ledelser, for sanktioner og eventu-
elt straffe- og/eller erstatningsretligt ansvar efter andre landes lovgivning og
regler.
Justitsministeriet vil på denne baggrund følge implementeringen i de øvrige
EU-medlemslande i forhold til spørgsmålet, ligesom ministeriet under tæt
3
inddragelse af de danske interesseorganisationer samt større danske virk-
somheder vil gå i dialog med Europa-Kommissionen med henblik på at
skabe en forståelse for – om nødvendigt gennem en ændring af direktivet –
at sikre, at forpligtelsen til at etablere interne whistleblowerordninger for
koncerner kan opfyldes med en koncernfælles whistleblowerordning.
På denne baggrund og i lyset af et bredt politisk ønske om at imødegå de
ovenfor nævnte udfordringer, foreslås det med ændringsforslaget, at der ind-
føres mulighed for, at koncernforbundne selskaber kan opfylde forpligtelsen
til at etablere interne whistleblowerordninger gennem en koncernfælles ord-
ning, således at et moder- eller koncernselskab kan modtage indberetninger,
forestå kontakten med whistlebloweren og forestå opfølgning på indberet-
ningen, herunder gennemføre nødvendige undersøgelser. En sådan koncern-
fælles whistleblowerordning skal leve op til samtlige krav, der i øvrigt frem-
går af lovforslaget.
Begrebet koncernforbundne selskaber skal forstås i overensstemmelse den
almindelige forståelse af begrebet i dansk ret, jf. bl.a. selskabslovens §§ 6
og 7, og Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af
mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren kan bestemme, at 1. pkt. ikke skal
finde anvendelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den fornødne hjem-
mel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at reglen om, at koncern-
forbundne selskaber kan opfylde forpligtelsen til at etablere en intern whist-
leblowerordning gennem en koncernfælles ordning alligevel ikke skal finde
anvendelse. Det er en forudsætning for at anvende bemyndigelsen, at Fol-
ketingets Retsudvalg har været inddraget, herunder vil Justitsministeriet i
givet fald i løbet af efteråret 2021 til brug for denne inddragelse indhente
oplysninger om øvrige EU-landes implementering af direktivet på dette
punkt, samt redegøre for Europa-Kommissionens opfattelse. Justitsministe-
riet vil forud for inddragelsen af Retsudvalget have en dialog om spørgsmå-
let med de større danske virksomheder, der har rejst problemstillingen, samt
disse virksomheders interesseorganisationer og andre relevant arbejdsmar-
kedspartnere.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes, hvis det må anses for tilstræk-
kelig klart, at direktivet ikke giver mulighed for, at koncerner kan opfylde
4
forpligtelsen til at etablere interne whistleblowerordninger med en koncern-
fælles whistleblowerordning. Ved denne vurdering vil der bl.a. skulle læg-
ges vægt på, hvordan Europa-Kommissionen og andre EU-lande fortolker
direktivet på dette punkt, herunder om der er forskellige fortolkninger af
direktivet i forskellige EU-lande, og om en række større lande overhovedet
har lagt sig fast på en fortolkning. Hvis det på tidspunktet for implemente-
ringsfristen vurderes, at der er reel tvivl om fortolkningen af direktivet på
dette punkt vil bemyndigelsesbestemmelsen således ikke blive udnyttet. Ud
over det ovenfor nævnte om risikoen for reelt at forringe beskyttelsen af
whistleblowere, skyldes dette også, at administrative hensyn med betydelig
vægt taler for ikke at pålægge koncerner, der allerede har en koncernfælles
ordning, at etablere whistleblowerordninger hos datterselskaber mv., hvis
dette spørgsmål ikke kan anses for afklaret i tilstrækkeligt omfang.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås der indført hjemmel til, at en intern whist-
leblowerordning kan outsources helt eller delvist til et koncernforbundet sel-
skab, herunder et moder- eller datterselskab.
Det foreslås i 1. pkt., at en intern whistleblowerordning kan outsources helt
eller delvist til et koncernforbundet selskab.
Det betyder, at en arbejdsgiver har mulighed for at udpege en arbejdsgiver i
et koncernforbundet selskab til at varetage funktionen som whistleblower-
enhed og dermed håndtere de nævnte opgaver.
Begrebet koncernforbundne selskaber skal forstås i overensstemmelse den
almindelige forståelse af begrebet i dansk ret, jf. bl.a. selskabslovens §§ 6
og 7, og Europa-Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af
mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren kan bestemme, at 1. pkt. ikke skal
finde anvendelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den fornødne hjem-
mel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om, at reglen om, at en intern
whistleblowerordning kan outsources helt eller delvist til et koncernforbun-
det selskab, herunder et moder- eller datterselskab, alligevel ikke skal finde
anvendelse.
5
Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes udnyttet i overensstemmelse med
bemærkningerne til nr. 1. Hvis det på tidspunktet for implementeringsfristen
vurderes, at der er reel tvivl om fortolkningen af direktivet på dette punkt
vil bemyndigelsesbestemmelsen således ikke blive udnyttet.