Ministerens bemærkninger af 4/4-14 til henvendelse af 2/4-14 fra Dyrenes beskyttelses vedrørende bemærkninger til ændringsforslag nr. 8 og nr. 10

Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, den 4. april 2014
Sagsnr: 21922
Dokument nr.: 662753
Vedr. behandling af L92 Forslag til Lov om ændring af lov om hunde
I lyset af debatten i Folketinget vedbehandlingen af L92 tirsdag den 1. april 2014,
hvor det blev besluttet at genoptage behandlingen af lovforslaget i udvalget, har jeg
anmodet Dyrenes Beskyttelse om yderligere bemærkninger til visse af de stillede
ændringsforslag til L92. Baggrunden for debatten var, at der i forhold til visse af
ændringsforslagene syntes at være visse uhensigtsmæssigheder i forhold til dyre-
velfærden.
Dyrenes Beskyttelse har afgivet bemærkninger vedrørende ændringsforslag nr. 8 og
10. Ændringsforslagene vedrører hhv. politiets mulighed for at placere en hund i
pension under en sags behandling for domstolene samt hvorvidt sager om aflivning,
der indbringes for domstolene skal have opsættende virkning.
Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at politiet kan anbringe hunde i pension,
hvor de finder det vigtigt, at hund og ejer adskilles under sagsbehandlingen.
Dyrenes Beskyttelse finder det derimod uacceptabelt, at Rigspolitiets afgørelse efter
§ 6 c, stk. 2, har opsættende virkning, da hunde derved kan ende med at sidde i
pension i adskillige måneder eller sågar år. Dyrenes Beskyttelse forudser, at der
dermed kan ske en overtrædelse af dyreværnslovens § 1, da det, såfremt politiet
anbringer hunde i pension i længere perioder, kan medføre angst, varigt mén og
væsentlig ulempe for hunden.
Dyrenes Beskyttelse fremhæver i stedet, at hundene bør have en maksimal tid i
pension på 3 måneder, da opholdet, såfremt det er længere, får karakter af perma-
nent ophold. Al erfaring viser, at mange hunde påvirkes negativt ved længerevaren-
de pensionsophold. Det bør derfor være et krav, at der indføres en maksimal sags-
behandlingstid på 3 måneder af hensyn til hundenes velfærd.
./ Dyrenes Beskyttelses bemærkninger vedlægges i kopi.
Opsættende virkning i forbindelse med indbringelse af en sag om aflivning af en
hund for domstolene vil betyde, at hunden ikke vil kunne aflives, før domstolen har
behandlet sagen og taget stilling til afgørelsen om aflivning, og kun, hvis afgørelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92 Bilag 39
Offentligt
2
om aflivning stadfæstes. Dette vil med stor sandsynlighed medføre meget lange in-
terneringsperioder for de hunde, der er omfattet af sagerne, en periode, der kan
blive endnu længere i tilfælde af, at dommen ankes.
Det er min opfattelse, at det er dyrevelfærdsmæssigt problematisk, at hunden skal
være interneret i så lang en periode. Det må dog forventes at dette med stor sand-
synlighed vil være konsekvensen, idet der ellers vil være risiko for, at hunden ikke
længere er tilgængelig, når en eventuel aflivning skal eksekveres. Ligeledes vil der
kunne være risiko for, at hunden bider eller skambider igen i den mellemliggende
periode.
På baggrund af ovenstående må jeg gentage, at jeg ikke kan støtte ændringsforslag
nr. 8 og 10.
I relation til Dyrenes Beskyttelses bemærkninger vedrørende at der bør indføres en
maksimal sagsbehandlingstid på 3 måneder, skal jeg bemærke, at jeg ved besvarel-
se af FLF L92 spm. 14 har forholdt mig til dette, idet Dansk Folkeparti med spm. 14
anmodede om bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag vedrørende en maksi-
mal sagsbehandlingstid på 3 måneder. Jeg oplyste i mit svar på FLF L92 spm. 14, at
jeg ikke kan støtte et sådant ændringsforslag.
Baggrunden for at hunde interneres, dvs. anbringes i pension, for en længere perio-
de, oftest er, at sagen afventer behandlingen af sagen hos politiet eller en evt. kla-
gesag hos Rigspolitiet.
Det er min opfattelse, at politiet er opmærksom på, at hunde bliver interneret under
passende forhold og derfor ikke lider overlast i forbindelse med interneringen, og at
politiet prioriterer behandlingen af sager, hvor dyr er interneret, i det omfang politi-
et finder det muligt.
Formålet med bestemmelsen om at politiet kan anbringe en hund i pension under
sagens behandling er ifølge forarbejderne ”at give politiet mulighed for at forhindre,
at en hund forvolder skade på mennesker, dyr eller ting i det tidsrum, hvor politiet
undersøger, om den pågældende hund skal aflives, og hvis en sådan afgørelse træf-
fes, indtil aflivningen kan effektueres. Endvidere har bestemmelsen til formål at hin-
dre, at hundens ejer eller besidder skal kunne gemme hunden af vejen, f.eks. hos
familie eller venner, inden der er truffet afgørelse om, hvorvidt hunden skal aflives”.
Hvis politiet ikke kan internere hunden under hele sagens behandling (hvis sagen
ikke er afgjort inden tre måneder), vil der kunne opstå en risiko for, at hunden ikke
længere er tilgængelig, når en eventuel aflivning skal foretages, eller det vil kunne
risikeres, at hunden bider eller skambider igen. Ved fastsættelse af en maksimal in-
terneringsperiode vil der desuden kunne være et incitament for hundens ejer til at
trække sagens behandling ud, da resultatet heraf vil være, at hunden kommer
hjem.
3
I øvrigt bemærkes, at fordi det danske system allerede indeholder visse forvalt-
ningsmæssige rettigheder for borgerne, i forhold til bl.a. partshøring samt klagefri-
ster, vil et sagsforløb nødvendigvis have en vis udstrækning.
Jeg har derfor umiddelbart forståelse for det af Dyrenes Beskyttelse fremførte ved-
rørende sagsbehandlingstiden, men det er min opfattelse, at en sådan regel vil
modarbejde selve formålet med reglerne om farlige hunde, som er hensynet til bor-
gernes sikkerhed og tryghed og at sikre, at de farlige hunde ikke skal være en del af
gadebilledet. Jeg er dermed af den opfattelse, at der ikke bør indføres en maksimal
sagsbehandlingstid på 3 måneder.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


1
Fødevareministeriet 2. april 2014
Slotsholmsgade 12 Dok.nr.:D14-72333
1216 København K
Dyrenes Beskyttelses bemærkninger til ændringsforslag nr. 8 og nr. 10 til L92,
som beskrevet i Fødevareudvalgets betænkning
Jf. nr. 8 finder Dyrenes Beskyttelse (DB) det positivt, at politiet kan anbringe hunde i
pension, hvor de finder det vigtigt, at hund og ejer adskilles under sagsbehandlingen.
DB finder det derimod uacceptabelt, at Rigspolitiets afgørelse efter § 6 c, stk. 2, har
opsættende virkning, da hunde derved kan ende med at sidde i pension i adskillige
måneder eller sågar år. DB forudser, at der dermed kan ske en overtrædelse af Dyre-
værnslovens § 1, da det, såfremt politiet anbringer hunde i pension i længere perioder,
kan medføre angst, varigt mén og væsentlig ulempe for hunden.
Hundene bør have en maksimal tid i pension på 3 måneder, da opholdet, såfremt det
er længere, får karakter af permanent ophold. Al erfaring viser, at mange hunde påvir-
kes negativt ved længerevarende pensionsophold.
Det bør derfor være et krav, at der indføres en maksimal sagsbehandlingstid på 3 må-
neder af hensyn til hundenes velfærd. Såfremt dette ikke er muligt, vil det være bedre
for hunden at komme tilbage til ejeren alternativt finde anden løsning som ikke indebæ-
rer et længere pensionsophold for hunden.
Er der spørgsmål til ovennævnte, så kontakt os venligst.
Med venlig hilsen
Britta Riis, direktør Jens Jokumsen, projektleder for familiedyr
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92 Bilag 39
Offentligt