3. udkast til beretning
Tilhører sager:
Aktører:
Ber. B 239
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b239/bilag/5/2412604.pdf
Beretning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den [10. maj 2021] 3. udkast til Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om krav om energirenoveringsrate i kommunale og regionale bygninger [af Katarina Ammitzbøll (KF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti [Partierne (S, SF, RV og KF)] noterer sig behovet for et løft af den kommunale og regionale bygningsmasse, idet standarden af disse bygninger er meget ringe. I dag har syv ud af ti kommunale bygninger et dårligt energimærke og forbruger langt mere energi end nødvendigt. Staten er i dag underlagt et krav fra EU’s side om at energirenovere med 3 pct. årligt, og de seneste opgørelser fra statens bygninger viser, at staten stort set opfylder denne målsætning via foku‐ seret og løbende optimering af sin bygningsmasse på grund af den opstillede målsætning. [Partierne] noterer sig desuden, at energirenovering ofte kan betale sig, da energibesparelsesprojekter betales hjem over en årrække og har en række positive afledte effekter, og derfor har både stat, regioner og kommuner en samlet samfundsøkonomisk interesse i at reducere energiforbruget og optimere standen af hele den offentlige bygningsmasse. [Partierne] noterer sig ligeledes, at en forbedret offentlig bygningsmasse har positive afledte effekter på indlærings‐ evnen og koncentrationen hos eleverne i skolerne, for æld‐ re på plejehjem, på brandsikkerheden af de offentlige vel‐ færdsbygninger og på trivslen for brugerne og de offentlige ansatte samt sundheden på grund af det forbedrede inde‐ klima. Derudover skaber energirenovering beskæftigelse på tværs af hele landet og holder Danmark i balance. [Partierne] noterer sig, at EU-Kommissionen i deres »Re‐ novation Wave« har foreslået en energirenoveringsrate på 3 pct. for alle offentlige bygninger som led i den kommende revision af energieffektivitetsdirektivet (EED). [Partierne] noterer sig, at der som led i økonomiforhand‐ lingerne kan igangsættes et arbejde, der skal belyse potentia‐ let for energirenovering i den kommunale og regionale byg‐ ningsmasse samt anvise konkrete greb til at øge energieffek‐ tiviseringer på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæs‐ sige måde med henblik på over tid at nå en energirenove‐ ringsrate på 3 pct. Venstre Venstre mener, at bæredygtigt byggeri og energirenove‐ ring er en vigtig del af klimadagsordenen. V går ind for grøn omstilling i byggeriet, hvor vores byggesektor bygger grøn‐ nere og renoverer grønt. På den måde får vi rykket byggeriet og vores bygningsmasse i en mere bæredygtig retning. V ønsker sunde, energirigtige boliger med godt indeklima til gavn for borgerne og til gavn for klimaet. Derfor indgik V sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale om bæredygtigt byggeri. V støtter intentionen i forslaget, og ideen om at kommu‐ ner og regioner går forrest er i sig selv fornuftig, for der er meget bygningsmasse at gå i gang med. V kan desværre ikke i forslaget se, hvordan det er finansieret, og da V er et økonomiske ansvarligt parti, kan V derfor ikke støtte forslaget. Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐ in og Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ik‐ ke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. Til beslutningsforslag nr. B 239 Folketinget 2020-21 Journalnummer DokumentId Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21 B 239 - Bilag 5 Offentligt 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og var til 1. behandling den 6. maj 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og Boligudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <3> møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt <4> bilag på beslut‐ ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <7> spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva‐ relse, som ministeren har besvaret. P.u.v. Søren Egge Rasmussen formand 2