Redegørelse om de nationale test i folkeskolen

Redegørelse nr. R 6 (13/12 2013) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 13/12 13 om de nationale test i folkeskolen.
(Redegørelse nr. R 6).
Undervisningsministeren (Christine Antorini):
1. INDLEDNING
Folketinget vedtog i marts 2006 indførelsen af test i udvalgte
fag på bestemte klassetrin i folkeskolen (de nationale test).1
Formålet med indførelsen af de nationale test var at styrke
evalueringskulturen i folkeskolen som et vigtigt element til at
løfte elevernes faglige niveau. De nationale test blev indført
som et pædagogisk værktøj, der sammen med resultaterne af
den øvrige løbende evaluering af elevens tilegnelse af kund-
skaber og færdigheder skal anvendes fremadrettet til brug for
den videre planlægning af undervisningen, i vejledningen af
den enkelte elev og i underretningen af forældrene med hen-
blik på at tilrettelægge en undervisning og et forældresamar-
bejde, der understøtter eleven bedst muligt.
Herudover blev testene gennem indførelsen af den natio-
nale præstationsprofil (offentliggørelse af samlet landsresul-
tat) knyttet an til kommunernes og skolernes kvalitetsarbej-
de.
I foråret 2010 blev den første obligatoriske testrunde med
alle nuværende ti nationale test gennemført. Fordelingen af
de ti obligatoriske nationale test på fag og klassetrin fremgår
af tabel 1.
Det fremgår af lovgrundlaget for de nationale test, at under-
visningsministeren tre år efter ikrafttrædelsen af de første test
skal give en redegørelse til Folketinget om de nationale test.
Redegørelsen skal omhandle virkningerne af indførelsen af
de nationale test med en vurdering af behovet for eventuelle
ændringer.
Det fremgår endvidere af lovgrundlaget, at redegørelsen
skal omhandle indhøstede erfaringer fra
– arbejdet med udvikling af metoder til korrektion af testre-
sultater for så vidt angår forhold, som skolerne ikke har di-
rekte indflydelse på (socioøkonomisk reference), og
– arbejdet med udvikling af supplerende undersøgelser, der
har til formål at belyse elevernes kundskaber og færdighe-
der i udvalgte fag og klassetrin på områder (trinmål), der
ikke er omfattet af testene
Rambøll Management Consulting har i perioden novem-
ber 2012 til september 2013 gennemført en samlet evaluering
af de nationale test for Undervisningsministeriet: »Evaluering
af de nationale test i folkeskolen«. Evalueringen er offentliggjort
på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk.
Nærværende redegørelse vil indledningsvist (afsnit 2)
gengive evalueringens hovedkonklusioner. Opfølgning på de
enkelte hovedkonklusioner vil ligeledes blive angivet.
Dernæst (afsnit 3) beskrives udviklingen af den socioøko-
nomiske reference, ligesom ovennævnte supplerende under-
søgelser behandles.
Endelig (afsnit 4) vil en række øvrige forhold vedrørende
de nationale test blive beskrevet, herunder
– den kommende kriteriebasering af de nationale test,
– retningslinjer for fritagelse for at tage test samt for elevers
brug af hjælpemidler ved testene,
1
Jf. lovforslag nr. L 101 af 7. december 2005 om ændring af lov om
folkeskolen (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test
som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) vedta-
get 30. marts 2006. Offentliggørelse af testresultater på landsplan
blev vedtaget den 2. juni 2006 ved vedtagelsen af lovforslag nr. L
170 af 1. marts 2006 om ændring af lov om folkeskolen (Præcise-
ring af folkeskolens formål, ekstra timer i dansk og historie, elev-
planer, offentliggørelse af landsresultater af test, præcisering af
det kommunale ansvar samt etablering af nyt råd for evaluering
og kvalitetsudvikling af folkeskolen).
2
– anvendelsen af testresultater som opfølgning på nationale
resultatmål set i relation til testresultaternes fortrolighed,
– den statistiske usikkerhed i de nationale test og
– eventuel konkurrenceudsættelse af de nationale tests it-
løsning.
Redegørelsen vil således beskrive en række problemstillin-
ger i relation til de nationale test. Konkrete løsningsforslag på
relevante problemstillinger vil blive drøftet i folkeskolefor-
ligskredsen i 2014.
2. EVALUERINGENS HOVEDKONKLUSIONER
Den gennemførte evaluering af de nationale test har som
overordnet formål at undersøge, hvorvidt de nationale test
som pædagogisk værktøj har styrket skolernes evaluerings-
kultur og højnet elevernes faglige niveau. Evalueringen bely-
ser herudover såvel positive som negative effekter af indfø-
relsen af nationale test.
Evalueringen kortlægger, analyserer og vurderer på den
baggrund testene set i forhold til følgende temaer:
– testenes anvendelse blandt lærere, skoleledere og forvalt-
ning
– testenes effekt på elevernes faglige niveau og skolernes
evalueringskultur
– testenes indhold
– testenes udformning
Evalueringen bygger blandt andet på analyser af elevers
resultater fra de obligatoriske nationale test, spørgeskemaun-
dersøgelser og interview af skoleledere, lærere, forældre, ele-
ver og forvaltningsrepræsentanter samt ekspertvurderinger.
Evalueringen er gennemført kun tre år efter, at de nationa-
le test blev taget i brug. Der er således tale om en tidlig evalu-
ering af testenes virkning, hvorfor resultaterne må fortolkes
med en vis forsigtighed. Endvidere har evalueringen for så
vidt angår testenes effekt på elevernes faglige niveau kun
kunnet tage udgangspunkt i testen i dansk, læsning, jf. også
afsnit 2.2 nedenfor.
Det vurderes på den baggrund hensigtsmæssigt, at der om
tre-fem år i fortsættelse af den gennemførte evaluering fore-
tages en ny samlet evaluering af de nationale test, som under-
søger virkningerne af de nationale test på elevernes faglige
niveau og skolernes evalueringskultur samt foretager en
mere generel erfaringsopsamling i forhold til testenes anven-
delse, indhold og udformning. Den nye evaluering vil herud-
over kunne inddrage erfaringer fra den kommende kriterie-
basering af de nationale test, jf. også nedenfor, afsnit 4.1. Te-
stene vil på tidspunktet for gennemførelse af den nye evalue-
ring have virket i seks-otte år efter ibrugtagningen af de ti na-
tionale test i 2010.
I det følgende vil der blive redegjort for den gennemførte
evaluerings hovedkonklusioner vedrørende testenes anven-
delse, effekt, indhold og udformning. Opfølgning på de en-
kelte hovedkonklusioner vil endvidere blive anført.
2.1 Testenes anvendelse
Evalueringen undersøger, hvordan en række aktører anven-
der resultater fra de nationale test.
Evalueringen påpeger, at størstedelen af lærerne og skole-
lederne anvender de nationale test i henholdsvis en pædago-
gisk og en ledelsesmæssig sammenhæng, men at
»(…) både lærere og ledere i overvejende grad bruger testresulta-
ter summativt, dvs. til at skabe overblik og monitorere det faglige
niveau blandt elever, klasser og skolen som helhed. Den fremadrette-
de (formative) anvendelse, som var tiltænkt i lovgivningen, sker
(indtil videre) i langt mindre omfang.«2
Det fremgår endvidere af evalueringen, at denne problem-
stilling også gælder for kommunernes anvendelse af testre-
sultater.
Det påpeges således, at testresultater både i relation til den
pædagogiske og styringsmæssige anvendelse kun i mindre
grad anvendes fremadrettet til at tilrettelægge en undervis-
ning, der tager udgangspunkt i den enkelte elev, til øget dia-
log mellem lærer og skoleleder og mellem skoleleder og kom-
mune samt til øget målretning af indsatsen.
Samtidig påpeger evalueringen,
»(…) at eleverne hovedsageligt modtager kollektiv tilbagemel-
ding fra lærerne om resultaterne af de nationale test, mens dialog
med den enkelte elev om testresultater kun sker i begrænset omfang.
Samtidig peger evalueringen på, at netop den individuelle dialog
med eleven om resultater af testene er afgørende for testenes betyd-
ning for elevernes bevidsthed om egne styrker og svagheder samt
deres motivation for at omsætte denne viden til handling.«3
Det vurderes, at en styrket fremadrettet anvendelse af re-
sultater fra de nationale test understøttes af en række af de
initiativer, der indgår i aftalen om et fagligt løft af folkesko-
len. Aftalen lægger op til styrkelse af den systematiske og
kvalificerede dialog om folkeskolens evaluering og kvalitets-
udvikling på alle niveauer. Aftalen lægger herunder op til op-
følgning i relation til nationale resultatmål for folkeskolen
med primært udgangspunkt i resultater fra de nationale test.
Lærernes fremadrettede anvendelse af testresultater i rela-
tion til den enkelte elev vurderes at kunne understøttes af
den fremtidige elevplan, der, jf. aftalen om et fagligt løft af fol-
keskolen, skal forenkles og videreudvikles, så den i højere
grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til
at understøtte systematisk og løbende evaluering, opfølgning
og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Elev-
planen vil endvidere, jf. aftalen, skulle have et større fokus på
fremadrettede udviklings- og læringsmål.
Forenklingen af Fælles Mål, som følger af aftalen om et fag-
ligt løft af folkeskolen, skal ligeledes understøtte, at lærerne,
blandt andet med baggrund i resultater fra de nationale test,
arbejder med løbende evaluering og opfølgning i undervis-
ningen. Der vil i regi af arbejdet med Fælles Mål blive udar-
bejdet vejledningsmateriale om blandt andet arbejdet med
målstyret undervisning.
Det vurderes endvidere, at lærernes fremadrettede anven-
delse af testresultater vil understøttes af den fremtidige krite-
riebasering af de nationale test i dansk, læsning og matematik (jf.
også nedenfor afsnit 4.1). Kriteriebaseringen vil indebære, at
testresultater i højere grad vil kunne relateres til de faglige
kriterier, og at lærernes tilbagemelding på baggrund af testre-
sultater således ligeledes i højere grad vil kunne knytte an til
de faglige kriterier.
Den fremadrettede anvendelse af testresultater – både som
pædagogisk redskab og som styringsredskab – vurderes end-
videre at blive understøttet af læringskonsulenternes arbejde,
som blandt andet har til formål at understøtte den decentrale
kvalitetsudvikling ved blandt andet at tilbyde skoler og kom-
muner vejledning om anvendelse af evalueringer og resulta-
ter, herunder opfølgning på nationale resultatmål og opfølg-
ning på testresultaterne generelt.
Der vil endvidere blive udarbejdet en ny kvalitetsrapport,
som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatsty-
ringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering
2
Jf. Evaluering af de nationale test i folkeskolen, 2013, s. 1-2.
3
Jf. ibid., s. 116.
3
og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som
grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.
Ledere og forvaltningschefer skal endvidere gennem afta-
len om et fagligt løft af folkeskolen gennem kompetenceudvik-
ling rustes til i højere grad at styre gennem mål og evaluerin-
ger samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger
strategisk til at nå skolens mål.
Endelig vil både skolers og kommuners grundlag for sty-
ring og kvalitetsudvikling blive understøttet gennem etable-
ringen af et webbaseret ledelsesinformationssystem. I ledelses-
informationssystemet samles relevante indikatorer baseret på
tilgængelige data på folkeskoleområdet.
Der vil herudover blive taget initiativ til at styrke vejled-
ningsindsatsen over for skoler og kommuner. Vejledningen
vil have til formål at understøtte og fremme lærernes og sko-
leledernes fremadrettede anvendelse af testresultater og vil
således blandt andet omhandle anvendelse af testresultater
til planlægning af undervisningen og som grundlag for indi-
viduel feedback til eleven.
Vejledningsindsatsen vil herudover beskrive, hvordan re-
sultaterne af de nationale test kan anvendes til kvalitetssik-
ring, fx som grundlag for vurdering af faglig progression
med udgangspunkt i testresultater. Vejledningsindsatsen vil
endvidere omhandle anvendelsen af testresultater som led i
kommunernes tilsyn med folkeskolerne.
Vejledningsindsatsen vil i øvrigt skulle ses i sammenhæng
med læringskonsulenternes arbejde og kompetenceudvik-
lingsforløb for ledere og forvaltningschefer.
2.2 Testenes effekt på elevernes faglige niveau og skolernes
evalueringskultur
Evalueringen undersøger endvidere, hvorvidt indførelsen af
de nationale test har haft en positiv effekt på elevernes faglige
niveau og på skolernes evalueringskultur.
2.2.1 Effekt på elevernes faglige niveau
Det fremgår af evalueringen, at analysen af testenes virkning
på elevernes faglige niveau indikerer,
»(…) at indførelsen af de nationale test har haft en positiv effekt
på elevernes faglige resultater.«4
Det bemærkes, at det kun har været muligt for evaluator at
foretage analyse af testenes effekt på elevernes faglige niveau
med afsæt i elevernes testresultater i testen i dansk, læsning.
Det er kun i testen i dansk, læsning og testen i matematik, at
eleverne testes mere end én gang i løbet af skoletiden. I testen
i dansk, læsning testes eleverne hvert andet år, mens der er et
treårigt interval mellem de to test i matematik. Det har derfor
tidsmæssigt kun været muligt for evaluator at følge udviklin-
gen over tid for testen i dansk, læsning.
Analysen af effekten af testen i dansk, læsning på elever-
nes faglige niveau har taget afsæt i et midlertidigt teknisk
nedbrud i testene i 2010, der resulterede i, at cirka 11.000 ele-
ver ikke gennemførte testen i dansk, læsning. Det gjorde det
muligt at sammenligne, hvordan elever, der gennemførte te-
sten i dansk, læsning i 2010, klarede sig to år efter i 2012 sam-
menholdt med elever, der ikke gennemførte testen i 2010.
Analysen viser, at de elever, der gennemførte testen i
dansk, læsning i 2010, klarer sig bedre ved testen i 2012 sam-
menlignet med elever, der ikke gennemførte testen i 2010.
I fortsættelse heraf anfører evalueringen, at resultaterne ty-
der på, at testenes effekt på elevernes faglige niveau
»(…) ikke alene skyldes, at hele skoler er blevet bedre (hvilket
kunne skyldes, at lærerne på skolerne har indrettet undervisningen
efter teaching to the test). Noget af effekten ses også for de enkelte
elever på skolerne, der gennemførte testen, i sammenligning med
tilsvarende skolekammerater, der på baggrund af nedbruddet ikke
fik gennemført en test. Det tyder på, at lærere og elever blandt andet
har brugt resultaterne af testene til at arbejde på at blive dygtigere i
faget. For elever, der blev testet i dansk, læsning på 6. klassetrin ses
samtidig en tendens til, at de også opnår bedre resultater i andre fag
i 8. klasse. Det indikerer, at noget af effekten skyldes, at eleverne bli-
ver bedre til at gennemføre test i det hele taget.«5
Der anvendes i den samlede analyse af testenes virkning
på elevernes faglige niveau ud over resultater fra de nationa-
le test også afgangsprøvekarakterer for årgangene lige før og
lige efter indførelsen af de nationale test. Det fremgår således
af evalueringen, at
»[a]nalyserne viser et generelt billede af, at karakterne er gået
lidt mere frem i fag, hvor eleverne er blevet testet, sammenlignet
med fag, hvor eleverne ikke er blevet testet. Dette bestyrker de fore-
gående analysers resultater om, at de nationale test har en positiv
effekt for eleverne. Denne analyse på landsplan skal dog tages med
forbehold, fordi der er mange andre forhold, som påvirker ændringer
i karakterer i fag over tid, herunder udformning af opgaver.«6
Med udgangspunkt i testresultaterne i matematik fra 2013
vil det nu være muligt at undersøge, om det tekniske ned-
brud i testene i matematik i 3. klasse i 2010 har haft effekt på
resultaterne i matematik i 6. klasse i 2013. Der vil derfor i
2014 blive foretaget undersøgelser af resultaterne i matema-
tik.
2.2.2 Effekt på skolernes evalueringskultur
For så vidt angår testenes effekt på skolernes evalueringskul-
tur anfører evalueringen, at
»(…) skolernes evalueringskultur ser ud til at være styrket i de
senere år, samt at der er flere indikationer på, at de nationale test
har medvirket til at styrke skolernes evalueringskultur.«7
Evaluator vurderer herudover,
»(…) at det [som det også anføres i lovbemærkningerne] ikke er
de nationale test alene, der skaber en stærkere evalueringskultur.
Det er derimod helheden i anvendelsen af nationale test i samspil
med andre evalueringsværktøjer, samt en stærk ledelse, der under-
støtter en stærk evalueringskultur.«8
Evalueringen viser således, at de nationale test har været
med til at understrege et fokus på faglige resultater og bidra-
get til en større systematik i skolernes evaluering, men at det
ikke er de nationale test alene, der har skabt en stærkere eva-
lueringskultur.
Evaluators analyser viser herudover ikke en signifikant
sammenhæng mellem evalueringskultur og elevernes faglige
resultater. Det er dog evaluators vurdering ud fra interviews
og eksisterende undersøgelser, at en stærk evalueringskultur
har en fremmende effekt i forhold til at opnå gode faglige re-
sultater, men at en stærk evalueringskultur ikke i sig selv er
en tilstrækkelig betingelse for at opnå gode resultater.
2.3 Testenes indhold
Evalueringen undersøger endvidere indholdet, udformnin-
gen og kvaliteten i de testopgaver, som anvendes i de natio-
nale test, samt testenes adaptive princip.
4 Jf. ibid., s. 1.
5 Jf. ibid., s. 17. Det bemærkes, at den anvendte metode til behand-
ling af spørgsmålet om teaching to the test kun er anvendt på skole-
niveau i evalueringen, jf. ibid., s. 11. Det har inden for rammerne af
den anvendte analysemetode ikke været muligt at foretage under-
søgelser af teaching to the test på klasseniveau.
6 Jf. ibid., s. 17.
7 Jf. ibid., s. 1.
8 Jf. ibid., s. 1.
4
Evalueringen konkluderer for så vidt angår indholdet i op-
gaverne i de nationale test,
»(…) at valg af testfag og profilområder samlet set synes hen-
sigtsmæssige. Tilsvarende afspejler testene i hovedtræk testegnede
trinmål.«9
Evalueringen påpeger dog, at det på baggrund af evalue-
ringens resultater samt de kommende ændringer af folkesko-
len vurderes
»(…) relevant at overveje antallet af test inden for de forskellige
fag, herunder placering på klassetrin, med henblik på at understøtte
den pædagogiske anvendelse af testresultaterne.«10
Evaluator påpeger endvidere, at eleverne fra skoleåret
2014/2015 i henhold til folkeskolereformen vil
»(…) skulle undervises i engelsk fra 1. klasse. Der vil derfor gå
syv år […], før lærerne har de nationale testresultater til rådighed
som pædagogisk værktøj.«11
Evalueringen anfører endvidere, at antallet af test inden
for hvert fag spiller en rolle for lærernes pædagogiske anven-
delse af testresultaterne. Dette understøttes af, at flere lærere
peger på, at testen i nogle fag gennemføres for sjældent til at
give mening som et pædagogisk redskab, der kan danne
grundlag for både løbende monitorering og fremadrettet an-
vendelse. Eksempelvis er det i testen i dansk, læsning, at læ-
rerne er længst fremme i forhold til at arbejde fremadrettet
med testresultaterne, hvilket kan antages at hænge sammen
med, at testen i dansk, læsning er den test, der gennemføres
flest gange i løbet af skoleforløbet.
Der vil på baggrund af evalueringens iagttagelser for så
vidt angår antallet af test inden for forskellige fag og place-
ring af testene på klassetrin blive indledt drøftelser med fol-
keskoleforligskredsen i 2014 med henblik på eventuel juste-
ring af fordelingen af testene mellem fag og klassetrin. Juste-
ring af den nuværende fordeling af test vil kræve tilslutning
fra den samlede forligskreds.
Herudover påpeger evalueringen,
»(…) at der inden for flere testfag er mangel på svære opgaver i
opgavebanken. Evalueringen peger på flere opmærksomhedspunkter
i forhold til testopgaverne, såvel fagfaglige som relateret til layout,
grafik samt brug af illustrationer.«12
Det bemærkes, at der løbende arbejdes på at øge kvaliteten
af opgavebanken i de enkelte test. Der foretages fx løbende
produktion af nye testopgaver og udskiftning af gamle test-
opgaver med henblik på at sikre kvaliteten i testopgaverne,
herunder sikre at opgaverne er tidssvarende.
Ministeriets opgavekommissioner har endvidere gennem-
gået opgavebanken med det formål at sikre, at alle opgaver er
af høj sproglig og faglig kvalitet. Opgavekommissionerne er
for indeværende i gang med at følge op på gennemgangen.
Der er endvidere et løbende fokus på at producere flere
opgaver, herunder også flere svære testopgaver.
For så vidt angår testen i dansk, læsning er der i den på-
gældende opgavekommission påbegyndt et udviklingsarbej-
de i samarbejde med en læseforsker med henblik på at få
identificeret faktorer, der kendetegner henholdsvis svære og
lette opgaver.
Herudover er der for alle opgavekommissioner og fagkon-
sulenter planlagt et kompetenceudviklingsforløb med fokus
på testmetode og produktion af flere svære testopgaver. Det
bemærkes, at opgavekommissionerne primært består af fol-
keskolelærere med undervisningserfaring og af undervisere
ansat på læreruddannelsen. Praktikervinklen indgår således
centralt i arbejdet med udvikling af testopgaver.
Der vil ligeledes fremadrettet være fokus på både opgave-
kvaliteten og på mængden af svære testopgaver. Fx vil for-
enklingen af Fælles Mål kunne medføre, at der skal produce-
res nye testopgaver, som svarer til de forenklede mål. Der vil i
den forbindelse løbende være fokus på at sikre, at der er et til-
strækkeligt antal testopgaver på de forskellige niveauer, her-
under også at der er nok svære opgaver.
2.4 Testenes udformning
Evalueringen foretager en analyse af rammerne for testafvik-
lingen og de nationale tests udformning. Analysen omfatter
selve testafviklingen på skolerne, testsystemets generelle bru-
gervenlighed og testresultaternes visninger og muligheder.
Evalueringen viser blandt andet, at
»(…) afviklingen af de nationale test (herunder også den prakti-
ske forberedelse) fungerer på tilfredsstillende vis. Det medgåede
tidsforbrug udgør generelt set heller ikke en udfordring.«13
Det fremgår endvidere af evalueringen, at det adaptive
princip opleves af størstedelen af lærerne som en fordel for
eleverne og deres testafvikling.
Evalueringen viser også, at det langt fra er alle lærere, der
gør brug af testsystemets mange muligheder. Den nuværen-
de resultatvisning anvendes, men det kræver et relativt stort
fortolknings- og analysearbejde af den enkelte lærer at om-
sætte testresultaterne til en undervisningspraksis, der tager
udgangspunkt i den enkelte elev.
Det bemærkes, at den anførte vejledningsindsats, jf. oven-
for afsnit 2.1, ligeledes vil adressere dette behov, og at lærere,
skoleledere og kommunale repræsentanter fortsat vil blive
inddraget i den videre udvikling af testsystemet og vejled-
ningsmaterialet, så det sikres, at systemet og de forskellige re-
sultatvisninger svarer til brugernes behov.
3. SOCIOØKONOMISK REFERENCE OG SUPPLERENDE
UNDERSØGELSER
3.1 Socioøkonomisk reference
Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006 om
blandt andet offentliggørelse af landsresultater af nationale
test blev der indsat en bestemmelse i folkeskoleloven om, at
kommunalbestyrelsen og skolelederen får oplyst den enkelte
skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat
i form af den nationale præstationsprofil. Heri skal indgå en
vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes
sociale baggrund (socioøkonomisk reference).
Udviklingen af den socioøkonomiske reference blev påbe-
gyndt i 2007 og afsluttet i 2010 ved ibrugtagningen af de nu-
værende ti obligatoriske nationale test. Den socioøkonomiske
reference blev herefter gjort tilgængelig for skoler og kommu-
ner.
Den socioøkonomiske reference gør det muligt for skolele-
deren og den givne kommune at se, hvordan skolens elever
har klaret sig i de nationale test i forhold til elever på lands-
plan med samme baggrundsforhold som skolens elever. Der
foretages således ikke korrektion af selve skolens resultater,
men ved at sammenligne resultaterne med den socioøkono-
miske reference får skolelederen et mere nuanceret grundlag
for at vurdere skolens faktisk opnåede resultater.
Den socioøkonomiske reference for den enkelte skole bli-
ver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen ind-
9
Jf. ibid., s. 2.
10
Jf. ibid., s. 121.
11
Jf. ibid., s. 121.
12
Jf. ibid., s. 2. 13
Jf. ibid., s. 2.
5
går udvalgte faktorer på individniveau som fx køn, herkomst
og forældrenes uddannelse og indkomst – alle faktorer, som
skolen ikke har direkte indflydelse på. Samme beregningsme-
tode anvendes i forbindelse med folkeskolens afgangsprøver.
Den nationale præstationsprofil viser udviklingen i lands-
resultaterne i alle ti nationale test. Præstationsprofilen er of-
fentlig tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmesi-
de, og den opdateres én gang om året, efter de obligatoriske
test er afholdt. De socioøkonomiske referencer i de nationale
test er specifikke for de enkelte skoler, og det er således kun
skolelederen og den kommune, som skolen hører til, der har
adgang til disse.
Der er udarbejdet vejledningsmateriale om den socioøko-
nomiske reference til brug for skoleledere og kommuner,
hvor der blandt andet vejledes i, hvordan referencen skal læ-
ses og kan anvendes.
3.2 Supplerende undersøgelser
Det fremgår af lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006 om blandt
andet offentliggørelse af landsresultater af nationale test, at
undervisningsministeren vil gennemføre supplerende under-
søgelser. Det fremgår endvidere, at hensigten med suppleren-
de undersøgelser er at belyse elevernes kundskaber og fær-
digheder i udvalgte fag og klassetrin på områder (trinmål),
der ikke er omfattet af testene. Det gælder fx trinmål, som ret-
ter sig mod, at eleven demonstrerer evne til selvstændig for-
mulering, analyse, problemorientering og -løsning mv. De
supplerende undersøgelser skal således medvirke til at un-
derstøtte det ønskede brede perspektiv på elevernes kund-
skaber og færdigheder.
En række af initiativerne indeholdt i aftalen om et fagligt
løft af folkeskolen vurderes at spille sammen med hensigten
bag de supplerende undersøgelser, fx målet om mere variere-
de undervisningsformer, projekt- og produktorienterede un-
dervisningsforløb, indførelse af trivselsmål og forenkling af
Fælles Mål. Det bemærkes endvidere, at der i Ressourcecen-
tret for Folkeskolen vil blive foretaget følgeforskning og eva-
luering af reformens effekter.
Stillingtagen til igangsættelse af supplerende undersøgel-
ser vil på den baggrund blive drøftet i forligskredsen i 2014.
4. ØVRIGE FORHOLD VEDRØRENDE DE NATIONALE
TEST
4.1 Kriteriebasering
Der opstilles, jf. også afsnit 2.1 ovenfor, som led i aftalen om
et fagligt løft af folkeskolen nationale resultatmål for udvik-
lingen af folkeskolen. Følgende tre ud af fire resultatmål base-
rer sig på resultater fra de nationale test:
– Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og reg-
ne i de nationale test.
– Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik
skal stige år for år.
– Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test
for læsning og matematik uanset social baggrund skal re-
duceres år for år.
Anvendelsen af testresultater som opfølgning på de natio-
nale resultatmål forudsætter, at de nationale test i dansk, læs-
ning og matematik videreudvikles, så de normbaserede re-
sultater suppleres med kriteriebaserede tilbagemeldinger. I
stedet for kun at vurdere elevernes præstationer i forhold til
andre elever (normen) vil en kriteriebaseret tilbagemelding
angive, i hvilken grad eleven har nået et bestemt fagligt ni-
veau (kriterierne). Det betyder, at de nuværende tilbagemel-
dinger, hvoraf det fremgår, om præstationer ligger omkring,
over eller under gennemsnittet i forhold til andre elever,
fremover vil blive suppleret med vurderinger af, om eleverne
fx har leveret en tilstrækkelig, en god, en rigtig god eller en
helt særlig god præstation set i forhold til de faglige kriterier.
Formålet med kriteriebaseringen af testene i dansk, læs-
ning og matematik er at gøre det muligt via resultaterne i de
nationale test at følge udviklingen i folkeskolens resultater på
nationalt, kommunalt og skoleniveau, så de kan danne
grundlag for den løbende dialog mellem stat, kommuner og
skoler om den løbende opfølgning.
Kriteriebaseringen vil desuden understøtte lærerens lø-
bende tilbagemeldinger til den enkelte elev og forældrene, så
tilbagemeldinger i højere grad relateres til de faglige kriterier.
Fastsættelsen af de faglige kriterier samt udvælgelsen af
testopgaver, der svarer til kriterierne, sker med tæt inddra-
gelse af Undervisningsministeriets opgavekommissioner, der
blandt andet består af folkeskolelærere med undervisningser-
faring og af undervisere på læreruddannelsen, hvilket sikrer
den undervisningsfaglige vinkel i fastsættelsen af kriterier og
udvælgelsen af opgaver. Brugerne af testsystemet vil blive
inddraget i udviklingen af de kriteriebaserede test med hen-
blik på at sikre, at systemet og de forskellige resultatvisninger
svarer til brugernes behov.
I kriteriebaseringen af de nationale test tilstræbes det, jf.
aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at fastlægge niveauer-
ne, så de svarer til PISAs kategorisering, hvilket vil gøre det
muligt at sammenligne resultater fra PISA-undersøgelserne
med resultater fra de nationale test.
Kriteriebaseringen af testene i dansk, læsning og matema-
tik forventes implementeret inden fraværsafviklingen i maj
og juni 2014, hvor en række skoler pilotafprøver de kriterie-
baserede tilbagemeldinger. Det forventes, at alle skoler fra
skoleåret 2014/2015 anvender de kriteriebaserede tilbagemel-
dinger. Fastsættelsen af baseline forventes at ske på baggrund
af resultaterne fra de obligatoriske test i foråret 2014.
Erfaringer med de kriteriebaserede nationale test vil indgå
i den samlede evaluering af de nationale test, som, jf. ovenfor
afsnit 2, forventes gennemført om tre-fem år.
4.2 Retningslinjer for fritagelse for at tage test og for elevers brug af
hjælpemidler
Det kan på baggrund af den fremtidige anvendelse af resulta-
ter fra de nationale test i opfølgningen på resultatmålene for
folkeskolen, jf. også ovenfor afsnit 4.1, endvidere overvejes at
ændre retningslinjerne for fritagelse for at tage test samt for
elevernes brug af hjælpemidler under aflæggelsen af de nati-
onale test. Hensynet vil være at sikre en mere ensrettet prak-
sis med henblik på at styrke testresultaternes validitet og an-
vendelse som opfølgning på de opsatte resultatmål.
For så vidt angår fritagelse for at tage de nationale test kan
skolelederen i dag træffe beslutning herom, hvis det vurde-
res, at eleven ikke vil kunne gennemføre en test med et resul-
tat, der kan bidrage til kvalificering af den løbende evalue-
ring, og såfremt forældrene og eleven er enige i fritagelsen.
Elever, som fritages fra én eller flere test, er omfattet af den
øvrige del af den løbende evaluering i folkeskolen.
For så vidt angår hjælpemidler kan elever med særlige be-
hov i dag anvende de hjælpemidler under aflæggelsen af de
nationale test, som de anvender i den daglige undervisning i
det fag, de testes i. Af den gennemførte evaluerings casestu-
dier fremgår det, at de adspurgte lærere efterspørger tydeli-
gere retningslinjer og en større grad af ensretning hvad angår
6
brug af hjælpemidler, så resultatet af testen ikke bliver misvi-
sende.14
Der vil på den baggrund blive igangsat nærmere undersø-
gelser af behovet for at ændre retningslinjerne for så vidt an-
går hjælpemidler og fritagelse for at tage test. Spørgsmålet,
herunder eventuelle løsningsforslag, vil på baggrund af de
gennemførte undersøgelser efterfølgende blive drøftet med
forligskredsen i 2014.
4.3 Anvendelse af resultater fra nationale test som opfølgning på
nationale resultatmål og testresultaternes fortrolighed
Det følger af § 55b i folkeskoleloven, at testresultater – bortset
fra opgørelser på landsplan – er fortrolige. I forarbejderne til
bestemmelsen er det anført, at testene skal udgøre et element
i den samlede evaluering og ikke ved offentliggørelse må
kunne danne grundlag for rangordning af de enkelte skoler.
Testresultater kan, uanset at de er fortrolige, behandles el-
ler videregives, når det er berettiget.
Indførelsen af nationale mål for elevernes faglige udvik-
ling i folkeskolen, hvis opfyldelse blandt andet måles via re-
sultater i de nationale test i dansk, læsning og matematik,
medfører, at anvendelsen af nationale test som et styringsin-
strument får et særligt fokus, der kan medføre udfordringer i
forhold til, at resultater fra de nationale test er fortrolige.
Samtidig fremgår det af den gennemførte evaluering, at
kravet om fortrolighed i nogle tilfælde kan medføre usikker-
hed om, hvordan testresultater kan anvendes som styrings-
værktøj af skoleledelse og de kommunale forvaltninger.
Spørgsmålet om testresultaternes fortrolighed, herunder
eventuel supplering af det eksisterende vejledningsmateriale,
vil blive drøftet i forligskredsen i 2014.
4.4 Statistisk usikkerhed
Der er statistisk usikkerhed forbundet med bedømmelsen i
alle test og prøver – uanset om der er tale om it-baserede eller
papirbaserede prøver, og uanset om de er adaptive eller tra-
ditionelt lineære i deres opbygning.
Udformningen af de nationale test som it-baserede adapti-
ve test, hvor opgavernes sværhedsgrad løbende tilpasses ele-
vens svarmønster, giver alt andet lige et statistisk mere sik-
kert resultat sammenlignet med fx papirbaserede test, hvor
alle elever får de samme opgaver. En anden fordel ved de it-
baserede adaptive test er, at der er mulighed for løbende at
fastlægge den statistiske usikkerhed ved beregningen af ele-
vernes dygtighed. Beregningen af den statistiske usikkerhed
indgår ikke i formidlingen af testresultatet, men den har
blandt andet indvirkning på, hvor mange opgaver eleverne
får i testforløbet.
Det har i forbindelse med den løbende kvalitetssikring af
de nationale tests funktionsmåde vist sig, at den statistiske
usikkerhed forbundet med resultaterne i de nationale test er
større end hidtil antaget.
Den statistiske usikkerhed er størst på elev- og klasseni-
veau, mens den statistiske usikkerhed på større grupper af
elevers testresultater, som fx på kommunalt eller nationalt ni-
veau, fortsat er lav.
Der vil blive overvejet forskellige muligheder for at hånd-
tere problemstillingen, herunder fx i relation til selve testfor-
løbet, antal opgaver, resultatvisningen mv. De forskellige mu-
ligheder vil blive drøftet med eksterne eksperter inden for
statistisk metode. Undervisningsministeren vil på den bag-
grund drøfte oplæg til løsningsmodeller med forligskredsen i
2014.
4.5 Konkurrenceudsættelse af de nationale tests it-løsning
Undervisningsministeriet har siden 2011 været ansvarligt for
driften af den tekniske løsning til de nationale test og de digi-
tale afgangsprøver efter udløbet af den daværende kontrakt
med en privat leverandør.
Undervisningsministeren vil i løbet af foråret 2014 tage
nærmere stilling til en eventuel videre plan for konkurrence-
udsættelsen af den tekniske løsning til de nationale test og de
digitale afgangsprøver.
Hermed slutter redegørelsen.
14
Jf. ibid., s. 103.