Fremsat den 4. april 2014 af Lars Dohn (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 4. april 2014 af Lars Dohn (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om sikring af betalelige private udlejningsboliger ved genudlejning
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag
om at ophæve boligreguleringslovens § 5, stk. 2, således at
lejen for lejligheder, der er blevet gennemgribende moder-
niseret, beregnes som den omkostningsbestemte leje plus et
beregnet tillæg for forbedringerne. For at undgå øget speku-
lation i forbedringer skal det endvidere præciseres, at det le-
jedes værdi er en overgrænse også for lejen i lejemål, der er
forbedret efter boligreguleringslovens § 5, stk. 1. Ændrin-
gerne skal senest træde i kraft den 1. januar 2015.
Beslutningsforslag nr. B 100 Folketinget 2013-14
AX015968
Bemærkninger til forslaget
Baggrund og motivering
I 1995 ændrede den daværende SR-regering boligregule-
ringsloven, således at der kun ved genudlejning af lejlighe-
der i storhuse ibrugtaget før 1992, der var blevet gennemgri-
bende forbedret, midlertidigt kunne opnås en lejefastsættelse
efter det lejedes værdi. Det skete ved at indsætte § 5, stk. 2, i
boligreguleringsloven.
Det blev samtidig præciseret, at lejen ved genudlejning af
lejligheder i storhuse ibrugtaget før 1992, der ikke var gen-
nemgribende forbedret, ved en tvist skal beregnes som den
omkostningsbestemte leje plus et beregnet tillæg for forbed-
ringerne.
I 2000 blev loven strammet op, således at der ved genud-
lejning af lejligheder, der var gennemgribende forbedret si-
kredes en bedre dokumentation for, at arbejder var udført,
og at der ikke var tale om fupmoderniseringer. Det blev li-
geledes sikret, at ejendomme med udvendige mangler fik
manglerne udbedret, førend udlejning efter bestemmelsen i
boligreguleringslovens § 5, stk. 2, kunne godkendes. Loven
blev samtidig gjort permanent.
Der er nu opsamlet så mange uheldige konsekvenser i køl-
vandet på § 5, stk.2, i boligreguleringsloven, at Enhedslisten
forslår, at § 5, stk. 2, ophæves.
1) Moderniseringerne fjerner betalelige boliger til unge og
lavindkomsterne.
2) Moderniseringerne bremser energirenoveringer.
3) Moderniseringerne betyder øget segregering og er en
barriere for byudvikling.
4) Moderniseringerne bremser mobiliteten.
Ad 1. Moderniseringerne fjerner betalelige boliger til unge
og lavindkomsterne
Lovændringen i 1997 har ført til en eksplosion i antallet af
genudlejninger efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. I So-
cialminsiteriets budgetlejeundersøgelse fra 2002 skønnede
Socialministeriet, at 12.500 lejemål var blevet moderniseret
efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, og at hyppigheden
var 2.000 boliger om året. Lejernes LO oplyser, at det er or-
ganisationens erfaring, at de større udlejere nu systematisk
moderniserer lejlighederne ved genudlejning, hvorfor So-
cialministeriets skøn nu er forældet. Organisationen skøn-
ner, at 35.000 af de i alt 185.000 boliger i storhuse i regule-
rede kommuner nu er moderniseret (»Vi lejere«, den 5. no-
vember 2013).
I København ligger lejeniveauet efter en modernisering nu
på mellem 1.000 kr. og 1.150 kr. pr. m2. Til sammenligning
ligger Århus ca. 50 - 100 kr. pr. m2 lavere.
Hermed er der påvist en stigning i både antallet af moder-
niseringer og i lejefastsættelsen for disse boliger. Konse-
kvensen er, at antallet af tilgængelige boliger for personer
med almindelige eller lave indkomster falder drastisk, særlig
i storbyerne.
Dette betyder, at boligmarkedets singler og unge har bety-
delig forringede muligheder for at finde selv en mindre bo-
lig, der er til at betale. Det betyder også, at den private ud-
lejningssektor ikke som førhen kan tilbyde boliger til unge,
der søger bolig i de to store uddannelsesbyer.
Ad 2. Moderniseringerne er en barriere for senere energire-
noveringer
En godkendelse af udlejning efter boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2, forudsætter, at der ikke kan gives vedligeholdel-
sespåbud af huslejenævnet. Godkendelsen er dog ikke nogen
garanti for, at ejendommene er energieffektive.
Moderniserede ejendomme fastlåses i dårlig energimæssig
stand, fordi den høje leje efter moderniseringerne af enkelt-
lejlighederne udelukker et lejepotentiale til at betale for
energiforbedringerne.
Der opstår blandt beboerne et modsætningsforhold i for-
hold til energirenoveringer. De lejere, der bor i de moderni-
serede højlejeboliger modsætter sig energirenoveringer,
mens de lejere, der bor i ikkemoderniserede lejligheder, øn-
sker energirenoveringer. Samtidig bliver udlejerne tilbage-
holdende med energirenoveringer, fordi det betyder, at de
mange lejere i moderniserede lejligheder, der ikke har fået
sat lejen efter huslejenævnets niveau, nu tilskyndes til at
indbringe lejen for huslejenævnet. Hermed taber udlejer på
energimoderniseringer.
Ad 3. Moderniseringerne betyder øget segregering og er en
barriere for byudvikling
Moderniseringerne betyder, at befolkningen yderligere op-
deles på forskellige boligkvarterer efter indkomst, socialt til-
hørsforhold etc. Kun de bedre stillede har råd til at bo i mo-
derniserede lejligheder. En byudvikling i form af fleksibel
sammenlægning af små lejligheder udelukkes. Det skyldes
at udlejer ved anmodning om sammenlægning vil betragte
lejemålet som nyudlejet og derfor vil modernisere og fast-
sætte lejen efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Herefter
har lejeren ikke råd til sammenlægningen.
Ad 4. Moderniseringerne ødelægger bytteret og mobilitet
Moderniseringerne betyder, at det er blevet så godt som
umuligt for lejerne at udnytte deres bytteret. Hver gang en
lejer foreslår et bytte, meddeler udlejer, at lejemålet skal
moderniseres, hvorefter byttet spoleres.
Afslutning
Enhedslisten er ikke modstander af, at boligerne i Dan-
mark bliver bedre. Men de fleste af moderniseringerne er
spekulative moderniseringer, hvor udlejer alene udnytter
moderniseringsreglerne til at komme over i en lejefastsættel-
se, som er mere markedslignende.
For Enhedslisten er det vigtigt, at byerne kan tilbyde bor-
gerne et bredt og varieret udbud af boliger og et udbud, som
også unge, singler m.fl. kan betale. Det skal ikke alene være
den almene udlejningssektor, der står for dette udbud. Den
2
private udlejningssektor er historisk den vigtigste kilde til
boliger til unge. Det er bl.a. denne opgave, der skal fasthol-
des.
Problemet med de heldigvis relativt få utidssvarende boli-
ger uden eget toilet skal løses via byfornyelse og ikke, ved
at lejeniveauet eksploderer i den private udlejningssektor.
3
Skriftlig fremsættelse
Lars Dohn (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om sikring af betalelige
private udlejningsboliger ved genudlejning.
(Beslutningsforslag nr. B 100)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4