Evalueringsrapport foretaget af VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, om de særlige pladser i psykiatrien, fra sundhedsministeren

Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien
Den 8. juni 2021 offentliggøres en evaluering af de særlige pladser i psykiatrien, som
er foretaget af VIVE – det nationale forsknings- og analysecenter. Evalueringen blev
aftalt i forbindelse med vedtagelsen af lovforslag om oprettelse af særlige pladser på
psykiatrisk afdeling den 3. juni 2017.
Formålet med evalueringen er at vurdere, hvordan de særlige pladser fungerer med
hensyn til deres formål om:
• at stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre
hverdagen
• at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter samt opnå en bedre
sikkerhed for andre borgere og ansatte
• at forebygge anvendelse af tvang over for målgruppen.
Evalueringen undersøger også fordele og ulemper ved organiseringen og
finansieringen af de særlige pladser, det tværgående samarbejde om visitation mv.
VIVE opstiller i evalueringen flere anbefalinger og peger bl.a. på, at rammevilkårene
for de særlige pladser i psykiatrien bør justeres.
For at følge op på evalueringen vil jeg snarest invitere til en teknisk gennemgang af
evalueringen sammen med VIVE i Sundhedsudvalget, hvor jeg tænker, at det er
nærliggende, at medlemmer af Socialudvalget og §71-tilsynet også kan få mulighed
for at deltage. Derudover vil mulige relevante ændringer af de særlige pladser blive
drøftet med KL og Danske Regioner med henblik på, at konkrete forslag til justering af
de særlige pladser efterfølgende kan drøftes med de relevante ordførere.
Jeg har vedlagt evalueringen samt bilagsrapporter til evalueringen dette brev.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
Til Sundhedsudvalget og § 71-tilsynet
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 08-06-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1704694
Dok. nr.: 1769480
. / .
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 52
Offentligt


Evaluering af de særlige pladser i
psykiatrien – Bilagsrapport
Martin Sandberg
Martin Sandberg Buch, Betina Højgaard og Emilie Hjermitslev-Jonson
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 52
Offentligt
Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien – Bilagsrapport
© VIVE og forfatterne, 2021
e-ISBN: 978-87-7119-932-1
Projekt: 301866
Finansiering: Sundhedsministeriet
VIVE – Viden til Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Indhold
1 Indledning ........................................................................................................ 5
2 De særlige psykiatripladser i Region Hovedstaden .......................................... 6
2.1 Placering og ibrugtagning ..................................................................................... 6
2.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider..................................................... 6
2.3 Opstart og udvikling ............................................................................................ 14
2.4 Den interne organisering af de særlige pladser.................................................. 16
2.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum......................................................... 18
2.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ....................................................................................... 24
2.7 Oplevede resultater............................................................................................. 25
3 De særlige psykiatripladser i Region Sjælland ............................................... 32
3.1 Placering og ibrugtagning ................................................................................... 32
3.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på kvantitative
data).................................................................................................................... 32
3.3 Opstart og udvikling ............................................................................................ 40
3.4 Den interne organisering af de særlige pladser.................................................. 41
3.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum......................................................... 45
3.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ....................................................................................... 52
3.7 Oplevede resultater............................................................................................. 53
4 De særlige psykiatripladser i Region Syddanmark ......................................... 60
4.1 Placering og ibrugtagning ................................................................................... 60
4.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på kvantitative
data).................................................................................................................... 60
4.3 Opstart og udvikling ............................................................................................ 68
4.4 Den interne organisering af de særlige pladser.................................................. 70
4.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum......................................................... 73
4.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ....................................................................................... 78
4.7 Oplevede resultater............................................................................................. 80
5 De særlige psykiatripladser i Region Midtjylland ............................................ 86
5.1 Placering og ibrugtagning ................................................................................... 86
5.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på kvantitative
data).................................................................................................................... 86
5.3 Opstart og udvikling ............................................................................................ 93
5.4 Den interne organisering af de særlige pladser.................................................. 94
5.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum......................................................... 97
5.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ..................................................................................... 103
5.7 Oplevede resultater........................................................................................... 104
6 De særlige psykiatripladser i Region Nordjylland ......................................... 111
6.1 Placering og ibrugtagning ................................................................................. 111
6.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på kvantitative
data).................................................................................................................. 111
6.3 Opstart og udvikling .......................................................................................... 119
6.4 Den interne organisering af de særlige pladser................................................ 120
6.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum....................................................... 122
6.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og indstilling via
behandlingspsykiatrien ..................................................................................... 129
6.7 Oplevede resultater........................................................................................... 130
5
1 Indledning
Denne bilagsrapport indeholder – foruden dette kaptitel – fem kapitler, der med afsæt i inter-
view, spørgeskema, skriftligt materiale samt økonomi og aktivitetsdata beskriver udmøntnin-
gen af de særlige psykiatripladser i hver af de frem regioner. Bilagene fungerer som datagrund-
lag for VIVEs analyser, konklusioner og anbefalinger i den tværgående evalueringsrapport. Vi
håber samtidig, at beskrivelserne kan anvendes som input til den videre dialog om fremtiden
for de særlige pladser i de enkelte regioner.
Hvert bilag har været til faktatjek i den relevante region med henblik på at få afdækket eventu-
elle misforståelser og for at indarbejde eventuelle justeringer og beslutninger, der er truffet i
tiden, siden interviewene blev gennemført. Analysen i øvrigt og vægtningen af de indsamlede
resultater og perspektiver har ikke været genstand for kommentering og er alene VIVEs ansvar.
2 De særlige psykiatripladser i Region
Hovedstaden
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Hovedstaden.
Kapitlet er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region
Hovedstaden, resultaterne fra det udsendte spørgeskema, de tilsendte økonomi- og aktivitets-
data samt deskriptive data, der karakteriserer borgere, som har haft ophold på de særlige plad-
ser.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid, samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
2.1 Placering og ibrugtagning
Region Hovedstadens særlige psykiatripladser er placeret i Frederikssund og drives af Psyki-
atrisk Center Nordsjælland under Region Hovedstadens Psykiatri. Ved udgangen af 2020 var
der oprettet 32 pladser ud af de tilsammen 47 pladser, der skal oprettes i Region Hovedstaden.
De 32 pladser er fordelt på to adskilte afsnit med hver 16 pladser.
Region Hovedstaden har siden 1/9-2020 haft mulighed for at ommærke op til 11 pladser, hvilket
regionen i udgangspunktet ønskede at gøre brug af. Regionen ansøgte med det afsæt
Sundhedsministerieret om lov til at ommærke alle 15 uåbnede pladser ud fra et argument om,
at det ikke er rentabelt at åbne et nyt afsnit med kun 4 pladser. Anmodningen blev imidlertid
afvist. Region Hovedstadens Psykiatri har i stedet besluttet i første omgang at ommærke 5
pladser. I løbet af 2021 vil der således blive etableret 3 afsnit á 14 pladser, dvs. 42 pladser i
alt.
2.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider
2.2.1 Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
Tabel 2.1 viser kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser i Region Hovedstaden. Af tabellen
fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen har været stigende igennem perioden, og at belægnings-
procenten i 2020 gennemsnitligt var på 77 %. Belægningsprocenten og antal sengedage, som
fremgår af Tabel 2.1, viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocenten, da der i
disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på en særlig plads, men som fx
midlertidigt er overflyttet til behandling på en anden hospitalsafdeling, men hvor der stadig er
”reserveret en plads” til borgeren på de særlige pladser. Som supplement til kvartals-belæg-
ningsprocentopgørelsen i Tabel 2.1, er der derfor indhentet data fra Region Hovedstaden ved-
rørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. december i 2020 for
at se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed, end de kvartalsmæssige opgørelser
indikerer. På de respektive to dage i 2020 var der henholdsvis 4 og 1 ledig(e) plads(er), hvilket
svarer til en belægningsprocent på henholdsvis 87,5 % og 96,9 % de to dage. For begge dage
– særligt d. 30. juni – er belægningsprocenten højere end den afrapporterede gennemsnitlige
belægningsprocent for 2. og 4. kvartal i Tabel 2.1. Om denne forskel kan tilskrives en generel
fluktuation i belægningsprocenten (dvs. at kvartalsgennemsnittet dækker over dage med hø-
jere og lavere belægningsprocent), eller om forskellen er udtryk for, at der er pladser reserveret
til patienter, som midlertidigt er indlagt på anden hospitalsafdeling, eller endnu ikke har startet
deres ophold, er imidlertid ikke muligt på baggrund af data at vurdere.
8
Tabel 2.1 Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Hovedstaden
2018 2019 2020
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2018 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2019 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2020
Antal oprettede pladser 0 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32
Antal ommærkede pladser1
- - - - - - - - - - - - - 02
02
Antal unikke borgere 0 2 10 21 22 27 22 27 31 51 32 33 33 36 56
Antal sengedage - indlæg-
gelse 0 31 392 1.148 1.571 1.572 1.596 1.792 2.010 6.970 2.090 2.031 2.295 2.652 9.068
Belægningsprocent* - 4 % 13 % 39** % 23 % 55 % 55 % 61 % 68 % 60 % 72 % 70 % 78 % 90 % 77 %
Gennemsnitlig indlæggel-
sestid på afsluttede forløb
(dage) 0 0 0 98 98 111 185 87 231 148 284 224 370 232 284
Note: 1Ordningen omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020, 2Region Hovedstaden har ikke ommærket nogle pladser i 2020, da regionen mangler at ibrugtage 15 pladser.
*Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet sengedage/normerede dage (pr. kvartal), **Oplyst af Region Hovedstaden, afviger fra den belægningsprocent, som fremgår af Danske Regioners
”Monitorering af nye særlige pladser”.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker regioner for årene 2018-2020.
9
Tabel 2.1 viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb er steget over tid.
Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 284 dage, mens den gennemsnitlige
indlæggelsestid i 2019 var 148 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid skal
ses i lyset af den generelle lange varighed af ophold på de særlige pladser, og at vi kun har
observationer for 3 år. Den observerede øget indlæggelsestid i 2020 sammenlignet med 2019
er dermed et udtryk for, at borgere indskrevet i 2018 og 2019 med lange ophold udskrives i
2020, mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for 2019 reflekterer borgere med kortere for-
løb, dvs. er blevet indlagt i 2018/2019 og udskrevet i 2019. Grundet for kort opfølgningstid er
det ikke meningsfuldt at fortolke på de gennemsnitlige indlæggelsestider for 2018, som følge
af at pladserne først blev oprettet i 2018. Varigheden af indlæggelsestiden og fordelingen mel-
lem korte og længerevarende indlæggelser uddybes yderligere senere i afsnit 2.2.3.
2.2.2 Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Tabel 2.2 Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Hovedstaden, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og
20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal anmodninger modta-
get, i alt 5 27 14 18 15 19
Heraf fra kommuner 5 27 10 12 13 15
Heraf fra region 0 0 4 6 2 4
Antal anmodninger, som er
afvist uden behandling 0 0 0 0 0 0
Antal anmodninger, der er
trukket tilbage 0 2 0 0 1 0
Antal anmodninger, som er
afvist (ikke indstillet) af visita-
tionsforum 1 0 1 1 0 1
Antal anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum 4 25 13 17 14 18
Andel af modtagne anmod-
ninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum2
80 % 100 % 93 % 94 % 100% 95 %
Antal anmodninger, som ved
udgangen af 2020 afventer
behandling 0 0 0 0 0 0
Note: 1Det er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen, 2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/ (indstillede + afviste anmodninger af visitationsforum).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Hovedstaden.
Det årlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Hovedstaden
har ligget forholdsvist konstant med 32 anmodninger hvert år i 2018 og 2019, mens der var 34
anmodninger i 2020, jf. Tabel 2.2. I 2019 kom næsten 1/3 af anmodningerne fra regionen,
mens andelen i 2020 er faldet til under 1/5. Ingen af anmodningerne er blevet afvist uden be-
handling, og det er kun meget få anmodninger, der er trukket tilbage eller er blevet afvist. Sam-
let er 93-95 % af de modtagne anmodninger fra 2. halvår 2018 og frem blevet indstillet af
visitationsforum.
10
Tabel 2.3 Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Hovedstaden, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal borgere indstillet af visita-
tionsforum til ophold på de
særlige pladser 4 25 13 17 14 18
Heraf borgere fra botil-
bud/botilbudslignende tilbud 1 5 2 5 5 10
Heraf borgere fra psykiatrisk
afdeling 3 16 8 8 4 6
Heraf borgere fra eget hjem 0 1 3 3 2 2
Heraf andre borgere, fx
hjemløse 0 3 0 1 3 0
Antal borgere, som har startet
ophold på de særlige pladser 3 23 13 15 13 15
Antal borgere, som ved udgan-
gen af 2020 fortsat opholder
sig på de særlige pladser 0 1 1 6 7 15
Antal borgere, som inden ud-
gangen af 2020 har afsluttet
deres ophold på de særlige
pladser 3 22 12 9 6 0
Heraf borgere afsluttet til bo-
tilbud/botilbudslignende til-
bud2
0 1 7 3 8 7
Heraf borgere afsluttet til
psykiatrisk afdeling2
0 1 3 2 1 2
Heraf borgere afsluttet til
eget hjem2
0 0 1 4 2 1
Heraf borgere afsluttet på
anden måde2,3
0 0 2 1 4 1
Anm.: Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Note: 1
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen med mindre andet er angivet, 2Data er angivet for de
borgere, som er afsluttet i det givne halvår, hvorfor antallet ikke summer til det angivne antal borgere i den ovenstå-
ende række, som viser antallet af afsluttede ophold, da der her jf. note 1 er anvendt anden opgørelsesmetode, 3
For
eksempel borgere, som har afbrudt ophold, og borgere, der er overgået til andet socialt tilbud eller forsorgshjem.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Hovedstaden.
Tabel 2.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at borgerne
på de særlige pladser inden opholdet primært kommer fra botilbud/botilbudslignende tilbud el-
ler har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Tabel 2.3 viser, at ikke alle borgere, som indstilles
af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, er startet på et ophold. I 2020 var der 5 ud
af de 34 borgere indstillet til ophold på de særlige pladser, som ikke påbegyndte et ophold,
hvilket svarer til 12,5 % af borgerne indstillet til ophold på de særlige pladser i Region Hoved-
staden. Borgere, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de særlige plaser,
er primært blevet afsluttet til botilbud/botilbudslignende tilbud (51 % af borgerne), jf. Tabel 2.3.
De resterende borgere er med en ligelig fordeling blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling, eget
hjem eller på anden måde. Afsluttet på ”anden måde” henviser til, at borgerne pt. ikke er af-
sluttet til psykiatrisk afdeling eller eget hjem – de kan fx have afbrudt deres ophold på de sær-
lige pladser, uden at psykiatrien har fået oplysning om patientens videre forløb eller være over-
gået til et andet social tilbud eller forsorgshjem.
11
2.2.3 Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 81 borgere har i perioden 2018 til 2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Hoved-
staden, jf. Tabel 2.4. Et par af de 81 borgere, som har haft forløb på de særlige pladser, har
haft to forløb på de særlige pladser. Det er langt overvejende mænd (ca. 90%), som har haft
ophold på de særlige pladser i Region Hovedstaden i 2018-2020. Tabel 2.4 viser, at gennem-
snitsalderen for borgerne på de særlige pladser i Region Hovedstaden i 2018-2020 er 38 år.
Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 19 til 60 år. Ca. 50 %, af de borgere, som
har været på de særlige pladser i Region Hovedstaden i perioden 2018-2020, har en behand-
lingsdom, jf. Tabel 2.4.
Tabel 2.4 Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region Ho-
vedstaden, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennem-
snitlig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til det år, hvor patienter blev indlagt.
2018 2019 2020 TOTAL
2018-2020
Unikke borgere1
22 30 29 81
Antal mænd (%) 21 (95 %) 26 (87 %) 26 (90 %) 73 (90 %)
Antal kvinder (%) 1 (5 %) 4 (13 %) 3 (10 %) 8 (10 %)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år) 38,2 37,7 38,2 38,0
Min. alder 21 19 25 19
Maks. alder 60 54 53 60
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af ophold (dage)2 237 213 139 213
Antal borgere med ophold på under 3 mdr. (%) 4 (18 %) 5 (17 %) 4 (14 %) 13 (16 %)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr.
(%) 8 (36 %) 8 (27 %) 2 (7 %) 18 (22 %)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12
mdr. (%) 4 (18 %) 7 (23 %) 2 (7 %) 13 (16 %)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr. (%) 5 (23 %) 3 (10 %) 0 (0 %) 7 (9 %)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%) 1 (5 %) 7 (23 %) 21 (72 %) 29 (36 %)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en peri-
ode under opholdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere 79 139 60 278
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden"
fra de særlige pladser (dage) 4,6 2,9 3,5 3,6
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom 12 15 14 41
Note: 1
Unikke borgere: Antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året, borgere indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året, tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, at der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt., end den anvendt i Tabel 2.1
2
VIVE har modtaget opgørelsen i måneder og efterfølgende omregnet måneder til dage ved at gange med 30,4 dage.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Hovedstaden
Af Tabel 2.4 fremgår det, at andelen af længerevarende forløb er steget over tid. Andelen af
borgere med ophold på under 3 måneder er så godt som ens for borgere indlagt på de særlige
pladser i Region Hovedstaden i 2018 og 2019 (18 % og 17%). Andelen af borgere med ophold
på 3 til under 6 måneder er lavere i 2019 end i 2018 (27 % og 36 %), mens andelen med ophold
på 6 til under 12 måneder er højere i 2019 end i 2018 (23 % og 18 %), og det samme gør sig
12
gældende for ophold med en varighed over 12 måneder. For henholdsvis 28 % og 33 % af
borgere indlagt i 2018 og 2019 har ophold på de særlige pladser i Region Hovedstaden varet
mere end 12 måneder. Det kan være svært at fortolke på indlæggelsestiderne for 2020 grundet
for kort opfølgningstid.1
Antallet af overflytninger til anden hospitalsafdeling i en periode under opholdet på de særlige
pladser er noget højere for borgere indlagt i 2019 end i 2018, mens den gennemsnitlige varig-
hed af ”fraværsperioden” fra de særlige pladser var noget kortere for borgere indlagt i 2019
end 2018 (Tabel 2.4). Samlet var antallet af fraværsdage i 2018 og 2019 henholdsvis 363 og
403 dage. Det samlede antal af fraværsdage fra de særlige pladser i 2018-2020 er 976 dage.
Hvis disse dage fordeles jævnt over årene, svarer det til, at knap 1 af de 32 sengepladser i
Region Hovedstaden i perioden 2018-2020 har været reserveret til en borger, som midlertidigt
er indlagt på en anden afdeling. Forekomsten og omfanget af overflytninger er forventeligt taget
den komplekse målgruppe i betragtning, og omfanget synes ikke i den store sammenhæng at
udfordre belægningen på de særlige pladser.
2.2.4 Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Hovedstaden havde i 2018, 2019 og 2020 samlet set udgifter til de
særlige pladser på henholdsvis 22,2 mio. kr., 46,2 mio. kr. og 43,5 mio.kr, jf. Tabel 2.5. Herud-
over havde kommuner uden for Region Hovedstaden i 2020 udgifter på 3,75 mio. kr. til de
særlige pladser i Region Hovedstaden. En betragtelig andel af kommunerne i Region Hoved-
stadens udgifter til de særlige pladser er relateret til ubenyttede pladser. I 2018, 2019 og 2020
udgjorde udgifter til ubenyttede pladser henholdsvis 46 %, 40 % og 23% af kommunernes
samlede udgifter til de særlige pladser. Disse gennemsnit dækker over en variation i andelen
af udgifter til ubenyttede pladser af de totale udgifter på mellem 0 og 100 %. I alt 14, 10 og 14
kommuner i Region Hovedstaden benyttede ikke de særlige pladser i henholdsvis 2018, 2019
og 2020 (svarende til 34-48 % af kommunerne i Region Hovedstaden). Cirka 1/5, svarende til
seks af kommunerne i Region Hovedstaden, har på intet tidspunkt i perioden 2018 til 2019 gjort
brug af de særlige pladser i psykiatrien i Region Hovedstaden.
1
Opgørelsen i Tabel 2.4 er foretaget med afsæt i indlæggelsesåret. Det vil sige, at der er anvendt en anden definition af unikke
pt. end den i Tabel 2.1, hvor opgørelsen er foretaget med afsæt i udskrivningstidspunktet.
13
Tabel 2.5 Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Hovedstaden 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018a
2019 b
2020c
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladserc
De samlede
udgifter
Total, alle kommuner i
Region Hovedstaden 12.027.527 10.221.323 22.248.850 27.594.230 18.646.890 46.241.120 33.287.394 10.187.702 43.475.096
Kommuner uden for Re-
gion Hovedstaden 0 0 0 0 0 0 3.753.403 0 3.753.403
I alt 12.027.527 10.221.323 22.248.850 27.594.230 18.646.890 46.241.120 37.040.797 10.187.702 47.228.499
Note: aSengedagstakst 3.836 kr., bSengedagstakst 3.959 kr., cSengedagstakst 4.054 kr., cpr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge nedsættes til 75 % af
taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Hovedstaden.
14
2.3 Opstart og udvikling
2.3.1 Projekt- og samarbejdsorganisation
Figur 2.1 illustrerer den projektorganisation, der i Region Hovedstaden blev etableret ved op-
starten af de særlige psykiatripladser:
Figur 2.1 Projektorganisationen for de særlige psykiatripladser i Region Hovedstaden
Kilde: Region Hovedstaden
Organiseringen af de særlige pladser i Region Hovedstaden tager afsæt i den eksisterende
samarbejdsstruktur på sundhedsaftaleområdet og er også forankret i nationalt regi via tværre-
gionale koordinations- og videndelingsfora samt følgegrupper i regi af Danske Regioner.
Styregruppen for de særlige psykiatripladser i Region Hovedstaden har delt formandskab mel-
lem region og en repræsentant udpeget af regionens kommuner, mens selv udviklings- og
driftsorganisationen er regional og ledelsesmæssigt forankret i Psykiatrisk Center Nordsjæl-
land, hvor Frederikssundmatriklen hører under.
Der har der været tale om en kompleks udviklingsopgave med mange sideløbende spor og en
stejl læringskurve, hvilket de seks arbejdsgrupper og udviklingsfora, der har arbejdet med at
15
udmønte de særlige pladser i praksis, afspejler. Interviewdeltagerne er i den forbindelse enige
om, at udvikling og etablering har været velfungerende og konstruktivt både på det strategiske
og operationelle niveau, som illustreret i nedenstående citater:
Det konkrete samarbejde om etableringen og driften af pladserne er godt. […] Vi
har været fælles om at være famlende i starten og har været pragmatiske i forhold
til fx tolkning af visitationskriterier. Det er også derfor, pladserne er fyldt op i dag.
(Kommunal interviewdeltager)
Jeg kan huske, at jeg sagde, at vi for alt i verden vil have dette til at fungere. Selvom
vi har haft meget modstand, har vi taget opgaven på os i samarbejde med kommu-
nerne. Vi har holdt fanen højt. Vi skulle lave et tilbud, som ikke er et botilbud. Man
er indlagt på de særlige pladser. Andre rammer for visitation. Der var mange kna-
ster. En af knasterne var at forstå den nye lovgivning. Hvem beslutter, hvornår en
patient skal indlægges, er færdigbehandlet og kan udskrives. Nyt for os, at kommu-
nerne er med til at bestemme. Det ville vi have til at fungere godt. Det synes jeg, at
vi er lykkedes med. (Regional interviewdeltager)
Som indikeret i citaterne har det også været prioriteret at involvere kommunerne i de enkelte
arbejdsgrupper. Det fremgår videre, at især Københavns Kommune, som qua sin størrelse og
befolkningssammensætning har en særlig aktie i de særlige pladser, har spillet en væsentlig
og gennemgående rolle i udviklingssamarbejdet.
Der blev gennemført en grundig informationsproces i forbindelse med åbningen af de særlige
psykiatripladser. Interviewpersonerne vurderer også, at der generelt set er et godt kendskab til
muligheden for at henvise til de særlige pladser, hvilke kriterier der skal være opfyldt, samt
hvad et ophold indebærer.
Ved opstarten blev der også gjort en særlig indsats for, at finde en fælles operationel forståelse
for målgruppen og visitationskriterierne til de særlige pladser, i gang. Som illustreret nedenfor,
oplevede interviewdeltagerne i starten det borgerrettede arbejde som en udviklingsopgave
med mange ubekendte, men det fremgår også, at samarbejdet om at finde de rette borgere og
samarbejdsrutiner har været godt:
Vi skulle finde fire borgere, som var i målgruppen for pladserne, til at starte med.
Det var svært i starten. Det tog tid at finde ud af, hvad det var for et sted, som man
skulle overtale borgerne til. Visitationskriterierne var også strammere i starten, end
de er nu. Vi brugte meget tid på at finde ud af, hvordan man skulle fortolke de en-
kelte kriterier. Det var learning by doing. Det har taget tid at komme helt op i gear,
men der har været en fin opadgående kurve og en rigtigt god dialog med regionen.
Det hjælper at være en gennemgående person, som er med i visitationsforummet
igen og igen. Det giver en fælles forståelsesramme, og regionen har været gode til
at lytte til vores input. (Kommunal interviewdeltager)
På interviewtidspunktet var der stadig seks kommuner, der ikke havde henvist borgere til de
særlige pladser, og yderligere en håndfuld kommuner, der kun havde haft få forløb (jf. Tabel
2.5). Det fremgår i den forbindelse, at der er en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse
og manglende brug af de særlige pladser, således at det primært er de store kommuner, der
henviser. Da der også har været en del udskiftninger i kommunalt regi i forhold til, hvilke fag-
personer der arbejder med målgruppen af borgere, ser interviewpersonerne et behov for at
16
gentage informationsindsatsen – og især målrette den til kommuner med sporadiske eller slet
ingen erfaringer fra samarbejdet med de særlige pladser.
2.4 Den interne organisering af de særlige pladser
Rekruttering af de rette medarbejdere og udvikling af behandlingsindholdet på de særlige plad-
ser har udgjort en væsentlig udviklingsopgave, der under opstarten også blev kompliceret af
et stort tidspres, som illustreret i nedenstående citat:
Vi var under et stort politisk tidspres grundet de rammer, der var givet for etablering
af pladserne. Der var lidt en tendens til, at man hyrede efter ’arme og ben’ og ikke
så meget efter ’hoveder’, og det gav mange problemer efterfølgende. (Regional in-
terviewdeltager)
Det har således været et problem, at det ikke lykkedes at rekruttere tilstrækkeligt fagstærke
medarbejdere i starten, hvilket efterfølgende ledte til udfordringer med medarbejderudskiftning,
sygemeldinger og episoder, hvor konflikter mellem personale og borgere eskalerede. Den nu-
værende ledelse har derfor haft en væsentlig opgave med at genbesætte stillinger med de
rette medarbejdere, udvikle fagligheden og det tværfaglige samarbejde samt med at ændre det
negative perspektiv på de særlige pladser, som mange samarbejdsparter havde fået under
opstarten. Det fremgår i den forbindelse af interviews, at der i dag er en stabil og kvalificeret
medarbejdergruppe på de særlige pladser, samt at de interviewede samarbejdsparter generelt
set oplever et højt fagligt niveau på de særlige pladser. Men interviewpersonerne lægger også
vægt på, at der en anden gang bør være sat mere tid af til forberedelse og gradvis opstart og
udbygning af kapaciteten, når der startes et helt nyt tilbud.
2.4.1 Erfaringer med en helhedsorienteret tilgang og misbrugsbehandling
Rammerne for ophold på de særlige pladser, samt indhold og opbygning af den tværfaglige
indsats har udgjort en kompleks udviklingsopgave. Særligt den tværfaglige indsats, hvor der
samtidigt er fokus på misbrugsbehandling, psykiatrisk og somatisk udredning og behandling af
borgerne, har udgjort et indsatsområde, der skulle defineres og udvikles fra bunden. Det frem-
går i den forbindelse at:
Vi har ikke knækket nødden i forhold til misbrugsbehandling. Vi har nogle gode mo-
deller for samarbejdet med kommunerne på det ikke-psykotiske område, som vi
gerne vil kopiere over til de særlige pladser. Der er personale med kompetencer
inden for misbrugsbehandling på de særlige pladser, men også vigtigt med samar-
bejde til det, som borgeren skal ud til. Borgerne har adgang til alkohol og stoffer i
lokalområdet. Der er borgere, som ikke har misbrugsproblemer på vores særlige
pladser. Vi prøver at skille patienterne ad på afdelingen, sådan at dem, som ikke
har misbrugsproblemer eller forsøger at komme ud af et misbrug, ikke konfronteres
med det dagligt. Det har vi fysisk mulighed for. To afdelinger med 16 pladser, som
kan skilles ad. Vi snakker også med patienterne om det – åben dialog. Man kan ikke
samtidig have åbne pladser og nultolerance for misbrug. (Regional interviewdelta-
ger)
17
Som indikeret i citatet, udgør misbrug på og omkring de særlige pladser en udfordring i Region
Hovedstaden. De ansatte er opmærksomme på dette og arbejder med at reducere tilstedevæ-
relsen af stoffer både via aftaler og dialog med borgerne og via visitation og konfiskation. Frem-
adrettet forventes det, at åbningen af de resterende 15 pladser vil give øget mulighed for at
opdele og skærme borgerne, både hvad angår de meget misbrugende og de udadreagerende
borgere. Dette er et behov, som også fremhæves af flere kommunale interviewdeltagere, som
oplever, at der er for meget misbrug på de særlige pladser qua kombinationen af åbne døre og
en stor koncentration af borgere med misbrug.
Der er dog ikke planer om at lukke dørene på de særlige pladser generelt set. Det anses fortsat
også nødvendigt med en stor grad af rummelighed over for borgerne, fordi:
Der er håb for alle mennesker. Vi har sagt, at det ikke skal være os, der opgiver
dem. Det har vi været meget besluttet på. Vi er der for dem – også når de bryder
rammerne. Borgere, som er meget misbrugende – dem har vi ikke udskrevet. Vi
skal være dét håb, som der er for patienten. Ellers bliver vi endnu en brik i et liv med
svigt og mistillid. (Regional interviewdeltager)
Succeskriteriet for de fleste borgere på de særlige pladser knytter sig derfor i højere grad til at
reducere misbruget og få dem væk fra de stoffer, der fx gør dem aggressive, end til at få bor-
gerne helt stoffri.
Det fremgår også, at der er gjort en del erfaringer i forhold til, hvilke typer af borgere der vur-
deres at have bedst udsigt til at profitere af et ophold på de særlige pladser. De positive aspek-
ter, som er nævnt til interview, knytter sig til, hvor længe de har haft deres sygdom og misbrug,
hvor motiverede de er for indlæggelsen, og hvor godt de er forberedt på, hvad opholdet inde-
bærer. Tilsvarende er der erfaringer med typer af borgere, hvor det fremadrettet kan være
relevant at forholde sig mere kritisk til, om der skal bevilges et ophold eller ej. Som eksempler
nævnes igen motivationen, som skal være andet og mere end at få tag over hovedet eller få
mulighed for afsoning i et åbent miljø. Kognitive funktionsnedsættelser, dyssociale person-
lighedsforstyrrelser, stort misbrug evt. kombineret med pushervirksomhed og meget stor grad
af udadreagerende og uforudsigelig adfærd nævnes tilsvarende som forhold, der kan være
svære at håndtere – og opnå progression i forhold til i den åbne ramme, der er omkring de
særlige pladser.
Deltagerne vurderer, at de undervejs er blevet mere opmærksomme på ovenstående forhold,
når de i visitationsforum vurderer, hvilke borgere der skal indstilles til ophold. Det fremgår sam-
tidig, at de nævnte forhold for og imod ikke fungerer som en facitliste, men som en del af
helhedsvurderingen og dialogen i visitationsforum.
Psykiatrisk udredning og behandling fylder meget på de særlige pladser. Muligheden for kor-
rekt medicinering af borgerne fremhæves som et af de vigtigste elementer i forhold til at stabi-
lisere borgerne – og derfor også som et vigtigt opmærksomhedspunkt i udslusningsprocessen
med henblik på at opretholde den igangsatte behandling ude i kommunalt regi. Den lange op-
holdstid og de stabile rammer omkring patienten fremhæves i den forbindelse som et element,
der positivt adskiller de særlige pladser fra øvrige tilbud i den regionale psykiatri. Dette gælder
tilsvarende i forhold til udredning og behandling af borgernes somatiske sygdomme, der fylder
mere end forventet, fordi mange har fremskreden sygdom, der ikke er udredt og behandlet.
Pladserne har derfor en relativt høj normering af sygeplejersker og læger med somatisk bag-
grund tilknyttet for at understøtte denne del af behandlingen.
18
2.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum
2.5.1 Indstilling af borgere og opstart af forløb
Figur 2.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Hovedstaden.
Figur 2.2 Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Hovedstaden
Kilde: https://www.psykiatri-regionh.dk/centre-og-social-tilbud/Psykiatriske-centre/Psykiatrisk-Center-Nordsjaelland/Un-
dersoegelse-og-behandling/saerlige-pladser-i-psykiatrien/For-fagfolk/Sider/Visitation-til-en-s%C3%A6rlig-
plads.aspx
Arbejdsgange og tidsfrister i Figur 2.2 afspejler den fælles overordnede forløbsbeskrivelse, der
blev udarbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser. Det fremgår
af interviewene, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold
følger den beskrevne samarbejdsmodel.
Interviewdeltagerne peger på, at indstilling af en borger – især hvis de kommunale medarbej-
dere ikke har rutine i forhold til de særlige pladser – er en omfattende opgave, hvor mange
oplysninger skal indsamles og koordineres på tværs af systemer og eksisterende behandlings-
planer o.l. Derfor ses et fremadrettet potentiale i at optimere arbejdsgangene med henblik på
at mindske overlap mellem fx de eksisterende beskrivelser og handleplaner for borgerne og
den samlede plan, der anvendes til at koordinere samarbejdet om borgerens ophold på de
særlige pladser.
Oplevelsen er til gengæld også2, at der over tid er udviklet et velfungerende samarbejde i og
omkring visitationsforum, som bl.a. understøttes af:
▪ et tværsektorielt samarbejde om udformningen af kommunernes indstillinger til visitations-
forum, samt at psykiatrien har udviklet arbejdsgange, der gør relevant information om bor-
gernes forløb i psykiatrien tilgængelig for den kommune, der indstiller
▪ at kommunerne ofte har en indledende kontakt med sekretariatet for visitationsforum og/el-
ler de særlige pladser, hvor det drøftes, om borgeren er i målgruppen for de særlige plad-
ser
▪ at der er mulighed for vejledning og dialog om fx de oplysninger, der skal indsendes, hvor-
med kvaliteten af indstillingerne understøttes.
De ansatte er ligeledes i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres oplevelse af sam-
arbejdet mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de ansatte oplever, at
samarbejdet omkring visitation er godt, jf. Figur 2.3. Henholdsvis 84 % og 71 % af de ansatte i
kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet
med henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige pladser i
psykiatrien fungerer godt. Der ses en tendens til, at de ansatte i kommunerne har en mere
2
Som også afdækket i Implements evaluering af de særlige pladser i Region Hovedstaden.
19
positiv oplevelse af samarbejdet end de ansatte i regioner. 44 % af de ansatte i kommunerne
er ”meget enige” i, at samarbejdet er godt, mod 16 % af de ansatte i regionen. Endvidere har
8 % af de ansatte i kommunerne svaret, at de er ”uenige” i, at samarbejdet om visitation er
godt, mens 11 % og 4 % af de ansatte i regionen har svaret, at de er ”uenig” eller ”meget uenig”
i, at samarbejdet er godt. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de almindelige ansatte
på de særlige pladser sjældent er involverede i selve visitationsarbejdet, og repræsentationen
fra afdelingen i visitationsforum foregår på ledelsesniveau.
Figur 2.3 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regi-
onen om visitation af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt.
Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Indstillingerne fra kommunerne vurderes med afsæt i ovenstående generelt at være i en god
kvalitet, som understøtter en god faglig dialog og vurdering af indstillede borgere. Dialogen i
visitationsforum beskrives videre som en ligeværdig og tværfaglig dialog, hvor deltagernes for-
skellige udgangspunkt spiller godt sammen i forhold til at vurdere borgeren jf. de to nedenstå-
ende interviewuddrag:
Jeg har set det som et forum, hvor man har haft mulighed for at drøfte borgerne
åbent. Tid og mulighed for at italesætte, hvordan man fx ser på borgerens motiva-
tion. (Regional interviewdeltager)
Jeg er fuldstændig enig. Upåklageligt samarbejde. Det har udviklet sig over tid. I
starten var vi meget nede i detaljen. Næsten grøn dug på bordet. Efterhånden som
personlige relationer er opbygget: Mulighed for at udtrykke tvivl. Der er skabt et rum
for en rigtig god faglig drøftelse. (Kommunal interviewdeltager)
Der nævnes ikke eksempler på uenighed om, hvorvidt en borger skulle indstilles eller have
afslag. Som afspejlet i nedenstående citat peger flere også på samarbejdet i visitationsforum
som noget særligt, der kan være potentiale for at overføre til andre sammenhænge:
Dialogen handler også om at finde ud af, hvordan man får mest ud af opholdet. Det
at sikre en fleksibel borgernær løsning – den er visitationsforummet også med til at
løfte, selvom det ikke ligger i konstruktionen. Det fungerer ret godt ud fra de rammer,
som der er. (Kommunal interviewdeltager)
16%
44%
55%
40%
11%
8%
4% 14%
8%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
20
2.5.2 Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås. De ansatte oplever gene-
relt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der
arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 2.4. Henholdsvis 76 % og 86 % af de ansatte i kommuner
og i regionen har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at den samlede plan for
borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål.
Der ses en tendens til, at de ansatte i regionen er lidt mere positive over for planen end de
ansatte i kommunerne. Således er det kun 2 % af de ansatte på de særlige pladser, som har
tilkendegivet, at de er uenige i, at den samlede plan sikrer en helhedsorienteret indsats, mens
12 % og 8 % af de ansatte i kommuner har tilkendegivet, at de er henholdsvis ”uenige” og
”meget uenige” her i.
Figur 2.4 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om den samlede plan1
for borgeren er med til at sikre en
helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Note: 1
Den samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsene, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Det fremgår af interviewene, at den samlede plan udarbejdes som forudsat ved opstarten af
forløb, samt at den fungerer som det samlende dokument i forhold til samarbejde og koordine-
ring undervejs i forløbet. Som illustreret nedenfor, er der dog også forskellige perspektiver på,
hvilken rolle planen spiller for det enkelte forløb i kommunalt regi:
Det er meget individuelt, hvordan man bruger planen i forhold til samarbejdet. Nogle
bruger den rigtig meget, for andre er den et nødvendigt onde. Mit indtryk er ikke, at
planen er super vigtig for, om forløbet bliver en succes. Grundlaget for, hvorvidt
forløbet bliver en succes, bliver lagt allerede i visitationsforummet. Man kan godt
have et godt samarbejde uden at have en samlet plan. (Kommunal interviewdelta-
ger)
I forlængelse heraf, fremstår det også som et fremadrettet opmærksomhedspunkt, hvordan
arbejdet med den samlede plan kan optimeres og herunder, hvordan oplysninger fra psyki-
atrien og Kriminalforsorgen kan indarbejdes i planen på en enkel måde, der aflaster de kom-
munale sagsbehandlere.
27%
24%
59%
52%
2%
12% 8%
13%
4%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
21
Samarbejdet under opholdet vurderes positivt af de ansatte, jf. Figur 2.5. Henholdsvis 64 % og
79 % af de ansatte i kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på de særlige
pladser i psykiatrien fungerer godt. En større andel af de ansatte i regionen end i kommunen
har således en positiv oplevelse af samarbejdet under opholdet, hvilket er modsat oplevelsen
af samarbejdet omkring visitation, hvor en større andel af de kommunale fagpersoner havde
en positiv oplevelse af samarbejdet.
Figur 2.5 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regi-
onen under opholdet på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Dialogen om borgernes progression i visitationsforum og det tværfaglige udgangspunkt for be-
slutningerne om borgernes ophold og udslusning fremhæves ligeledes som et positivt element
på tværs af interviews, som illustrereret i nedenstående citat:
Noget unikt er også, at det er visitationsforum, der skal tage stilling til, om forløbet
afsluttes – ikke den enkelte overlæge. Den brede tværfaglige vurdering er en virkelig
spændende konstruktion, der gør en stor forskel. Borgerne er så vant til at blive
afvist og afsluttet. Med de særlige pladser får de en reel chance til, og når det så
ikke går, foretages der en grundig vurdering af, hvad alternativet så skal være. (Re-
gional interviewdeltager)
2.5.3 Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. De regionale og kom-
munale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 2.6 neden-
for.
16%
20%
63%
44%
9%
16% 4%
13%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
22
Figur 2.6 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regi-
onen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud
i kommunen fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Det fremgår af Figur 2.6, at henholdsvis 44 % og 68 % af de ansatte i kommuner og i regionen
har svaret, ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne
eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i kommu-
nen fungerer godt. Der ses således en tendens til, at de regionalt ansatte vurderer samarbejdet
om udslusning mere positivt end de kommunalt ansatte. Det fremgår samtidig, at samarbejdet
om udslusning vurderes mindre positivt end samarbejdet omkring visitation og den løbende
opfølgning under opholdet.
Forklaringen på den højere andel af ”ved ikke”-svar skal formodentlig findes i manglende erfa-
ring hos de ansatte med udslusning af borgere fra de særlige pladser, hvilket også forklarer
den højere andel af ”ved ikke”-svar hos ansatte i kommunerne3. Hvis der tages højde for den
større andel af ”ved ikke”-svar, ses der dog stadig en tendens til en større negativ vurdering af
samarbejdet om udslusning af borgere fra de særlige pladser end ved samarbejdet omkring
visitation og under opholdet hos de kommunalt fagpersoner.
Spørgeskemaets resultater flugter med resultaterne fra interviewundersøgelsen. Her fremgår
det, at samarbejdet om at sikre gode overgange på den ene side fungerer godt og understøttes
af dialogen i visitationsforum. Det fremgår videre, at de typiske udslusningsforløb tager to til
seks måneder, når det lykkes at finde de rigtige tilbud til borgerne. På den anden side er der
også tale om en vanskelig overgang, hvor det i mange tilfælde er vanskeligt at finde tilbud, der
kan rumme borgerne efter endt ophold:
De borgere, som vi får ind, har typisk været fejlplacerede i det tilbud, som de kom
fra, eller de har slet ikke haft et tilbud. Det tager derfor tid at finde et tilbud til bor-
gerne i forbindelse med udslusning. Der er også stor forskel på kommunerne i for-
hold til de tilbud, som de stiller til rådighed. (Regional interviewdeltager)
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet
3
28 % af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om samarbejde om udslusning, mod 8 % og 16 %
for spørgsmålene om samarbejdet omkring visitation og under opholdet. Tilsvarende har 21 % af de ansatte i regionen
svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om samarbejde om udslusning, mod 8 % og 16 % for spørgsmålene om samarbejdet
omkring visitation og under opholdet.
16%
16%
52%
28%
11%
16% 12%
21%
28%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
23
bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har tilstrækkelige tilbud til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som
er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde en evt. positiv opnået
udvikling. Omkring halvdelen af de ansatte i kommunerne oplever ikke, at deres kommune har
et tilstrækkeligt tilbud (52 % negative svar), mens 32 % har tilkendegivet, at de er ”enig” eller
”meget enig” i, at kommunen har tilstrækkelige tilbud, jf. Figur 2.7. Der ses en tendens til, at en
lidt større andel af de ansatte i regionen oplever, at kommunerne i regionen har tilstrækkelige
tilbud. Således har 34 % og 4 % af de regional ansatte svaret, at de er henholdsvis ”enige”/”me-
get enige” i, at kommunerne har tilstrækkelige tilbud. Cirka 1/6 og 1/5 af henholdsvis de ansatte
i kommunerne og i regionen har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om tilstrækkelige tilbud.
Figur 2.7 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud1
til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Note: 1
Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Resultaterne fra spørgeskemaet afspejler igen resultaterne fra interviewundersøgelsen, hvor
informanterne på tværs af interviews og sektorer ser et behov for nye kommunale – eller evt.
regionale tilbud – der kan rumme de dårligste borgere. Det fremhæves desuden positivt, at
nogle kommuner (fx Frederiksberg og København) er gået i gang med at etablere sådanne
tilbud.
Det fremgår videre, at de særlige pladser har en individuel og meget fleksibel tilgang til at
understøtte overgangen til et nyt tilbud, når borgerne skal udskrives. Det indebærer bl.a. mu-
lighed for en gradvis overgang, hvor borgeren over en periode besøger sit nye hjem og er med
til at købe møbler og indrette den nye bolig. I overgangsperioden kan der også være mulighed
for at overnatte både på det nye tilbud og på sin særlige plads, hvis det vurderes nødvendigt.
Det fremgår i den forbindelse, at der ses et potentiale for at systematisere udslusningsforløbet
og borgernes involvering i dette med et rehabiliterende sigte.
2.5.4 Opsummering
Dette afsnit har vist, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Hovedstaden generelt
har en positiv oplevelse af samarbejdet omkring borgeren. En større andel af de kommunalt
4%
8%
34%
24%
32%
40%
9%
12%
21%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
24
ansatte end de ansatte i regionen oplever samarbejdet omkring visitation positivt (84 % mod
71 %), mens de ansatte i regionerne er mere positive over for samarbejdet under opholdet
(64 % mod 79 %) og om udslusning af borgere (44 % mod 68 %). En større andel af de ansatte
har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om udslusning af borgere end ved de andre samarbejds-
spørgsmål, hvilket må formodes at kunne tilskrives manglende erfaring hermed. De ansatte
har yderligere en positiv oplevelse af, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en
helhedsorienteret indsats (kommunerne: 76 %, regionen: 86 %).
Der fremstår til gengæld også som en udfordring, af der mangler tilstrækkelige tilbud i kommu-
nerne til borgerne efter opholdet. 52 % af de kommunale fagpersoner oplever således ikke, at
deres kommune har et tilstrækkeligt tilbud mod 41 % af de regionale fagpersoner.
2.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
2.6.1 Ommærkning af pladser
Muligheden for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser er endnu ikke taget i anvendelse
i Region Hovedstaden. Dels fordi der siden sommeren 2020 har været fuld belægning, dels
fordi de sidste 15 pladser endnu ikke er åbnet. Regions Hovedstadens Psykiatri har imidlertid
besluttet at ommærke 5 pladser i 2021.
2.6.2 Justering af visitationskriterier
Interviewpersonerne på medarbejderniveau er bredt set tilfredse med de justeringer af visitati-
onskriterierne, der blev indført i sommeren 2019 for at bedre udnyttelsen af de særlige pladser.
Det fremgår således, at det var Region Hovedstaden, som var med til at formulere ønsket om
ændrede visitationskriterier, samt at de revisioner, der endte med at blive meldt ud, var i god
overensstemmelse med den tolkning og praksis, der var etableret i visitationsforum i Region
Hovedstaden.
2.6.3 Henvisning via behandlingspsykiatrien
Region Hovedstaden anvender muligheden for at henvise til de særlige pladser fra behand-
lingspsykiatrien. Både de regionale og kommunale interviewdeltagere er i den forbindelse op-
mærksom på, at der skal være en dialog, hvor borgerens handlingskommune siger god for
forløbet, inden psykiatrien indstiller borgere til visitationsudvalget.
De kommunale medarbejdere vurderer, at det generelt er relevante henvisninger, der kommer
fra behandlingspsykiatrien, men de er samtidigt opmærksomme på, om der via de regionale
henvisninger er åbnet op for en uhensigtsmæssig opgaveglidning. Som illustreret i nedenstå-
ende citat, er der også eksempler på, at behandlingspsykiatrien ikke i alle tilfælde får prioriteret
den forudgående dialog med kommunen i tilstrækkelig grad:
Vi er opmærksom på, at der ikke sker opgaveglidning. Den balancerer på en
knivsæg nogle gange. Det skal være de borgere, hvor kommunen ikke har andre
løsninger. Opgaven er at finde en løsning til de allerfarligste borgere, som kommu-
nen ikke har andre tilbud til. […] Nogle gange er regionen for hurtig på aftrækkeren
og anmoder om indstilling inden dialog med kommunen. Det er en meget uheldig
25
situation, hvis kommunen skal afvise en borger, som er indstillet af visitationsforum.
(Kommunal interviewdeltager)
På det strategiske niveau i kommunerne ses ovenstående til gengæld som et eksempel på, at
de særlige psykiatripladser ikke lever op til formålet om at fungere som et tilbud, der hjælper
de kommunale botilbud. Oplevelsen er i stedet, at de særlige pladser er ved at udvikle sig til
en kommunalt finansieret bufferkapacitet for behandlingspsykiatrien. Den nye praksis med et
stigende antal henvisninger fra behandlingspsykiatrien ses også som en illustration af det ulige
forhold mellem psykiatrien og kommunerne, fordi det er psykiatrien, der beslutter, hvornår en
borger er færdigbehandlet. Oplevelsen er derfor, at kommunerne stilles i en situation, hvor de
er tvunget til at sige ja til et ophold på de særlige pladser, fordi psykiatrien i de tilfælde, hvor
kommunen ikke kan stille med et tilbud til borgeren, vil opkræve færdigbehandlingstakst sam-
tidigt med, at kommunen risikerer at betale tomgangstakst til de særlige pladser.
Vurderingen på det strategiske niveau er derfor, at de særlige pladser i højere grad anvendes
som følge af den valgte finansieringsmodel, hvor kommunerne er tvunget til at betale for tilbud-
det, uagtet om det anvendes eller ej, end fordi der er tale om et relevant tilbud, der efterspørges
af kommunerne. Fra det strategiske niveau i kommunerne efterspørges derfor en fremadrettet
finansieringsmodel hvor drifts- og økonomiansvaret entydigt placeres under behandlingspsy-
kiatrien.
2.7 Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Hovedstaden. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne,
men der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen samt resultater fra tidligere
gennemført evaluering af de særlige pladser i Region Hovedstaden.
2.7.1 Oplevet relevans
Hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 2.8. Relevant tilbud betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 84 % og 91 % af de ansatte i
kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug. De regionale fagpersoner synes at have en mere positiv
oplevelse af relevansen af tilbuddet end de kommunale fagpersoner. Over halvdelen (61 %) af
de regionale fagpersoner har således svarer, at de er ”meget enige” i, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, mod 28 % af de kommunale fagpersoner.
26
Figur 2.8 De ansatte i Region Hovedstaden og i kommuner i Region Hovedstadens ople-
velse af, om de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud1
for udsatte
borgere, som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formo-
des at have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer,
fx misbrug. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Note: 1
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
2.7.2 Helhedsorienteret tilgang til borgeren
De fleste af de ansatte oplever, at de særlige pladser lykkes med at tilbyde en helhedsoriente-
ret tilgang til borgeren, jf. Figur 2.9. Den positive oplevelse er mere udtalt hos de regionale
fagpersoner end de kommunale fagpersoner. Henholdsvis 64 % og 80 % af de kommunale og
regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rum-
mer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehand-
ling. Mens henholdsvis 24 % og 19 % af de kommunale og regionale fagpersoner har tilkende-
givet, at de var ”uenige”/”meget uenige” i udsagnet.
Figur 2.9 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en
helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behand-
ling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
61%
28%
30%
56%
5%
12%
4%
4%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
32%
20%
48%
44%
14%
20%
5%
4% 12%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
27
2.7.3 Oplevet udbytte under opholdet
Særligt de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at
stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet, jf. Figur 2.10. 81 % af de regionale fag-
personer har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige pladser i psyki-
atrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse under opholdet mod 60 % af de
kommunale fagpersoner.
Figur 2.10 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabili-
sere borgernes psykiske lidelse under opholdet. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andel af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproble-
mer under opholdet, er lavere end for effekten på psykiske lidelser. Henholdsvis 52 % og 63 %
af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borgernes misbrugsproblemer
under opholdet, jf. Figur 2.11. Det skal bemærkes, at ca. hver fjerde respondent fra kommu-
nerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 2.11 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mind-
ske borgernes misbrugsproblemer under opholdet, dvs. at borgerne enten
mindsker deres misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hen-
sigtsmæssig måde. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
29%
32%
52%
28%
13%
28%
4%
4%
4%
8%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
11%
12%
52%
40%
20%
12%
13%
12%
5%
24%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
28
73 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under opholdet, mod
tilsvarende 60 % af de kommunale fagpersoner, jf. Figur 2.12. Igen skal det bemærkes, at hver
femte respondent fra kommunerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 2.12 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at redu-
cere borgernes farlighed under opholdet, dvs. at borgerne i højere grad bliver
i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Hovedparten af de regionale fagpersoner (81%) oplever, at de særlige pladser i psykiatrien
bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, jf. Figur 2.13.
Mens 52 % af de kommunale fagpersoner oplever, at pladserne bidrager til at forbedre borger-
nes evne til at mestre hverdagen under opholdet. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at
næsten en tredjedel af de kommunale fagpersoner ikke har været i stand til at besvare dette
spørgsmål.
Figur 2.13 De ansatte i Region Hovedstaden og ansatte i kommuner i Region Hovedsta-
dens oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at for-
bedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, dvs. at bor-
gerne bliver bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og mad-
lavning samt indgå i sociale fællesskaber. Procent
Anm.: N kommune = 25, N region = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
30%
20%
43%
40%
13%
20%
9%
0%
5%
20%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
18%
12%
63%
40%
7%
20%
5% 7%
28%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Hovedstaden
Ansat i en kommune
i Region Hovedstaden
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
29
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. 79 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for bor-
gerne under opholdet, 13 % har svaret at de er ”uenige”/”meget uenige”, og 9 % har svaret
”ved ikke”, jf. Figur 2.14.
Figur 2.14 De ansatte i Region Hovedstadens oplevelse af, at der anvendes ikke eller kun
sjældent tvang over for borgerne under opholdet på de særlige pladser i
psykiatrien. Procent
Anm.: N = 56.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
Flere af interviewpersonerne fremhæver eksempler på positive resultater, som særligt sættes
i relation til borgere, der er på de særlige pladser i længere tid, jf. citaterne nedenfor:
Borgere, som hurtigt ønsker at blive udskrevet igen, profiterer typisk ikke af ophol-
det. Borgere, som bliver på de særlige pladser i længere tid, oplever ofte et løft i
funktionsevne. De fleste borgere misbruger mindre end i de rammer, som de kom-
mer fra. Det er der, det bliver muligt at se, hvad borgeren egentlig kan, når de bliver
stabiliseret. Måske kan borgeren bo i en anden type af botilbud. Det er for alvor en
succes, hvis borgeren kan bo i et tilbud med mindre støtte. (Regional interviewdel-
tager)
Kombinationen af social- og behandlingspsykiatri – det virker. Det er ressourcekræ-
vende, og derfor er det forbeholdt en særlig målgruppe. […] Farlighed fylder rigtig
meget i vurderingen af resultater og tit hænger det sammen med, om opholdet lyk-
kes i forhold til behandling og misbrug. Så bliver borgerens funktionsevne også
bedre, vold og trusler bliver reduceret ligesom anvendelsen af tvang. (Kommunal
interviewdeltager)
2.7.4 Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 2.15 viser de ansatte i kommuner i Region Hovedstadens oplevelse af borgernes udbytte
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.4 Af de seks forhold, som der er spurgt ind til,
4
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
41%
38%
9%
4%
9%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
30
er der flest, der har svaret, at de er ”enig”/”meget enige” i, at de særlige pladser bidrager til at
reducere borgernes farlighed (39 %) efter opholdet. 34 % oplever at henholdsvis borgernes
funktionsniveau og evne til at mestre hverdagen forbedres og misbrugsproblemer mindskes
efter opholdet, mens 33 % oplever at borgerens psykiske lidelse er stabiliseret. En relativt stor
andel af de kommunale fagpersoner synes, at have haft svært ved at vurdere borgernes ud-
bytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gældende for spørgsmålene om borgernes evne til
at mestre hverdagen og anvendelsen af magt, hvor henholdsvis 28 % og 56 % har svaret ”ved
ikke”.
Figur 2.15 Ansatte i kommuner1 i Region Hovedstadens oplevelse af borgernes udbytte
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N = 18.
Note: 1
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser, 2dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde, 3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter, 4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
2.7.5 Behov for viden om de langsigtede resultater
Region Hovedstaden har i samarbejde med Implement og udvalgte kommuner i 2020 udarbej-
det en evaluering, der samler op på de hidtidige erfaringer fra samarbejdet om de særlige
pladser5. Evalueringen undersøger på patientniveau, hvilke typer af borgere der indlægges på
de særlige pladser, årsager til frafald før og under forløbet, samt hvilke boformer borgerne
kommer fra og udskrives til efter endt ophold. Endvidere indgår en vurdering af det kortsigtede
udbytte på patientniveau med afsæt i de foreløbige erfaringer fra de 66 borgere, der på tids-
punktet for evalueringen havde påbegyndt et ophold, samt de 37 borgere, der havde afsluttet
et ophold. Evalueringens vurdering af de kortsigtede resultater fremgår af boksen nedenfor.
Resultaterne af Region Hovedstadens egen evaluering af de særlige psykiatripladser
Vurderingen af de kortsigtede resultater var, at flertallet af ophold på de særlige pladser fører til gode
resultater, idet der opnås almindelige funktionsevneforbedringer, samtidig med at udadreagerende ad-
færd og misbrugs reduceres. For flertallet af borgerne er der tale om mindre forbedringer, og for et
mindre antal borgere er der opnået meget store forbedringer. Det fremgår i forlængelse heraf, at der
fortsat er for få afsluttede forløb og for kort tidsperiode til, at det er muligt at vurdere de langsigtede
5
Afrapportering af evaluering: Faglige mål for de særlige pladser. Implement Consulting Group, 28. september 2020.
31
resultater systematisk. Det fremhæves derfor som en vigtig fremadrettet udviklingsopgave at skabe
denne viden i takt med, at det nødvendige datagrundlag etableres.
Interviewpersonernes perspektiver på de resultater, der opnås på de særlige pladser, er de
samme, som blev afdækket i Implements evaluering – jf. boksen ovenfor. Det fremgår i forlæn-
gelse heraf, at der især i kommunerne er en vis frustration over den manglende viden om de
langsigtede resultater, samt en bekymring for, om der kun opnås små og kortvarige forbedrin-
ger for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb:
Det interessante for kommunerne er, hvad der sker efter opholdet. Der er billedet
mere broget. Vi har ikke haft borgere ude så længe endnu, så vi har ikke så god
viden om, hvordan det går borgerne på lidt længere sigt. (Kommunal interviewdel-
tager)
2.7.6 Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at kommunale og regionale fagpersoner i Region Hovedstaden, som
har besvaret spørgeskemaet, i overvejende grad har en positiv oplevelse af de særlige pladser
i forhold til relevans og tilstrækkelighed. Hovedparten af de ansatte oplever således, at de
særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud (84 % i kommunerne og 91 % i regionen), og
de fleste oplever også, at de er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren
(kommunerne: 64 %, regionen: 70 %).
Særligt de regionale fagpersoner – men også de kommunale fagpersoner – oplever, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse (region 81 %,
kommune 60 %), reducere farlighed (region 73 %, kommune 60 %) samt forbedre borgerens
evne til at mestre hverdagen (region 81 %, kommune 52 %) under opholdet. Mens en lavere
andel af respondenterne oplever, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugspro-
blemer under opholdet (region 63 %, kommune 52 %). Endvidere oplever 79 % af de regionale
fagpersoner, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet.
Lidt under halvdelen af de kommunale fagpersoner i Region Hovedstaden, som har svaret på
spørgeskemaet, og som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold
på de særlige pladser, oplever, at de særlige pladser bidrager til at reducere borgerens farlig-
hed efter opholdet (39 %). 34 % oplever, at henholdsvis borgerens funktionsniveau forbedres
og misbrugsproblemer mindskes efter opholdet, mens 33 % oplever, at borgerens psykiske
lidelse er stabiliseret. En relativt stor andel af de kommunale fagpersoner synes at have haft
svært ved at vurdere borgernes udbytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gældende for
spørgsmålene om borgernes evne til at mestre hverdagen og anvendelsen af magt, hvor hen-
holdsvis 28 % og 56 % har svaret ”ved ikke”.
Interviewundersøgelsen bekræfter fundene i spørgeskemaundersøgelsen. Det fremgår endvi-
dere af interviewene, at der især i kommunerne er en vis frustration over den manglende viden
om de langsigtede resultater, samt en bekymring for, om der kun opnås små og kortvarige
forbedringer for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb.
32
3 De særlige psykiatripladser i Region Sjælland
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Sjælland. Kapitlet
er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region Sjælland,
resultaterne fra det udsendte spørgeskema og de tilsendte økonomi- og aktivitetsdata.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
3.1 Placering og ibrugtagning
Region Sjællands særlige psykiatripladser består af to afsnit, der begge er placeret som en del
af psykiatrien på Oringe i Vordingborg. De første 7 pladser åbnede 1. juni 2018, og december
2018 åbnede afsnittet med de resterende 16 pladser. Planen var i udgangspunktet at anvende
det lille afsnit med de 7 pladser som et udslusningsafsnit, men grundet høj belægning har det
ikke været muligt. De to afsnit er derfor organiseret ens, både hvad angår strukturen for bor-
gernes forløb samt indhold og opbygning af udredning, behandling og aktiviteter under ophol-
det.
3.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på
kvantitative data)
3.2.1 Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
Region Sjælland oprettede 7 særlige pladser i andet kvartal 2018, og fra fjerde kvartal 2018 og
frem har de haft 23 særlige pladser. Tabel 3.1 viser kapacitetsudnyttelse af de særlige pladser
i Region Sjælland. Af tabellen fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen har været stigende igen-
nem perioden, og at belægningsprocenten i 2020 gennemsnitlig var på 84 %. Region Sjælland
har ikke ommærkede pladser, men i fjerde kvartal 2020 har de grundet arbejdsmiljømæssige
udfordringer, rekrutteringsvanskeligheder og af sikkerhedsmæssige hensyn midlertidigt redu-
ceret antallet af særlige pladser i drift fra 23 til 16 pladser. Dette er der taget højde for ved
beregning af belægningsprocenten, idet de er beregnet ud fra antal pladser i drift. Belægnings-
procenten er generelt forholdsvis høj i Region Sjælland. Belægningsprocenten og antal sen-
gedage, som fremgår af Tabel 3.1, viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocen-
ten, da der i disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på de særlige pladser,
med som fx midlertidigt er overflyttet til behandling på anden hospitalsafdeling, men hvor der
stadig er ”reserveret en plads” til borgeren på de særlige pladser. Som supplement til kvartals-
belægningsprocentopgørelsen i Tabel 3.1, er der derfor indhentet data fra Region Sjælland
vedrørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. december for at
se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed, end de kvartalsmæssige opgørelser
indikerer. På de respektive to dage i 2019 var der henholdsvis 3 og 0 ledig/e plads/er, mens
der var 4 og 2 ledige pladser i 2020 på de to datoer, hvilket svarer til en belægningsprocent på
henholdsvis 87,0 %, 100 %, 82,6 % og 91,3%. For 3 ud af de 4 dage er belægningsprocenten
33
således højere end den afrapporterede gennemsnitlige belægningsprocent for 2. og 4. kvartal.6
Om denne forskel kan tilskrives en generel fluktuation i belægningsprocenten (dvs. at kvartals-
gennemsnittet dækker over dage med højere og lavere belægningsprocent), eller om forskellen
er udtryk for, at der er pladser reserveret til patienter, som midlertidigt er indlagt på en anden
hospitalsafdeling, eller endnu ikke har startet deres ophold, er imidlertid ikke muligt at afgøre
på baggrund af data.
6
Belægningsprocenten er 82,6 % d. 30. juni 2020, mens den samlet belægningsprocent for 2. kvartal 2020 er 85 %
34
Tabel 3.1 Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Sjælland
2018 2019 2020
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2018 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2019 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2020
Antal oprettede pladser 0 7 7 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 231
23
Antal ommærkede pladser2
- - - - - - - - - - - - - - -
Antal unikke borgere 0 3 6 15 16 18 20 23 23 27 23 22 19 16 25
Antal sengedage – indlæggelse 0 44 381 821 1.246 1.259 1.656 1.741 1.921 6.577 1.739 1.772 1.267 1.209 5.987
Belægningsprocent* - 21 % 59 % 72 % 62 % 66 % 79 % 82 % 91 % 78 % 84 % 85 % 86 % 82 % 84 %
Gennemsnitlig indlæggelsestid
på afsluttede forløb (dage) 0 - - - - 29 0 182 309 176 354 501 518 337 470
Note: 1Region Sjælland har midlertidigt reduceret antallet af særlige pladser i drift fra 23 til 16 pladser. Regionen har ikke ommærket nogen af de særlige pladser. Der er tale om en ekstraordinær situation,
og regionen forventer, at pladserne bliver åbnet igen i begyndelsen af 2021. 2
Ordningen omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020; Region Sjælland har ikke ommærket nogle
pladser i 2020.
*Belægningsprocenten er beregnet ud fra antal sengedage/normerede dage (pr. kvartal). Belægningsprocenten er beregnet ud fra antal pladser i drift.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner for årene 2018-2020.
35
Tabel 3.1 viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb er steget markant
fra 2019 til 2020. Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 470 dage, mens den
gennemsnitlige indlæggelsestid i 2019 var 176 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæg-
gelsestid skal ses i lyset af den generelle lange varighed af ophold på de særlige pladser, og
at vi kun har observationer for 3 år. Den observerede øget indlæggelsestid i 2020 sammenlig-
net med 2019 er dermed et udtryk for, at borgere indskrevet i 2018 og 2019 med lange ophold
udskrives i 2020, mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for 2019 reflekterer borgere med
kortere forløb, dvs. er blevet indlagt i 2018/2019 og udskrevet i 2019. Grundet for kort opfølg-
ningstid er det ikke meningsfuldt at fortolke på de gennemsnitlige indlæggelsestider for 2018
som følge af, at pladserne først blev oprettet i 2018. Det skal yderligere bemærkes, at den
lange indlæggelsestid for nogle borgere skyldes, at kommunerne ikke kan finde et relevant
botilbud til dem7, og dermed ikke den reelle behandlingsvarighed. Processen om at finde rele-
vant botilbud kan således i nogle tilfælde af forskellige årsager være meget langstrakt, og der
er eksempel på, at en borger har ventet mere end 8 måneder på at få et botilbud. Varigheden
af indlæggelsestiden og fordelingen heraf uddybes yderligere senere i afsnit 3.2.3.
3.2.2 Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Det årlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Sjælland har
været faldende i perioden 2018-2020 fra 23 årlige anmodninger til 7 årlige anmodninger i 2020,
jf. Tabel 3.2. Alle anmodninger er kommet fra kommunen. En enkelt anmodning er blevet afvist
uden behandling, og tre anmodninger er blevet trukket tilbage. Andelen af modtagne anmod-
ninger, som er indstillet af visitationsforum, er generelt faldende i perioden 2018-2020. I 2020
blev 50 % af de modtagne anmodninger indstillet af visitationsforum. Tendensen med faldende
andel af indstillinger af visitationsforum skal ses i lyset af det generelt lavere antal af anmod-
ninger i 2020, hvorved en enkelt afvisning har stor betydning for andelen af indstillede anmod-
ninger.
Tabel 3.2 Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Sjælland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal anmodninger modtaget, i alt 8 15 7 11 5 2
Heraf fra kommuner 8 15 7 11 5 2
Heraf fra region 0 0 0 0 0 0
Antal anmodninger, som er afvist uden
behandling 0 0 0 1 0 0
Antal anmodninger, der er trukket tilbage 1 1 0 0 1 0
Antal anmodninger, som er afvist (ikke
indstillet) af visitationsforum 2 0 2 3 2 1
Antal anmodninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum 5 14 5 7 2 1
Andel af modtagne anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum2
71 % 100 % 71 % 70 % 50 % 50 %
Antal anmodninger, som ved udgangen
af 2020 afventer behandling _ _ _ _ _ 0
Note: 1
Det er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen, 2Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/ (indstillede + afviste anmodninger af visitationsforum).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Sjælland.
7 Når visitationsforummet ved revurdering af en borger vurderer, at visitationskriterierne ikke længere er opfyldt, og borgeren
dermed ikke kan indstilles til fortsat visitation til de særlige pladser, skal kommunen finde et botilbud, som borgeren kan
udvisiteres til. Borgeren forbliver på de særlige pladser, til kommunen har fundet et botilbud til borgeren.
36
Tabel 3.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at borgerne
på de særlige pladser inden opholdet primært kommer fra botilbud/botilbudslignende tilbud el-
ler har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Alle borgere, som er indstillet af visitationsforum
til ophold på de særlige pladser i 2018-2020, er startet på et ophold. I fire af tilfældene blev
borgerne dog tilbudt og accepterede indlæggelse på de særlige pladser i Region Hovedstaden,
grundet manglende ledige pladser i Region Sjælland. Af Tabel 3.1 fremgår det, at 7 borgere,
som blev indlagt på de særlige pladser i 2018 (37 % af 2018 populationen), fortsat ved udgan-
gen af 2020 opholder sig på de særlige pladser.
Tabel 3.3 Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Sjælland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal borgere indstillet af visitati-
onsforum til ophold på de særlige
pladser 5 14 5 7 2 1
Heraf borgere fra botilbud/botil-
budslignende tilbud 2 2 2 4 1 0
Heraf borgere fra psykiatrisk af-
deling 2 8 3 2 1 1
Heraf borgere fra eget hjem 0 1 0 1 0 0
Heraf andre borgere, fx hjem-
løse 1 3 0 0 0 0
Antal borgere, som har startet
ophold på de særlige pladser 5 143
5 74
25
1
Antal borgere, som ved udgan-
gen af 2020 fortsat opholder sig
på de særlige pladser 3 4 3 3 0 1
Antal borgere, som inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet deres
ophold på de særlige pladser 2 8 2 3 1 0
Heraf borgere afsluttet til botil-
bud/botilbudslignende tilbud 1 5 0 1 0 0
Heraf borgere afsluttet til psykia-
trisk afdeling 1 1 2 2 1 0
Heraf borgere afsluttet til eget
hjem 0 0 0 0 0 0
Heraf borgere afsluttet på anden
måde2
0 2 0 0 0 0
Anm.: Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser, men dette har
ikke været tilfældet i Region Sjælland.
Note: 1Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen, 2For eksempel borgere, som har afbrudt ophold og
borgere, der er afgået ved døden, 3
2 af de 14 borgere blev tilbudt og accepterede indlæggelse på de særlige pladser
i Region Hovedstaden, da der på daværende tidspunkt ikke var ledige pladser i Region Sjælland.4
1 af de 7 borgere
blev tilbudt og accepterede indlæggelse på de særlige pladser i Region Hovedstaden, da der på daværende tidspunkt
ikke var ledige pladser i Region Sjælland. 5
1 af de 2 borgere blev tilbudt og accepterede indlæggelse på de særlige
pladser i Region Hovedstaden, da der på daværende tidspunkt ikke var ledige pladser i Region Sjælland.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Sjælland.
Borgere, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de særlige pladser, er
primært blevet afsluttet til botilbud/botilbudslignende tilbud eller til psykiatrisk afdeling, jf. Tabel
3.3. Ingen borgere er indtil videre blevet afsluttet til eget hjem. Afsluttet på anden måde henvi-
ser til, at pt. ikke er afsluttet til psykiatrisk afdeling eller eget hjem – de kan fx have afbrudt
37
deres ophold på de særlige pladser, uden at psykiatrien har fået oplysning om patientens vi-
dere forløb, eller være overgået til et andet socialt tilbud eller forsorgshjem.
3.2.3 Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt har 28 borgere i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Sjælland,
jf. Tabel 3.4. Region Sjælland har ikke haft borgere, der har haft flere forløb på de særlige
pladser. Det er langt overvejende mænd (93 %), som har haft ophold på de særlige pladser i
Region Sjælland i 2018-2020. Tabel 3.4 viser, at gennemsnitsalderen for de borgere, som har
haft ophold på de særlige pladser i Region Sjælland i 2018-2020, er 30,6 år. Gennemsnittet
dækker over en spredning i alder fra 18 til 48 år. 43 % af de borgere, som har været på de
særlige pladser i Region Sjælland i perioden 2018-2020, har en behandlingsdom, jf. Tabel 3.4.
Tabel 3.4 Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Sjælland, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennemsnit-
lig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til år, hvor patienter blev indlagt
2018 2019 2020 TOTAL
2018-2020
Unikke borgere1
16 12 2 30
Antal mænd (%) 14 (88 %) 12 (100 %) 2 (100 %) 28 (93 %)
Antal kvinder (%) 2 (13 %) 0 (0 %) 0 (0 %) 2 (7 %)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år) 31,6 29,1 31 30,6
Min. alder 18 23 26 18
Maks. alder 48 43 36 48
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af ophold (dage) 473,7 323,3 167 406,5
Antal borgere med ophold på under 3 mdr. (%) 2 (13 %) 0 (0 %) 0 (0 %) 2 (7 %)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr. (%) 0 (0 %) 2 (17 %) 1 (50 %) 3 (10 %)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12 mdr. (%) 2 (13 %) 1 (8 %) 0 (0 %) 3 (10 %)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr. (%) 7 (44 %) 3 (25 %) 0 (0 %) 10 (30 %)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%) 5 (31 %) 6 (50 %) 1 (50 %) 12 (40 %)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en periode under
opholdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere 2 8 14 24
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden" fra de sær-
lige pladser (dage) 13 71,5 35,7 47,1
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom 8 4 1 13
Anm.: 1
Unikke borgere: Antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året; borgere indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året, tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt., end den anvendt i Tabel 3.1.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Sjælland.
Af Tabel 3.4 fremgår det, at langt hovedparten af borgerne, der er indlagt på de særlige pladser
i Region Sjælland i 2018 og 2019, har haft et ophold, som har varet længere end 12 måneder
(75 % af opholdene).
38
Overflytning af borgere til anden hospitalsafdeling er sket 24 gange i løbet af perioden 2018-
2020, og overflytningerne har i gennemsnit haft en varighed på 47,1 dag. Omfanget af over-
flytninger har været størst i 2019 og 2020. Hvis fraværsdagene i de enkelte år fordeles jævnt
over året, svarer det til, at henholdsvis 1,6 og 1,4 af de særlige pladser i Region Sjælland i
henholdsvis 2019 og 2020 har været reserveret til en borger, som midlertidigt er indlagt på en
anden afdeling. Det betyder, at der i praksis ikke har været lige så stor ledig kapacitet i Region
Sjælland, som det fremgår af de afrapporterede belægningsprocenter for 2019 og 2020 i Tabel
3.1.
3.2.4 Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Sjælland havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige
pladser på henholdsvis 7,8 mio. kr., 31,5 mio. kr. og 27,1 mio. kr., jf. Tabel 3.5. Herudover
havde kommuner uden for Region Sjælland udgifter på henholdsvis ca. 97.425 kr. i 2018 og
2,5 mio. kr. i henholdsvis 2019 og 2020 til de særlige pladser i Region Sjælland. Henholdsvis
36 %, 23 % og 13 % af kommunerne i Region Sjællands udgifter til de særlige pladser var i
2018, 2019 og 2020 relateret til ubenyttede pladser. Disse gennemsnit dækker over en varia-
tion i andelen af udgifter til ubenyttede pladser af de totale udgifter på mellem 0 og 100 %. Fem
kommuner (29 %) i Region Sjælland har ikke haft borgere indlagt på de særlige pladser i Re-
gion Sjælland i perioden 2018-2020, og yderligere to kommuner har i et enkelt år ikke gjort
brug af de særlige pladser.
39
Tabel 3.5 Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Sjælland 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018a
2019b
2020c
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladserc
De samlede
udgifter
Total, alle kommuner i
Region Sjælland 4.985.031 2.863.166 7.848.197 24.320.493 7.147.231 31.467.724 23.671.394 3.425.565 27.096.959
Kommuner uden for
Region Sjælland 97.425 0 97.425 2.549.596 0 2.549.596 2.492.646d
0 2.492.646d
I alt 5.082.456 2.863.166 7.945.622 26.870.089 7.147.231 34.017.320 26.164.040 3.425.565 29.589.605
Note: aSengedagstakst 3.836 kr., bSengedagstakst 3.959 kr., cSengedagstakst 4.054vkr., c Pr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering,
d
Opgjort 30. november 2020.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Sjælland.
40
3.3 Opstart og udvikling
3.3.1 Projekt- og samarbejdsorganisation
Som illustreret i Figur 3.1, har arbejdet med de særlige pladser i Region Sjælland taget afsæt
i en tværsektoriel projektorganisation, der er forankret i de eksisterende samarbejdsstrukturer
på sundhedsaftaleområdet.
Figur 3.1 Projekt- og samarbejdsorganisationen for de særlige pladser i Region Sjælland
Kilde: Region Sjælland.
Note: Styregruppen og arbejdsgruppen for byggeri samt arbejdsgruppen for de særlige pladser er nedlagt, efterhånden som
de opnåede deres fastlagte mål.
I Styregruppen for de særlige pladser sidder der 1 repræsentant fra Kriminalforsorgen, 1 re-
præsentant fra SIND, 2 repræsentanter fra kommunerne fra hhv. sundhedsaftalen og ramme-
aftalen samt 3 repræsentanter fra Psykiatrien Region Sjælland. Psykiatrien har formandskabet
i styregruppen. Selve udviklings- og driftsorganisationen er ledelsesmæssigt forankret i Psyki-
atrien Syd, hvor de særlige pladser organisatorisk hører under.
Der er endvidere etableret en netværksgruppe med bl.a. myndighedschefer og videnpersoner
fra kommunerne, som løbende har været involveret i drøftelserne omkring de særlige pladsers
udmøntning. På det operationelle plan har der desuden været nedsat en række interne ar-
bejdsgrupper, der har arbejdet med etablering af pladserne, samt en tværgående arbejds-
gruppe med ansvar for at udvikle de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgernes
forløb.
På overordnet niveau har orientering om de særlige pladser udgjort et fast dagsordenspunkt
for møderne i den regionale styregruppe for rammeaftalen for psykiatri. Endelig fremhæves
den tværregionale styregruppe som et vigtigt forum for videndeling og koordinering, der – især
i de tidlige faser – understøttede udmøntningen af de særlige pladser.
Som illustreret i nedenstående citat, er der på tværs af interviewene stor tilfredshed med det
forarbejde og den informationsindsats, der blev gennemført forud for åbningen af de særlige
pladser:
41
De særlige pladser var ikke den løsning, som kommunerne eller regionerne øn-
skede sig. På trods af det har vi haft et fint samarbejde mellem kommuner og region
omkring etableringen. […] Der var en vilje til at løse opgaven. Vi fik hurtigt drøftet
det med visitationen og fik forventningsafstemt. Også i forhold til handleplaner, som
skal udarbejdes under opholdet, og muligheden for, at kommunerne kan følge med
undervejs i opholdet. Der var en villighed til at lytte til kommunerne i Region Sjæl-
land, som har en stor del af æren for det gode samarbejde. Vi fik det til at lykkes fra
starten af. (Kommunal interviewdeltager)
Det var en fantastisk fin opstart med besøg af ledelsen fra de særlige pladser i kom-
munerne. De var flyvende til at starte med. Vi var på fra første færd. (Kommunal
interviewdeltager)
Som indikeret i det sidste af de overstående citater, besøgte ledelsen fra de særlige pladser
alle 17 kommuner i regionen for at fortælle, hvad de særlige pladser var og gennemgå visitati-
onskriterierne. Målsætningen var i den forbindelse at komme i direkte dialog med et udvalg af
de sagsbehandlere o.l., der i den enkelte kommune vurderedes at være mest relevante i for-
hold til opsporing og indstilling af borgere.
Oplevelsen er, at kommunerne tog godt i mod tilbuddet, hvilket også understøttes af, at der fra
opstarten har været en relativt høj belægningsprocent. Der er dog fortsat fem kommuner, der
ikke har henvist borgere, ligesom antallet af henvisninger mere generelt har været faldende fra
2020 og frem. Dette har passet fint med, at syv pladser fra efteråret 2020 har været midlertidigt
lukket ned som følge af udfordringer med rekruttering, sygdom og arbejdsskaber relateret til
vold og trusler over for personalet8. I takt med, at udfordringerne bliver løst, vurderes det dog,
at der er behov for at gentage informationsindsatsen og revidere den. Dels i forhold til de fak-
tiske erfaringer, der er gjort i løbet af de første år, dels i forhold til det arbejde, der siden som-
meren 2020 er gjort for at forbedre miljøet for ansatte og beboere på de særlige pladser. Dette
er også et ønske, der udtrykkes af flere kommunale interviewdeltagere, der efterspørger gen-
opfriskning og information til de relevante sagsbehandlere, der er nye i kommunerne.
3.4 Den interne organisering af de særlige pladser
Beslutningen om at placere de særlige pladser i Vordingborg var bl.a. begrundet med, at de
skulle placeres i eksisterende bygningsmasse, samt at etableringen skete under et stort tids-
pres. I den forbindelse var det en fordel, at der fandtes ledige lokaler på Vordingborg-matriklen.
Set i bakspejlet er der til gengæld også en erkendelse af, at placeringen i Vordingborg har
bidraget til de udfordringer med rekruttering og fastholdelse af de rette medarbejdere, der har
været undervejs:
Vi valgte Vordingborg, fordi de fysiske rammer var til stede, men vi er ekstra udfor-
dret i den sydlige del af regionen i forhold til rekruttering – særligt i forhold til læger
og psykologer. […] Der har også været stor udskiftning, og vi har stadig mange
medarbejdere, som skal integreres. (Regional interviewdeltager)
8
Siden sommeren 2020 har der bl.a. med afsæt i straks-påbud udstedt af Arbejdstilsynet været tilknyttet ekstra og erfarne
medarbejderressourcer til de særlige pladser.
42
Kombinationen af stort tidspres og en udfordret rekrutteringssituation har i et vist omfang også
bidraget til, at der blev ansat medarbejdere med for kort erfaring i forhold til målgruppen af
borgere og den særlige form for tværfagligt samarbejde og helhedsorienterede behandling, der
skulle udvikles. Det fremgår i den forbindelse, at der stadig arbejdes på at konsolidere perso-
nalegruppen, og at udviklingen går den rigtige vej i forhold til at sikre en stabil og velintegreret
medarbejderstab.
Interviewdeltagerne har tilsvarende gjort sig erfaringer i forhold til de fysiske rammer og den
forskellige størrelse af de to afdelinger, de særlige pladser er opdelt i. Erfaringen er på den ene
side, at en afdeling med 16 pladser er i overkanten i forhold til den målgruppe af borgere, der
er for de særlige pladser – og på den anden side, at en afdeling med 7 pladser er i underkanten
i forhold til at kunne drive den effektivt.
Der er ikke truffet nogle beslutninger om, hvad disse erfaringer skal betyde for de særlige plad-
ser fremadrettet. Men til interviewene blev der fremført overvejelser om at lave en mere ligelig
fordeling, hvor de to afdelinger har hhv. 11 og 12 pladser. Desuden blev der fremført overve-
jelser om at placere den ene afdeling på en af psykiatriens øvrige matrikler ud fra et ønske om
lettere adgang til at rekruttere og fastholde af relevante medarbejdere.
3.4.1 Et tværfagligt fokus på recovery
De regionale interviewdeltagere lægger vægt på, at de særlige pladser er udmøntet som en
mellemting mellem et botilbud med et rehabiliterende sigte og et psykiatrisk afsnit med fokus
på udredning og behandling af beboernes samlede sygdom og misbrug. Borgerne har derfor
status af beboere, og der er fokus på, at de så vidt som muligt deltager i dagligdagsaktiviteter
som madlavning, tøjvask og rengøring mv.
Arbejdet med den helhedsorienterede behandling betyder, at der er tilknyttet 12 forskellige
faggrupper til de særlige pladser, samt at pædagogiske kompetencer og rehabilitering med
afsæt i hverdagslivet indgår som centrale gennemgående elementer i behandlingen. Interview-
deltagerne oplever langt hen ad vejen de særlige pladser som en succes i forhold til at udvikle
en ny form for helhedsorienteret behandling, der understøtter de ønskede resultater for bebo-
erne:
Vi lykkes godt med relationsdannelsen til borgerne, og der er gode faglige sparrin-
ger i de tværfaglige behandlingsteam, der er tilknyttet de enkelte beboere. Hver be-
boer har en fast kontaktperson, og hver sjette uge sætter teamet sig sammen og
drøfter de ting, som der kan være. Teamet drøfter også mål og delmål i samråd med
beboeren. Vi er ikke udfordret på tværfagligheden. Vi har medarbejdere med mange
forskellige kompetencer – vi har hele paletten og en god basis for at se beboeren
fra forskellige vinkler og bruge forskellige redskaber. (Regional interviewdeltager)
Udviklingen af behandlingen og det tværfaglige fællesskab er dog ikke uden udfordringer, og
det kan være svært for både medarbejdere, beboere og pårørende at navigere i noget, der er
midt imellem en hospitalsafdeling og et bosted.
Det udgør således en kontinuerlig opgave at integrere medarbejdergruppen og skabe et fælles
afsæt for arbejdet på de særlige pladser. Fokus for integrationen handler ifølge interviewper-
sonerne om at aflære de indlærte tilgange til arbejdsdelingen mellem faggrupper og de faglige
hierarkier medarbejderne imellem. Dette gælder ikke mindst i forhold til pædagogfagligheden,
43
der indgår med en ny og større vægt på de særlige pladser, sammenlignet med behandlings-
psykiatrien i øvrigt.
3.4.2 Misbrugsbehandling og udfordringer relateret til misbrug
Næsten alle beboerne på de særlige pladser har misbrug af alkohol og/eller stoffer, og mis-
brugsbehandling indgår som en vigtig og integreret del af behandlingen på de særlige pladser.
Som illustreret i nedenstående citat, er det en dilemmafyldt opgave at håndtere det misbrugs-
miljø, der opstår omkring et behandlingssted, som de særlige pladser:
Der er et misbrugsmiljø på de særlige pladser, og det er et vilkår, når man samler
borgere i den her målgruppe på denne måde. Vi skal arbejde hen mod rehabilitering,
og det er vigtigt, at borgerne skal lære at agere i et sådant miljø. For det er det, langt
de fleste kommer ud til efter endt ophold. Og hvis de ikke lærer at håndtere det,
falder de tilbage, så snart muligheden er der. Så miljøet her er på den ene side en
mulighed for at arbejde med det, men på den anden side er handel med stoffer også
en af de største udfordringer. (Regional interviewdeltager)
Metoderne til at kunne behandle misbrug og håndtere misbrugsmiljøet kræver en bred palet af
individuelle og generelle tiltag. På det generelle plan må beboerne ikke have eller indtage ulov-
lige stoffer og alkohol på de særlige pladser. Personalet har og anvender også muligheden for
at visitere beboerne og gennemsøge deres værelser ved mistanke om ulovlige stoffer, og når
der findes ulovlige stoffer, bliver politiet involveret i forhold til konfiskation og vurdering af, om
der skal rejses tiltale.
Der indgås også løbende aftaler med både den enkelte borger og gruppen af borgere om,
hvordan tilstedeværelsen af stoffer kan minimeres, og hvordan det kan håndteres, når stoffer
alligevel dukker op. Det spiller i den forbindelse en vigtig rolle, at borgerne generelt set har et
stort ønske om at reducere deres misbrug og ikke ønsker at blive påduttet stoffer af andre.
Nedenstående citat opsummerer afsættet for den behandling, borgerne modtager:
Arbejdet med misbrug sker med afsæt i individuelle aftaler med beboerne. Hvad er
deres ønske? Der er ikke krav om, at de skal holde op med alting, når de kommer
her. Fokus på, hvad den enkelte gerne vil. For eksempel undgå at drikke vodka,
hvis det er det, som gør borgeren farlig. Det handler om at gøre borgeren mindre
farlig – det er succeskriteriet. (Regional interviewdeltager)
Som illustreret, tager behandlingen afsæt i borgernes egne ønsker og motivation ud fra en
målsætning om at reducere misbruget og skadevirkningerne heraf. Behandlingen udføres med
et langsigtet fokus på, at borgerne skal opnå redskaber og strategier, der kan danne afsæt for
varige forbedringer.
Interviewpersonerne vurderer på den ene side, at de særlige pladser udgør en god ramme, og
i mange tilfælde også lykkes med at behandle og reducere beboernes misbrug. På den anden
side har der i perioder været for meget misbrug på de særlige pladser. Særligt de kommunale
interviewdeltagere oplever dette som en udfordring for det udbytte, borgerne opnår, og et for-
hold, der i nogle tilfælde påvirker deres overvejelser negativt om, hvorvidt en borger skal ind-
stilles:
44
De særlige pladser er for mig at se ødelagt pga. det misbrugsmiljø, der er opstået.
Det har vist sig, at gruppen af borgere på pladserne er meget tung. Måske for tung
til at fungere som en større gruppe, der er placeret sammen i en åben ramme. For
os betyder det konkret, at vi ikke kan sende nogen derind, som ikke er misbrugere.
(Kommunal interviewdeltager)
Interviewdeltagerne vurderer, at der fremadrettet er behov for at arbejde målrettet med at re-
ducere misbruget på de særlige pladser, og i løbet af de første år er der skabt en række erfa-
ringer, som tænkes anvendt. De erfaringer og fremadrettede ideer, der blev fremhævet til in-
terviews, knytter sig til:
Indgå flere aftaler om økonomisk opsparing med borgerne, når de indlægges på en sær-
lig plads: Indlæggelse på de særlige pladser udgør et hospitalsophold, hvor der ikke opkræves
betaling for kost og logi. Det betyder, at borgerne får hele deres indkomst udbetalt og dermed
mange penge, de potentielt kan købe stoffer for:
Borgerne har mange penge mellem hænderne. De betaler ikke for kost og logi. De
kan købe lige, hvad de vil. Vi kan mærke, når det har været den 1., men som det er
nu, har vi ingen sanktionsmuligheder for at kræve opsparing. Jeg tror, at det vil
hjælpe borgere og personalet, hvis man sætter en ramme for økonomien, så bor-
gerne kommer herfra med nogle penge. Det ville også være godt i rehabiliterings-
øjemed. (Regional interviewdeltager)
Der er for nylig indgået en frivillig aftale om en sådan opsparing med en borger. Med det afsæt
ønskes fremadrettet fokus på, at der systematisk indgås aftaler om, at borgerne laver en op-
sparing, mens de er på en af de særlige pladser – fx svarende til det beløb, der normalt skal
afsættes til husleje og mad på et kommunalt bosted.
Opmærksomhed på sortere mere i, hvilke borgere der bevilges ophold: Erfaringen går
dels på, at borgere, der finansierer deres eget misbrug via salg af stoffer, ikke skal bevilges
ophold på en af de særlige pladser, med mindre der er en meget klar motivation og klare aftaler
for, at dette ikke skal fortsætte under opholdet. På lignende vis er erfaringen, at den åbne
ramme og tilgangen til behandling på de særlige pladser i mange tilfælde ikke er et godt match
til borgere med dyssociale personlighedsforstyrrelser.
Der er tilsvarende flere kommunale interviewdeltagere, der stiller spørgsmålstegn ved, om de
borgere, der gives ophold på en af de særlige pladser, i et mere generelt perspektiv er castet
rigtigt i forhold til muligheden for at opnå den ønskede progression. Ifølge disse interviewdel-
tagere er der en mellemgruppe af typisk yngre borgere, der får meget ud af at være på de
særlige pladser. Oplevelsen er dog, at pladserne i højere grad anvendes til meget komplekse
og kroniske borgere, som ifølge interviewdeltagerne ville være bedre hjulpet af et ophold i den
almene psykiatri/retspsykiatrien. I forlængelse heraf er der også kommunale interviewdelta-
gere, der foreslår, at de særlige pladser underopdeles for at forbedre udbyttet for forskellige
grupper af borgere, hvis de fortsat skal bruges til de mest komplekse borgere:
Der er overordnet to målgrupper: De unge, som vi kan rykke, og kronikerne, som
får ro i en periode på de særlige pladser, fordi man også kan bruge tvang. Vil man
begge dele? Kunne nogle særlige pladser være til de unge, og andre være til kroni-
kerne. Det betyder meget at få ro på i en periode. Det er forskellige ting for de to
målgrupper. (Kommunal interviewdeltager)
45
Justerede rammer: De ovennævnte perspektiver udgør også et vigtigt opmærksomhedspunkt
for ledelsen af de særlige pladser, og der blev i foråret 2020 igangsat et arbejde med justere
rammerne omkring opholdet på de særlige pladser. Det fremgår, at der er sket en bevægelse
fra udgangspunktet, hvor pladserne i høj grad var tænkt som et tilbud, der ligger tæt op af et
åbent botilbud, til at de i højere grad organiseres som en psykiatrisk afdeling med fokus på at
bruge psykiatrilovens bestemmelser om tvang og herunder også muligheden for at låse dørene
og skærme udadreagerende beboere.
Anledningen til at justere i rammerne for de særlige pladser bunder dels i udfordringer med
arbejdsmiljøet og deraf følgende påbud fra Arbejdstilsynet i løbet af 2020. Men behovet for
ændringer er dels også forankret i en erkendelse af, at borgerne på de særlige pladser har vist
sig at være mere syge og komplekse end forventet:
Vi har fået visiteret nogle borgere ind, som er meget syge. Nogle har vi måttet sende
tilbage til retspsykiatrien. Vi kan ikke rumme nogle, som er så dårlige på de særlige
pladser – som har en meget udadreagerende adfærd – det kræver stærkere midler,
som man har i retspsykiatrien. […] Gruppen af mere vanskelige borgere er kommet
til at dominere billedet af de særlige pladser, og vi har ikke været tilstrækkeligt op-
mærksomme på at afstemme forventninger med kommunerne. Jeg har en oplevelse
af, at kommunerne har præsenteret os for borgere, som de ikke anede, hvad de
skulle stille op med. De er kommet ind på de særlige pladser. Set i bakspejlet burde
vi nok have sat foden ned. Det har også givet problemer for de andre borgere på
pladserne, som kan få noget ud af opholdet. Det er vigtigt, fordi der skal kunne
komme noget ud af opholdet, og fordi vi ikke skal komme i en situation, hvor vi ikke
kan komme af med borgerne. Hvis borgerne ikke kan få glæde af tilbuddet, skal de
ikke visiteres til det. (Regional Interviewdeltager)
Der er således overensstemmelse mellem de kommunale og regionale interviewdeltageres
perspektiver på målgruppen for de særlige pladser. Samtidig er der igangsat et arbejde med
at anvende erfaringerne i hhv. visitationen af borgere og rammerne for opholdet på de særlige
pladser.
3.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum
3.5.1 Indstilling af borgere og opstart af forløb
Figur 3.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Sjælland.
46
Figur 3.2 Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Sjælland
Kilde: Region Sjællands notat om visitation til de særlige pladser af 18. december 2017.
Forløbsbeskrivelsens arbejdsgange og tidsfrister følger den fælles overordnede forløbsbeskri-
velse, der blev udarbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser.
Det fremgår desuden af interview, at de beskrevne arbejdsgange og frister fortsat gælder og
følges i det borgerrettede samarbejde, samt at kommunerne har mulighed for dialog med hhv.
sekretariatet for visitationsforum og ledelsen af de særlige pladser i forbindelse med indstillin-
gen.
Både indstilling til de særlige pladser og den tværfaglige vurdering i visitationsforum har udgjort
udviklingsopgaver, hvor de involverede har skullet prøve sig frem og justere samarbejdet un-
dervejs. Forud for de første møder i visitationsforum blev der udarbejdet et fælles forståelses-
papir som oplæg til, hvordan visitationskriterierne skulle tolkes i praksis. For at sikre beslut-
ningskraft og mulighed for at gå videre med udfordringer og tvivlsspørgsmål mv. var deltager-
kredsen til de første møder også udvidet med bl.a. en repræsentant fra psykiatriledelsen i Re-
gion Sjælland.
Figur 3.3 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om
visitation af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Figur 3.3 viser de kommunale og regionale fagpersoners oplevelse af samarbejdet mellem
kommune og region omkring visitation. De fleste af de ansatte oplever, at samarbejdet omkring
visitation er godt. Henholdsvis 79 % og 73 % af de ansatte i kommuner og i regionen har svaret,
at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller
regionen om visitation af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Der ses en
13%
36%
60%
43%
10% 3% 13%
21%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
47
tendens til, at de kommunale fagpersoner har en mere positiv oplevelse af samarbejdet end
de regionale fagpersoner. 36 % af de kommunale fagpersoner er ”meget enige” i, at samarbej-
det er godt mod 13 % af de regionale fagpersoner. Ingen af de kommunale fagpersoner har en
negativ oplevelse af samarbejdet omkring visitation, mens 10 % og 3 % af de ansatte på de
særlige pladser har svaret, at de er ”uenig” eller ”meget uenig. ”Ved ikke”-svarene afspejler
formodentlig, at alle respondenter ikke har været direkte involveret i visitationsprocessen.
De interviewpersoner, der har erfaringer fra opstarten af arbejdet i visitationsforum, deler en
oplevelse af et velfungerende og ligeværdigt samarbejde, som illustreret i nedenstående citat:
Vi startede med at gennemgå kriterier og ansvarsområder, og hvordan vi sammen
sikrer, at sagerne bliver drøftet igennem. Det har været en proces, hvor øvelse gør
mester. Der har hele tiden været en god dialog, hvor deltagerne er lydhøre over for
hinandens synspunkter. (Kommunal interviewperson)
Oplevelsen er videre, at de indstillinger, der kommer fra kommunerne, generelt set er velbe-
skrevne og afspejler en god indsigt i, hvilke borgere der er i målgruppen for de særlige pladser.
Dette er også afspejlet i, at få indstillinger er afvist i visitationsfora, samt at de faste deltagere
oplever en stor grad af enighed omkring de afgørelser, der træffes.
Det fremgår, at der under opstarten har været behov for forventningsafstemning med nogle
kommuner i forhold til, at borgere med lidelser inden for autismespektret, hjerneskade og
svære kognitive funktionsnedsættelser ikke egner sig til ophold på de særlige pladser. De kom-
munale interviewdeltagere er afklarede med dette, men efterspørger samtidig tilbud, der kan
rumme disse typer af borgere, der også kan være svært psykisk syge, udadreagerende og
farlige.
De interviewpersoner, der har rutine med at indstille borgere, vurderer, at arbejdsgangene og
de understøttende redskaber fungerer efter hensigten. Det understreges dog også, at opgaven
med at indstille borgere og sikre, at de rette oplysninger er med, er relativt omfattende og
kompleks for de kommunale sagsbehandlere, der ikke har erfaringer i forvejen med indstilling.
Derfor fremstår det som et positivt element, at der fra starten har været mulighed for at drøfte
potentielle indstillinger med repræsentanter fra visitationsforum, ligesom der er mulighed for at
få hjælp og vejledning fra visitationsforummets sekretariat.
Borgernes motivation og forståelse for, hvad det er for et ophold, de går ind til på de særlige
pladser, fremhæves på tværs af interviews som et vigtigt pejlemærke for dialogen i visitations-
forum, såvel som i arbejdet med at forberede borgerne på ophold. Det prioriteres derfor, at
borgeren så vidt muligt får mulighed for at besøge de særlige pladser og mulighed for at be-
kræfte deres samtykke efterfølgende, som illustreret nedenfor:
Borgerne kommer på besøg på de særlige pladser og skal bekræfte sit samtykke,
når de har været på pladserne. Det er vigtigt, at borgerne har en forståelse for, hvad
de går ind til og har en motivation for opholdet. Når borgeren ikke kan komme på
besøg, fx hvis de er indlagt i retspsykiatrien, er personalet flinke til at tage på besøg
for borgeren, og vi har også tilfælde, hvor personalet fra de særlige pladser har
besøgt borgeren. (Regional interviewdeltager).
Interviewdeltagerne vurderer, at opmærksomheden på borgernes motivation for ophold og mu-
ligheden for at opleve stedet medvirker til, at antallet af borgere, der trækker deres samtykke
til opholdet tilbage, er lavt.
48
3.5.2 Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås.
Figur 3.4 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om den samlede plan1
for borgeren er med til at sikre en helheds-
orienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Note: 1
Den samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Lidt over halvdelen af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, oplever, at
den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbej-
des mod fælles mål, jf. Figur 3.4. 54 % af henholdsvis kommunale og regionale fagpersoner
har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at den samlede plan for borgeren er
med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål. En større andel
af de regionale fagpersoners besvarelser er negative end de kommunale fagpersoners. 11 %
af de kommunalt ansatte har svaret, at de er uenige i, at den samlede plan sikrer en helheds-
orienteret indsats, mens 30 % og 7 % af de ansatte på de særlige pladser har svaret, at de er
henholdsvis ”uenige” og ”meget uenige” heri. Det skal bemærkes, at 36 % af de kommunale
fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.
Interviewdeltagernes perspektiver på arbejdet med den samlede plan, og udbyttet ved at ud-
arbejde den, er blandede og afspejler derved resultaterne fra spørgeskemaet jf. Figur 3.4. Det
fremgår også, at kommunerne i udgangspunktet var i tvivl om opgaven. Regionen har derfor,
efter ønske fra kommunerne udarbejdet en lokalt tilpasset skabelon, som følger bekendtgørel-
sen for de særlige pladser og ligger tilgængelig som et Word-dokument på pladsernes hjem-
meside. Det fremgår videre, at personalet på de særlige pladser og evt. Kriminalforsorgen bi-
drager til udarbejdelsen af planen, samt at kommunerne har mulighed for at få rådgivning om-
kring udarbejdelsen og hjælp til at indhente relevante oplysninger fra psykiatrien.
Planerne bliver derfor lavet, og de opleves som et godt afsæt for den løbende dialog og doku-
mentation af borgernes målsætninger og progression undervejs i opholdet. Det fremgår sam-
tidig, at arbejdet opleves meget omfattende af de kommunale sagsbehandlere, samt at der fra
kommunal side er et ønske om at forenkle arbejdet med den samlede plan fremadrettet.
17%
11%
37%
43%
30%
11%
7% 10%
36%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
49
Figur 3.5 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen un-
der opholdet på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Der er en lidt blandet oplevelse af samarbejdet under opholdet hos de ansatte, som har be-
svaret spørgeskemaet, jf. Figur 3.5. Henholdsvis 46 % og 50 % af de kommunale og regionale
fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med hen-
holdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på de særlige pladser i psykiatrien funge-
rer godt. Mens henholdsvis 29 % og 30 % af de kommunale og regionale fagpersoner har
svaret ”uenig”/”meget uenig” til spørgsmålet.
Samarbejdet omkring revurdering af borgernes progression opleves generelt velfungerende af
interviewdeltagerne. Fra kommunal side er der dog kommunale interviewdeltagere, der a) ef-
terspørger mere dialog og koordinering fra de særlige pladsers side, når borgeren fx indlægges
på andre afdelinger undervejs i forløbet, og b) oplever den geografiske placering i Vordingborg
som en udfordring på grund af store geografiske afstande.
På tværs af interviewdeltagerne er der enighed om, at forløbsvarigheden på 3-6 måneder, som
i udgangspunktet var meldt ud for de særlige pladser, er urealistisk i forhold til målgruppen.
Derfor har det fra starten været forudsat, at den forventede varighed af forløb på de særlige
pladser er fra 6 måneder til halvandet år. Interviewdeltagerne vurderer, at dette tidsspænd er
passende i forhold til de borgere, der er målgruppen for de særlige pladser, som illustreret i
nedenstående citat:
Jeg ved, at årsagen til mange af mine klienters problemer er misbrug. Det må tage
den tid, som det tager. Dialogen mellem visitationsmøderne er i den forbindelse
vigtig for os som samarbejdspartner for at forstå, at det ikke går så hurtigt, som vi
måske gerne vil have. (Kommunal interviewdeltager)
De regionale interviewdeltagere oplever også, at der i praksis er en god gensidig forståelse for,
hvor lang tid det tager at indfri målene for borgerne, samt at kommunerne er villige til at inve-
stere i de langvarige ophold:
Vi har gode revurderingsmøder, hvor vi er enige om borgerens potentiale for udvik-
ling. Jeg oplever ikke, at kommunerne har urealistiske forventninger. Det kan give
god mening for kommunerne, hvis borgerne kan være på pladserne i halvandet år,
7%
14%
43%
32%
27%
25%
3%
4%
20%
25%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
50
og det er medvirkende til, at de vil investere i at lave en henvisning. (Regional inter-
viewdeltager)
Det giver borgerne en tryghed at vide, at de har mulighed for at blive på de særlige
pladser i den tid, der skal til. Det giver mulighed for at arbejde med borgerne på en
anden måde. Vi holder også koordinerende møder mellem revurderingsmøderne i
visitationsforum, hvor borgeren er med. Fra kommunernes side kan man se, hvor
det rykker, og hvor der skal arbejdes videre. (Regional interviewdeltager)
Som nævnt i det sidste af de ovenstående citater er der en oplevelse (som deles af de kom-
munale interviewdeltagere) af, at borgernes progression generelt set er synlig, samt at der ikke
er udfordringer med, at kommunerne ønsker forløb afsluttet. Den helt store udfordring i samar-
bejdet med kommunerne handler i stedet om borgerens udslusning fra de særlige pladser efter
endt forløb.
3.5.3 Udslusning, der udfordrer
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. De regionale og kom-
munale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 3.6 neden-
for. Det fremgår heraf, at der er visse udfordringer i forhold til samarbejdet omkring udslusning
af borgere fra de særlige pladser. Særligt ses en tendens til, at de regionale fagpersoner ikke
oplever, at samarbejdet i forhold til udslusning er godt. 47 % og 13 % af de regionale fagper-
soner har svaret ”uenig” og ”meget uenig” i udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis
kommunerne eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til
tilbud i kommunen fungerer godt, mod tilsvarende 18 % og 11 % blandt de kommunale fagper-
soner. En stor andel af de kommunale fagpersoner (36 %) har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet
om samarbejdet om udslusning af borgere. Forklaringen på den høje andel af ”ved ikke”-svar
skal formodentlig findes i manglende erfaring hos de ansatte med udslusning af borgere fra de
særlige pladser.
Figur 3.6 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om
udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i kommu-
nen fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
I forhold til samarbejdet omkring udslusning af borgere fra de særlige pladser fremhæver inter-
viewdeltagerne, at rammerne for de særlige pladser giver god mulighed for at arbejde med en
7%
23%
29%
47%
18%
13%
11%
17%
36%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
51
velfungerende overgang til kommunalt regi i de tilfælde, hvor der findes relevante tilbud, der
kan rumme borgerne. Der fortælles også om enkelte foregangskommuner (fx Roskilde), der
har investeret i nye dobbeltdiagnose-tilbud, der er bedre gearet til at rumme borgerne end de
eksisterende tilbud i socialpsykiatrien.
Figur 3.7 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud1
til borgerne
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Note: 1Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet
bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har tilstrækkelige tilbud til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som
er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde en evt. positiv opnået
udvikling. Besvarelserne på spørgsmålet indikerer, jf. Figur 3.7, at de ansatte ikke oplever, at
kommunerne har tilstrækkelige tilbud til borgerne efter opholdet. Dette gør sig særligt gæl-
dende for de ansatte på de særlige pladser, hvor hele 93 % af respondenterne har svaret, at
de er ”uenig” og ”meget uenig” i udsagnet. Blandt de kommunale respondenter er det tilsva-
rende 57 %, som har svaret, at de er ”enig” eller ”uenig”.
Som illustreret i nedenstående citater, er den generelle oplevelse, at der i udmøntningen af de
særlige pladser mangler fokus på den indsats, der ligger i forlængelse af et forløb:
Kommunerne søger efter bosteder, som kan rumme borgerne og fortsætte det ar-
bejde, som de særlige pladser har igangsat. Der er bare ikke mange af den type
bosteder. Borgerne er stadig misbrugere og udadreagerende, men i mindre grad,
end før de kom herind. Det virker som om, at det er svært for bostederne at relatere
til det. Vores beboere venter alt for lang tid på at komme fra de særlige pladser.
(Regional interviewdeltager)
Det er så flot et arbejde, som der bliver gjort på de særlige pladser, og det er fint
beskrevet, hvordan der skal arbejdes videre med borgerne. Men det er svært at
finde bosteder, som kan fortsætte arbejdet. (Kommunal interviewdeltager)
Vanskelighederne med at få udvisiteret borgerne har for det første ledt til en øget opmærksom-
hed på, at de mest komplekse borgere fremadrettet ikke skal bevilges ophold på de særlige
pladser, jf. de pointer, der tidligere er gennemgået i afsnit 3.4. For det andet har interviewdel-
tagerne et fælles ønske om, at der etableres tilbud, der kan tage over efter de særlige pladser.
7%
3%
18%
53%
32%
40%
25%
3%
18%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
52
Særligt de kommunale interviewdeltagere ønsker i den forbindelse, at denne type tilbud etab-
leres i et tættere samspil mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien, end man er vant
til.
3.5.4 Opsummering
Dette afsnit har vist, at der er meget blandede oplevelser af samarbejdet i forhold til de enkelte
delelementer i samarbejdet mellem kommunerne og de særlige pladser i Region Sjælland. De
kommunale og regionale fagpersoner har generelt en positiv oplevelse af samarbejdet omkring
visitation (77 % og 73 %). Oplevelsen af samarbejdet under opholdet er lidt mere blandet, idet
46 % og 50 % af de kommunale og regionale fagpersoner oplever, at samarbejdet under op-
holdet er positivt. Samarbejdet omkring udslusning af borgere synes at være udfordret. Her
ses en tendens til, at det særligt er de ansatte på de særlige pladser, som har en negativ
oplevelse af samarbejdet (60 %, mod tilsvarende 29 % hos de kommunale fagpersoner). Et
velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud til
de borgere, der skal udskrives, og her tyder det på at være en udfordring. Hele 93 % af de
ansatte på de særlige pladser oplever således ikke, at kommunerne har et tilstrækkeligt tilbud,
mod 57 % af de kommunale fagpersoner.
3.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
3.6.1 Ommærkning af pladser og justering af visitationskriterier
Region Sjælland har siden 1/9-2020 haft mulighed for at ommærke op til fem af de særlige
pladser. På interviewtidspunktet var denne mulighed ikke taget i brug, og der var ikke taget
stilling til, om dette skulle ske fremadrettet.
Visitationskriterierne for de særlige pladser vurderes overordnet at være relevante, lige som
de justeringer, der er lavet undervejs, for de fleste interviewdeltagere opleves som forbedrin-
ger. Det fremgår i den forbindelse også at:
Vi har skarpt fokus på psykiatrisk diagnose eller symptomer. Det skal være svær
psykisk sygdom. Motivation og evne til egen udvikling – også fokus på det. De skal
kunne det – ellers får de ikke en plads hos os. Vi er, hvor vi skal være i dag i forhold
til målgruppen. Måske mere skarpe i dag end i starten, fordi vi har haft dialog med
kommunerne om det. (Regional interviewdeltager).
Oplevelsen er også, at de justerede visitationskriterier har gjort adgangen til de særlige pladser
lettere, hvilket enkelte ser som en potentiel udfordring i relation til ønsket om at være præcis i
beslutningen om, hvilke borgere der bevilges ophold. Disse interviewpersoner ønsker derfor et
fortsat fokus på, at alle de oprindelige visitationskriterier skal være opfyldt for, at de borgere,
der gives ophold, i videst muligt omfang er motiverede og i stand til at få det ønskede udbytte
af opholdet.
Flere interviewdeltagere efterspørger også, at de hidtidige erfaringer anvendes til at udarbejde
mere præcise vejledninger til at understøtte beslutningerne om, hvilke psykiske lidelser og pa-
tientprofiler der egner sig/ikke egner sig til et ophold på de særlige pladser:
53
Det handler også om, hvordan man tolker dem. For eksempel svær psykisk lidelse.
Skal man være skizofren, eller er det nok at have en personlighedsforstyrrelse eller
dobbeltdiagnose? Man har ikke skrevet diagnostiske kriterier ind i loven. Behand-
lingsmæssigt – det giver mening, at man holder sig til det, givet at der er få pladser.
Når der ikke er så meget psykiatrisk, men primært behov for adfærdskorrigerende
tilgang – det er vi ikke gearet til på de særlige pladser. (Regional interviewdeltager)
Som indikeret i citatet er der også en oplevelse af, at visitationskriterierne tolkes forskelligt på
tværs af de fem regioner, hvorfor der ses en mulighed for, at arbejdet med vejledninger foran-
kres i et tværgående forum, som det var tilfældet i forbindelse med opstarten af de særlige
pladser.
3.6.2 Fremadrettede perspektiver på de særlige pladsers organisering og
finansiering
Modstanden mod finansieringsmodellen for de særlige pladser, og måden de blev udmøntet
på, har fyldt mindre i Region Sjælland end i de øvrige regioner, og det knytter sig bl.a. til, at
udgifterne til tomgangstakst har været relativt små. Der er dog også i Region Sjælland et ud-
bredt ønske om en enklere finansieringsmodel fremadrettet. Fra kommunalt regi ønskes også,
at tomgangstaksten fjernes, samt finansieringen mellem region og kommuner deles mere lige-
ligt.
Enkelte kommunale interviewpersoner har så grundlæggende indvendinger til finansieringen,
organiseringen og den praktiske udmøntning af de særlige pladser, at de ønsker pladserne
nedlagt, eller alternativt lagt entydigt ind under behandlingspsykiatrien. Af disse interviewdel-
tagere foreslås også, at de ressourcer, der i dag anvendes på de særlige pladser, i stedet
burde gå til at oprette lokalt forankrede tilbud til målgruppen for de særlige pladser i regi af
socialpsykiatrien. Argumentet er, at dette vil give bedre mulighed for at arbejde med misbrugs-
behandling, stepped-care og udslusning tæt på borgerens nærmiljø.
Heroverfor er et flertal af interviewdeltagerne i højere grad optaget af, hvorvidt det er muligt at
justere, videreudvikle og evt. omorganisere de særlige pladser på en måde, der giver bedre
resultater fremadrettet. I dette perspektiv fremhæves også som et positivt element, at de sær-
lige pladser repræsenterer et langt tættere samarbejde mellem psykiatrien og kommunerne,
som med fordel kunne overføres til det generelle samarbejde.
3.7 Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Sjælland. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne, men
der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
3.7.1 Oplevet relevans
Hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 3.8. Relevant tilbud betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 68 % og 93 % af de kommunale
og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
54
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug. Halvdelen af de regionale fagpersoner svarer, at de er ”me-
get enige” i, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, og kun 3 % har svaret at
de er henholdsvis ”uenige” eller ”meget uenige” i udsagnet.
Figur 3.8 De ansatte i Region Sjælland og i kommuner i Region Sjællands oplevelse af,
om de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud1
for udsatte borgere,
som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes at
have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx
misbrug. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Note: 1
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
3.7.2 Helhedsorienteret tilgang til borgeren
De fleste af de ansatte på de særlige pladser har en positiv oplevelse af, at de særlige pladser
lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, mens det er mindre udtalt blandt
de kommunale fagpersoner, jf. Figur 3.9. Henholdsvis 36 % og 70 % af de kommunale og
regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rum-
mer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehand-
ling. Mens henholdsvis 43 % og 30 % af de kommunale og regionale fagpersoner har tilkende-
givet, at de var ”uenige”/”meget uenige” i udsagnet.
50%
39%
43%
29%
3%
18%
3%
4% 11%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
55
Figur 3.9 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helheds-
orienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling, en
socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
3.7.3 Oplevet udbytte under opholdet
Særligt de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at
stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet, jf. Figur 3.10. 80 % af de regionale fag-
personer har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige pladser i psyki-
atrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse under opholdet mod 50 % af de
kommunale fagpersoner.
Figur 3.10 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere bor-
gernes psykiske lidelse under opholdet. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andelen af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugspro-
blemer under opholdet, er lavere end for effekten på psykiske lidelser. Henholdsvis 32 % og
50 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i
udsagnet om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borgernes misbrugs-
problemer under opholdet, jf. Figur 3.11. Det skal bemærkes, at hver fjerde respondent fra
kommunerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
13%
7%
57%
29%
27%
32%
3%
11% 21%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
17%
7%
63%
43%
17%
25% 4%
3%
21%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
56
Figur 3.11 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borger-
nes misbrugsproblemer under opholdet, dvs. at borgerne enten mindsker de-
res misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Der ses en tendens til, at de regionale fagpersoner har en mere positiv oplevelse af effekten
af de særlige pladser på borgerens farlighed under indlæggelse end de kommunalansatte.
73 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under opholdet, mod
tilsvarende 43 % af de kommunale fagpersoner, jf. Figur 3.12. Igen skal det bemærkes, at over
hver fjerde respondent fra kommunerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 3.12 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borger-
nes farlighed under opholdet, dvs. at borgerne i højere grad bliver i stand til at
undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Lidt over 2/3 del af de regionale fagpersoner (70%) oplever, at de særlige pladser i psykiatrien
bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, jf. Figur 3.13.
Mens 21 % af de kommunale fagpersoner oplever, at pladserne bidrager til at forbedre borger-
nes evne til at mestre hverdagen under opholdet. 39 % af de kommunale fagpersoner har ikke
været i stand til at besvare dette spørgsmål.
7%
14%
43%
18%
43%
21%
7%
21% 25%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
10%
7%
63%
36%
20%
25%
3%
4%
3%
29%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
57
Figur 3.13 De ansatte i Region Sjælland og ansatte i kommuner i Region Sjællands ople-
velse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre borger-
nes evne til at mestre hverdagen under opholdet, dvs. at borgerne bliver
bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt
indgå i sociale fællesskaber. Procent
Anm.: N kommune = 28, N region = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. 87 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for bor-
gerne under opholdet, 13 % har svaret, at de er ”uenige”, ingen har svaret ”meget uenig” eller
”ved ikke”, jf. Figur 3.14.
Figur 3.14 De ansatte på de særlige pladser i Region Sjællands oplevelse af, om der an-
vendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet på
de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N = 30.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
3.7.4 Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 3.15 viser de kommunale fagpersoner i Region Sjællands oplevelse af borgernes udbytte
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.9 Af de seks forhold, som der er spurgt ind til,
er der flest, der har svaret, at de er ”enig”/”meget enige” i, at de særlige pladser bidrager til at
forbedre borgernes funktionsniveau (50%), stabilisere psykiske lidelser (39 %) og reducere
9
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
3% 67%
21%
27%
25%
3%
14% 39%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Sjælland
Ansat i en kommune
i Region Sjælland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
7%
80%
13%
0% 0%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
58
borgerens farlighed (33 %) efter opholdet. 28 % oplever, at borgernes misbrugsproblemer er
mindsket efter opholdet. Flere af de kommunale fagpersoner synes at have haft svært ved at
vurdere borgernes udbytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gældende for spørgsmålet om
magt, hvor 56 % har svaret ”ved ikke”.
Figur 3.15 Ansatte i kommuner1 i Region Sjællands oplevelse af borgernes udbytte efter
opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N = 18.
Note: 1
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser, 2dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde, 3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter, 4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
3.7.5 Resultater fra interviews
De interviewdeltagere, der har erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, vurderer generelt
set, at de særlige pladser er i stand til at opnå gode resultater i forhold til de opstillede succes-
kriterier for de borgere, der gennemfører opholdet.
Der er samtidig en oplevelse af, at de succeskriterier og forløbstider, der i udgangspunktet var
opstillet for de særlige pladser, er urealistiske i forhold til målgruppen. Derfor anbefaler inter-
viewpersonerne, at de forventede forløbstider og forventninger til graden af progression juste-
res fremadrettet med afsæt i erfaringerne fra de første år. Det indebærer for interviewdelta-
gerne en tydeligere accept af en opholdstid, som gennemsnitligt er væsentligt længere end de
6-9 måneder, der i udgangspunktet er lagt op til. Tilsvarende efterspørges en tydeligere be-
skrivelse af, at der også efter succesfulde forløb er tale om komplekse borgere, der typisk har
brug for særlige indsatser i kommunalt regi:
Det, som mangler, er, at man kan se resultaterne af de særlige pladser – at vi rent
faktisk rehabiliterer til et mindre indgribende tilbud. Borgerne har stadig den historik,
som de har, når de udsluses. Det er noget af det, vi møder: Hjælper det overhovedet
– de tager jo stadig stoffer osv.? […] Denne gruppe bliver tit mødt med en utopi om,
hvor langt man kan nå. Vi har fokus på at vise, hvor de har rykket sig, og hvad der
skal til for, at de bliver stabile. Italesætte, at de stadig har vanskeligheder, men det
betyder ikke, at de ikke har flyttet sig. (Regional interviewdeltager)
59
3.7.6 Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at der er en tendens til, at de ansatte på de særlige pladser i psyki-
atrien i Region Sjælland generelt har en mere positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold
til relevans, tilstrækkelighed og udbytte under opholdet end de kommunale fagpersoner i regi-
onen, som har besvaret spørgeskemaet. Hovedparten af begge respondentgrupper oplever
dog, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud (68 % i kommunerne og 93 % i
regionen), mens de kommunale fagpersoner ikke i samme grad oplever, at de særlige pladser
er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommunerne: 36 %, regi-
onen: 70 %).
Særligt de regionale fagpersoner – men også de kommunale fagpersoner – oplever, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse (region 80 %,
kommune 50 %), at reducere farlighed (region 73 %, kommune 43 %) samt forbedre borgernes
evne til at mestre hverdagen (region 70 %, kommune 21 %) under opholdet. En lavere andel i
begge respondentgrupper oplever, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugspro-
blemer under opholdet (region 50 %, kommune 32 %). Endvidere oplever 87 % af de regionale
fagpersoner, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet.
Halvdelen eller en lavere andel af de kommunale fagpersoner i Region Sjælland, som har sva-
ret på spørgeskemaet, og som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres
ophold på de særlige pladser, oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre
borgernes funktionsniveau (50 %), at stabilisere psykiske lidelser (39 %) og reducere borger-
nes farlighed (33 %) efter opholdet. 28 % oplever, at borgernes misbrugsproblemer er mindsket
efter opholdet. Flere af de kommunale fagpersoner synes at have haft svært ved at vurdere
borgernes udbytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gældende for spørgsmålet om magt,
hvor 56 % har svaret ”ved ikke”.
60
4 De særlige psykiatripladser i Region
Syddanmark
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Syddanmark. Ka-
pitlet er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region Syd-
danmark, resultaterne fra det udsendte spørgeskema og de tilsendte økonomi- og aktivitets-
data.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid, samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
4.1 Placering og ibrugtagning
Region Syddanmarks 32 særlige pladser var i udgangspunktet fordelt på et afsnit i Vejle med
15 pladser og et i Esbjerg med 17 pladser, jf. Tabel 4.1. Afsnittet i Vejle åbnede som det første
sted i landet i foråret 2018, mens afsnittet i Esbjerg kom til i marts 2019, først med syv pladser
og fra og med 3. kvartal 2019 har der været 17 pladser
I november 2020 flyttede afsnittet i Vejle til Odense, fordi der var behov for at frigøre senge-
pladser til almenpsykiatrien i trekantsområdet. Flytningen af afsnittet fra Vejle til Odense har
ledt til en del personaleudskiftning, fordi de fleste medarbejdere fra Vejle har ønsket at overgå
til almen psykiatrien i trekantsområdet frem for at skulle pendle til Odense, samt at det kun er
et fåtal af medarbejderne fra Vejle, der er fulgt med til Odense. Det fremgår til gengæld også,
at det har været relativt let at genbesætte de ledige stillinger på den nye afdeling i Odense med
kvalificeret personale.
4.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på
kvantitative data)
4.2.1 Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
Tabel 4.1 viser kapacitetsudnyttelse af de særlige pladser i Region Syddanmark. Af tabellen
fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen har været stigende igennem perioden, og at belægnings-
procenten i 2020 gennemsnitligt var på 80 %. Belægningsprocenten og antal sengedage, som
fremgår af Tabel 4.1, viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocenten, da der i
disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på en af de særlige pladser, men som
fx midlertidigt er overflyttet til behandling på en anden hospitalsafdeling, men hvor der stadig
er ”reserveret en plads” til borgeren på de særlige pladser. Som supplement til kvartals-belæg-
ningsprocentopgørelsen i Tabel 4.1 er der derfor indhentet data fra Region Syddanmark ved-
rørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. december i 2020 for
at se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed, end de kvartalsmæssige opgørelser
indikerer. På de respektive to dage i 2020 var der henholdsvis 4 og 5 ledige pladser, hvilket
61
svarer til en belægningsprocent på 84,4 % og 82,8 % de to dage. For begge dage er belæg-
ningsprocenten lidt højere end den afrapporteret gennemsnitlige belægningsprocent for 2. og
4. kvartal i Tabel 4.1, Der synes imidlertid ikke at være et udtalt problem i forhold til reserverede
pladser på de pågældende nedslagspunkter.
Tabel 4.1 viser yderligere, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb er steget
over tid. Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 251 dage, mens den gennem-
snitlige indlæggelsestid i 2019 var 153 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid
skal ses i lyset af den generelle lange indlæggelsestid, og at vi kun har observationer for 3 år.
Den observerede øget indlæggelsestid i 2020 sammenlignet med 2019 er dermed et udtryk
for, at borgere indskrevet i 2018 og 2019 med lange ophold udskrives i 2020, mens den gen-
nemsnitlige indlæggelsestid for 2019 reflekterer borgere med kortere forløb, dvs. er blevet ind-
lagt i 2018/2019 og udskrevet i 2019. Grundet for kort opfølgningstid er det ikke meningsfuldt
at fortolke på de gennemsnitlige indlæggelsestider for 2018. Varigheden af indlæggelsestiden
og fordelingen heraf uddybes yderligere senere i afsnit 4.2.3.
62
Tabel 4.1 Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Syddanmark
2018 2019 2020
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2018 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2019 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2020
Antal oprettede pladser 15 15 15 15 15 22 22 32 32 32 32 32 32* 32* 32
Matrikel A (Vejle/Odense) 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15
Matrikel B (Esbjerg) - - - - - 7 7 17 17 17 17 17 17 17 17
Antal ommærkede pladser1
- - - - - - - - - - - - 3 3 3
Antal unikke borgere 0 12 13 10 16 11 13 20 24 28 31 30 28 22 36
Matrikel A (Vejle/Odense) 0 12 13 10 16 8 7 12 14 17 17 16 16 16/142
21
Matrikel B (Esbjerg) - - - - - 3 6 8 10 11 14 14 12 11 15
Antal sengedage – indlæggelse 0 400 821 700 1.944 717 984 1.587 1.847 5.136 2.238 2.395 2.359 2.149 9.141
Belægningsprocent* - 29 % 59 % 51 % 47 % 36 % 34 % 54 % 63 % 49 % 77 % 82 % 82,5 % 80 % 80 %
Gennemsnitlig indlæggelsestid
på afsluttede forløb (dage) - 40 158 191 91 144 65 144 246 153 169 164 337 270 251
Note: 1Ordningen omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020, 2De særlige pladser flyttede fra Vejle til Odense den 2. november 2020. 16 = Vejle (periode 01.02.20-01.11.20) 14 =
Odense (periode 02.11.20-31.12.20).
*Inkl. de ommærkede pladser. **Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet af sengedage/normerede dage (pr. kvartal).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner for perioden 2018-2020.
63
4.2.2 Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Det årlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Syddanmark
var 27 og 30 i henholdsvis 2018 og 2019, men faldt til 18 i 2020, jf. Tabel 4.2. Alle anmodninger
er kommet fra kommuner. To anmodninger er blevet afvist uden behandling, da de vedrørte
borgere under 18 år, og fire anmodninger er blevet trukket tilbage. En varierende andel af
anmodningerne er blevet afvist af visitationsforum (0-28 %). Det betyder, at mellem 72-100 %
af de modtagne anmodninger i perioden 2018-2020 er blevet indstillet af visitationsforum.
Tabel 4.2 Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Syddanmark, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og
20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal anmodninger modtaget, i alt 21 6 16 14 8 10
Heraf fra kommuner 21 6 15 14 8 10
Heraf fra region 0 0 1 0 0 0
Antal anmodninger, som er afvist uden
behandling 1 0 0 0 0 1
Antal anmodninger, der er trukket tilbage 2 0 0 0 0 2
Antal anmodninger, som er afvist (ikke
indstillet) af visitationsforum 5 0 1 1 0 3
Antal anmodninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum 13 6 14 14 8 4
Andel af modtagne anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum2
72 % 100 % 93 % 93 % 100 % 75 %
Antal anmodninger, som ved udgangen
af 2020 afventer behandling 0 0 0 0 0 0
Note: 1Det er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen, 2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/(indstillede + afviste anmodninger af visitationsforum).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Syddanmark.
Tabel 4.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at borgerne
på de særlige pladser inden opholdet kommer fra alle fire skitserede kategorier, dog primært
fra botilbud/botilbudslignende tilbud, eller de har været indlagt på psykiatrisk afdeling. Ikke alle
borgere, som indstilles af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, starter på et ophold.
I perioden 2018-2020 har 90 % af de borgere, som blev indstillet af visitationsforum, påbegyndt
et ophold.
64
Tabel 4.3 Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Syddanmark, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal borgere indstillet af visitationsforum
til ophold på de særlige pladser 13 6 14 14 8 4
Heraf borgere fra botilbud/botilbudslig-
nende tilbud 5 2 4 3 3 2
Heraf borgere fra psykiatrisk afdeling 2 1 5 4 2 2
Heraf borgere fra eget hjem 2 2 2 3 2 0
Heraf andre borgere, fx hjemløse 4 1 3 4 1 0
Antal borgere, som har startet ophold på
de særlige pladser 11 6 11 14 7 4
Antal borgere, som ved udgangen af
2020 fortsat opholder sig på de særlige
pladser 0 1 6 8 5 4
Antal borgere, som inden udgangen af
2020 har afsluttet deres ophold på de
særlige pladser 11 5 5 6 2 0
Heraf borgere afsluttet til botilbud/botil-
budslignende tilbud2
7 1 2 0 0 0
Heraf borgere afsluttet til psykiatrisk af-
deling2
2 0 1 1 0 0
Heraf borgere afsluttet til eget hjem2
2 2 2 4 1 0
Heraf borgere afsluttet på anden måde2,3
0 2 0 1 1 0
Anm.: Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Note: 1
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen, med mindre andet er angivet, 2Data er angivet for de
borgere, som er afsluttet i det givne halvår, hvorfor antallet ikke summer til det angivne antal borgere i den ovenstå-
ende række, som viser antallet af afsluttede ophold, da der her jf. note 1 er anvendt anden opgørelsesmetode, 3For
eksempel borgere, som har afbrudt ophold, og borgere, der er afgået ved døden.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Syddanmark.
Borgere, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de særlige plaser, er pri-
mært blevet afsluttet til eget hjem (38 %) eller botilbud/botilbudslignende tilbud (34 % af bor-
gerne), jf. Tabel 4.3. De resterende borgere er med en ligelig fordeling blevet afsluttet til psy-
kiatrisk afdeling eller på anden måde. Afsluttet på anden måde henviser til, at borgerne pt. ikke
er afsluttet til psykiatrisk afdeling eller eget hjem, de kan fx have afbrudt deres ophold på de
særlige pladser, uden at psykiatrien har fået oplysning om patientens videre forløb, eller være
overgået til et andet social tilbud eller forsorgshjem
4.2.3 Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 50 borgere har i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Syddan-
mark, jf. Tabel 4.4. To borgere har haft mere end et forløb på de særlige pladser. Den ene har
haft to forløb, den anden tre forløb på de særlige pladser. Det er flest mænd (82 %), som har
haft ophold på de særlige pladser i Region Syddanmark i 2018-2020. Tabel 4.4 viser, at gen-
nemsnitsalderen for de borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region Syddan-
mark i 2018-2020, er 34 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alderen fra 21 til 53 år.
32 %, af de borgere, som har været på de særlige pladser i Region Syddanmark i perioden
2018-2020, har en behandlingsdom, jf. Tabel 4.4.
65
Tabel 4.4 Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Syddanmark, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennem-
snitlig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til år, hvor patienter blev indlagt
2018 2019 2020 TOTAL
2018-2020
Unikke borgere1
16 21 15 50
Antal mænd (%) 12 (75 %) 17 (81 %) 14 (93 %) 41 (82 %)
Antal kvinder (%) 4 (25 %) 4 (19 %) 1 (7 %) 9 (18 %)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år) 33,4 36,3 31,4 34,0
Min. alder 21 22 22 21
Maks. alder 45 53 48 53
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af ophold (dage) 217,2 304,5 130,5 239,1
Antal borgere med ophold på under 3 mdr. (%) 6 (35 %) 1(5 %) 1 (7 %) 8 (15 %)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr. (%) 4 (24 %) 3 (14 %) 2 (13 %) 9 (17 %)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12 mdr. (%) 3 (18 %) 5 (24 %) 1 (7 %) 9 (17 %)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr. (%) 3 (18 %) 3 (14 %) 0 (0 %) 6 (11 %)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%) 1 (6 %) 9 (43 %) 11 (73 %) 21 (40 %)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en periode under
opholdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere 1 9 18 28
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden" fra de
særlige pladser (dage) 1 3 4,33 96
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom 6 7 3 16
Anm.: 1Unikke borgere: antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året, borgere indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt., end den anvendt i Tabel 4.1.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Syddanmark.
I Tabel 4.1 er den gennemsnitlige indlæggelsestid angivet for afsluttede forløb i det givne år.
Gennemsnittet kan imidlertid dække over store variationer i den reelle indlæggelsestid hos den
enkelte borger. For at få en forståelse af denne variation er fordelingen af indlæggelsesinter-
valler vist i Tabel 4.4. Af Tabel 4.4 fremgår det, at andelen af korterevarende forløb er faldet
over tid. Andelen af borgere med ophold på under 3 måneder er således faldet fra 35 % blandt
de, der blev indlagt i 2018, til 5 % blandt de, der blev indlagt i 2019, og 7 % for de, der blev
indlagt i 2020. Det skal i den sammenhæng nævnes, at det kan være svært at fortolke på
indlæggelsestiderne for 2020 grundet for kort opfølgningstid. Andelen af borgere med ophold
på 3 til under 6 måneder er endvidere lavere i 2019 end i 2018, mens andelen med ophold på
6 til under 12 måneder er højere i 2019 end i 2018. Andelen af borgere med ophold af en
varighed over 12 måneder er lidt højere for borgere indlagt i 2018 end i 2019. Her skal det dog
bemærkes, at 43 % af borgerne indlagt i 2019 stadig ikke er udskrevet ved udgangen af 2020,
mens det kun var tilfældet for 1 af borgerne indlagt i 2018. Samlet kan det konkluderes, at der
ses en tendens til stigende indlæggelsestid på de særlige pladser, og at en betydelig andel af
borgerne på de særlige pladser i Region Syddanmark er indlagt længere end et år. Således
var 43 % af borgerne, som blev indlagt i 2019, og en borgere indlagt i 2018, stadig indlagt ved
udgangen af 2020. Det betyder, at den gennemsnitlige varighed af ophold reelt er en del højere
end de afrapporterede i Tabel 4.1 og Tabel 4.4, da de alene er baseret på afsluttede forløb.
66
Det samlede antal af fraværsdage fra de særlige pladser i Region Syddanmark var i 2018-
2020 96 dage. Antallet og varigheden af overflytninger har været lidt stigende over tid. Omfan-
get af overflytninger må dog generelt betegnes som værende beskedent, set i lyset af den
komplekse målgruppe, og omfanget synes ikke i den store sammenhæng at udfordre belæg-
ningen på de særlige pladser.
4.2.4 Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Syddanmark havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige
pladser på henholdsvis 16,9 mio. kr., 37,5 mio. kr. og 45,4 mio.kr, jf. Tabel 4.5. Herudover
havde en enkelt kommune uden for Region Syddanmark udgifter på henholdsvis ca. 1 mio. kr.
i 2018 og ½ mio. kr. i 2019 til de særlige pladser i Region Syddanmark. Henholdsvis 62 %,
47 % og 19 % af kommunerne i Region Syddanmarks udgifter til de særlige pladser var i 2018,
2019 og 2020 relateret til ubenyttede pladser. Faldet i udgifter til ubenyttede pladser kan til dels
tilskrives ommærkningen af tre pladser fra 3. kvartal 2020, dels ændringen om, at der kun
betales 75 % af sengedagstaksten for ubenyttede plader (tidligere 100 %). Andelen af udgifter
til ikke benyttede pladser af de samlede udgifter til de særlige pladser varierer meget mellem
kommunerne fra 2 til 100%. Fem kommuner (23 %) i Region Syddanmark har ikke haft borgere
indlagt på de særlige pladser i Region Syddanmark i perioden 2018-2020, og yderligere 12
kommuner har i 1 eller 2 år ikke gjort brug af de særlige pladser. Ingen borgere fra andre
regioner har haft ophold på de særlige pladser i Region Syddanmark i perioden 2018 til 2020.
67
Tabel 4.5 Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Syddanmark 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018a
2019b
2020c
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladserd
De samlede
udgifter
Total, alle kommuner i
Region Syddanmark 6.472.917 10.408.887 16.881.804 19.682.271 17.773.192 37.455.463 36.726.135 8.662.494 45.388.629
Kommuner uden for
Region Syddanmark 1.005.426 - 1.005.426 496.125 - 496.125 0 - 0
I alt 7.478.343 10.408.887 17.887.230 20.178.396 17.773.192 37.951.588 36.726.135 8.662.494 45.388.629
Note: aSengedagstakst 3.836 kr., bSengedagstakst 3.959 kr., cSengedagstakst 4.054 kr., d Pr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge, nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054,00 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional
finansiering.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Syddanmark .
68
4.3 Opstart og udvikling
4.3.1 Projekt- og samarbejdsorganisation
Som illustreret i Figur 4.1, har arbejdet med de særlige pladser i Region Syddanmark taget
afsæt i en tværsektoriel projektorganisation, der er forankret i de eksisterende samarbejds-
strukturer på sundhedsaftaleområdet. Samtidig er der via de tværregionale koordinations- og
videndelingsgrupper, samt følgegrupper i regi af danske Regioner, sikret en forankring på
tværs af regioner, som har understøttet en ensartet udmøntning i forhold til den overordnede
organisering og de rutiner, der understøtter samarbejdet om patientforløb.
Figur 4.1 Projekt- og samarbejdsorganisationen for de særlige pladser i Region Syddan-
mark
Kilde: Udarbejdet af Region Syddanmark.
Evalueringens interviewdeltagere deler en oplevelse af behovet for at styrke indsatsen for og
samarbejdet om behandlingen af de svært psykisk syge og udadreagerende borgere, der be-
finder sig i grænsefladen mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Det fremgår til gengæld
også, at arbejdet med de særlige pladser – særligt i kommunerne – var præget af skepsis og
usikkerhed under opstarten.
69
Skepsissen forklares med utilfredshed over kombinationen af kommunal finansiering og tom-
gangsbetaling og en vurdering af, at det udmeldte antal pladser var for højt i forhold til de
opstillede målgruppebeskrivelser. Usikkerheden knyttede sig til, hvordan intentionen om en
integreret og helhedsorienteret behandling i regi af en åben afdeling skulle realiseres, og hvilke
borgere der kunne opnå effekt heraf. Det massive tidspres for hurtig etablering af pladserne
fremhæves desuden som et forhold, der forstærkede både utilfredsheden og usikkerheden.
Der var og er forsat også en oplevelse i kommunerne af, at målgruppebeskrivelsen for de sær-
lige pladser i kombination med kravet om informeret samtykke og motivation om at indgå i et
langvarigt behandlingsforløb gør det meget vanskeligt at finde tilstrækkeligt med borgere til de
særlige pladser, jf. nedenstående citat:
Mit ønske for fremtiden er, at man afstemmer forventningen til målgruppen. Det er
de dårligste af de dårligste, men samtidig skal de selv lade sig indskrive. I kommu-
nerne synes vi, at misbrugsproblemet er meget vigtigt, men borgerne er der frivilligt
og kan komme og gå, som de vil. Det hænger bare ikke godt sammen. (Kommunal
interviewdeltager)
Behovet for at adressere de ovennævnte forbehold er afspejlet i den tværsektorielle projekt-
og samarbejdsorganisation jf. Figur 4.1, hvor det blev prioriteret at sikre en tæt involvering af
kommunerne på både det strategiske niveau, og i de fora, der har arbejdet med udvikling på
operationelt niveau. Det fremgår i den forbindelse, at samarbejdet vurderes positivt af de inter-
viewpersoner, der har været involveret, som illustreret i nedenstående citat:
Det har været et glimrende samarbejde præget af omhu og grundighed. Det har
været formaliseret fra start og har bidraget til øget samarbejde mellem kommuner
og regioner. Det har været vigtigt, fordi udviklingen af det borgerrettede samarbejde
har krævet en del arbejde med forståelse og rolleafklaring også i forhold til forståel-
sen for målgruppen. (Kommunal interviewdeltager)
Som indikeret i citatet, har det været en væsentlig opgave at få medarbejderne i kommunerne
til at forstå og kende de særlige pladser. Denne opgave er grebet an i to faser. Første fase
bestod af en række tværsektorielle temamøder og workshops, hvor målgruppen blev drøftet
og konkretiseret, bl.a. med afsæt i borgercases. Herefter blev der gennemført en rundtur til de
enkelte kommuner, for at ledere og udvalgte sagsbehandlere fra kommunernes myndigheds-
afdelinger kunne få kendskab til målgruppen for de særlige pladser, samt arbejdet med indstil-
ling.
Oplevelsen blandt de kommunale interviewdeltagere er, at informationsindsatsen gav et godt
udgangspunkt for det videre arbejde med at opspore og indstille borgere. Det fremgår videre,
at det i løbet af de første år har krævet fortsat dialog om den ’gode indstilling’ såvel som præ-
cisering af målgruppen i forhold til borgere, der ikke er egnet til ophold på de særlige pladser.
Der har således været tale om løbende læring, og oplevelsen er, at både relevansen af ind-
meldte borgere og kvaliteten af kommunernes indstillinger er øget undervejs, hvilket vi vender
tilbage til i afsnit 4.5.
Oplevelsen blandt de regionale informanter er, at kommunerne har taget blandet imod de sær-
lige pladser. Nogle kommuner har været positive og hurtige til at melde borgere ind, hvilket
betyder, at de over tid har haft en del borgere på de særlige pladser og opnået gode erfaringer
og rutiner i forhold til samarbejdet om indstilling og udslusning. For flertallet af kommunerne
70
har det taget længere tid at komme i gang, og fem kommuner har fortsat ikke haft borgere på
de særlige pladser, jf. Tabel 4.5. Med det afsæt ses et fremadrettet behov for fortsat at arbejde
med informationsindsatsen om de særlige pladser, herunder også med afsæt i den læring, der
undervejs har været om, hvilke borgertyper der bedst profiterer af opholdet, samt evt. fremad-
rettede justeringer af pladsernes organisering og behandling, der kan iværksættes for at styrke
tilbuddet.
4.4 Den interne organisering af de særlige pladser
Afsnittet i Vejle åbnede som det første i landet med fuld kapacitet i sommeren 2018, men der
gik mere end en måned fra åbningen af afsnittet i Vejle til indlæggelsen af den første borger,
og i det første år efter åbningen var der en lav udnyttelse af kapaciteten (som gennemgået i
afsnit 4.2). Den langsomme opstart gav god mulighed for at arbejde med den interne organi-
sering og det tværfaglige samarbejde på afsnittet samt informering og dialog med kommu-
nerne. Det fremgår desuden, at personalet i den første tid var i praktik i socialpsykiatrien og på
øvrige afdelinger i almen psykiatrien.
Den langsomme opstart var til gengæld også anledning til frustration og personaleudskiftning,
ligesom de første borgere var udfordret af manglen på andre borgere og oplevelsen af i meget
høj grad at være mandsopdækket, fordi der var flere medarbejdere end borgere på pladserne.
Da afsnittet i Esbjerg åbnede et år senere var der god mulighed for at trække på erfaringerne
fra Vejle i forbindelse med opstarten, hvilket bl.a. gav anledning til en mere gradvis opstart,
hvor afsnittet startede i mindre skala og fx udvidede personalegruppen i takt med, at der blev
indlagt borgere.
Rekruttering og fastholdelse af personale har været en løbende udfordring i arbejdet med de
særlige pladser. Det fremgår, at det i udgangspunktet var nemt at rekruttere, fordi mange så
de særlige pladser som et attraktivt initiativ i forhold til at gå nye veje i at udvikle en helheds-
orienteret behandling. Til trods for det positive udgangspunkt opstod der hurtigt problemer med
massiv personaleudskiftning, som var begrundet i:
Det er meget dårlige borgere, der er indlagt på de særlige pladser, og det var ikke
alle medarbejderne, der var forberedt på det. Det viste sig også som en udfordring
at samkøre personale fra den kommunale sektor med personalet fra hospitalerne.
Der var i den forbindelse nogle, som hoppede fra, både fordi der var for meget eller
for lidt hospital over de særlige pladser. (Regional interviewdeltager)
Det fremgår også, at der undervejs har været en del eksempler på afbrudte ansættelsesforløb
med afsæt i, at de ansattes kompetencer og/eller forventninger til arbejdet på de særlige plad-
ser ikke var godt nok afstemt. For at mindske denne problematik indgår det i dag i ansættel-
sesforløbet, at der deltager en borger i en del af ansættelsessamtalen, og som også viser
ansøgeren rundt på de særlige pladser og fortæller om, hvordan hverdagen ser ud:
Det er svært at finde de rigtige. Vi gør derfor meget ud af at afdække ansøgerens
relationskompetencer, inklusive at der kommer feedback fra patienterne til ansæt-
telsesudvalget. (Regional interviewdeltager)
71
Erfaringerne fra de første år har også givet anledning til at arbejde målrettet med nye medar-
bejderes introduktionsforløb, teamdannelse og kompetenceudvikling som faste elementer i op-
starten på de særlige pladser. Det fremgår i den forbindelse, at der særligt er fokus på de
ansattes relationelle kompetencer og evne til at forholde sig roligt og kunne deeskalere udad-
reagerende adfærd hos borgerne:
De følelsesmæssige belastninger i mødet med patienterne kan være ekstreme. Der-
for er det vigtigt at kunne blive i sin faglighed og undgå at komme i følelser. Det er,
når det ikke lykkes, at det rammer os, og kan lede til trusler om vold, arbejdsulykker
og konflikter mellem personalet. (Regional interviewdeltager).
Arbejdet med rekruttering og fastholdelse er således udviklet og kvalificeret i løbet af de første
år, og det fremhæves også, at personaleudskiftning, sygefravær og antallet af episoder med
vold og trusler løbende er faldet. De regionale interviewdeltagere er samtidig opmærksomme
på, at et stort personaleflow er et vilkår i den del af psykiatrien, de særlige pladser repræsen-
terer, hvorfor der er tale om et kontinuerligt arbejde, der også fremadrettet skal prioriteres le-
delses- og ressourcemæssigt.
4.4.1 Misbrugsbehandling og udfordringer relateret til misbrug
Misbrugsbehandlingen på de særlige pladser tager afsæt i ’Svendborgmodellen’, der over en
lang årrække er udviklet i kommunalt regi. Svendborgmodellen opleves velfungerende og har
bl.a. afsæt i de misbrugsbehandlere, der er tilknyttet de særlige pladser som en integreret del
af behandlingen. Dette fremhæves som et af de elementer, der (sammen med den helhedsori-
enterede tilgang til borgerne og muligheden for en længerevarende indlæggelse) positivt ad-
skiller de særlige pladser fra almen psykiatrien.
Det fremgår til gengæld også, at der fortsat ses potentialer for at udvikle tilgangen til misbrugs-
behandlingen og herunder, hvordan tværfagligheden omkring den kan øges. I den forbindelse
efterlyses også videndeling og dialog på tværs af regionerne, som illustreret i nedenstående
citat:
Det kunne godt bliver mere detaljeret i forhold til, hvilke type af behandling og me-
toder man bruger i forhold til misbrugsbehandling. Der har været meget fri leg i for-
hold til, hvordan det er grebet an i de enkelte regioner, og hvordan det praktiseres.
Der kunne godt være en højere grad af fælles retning fremadrettet. (Regional inter-
viewdeltager)
Et af de forhold, der også udfordrer og fremstår som et kontinuerligt indsatsområde, handler
om det misbrugsmiljø, der let opstår omkring de særlige pladser:
Det at koncentrere denne kategori af borgere giver udfordringer, men også en styrke
i forhold til, at de kan hjælpe og støtte hinanden med deres fælles udfordringer, som
de skal lære at håndtere. Når det lykkes, er der en bedre effekt. Og det, at det er en
frivillig indskrivning, er et ekstremt vigtigt parameter. Det hjælper med at skabe alli-
ancen til patienten. (Regional interviewdeltager)
72
Som illustreret i citatet, spiller den frivillige indlæggelse og relationen til andre borgere med
samme udfordringer ind både i forhold til vigtige elementer i misbrugsbehandlingen og en sær-
lig udfordring i relation til den åbne ramme, der i udgangspunktet er for opholdet på de særlige
pladser.
Konkret har der været udfordringer med misbrug på de særlige pladser og uheldige eksempler
med borgere, der ’drev forretning’ på afsnittet under indlæggelsen. Det indgår derfor som en
vigtig erfaring, at borgerne skal være motiverede for behandling, samt at borgere, der finansie-
rer deres eget misbrug via salg af stoffer, ikke bør få ophold på pladserne, med mindre der kan
indgås meget klare aftaler, som sikrer, at dette ikke fortsætter under opholdet.
Udfordringer relateret til misbrugsmiljøet på de særlige pladser fremstår også som en udbredt
frustration blandt interviewdeltagerne fra Kriminalforsorgen og kommunalt regi. De pågæl-
dende fremhæver i den forbindelse eksempler på borgere, der har startet misbrug, borgere,
der har fået et større misbrug under opholdet, og borgere, der har afsluttet opholdet før tid med
henvisning til, at der var for meget misbrug på pladserne. Flere interviewpersoner fortæller med
det afsæt, at de er begyndt at genoverveje brugen af de særlige pladser, samt at de ser et stort
behov for både at begrænse adgangen til stoffer og lykkes bedre med misbrugsbehandlingen
fremadrettet, som illustreret i nedenstående citat:
En af mine borgere siger, at han aldrig har haft lettere adgang til stoffer end under
opholdet, og han har forgældet sig massivt. Misbruget er en kæmpe udfordring.
Borgerne er der frivilligt – så de kan bare forlade stedet. Det fungerer ikke optimalt.
Det er det samme på botilbud, men der er det heller ikke vores forventning, at det
er anderledes. Det var ikke den forventning, som vi havde til de særlige pladser.
Det, som vi troede, at vi købte, synes jeg ikke, vi har fået. (Kommunal interviewdel-
tager)
Interviewdeltagerne fra Kriminalforsorgen og kommuner efterlyser i forlængelse af ovenstå-
ende, at der bliver mere fokus på at anvende psykiatrilovens bestemmelser om tvang og låste
døre på de sællige pladser fremadrettet.
Rammerne omkring ophold på de særlige pladser og tilgangen til borgernes misbrug optager
også de regionale interviewdeltagere, der i den forbindelse lægger vægt på, at de allerede har
mulighed for at låse yderdørene og skærme de borgere, der har behov for det, for omgivelserne
og i nogle tilfælde også deres medindlagte borgere. Samtidig er der mulighed for visitation og
løbende involvering af politiet i de tilfælde, hvor der konfiskeres ulovlige stoffer på de særlige
pladser.
Kan vi gøre det anderledes i forhold til misbrugsbehandlingen? Er der veje, som vi
ikke har prøvet af? At få behandlet patienterne i bund i forhold til psykiatriske lidel-
ser. Hvis vi kan fastholde kompetencer hos personalet, så vil man komme længere
– det handler meget om relationsarbejde. (Regional interviewdeltager)
De regionale interviewdeltagere fremhæver et fortsat fokus på at arbejde med rammerne om-
kring opholdet på de særlige pladser, og herunder også videndeling på tværs af regioner, som
vigtige fremadrettede opmærksomhedspunkter De regionale interviewdeltagere har samtidig
et stort ønske om, at de særlige pladser får mulighed for at fortsætte den udvikling, der er
igangsat. I den forbindelse foreslås også, at der bliver mulighed for at aftale en mere enkel og
73
ligelig fordelt finansiering af de særlige pladser ud fra et ønske om, at det ikke skal være finan-
sieringsmodellen, der står i vejen for udnyttelsen at de særlige pladser.
4.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Figur 4.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Syddanmark.
4.5.1 Indstilling af borgere og opstart af forløb
Figur 4.2 Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Syddanmark
Kilde: Region Syddanmark.
Arbejdsgange og tidsfrister i Region Syddanmark afspejler den fælles overordnede forløbsbe-
skrivelse, der blev udarbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser.
Det fremgår, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold føl-
ger den beskrevne samarbejdsmodel.
Samarbejdet i visitationsforum blev indledt med information og vejledning til de enkelte kom-
muner i forhold til arbejdet med indstillinger. Det har i den forbindelse været prioriteret at give
kommunerne let adgang til sparring med den speciallæge, der er fast deltager i visitationsfo-
rum, såvel som dialog med sekretariatet omkring de oplysninger, der skal indsendes. Inter-
viewdeltagerne beskriver opstarten af dette arbejde som velfungerende, samt at indstillingerne
fra kommunerne efter den første opstart generelt set har haft en god kvalitet.
Samarbejdet i visitationsforum blev forberedt ved, at der i starten var sat ekstra god tid af til
møderne, samt at deltagerkredsen var udvidet. Det tog tid at drøfte visitationskriterierne og
tolkningen af dem med afsæt i de første indstillinger, men oplevelsen er også, at dialogen
fungerede godt, og at der har været stor enighed i vurderingen af de enkelte indstillinger. Vur-
deringen er også, at det arbejde, der lægges i at lave indstillingerne, såvel som møderne i
visitationsforum, er givet godt ud i betragtning af, hvor komplekse borgere der er tale om.
Oplevelsen blandt deltagerne fra visitationsforum er også, at dialogen på visitationsmøderne
er præget af et højt fagligt niveau, og at der sker en nyttig videndeling, der rækker ud over
visitationsforum. Visitationsforum beskrives således som en væsentlig nyskabelse i det tvær-
sektorielle psykiatrisamarbejde, som illustreret i nedenstående citat:
74
Visitationsforum er et sted, man får fælles ny viden på tværs af kommuner og region.
Begge parter får ahaoplevelser. Det er enormt nyttigt, og den gensidige forståelse
har affødt flere samarbejdsprojekter, som giver god mening. (Kommunal interview-
deltager)
Med det afsæt er der også flere, som foreslår, at der fremadrettet kommer opmærksomhed på,
om det er muligt at overføre noget af arbejdsformen til andre dele af det tværsektorielle psyki-
atrisamarbejde.
Figur 4.3 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om visitation af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Pro-
cent
Anm.: N kommune = 33, N region = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres oplevelse af samarbejdet
mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de ansatte oplever, at samarbejdet
omkring visitation er godt, jf. Figur 4.3. Henholdsvis 85 % og 57 % af de kommunale og regio-
nale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med
henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige pladser i psyki-
atrien fungerer godt. Der ses en tendens til, at de kommunale fagpersoner har en mere positiv
oplevelse af samarbejdet end de regionale fagpersoner. 30 % af de kommunale fagpersoner
er ”meget enige” i, at samarbejdet er godt, mod 6 % af de regionale fagpersoner. Endvidere
har 6 % af de kommunale fagpersoner svaret, at de er ”uenige”/”meget uenig” i, at samarbejdet
om visitation er godt, mod 19 % af de regionale fagpersoner. Det skal bemærkes, at hver fjerde
regionale respondent har svaret ”ved ikke”, hvilket afspejler, at de ansatte på de særlige plad-
ser ikke er involveret i visitationsprocessen og samarbejdet med kommunerne herom.
4.5.2 Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås.
6%
30%
51%
55%
15%
3%
4%
3%
25%
9%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
75
Figur 4.4 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om den samlede plan1
for borgeren er med til at sikre en hel-
hedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Anm.: N kommune = 32, N region = 53.
Note: 1Den samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De ansatte oplever generelt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helheds-
orienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 4.4. Henholdsvis 60 % og 68 %,
af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
om, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der
arbejdes mod fælles mål. Næsten en fjerdedel af de kommunale respondenter har svaret ”ved
ikke” til spørgsmålet, mens dette er tilfældet for cirka hver sjette regionale respondent.
De positive perspektiver på den samlede plan er også afspejlet i interviewene, hvor det frem-
går, at planerne udarbejdes som forudsat og udfylder en aktiv funktion i forhold til målsætning,
målopfølgning og koordinering af samarbejdet hen over forløbet. Planen fremhæves også som
et af de elementer, der positivt udmærker samarbejdet om borgernes ophold på de særlige
pladser:
Kommunens forpligtelse til at medvirke til den fælles plan – det er noget af det
unikke ved de særlige pladser. Man arbejder også med planer i psykiatrien, men
her er der kortere tid til at arbejde med borgerne, og ikke alle borgere får støtte fra
kommunen, og der er ikke samme forpligtende tværsektorielle samarbejde. (Regio-
nal interviewdeltager)
Det fremgår videre, at der har været en positiv udvikling i samarbejdet om den samlede plan
hen over de første år, og flere giver eksempler på, at samarbejdet om planen og opfølgningen
på borgernes forløb har styrket den fælles viden på tværs af sektorer, som illustreret nedenfor:
Vi er blevet bedre til at samarbejde om borgerens plan. Vi har tidligere haft et dårligt
kendskab til hinanden. Vi sidder sammen og snakker sammen på alle niveauer –
direktører og medarbejdere. Det har givet meget i forhold til forståelse, men også i
forhold til metoder. Det er noget af det bedste. (Regional interviewdeltager)
15%
16%
53%
44%
11%
16%
6%
3%
15%
22%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
76
Figur 4.5 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
under opholdet på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 32, N region = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Samarbejdet under opholdet vurderes positivt af de ansatte, jf. Figur 4.5. Henholdsvis 66 % og
69 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i
udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på
de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Oplevelsen af samarbejdet under opholdet er
dermed ikke helt så positivt, som oplevelsen af samarbejdet om visitation, hvor henholdsvis
85 % og 57 % af de kommunale og regionale fagpersoner vurderede samarbejdet, som væ-
rende positivt.
4.5.3 Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. De regionale og kom-
munale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 4.6 neden-
for.
Figur 4.6 De ansatte Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i
kommunen fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 32, N region = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
11%
22%
58%
44%
17%
16%
4%
3%
9%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
6%
6%
40%
31%
32%
19%
8%
6%
15%
38%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
77
Det fremgår af Figur 4.6, at henholdsvis 37 % og 46 % af de kommunale og regionale fagper-
soner har svaret, ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommu-
nerne eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i
kommunen fungerer godt. Der ses en tendens til, at en lidt større andel af de regionale fagper-
soner vurderer samarbejdet om udslusning positivt end de kommunale fagpersoner. Dette skal
dog ses i lyset af, at 38 % af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.
Det fremgår samtidig, at samarbejdet om udslusning vurderes mindre positivt end samarbejdet
omkring visitation og den løbende opfølgning under opholdet.
Figur 4.7 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud1
til bor-
gerne efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N kommune = 32, N region = 53.
Note: 1
Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet
bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har tilstrækkelige tilbud til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som
er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde en evt. positiv opnået
udvikling. Omkring halvdelen (54 %) af de kommunale fagpersoner oplever ikke, at deres kom-
mune har et tilstrækkeligt tilbud, mens 25 % har tilkendegivet, at de er ”enig”/”meget enig” i, at
kommunen har tilstrækkelige tilbud, jf. Figur 4.7. En noget større andel af de regionale fagper-
soner oplever, at kommunerne i Region Syddanmark har tilstrækkelige tilbud. Således har
58 % og 11 % af de regional ansatte svaret, at de er henholdsvis ”enige” eller ”meget enige” i,
at kommunerne har tilstrækkelige tilbud. Cirka 1/5 og 1/10 af henholdsvis de ansatte i kommu-
nerne og i regionen har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om tilstrækkelige tilbud.
Interviewdeltagerne har også samarbejdet om udslusning understreger vigtigheden af, at der
allerede fra starten arbejdes ud fra en målsætning om, at opholdet på de særlige pladser er
midlertidigt. De kommunale interviewdeltagere forholder sig, som i spørgeskemaet, mere kriti-
ske til udslusningssamarbejdet end de regionale fagpersoner. De kommunale opmærksom-
hedspunkter knytter sig i den forbindelse til en oplevelse af, at forløbene på de særlige pladser
ofte tager væsentligt længere tid end forventet, hvilket giver anledning til spørgsmål om, hvor-
vidt indsatsen på de særlige pladser er intensiv nok. Endvidere gives eksempler på længere-
varende forløb, hvor borgeren ikke har opnået den progression, som kommunen forventede,
der ville komme ud af opholdet, hvilket for de pågældende interviewpersoner hænger sammen
med en vurdering af, at kommunen mangler tilbud, der kan rumme borgeren efter opholdet på
de særlige pladser.
11%
3%
58%
22%
17%
38%
4%
16%
9%
22%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
78
De regionale interviewdeltagere lægger også vægt på, at opholdet på de særlige pladser skal
være midlertidigt og med et tydeligt fokus på gøre borgeren så velbehandlet og selvhjulpen
som muligt. Det fremhæves derfor som et fokuspunkt, at de særlige pladser i samarbejde med
kommunerne skal blive bedre til at tænke i udslusning fra starten af forløbet – også i lyset af,
at det kan tage lang tid at finde frem til de rigtige tilbud for borgerne.
Oplevelsen er dog også, at de borgere, der visiteres til de særlige pladser, er svært psykisk
syge, svært misbrugende og igennem mange år har været udsat for gentagne systemsvigt i
mødet med social- og sundhedsvæsenet. I det lys efterspørges større forståelse for den tid,
det tager at udrede, stabilisere og restituere borgerne.
4.5.4 Opsummering
Dette afsnit har vist, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Syddanmark generelt
har en positiv oplevelse af samarbejdet om visitation af borgerne (kommune: 85 %, region:
57 %) og samarbejdet under opholdet (kommune: 66 %, region: 69 %). En lavere andel af de
ansatte vurderer derimod samarbejdet om udslusning af borgere positivt (kommune: 37 %,
region: 46 %). Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at der ses en tendens til, at en større
andel af de kommunale fagpersoner end de regionale fagpersoner er positive over for samar-
bejdet om visitation, mens det modsatte gør sig gældende for samarbejdet under opholdet og
om udslusning. En større andel af de kommunalansatte har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet
om udslusning af borgere end ved de andre samarbejdsspørgsmål, hvilket må formodes at
kunne tilskrives manglende erfaring hermed.
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. Der ses en tendens til,
at de kommunale fagpersoner har en mindre positiv oplevelse af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives, end de regionale fagpersoner. 54 % af de kommunale fag-
personer oplever ikke, at deres kommune har et tilstrækkeligt tilbud, mens 25 % oplever, at de
har. Modsat oplever 69 % af de regionale fagpersoner, at kommunerne i Region Syddanmark
har tilstrækkelige tilbud.
Næsten 2/3 af de ansatte har en positiv oplevelse af, at den samlede plan for borgeren er med
til at sikre en helhedsorienteret indsats (kommunerne: 60 %, regionen: 68 %). Også her er der
en forholdsvis stor andel, der har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet (kommunerne: 22 %, regio-
nen: 15 %).
4.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
4.6.1 Ommærkning af pladser og justering af visitationskriterier
Region Syddanmark har siden efteråret 2020 haft mulighed for at ommærke op til otte af deres
særlige pladser, men pt. har man kun valgt at ommærke tre pladser. Dette er aftalt med kom-
munerne og sket ud fra et hensyn til, at belægningen på de særlige pladser pt. er relativt høj,
og også forventes at være det fremadrettet.
79
4.6.2 Justering af visitationskriterier
Interviewdeltagerne er generelt set tilfredse med de justeringer af visitationskriterierne, der blev
indført i sommeren 2019. Vurderingen er samtidig, at de lettelser, der blev indført, svarede til
den praktiske fortolkning, der allerede foregik i visitationsforum, hvorfor justeringerne kun har
haft minimal betydning for, hvilke og hvor mange borgere der bevilges ophold.
Blandt interviewdeltagerne – især de kommunale – er der til gengæld en frustration over kom-
binationen af målgruppe, visitationskriterier og rammen omkring opholdet på de særlige plad-
ser. Oplevelsen er for det første, at frivillighedskriteriet indsnævrer den reelle målgruppe mar-
kant i forhold til, hvor mange borgere der i øvrigt matcher visitationskriterierne, hvorfor en stor
del af de borgere, kommunerne havde håbet at få hjælp til, ikke er omfattet af de særlige plad-
ser. Oplevelsen er samtidig, at det er for svært at få de udadreagerende og farlige borgere
indlagt i den almindelige psykiatri, samt at opholdene her er for korte.
Flere peger i den forbindelse på, at snitfladen mellem de særlige pladser og den almene psy-
kiatri er uklar, og der efterlyses adgang til tilbud, der minder om de særlige pladser, men som
er en del af den almene psykiatri. Enkelte peger i den forbindelse også på, at de ville fore-
trække, at de særlige pladser fremadrettet entydigt blev gjort til en del af den almene psykiatri,
samtidigt med at ansvaret for finansiering entydigt blev placeret i regionen.
4.6.3 Henvisning via behandlingspsykiatrien
Region Syddanmark anvender muligheden for at indstille borgere fra behandlingspsykiatrien til
de særlige pladser, men det fremhæves, at dette (med undtagelse af en enkelt smutter) kun
sker efter en forudgående dialog, hvor hjemkommunen har godkendt indstillingen. De regionale
interviewdeltagere lægger i den forbindelse meget vægt på, at de borgere, der indstilles fra
behandlingspsykiatrien, skal leve op til de samme kriterier, som de borgere, der indstilles fra
kommunerne. Dette fremstår også som et løbende opmærksomhedspunkt i samarbejdet mel-
lem de særlige pladser og den øvrige psykiatri. Ligeledes arbejdes der med at forbedre de
indstillinger, der kommer fra psykiatrien, fordi disse pt. ikke har samme kvalitet og grad af hel-
hedsorientering som de indstillinger, der kommer via kommunerne.
De kommunale interviewdeltagere tillægger det stor vægt, at indstillingerne fra behandlings-
psykiatrien skal være clearet med hjemkommunen, samt at de borgere, der indstilles, skal leve
op til de samme kriterier som borgere, der indstilles fra kommunen. De kommunale interview-
deltagere forholder sig generelt også kritisk til, at behandlingspsykiatrien har fået mulighed for
at indstille borgere, da dette i kommunernes optik udgør en glidebane i retning af, at kommu-
nerne er med til at finansiere behandlingsforløb, der burde leveres af den almene psykiatri. Det
fremgår samtidig, at det for den enkelte kommune kan være med en oplevelse af at have
bundne hænder, når der skal tages stilling til borgere, der ønskes indstillet fra behandlingspsy-
kiatrien, som illustreret i nedenstående citat:
Den borger, vi har haft indstillet via behandlingspsykiatrien, burde egentlig bare
være på en almindelig psykiatrisk afdeling. Vi indstillede efter pres fra psykiatrien,
fordi alternativet var, at regionen meldte borgeren færdigbehandlet og nægter at
udskrive, indtil kommunen stillede op med et tilbud, som psykiatrien mener er til-
fredsstillende. (Kommunal interviewdeltager)
Der er således forskellige perspektiver på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med indstillinger til
de særlige pladser, der initieres via behandlingspsykiatrien.
80
4.7 Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Syddanmark. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne,
men der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
4.7.1 Oplevet relevans
Hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 4.8. Relevant tilbud betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 75 % og 83 % af de kommunale
og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug. Der ses en tendens til, at de regionale fagpersoner er lidt
mere positive end de kommunale fagpersoner. 43 % af de regionale fagpersoner har således
svaret, at de er ”meget enige” i, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, mod
27 % af de kommunale fagpersoner.
Figur 4.8 De ansatte i Region Syddanmark og i kommuner i Region Syddanmarks ople-
velse af, om de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud1 for udsatte
borgere, som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formo-
des at have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer,
fx misbrug. Procent
Anm.: N kommune = 33, N region = 53.
Note: 1
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
4.7.2 Helhedsorienteret tilgang til borgeren
De fleste af de regionale fagpersoner har en positiv oplevelse af, at de særlige pladser lykkes
med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, mens det er en mindre udtalt oplevelse
hos de kommunale fagpersoner, jf. Figur 4.9. Henholdsvis 42 % og 65 % af de kommunale og
regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rum-
mer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehand-
ling. Mens 36 % og 30 % af de kommunale og regionale fagpersoner har tilkendegivet, at de
var ”uenige”/”meget uenige” i udsagnet.
43%
27%
40%
48%
8%
15%
6%
3%
4%
6%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
81
Figur 4.9 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en hel-
hedsorienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling,
en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Anm.: N kommune = 33, N region = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
4.7.3 Oplevet udbytte under opholdet
Næsten dobbelt så høj en andel af de ansatte i regionen end de kommunale fagpersoner op-
lever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse
under opholdet, jf. Figur 4.10. 89 % af de regionale fagpersoner har således svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere
borgernes psykiske lidelse under opholdet, mod 47 % af de kommunale fagpersoner.
Figur 4.10 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere
borgernes psykiske lidelse under opholdet. Procent
Anm.: N kommune = 32, N region = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andel af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproble-
mer under opholdet, er væsentligt lavere end for effekten på psykiske lidelser. Henholdsvis
28 % og 47 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget
enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borgernes
misbrugsproblemer under opholdet, jf. Figur 4.11. Det skal bemærkes, at næsten hver fjerde
respondent fra kommunerne ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
23%
9%
42%
33%
26%
33%
4%
3%
6%
21%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
32%
16%
57%
31%
6%
34%
4%
3%
2%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
82
Figur 4.11 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske bor-
gernes misbrugsproblemer under opholdet, dvs. at borgerne enten mindsker
deres misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hensigtsmæs-
sig måde. Procent
Anm.: N kommune = 32, N region = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Der ses en tendens til, at de regionale fagpersoner har en mere positiv oplevelse af effekten
af de særlige pladser på borgerens farlighed under indlæggelse end de kommunale fagperso-
ner. 73 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om,
at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under opholdet,
mod tilsvarende 47 % af de kommunale fagpersoner, jf. Figur 4.12. Igen skal det bemærkes,
at en større andel af de kommunale end de regionale fagpersoner ikke har vurderet sig i stand
til at besvare spørgsmålet, hvilket er forventeligt i forhold til, at de regionale fagpersoner er tæt
på borgerne under opholdet modsat de kommunale fagpersoner.
Figur 4.12 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere
borgernes farlighed under opholdet, dvs. at borgerne i højere grad bliver i
stand til at undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Anm.: N kommune = 32, N region = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Lidt over en ¾-del af de regionale fagpersoner (80%) oplever, at de særlige pladser i psyki-
atrien bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, mod 34 %
17%
6%
30%
22%
30%
38%
17%
13%
6%
22%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
30%
13%
43%
34%
17%
38%
4% 6%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
83
af de kommunale fagpersoner, jf. Figur 4.13. 22% af de kommunale fagpersoner har ikke været
i stand til at besvare dette spørgsmål.
Figur 4.13 De ansatte i Region Syddanmark og ansatte i kommuner i Region Syddanmarks
oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre bor-
gernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, dvs. at borgerne bliver
bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt
indgå i sociale fællesskaber. Procent
Anm.: N kommune = 32, N region = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. 81 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for bor-
gerne under opholdet, 13 % har svaret at de er ”uenige”, 4 % af de er ”meget uenige” og 2 %
”ved ikke”, jf. Figur 4.14.
Figur 4.14 De ansatte på de særlige pladser i Region Syddanmarks oplevelse af, om der
anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N = 53.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
30%
13%
43%
34%
17%
38%
4% 6%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Syddanmark
Ansat i en kommune
i Region Syddanmark
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
38%
43%
13%
4%
2%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
84
4.7.4 Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 4.15 viser de kommunale fagpersoner i Region Syddanmarks oplevelse af borgernes
udbytte efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.10 Fagpersonerne i kommunen har
generelt en oplevelse af manglende positiv effekt af borgernes udbytte efter opholdet. For alle
seks spørgsmål har over halvdelen af fagpersonerne svaret, at de er ”uenige”/”meget uenige”
i, at de særlige pladser er med til forbedre borgernes funktionsniveau etc. Dertil hører med, at
en relativt stor andel af de kommunale fagpersoner synes at have haft svært ved at vurdere
borgernes udbytte efter opholdet og dermed har svaret ”ved ikke”. Dette gør sig særligt gæl-
dende for spørgsmålet om magt, hvor 42 % har svaret ”ved ikke”.
Figur 4.15 Ansatte i kommuner1 i Region Syddanmarks oplevelse af borgernes udbytte
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N = 19
Note: 1
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser, 2dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde, 3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter, 4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
4.7.5 Resultater fra interviews
De interviewpersoner, der har erfaring med det borgerettede samarbejde, har blandede per-
spektiver på borgernes udbytte af opholdet på de særlige pladser. Der gives flere eksempler
på vellykkede forløb, hvor den helhedsorienterede indsats er lykkedes og har givet gode resul-
tater. I den forbindelse lægges også vægt på det langvarige ophold og den individuelle tilgang
til de enkelte borgere som positive elementer, der udmærker indsatsen på de særlige pladser.
Som i spørgeskemaet forholder deltagerne fra kommuner og Kriminalforsorgen sig dog gene-
relt kritisk til borgernes udbytte, sammenlignet med de regionalt ansatte. De beskrevne udfor-
dringer knytter sig til oplevelser af at:
▪ der er for meget misbrug på de særlige pladser, og at det mindsker udbyttet af opholdet.
Det nævnes i den forbindelse, at nogle borgere er blevet mere misbrugende under op-
holdet, mens andre har måttet afbryde opholdet, fordi der var for meget misbrug og uro.
▪ opstarten af opholdet og relationsdannelsen til borgerne i mange tilfælde tager for lang
tid, ligesom arbejdet med misbrugsbehandling ikke lykkes i den grad, der forventes.
10
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
85
▪ opholdene bliver længere end forventet, samt at borgerne ikke opnår den forventede
progression, hvorfor det stadig er svært at finde tilbud, der kan rumme borgerne efter
endt ophold.
Som gennemgået i afsnit 4.4.1 udgør misbrugsbehandlingen og udfordringer relateret til mis-
brug på de særlige pladser også vigtige fremadrettede opmærksomhedspunkt for de regionale
interviewdeltagere. De regionale interviewdeltagere efterspørger dog også en bedre forvent-
ningsafstemning med kommunerne i forhold til, hvilke målsætninger der er realistiske, samt
hvor lang tid det tager at opnå progression for de typisk meget komplekse og skadede borgere,
der indskrives på de særlige pladser. De regionale interviewdeltagere lægger også vægt på,
at der for langt de fleste borgere opnås positive resultater via behandlingen på de særlige
pladser, samt at det især er i relation til udadreagerende adfærd, borgerne flytter sig.
De regionale interviewdeltagere ser derfor et fremadrettet behov for sammen med kommu-
nerne at:
▪ blive bedre til at opstille realistiske delmål og se nuanceret på de fremskridt, borgerne gør.
Oplevelsen er i den forbindelse, at det især er i forhold til farlighed og udadreagerende
adfærd, der – også for de komplekse og meget misbrugende borgere – opnås progression
under opholdet.
▪ afstemme forventninger til længden af opholdet, så hjemkommunen har en realistisk for-
ventning til opholdets forventede længde, samt at der fra starten er fokus på at tænke i
udslusning, og hvilke tilbud der kan være egnede til at rumme borgerne efter endt ophold.
▪ være mere præcis i visitationsforum om at sortere borgere fra i de tilfælde, hvor det vurde-
res, at de særlige pladser vil have svært ved at skabe titrækkelig progression – jf. også de
opmærksomhedspunkter relateret til målgrupper, der tidligere er gennemgået i afsnit 4.4.
4.7.6 Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at både de regionale og kommunale respondentgrupper vurderer de
særlige pladser i psykiatrien som et relevant tilbud (75 % i kommunerne og 83 % i regionen),
mens de kommunale fagpersoner ikke i mindre grad end de regionale vurderer, at de særlige
pladser er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommunerne:
42 %, regionen: 65 %).
Særligt de regionale fagpersoner – men også de kommunale fagpersoner – oplever, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse (region: 87 %,
kommune: 47 %) og reducere farlighed (region: 73 %, kommune: 47 %). Hovedparten af de
regionale fagpersoner har også en positiv oplevelse af, at pladserne forbedrer borgernes evne
til at mestre hverdagen under opholdet (80 %), mod tilsvarende 34 % hos de kommunale fag-
personer. Yderligere ses en tendens til, at en lavere andel i begge respondentgrupper oplever,
at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproblemer under opholdet (region:
47 %, kommune: 28 %). Endvidere oplever 81 % af de regionale fagpersoner, at der anvendes
ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet.
De kommunale fagpersoner i Region Syddanmark, som har svaret på spørgeskemaet og været
involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser, har generelt
en negativ oplevelse af udbyttet efter opholdet. Hertil kommer, at flere af de ansatte synes at
have haft svært ved at vurdere borgernes udbytte efter opholdet. Dette gør sig særligt gæl-
dende for spørgsmålet om anvendelse af tvang, hvor 42 % har svaret ”ved ikke”.
86
5 De særlige psykiatripladser i Region
Midtjylland
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Midtjylland. Ka-
pitlet er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region
Midtjylland, resultaterne fra det udsendte spørgeskema og de tilsendte økonomi- og aktivitets-
data.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
5.1 Placering og ibrugtagning
Region Midtjylland har fra og med 4. kvartal 2018 haft 32 særlige pladser i psykiatrien fordelt
på to matrikler med henholdsvis 14 og 18 pladser, jf. Tabel 5.1. Grundet lav kapacitetsudnyt-
telse har man valgt at ommærke alle de otte pladser, der siden 1/9-2020 har været mulighed
for. Derfor er der pt. 24 særlige pladser fordelt på et afsnit med 10 pladser i Regionspsykiatrien
i Viborg og et afsnit med 14 pladser i AUH Psykiatrien i Skejby.
5.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på
kvantitative data)
5.2.1 Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
Tabel 5.1 viser kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser i Region Midtjylland. Af tabellen
fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen var højere i 2019 end 2020 målt i antal sengedage. Fra
den 24. september 2020 har Region Midtjylland haft ommærket 8 pladser. Det betyder, at be-
lægningsprocenten i 4. kvartal 2020 var den højeste for perioden 2018-2020 trods et lavere
antal sengedage end i mange af de foregående kvartaler. Belægningsprocenten og antal sen-
gedage, som fremgår af Tabel 5.1 viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocen-
ten, da der i disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på en af de særlig pladser,
men som fx midlertidigt er overflyttet til behandling på en anden hospitalsafdeling, men hvor
der stadig er ”reserveret en plads” til borgeren på en af de særlige pladser. Som supplement
til kvartals-belægningsprocentopgørelsen i Tabel 4.1 er der derfor indhentet data fra Region
Midtjylland vedrørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. de-
cember i 2020 for at se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed, end de kvartals-
mæssige opgørelser indikerer. På de respektive to dage i 2020 var der henholdsvis 5 og 0
ledige pladser på matrikel Viborg samt 11 og 9 ledige pladser på matrikel Skejby, hvilket samlet
svarer til en belægningsprocent på 50 % og 62,5 % de to dage. Belægningsprocenten er for d.
30. juni lidt højre end kvartalsgennemsnittet, mens den for d. 31. december er den samme som
kvartalsgennemsnittet. Der synes således ikke at være et udtalt problem i forhold til reserve-
rede pladser på de pågældende nedslagspunkter.
87
Tabel 5.1 Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Midtjylland
2018 2019 2020
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2018 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2019 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2020
Antal oprettede pladser 0 21 21 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32* 32* 32
Viborg 0 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14
Skejby 0 7 7 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18
Antal ommærkede pladser1
- - - - - - - - - - - - 82
8 8
Antal unikke borgere 0 6 10 13 15 14 25 24 20 31 18 21 23 18 33
Viborg 0 2 4 4 6 5 12 14 7 13 8 12 14 11 20
Skejby 0 4 6 9 9 9 13 10 13 18 10 9 9 7 13
Antal sengedage – indlæggelse 0 196 685 877 1.758 1.217 1.697 1.666 1.597 6.177 1.527 1.376 1.546 1.390 5.839
Belægningsprocent** - 15 % 36 % 37 % 31 % 42 % 58 % 57 % 54 % 53 % 52 % 47 % 54 % 63 % 54 %
Gennemsnitlig indlæggelsestid
på afsluttede forløb (dage) 0 0 46 98 89 245 154 242 466 264 390 236 171 242 231
Note: 1Ordningen omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020, 2Ommærkningen fandt først sted i praksis den 24. september 2020.
*Inkl. de ommærkede pladser. **Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet sengedage/normerede dage (pr. kvartal).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner for perioden 2018-2020 og data fra Region Midtjylland.
88
Tabel 5.1 viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb varierer noget mel-
lem kvartalerne, men at den gennemsnittelige indlæggelsestid for afsluttede forløb er faldet lidt
fra 2019 til 2020. Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 231 dage, mens den
gennemsnitlige indlæggelsestid i 2019 var 264 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæg-
gelsestid skal ses i lyset af den generelle lange indlæggelsestid, og at vi kun har observationer
for 3 år. Grundet for kort opfølgningstid er det ikke meningsfuldt at fortolke på de gennemsnit-
lige indlæggelsestider for 2018. Varigheden af indlæggelsestiden og fordelingen heraf uddybes
yderligere senere i afsnit 5.2.3.
5.2.2 Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Det halvårlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Midtjylland
har varieret mellem 9 og 17, jf. Tabel 5.2. Fordelingen af anmodninger fra kommune henholds-
vis region var næsten ligelig i 2020, med 55 % anmodninger fra kommune og 45 % fra regionen.
Ingen af anmodningerne er blevet afvist uden behandling, og kun en enkelt er blevet trukket
tilbage. En varierende andel af anmodningerne er imidlertid blevet afvist af visitationsforum i
perioden 2018-2020 (13-46 %). Det betyder, at mellem 53-87 % af de modtagne anmodninger
i perioden 2018-2020 er blevet indstillet af visitationsforum.
Tabel 5.2 Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Midtjylland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal anmodninger modta-
get, i alt 10 17 15 12 13 9
Heraf fra kommuner 10 17 15 8 7 5
Heraf fra region 0 0 0 4 6 4
Antal anmodninger, som er
afvist uden behandling 0 0 0 0 0 0
Antal anmodninger, der er
trukket tilbage 0 0 0 1 0 0
Antal anmodninger, som er
afvist (ikke indstillet) af visita-
tionsforum 2 7 2 3 6 3
Antal anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum 8 10 13 8 7 6
Andel af modtagne anmod-
ninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum2
80 % 59 % 87 % 73 % 54 % 67 %
Antal anmodninger, som ved
udgangen af 2020 afventer
behandling 0 0 0 0 0 0
Note: 1
Det er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen, 2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/(indstillede + afviste anmodninger af visitationsforum).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Midtjylland.
Tabel 5.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at borgerne
på de særlige pladser inden opholdet primært kommer fra psykiatrisk afdeling (58 % af bor-
gerne), 23 % kommer fra botilbud/botilbudslignende tilbud, 17 % tilhører kategorien ”andre
borgere”, som fx inkluderer hjemløse, og 2 % kommer fra eget hjem. 2 ud af de 52 borgere,
89
som blev indstillet til ophold på en af de særlige pladser, nægtede efterfølgende indlæggelse,
hvorved 50 borgere samlet har påbegyndt et ophold i perioden 2018-2020.
Tabel 5.3 Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Midtjylland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal borgere indstillet af visitationsforum
til ophold på de særlige pladser 8 10 13 8 7 6
Heraf borgere fra botilbud/botilbudslig-
nende tilbud 4 1 1 2 2 2
Heraf borgere fra psykiatrisk afdeling 3 7 9 4 4 3
Heraf borgere fra eget hjem 0 0 0 0 1 0
Heraf andre borgere, fx hjemløse 1 2 3 2 0 1
Antal borgere, som har startet ophold på
de særlige pladser 72
10 13 72
7 6
Antal borgere, som ved udgangen af
2020 fortsat opholder sig på de særlige
pladser 0 0 2 1 2 3
Antal borgere, som inden udgangen af
2020 har afsluttet deres ophold på de
særlige pladser 7 10 11 6 5 3
Heraf borgere afsluttet til botilbud/botil-
budslignende tilbud 5 2 6 3 3 1
Heraf borgere afsluttet til psykiatrisk af-
deling 1 3 3 1 2 2
Heraf borgere afsluttet til eget hjem 0 1 0 13
0 0
Heraf borgere afsluttet på anden måde4
15
45
25
15
0 0
Anm.: Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Note: 1
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen, 2Én borger indstillet til indlæggelse og visiteret hertil af
kommunen, men borger nægtede indlæggelse, hvorfor 8 borgere indstillet og 7 borgere, som har startet ophold,
3
Bostøtte. 4
For eksempel borgere, som har afbrudt ophold, og borgere, der er afgået ved døden, 5
Borger har forladt
tilbuddet.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Midtjylland.
Næsten halvdelen af borgerne, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de
særlige plaser, er blevet afsluttet til botilbud/botilbudslignende tilbud (48 % af borgerne), jf.
Tabel 4.3. 29 % af borgerne er blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling, 19 % er blevet afsluttet
på anden måde og 4 % til eget hjem. Afsluttet på ”anden måde” henviser til, at pt. ikke er
afsluttet til psykiatrisk afdeling, botilbud eller eget hjem, de kan fx være afgået ved døden, have
afbrudt deres ophold på de særlige pladser, uden at psykiatrien har fået oplysning om patien-
tens videre forløb, eller være overgået til et andet socialt tilbud eller forsorgshjem.
5.2.3 Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 51 borgere har i perioden 2018 til 2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Midtjyl-
land, jf. Tabel 5.4. 4 af de 51 borgere, som har haft forløb på de særlige pladser har haft mere
end ét forløb. Tre har haft to forløb og én har haft tre forløb. Det er langt overvejende mænd
(84 %), som har haft ophold på de særlige pladser i Region Midtjylland i 2018-2020. Tabel 5.4
viser, at gennemsnitsalderen for de borgere som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Midtjylland i 2018-2020 er 34 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 18 til 62
år. Lidt under halvdelen af borgerne, som har været på de særlige pladser i Region Midtjylland
90
i perioden 2018-2020, har en behandlingsdom (45 %11). Særligt borgere indlagt i 2019 havde
en behandlingsdom (64 %12), jf. Tabel 5.4
Tabel 5.4 Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Midtjylland, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennem-
snitlig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til år, hvor patienter blev indlagt.
2018 2019 2020 TOTAL
2018-2020
Unikke borgere1
15 21 17 51
Antal mænd (%) 14 (93 %) 18 (86 %) 13 (76 %) 43 (84 %)
Antal kvinder (%) 1 (7 %) 3 (14 %) 4 (24 %) 8 (16 %)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år) 40 32 32 34
Min. alder (år) 23 21 18 18
Maks. alder (år) 62 57 50 62
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af et ophold (dage) 294 289 102 241
Antal borgere med ophold på under 3 mdr.2
(%) 4 (27 %) 3 (14 %) 7 (37 %) 14 (25 %)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr.3
(%) 0 (0 %) 3 (14 %) 2 (11 %) 5 (9 %)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12 mdr.4
(%) 5 (33 %) 5 (23 %) 3 (16 %) 13 (23 %)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr.5
(%) 6 (40 %) 7 (32 %) 0 (0 %) 13 (23 %)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%) 0 (0 %) 4 (18 %) 7 (37 %) 11 (20 %)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en periode under op-
holdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere 1 21 12 34
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden" fra de særlige
pladser (dage) 0,3 0,6 0,5 0,56
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom 4 14 7 25
Note: 1Unikke borgere: Antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året, borgere indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året, tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt., end den anvendt i Tabel 5.1. 2Opgjort for ophold 0-90 dage, 3Opgjort for
ophold 91-182 dage, 4Opgjort for ophold 183-364 dage, 5Opgjort for ophold 365+ dage, 6Primært været tale om
indlæggelse på akutafdeling på somatisk sygehus, hvilket forklarer den korte gennemsnitlig varighed.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Midtjylland.
Af Tabel 5.4 fremgår det, at 40 % og 32 % af forløbene for borgere indlagt i henholdsvis 2018
og 2019 havde en varighed på over 12 måneder. Samtidig ses det, at 25 % af opholdene har
haft en varighed på under 3 måneder i perioden 2018 til 2020, og særligt i 2020 har der været
en høj andel af korte indlæggelser, idet 37 % af indlæggelserne var under 3 måneder, mens
yderligere 11 % var under 6 måneder. Overflytning af borgere til anden hospitalsafdeling er
sket i meget begrænset omfang i perioden 2018-2020 i Region Midtjylland. I alt har der været
34 overflytninger af borgere fra de særlige pladser til anden hospitalsafdeling i perioden 2018-
2020, og overflytningerne har i gennemsnit haft en varighed på en halv dage. Herved er senge
reserveret til borgere, som midlertidigt er indlagt på en anden afdeling, ikke et forhold, som er
af væsentlig betydning i forhold til vurdering af belægningsprocenten på de særlige pladser i
Region Midtjylland. Belægningsprocenten angivet i Tabel 5.1 er baseret på antal sengedage
11
(25/56)*100. Da der i alt har været 56 forløb, tal ikke vist i Tabel 5.4.
12
(14/22)*100. Da der påbegyndte 22 forløb i 2019, tal ikke vist i Tabel 5.4.
91
divideret med antal normerede sengepladser, hvorved estimatet ikke tager højde for evt. re-
serverede senge.
Der har samlet kun været én overflytning til anden hospitalsafdeling af en patient i en periode
under opholdet på en af de særlige pladser, og denne havde en varighed på 1 dag, jf. Tabel
5.4. Herved er senge reserveret til borgere, som midlertidigt at indlagt på en anden afdeling,
ikke et forhold, som er af betydning i forhold til vurdering af belægningsprocenten på de særlige
pladser i Region Midtjylland. Belægningsprocenten angivet i Tabel 5.1 er baseret på antal sen-
gedage divideret med antal normerede sengepladser, hvorved estimatet ikke tager højde for
evt. reserverede senge. Dette er jf. ovenfor imidlertid ikke et problem i forhold til Region Midtjyl-
land.
5.2.4 Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Midtjylland havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige
pladser på henholdsvis 21,4 mio. kr., 46,2 mio. kr. og 33,9 mio.kr, jf. Tabel 5.5. Herudover
havde kommuner uden for Region Midtjylland i 2018 udgifter på 370.215 kr. til de særlige plad-
ser i Region Midtjylland. De samlede udgifter til de særlige pladser i Region Midtjylland har
været faldende fra 2019 til 2020 som følge af, at 8 af de 32 pladser er blevet ommærket i
september 2020.
En betragtelig andel af kommunerne i Region Midtjyllands udgifter til de særlige pladser er
relateret til ubenyttede pladser. I 2018 udgjorde udgifter til ubenyttede pladser 70 % af kom-
munernes samlede udgifter til de særlige pladser, mens de udgjorde 48 % og 47 % i henholds-
vis 2019 og 2020. Disse gennemsnit dækker over en variation i andelen af udgifter til ubenyt-
tede pladser af de totale udgifter på mellem 21 og 100 %. I alt 15, 10 og 6 kommuner i Region
Midtjylland gjorde ikke brug af de særlige pladser i henholdsvis 2018, 2019 og 2020 (svarende
til 32 %-79 % af kommunerne i Region Midtjylland). Fem af kommunerne i Region Midtjylland
har på intet tidspunkt i perioden 2018-2020 gjort brug af de særlige pladser i Region Midtjylland
(svarende til 26 % af kommunerne i Region Midtjylland).
92
Tabel 5.5 Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Midtjylland 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018a
2019b
2020c
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladserd
De samlede
udgifter
Total, alle kommuner
i Region Midtjylland 6.402.771 14.995.660 21.398.431 23.437.280 21.776.494 45.213.774 18.024.084 15.894.721 33.918.805
Kommuner uden for
Region Midtjylland 370.215 - 370.215 1.029.340 - 1.029.340 0 - 0
I alt 6.772.986 14.995.660 21.768.646 24.466.620 21.776.494 46.243.114 18.024.084 15.894.721 33.918.805
Note: aSengedagstakst 3.836 kr., bSengedagstakst 3.959 kr., cSengedagstakst 4.054 kr., dPr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Midtjylland.
93
5.3 Opstart og udvikling
5.3.1 Projekt- og samarbejdsorganisation
Som illustreret i Figur 5.1, har arbejdet med de særlige pladser i Region Midtjylland taget afsæt
i en tværsektoriel projektorganisation med overlap til de eksisterende samarbejdsstrukturer på
social- og sundhedsaftaleområdet. For at understøtte koordinering og beslutningskraft har alle
dele af projektorganisationen desuden været forankret på direktionsniveau i den regionale psy-
kiatri.
Figur 5.1 Projekt- og samarbejdsorganisationen for de særlige pladser i Region Midtjyl-
land (tilsendt fra Region Midtjyllland).
Styregruppen for de særlige pladser blev etableret med deltagelse af Region Midtjyllands psy-
kiatriledelse, to kommunale repræsentanter og en repræsentant fra patientorganisationen
SIND.
Koordinationsgruppen blev nedsat med en bred repræsentation fra psykiatrien i Region Midtjyl-
land og to kommunale repræsentanter. Koordinationsgruppen har haft ansvar for at planlægge
og koordinere etableringen af de særlige pladser, herunder ansvar for at nedsætte ad hoc
arbejdsgrupper efter behov med henblik på at få belyst konkrete områder, eksempelvis inden
for: bygge/anlæg, økonomi og samarbejdet med kommunerne. I relation til samarbejdet med
kommunerne var der en løbende dialog og orientering på møder i relevante fora, bl.a. klynge-
møder og møder i DASSOS (Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariat i Midtjylland).
Tværsektoriel styregruppe på
direktionsniveau
Koordinationsgruppe med deltagelse
af chefer og funktionsledere på tværs
af sektorer
Fælles stabsfunktion:
Økonomi og planlægning
Tværregional arbejdsgruppe
94
Den tværregionale arbejdsgruppe har fungeret som koordinations- og videndelingsfora på
tværs af regioner, som har understøttet en ensartet udmøntning på tværs af regioner i forhold
til den overordnede organisering og de rutiner, der understøtter samarbejdet om patientforløb.
Der blev løbende orienteret om arbejdet i den tværregionale arbejdsgruppe, herunder beslut-
ninger mv. i henholdsvis Koordinationsgruppen samt i Styregruppen med henblik på at sikre
en koordinering af de tiltag, der blev iværksat, samt opfølgning på beslutninger.
De interviewdeltagere, der har deltaget i etableringen af de særlige pladser, fortæller, at afsæt-
tet for arbejdet var svært. Dels pga. skepsis over for, hvorvidt formål, målgruppe, antal pladser
og opstillede succeskriterier for de særlige pladser hang sammen, dels grundet stor kommunal
utilfredshed med kombinationen af en stor kommunal medfinansiering og tomgangstaksten for
ubrugte pladser. Disse udfordringer gælder stadig, og det fremgår, at der på tværs af region
og kommuner er et fælles ønske om en mere enkel model for finansieringen af de særlige
pladser, såvel som et generelt behov for at styrke socialpsykiatrien og dennes samarbejde med
den almene psykiatri.
Set i lyset af de ovennævnte udfordringer vurderer interviewdeltagerne, at opstarten er gået
godt, samt at samarbejdet i styregruppen og de forskellige arbejdsgrupper er ”gået til den
bundne opgave med krum hals”. Det fremgår videre, at arbejdet har lagt sig tæt op ad de
nationale beskrivelser og de forløbsvejledninger m.m., der blev udarbejdet i de tværregionale
arbejdsgrupper. Den nationale forankring af det indledende arbejde beskrives som meget vel-
fungerende og medvirkende til en stor ensartethed på tværs af regioner, hvad angår de orga-
nisatoriske rammer, rutiner og redskaber for samarbejdet om de særlige pladser.
Forud for åbningen af de særlige pladser blev der gennemført en informationsindsats med
nyhedsbreve og et fælles informationsmøde, hvor kommunerne blev inviteret til dialog om for-
mål, målgrupper og det konkrete arbejde med at opspore, motivere og indstille borgere. Som i
de øvrige regioner blev der også oprettet en hjemmeside med beskrivelse af visitationskriterier,
indstillingsskemaer med tilhørende vejledninger o.l.
Interviewdeltagerne vurderer overordnet, at informationsindsatsen var god, men også at det i
kommunerne tager tid at komme i gang og opnå erfaringer med de særlige pladser i en grad,
hvor samarbejdet fungerer som en rutine. Derfor har løbende dialog med kommunerne – og
besøg i enkelte kommuner – været en løbende prioritet for afdelingsledelserne på de særlige
pladser. Det fremgår videre, at en mere systematisk besøgsrunde til kommunerne var planlagt
i foråret 2020, men måtte aflyses pga. covid19-situationen. Besøgsrunden forventes derfor
gennemført i løbet af 2021.
5.4 Den interne organisering af de særlige pladser
Ansvaret for driften og den fortsatte udvikling af de særlige pladser er placeret i en intern sty-
regruppe, som består af ledelsen fra de to afsnit i henholdsvis Viborg og Skejby. Formålet er
at understøtte ensartethed og videndeling mellem afsnittene, og det fremgår, at der arbejdes
næsten ens på de to afsnit, samt at personale- og kompetenceprofilen er sammenlignelig.
Det fremgår, at der har været en del udfordringer med fastholdelse og sygefravær undervejs,
som bl.a. ledte til, at afsnittet i Skejby var midlertidigt lukket en periode i foråret 2020.
95
De regionale interviewdeltagere vurderer i den forbindelse, at det store tidspres på åbningen
af de særlige pladser, kombineret med, at der skulle udvikles en – for psykiatrien – grundlæg-
gende ny model for behandling og tværfagligt samarbejde på tværs af misbrugs- og psykiatrisk
behandling, har spillet en rolle for de udfordringer, der opstod undervejs. Interviewdeltagerne
efterlyser i den forbindelse, at der en anden gang er sat mere tid af til udvikling og til at sætte
styring og strategi for det tværfaglige samarbejde. Det påpeges også, at det været en stor
opgave for den nuværende ledelse at genbesætte ledige stillinger med kvalificeret personale
og genstarte udviklingen af det tværfaglige behandlingssamarbejde på de særlige pladser, som
illustreret i nedenstående citat:
Vi har været nødt til selv at opfinde nye veje i misbrugsbehandlingen. Vi får andre
faggrupper ind, fx pædagoger. Hvad er det, som de kan i et hospitalsmiljø? Det kan
give faggruppe-fnidder – det skal man have blik for. Det er også svært at rekruttere
medarbejdere, hvis man ikke ved, hvad man skal bruge. Så der har været medar-
bejderflugt og et stort behov for kompetenceudvikling og rekruttering af erfarent per-
sonale. (Regional interviewdeltager)
Det fremgår også, at ledelsen af de særlige pladser har været nødt til at være kreative og fx
ansætte personale med baggrund som fængselsbetjente, fordi de har særlige kompetencer i
forhold til på den ene side at fastholde de rammer, der er aftalt for borgerne, på en ikke kon-
fliktoptrappende måde. Der er ligeledes et fokus på at give alle ansatte en fælles forståelse for
relationsarbejdet med borgerne og personalet imellem.
5.4.1 De særlige pladser fungerer delvist som et lukket afsnit
Interviewdeltagerne fra Region Midtjylland fremhæver som et vigtigt opmærksomhedspunkt, at
de særlige pladser praktiseres relativt forskelligt regionerne imellem i forhold til, hvor meget
botilbudstankegangen fylder. Som illustreret i nedenstående citat, har tilgangen også udviklet
sig i Region Midtjylland i takt med, at der er skabt erfaringer fra det daglige arbejde med mål-
gruppen på de særlige pladser:
Botilbuds-tankegangen fyldte mere hos os i starten, end den gør nu. Men hvis det
var et bosted, som borgerne havde brug for, så var de ikke på de særlige pladser.
Vi er nået til et sted, hvor det fungerer super godt, men det har taget tid. (Regional
interviewdeltager)
Det fremgår videre, at yderdørene til de særlige pladser er låste udefra, men åbne indefra, ud
fra et hensyn til at skærme afdelingen fra stoffer. Der indgås aftaler med de enkelte borgere
om deres udgange, og der foretages løbende risikovurderinger for de enkelte borgere, som fx
kan indebære, at de visiteres, når de kommer ind på afdelingen. Det fremgår videre, at risiko-
vurderingen kan indebære, at borgerne nægtes udgang, som sammenfattet nedenfor:
Vi foretager en løbende risikovurdering. Hvis patienterne bliver misbrugende, bliver
trusselsniveauet også højere. Er patienten i grøn, gul eller rød? Hvis rød: Vi siger,
at du kommer ikke ud lige nu. Det har handlet om at skabe tryghed hos medpatienter
og personale. Det har nedsat sygefraværet og konfliktniveauet. Vi har nultolerance
i forhold til trusler og vold. Det er derfor, at vi gør det. På den måde kan vi også
bedre arbejde med misbrugsbehandlingen. (Regional interviewdeltager)
96
Som indikeret i citatet, har de lukkede døre haft stor betydning for omfanget af misbrug på de
særlige pladser, og selv om det forekommer, vurderer interviewpersonerne, at det i dag stort
set lykkes at holde aktivt misbrug ude af afdelingen. Det fremgår videre, at borgere har en stor
accept af de lukkede døre – og herunder også muligheden for, at de tvangstilbageholdes i
kortere perioder i forbindelse med fx stoftrang:
Vi oplever forholdsvis få udbrud og irritation fra patienterne i forhold til de låste døre.
Det handler også om, at de ved, hvad de går ind til. Det er en fast del af rammen,
at de ikke får udgang i de første dage, de er her. Vi skal have tid til at lære dem at
kende, og de skal have tid til at falde til ro. (Regional interviewdeltager)
Det fremgår således også, at borgerne ofte er glade for at have været tilbageholdt, når de er
faldet til ro og fx kommet over deres akutte stoftrang, fordi de fleste netop har et ønske om at
reducere deres misbrug. Frivillighed og motivation for opholdet er samtidig vigtigt – og i de
tilfælde, hvor borgeren vedvarende trækker deres samtykke, udskrives de.
Der er også mulighed for ledsaget udgang, ligesom borgerne er med til at købe ind til afdelingen
i det omfang, det er muligt, som en del af den hverdagsrehabilitering, der indgår i forløbet.
Der fremgår, at der i løbet af de første år er skabt en række erfaringer om, hvilke målgrupper
der hhv. ikke egner sig til et ophold på de særlige pladser, såvel som hvilke typer af borgere
der erfaringsmæssigt har størst sandsynlighed for at profitere af opholdet. Borgere med au-
tisme, ADHD, hjerneskade og dyssocial personlighedsforstyrrelse (psykopati) nævnes i den
forbindelse som eksempler på borgere, der ikke bør indstilles til de særlige pladser. Borderline
nævnes også som en personlighedsforstyrrelse, som kan være svær at håndtere, men også
som en gruppe, hvor nogle borgere godt kan profitere af pladserne.
Heroverfor fremgår det, at de typisk lidt yngre borgere, der endnu ikke er så skadede af deres
misbrug, samt borgere med behandlingsbare psykiske lidelser – fx skizofreni – som eksempler
på borgere, der erfaringsmæssigt har det bedste udbytte af ophold på de særlige pladser.
5.4.2 Et tværfagligt fokus på recovery og misbrugsbehandling
Det er krav for opholdet på de særlige pladser, at borgerne deltager aktivt i misbrugsbehand-
ling, og det fremgår, at borgere, der ikke lever op til dette, indstilles til udskrivelse, når det
vurderes, at det ikke vil lykkes at få borgeren engageret i at reducere sit misbrug.
Det fremgår, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til intentionen om at integrere den
psykiatriske behandling og misbrugsbehandlingen. Aktuelt er der tilknyttet kommunale mis-
brugsbehandlere til de særlige pladser, som samarbejder med to sygeplejersker og psykolog,
der er ansat på de særlige pladser. De regionale interviewdeltagere efterlyser i den forbindelse,
at der fremadrettet bliver mulighed for erfaringsudveksling på tværs af de særlige pladser, og
indsamling af viden, som kan understøtte det fortsatte arbejde med at integrere misbrugsbe-
handlingen i hverdagen. Herunder også sikre, at der i personalegruppen som helhed er viden
og relationer, som kan støtte op om borgernes arbejde med at reducere deres misbrug.
Endelig lægger de regionale fagpersoner vægt på, at de ser et stort potentiale i forhold til også
fremadrettet at have afsnit i psykiatrien med mulighed for langvarige og fokuserede rehabilite-
ringsforløb. Derfor er der også et stort ønske om at fortsætte den udvikling, der er kommet godt
i gang og begynder at give gode resultater.
97
5.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Figur 5.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Midtjylland.
5.5.1 Indstilling af borgere og opstart af forløb
Figur 5.2 Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Midtjylland
Kilde: Region Midtjyllands visitationsvejledning til de særlige pladser
Arbejdsgange og tidsfrister i Region Midtjylland afspejler den fælles overordnede forløbsbe-
skrivelse, der blev udarbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser.
Det fremgår samtidig af interviews, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og
opstart af ophold følger den bekrevne samarbejdsmodel.
Det fremstår som en vigtig læring, at arbejdet med indstilling af borgere til de særlige pladser
er omfattende, og det gælder ikke mindst, når de kommunale fagpersoner ikke i forvejen har
rutine med opgaven. Derfor har det fra starten været prioriteret at give kommunerne let adgang
til sparring og vejledning om potentielle indstillinger, såvel som det praktiske arbejde med at
lave indstillinger. Det fremgår videre, at arbejdsgangen for kommunerne holdes så enkelt som
muligt, hvilket indebærer, at deltagerne i visitationsforum selv står for at indhente og formidle
relevante oplysninger fra hhv. regionspsykiatrien og Kriminalforsorgen i forbindelse med visi-
tationsmødet.
Erfaringen er også, at der var en del ’fejlskud’ i starten, hvor kommunerne indstillede borgere
uden for målgruppen til de særlige pladser (borgere med hjerneskade, autisme og udviklings-
forstyrrelser). I de tilfælde blev det prioriteret at give en grundig tilbagemelding på, hvorfor
borgeren blev afvist. Dette har over tid mindsket problemet med indstilling af borgere uden for
målgruppen, og de faste deltagere i visitationsforum oplever ligeledes, at kommunernes ind-
stillinger generelt set holder en god kvalitet.
Starten på samarbejdet i visitationsforum var forberedt via en tværsektoriel arbejdsgruppe, der
bl.a. med afsæt i borgercases havde drøftet, hvordan visitationskriterierne skulle tolkes. Desu-
den var der afsat ekstra tid til de første møder, hvor også visitationsforums suppleanter deltog.
Det fremgår, at der i starten blev brugt lang tid på at snakke sig ind på en fælles forståelse af
visitationskriterierne med afsæt i de indstillede borgere, samt at forståelsen løbende er skær-
pet. Interviewdeltagerne lægger samtidig vægt på, at drøftelserne i visitationsforummet har
været ligeværdige og velfungerende, samt at det for deltagerne i høj grad også har fungeret
som et nyttigt forum for videndeling, som illustreret i nedenstående citat:
98
Det har hele tiden udviklet sig. Det tog længere tid i starten at snakke sig ind på, om
borgerne opfyldte visitationskriterierne, men vi bliver klogere på hvert møde. For
mig som ansat i psykiatrien har jeg fået mere indsigt og et bedre samarbejde med
kommunerne. (Regional interviewdeltager)
De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres oplevelse af samarbejdet
mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de kommunale fagpersoner (74 %)
oplever, at samarbejdet omkring visitation er godt, jf. Figur 5.3. Mens det kun er 52 % af de
regionale fagpersoner, som har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samar-
bejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige plad-
ser i psykiatrien fungerer godt. Endvidere har 27 % af de kommunale fagpersoner svaret, at de
er ”uenige” i, at samarbejdet om visitation er godt, mens 37 % og 6 % af de regionale fagper-
soner har svaret, at de er henholdsvis ”uenig” eller ”meget uenig” i, at samarbejdet er godt.
Figur 5.3 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om visitation af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Pro-
cent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
5.5.2 Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås.
De ansatte oplever generelt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helheds-
orienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 5.4. Henholdsvis 86 % og 91 %
af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
om, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der
arbejdes mod fælles mål. De kommunale og regionale fagpersoner er således generelt lige
positive over for den samlede plan, da andelen af negative besvarelser er så godt som ens, og
forskellen i positivandelen skyldes forskel i andelen af ”ved ikke” svar.
6%
17%
46%
57%
37%
27%
6% 6%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
99
Figur 5.4 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om den samlede plan1
for borgeren er med til at sikre en hel-
hedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Note: 1Den samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Respondenternes positive vurderinger af den samlede plan er også afspejlet i de gennemførte
interviews. Det fremgår her, at den samlede plan udarbejdes som forudsat og spiller en central
rolle som samarbejds- og koordineringsredskab undervejs i borgernes forløb på de særlige
pladser, hvilket er illustreret i nedenstående interviewuddrag:
Regional interviewdeltager 1: Den samlede plan spiller en stor rolle. Den arbejder
vi meget struktureret med hos os. Der er et tæt samarbejde med kommunen, og folk
stepper op. Planen er styrende. Så den bliver brugt og tjener et godt formål – bl.a. i
forhold til opstilling af mål og opfølgning og tilpasning af disse efter behov.
Regional interviewdeltager 2: Det gode ved den samlede plan er, at den også er et
samarbejdsredskab.
Kommunal interviewdeltager: Det er også min oplevelse. Sagsbehandlere er glade
for det tætte samarbejde med pladserne under opholdet.
Samarbejdet under opholdet vurderes positivt af de ansatte, jf. Figur 5.5. Henholdsvis 83 % og
71 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig”
i udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet
på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Der ses en tendens til, at en større andel af
de kommunale fagpersoner end de regionale fagpersoner har en positiv oplevelse af samar-
bejdet under opholdet, hvilket er i tråd med oplevelsen af samarbejdet omkring visitation, hvor
en større andel af de kommunale fagpersoner også havde en positiv oplevelse af samarbejdet.
34%
23%
57%
63%
6%
7%
3
%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
100
Figur 5.5 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
under opholdet på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Interviewene afspejler resultaterne af spørgeskemaet. Det fremgår således, at dialogen om-
kring revurdering og opfølgningen på borgernes progression er velfungerende, og at der, når
først borgerne er på de særlige pladser, generelt er enighed om revurderingerne. Blandt de
fagpersoner, som er involverede i det borgerrettede samarbejde, er også en fælles forståelse
for, at det tager tid at flytte de borgere, der er i målgruppen for de særlige pladser. Vurderingen
er således, at en opholdstid på under et år for de fleste borgere er urealistisk, hvis ønsket er at
opnå en progression, der er stabil nok til at blive fastholdt efter opholdet. Det fremgår i den
forbindelse, at økonomien ikke udgør en barriere for muligheden for at forlænge borgernes
ophold. Til gengæld er der kommuner, som undervejs har set sig nødsaget til at opsige borge-
rens botilbud. Og hvordan dette kan understøttes mere systematisk fremadrettet udgør et op-
mærksomhedspunkt for flere af de kommunale interviewdeltagere, da det opleves problema-
tisk at betale for et dyrt tilbud, der ikke benyttes, samtidig med at der er stor efterspørgsel på
disse tilbud i kommunerne.
5.5.3 Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme borgerne og fastholde opnået progression. De regionale og kom-
munale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 5.6 neden-
for.
20%
33%
51%
50%
14%
7%
6% 9%
10%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
101
Figur 5.6 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i
kommunen fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Det fremgår, at henholdsvis 47 % og 52 % af de kommunale og regionale fagpersoner har
svaret ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller
regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i kommunen
fungerer godt. Der ses således en tendens til, at de kommunale fagpersoner oplever, at sam-
arbejdet om udslusning af borgere er noget mere negativt end samarbejdet omkring visitation
og under opholdet. De regionale fagpersoner har nogenlunde samme oplevelse af samarbejdet
omkring visitation og udslusning, mens det er noget højere for samarbejdet under opholdet.
Det skal endvidere bemærkes, at 33 % af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til
spørgsmålet om samarbejdet om udslusning.
Spørgeskemaets resultater flugter med interviewene, hvor arbejdet med udslusning beskrives
som velfungerende på det faglige plan og i forhold til målsætninger og løsninger, der søges
realiseret. Når der findes et tilbud, der kan rumme borgeren, er oplevelsen ligeledes, at det
praktiske samarbejde om overgangen til det nye tilbud er velfungerende. Dette begrundes med,
at de særlige pladser har god tid til at arbejde med en gradvis udslusning, ligesom der er mu-
lighed for stor fleksibilitet i forhold til at støtte borgeren samt give råd og vejledning til de kom-
munale fagpersoner, der tager over.
På den anden side opleves der også udfordringer med at finde tilbud, der kan rumme borgerne,
der oftest stadig har en stor grad af kompleksitet til trods for den progression, der opnås under
opholdet. Dette beskrives især som en udfordring i relation til borgere, der har været hjemløse
forud for opholdet på de særlige pladser. Et fokus på at tænke i udslusning fra starten af forlø-
bet og herunder et fokus på at finde bolig til borgerne fremhæves derfor som et fremadrettet
opmærksomhedspunkt fra især de regionale interviewpersoner.
Som indikeret ovenfor, er et velfungerende samarbejde om udslusning bl.a. betinget af, at der
findes relevante tilbud til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaunder-
søgelsen derfor blevet bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har
tilstrækkelige tilbud til borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud
menes her tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
en evt. positiv opnået udvikling. Lidt over halvdelen (53 %) af de kommunale fagpersoner op-
lever, at deres kommune har et tilstrækkeligt tilbud, mens 27 % tilkendegiver, at de er ”uenig”
6%
17%
46%
30%
40%
20%
9%
33%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
102
og 3 % ”meget uenig” i, at kommunen har tilstrækkelige tilbud, jf. Figur 5.7. Der ses en tendens
til, at de regionale fagpersoner er noget mere kritiske i forhold til kommunernes tilbud. Således
oplever kun 12 % af de regionale fagpersoner, at kommunerne i regionen har tilstrækkelige
tilbud. Det skal endvidere bemærkes, at næsten 1/5 af de kommunale fagpersoner har svaret
ved ikke til spørgsmålet om tilstrækkelige tilbud.
Figur 5.7 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud1
til bor-
gerne efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Note: 1
Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Interviewpersonerne deler en oplevelse af, at der mangler specialiserede tilbud, som kan
rumme borgerne i målgruppen for de særlige pladser, men som afspejlet i spørgeskemaet jf.
Figur 5.7, er det igen de regionale interviewdeltagere, der tydeligst italesætter dette. Oplevel-
sen er i den forbindelse, at der er stor variation kommunerne imellem i forhold til, hvilke tilbud
der er til rådighed, og hvor hurtigt der kan indgås aftaler med disse. En større ensartethed og
en større tilgængelighed til specialiserede botilbud fremstår derfor som et fremadrettet ønske,
der konkret sættes i forbindelse med den kommende 10-årsplan for psykiatrien.
De kommunale interviewdeltagere beskriver i forbindelse med dette tema, det, at den kommu-
nale indsats foregår under serviceloven, som en udfordring i forhold til de mest komplekse
borgere, fordi der er brug for også at kunne trække på psykiatriloven. Enkelte af de kommunale
fagpersoner nævner også, at deres kommune aktuelt er i gang med at etablere nye døgntilbud
målrettet de mest komplekse borgere med fx dobbeltdiagnose og udadreagerende adfærd,
som forventes at ruste kommunen bedre til at tage imod borgere fra de særlige pladser frem-
adrettet.
Et intensiveret samarbejde med udgående funktioner fra psykiatrien og etablering af botilbud,
der drives i samarbejde mellem region og kommuner, nævnes i den forbindelse også som
fremadrettede ønsker til den kommende 10-årsplan for psykiatrien.
5.5.4 Opsummering
Dette afsnit har vist, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Midtjylland generelt
har en positiv oplevelse af den samlede plan (kommune: 86%, region: 91%) og samarbejdet
omkring borgeren, med undtagelse af samarbejdet omkring udslusning. En større andel af de
3% 9%
53%
49%
27%
37%
3%
3%
17%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
103
kommunale fagpersoner end de regionale fagpersoner oplever samarbejdet omkring visitation
(74 % mod 52 %) og under opholdt (83 % mod 71 %) positivt, mens andelen af kommunale og
regionale fagpersoner, som vurderer, at samarbejdet om udslusning af borgere er positivt, er
nogenlunde ens (47 % mod 52 %).
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. Særligt ses der en tendens til, at de regionale fagpersoner
er meget kritiske over for de kommunale tilbud – kun 12 % oplever således, at kommunerne
har et tilstrækkeligt tilbud mod 53 % af de kommunale fagpersoner.
5.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
5.6.1 Ommærkning af pladser og justering af visitationskriterier
Som tidligere nævnt, har Region Midtjylland ommærket alle de otte pladser, der er mulighed
for. Dette afspejler, at der aktuelt er udfordringer med at udnytte kapaciteten på de særlige
pladser. Det fremgår samtidig, at 7 af de 14 pladser i Skejby fortsat står ubenyttede hen. Dette
frustrerer både de regionale og kommunale interviewdeltagere, som derfor også ser et stort
behov for at øge kapacitetsudnyttelsen fremadrettet.
Kombinationen af de opstillede visitationskriterier og kravet om, at indlæggelse skal være fri-
villig og baseret på informeret samtykke, fremstår i den forbindelse, som den største udfordring
for at kunne udnytte kapaciteten på de særlige pladser:
Det største problem for kommunerne er at få borgeren til at give samtykke til ophold
på de særlige pladser. Det er svært med de farligste borgere, for de har ikke den
sygdomserkendelse. (Kommunal interviewdeltager)
I det lys fremstår lempelsen af visitationskriterierne – herunder særligt justeringen af farligheds-
kriteriet – som et skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre relevante indstillinger. Som
illustreret i nedenstående citat, har det imidlertid ikke resulteret i flere henvisninger til de sær-
lige pladser:
Vi synes, at lempelsen af visitationskriterierne var en god ting. Godt, at de ikke skal
være farlige, men kun i risiko for at blive farlig. Det har været hjælpsomt for os, men
det førte desværre ikke til flere henvisninger fra kommunerne. (Regional interview-
deltager)
Denne oplevelse deles af de kommunale fagpersoner, der lægger vægt på, at lempelserne af
visitationskriterierne ikke løser den grundlæggende udfordring, der er forbundet med at moti-
vere de relevante borgere:
Man må bare erkende, at det her er en målgruppe, der er meget svær at få fat på,
og endnu sværere at få en samarbejdsalliance med, og som man derfor ikke når
med det her tilbud. De stærkt misbrugende og psykotiske borgere går stadig rundt,
uden at vi har noget målrettet til dem. Vi har for mange borgere, der ikke kan place-
res nogen steder. Jeg kender ikke løsningen – men vi stiller nogle krav, der ikke
104
hænger sammen med den målgruppe, vi gerne vil have hjælp til. (Kommunal inter-
viewdeltager)
5.6.2 Henvisning via behandlingspsykiatrien
I lyset af, at der fortsat ikke indstilles nok relevante til de særlige pladser, søger ledelsen af de
særlige pladser aktivt at udnytte muligheden for at henvise via behandlingspsykiatrien. Det
fremgår, at behandlingspsykiatrien er begyndt at få øjnene op for de særlige pladser, men også
at der er behov for at arbejde med forståelsen for de særlige pladsers målgruppe, såvel som
opmærksomheden på at involvere hjemkommunen i de indstillinger, der laves. Samarbejder
mellem de særlige pladser og den almen psykiatri – herunder etableringen af en fælles forstå-
else for, at også borgere, der henvises fra psykiatrien, skal leve op til målgruppebeskrivelsen
for de særlige pladser – udgør derfor et aktuelt og fremadrettet fokus.
De kommunale interviewdeltagere giver også flere eksempler på, at behandlingspsykiatrien
har indstillet borgere til de særlige pladser uden forudgående dialog med kommunen. Dette
fremhæves af de kommunale interviewdeltagere som en uhensigtsmæssig praksis, der også
øger oplevelsen af, at der via de særlige pladser sker en uhensigtsmæssig opgaveglidning.
For nogle leder dette også til et argument om, at de særlige pladser fremadrettet burde place-
res entydigt som en del af den regionale psykiatri. De kommunale interviewdeltagere efterspør-
ger også en informationsindsats over for behandlingspsykiatrien på linje med den information,
der gives til kommunerne, samt en rutine, der sikrer, at psykiatrien har en dialog med patien-
tens hjemkommune, inden de indstiller til de særlige pladser.
5.7 Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Midtjylland. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne,
men der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
5.7.1 Oplevet relevans
Hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i
psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 5.8. Relevant tilbud betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 87 % og 92 % af de kommunale
og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug. Der ses en tendens til, at de regionale fagpersoner har en
lidt mere positiv oplevelse af relevansen af tilbuddet end de kommunale fagpersoner. Hele
69 % af de regionale fagpersoner har således svaret, at de er meget enige i, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, mod 37 % af de kommunale fagpersoner.
105
Figur 5.8 De ansatte i Region Midtjylland og i kommuner i Region Midtjyllands oplevelse
af, om de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud1 for udsatte bor-
gere, som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes
at have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx
misbrug. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Note: 1’
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
5.7.2 Helhedsorienteret tilgang til borgeren
De fleste af de ansatte oplever, at de særlige pladser lykkes med at tilbyde en helhedsoriente-
ret tilgang til borgeren, jf. Figur 5.9. Der ses en tendens til, at den positive oplevelse er mere
udtalt hos de regionale fagpersoner end de kommunale fagpersoner. Henholdsvis 64 % og
83 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i
udsagnet om, at de særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret
tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende
indsats og misbrugsbehandling. Det skal dog bemærkes, at 17 % af de kommunale fagperso-
ner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet.
Figur 5.9 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en hel-
hedsorienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling,
en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
5.7.3 Oplevet udbytte under opholdet
Alle de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabili-
sere borgerens psykiske lidelse under opholdet, jf. Figur 5.10. Henholdsvis 63 % og 37 % af
69%
37%
23%
50%
6%
3% 7%
3%
3%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
37%
17%
46%
47%
9%
20%
9%
17%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
106
de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse under ophol-
det, mod 27 % og 53 % af de kommunale fagpersoner. Der er således en udtalt positiv ople-
velse blandt de kommunale og regionale fagpersoner om, at de særlige pladser bidrager til at
stabilisere borgernes psykiske lidelse under opholdet.
Figur 5.10 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere bor-
gernes psykiske lidelse under opholdet. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andel af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproble-
mer under opholdet, er lavere end for effekten på psykiske lidelser. Henholdsvis 64 % og 83 %
af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i ud-
sagnet om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske borgernes misbrugspro-
blemer under opholdet, jf. Figur 5.11. Det skal bemærkes, at ca. hver femte kommunale re-
spondent ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 5.11 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske bor-
gernes misbrugsproblemer under opholdet, dvs. at borgerne enten mindsker
deres misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hensigtsmæs-
sig måde. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Hovedparten af de ansatte oplever, at de særlige pladser reducerer borgerens farlighed under
opholdet. 74 % af de kommunale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsag-
net om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under
63%
27%
37%
53% 13% 7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
43%
17%
40%
47%
6%
17%
9% 3%
20%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
107
opholdet, og 92 % af de regionale fagpersoner, jf. Figur 5.12. Igen skal det bemærkes, at 17 %
af de kommunale fagpersoner ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet.
Figur 5.12 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere bor-
gernes farlighed under opholdet, dvs. at borgerne i højere grad bliver i stand
til at undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Hovedparten af de regionale fagpersoner (77%) oplever, at de særlige pladser i psykiatrien
bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, mod 60 % af
de kommunale fagpersoner, jf. Figur 5.13.
Figur 5.13 De ansatte i Region Midtjylland og ansatte i kommuner i Region Midtjyllands op-
levelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre bor-
gernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, dvs. at borgerne bliver
bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt
indgå i sociale fællesskaber. Procent
Anm.: N kommune = 30, N region = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. 83 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
46%
27%
46%
47%
6%
10%
3%
17%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
20%
10%
57%
50%
6%
17%
9%
3%
9%
20%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Midtjylland
Ansat i en kommune
i Region Midtjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
108
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for bor-
gerne under opholdet, 14 % har svaret, at de er ”uenige” og 3 % ”meget uenige”, jf. Figur 5.14.
Figur 5.14 De ansatte i Region Midtjyllands oplevelse af, at der anvendes ikke eller kun
sjældent tvang over for borgerne under opholdet på de særlige pladser i
psykiatrien. Procent
Anm.: N = 35.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
5.7.4 Resultater fra interviews
Både de regionale og kommunale interviewdeltagere forholder sig positivt til de resultater, der
opnås for de borgere, der gennemfører et forløb på de særlige pladser. Pladserne beskrives
med det afsæt som et relevant og virksomt tilbud til en målgruppe, der i meget høj grad mangler
virksomme tilbud til:
Vi har haft tre borgere på de særlige pladser i alt. Vi har haft et super godt samar-
bejde, og vi har oplevet, at borgerne har profiteret af det. (Kommunal interviewdel-
tager)
Vores borger var der halvandet år. Det var ikke kun deres skyld – det var fordi vi
ventede på det rigtige tilbud. Vi kunne godt have tænkt os, at der var mere fokus på
hans misbrug undervejs. Men han har fået større selvindsigt og strategier til at
kunne håndtere sit misbrug, han er i hvert fald kommet godt videre. (Kommunal
interviewdeltager)
På generelt niveau vurderes det, at det ca. er 2/3-del af borgerne, der gennemfører og profite-
rer af opholdet. Det fremgår, at de fleste af borgerne opnår progression på alle de opstillede
succeskriterier, men også at det især er i forhold til farlighedskriteriet og graden af udadreage-
rende adfærd, der ses en positiv udvikling. Cirka 1/3-del af borgerne afsluttes før tid, og det
sker typisk når:
54%
29%
14%
3%
0%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
109
▪ borgeren vedholdende trækker sit samtykke
▪ borgeren udvikler stærke/vedvarende psykoser og overføres til en almindelig psykiatrisk
afdeling
▪ det vurderes, at borgeren ikke profiterer af opholdet – fx pga. manglende motivation/evne
til at indgå i misbrugsbehandling, eller når udredningen viser, at borgeren ikke er svært
psykisk syg.
5.7.5 Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 5.15 viser de kommunale fagpersoner i Region Midtjyllands oplevelse af borgernes ud-
bytte efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.13 Over halvdelen af de kommunale
fagpersoner oplever et positivt udbytte efter opholdet på følgende faktorer (dvs. har svaret, at
de er ”enig” eller ”meget enige”): farlighed (71 %), psykiske lidelser (62 %), magtanvendelse
(57 %) og funktionsniveau (52 %). Og 48 % oplever, at borgernes misbrugsproblemer er mind-
sket efter opholdet, mens 33 % oplever en positiv effekt på borgerens evne til at mestre hver-
dagen. Sidstnævnte spørgsmål og særligt spørgsmålet om magtanvendelse har en relativt stor
andel af de kommunale fagpersoner haft svært ved at vurdere, henholdsvis 24 % og 38 % har
således svaret ”ved ikke”.
Figur 5.15 Ansatte i kommuner1 i Region Midtjyllands oplevelse af borgernes udbytte ef-
ter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N = 21.
Note: 1
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser, 2
dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde, 3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter, 4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
5.7.6 Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Midtjylland, som
har besvaret spørgeskemaet, i høj grad har en positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold
til relevans, tilstrækkelighed og udbyttet under opholdet, og en lidt mindre – dog stadig – positiv
oplevelse af udbyttet efter opholdet. Endvidere ses der en tendens til, at andelen af positive
respondenter generelet er lidt højere blandt de regionale fagpersoner end blandt de kommu-
nale fagpersoner, om end sidstnævnte generelt her også har en høj andel af positive svar.
13
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
110
Næsten alle de ansatte oplever, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud (87 % i
kommunerne og 92 % i regionen), og de fleste oplever også, at de er lykkedes med at tilbyde
en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommunerne: 64 %, regionen: 83 %).
En stor andel af de ansatte oplever, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere
borgerens psykiske lidelse (kommune: 80 %, region: 100%) og reducere borgerens farlighed
(kommune: 74 %, region: 92 %) under opholdet. Endvidere oplever 64 % af de kommunale
fagpersoner og 83 % af de regionale fagpersoner, at de særlige pladser har effekt på borgerens
misbrugsproblemer (og forbedrer borgernes evne til at mestre hverdagen (kommune: 60 %,
region: 87 %) under opholdet. Hertil oplever 83 % af de ansatte på de særlige pladser i Region
Midtjylland, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne under opholdet.
Over halvdelen af de kommunale fagpersoner oplever et positivt udbytte hos borgeren efter
opholdet på følgende faktorer: farlighed (71 %), psykiske lidelser (62 %), magtanvendelse
(57 %) og funktionsniveau (52 %). Yderligere 48 % oplever, at borgernes misbrugsproblemer
er mindsket efter opholdet, mens 33 % oplever en positiv effekt på borgerens evne til at mestre
hverdagen.
111
6 De særlige psykiatripladser i Region
Nordjylland
Dette kapitel beskriver udmøntningen af de særlige psykiatripladser i Region Nordjylland. Ka-
pitlet er udarbejdet med afsæt i de gennemførte interviews, skriftligt materiale fra Region Nord-
jylland, resultaterne fra det udsendte spørgeskema og de tilsendte økonomi- og aktivitetsdata.
Først beskrives udmøntningen, samarbejdet om hhv. etablering og udvikling af de strukturer,
der understøtter driften af pladserne, kapacitetsudnyttelsen og økonomien i de første år, og de
vigtigste overordnede erfaringer relateret til pladsernes interne organisering og behandling.
Herefter sammenfattes de afdækkede erfaringer fra det borgerrettede samarbejde, hvordan
dette har fungeret og udviklet sig over tid, samt de oplevede resultater og perspektiver på de
særlige pladsers relevans.
6.1 Placering og ibrugtagning
Region Nordjylland har fra og med december 2018 haft 16 særlige pladser i psykiatrien, jf.
Tabel 6.1. Pladserne er placeret i eksisterende lokaler på Psykiatrihospitalet i Brønderslev. De
første fire pladser åbnede juni 2018, yderligere 4 pladser åbnede 1. oktober 2018 og de reste-
rede 8 pladser åbnede december 2018. Pladserne fungerer som et afsnit med en samlet le-
delse. Region Nordjylland har valgt at ommærke fire pladser, da dette blev muligt, så fra efter-
året 2020 og frem har den reelle kapacitet været på 12 pladser.
6.2 Kapacitetsudnyttelse, økonomi og forløbstider (baseret på
kvantitative data)
6.2.1 Belægningsprocenter og gennemsnitlig indlæggelsestid
Region Nordjylland har fra december 2018 haft 16 særlige pladser i psykiatrien. I 2. og 3. kvar-
tal 2018 havde de fire pladser. I 4. kvartal var der i perioden 1. oktober til 16. december 8
pladser og fra 17. december var der 16 pladser.
Tabel 6.1 viser kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser i Region Nordjylland. Af tabellen
fremgår det, at kapacitetsudnyttelsen har været væsentligt lavere i 2020 end i 2019, og at
belægningsprocenten i 2020 gennemsnitlig var på 40 %, dækkende over en variation i belæg-
ningsprocenten i de fire kvartaler på 28 til 56 %. Belægningsprocenten og antal sengedage,
som fremgår af Tabel 6.1, viser imidlertid ikke det fulde billede af belægningsprocenten, da der
i disse tal ikke tages højde for patienter, som har et forløb på en af de særlige pladser, men
som fx midlertidigt er overflyttet til behandling på en anden hospitalsafdeling, men hvor der
stadig er ”reserveret en plads” til borgeren på de særlige pladser. Som supplement til kvartals-
belægningsprocentopgørelsen i Tabel 6.1 er der derfor indhentet data fra Region Nordjylland
vedrørende antal pladser og belægning i regionen opgjort pr. 30. juni og 31. december i 2020
for at se, om der reelt er mindre ledig kapacitet til rådighed end de kvartalsmæssige opgørelser
indikerer. På de respektive to dage i 2020 var der henholdsvis 12 og 7 ledige pladser, hvilket
svarer til en belægningsprocent på henholdsvis 25 % og 42 % de to dage. For begge dage –
særligt d. 30. juni – er belægningsprocenten højere end den afrapporterede gennemsnitlige
112
belægningsprocent for 2. og 4. kvartal i Tabel 6.1. Om denne forskel kan tilskrives en generel
fluktuation i belægningsprocenten (dvs. at der bag kvartalsgennemsnittet for belægningspro-
centen vil være dage med højere og lavere belægningsprocent), eller om forskellen er udtryk
for, at der er pladser reserveret til patienter, som midlertidigt er indlagt på anden hospitalsaf-
deling, eller endnu ikke har startet deres ophold, er imidlertid ikke muligt på baggrund af data
at vurdere, Generelt synes der dog ikke umiddelbart at være store udfordringer i forhold til
kapacitet, som er reserveret i Region Nordjylland.
113
Tabel 6.1 Antal pladser, borgere, sengedage og belægning på de særlige pladser i Region Nordjylland
2018 2019 2020
1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2018 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2019 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.
Total
2020
Antal oprettede pladser 0 4 4 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16* 16* 16
Antal ommærkede pladser1
- - - - - - - - - - - - 42
4 4
Antal unikke borgere 0 2 4 8 8 10 12 14 13 16 11 9 5 8 16
Antal sengedage – indlæggelse 0 23 350 388 761 748 946 986 989 3.669 819 535 382 420 2.156
Belægningsprocent** - 44 % 95 % 45 % 60 % 52 % 65 % 67 % 67 % 63 % 56 % 37 % 28 % 38 % 40 %
Gennemsnitlig indlæggelsestid
på afsluttede forløb (dage) 0 03
03
154 154 191 148 210 195 192 353 144 03
490 278
Note: *Inkl. de ommærkede pladser, **Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet sengedage/normerede dage (pr. kvartal).
1Ordningen omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020, 2De fire pladser er ommærkert fra 1. sept. 2020. Disponible senge i 3. kvartal er derfor 14,7. Belægning er beregnet ud
fra disponible senge, 3 0 = ingen afsluttede forløb i perioden.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner for årene 2018-2020.
114
Tabel 6.1 viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid på afsluttede forløb er steget over tid.
Borgere afsluttet i 2020 har i gennemsnit været indlagt i 278 dage, mens den gennemsnitlige
indlæggelsestid i 2019 var 192 dage. Udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid skal
ses i lyset af den generelle lange varighed af ophold på de særlige pladser, og at vi kun har
observationer for 3 år. Den observerede øget indlæggelsestid i 2020 sammenlignet med 2019
er dermed et udtryk for, at borgere, indskrevet i 2018 og 2019 med lange ophold, udskrives i
2020, mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for 2019 reflekterer borgere med kortere for-
løb, dvs. er blevet indlagt i 2018/2019 og udskrevet i 2019. Grundet for kort opfølgningstid er
det ikke meningsfuldt at fortolke på de gennemsnitlige indlæggelsestider for 2018 som følge
af, at pladserne først blev oprettet i 2018. Varigheden af indlæggelsestiden og fordelingen heraf
uddybes yderligere senere i afsnit 6.2.3.
6.2.2 Status for anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud
Det årlige antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser i Region Nordjylland har
været på henholdsvis 8, 15 og 13 i årene 2018, 2019 og 2020, jf. Tabel 6.2Tabel 2.2. Alle
anmodninger om ophold er fra kommuner med undtagelse af én anmodning. Tre anmodninger
blevet trukket tilbage inden opholdets start, og fire er blevet afvist af visitationsforum. Endvidere
er er en anmodning blevet afvist uden behandling, da den blev vurderet at høre til en anden
region.
I 2018 blev alle modtagne anmodninger til de særlige pladser i psykiatrien i Region Nordjylland
indstillet af visitationsforum, mens der årligt i 2019 og 2020 blev afvist to anmodninger, jf. Tabel
6.2Tabel 2.2. Dette svarer til en afvisningsprocent på henholdsvis 15 % og 18 % af de mod-
tagne og behandlede anmodninger i visitationsforum i 2019 og 2020.
Tabel 6.2 Anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for behandling i
Region Nordjylland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og
20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal anmodninger modtaget, i alt 3 5 8 7 5 8
Heraf fra kommuner 3 5 8 7 5 7
Heraf fra region 0 0 0 0 0 1
Antal anmodninger, som er afvist uden
behandling 0 0 0 12
0 0
Antal anmodninger, der er trukket tilbage 0 0 1 0 0 2
Antal anmodninger, som er afvist (ikke
indstillet) af visitationsforum 0 0 1 1 0 2
Antal anmodninger, som er indstillet af vi-
sitationsforum 3 5 6 5 5 4
Andel af modtagne anmodninger, som er
indstillet af visitationsforum3
100 % 100 % 86 % 83 % 100 % 67 %
Antal anmodninger, som ved udgangen
af 2020 afventer behandling 0 0 0 0 0 0
Note: 1
Det er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen, 2
Sagen ikke behandlet, da det blev vurderet,
at den skulle behandles i en anden region, 3
Opgjort som indstillede anmodninger af visitationsforum/ (indstillede +
afviste anmodninger af visitationsforum).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Nordjylland.
115
Tabel 6.3 viser data om borgere (forløb), som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, herunder hvilke tilbud borgerne kommer fra, og hvor mange der inden udgan-
gen af 2020 har afsluttet opholdet, og hvilke tilbud de kommer ud til. Tabellen viser, at der er
variation i, hvor borgerne på de særlige pladser kommer fra inden opholdet. Tabellen viser, at
borgerne på de særlige pladser inden opholdet primært kommer fra botilbud/botilbudslignende
tilbud (46 % af borgerne) og psykiatrisk afdeling (32 %). 18 % tilhører kategorien ”andre bor-
gere”, som fx inkluderer hjemløse og 4 % kommer fra eget hjem. Så godt som alle borgere,
som i 2018-2020 blev indstillet af visitationsforum til ophold på de særlige pladser i Region
Nordjylland, påbegyndte et ophold (kun én borger påbegyndte ikke et ophold).
Tabel 6.3 Antal borgere på de særlige pladser og sammenhæng til andre tilbud i Region
Nordjylland, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal borgere indstillet af visitationsforum
til ophold på de særlige pladser 3 5 6 5 5 4
Heraf borgere fra botilbud/botilbudslig-
nende tilbud 1 3 3 1 3 2
Heraf borgere fra psykiatrisk afdeling2
2 1 2 3 0 1
Heraf borgere fra eget hjem 0 0 1 0 0 0
Heraf andre borgere, fx hjemløse 0 1 0 1 2 1
Antal borgere, som har startet ophold på
de særlige pladser 3 5 6 4 5 4
Antal borgere, som ved udgangen af
2020 fortsat opholder sig på de særlige
pladser 0 1 0 0 0 4
Antal borgere, som inden udgangen af
2020 har afsluttet deres ophold på de
særlige pladser 3 4 6 4 5 0
Heraf borgere afsluttet til botilbud/botil-
budslignende tilbud 1 2 3 1 2 0
Heraf borgere afsluttet til psykiatrisk af-
deling 0 1 1 2 0 0
Heraf borgere afsluttet til eget hjem 1 1 0 0 0 0
Heraf borgere afsluttet på anden måde3
14
0 2 1 3 0
Anm.: Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Note: 1
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i tabellen, 2
Flere borgere var aktuelt indlagt umiddelbart før op-
holdet på de særlige pladser, men er her opgjort under botilbud,3
Fx borgere, som har afbrudt ophold 4
Andet socialt
tilbud.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Nordjylland.
Borgere, som inden udgangen af 2020 har afsluttet deres ophold på de særlige plaser i Region
Nordjylland, er primært blevet afsluttet til botilbud/botilbudslignende tilbud eller afsluttet på ”an-
den måde”. Afsluttet på anden måde henviser til, at pt. ikke er afsluttet til psykiatrisk afdeling
eller eget hjem – de kan fx have afbrudt deres ophold på de særlige pladser, uden at psykiatrien
har fået oplysning om patientens videre forløb, eller være overgået til et andet socialt tilbud
eller forsorgshjem.
116
6.2.3 Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 23 borgere har i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser i Region Nordjyl-
land, jf. Tabel 6.4. Fire af de borgere, som har haft forløb på de særlige pladser har haft to
forløb på de særlige pladser. Det er langt overvejende mænd (78 %), som har haft ophold på
de særlige pladser i Region Nordjylland i 2018-2020. Tabel 6.4 viser, at gennemsnitsalderen
for de borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region Nordjylland i 2018-2020,
er 33 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 19 til 59 år. Lidt over halvdelen
af de borgere, som har været på de særlige pladser i Region Nordjylland i perioden 2018-2020,
har en behandlingsdom, jf. Tabel 6.4.
Tabel 6.4 Karakteristik af borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i Region
Nordjylland, med hensyn til baggrundskarakteristika (køn og alder) og gennem-
snitlig indlæggelsestid. Opgjort i forhold til år, hvor patienter blev indlagt.
2018 2019 2020 TOTAL
2018-2020
Unikke borgere1
8 10 8 23
Antal mænd (%) 7 (88 %) 7 (70 %) 6 (75 %) 18 (78 %)
Antal kvinder (%) 1 (13 %) 3 (30 %) 2 (25 %) 5 (22 %)
Alder (opgjort ved opholdets begyndelse)
Gennemsnitsalder (år) 34,9 27,4 37,8 33,1
Min. alder 25 19 20 19
Maks. alder 50 41 59 59
Varighed af ophold
Gennemsnitlig varighed af et ophold (dage) 435 235 55 258
Antal borgere med ophold på under 3 mdr. (%) 0 (0 %) 2 (20 %) 4 (44 %) 6 (22 %)
Antal borgere med ophold på 3 til under 6 mdr. (%) 1 (13 %) 2 (20 %) 1 (11 %) 4 (15 %)
Antal borgere med ophold på 6 til under 12 mdr. (%) 1 (13 %) 4 (40 %) 0 (0 %) 5 (19 %)
Antal borgere med ophold på ≥ 12 mdr. (%) 5 (63 %) 2 (20 %) 0 (0 %) 7 (26 %)
Antal borgere, som endnu ikke udskrevet (%) 1 (13 %) 0 (0 %) 4 (44 %) 5 (19 %)
Overflytning til anden hospitalsafdeling i en periode under
opholdet på de særlige pladser
Antal gange, der har været flyttet borgere 0 3 2 5
Gennemsnitlig varighed af "fraværsperioden" fra de sær-
lige pladser (dage) - 2,3 2 2,2
Borgere med behandlingsdom
Antal borgere med behandlingsdom 4 7 2 132
Note: 1
Unikke borgere: Antal unikke borgere indlagt i løbet af året for årene 2018, 2019 og 2020 samt samlet for hele
populationen 2018-2020 (antal borgere med mindst en indlæggelse i året. Patienter indlagt året før, som fortsat er
indlagt pr. 1. januar i året, tælles ikke med, medmindre de har en ny indlæggelse i året). Det vil sige, der anvendes
her en lidt anden definition af unikke pt. end den anvendt i Tabel 6.1. 2
Antal unikke patienter 12.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Nordjylland.
Af Tabel 6.4 fremgår det, at der er stor variation i indlæggelsesvarigheden. Det kan være svært
at fortolke på indlæggelsestiderne for 2020 grundet for kort opfølgningstid, hvorfor det er mest
meningsfuldt at kigge på indlæggelsesvarigheden for borgere indlagt i 2018 og 2019. Tabel 6.4
viser, at størstedelen af borgere indlagt i 2018 og 2019 på de særlige pladser var indlagt i over
et halvt år. Det er dog værd at bide mærke i, at 37 % af borgerne på de særlige pladser i Region
Nordjylland har haft et ophold af en varighed på under 6 måneder i perioden 2018 til 2020, og
for 22 % af borgerne varede opholdet under 3 måneder. Særligt i 2020 var der et højt antal af
117
indlæggelser med en varighed på under 3 måneder (44 %). En del af forklaringen på flere korte
forløb i 2020 er, at nogle patienter ønskede sig udskrevet pga. Coronarestriktioner i form af
begrænsning af mulighed for besøg og særlige hensyn ved udgang for at mindske smitte.
Overflytning af borgere til anden hospitalsafdeling er sket i meget begrænset omfang i perioden
2018-2020 i Region Nordjylland. I alt har der været fem overflytninger af borgere fra de særlige
pladser til anden hospitalsafdeling i perioden 2018-2020, og overflytningerne har i gennemsnit
haft en varighed på 2,2 dage. Herved er senge reserveret til borgere, som midlertidigt er indlagt
på en anden afdeling, ikke et forhold, som er af væsentlig betydning i forhold til vurdering af
belægningsprocenten på de særlige pladser i Region Nordjylland. Belægningsprocenten angi-
vet i Tabel 6.1 er baseret på antal sengedage divideret med antal normerede sengepladser,
hvorved estimatet ikke tager højde for evt. reserverede senge.
6.2.4 Kommunernes omkostninger til de særlige pladser
Kommunerne i Region Nordjylland havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige
pladser på henholdsvis 4,9 mio. kr., 21,7 mio. kr. og 20,7 mio.kr, jf. Tabel 6.5. Herudover havde
kommuner uden for Region Nordjylland udgifter på 55.000 kr., 1,4 mio. kr. og 142.000 kr. i
2018, 2019 og 2020 til de særlige pladser i Region Nordjylland. En betragtelig andel af kom-
munerne i Region Nordjyllands udgifter til de særlige pladser er relateret til ubenyttede pladser.
I 2018, 2019 og 2020 udgjorde udgifter til ubenyttede pladser henholdsvis 40 %, 37 % og 58 %
af kommunernes samlede udgifter til de særlige pladser. Disse gennemsnit dækker over en
variation i andelen af udgifter til ubenyttede pladser af de totale udgifter på mellem 14 og
100 %. I alt fem, tre og fire kommuner i Region Nordjylland benyttede ikke de særlige pladser
i henholdsvis 2018, 2019 og 2020 (svarende til 27-45 % af kommunerne i Region Nordjylland),
og tre kommuner har på intet tidspunkt i perioden 2018 til 2020 gjort brug af de særlige pladser
i Region Nordjylland.
118
Tabel 6.5 Kommunale udgifter til de særlige pladser i Region Nordjylland 2018-2020, kr. (løbende priser)
2018a
2019b
2020c
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladser
De samlede
udgifter
Udgifter til
ophold
Udgifter til
ubenyttede
pladserd
De samlede
udgifter
Total, alle kommuner
i Region Nordjylland 2.911.049 2.006.948 4.917.997 13.081.653 8.595.723 21.677.376 8.599.302 12.100.521 20.699.823
Kommuner uden for
Region Nordjylland 54.558 - 54.558 1.445.158 - 1.445.158 141.903 - 141.903
I alt 2.965.607 2.006.948 4.972.555 14.526.811 8.595.723 23.122.534 8.741.205 12.100.521 20.841.726
Note: aSengedagstakst 3.836 kr., bSengedagstakst 3.959 kr., cSengedagstakst 4.054 kr., d Pr. 1. september 2020 = 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten for ubenyttede senge, nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato, afregningen til fuld takst 4.054 kr. for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem, kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra Region Nordjylland.
119
6.3 Opstart og udvikling
6.3.1 Projekt- og samarbejdsorganisation
Figur 6.1 Projekt- og samarbejdsorganisationen for de særlige pladser i Region Nordjyl-
land
Kilde: Region Nordjylland
Som illustreret i Figur 6.1, var etableringen af de særlige pladser i Region Nordjylland forankret
i en tværsektoriel styregruppe på tværs af region og kommuner på direktionsniveau. På over-
ordnet niveau har orientering om de særlige pladser desuden udgjort et fast dagsordenspunkt
for møderne i den regionale styregruppe for rammeaftalen for psykiatri.
Under styregruppen var etableret tre tværsektorielle arbejdsgrupper med ansvar for at
drøfte/udvikle rammerne omkring: a) økonomi og afregning, b) visitation og fagligt indhold og
c) kapacitetsbehov og -udnyttelse på de særlige pladser. Som pendant til de tværsektorielle
fora var der internt i psykiatrien oprettet en styregruppe med ansvar for den praktiske etablering
af de særlige pladser, herunder de fysiske rammer, samt personale, kompetencer og behand-
ling.
Endelig indgik repræsentanter fra Region Nordjylland i de tværregionale grupper på hhv. di-
rektør- og administrativt niveau, der arbejdede med videndeling og understøttelse af en ensar-
tet udmøntning på tværs af regioner. Arbejdet i disse grupper fremhæves i den forbindelse som
vigtige elementer, der under opstarten understøttede udmøntningen af de særlige pladser på
den god måde.
Det fremgår på tværs af interviews, at den centralt definerede udmøntningsplan for de særlige
pladser på en række områder adskilte sig væsentligt fra de løsninger, der lokalt blev efterspurgt
af kommuner og psykiatrien i Region Nordjylland. Det drejede sig særligt om, at antallet af
Tværsektoriel
styregruppe på
direktionsniveau
Arb.gruppe økonomi Intern styregruppe i
psykiatrien
Arb.gruppe fysiske
rammer
Arb.gruppe personale
og behandling
Arb.gruppe
kapacitetsbehov og
kapacitetsudnyttelse
Arb.gruppe visitation
og fagligt indhold
Tværregional
styregruppe og
koordinationsgruppe
120
pladser var dobbelt så stort, som der blev vurderet behov for i forhold til de opstillede målgrup-
pebeskrivelser, samt finansieringsmodellen med høj grad af kommunal finansiering og tvungen
kommunal betaling for ubrugte pladser.
Der var til gengæld også enighed om behovet for et nyskabende tilbud i snitfladen mellem
kommunerne og psykiatrien, som kunne levere en længerevarende og helhedsorienteret ind-
sats målrettet svært psykisk syge og udadreagerende borgere. Med det afsæt fremgår det
også, at det faglige samarbejde om etablering af de særlige pladser har fungeret godt:
Da loven kom, tænkte vi, det var en underlig konstruktion. Men den udsprang jo
også af nogle reelle udfordringer. Vores udgangspunkt var, at vi skulle have det til
at fungere. Vi skulle oversætte den lovgivningsmæssige ramme til noget, som vi er
enige om i region og kommuner og også gerne på tværs af regionerne. (Regional
interviewdeltager)
Oplevelsen blandt interviewdeltagerne er, at det lykkedes at etablere et velfungerende og lige-
værdigt samarbejde med en høj grad af kommunal involvering i forhold til forløbenes indhold,
forståelsen for målgruppen og arbejdet med indstilling m.m. Dette er også afspejlet i, at der
deltog kommunale repræsentanter i det ansættelsesudvalg, der ansatte den første leder af de
særlige pladser. Det fremgår samtidig, at der er stor tilfredshed med det forarbejde, der blev
gjort i de nedsatte arbejdsgrupper, hvor der bl.a. blev arbejdet systematisk med at inddrage
borgere i målgruppen for at afdække deres præferencer i forhold til, fx hvor åbne/lukkede plad-
serne skulle være, samt perspektiver på misbrugsbehandling og recovery.
Med afsæt i det indledende arbejde blev der afholdt en række fælles informations- og kompe-
tenceudviklingsdage forud for åbningen af de særlige pladser. Til trods for det gode afsæt har
det fra starten været vanskeligt at få nok henvisninger til de særlige pladser, hvilket er til stor
ærgrelse for både de regionale og kommunale interviewdeltagere, som illustreret i nedenstå-
ende citat:
Det, som gør ondt i min sjæl, er, at vi ikke får udnyttet pladserne. Kommunerne
betaler 12 mio. kr. i 2020 til ikke udnyttede pladser. Det er et kæmpe samfunds-
mæssigt problem. (Regional interviewdeltager)
Derfor var der også planlagt en fornyet informationsindsats med besøg og dialog i hver enkelt
kommune i foråret 2020, men denne blev udskudt pga. covid-19 og et lederskifte på de særlige
pladser. Forventningen er i stedet, at besøgsrunden afvikles i første halvdel af 2021.
6.4 Den interne organisering af de særlige pladser
Ansvaret for etablering, rekruttering og udvikling af de faglige rammer for de særlige pladser
har været placeret i en lille driftsgruppe, der refererede direkte til regionens psykiatriledelse.
Gruppen havde på interviewtidspunktet netop opløst sig selv ud fra en vurdering af, at rammer
og indhold for de særlige pladser i dag er færdigudviklet og konsolideret.
I opstartsfasen lavede gruppen bl.a. oplæg til personalesammensætning og fremmøde, katalog
over aktiviteter på afdelingen og oplæg til de fysiske rammer. Deltagerne fortæller, at de i ud-
gangspunktet var bekymrede for rekrutteringssituationen og derfor gennemførte en række
bredt formidlede fyraftensmøder, inden der blev slået stillinger op. Vurderingen er, at dette var
givet godt ud, i og med at der fra starten kom mange og velkvalificerede ansøgninger, ligesom
121
der ikke har været større udfordringer med fastholdelse, sammenlignet med øvrige dele af
psykiatrien.
Det har fra starten været en vigtig prioritet at ansætte personale med socialfaglig og pædago-
gisk baggrund på særlige pladser, samt at der internt på pladserne skulle findes de relevante
kompetencer til at arbejde integreret med psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Er-
faringen er, at dette – bl.a. fordi der fra starten var opstillet klare rammer og målsætninger for
det tværfaglige samarbejde – har fungeret overraskende godt. Oplevelsen er således, at den
socialfaglige indsats giver en anden tilgang til især arbejdet med borgerens motivation og me-
string, som udmærker de særlige pladser, sammenlignet med almen psykiatrien.
6.4.1 De særlige pladser fungerer som en delvist lukket afdeling
I Region Nordjylland er yderdørene til de særlige pladser altid låst, men borgerne kan gå ud af
afdelingen efter aftale med personalet, og det er den ansvarlige overlæge, der beslutter, om
der skal bevilges udgang. Valget om lukkede døre er begrundet i et ønske om at holde stoffer
ude af afdelingen og derved også skærme borgerne fra de stoffer, de øvrige borgere kan tage
med ind. Det fremgår i den forbindelse, at der i lige så høj grad er tale om et ønske fra borgerne
som faglige hensyn, som illustreret nedenfor:
Vi har gjort os mange tanker om de låste døre fra starten. Vi spurgte en del patienter,
som vi kendte, og som kunne tilhøre målgruppen. Enhed for samskabelse interview-
ede de patienter, som vi havde udpeget. Vi har låste døre for at holde stoffer ude
snarere end for at holde patienterne inde. Vi hjælper patienterne bedst ved en låst
dør. (Regional interviewdeltager)
De regionale interviewpersoner er opmærksomme på de forskelle, der er på tværs af regioner
i forhold til, hvordan frivillighedskriteriet og princippet om en åben indlæggelse er udmøntet,
som illustreret i nedenstående citat:
Jeg undrer mig over, at man i andre regioner kan tænke, at målgruppen, som er
beskrevet i loven, passer i et åbent tilbud. Der vil være nogle patienter, som man
ikke kan håndtere i et åbent tilbud. Borgerne kan få udgang hos os, men det er den
ansvarlige overlæge, der beslutter det. Hvis man vil have et åbent tilbud, så kunne
man ligeså godt placere tilbuddet i kommunerne. (Regional interviewdeltager)
Det fremgår videre, at der gennemføres en forventningsafstemning med borgerne i forbindelse
med, at de besøger pladserne og skal bekræfte samtykket til, at de accepterer rammerne for
opholdet. Borgerne er frivilligt indlagt, de er indstillet på at indgå i behandlingen, og herunder i
nogle tilfælde, at de som led i behandlingen i kortere eller længere perioder ikke kan have
udgang. Hvis en borger ikke ønsker at samarbejde om denne del, har vedkommende mulighed
for at trække samtykket til indlæggelse og begære sig udskrevet. Borgerens ønske vil i den
forbindelse blive imødekommet, med mindre psykiatrilovens betingelser for tvangstilbagehol-
delse er opfyldt.
Der gives ikke eksempler på borgere, der har trukket samtykket på grund af den lukkede
ramme, og det beskrives også i behandlingsplanen, hvordan personalet bedst kan hjælpe i
tilfælde af, at de får trang til stoffer i den første tid. De regionale interviewdeltagere fortæller
også at:
122
Det vi arbejder hen mod er, at patienten skal ud i samfundet, og det er det, vi hjælper
dem med. De har derfor mere udgang end på andre lukkede afsnit. Det kan være
en udgang sammen med personalet eller med en forælder. Vi tager også udgangen
fra dem, hvis vi vurderer, at det går ikke, og det sker i samarbejde med patienten i
forhold til de aftaler, vi har lavet med dem. Jeg hører ikke, at patienterne siger, at
det er et problem. (Regional interviewdeltager)
Patienterne kan også trække deres samtykke. Vi kan ikke have patienter, som fast-
holder, at de ikke vil være på de særlige pladser. Overlægen kan tvangstilbageholde
patienten i få dage, men ikke vedvarende. Det er det, som ligger i behandlingspla-
nen, hvis fx patienten skal holdes ude af misbrug. (Regional interviewdeltager)
Den lukkede ramme omkring opholdet på de særlige pladser fremstår for de regionale fagper-
soner som et vigtigt element til at understøtte et trygt miljø for både borgere og ansatte på de
særlige pladser, såvel som arbejdet med at reducere borgernes misbrug.
Det fremgår samtidig, at der også forekommer misbrug på de særlige pladser, og at der på et
tidspunkt opstod udfordringer med salg af stoffer på afdelingen, som gjorde det nødvendigt at
involvere politiet. Ved konkret mistanke benyttes muligheden for at visitere borgerne og konfi-
skere evt. fund af ulovlige stoffer. Det fremgår videre, at en af de vigtigste kilder til at holde
misbruget på afdelingen nede, er den løbende dialog med borgerne. Dels om, hvordan de har
det, og hvad der fx kan gøres for at hjælpe dem med at håndtere deres trang til stoffer via fx
substitutionsbehandling, dels ved, at der er en frit lejde politik i forhold til at aflevere ulovlige
stoffer.
Endelig lægger de interviewede fagpersoner vægt på, at det realistiske mål for de fleste bor-
gere på de særlige pladser ikke er, at de fuldstændigt stopper deres misbrug. Det fremhæves
til gengæld som en succes, at borgerne i mange tilfælde lykkes med at reducere deres misbrug
betragteligt, samt det har en stor værdi, når det lykkes at få borgerne til at flytte misbruget væk
fra de stoffer, der gør dem udadreagerende og potentielt farlige.
6.4.2 Læring om målgrupper og erfaringer med en helhedsorienteret indsats
Det er en vigtig læring fra de første år, at de borgere, der er bedst stillet i forhold til at opnå
progression under opholdet på de særlige pladser, er motiverede til opholdet og har en be-
handlingsbar psykisk lidelse i form af fx paranoid skizofreni og andre psykoselidelser. Herover-
for er erfaringen, at borgere med dyssociale personlighedsforstyrrelser er svære at hjælpe på
de særlige pladser. Der gives i den forbindelse eksempler på borgere, der er blevet indstillet
med mistanke om en alvorlig psykisk lidelse, men hvor udredningen på de særlige pladser
viste, at de i stedet havde personlighedsforstyrrelser. De pågældende borgere blev derfor af-
sluttet til et andet tilbud og interviewdeltagerne ser den mere præcise udredning og behand-
lingsplan, der kom ud af opholdet på de særlige pladser, som et godt resultat.
6.5 Samarbejdet i og omkring visitationsforum
Figur 6.2 nedenfor illustrerer de overordnede arbejdsgange og tidsfrister, der er etableret ved
visitation til de særlige pladser i Region Nordjylland.
123
6.5.1 Indstilling af borgere og opstart af forløb
Figur 6.2 Forløbsbeskrivelse for visitation til de særlige pladser i Region Nordjylland
Kilde: Region Nordjylland
Arbejdsgange og tidsfrister afspejler den fælles overordnede forløbsbeskrivelse, der blev ud-
arbejdet på tværs af regioner forud for etableringen af de særlige pladser. Det fremgår samtidig
af interviews, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold
følger den bekrevne samarbejdsmodel. Der er opmærksomhed på, at opgaven med at indstille
borgere er omfattende. Derfor har der fra starten været mulighed for at få bistand fra visitions-
forummets sekretariat i forhold til sagsfremstilling og tvivlspørgsmål til visitationskriterier m.m.
Endvidere har kommunerne mulighed for at kontakte de særlige pladsers faste repræsentant i
visitationsforum ved behov for at drøfte konkrete borgere, der overvejes indstillet. Interview-
personerne vurderer i forlængelse heraf, at indstillingerne er gode, samt at indstillingerne ge-
nerelt set rammer rigtigt i forhold til målgruppen:
Det er fantastisk gode indstillinger, vi får – dem, der henviser fra kommunerne, gør
overordnet et rigtigt stort arbejde. De syntes så også selv, det er et stort arbejde, for
der er mange ting, man skal omkring, men når de så har gjort det, giver det rigtig
god mening. Og så det overblik det giver kommunen selv. Det er dejligt. (Regional
interviewdeltager)
Visitationssamarbejdet blev dels forberedt via drøftelser i den nedsatte arbejdsgruppe, dels på
de første visitationsmøder, hvor alle repræsentanter og suppleanter var indkaldt. Repræsen-
tanterne fra visitationsforummet fortæller, at målgruppen for de særlige pladser var relativt vel-
beskrevet i lovgrundlaget, samt at det med det afsæt har været uproblematisk at komme frem
til en fælles forståelse i vurderingen af indstillinger til de særlige pladser. Tolkningen af farlig-
hedskriteriet er det punkt, der har fyldt mest i drøftelserne, og det fremgår i forlængelse heraf,
at justeringen i retning af, at også potentielt farlige borgere er i målgruppen, opleves meget
relevant.
Samarbejdet i visitationsforum beskrives som meget velfungerende, og der nævnes ingen ek-
sempler på uenighed om, hvorvidt en indstillet borger skulle bevilges et forløb eller ej. Delta-
gerne fortæller, at drøftelserne i visitationsforum foregår på et højt fagligt niveau. Dette under-
støtter en helhedsorienteret vurdering af de indstillede borgere, men er også med til at give
deltagerne en bedre forståelse for hinanden og for det tværgående samarbejde mellem kom-
muner og region.
Visitationsforum beskrives også som et vigtigt element i planlægningen af forløbet for de bor-
gere, der indstilles, samtidigt med at det prioriteres at give en grundig tilbagemelding til kom-
munerne i de relativt få tilfælde, hvor borgerne afvises:
124
Den målgruppe, som er beskrevet i lovgivningen, er svært dårlige. De bliver ikke
raske efter 3-6 måneder. Det handler om at have et realistisk mål for, hvad der kan
lade sig gøre. Jeg oplever, at vi har fået afstemt forventningerne godt med kommu-
nerne. Vi snakker om det i visitationsforummet. Halvdelen af behandlingen er tilret-
telagt i visitationsforum. Vi får et super godt grundlag for at arbejde med borgerne
på pladserne. Vi laver et grundigt stykke arbejde og lægger en plan sammen i visi-
tationsforum. Det betyder noget fra dag 1. (Regional interviewdeltager)
De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blev spurgt til deres oplevelse af samarbejdet mel-
lem kommune og region omkring visitation. De fleste af de ansatte oplever, at samarbejdet
omkring visitation er godt, jf. Figur 6.3. Henholdsvis 80 % og 70 % af de kommunale og regio-
nale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med
henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige pladser i psyki-
atrien fungerer godt. Der ses en tendens til, at de kommunale fagpersoner har en mere positiv
oplevelse af samarbejdet end de ansatte i regioner – der er således ingen af de kommunale
fagpersoner, som har svaret, at de er ”uenig”/”meget uenig” i udsagnet, mens det er tilfældet
for 21 % af de regionale fagpersoner. Det skal endvidere bemærkes, at 1/5 af de kommunale
fagpersoner har svaret ”ved ikke”, hvilket formodentlig afspejler, at de ikke har været involveret
i visitationsprocessen.
Figur 6.3 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om visitation af borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Pro-
cent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
6.5.2 Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås.
Næsten alle de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, har en positiv oplevelse af, at den
samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes
mod fælles mål, jf. Figur 6.4. Henholdsvis 87 % og 96 % af de kommunale og regionale fag-
personer har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at den samlede plan for bor-
geren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål, og
kun 7 % af de kommunale fagpersoner har tilkendegivet, at de er ”uenige” i, at den samlede
9%
47%
61%
33%
17% 4% 9%
20%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
125
plan sikrer en helhedsorienteret indsats, mens de resterende respondenter har svaret ”ved
ikke” (kommune: 7 %, region: 4 %).
Figur 6.4 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om den samlede plan1
for borgeren er med til at sikre en hel-
hedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Note: 1Den samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatsen, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Respondenternes positive vurderinger af den samlede plan er også afspejlet i de gennemførte
interviews. Det fremgår her, at den samlede plan udarbejdes som forudsat og spiller en central
rolle som samarbejds- og koordineringsredskab undervejs i borgernes forløb på de særlige
pladser, hvilket er illustreret i nedenstående interviewuddrag:
Det gode samarbejde starter med den samlede plan. Kommunen kan skyde lidt højt
til at starte med, og der forventningsafstemmer vi på det første møde. For eksempel
kan kommunen have et ønske om at gøre patienten stoffri. Vi vil gerne arbejde med
misbrug, men det er også vigtigt at have en dialog om den samlede plan, så den er
realistisk og farbar. Vi har også patienten med i mødet om den samlede plan i for-
hold til at forventningsafstemme. Når vi først har forventningsafstemt, fungerer det,
og vi holder løbende statusmøder undervejs og skriver statusnotater, som vi har
fået meget ros for. (Regional interviewdeltager)
Samarbejdet under opholdet vurderes positivt af alle de kommunale fagpersoner, som har be-
svaret spørgeskemaet, jf. Figur 6.5. 87 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regio-
nen under opholdet på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt, og kun 9 % af de ansatte
på særlige pladser har tilkendegivet, at de er ”uenige” heri, og 4 % ”ved ikke”.
22%
27%
74%
60% 7%
4%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
126
Figur 6.5 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
under opholdet på de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Interviewene afspejler resultaterne af spørgeskemaet jf. Figur 6.5 ovenfor. Det fremgår såle-
des, at dialogen omkring revurdering og opfølgningen på borgernes progression er velfunge-
rende, og at der, når først borgerne er på de særlige pladser, generelt er enighed om revurde-
ringerne. Blandt de fagpersoner, som er involveret i det borgerrettede samarbejde, er også en
fælles forståelse for, at det tager tid at flytte de borgere, der er i målgruppen for de særlige
pladser, som illustreret i nedenstående citat:
Måske var forventningerne fra start for høje. Vil man skabe forandringer for disse
komplekse borgere, så gør man det ikke på 3-6 måneder. Borgerne kan ikke flytte
sig på så kort tid. Indsatsen tager længere tid, end vi havde troet. (Kommunal inter-
viewdeltager)
6.5.3 Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme patienterne og fastholde opnået progression. De regionale og
kommunale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 6.6
nedenfor.
17%
33%
70%
67%
9% 4%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
127
Figur 6.6 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen
om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i
kommunen fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Det fremgår, at henholdsvis 80 % og 74 % af de kommunale og regionale fagpersoner har
svaret, ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller
regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psykiatrien til tilbud i kommunen
fungerer godt, og kun en mindre andel har tilkendegivet, at de er ”uenig” heri (kommune: 7 %,
region: 17 %) eller ”ved ikke” (kommune: 13 %, region: 9 %).
Spørgeskemaets resultater flugter med interviewene, hvor udslusning fremhæves som et vig-
tigt element. Samarbejdet beskrives velfungerende, også selvom det i Region Nordjylland kan
være vanskeligt at finde de rette tilbud til borgerne efter endt ophold. Der gives også eksempler
på gode forløb, hvor personalet på de særlige pladser har haft mulighed for at udvise stor
fleksibilitet i de enkelte forløb:
Vi har været belastede af at have mange patienter på de særlige pladser, som ikke
har haft et tydeligt tilbud i relevant tid før udskrivelse. Det er en kæmpe stor del af
behandlingen, at der sikres en god overgang. Ellers kan alt det gode arbejde være
tabt. Vi har også haft unikke gode udslusningsforløb. Vi har haft en borger, som nu
bor i lejlighed, hvor personalet på de særlige pladser havde en udgående funktion i
forhold til at støtte ham gennem en længere periode. (Regional interviewdeltager)
I de sager, jeg har deltaget i – jeg har oplevet, at det bliver taget meget alvorligt. Det
er en investering i disse borgere. Kæden skal ikke hoppe af. Der skal være sam-
menhæng. Holdningen i min kommune er, at det skal følges 100 % til dørs. Opgaven
kan her også handle om at motivere borgerne til at bo på et botilbud frem for egen
bolig. Vi skal få borgeren til at få en erkendelse af, hvad der er det rette. Der er ofte
ikke et tilbud nord for Limfjorden, som kan matche disse borgere. Man er nødt til at
kigge bredt ud. (Kommunal interviewdeltager)
Et velfungerende samarbejde om udslusning er bl.a. betinget af, at der findes relevante tilbud
til de borgere, der skal udskrives. De ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen derfor blevet
bedt om at vurdere, om deres kommune/kommunerne i regionen har tilstrækkelige tilbud til
borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som
22%
27%
52%
53%
17%
7%
9%
13%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
128
er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde en evt. positiv opnået
udvikling. På baggrund af den generelle positive oplevelse af samarbejdet omkring udslusning
af borgere fra de særlige pladser kunne der være en formodning om, at kommunerne i Region
Nordjylland har tilstrækkelige tilbud til borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Det synes
imidlertid ikke at være tilfældet, idet 47 % af de kommunale fagpersoner ikke oplever, at deres
kommune har et tilstrækkeligt tilbud, mens tilsvarende gør sig gældende for 66 % af de regio-
nale fagpersoner, jf. Figur 6.7.
Figur 6.7 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om kommunen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud1
til bor-
gerne efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Note: 1
Med tilstrækkelige tilbud mener vi tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme borgerne og fastholde
evt. positiv udvikling.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Interviewpersonerne oplever også at der mangler specialiserede tilbud, der kan rumme bor-
gerne, der for de flestes vedkommende stadig har behov for massiv støtte efter opholdet. Der-
for efterlyser både de kommunale og regionale interviewdeltagere også et fremadrettet fokus
på at opruste socialpsykiatrien med tilbud målrettet de mest komplekse borgere. Flere efterly-
ser i den forbindelse tilbud, der muliggør et tættere og mere systematisk samspil mellem be-
handlings- og socialpsykiatrien i det daglige arbejde med borgerne.
6.5.4 Opsummering
Dette afsnit har vist, at de kommunale og regionale fagpersoner i Region Nordjylland, som har
svaret på spørgeskemaet, generelt har en positiv oplevelse af den samlede plan (kommune:
87 %, region: 96 %) og samarbejdet omkring borgeren – en lidt højere andel af de kommunale
end de regionale fagpersoner er positive – men dog vigtigt at understrege, at andelen af posi-
tive svar generelt er høj. 80 % af de kommunale fagpersoner mod 70 % af de regionale fag-
personer oplever således, at samarbejdet omkring visitation fungerer godt, mens så godt som
alle oplever, at samarbejdet under opholdet (kommune: 100 %, region: 87 %) og i forbindelse
med udslusning af borgere (kommune: 80 %, region: 74 %) er godt.
Der fremstår imidlertid, at være en udfordring i forhold til, at der mangler tilstrækkelige tilbud i
kommunerne til borgerne efter opholdet. 47 % af de kommunale fagpersoner og 66 % af de
regionale fagpersoner oplever således ikke, at deres kommune/kommunerne i Region Nordjyl-
land har et tilstrækkeligt tilbud.
9% 22%
40%
57%
40%
9%
7%
4%
13%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
129
6.6 Mulighed for ommærkning, justering af visitationskriterier og
indstilling via behandlingspsykiatrien
6.6.1 Ommærkning af pladser og justering af visitationskriterier
Grundet udfordringer med at besætte de særlige pladser har Region Nordjylland i dialog med
kommunerne valgt at ommærke de fire pladser, der er mulighed for, og dette forventes også
at være tilfældet fremadrettet. De ommærkede pladser anvendes af behandlingspsykiatrien og
har karakter af rehabiliteringspladser. Ved udvælgelse af patienter til pladserne lægges vægt
på den lægefaglige vurdering af behandlingsbehov samt behov for en længerevarende indlæg-
gelse med en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats.
Region Nordjylland har også besluttet, at borgerne på de ommærkede pladser drøftes i et vi-
sitationsudvalg, hvorved visitationsprocessen i nogen grad ligner den for borgere, der indstilles
til en særlige plads, men patienterne skal ikke opfylde visitationskriterierne fuldt ud. Der peges
i forlængelse heraf på, at det kan være relevant at give mulighed ommærkning af flere pladser
fremadrettet, hvis det heller ikke fremadrettet lykkes at få nok relevante borgere indstillet til de
særlige pladser.
I lyset af de vanskeligheder, der har været med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser,
opleves den gennemførte lempelse af visitationskriterierne relevant. Det gælder især i forhold
til farlighedskriteriet, der i den første version indsnævrede målgruppen til de særlige pladser
unødigt. Enkelte af de regionale interviewdeltagere peger dog på, at lempelsen om, at borgeren
kun skal opfylde et af de sidste tre visitationskriterier, ikke er hensigtsmæssig, som illustreret
nedenfor:
Til gengæld er jeg ked af lempelsen, som betød, at det kun er et af de sidste tre
kriterier, som skal være opfyldt – det giver det mærkelige problem, at nogle borgere
bliver ved med at opfylde kriterierne, selvom vi vurderer, at det ikke giver mening,
at de er på de særlige pladser. Så er vi nødt til at bringe formålsbeskrivelsen i spil,
når vi revurderer patienten i visitationsforum. Det skal give mening – det skal være
borgere, hvor vi tror, at pladserne kan gøre en forskel. (Regional interviewdeltager)
Der er samtidig en oplevelse blandt de kommunale interviewdeltagere, at kravene om informe-
ret samtykke og et frivilligt ophold er svære at kombinere med de borgere, der udgør målgrup-
pen for de særlige pladser, som illustreret nedenfor:
Vi havde aldrig drømt om denne model – visitationskriterier er for snævre, og frivil-
lighedsprincippet samt finansieringsmodel er en udfordring. Hvis vi ser på det tilbud,
som er etableret, så har vi intet at udsætte. Men muligheden for at bruge tilbuddet
er begrænset på grund af visitationskriterierne og frivillighedsprincippet. Jeg havde
personligt hellere set, at man havde gjort brug af almindelige kriterier for at komme
ind på en psykiatrisk afdeling, og i højere grad brugte tvang. (Kommunal interview-
deltager)
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at alle kommuner bander pladserne langt
væk på grund af finansieringen og økonomien. Og til dels også, fordi man ikke kan
få de borgere ind, man gerne vil. Det rammer skævt i forhold til målgruppen – vi har
jo mange borgere, der er farlige, som vi bakser med – men som ikke matcher krite-
rierne for de særlige pladser. Vi kan jo heller ikke bare afskrive botilbuddet under et
130
ophold – så det er store udgifter – dobbeltudgifter. Så man oplever ikke, at udbyttet
står i balance med omkostningerne. Det med, at vi pt. betaler 7,7 millioner om året
for pladser, der ikke udnyttes – det er mange penge, der forsvinder ud af et presset
område. Det burde være incitament til, at man kaster borgerne ind, men vi har ikke
de borgere. (Kommunal interviewdeltager)
6.6.2 Indstilling via behandlingspsykiatrien
Muligheden for at indstille borgere via behandlingspsykiatrien opleves relevant i lyset af, at det
endnu ikke har været muligt at sikre tilstrækkelige henvisninger fra kommunalt regi. Region
Nordjylland har indtil videre kun anvendt muligheden for at indstille borgere fra behandlings-
psykiatrien til de særlige pladser i enkelte tilfælde. Det fremgår i den forbindelse, at involvering
af hjemkommunen forud for indstilling har høj prioritet, som illustreret nedenfor:
Måske kan der være noget at vinde der. Men vi skal involvere sagsbehandlerne i
kommunerne fra start. Det er ikke i orden, hvis psykiatrien sender anmodning til
visitationsforum uden at involvere kommunerne. (Regional interviewdeltager)
Denne prioritet er også vigtig for de kommunale interviewdeltagere. Disser er samtidig meget
opmærksomme på risikoen for, at indstilling via behandlingspsykiatrien ender som en glide-
bane i forhold til utilsigtet opgaveglidning, hvor behandling, der hører hjemme i den almene
psykiatri, ender med at blive finansieret af kommunerne via de særlige pladser.
6.7 Oplevede resultater
I dette afsnit beskriver vi den oplevede relevans og udbytte af de særlige pladser i Region
Nordjylland. Afsnittet tager primært afsæt i besvarelserne af spørgeskemaundersøgelserne,
men der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
6.7.1 Oplevet relevans
Næsten alle ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige pladser i psyki-
atrien er et relevant tilbud, jf. Figur 6.8. Relevant tilbud, betyder i denne sammenhæng, at
tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Henholdsvis 93 % og 95 % af de kommunale
og regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud for udsatte borgere, som er (eller er i risiko for at blive)
til fare for andre og har (eller formodes at have) en svær psykisk lidelse kombineret med sær-
lige sociale problemer, fx misbrug.
131
Figur 6.8 De ansatte i Region Nordjylland og i kommuner i Region Nordjyllands oplevelse
af, om de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud1 for udsatte bor-
gere, som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes
at have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx
misbrug. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Note: ’
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
6.7.2 Helhedsorienteret tilgang til borgeren
Ligeledes oplever næste alle af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, at de særlige
pladser lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren, jf. Figur 6.9. Den posi-
tive oplevelse er lidt mere udtalt hos de regionale fagpersoner end de kommunale fagpersoner.
Henholdsvis 87 % og 92 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at de er
”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en
helhedsorienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfag-
lig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling, og kun 7 % af de kommunale fagpersoner
og 4 % af de regionale fagpersoner har svaret, at de er ”uenige”,
Figur 6.9 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en hel-
hedsorienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling,
en socialfaglig/rehabiliterende indsats og misbrugsbehandling. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
6.7.3 Oplevet udbytte under opholdet
Alle de regionale fagpersoner, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige plad-
ser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet, jf. Figur
6.10. 86 % af de kommunale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet
78%
53%
17%
40%
4%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
22%
27%
70%
60%
4%
7%
4%
7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
132
om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse
under opholdet, mens 7 % henholdsvis har svaret, at de er ”uenig” heri eller ”ved ikke”.
Figur 6.10 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere
borgernes psykiske lidelse under opholdet. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Andel af ansatte, som vurderer, at de særlige pladser har effekt på borgerens misbrugsproble-
mer under opholdet, er lavere end for effekten på psykiske lidelser, men andelen er dog stadig
forholdsvis høj, idet at 60 % og 87 % af de kommunale og regionale fagpersoner har svaret, at
de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mind-
ske borgernes misbrugsproblemer under opholdet, jf. Figur 6.11.
Figur 6.11 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at mindske bor-
gernes misbrugsproblemer under opholdet, dvs. at borgerne enten mindsker
deres misbrug eller lærer at håndtere deres misbrug på en mere hensigtsmæs-
sig måde. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
En relativt høj andel af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige
pladser reducerer borgerens farlighed. 73 % af de kommunale fagpersoner og 96 % af de
regionale fagpersoner har svaret, at de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at de særlige
48%
33%
52%
53% 7% 7%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
30%
27%
57%
33%
9%
40%
4%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
133
pladser i psykiatrien bidrager til at reducere borgernes farlighed under opholdet, jf. Figur 6.12.
Lidt over 1/10 af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke”.
Figur 6.12 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at reducere
borgernes farlighed under opholdet, dvs. at borgerne i højere grad bliver i
stand til at undgå voldsepisoder og konflikter. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
Hovedparten af de regionale fagpersoner (87%) og 73 % af de kommunale fagpersoner ople-
ver, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre borgernes evne til at mestre
hverdagen under opholdet, jf. Figur 6.13. Hver femte kommunal fagperson har ikke været i
stand til at besvare dette spørgsmål.
Figur 6.13 De ansatte i Region Nordjylland og ansatte i kommuner i Region Nordjyllands
oplevelse af, om de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at forbedre bor-
gernes evne til at mestre hverdagen under opholdet, dvs. at borgerne bliver
bedre til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt
indgå i sociale fællesskaber. Procent
Anm.: N kommune = 15, N region = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De regionale fagpersoner er yderligere blevet spurgt til deres oplevelse af anvendelsen af
tvang over for borgerne under opholdet. Hele 96 % af de regionale fagpersoner har svaret, at
de er ”meget enig”/”enig” i udsagnet om, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for
borgerne under opholdet, og de resterende 4 % har svaret at de er ”uenige”, jf. Figur 6.14.
48%
33%
48%
40%
4%
13% 13%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
22%
20%
65%
53%
13%
7% 20%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Ansat i Region Nordjylland
Ansat i en kommune
i Region Nordjylland
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
134
Figur 6.14 De ansatte i Region Nordjyllands oplevelse af, at der anvendes ikke eller kun
sjældent tvang over for borgerne under opholdet på de særlige pladser i
psykiatrien. Procent
Anm.: N = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5 i det regionale spørgeskema.
6.7.4 Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 6.15 viser de kommunale fagpersoner i Region Nordjyllands oplevelse af borgernes ud-
bytte efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.14 Over halvdelen af de kommunale
fagpersoner oplever et positivt udbytte efter opholdet på følgende faktorer (dvs. har svaret, at
de er ”enig”/”meget enige”): Borgerens funktionsniveau (61 %), psykiske lidelser (61 %), magt-
anvendelse (54 %) og misbrugsproblemer (53 %). 46 % oplever henholdsvis, at borgernes
farlighed er reduceret og en positiv effekt på borgerens evne til at mestre hverdagen. Det skal
bemærkes, at der generelt er en relativt høj andel af de kommunale fagpersoner, som har haft
svært ved at vurdere spørgsmålene, særligt spørgsmålene om borgerens evne til at mestre
hverdagen, farlighed og brugen af magtanvendelsen har en høj andel af ”ved ikke svar” (38%-
46%). Yderligere er det vigtigt at være opmærksom på, at vurderingen af de kommunale fag-
personers oplevelse af udbyttet efter opholdet er baseret på en meget begrænset antal respon-
denters oplevelse (n = 13), samt at den enkelte kommunale kontaktperson kun har kendskab
til gangske få patienter, som er afsluttet fra de særlige pladser, hvorfor vurderingerne skal ses
i det lys.
14
Kun ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
har svaret på disse spørgsmål vedrørende udbyttet efter opholdet.
39%
57%
4%
0% 0%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
135
Figur 6.15 Ansatte i kommuner1 i Region Nordjyllands oplevelse af borgernes udbytte ef-
ter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N = 13.
Note: 1
Ansatte, som har været konkret fagligt involveret i sager, som vedrører borgere, der har haft ophold på de særlige
pladser, 2dvs. at borgerne enten har mindre misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig
måde, 3
dvs. at borgerne i højere grad er i stand til at undgå voldsepisoder og konflikter, 4
dvs. at borgerne er bedre
til at mestre daglige gøremål som rengøring, tøjvask og madlavning samt indgå i sociale fællesskaber.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5-3.10 i det kommunale spørgeskema.
6.7.5 Resultater fra interviews
De regionale og kommunale interviewdeltagere, der har erfaringer fra det borgerrettede sam-
arbejde, deler en oplevelse af, at de særlige pladser skaber gode resultater for de borgere, der
gennemfører opholdet. Der er også en oplevelse af, at de fælles forventninger til gode resulta-
ter, og hvor lang tid det kræver at realisere, er godt afstemt, som illustreret i nedenstående
citater:
Jeg vil tilslutte mig koret. Forventningen til de særlige pladser var måske skruet for
højt op fra start. En smule utopisk. Man kan ikke forvente, at borgerne er helbredt,
men de kan blive stabiliseret. Borgerne bliver udredt og visiteret til et andet og mere
passende tilbud. Frivillighedskriteriet – hvis de ikke vil være der, får man ikke det ud
af det, som man kunne. Forventning, motivation og erkendelse fra borgerens side.
Forventning om, hvad man skal få ud af opholdet. Det skal italesættes mere. Bor-
gerne er stadig udfordrede, når de kommer ud. (Kommunal interviewdeltager)
De særlige pladser er et stærkt og godt tilbud. De borgere, som vi har haft på plad-
serne, er blevet rehabiliteret og kommet ud i botilbud. Altså god effekt på de borgere,
som vi har inde på pladserne. Dem, som er visiteret ind fra vores kommune, er dem,
som er stødt mod muren mange gange. På den måde er det en succeshistorie, at
man har fundet et tilbud, som har kunnet bringe dem videre. 75 % af dem, som vi
har haft inde på pladserne, er kommet godt videre. Man har ikke kunnet opretholde
den tidsramme, som var fastsat i loven: Ikke 3-6 måneders ophold, men mindst 1
år, men så er det også lykkedes at flytte borgeren. (Kommunal interviewdeltager)
Som årsager til de opnåede resultater – og elementer, der positivt kendetegner de særlige
pladser – fremhæves for det første muligheden for at tilbyde et langvarigt og helhedsorienteret
forløb, hvor der er tid til, at borgeren kan lande, blive tryg og selv få en erkendelse og motivation
136
for at udvikle sig. For det andet fremhæves det som en styrke, at opholdet på de særlige plad-
ser giver mulighed for at give borgeren en periode uden misbrug, hvormed det bliver lettere at
udrede og behandle de psykiatriske lidelser korrekt. For det tredje lægger flere kommunale
interviewdeltagere også vægt på, at de særlige pladser har en god normering og et tværfagligt
personale med stærke faglige kompetencer.
6.7.6 Opsummering
Alt i alt viser dette afsnit, at de kommunale og regionale fagpersoner, som har besvaret spør-
geskemaet, i høj grad har en positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold til relevans (kom-
mune: 93 %, region: 95 %), tilstrækkelighed (kommune: 87 %, region: 92 %), og det oplevede
udbytte for borgeren under opholdet. Der ses yderligere en tendens til, at en større andel af de
regionale fagpersoner er positive end de kommunale fagpersoner, dog vigtigt at understrege,
at andelen også er høj for de kommunale fagpersoner.
I forhold til borgernes udbytte af de særlige pladser under opholdet oplever alle de regionale
fagpersoner, at pladserne bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse, mens dette er
tilfældet for 86 % af de kommunale fagpersoner. Endvidere opleves der en positiv effekt på
misbrug (kommune: 60 %, region: 87 %), reducere farlighed (kommune: 73 %, region: 96 %),
borgernes evne til at mestre hverdagen (kommune: 73 %, region: 87 %), samt 96 % af de
regionale fagpersoner oplever, at der anvendes ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne
under opholdet.
Over halvdelen af de kommunale fagpersoner oplever et positivt udbytte efter opholdet på føl-
gende faktorer (dvs. har svaret, at de er ”enig”/”meget enige”): borgerens funktionsniveau
(61 %), psykiske lidelser (61 %), magtanvendelse (54 %) og misbrugsproblemer (53 %). 46 %
oplever henholdsvis, at borgerens farlighed er reduceret og en positiv effekt på borgerens evne
til at mestre hverdagen. Det skal bemærkes, at der generelt er en relativt høj andel af de kom-
munale fagpersoner, som har haft svært ved at vurdere spørgsmålene, særligt spørgsmålene
om borgerens evne til at mestre hverdagen, farlighed og brugen af magtanvendelsen har en
høj andel af ”ved ikke”-svar” (38%-46%). Yderligere er det vigtigt at være opmærksom på, at
vurderingen af de kommunale fagpersoners oplevelse af udbyttet efter opholdet er baseret på
en meget begrænset antal respondenters oplevelse (n = 13), og at vurderingen skal ses i det
lys.


Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien
Martin Sandberg Buch, Betina Højgaard og Helle Max Martin
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - Bilag 52
Offentligt
Evaluering af de særlige pladser i psykiatrien
© VIVE og forfatterne, 2021
e-ISBN: 978-87-7119-934-5
Forsidefoto: Lars Degnbol/VIVE
Projekt: 301866
Finansiering: Sundhedsministeriet
VIVE – Viden til Velfærd
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K
www.vive.dk
VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Forord
Denne rapport formidler VIVEs evaluering af de særlige pladser i psykiatrien, som blev vedta-
get i Folketinget i juni 2017. Evalueringen er finansieret og gennemført på opdrag af det davæ-
rende Sundheds- og Ældreministerie (nuværende Sundhedsministeriet) og undersøger med
afsæt i de særlige pladsers overordnede succeskriterier, hvorvidt opholdet bidrager til:
• at stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen
• at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter
• at forebygge anvendelse af tvang.
Herudover vurderer evalueringen fordele og ulemper ved organiseringen og finansieringen af
de særlige pladser, målgruppen, visitationen og sammenhængen til øvrige tilbud mv.
Dataindsamlingen er sket i tæt samarbejde med hhv. en regional og kommunal tovholder i de
enkelte regioner. Herfra skal lyde en særlig tak for det tætte og smidige samarbejde, der har
været helt afgørende for, at vi er kommet i mål med dataindsamlingen inden for evalueringens
tidsplan. Der rettes også en stor tak til to eksterne reviewere for gode og konstruktive kommen-
tarer til rapportens metoder og analyser. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til de fagpersoner,
borgere og pårørende, der med stort engagement og viden har bidraget med deres erfaringer
og perspektiver på de særlige pladser.
Mickael Bech
Forsknings- og analysechef for VIVE Sundhed
2021
Indhold
Sammenfatning......................................................................................................... 6
1 Introduktion.................................................................................................... 11
1.1 Lovgrundlaget for de særlige pladser ................................................................. 11
1.2 Formål................................................................................................................. 12
1.3 Metode ................................................................................................................ 13
1.4 Læsevejledning................................................................................................... 14
2 Kapacitetsudnyttelse og finansiering mv. ....................................................... 16
2.1 Kapacitet og brugen af de særlige pladser......................................................... 16
2.2 Status på anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til øvrige tilbud ... 18
2.3 Patientkarakteristika og typer af forløb............................................................... 22
2.4 Finansieringen af de særlige pladser.................................................................. 23
3 De særlige psykiatripladsers etablering og interne organisering..................... 26
3.1 Etableringen af de særlige pladser..................................................................... 26
3.2 De særlige pladsers organisering og indhold ..................................................... 28
3.3 Interviewdeltagernes fremadrettede perspektiver på de særlige pladser........... 32
4 Det tværsektorielle samarbejde om borgerforløb............................................ 34
4.1 Samarbejdet i og omkring visitationsforum......................................................... 34
4.2 Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression............................... 36
4.3 Udslusning .......................................................................................................... 38
4.4 Opsamling........................................................................................................... 40
5 Justering af visitationskriterier, indstilling via behandlingspsykiatrien og
ommærkning.................................................................................................. 42
5.1 Justering af visitationskriterier ............................................................................ 42
5.2 Indstilling via behandlingspsykiatrien.................................................................. 43
5.3 Ommærkning af pladser ..................................................................................... 44
5.4 Opsamling........................................................................................................... 45
6 Oplevede resultater........................................................................................ 46
6.1 Oplevet relevans og tilbud om helhedsorienteret behandling ............................ 46
6.2 Oplevet udbytte under opholdet.......................................................................... 47
6.3 Oplevet udbytte efter opholdet............................................................................ 49
6.4 Resultater fra interviews ..................................................................................... 51
6.5 Opsamling........................................................................................................... 53
7 Borgeres og pårørendes erfaringer med de særlige pladser .......................... 54
7.1 Det langvarige ophold......................................................................................... 54
7.2 Relationer: Aldrig at være alene ......................................................................... 55
7.3 Behandlingstilbud: Diagnostisk udredning og tilpasning af medicin................... 56
7.4 Mestringsstrategier: Håndtering af udadreagerende adfærd ............................. 58
7.5 Stof- og alkoholmisbrug på de særlige pladser .................................................. 59
7.6 Borgernes oplevede udbytte: et springbræt eller en pause................................ 61
7.7 Opsamling........................................................................................................... 62
8 Konklusioner og anbefalinger......................................................................... 63
8.1 Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker................................ 63
8.2 Konklusioner vedrørende brugen af de særlige pladser .................................... 63
8.3 Konklusioner og anbefalinger vedrørende de særlige pladsers rammevilkår .... 65
8.4 VIVEs konklusioner og anbefalinger vedrørende oplevede resultater samt
de særlige pladsers organisering og indhold...................................................... 68
Litteratur.................................................................................................................. 71
Bilag 1 Evalueringens design og gennemførelse .............................................. 73
Bilag 2 Anvendte spørgeskemaer..................................................................... 82
Bilag 3 Kommentarer fra spørgeskemaets frie svarkategorier........................... 98
6
Sammenfatning
Lovgrundlaget for de særlige pladser
Den 2. juni 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien.
Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af delaftalen om udmøntning af satspuljen for 2017-
2020 om forebyggelse af vold på botilbud. Der var bred politisk enighed om, at der blandt andet
på baggrund af fire drab på medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud i perioden 2012-2016
var brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe særligt udsatte per-
soner med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsigelig adfærd mv. Med henvis-
ning til, at eksisterende botilbud og psykiatriske afdelinger havde vanskeligt ved at håndtere be-
hovene hos netop denne gruppe, var partierne bag satspuljeaftalen enige om at oprette særlige
pladser i psykiatrien til denne målgruppe. Det indgik i lovgrundlaget, at de særlige pladser skulle
evalueres efter 3 år, og det daværende Sundheds- og Ældreministerie (nuværende Sundheds-
ministeriet) har anmodet VIVE om at gennemføre denne.
Evalueringens formål
Evalueringen vurderer, hvordan de særlige pladser i psykiatrien fungerer, samt hvilke justerin-
ger der vurderes at kunne bidrage til styrkede resultater fremadrettet i forhold til de opstillede
målsætninger om at:
▪ stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen
▪ nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter samt opnå en bedre sikkerhed for andre
borgere og ansatte
▪ forebygge anvendelse af tvang over for målgruppen.
Evalueringen undersøger – jf. aftale mellem regeringen og Danske Regioner om udmøntning
af 600 mio. kr. til styrket psykiatri – også fordele og ulemper ved organiseringen og finansierin-
gen af de særlige pladser, det tværgående samarbejde om visitation, revurdering og udslus-
ning efter endt ophold samt sammenhængene mellem målgruppe, visitationskriterier, rammen
for ophold, forløbslængde og opstillede succeskriterier.
Status for brugen af de særlige pladser
De særlige pladser er generelt – trods en stigning i belægningsprocenten over tid – udfordret
af lave belægningsprocenter og dermed dårlig kapacitetsudnyttelse. Den lave kapacitetsudnyt-
telse betyder, at en betragtelig andel af kommunernes udgifter til de særlige pladser har været
relateret til ubenyttede pladser, jf. nedenstående oversigt.
Tabel 1 Fordelingen af kommunale udgifter til de særlige pladser 2018-2020
Samlet udgift mio. kr. Betaling for ubrugte pladser
mio. kr.
Procentandel af betaling for
ubrugte pladser
2018 73,7 40,5 55 %
2019 184,3 73,7 40 %
2020 174,0 50,5 29 %
I alt mio. kr. 432,0 164,7 38 %
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.
Som det fremgår af Tabel 1, har kommunerne i alt betalt 164,7 mio. kr. for ubrugte pladser i
løbet af de første 3 år siden etableringen af de særlige pladser. Det fremgår, at andelen af
7
’tomgangsbetaling’ over tid er faldet fra 55 % i 2018 til 29 % i 2020, men det fremgår også, at
kommunerne i 2020 fortsat betalte 50,5 mio. kr. i ’tomgangstakst’ til de særlige pladser.
Det fremgår også, at borgerforløbene er væsentligt længere end de 6-9 måneder, der formelt
set er lagt op til i de gældende aftaler for de særlige pladser. De primære årsager til dette er,
dels at de borgere, der bevilges ophold, er komplekse, og at det kræver tid at opnå den øn-
skede progression, dels at det i en del tilfælde er svært at finde relevante tilbud, der kan rumme
de stadigt meget komplekse borgere efter endt forløb.
Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker
Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser afspejler, at de er født med
svære rammevilkår (forstået som kombinationen af valgt styringsmodel, målgruppe, visitations-
og succeskriterier), der stadig udgør en væsentlig udfordring for at realisere det fulde potentiale
af de faglige og økonomiske ressourcer, der er samlet omkring pladserne. Evalueringen viser
dog også, at de særlige pladser på det faglige plan fremstår som et relevant og virksomt tilbud
for en stor andel af de involverede fagpersoner såvel de borgere og pårørende, der har deltaget
i evalueringen.
De to overordnede pejlemærker for de særlige pladsers fremtid handler derfor om, at:
▪ der er behov – og muligheder – for at justere rammevilkårene for de særlige pladser frem-
adrettet
▪ der er grundlag – og muligheder – for at udvikle og konsolidere den på mange måder
lovende faglige organisering og den helhedsorienterede indsats, der er under udvikling i
regi af de særlige pladser.
De mulighedsrum og anbefalinger, dette giver anledning til, er sammenfattet i de følgende af-
snit.
Målgruppens kompleksitet vs. de krav, der er for at bevilge et ophold
Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser skyldes en indbygget uover-
ensstemmelse mellem de særlige pladsers formål og målgruppebeskrivelse sammenholdt med
de formulerede krav der er om, at borgerne skal være habile, motiverede og give informeret
samtykke til et længerevarende og recovery-orienteret behandlingsophold.
Udfordringen består i, at målgruppen for de særlige pladser er defineret med så høj en grad af
kompleksitet, at langt størstedelen af de borgere, der lever op til de opstillede visitationskriterier
(svær psykisk sygdom, udadreagerende uforudsigelig og potentielt farlig adfærd), mangler syg-
domserkendelse og/eller kognitive forudsætninger og/eller motivation til at indvillige i opholdet.
Vanskelighederne med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser fremstår for mange del-
tagere i evalueringen også som en bekræftelse af, at det under de nuværende rammevilkår
kun vil være muligt for kommunerne at udnytte ca. 75 særlige pladser på landsplan.
Justeringer, der skulle øge kapacitetsudnyttelsen
De udfordringer, der har vist sig i forhold til de særlige pladsers rammevilkår, er undervejs søgt
adresseret ved at lempe de særlige pladsers visitationskriterier ved at give mulighed for, at
indstilling også kan ske via behandlingspsykiatrien, og siden 1. september 2020 har der end-
videre været mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser til almen psykiatriske
pladser.
8
Evalueringen konkluderer, at justeringerne hver især udgør små skridt i den rigtige retning med
at bedre udnyttelsen af de særlige pladser. Samlet set fremstår de dog også som en række
lappeløsninger, der ikke løser de grundlæggende problemer, der ligger bag den mangelfulde
udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser.
Det fremstår derfor som en helt central anbefaling, at der fremadrettet bør etableres en enklere
model for finansieringen af de særlige pladser. Et vigtigt fokuspunkt er her, at fordelingen af
udgifterne til de særlige pladser i højere grad afspejler, at målgruppen for de særlige pladser –
i forhold til dens behov for udredning, behandling og støtte i hverdagen – kontinuerligt har brug
for indsatser fra både regioner og kommuner.
Den nuværende finansieringsmodel med en høj grad af kommunal medfinansiering og kom-
munal finansiering af ubrugte pladser giver en række stærke økonomiske incitamenter, der på
utilsigtet vis modvirker mulighederne for at realisere intentionen med de særlige pladser. Dette
kommer også til udtryk ved, at finansieringsmodellen for de særlige pladser i høj grad har bi-
draget til en i forvejen fastlåst diskussion om placering af ansvar for behandling og finansiering
mellem kommuner og regioner, som i sidste ende først og fremmest har de sårbare borgere
som tabere.
Det kan også være relevant at arbejde videre med de spor, der er lagt i forhold til henvisninger
fra den regionale psykiatri og/eller ommærkning af pladser, da disse fremstår som virknings-
fulde tiltag til at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser fremadrettet.
Hvis det besluttes at arbejde videre med dette, vil det være vigtigt at etablere et udviklingsar-
bejde, som understøtter, at de borgere, der henvises via psykiatrien, lever op til kriterierne for
ophold på de særlige pladser. Alternativt kan der være behov for at justere i organisering og
indhold af behandling på de særlige pladser, så disse passer til de borgere, der indskrives på
pladserne.
Det kan også overvejes at lave en mere generel justering i antallet af særlige pladser, såfremt
det besluttes at holde fast i de eksisterende rammevilkår. Ifølge deltagerne i evalueringen vil
behovet i en sådan model kunne dækkes via 75 pladser frem for de nuværende 150. Hvis en
sådan løsning besluttes, vil det samtidig være aktuelt at genoverveje de særlige pladsers geo-
grafiske placering og størrelse, så det undgås at operere med afsnit, der er for små til at være
økonomisk og fagligt bæredygtige. 10-12 pladser på et afsnit fremstår i den forbindelse som et
tentativt bud på en nedre grænse for antallet af pladser, jf. de regionale deltagere i evalueringen.
En mulighed, som også nævnes af mange fagpersoner i forlængelse af deres vurdering af,
hvilke borgere der bedst profiterer af opholdet på de særlige pladser, handler om at justere
visitationskriterierne. Argumentet er, at det ud fra et forebyggende perspektiv kan være rele-
vant at målrette de særlige pladser til den lidt lettere gruppe af yngre borgere, der endnu ikke
er kommet så langt i deres sygdomsforløb og misbrug, hvorfor der vil være bedre mulighed for
at opnå den forventede progression og evt. på kortere tid. En sådan ændring fremstår på den
ene side som et relevant bud på en vej til både at forbedre udnyttelsen og udbyttet af de særlige
pladser. På den anden side vil det også være vigtigt at overveje, a) om det er i overensstem-
melse med formålet for de særlige pladser, og hvem der i stedet skal træde til med hjælp til de
mest komplekse borgere, og b) om der i forvejen findes relevante og mindre omkostningstunge
tilbud til de foreslåede borgere.
9
De særlige pladsers organisering og faglige indhold
Samarbejdet om borgerforløb og den borgerrettede indsats på de særlige pladser har været
en stor udviklingsopgave, hvor der undervejs har været udfordringer og fortsat er mange for-
hold at videreudvikle (uddybes nedenfor). Det borgerrettede samarbejde og de resultater, der
forbindes med indsatsen på de særlige pladser, vurderes til gengæld positivt af de involverede
fagpersoner såvel som de borgere og pårørende, der er interviewet.
Lovende model for et forløbsorienteret samarbejde
De samarbejdsmodeller, der er etableret omkring de særlige pladser formelt og i praksis, følger
intentionerne for det forløbsorienterede samarbejde om borgerforløb. Samarbejdet i og om-
kring visitationsforum fremstår generelt set velfungerende, og selvom det er ressourcekræ-
vende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den samlede plan) relevante
og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes progression.
De særlige pladser fremstår ifølge de fagpersoner og borgere, der indgår i evalueringen, også
som et relevant og virksomt tilbud for de borgere, der gennemfører behandlingsforløbet. De
positive vurderinger af de særlige pladsers relevans hænger for manges vedkommende sam-
men med, at der mangler helhedsorienterede tilbud, der er i stand til at rumme målgruppen for
de særlige pladser. Vurderingen er i den forbindelse også, at de særlige pladser generelt set
lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang og behandling af borgernes samlede udfor-
dringer.
Det er også en generel oplevelse, at de særlige pladser – ikke mindst borgergruppens kom-
pleksitet taget i betragtning – har succes med at sikre progression på de opstillede succeskri-
terier. Det er særligt evnen til at stabilisere psykiske lidelser, reducere udadreagerende adfærd
og farlighed under opholdet og behov for at anvende tvang, der vurderes positivt. Heroverfor
vurderes udbyttet i forhold til borgernes misbrugsproblemer og evne til at mestre hverdagen
lidt lavere. Det fremgår også, at de regionale fagpersoner generelt set vurderer borgernes ud-
bytte højere end fagpersoner fra kommuner og Kriminalforsorgen.
Regional variation og mulighed for videndeling
Der er afdækket regional variation i det oplevede udbytte, således at de særlige pladser i regi-
onerne Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end de øvrige tre regioner, både hvad
angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på tværs af evalueringens datakilder.
Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne Midtjylland og Nordjylland ser i høj
grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af de særlige pladsers evne til at hånd-
tere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante
botilbud efter endt ophold.
Dette fremstår interessant, fordi regionerne Midtjylland og Nordjylland i udgangspunktet har
haft en lukket ramme med fx låste yderdøre og en tilgang, der fra starten har orienteret sig
mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et kommunalt botilbud
sammenlignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark
er der samtidig afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den åbne botil-
budstilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er etableret i
regionerne Midtjylland og Nordjylland.
Det oplevede udviklingsbehov tager for det første afsæt i de udfordringer, der har været med
misbrug på og omkring de særlige pladser, og en erkendelse af, at mange af borgerne på de
særlige pladser er så dårligt fungerende, at de har svært ved at fungere i en åben ramme og
10
et miljø med mange ligesindede, der døjer med svær psykisk sygdom og misbrug. For det
andet er der et vigtigt hensyn at tage i forhold til de ansattes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø,
hvor særligt episoder med misbrug, udadreagerende adfærd og konflikter med og imellem bor-
gere nævnes som kilde til arbejdsskader, sygemeldinger og opsigelser. For det tredje fremstår
der for mange også et behov for at forholde sig mere kritisk til de indstillede borgeres motivation
(især i relation til deres stofmisbrug) for opholdet samt at anvende de hidtidige erfaringer ved-
rørende, hvilke borgere der profiterer af opholdet, til fx at sortere borgere med dyssociale per-
sonlighedsforstyrrelser fra fremadrettet.
I lyset af den variation, der er afdækket på tværs af regioner, anbefaler vi, at der fremadrettet
sættes fokus på tværgående viden- og erfaringsudveksling som afsæt for det videre arbejde
med at udvikle organiseringen og indholdet af de særlige pladser. Eksempler på områder, der
vil være relevante at drøfte, er:
▪ behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de særlige pladser og herunder,
hvordan arbejdet med misbrugsbehandling og hverdagsmestring kan styrkes
▪ snitflader og samarbejde mellem de særlige pladser og de øvrige dele af den regionale
psykiatri
▪ den fortsatte udvikling af de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgernes forløb
på de særlige pladser og herunder særligt, hvordan udslusning bedst muligt kan gribes an.
Der er mange udfordringer ved at finde botilbud, der kan rumme de stadigt mere komplekse
borgere efter opholdet på de særlige pladser. Udfordringerne med udslusning fra de særlige
pladser illustrerer et behov for socialpsykiatriske og/eller almenpsykiatriske tilbud, der kan
rumme de mest komplekse borgere med samtidigt misbrug og svær psykisk sygdom. Der er
enkelte kommuner, som allerede har/er i gang med at etablere sådanne tilbud, og der findes
enkelte regionale tilbud til målgruppen. VIVE anbefaler, at udvikling af kapaciteten og samar-
bejdet om disse typer af tilbud opprioriteres fremadrettet og med fokus på at styrke samspillet
mellem socialpsykiatrien og almen psykiatrien. Det kan fx ske i regi af den kommende 10-
årsplan for psykiatrien, hvor det vil være et element, der kan øge bæredygtigheden af den
investering, der er gjort i de særlige pladser.
Endelig viser evalueringen, at de involverede parter efterlyser viden om de langsigtede effekter
af indsatsen på de særlige pladser, og herunder om ressourcerne anvendes effektivt. På bag-
grund heraf, og som følge af et generelt ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og
omkostninger af sociale indsatser, anbefales det, at der fremadrettet er fokus på at få etableret
mere viden om de kortsigtede og langsigtede effekter og omkostninger af de særlige pladser.
Evalueringens datagrundlag
Evalueringen er baseret på skriftlige kilder, interview med i alt 80 fagpersoner og ledere fra og
omkring de særlige pladser. Der er udsendt en spørgeskemaundersøgelse til 317 ansatte på
de særlige pladser (svarprocent 62), 166 ansatte i kommune (svarprocent 78) og 31 ansatte i
Kriminalforsorgen (svarprocent 87). Desuden indgår aktivitets- og omkostningsdata samt data
indsamlet af de fem regioner for at karakterisere borgerne på de særlige pladser. Endelig er
der indsamlet perspektiver fra 16 borgere/pårørende til borgere, der har haft ophold på de
særlige pladser.
11
1 Introduktion
1.1 Lovgrundlaget for de særlige pladser
Den 2. juni 2017 vedtog Folketinget et lovforslag om oprettelse af særlige pladser i psykiatrien
(1). Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af delaftalen om udmøntning af satspuljen for
2017-2020 om forebyggelse af vold på botilbud (2). Der var bred politisk enighed om, at der
blandt andet på baggrund af fem drab på medarbejdere på socialpsykiatriske botilbud og her-
berg i perioden 2012-2016 var brug for en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre
gruppe særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, udadreagerende og uforudsige-
lig adfærd mv. Med henvisning til, at eksisterende botilbud og psykiatriske afdelinger havde
vanskeligt ved at håndtere behovene hos netop denne gruppe, var partierne bag satspuljeaf-
talen enige om at oprette særlige pladser i psykiatrien til denne målgruppe.
Formålet med de særlige pladser var todelt (1):
1. At sikre en mere målrettet og specialiseret indsats for en mindre gruppe af særligt ud-
satte borgere, herunder stabilisere borgernes helbred, forbedre borgernes evne til at
mestre hverdagen og forebygge anvendelse af tvang.
2. At forebygge, at disse borgere involveres i konflikter og voldsepisoder, der skaber utryg-
hed blandt andre borgere og ansatte.
De særlige pladser rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats
samt misbrugsbehandling under samme tag, som bl.a. er understøttet af dagsaktiviteter som
motion, kreative fag, hverdagsmestring mv.
Driftsansvaret for de særlige pladser varetages af regionerne, mens kommunerne har visitati-
onsansvaret samt det primære finansieringsansvar. Rammerne for kommunernes betaling til
regioner for de særlige pladser er fastsat i bekendtgørelser (3,4). Her fremgår det, at regioner
kan opkræve betaling fra kommuner for ophold på de særlige pladser. Betalingen udgjorde
3.836 kr. pr. opholdsdag i 2018. Regionerne kan også opkræve betaling fra kommunerne for
ubenyttede særlige pladser. Betalingen for ubenyttede pladser udgjorde 2.877 kr. pr. dag i
2018. Den enkelte kommunes andel af betalingen for ubenyttede pladser beregnes på grund-
lag af kommunens andel af regionens befolkningstal.
For at kunne blive visiteret til de særlige pladser skulle borgeren i henhold til det oprindelige
lovforslag opfylde følgende visitationskriterier (1):
▪ Borgeren vurderes at være til nærliggende og væsentlig fare for andre og uforudsigelig
i sin adfærd.
▪ Borgeren har en svær psykisk lidelse.
▪ Borgeren har særlige sociale problemer.
▪ Borgerens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længerevarende
indlæggelse i den regionale psykiatri.
▪ Opholdet på de særlige pladser vurderes at have afgørende betydning for at kunne
imødekomme de pågældendes særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte,
herunder evt. misbrugsbehandling.
12
▪ Opholdet vurderes – på baggrund af en begrundet formodning – at være egnet til at
forhindre, at borgeren vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande eller
begå kriminalitet, herunder udøve vold.
Det er kommunalbestyrelsen i den kommune, der er borgerens handlingskommune (dvs. den
kommune, som har pligt til at yde hjælp efter lov om social service), der træffer afgørelse om
visitation til de særlige pladser (1). Det sker på baggrund af en indstilling fra et visitationsforum,
der er oprettet i hver region. Dette visitationsforum består af 1) en medarbejder fra visitations-
myndigheden i den enkelte borgers handlingskommune, 2) en socialfaglig konsulent udpeget
af kommunerne i regionen, 3) en speciallæge i psykiatri fra den regionale psykiatri, 4) en re-
præsentant fra de særlige pladser i regionen og 5) den tilsynsførende fra Kriminalforsorgen,
hvis borgeren har begået kriminalitet, og Kriminalforsorgen fører tilsyn med den pågældende i
medfør af dommen. Den socialfaglige konsulent, speciallægen i psykiatri og repræsentanten
fra de særlige pladser er faste medlemmer og deltager ved behandling af alle sager i regionen
for at sikre kontinuitet.
Det er ikke en pligt for kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om visitation til ophold på de
særlige pladser, selvom borgeren opfylder visitationsbetingelserne, hvis kommunalbestyrelsen
vurderer, at de sociale tilbud er tilstrækkelige til at imødekomme borgerens behov. Der er sam-
tidig tale om frivillige ophold for borgere over 18 år, hvilket vil sige, at borgeren skal give infor-
meret samtykke til opholdet efter de almindelige regler i sundhedsloven (1). Det er præciseret
i lovforslaget vedrørende lempelse af visitationskriterierne, som blev vedtaget i foråret 2019, at
borgerne skal være habile, fyldt 18 år og give informeret samtykke til en intensiv og helheds-
orienteret behandling på de særlige pladser (5).
Det var i udgangspunktet hensigten, at opholdet skulle være af midlertidig karakter på ca. 3-6
måneder (1), men dette med afsæt i erfaringer fra de første år justeret op til en forventet op-
holdstid på 6-9 måneder. Visitationsforummet skal foretage en revurdering af alle borgere, som
visiteres til de særlige pladser, ved behov og minimum efter 6 måneder. Endvidere skal over-
lægen og personalet på de særlige pladser løbende vurdere, om borgeren opfylder kriterierne
for fortsat ophold. Hvis det i den forbindelse vurderes, at borgeren ikke længere lever op til
visitationskriterierne, skal overlægen på afdelingen anmode om en revurdering i visitationsfo-
rummet.
Når borgere udsluses fra de særlige pladser, er borgerens handlingskommune ansvarlig for
den videre indsats, men den psykiatriske afdeling inddrages og er forpligtet til at deltage i pro-
cessen med at tilrettelægge det fremtidige forløb (1).
1.2 Formål
Det indgår i aftalen om de særlige pladser, at der efter 3 år gennemføres en evaluering, som
undersøger, hvorvidt de særlige pladser i psykiatrien virker efter hensigten (som beskrevet i
loven).
VIVEs evaluering vurderer med det afsæt, hvorvidt de særlige pladser i psykiatrien virker efter
hensigten, samt hvilke justeringer der vurderes at kunne bidrage til styrkede resultater fremad-
rettet i forhold til målsætningerne om at:
▪ stabilisere borgerens helbred og forbedre borgerens evne til at mestre hverdagen
13
▪ nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter samt opnå en bedre sikkerhed for an-
dre borgere og ansatte
▪ forebygge anvendelse af tvang over for målgruppen.
Evalueringen undersøger – jf. aftale mellem regeringen og Danske Regioner om udmøntning
af 600 mio. kr. til styrket psykiatri (6) – også fordele og ulemper ved organiseringen og finan-
sieringen af de særlige pladser, det tværgående samarbejde om visitation, revurdering og ud-
slusning efter endt ophold, samt sammenhængene mellem målgruppe, visitationskriterier, ram-
men for ophold, forløbslængde og opstillede succeskriterier.
1.3 Metode
Evalueringen undersøger de særlige psykiatripladser via kvalitative og kvantitative data ind-
samlet i hver af de fem regioner samt relevant skriftligt materiale. Designet har et komparativt
fokus, hvor udmøntningen af de særlige pladser beskrives for hver enkelt region i en selvstæn-
dig bilagsrapport (7), der fungerer som afsæt for hovedrapportens tværgående analyse.
Evalueringens hovedopgaver og datagrundlag er opsummeret nedenfor, og en udførlig meto-
debeskrivelse findes i bilag 1.
1.3.1 Opgørelser af kapacitetsudnyttelse, fordeling af omkostninger,
borgerkarakteristika og typer af forløb
Kapacitetsudnyttelsen og fordelingen af udgifter relateret til de særlige pladser er belyst med
afsæt i monitorerings- og økonomidata, som er indsamlet på kommunalt og regionalt niveau af
henholdsvis KL og Danske Regioner. Via skriftligt materiale og interviews er desuden søgt
perspektiver på, hvordan kapacitetsudnyttelsen og finansieringen af de særlige pladser kan
optimeres fremadrettet.
Evalueringen inkluderer også en karakteristik af borgerne på de særlige pladser, som er udar-
bejdet med afsæt i data leveret fra de fem regioner1. Via de indsamlede data beskrives profilen
for de borgere, som har haft ophold på de særlige pladser, med hensyn til køn, alder, gennem-
snitlig opholdstid, samt hvordan disse forhold har udviklet sig over tid.
1.3.2 Elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle ansatte på de særlige pladser og
5-10 repræsentanter fra hver kommune (fx kommunale repræsentanter i visitationsforum, le-
dere af botilbud, sagsbehandlere og støttekontaktpersoner for personer, som har haft ophold
på de særlige pladser). Spørgeskemaet er sendt til 317 ansatte på de særlige pladser (svar-
procent 62), 166 ansatte i kommune (svarprocent 78) og 31 ansatte i Kriminalforsorgen (svar-
procent 87). Spørgeskemaet undersøger de ansattes vurderinger af de særlige pladsers rele-
vans og organisering, samt det oplevede udbytte under og efter opholdet for de inkluderede
borgere.
1
Denne del af evalueringen skulle have været baseret på registerdata og inkludere oplysninger om borgernes diagnoser,
behandlingshistorik, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og lovovertrædelser. De nævnte data skulle anven-
des til at vurdere, om borgerne på de særlige pladser matcher den tænkte målgruppe, samt til at vurdere evt. forskelle på
tværs af regioner. På grund af forlænget sagsbehandlingstid har det imidlertid ikke været muligt at inkludere de relevante
data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen inden for den tidsramme, der er afsat til evalueringen.
14
1.3.3 Interviewundersøgelse med i alt 80 ledere og medarbejdere
I hver region er der gennemført seks interviews (typisk gruppeinterview), der tilsammen inklu-
derer repræsentanter på direktørniveau i regionen og to udvalgte kommuner, ledere og nøgle-
personer i regionen og udvalgte kommuner, ledelsen for de særlige pladser, faste deltagere
fra visitationsforummet, tilsynsførende fra Kriminalforsorgen og tovholdere fra hhv. sekretaria-
tet for de særlige pladser og KKR (kommunekontaktråd)-samarbejdet.
Fælles for interviewdeltagerne er, at de har haft særlige erfaringer og roller i forhold til udvik-
lingen af de særlige pladser og/eller det konkrete borgerrettede samarbejde. Interviewene har
med det afsæt fokuseret på målgruppen, det oplevede udbytte af de særlige pladser, organi-
sering og finansiering samt fremadrettet læring og ønsker.
Herudover er der i hver region gennemført to enkeltinterviews med ledere fra kommuner, der
ikke har haft borgere på de særlige pladser. Formålet er at afdække årsagerne til den mang-
lende anvendelse, hvilke justeringer der evt. vurderes at kunne øge anvendelsen af de særlige
pladser fremadrettet samt deltagernes øvrige fremadrettede perspektiver.
1.3.4 Interviewundersøgelse blandt 16 borgere og pårørende
Borgernes perspektiv er belyst gennem interviews med fem borgere, der er eller har været
indlagt på de særlige pladser. Der er endvidere gennemført to interviews med pårørende til
borgere, som ikke selv kunne deltage i et interview. Ud over de i alt syv interviews er der svar
fra ni borgere via et skema med spørgsmålene fra interviewguiden. Skemaet er udfyldt helt
eller delvist af borgeren selv eller af borgerens kontaktperson sammen med borgeren.
Materialet giver indblik i borgernes erfaringer med de særlige pladser, og om de oplever, at
opholdet bidrager til at afhjælpe deres udfordringer og forbedre deres situation.
1.4 Læsevejledning
Resten af rapporten er struktureret som følger:
▪ Kapitel 2 beskriver kapaciteten og brugen af de særlige pladser i psykiatrien for perio-
den 2018 til 2020, samt kommunernes udgifter til de særlige pladser. Endvidere gives
der en karakteristik af borgerne på de særlige pladser.
▪ Kapitel 3 fokuserer på arbejdet med at udvikle og udmønte de særlige pladser samt
den læring, der i de første år er skabt i relation til målgrupper, helhedsorienteret be-
handling, rammen for borgernes ophold og håndtering af misbrug/misbrugsbehandling
m.m.
▪ Kapitel 4 omhandler det tværgående samarbejde i og omkring de særlige pladsers vi-
sitationsforum. Herunder indstilling og vurdering af borgere, samarbejde og vurdering
af progression undervejs i opholdet og samarbejdet om udslusning efter endt ophold.
▪ Kapitel 5 gennemgår udmøntning og perspektiver på de justeringer, der i løbet af de
første år er lavet i forhold til de særlige pladsers visitationskriterier og målgruppebeskri-
velse, samt muligheden for hhv. indstilling via behandlingspsykiatrien og ommærkning
af pladser.
▪ Kapitel 6 analyserer den oplevede relevans og de resultater involverede fagpersoner
forbinder med de særlige pladser med afsæt i de opstillede succeskriterier.
15
▪ Kapitel 7 præsenterer resultaterne af VIVEs interviewundersøgelse med borgere og
pårørende om deres perspektiver på de særlige pladser. Borgerundersøgelsen om-
handler målgruppens erfaringer med opholdet på de særlige pladser, herunder deres
vurdering af fordele og ulemper ved opholdet samt deres oplevede udbytte.
▪ Kapitel 8 opstiller evalueringens konklusioner og fremadrettede anbefalinger.
16
2 Kapacitetsudnyttelse og finansiering mv.
Dette kapitel beskriver kapaciteten og brugen af de særlige pladser i psykiatrien for perioden
2018 til 2020 samt finansieringen af de særlige pladser. Endvidere gives der en karakteristik
af borgerne på de særlige pladser.
2.1 Kapacitet og brugen af de særlige pladser
Regionerne etablerede de første særlige pladser i 2. kvt. 2018 med undtagelse af Region Syd-
danmark, som oprettede de første 15 pladser i 1. kvt. 2018, jf. Tabel 2.1. I 4. kvt. 2018 havde
4 ud af de 5 regioner oprettet det antal pladser, som svarer til antallet af pladser i regionen i
dag. For den sidste af regionerne, Region Midtjylland, var det tilfældet fra 3. kvt. 2019. Fra og
med 3. kvt. 2019 har der således været etableret i alt 135 pladser.
Tabel 2.1 Antal oprettede og ommærkede1 særlige pladser pr. kvartalt fordelt på regioner
og total
2018 2019 2020
1.
kvt.
2.
kvt.
3.
kvt.
4.
kvt.
1.
kvt.
2.
kvt.
3.
kvt.
4.
kvt.
1.
kvt.
2.
kvt.
3.
kvt.
4.
kvt.
Region
H
Antal opret-
tede pladser 0 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32 32
Antal ommær-
kede pladser - - - - - - - - - - - 02
Region
Sj
Antal opret-
tede pladser 0 7 7 23 23 23 23 23 23 23 23 233
Antal ommær-
kede pladser - - - - - - - - - - - -
Region
Sy
Antal opret-
tede pladser 15 15 15 15 22 22 32 32 32 32 32 32
Antal ommær-
kede pladser - - - - - - - - - - 3 3
Region
M
Antal opret-
tede pladser 0 21 21 32 32 32 32 32 32 32 32 32
Antal ommær-
kede pladser - - - - - - - - - - 8 8
Region
N
Antal opret-
tede pladser 0 4 4 16 16 16 16 16 16 16 16 16
Antal ommær-
kede pladser1
- - - - - - - - - - 4 4
TOTAL
Antal opret-
tede pladser 15 79 79 118 125 125 135 135 135 135 135 135
Antal ommær-
kede pladser1
- - - - - - - - - - 15 15
Note: 1
Ordningen omkring ommærkning af pladser trådte i kraft 1. september 2020, 2
Region Hovedstaden har ikke om-
mærket nogle pladser i 2020, da regionen mangler at etablere 15 pladser, 3Region Sjælland har midlertidigt reduceret
antallet af særlige pladser i drift fra 23 til 16 pladser. Regionen har ikke ommærket nogen af de særlige pladser. Der
er tale om en ekstraordinær situation, og regionen forventer, at pladserne bliver åbnet igen i begyndelsen af 2021.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af monitoreringsdata fra Dansker Regioner (8,9,10).
De 135 pladser fordeler sig med 32 pladser i henholdsvis Region Hovedstaden, Region Midtjyl-
land og Region Syddanmark, 23 pladser i Region Sjælland og 16 pladser i Region Nordjylland.
17
Pladserne i Region Syddanmark og Region Midtjylland er fordelt på to matrikler. Region Sjæl-
land har midlertidigt fra 4. kvartal 2020 og frem haft reduceret antallet af særlige pladser i drift
fra 23 til 16 pladser. Region Hovedstaden mangler at etablere 15 pladser, for at de har oprettet
de 47 pladser, der skal oprettes i Region Hovedstaden, og for at det samlede antal af de sær-
lige pladser i Danmark når op på 150, som aftalt i økonomiaftalerne med KL og Danske Regi-
oner for 2018 (11,12). Regionen Hovedstaden forventer at etablere de sidste 15 pladser i løbet
af 2021.
I økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2021 er det aftalt at indføre en model for
bedre udnyttelse af de særlige pladser (13,14). Modellen giver regionerne mulighed for at ’om-
mærke’ op til 25 % af de særlige pladser til brug i den almindelige psykiatri efter dialog med
kommunerne i regionen, hvis regionerne har ledig kapacitet (15). Modellen trådte i kraft den 1.
september 2020. Regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland har til sammen ommær-
ket 15 pladser i 4. kvartal 2020, hvilket svarer til, at 19 % af de særlige pladser i de tre regioner
er ommærket. Region Hovedstaden har besluttet at ommærke 5 pladser i 2021, mens Region
Sjælland ikke har ommærket pladser grundet den midlertidige reduktion af antallet af pladser i
drift.
2.1.1 Antal af borgere på de særlige pladser
Antallet af borgere på de særlige pladser er steget i takt med udvidelsen af kapaciteten, jf.
Figur 2.1. I 2. kvt. 2018 var der i alt 25 unikke borgere på de særlige pladser (8), mens tallet
var 108 i 3. kvt. 2019 (9). Herefter har antallet været mere konstant frem til og med 3. kvt.
20202, mens antallet faldt fra 113 i 3. kvt. 2020 til 100 unikke borgere i 4 kvt. 2020 (10).
Figur 2.1 Antal unikke borgere på de særlige pladser pr. kvartal fordelt på regioner
Kilde: Udarbejdet af VIVE på grundlag af monitoreringsdata fra Danske Regioner (10).
2
Antallet af borgere på de særlige pladser var: 111 i 4. kvt. 2019, 115 i 1. og 2. kvt. 2020 og 112 i 3. kvt. 2020
0
5
10
15
20
25
30
35
40
2 kvt 18 3 kvt 18 4 kvt 18 1 kvt 19 2 kvt 19 3 kvt 19 4 kvt 19 1 kvt 20 2 kvt 20 3 kvt 20 4 kvt 20
Antal
unikke
borgere
på
særlige
pladser
Region H Region M Region N Region Sj Region Sy
18
2.1.2 Belægningsprocent på de særlige pladser
Belægningsprocenten har generelt været stigende over perioden, jf. Figur 2.2, men er fortsat
under 90 %, der betragtes som fuld belægning (15). Belægningsprocenten har i 2020 været
højest i Region Sjælland og Region Syddanmark (80 % eller lidt over) og lavest i Region Nord-
jylland og Region Midtjylland (henholdsvis under 50 % og 63 %) (10). Sidstnævnte to regioner
har jf. ovenfor foretaget ommærkning af pladser i 4. kvt. 2020, hvilket ses at have medført en
stigning i belægningsprocenten i de to regioner i 4. kvt. 2020. Belægningsprocenten i Region
Hovedstaden har været stigende i 2020, og var i 4. kvt. 2020 90 %.
Figur 2.2 Belægningsprocent på de særlige plaser pr. kvartal fordelt på regioner
Anm.: Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet af sengedage/normerede dage (pr. kvartal).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på grundlag af monitoreringsdata fra Danske Regioner (8-10).
Belægningsprocenten er beregnet ud fra antallet af sengedage på de særlige pladser divideret
med antal normerede sengepladser pr. kvartal. Estimatet tager ikke højde for evt. reserverede
pladser til borger (fx hvis borgeren i en periode under opholdet på de særlige pladser bliver
indlagt i den almindelige psykiatri, somatisk hospital, eller fordi en borger endnu ikke har startet
sit ophold). Samlet set synes omfanget af reserverede pladser imidlertid at være af et meget
begrænset omfang, (jf. afsnit 2.2, 3.2, 4.2, 5.2 og 6.2, 7), hvorfor den indikerede ledige kapa-
citet af belægningsprocenten fremstår retvisende.
2.2 Status på anmodninger til visitationsforum og sammenhæng til
øvrige tilbud
Det halvårlige antal anmodninger til visitationsforum har varieret i perioden 2018 til 2020 fra 46
til 70 anmodninger halvårligt, jf. Tabel 2.2. Hovedparten af anmodningerne kommer fra kom-
munerne. Samlet opgjort kom 82 % af anmodningerne fra kommunerne og 18 % fra regionerne
i 2020, dette tal dækker dog over stor regional variation. I regionerne Sjælland og Syddanmark
er alle anmodninger kommet fra kommunen, i Region Nordjylland er én anmodning kommet
fra regionen, mens i Region Midtjylland og Region Hovedstaden kom henholdsvis 10 og 6 af
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
2 kvt 18 3 kvt 18 4 kvt 18 1 kvt 19 2 kvt 19 3 kvt 19 4 kvt 19 1 kvt 20 2 kvt 20 3 kvt 20 4 kvt 20
Belægningsprocent
på
særlige
pladser
Region H Region M Region N Region Sj Region Sy
19
anmodninger fra regionen (7). Mønsteret fra 2020 afspejler mønsteret fra 2019, idet 14 ud af
15 anmodninger, der kom fra en region i 2019, er fra Region Midtjylland og Region Hovestaden.
Tabel 2.2 Antal anmodninger til visitationsforum for de særlige pladser og status for be-
handling, opgjort på halvårsbasis for henholdsvis 2018, 2019 og 20201
2018 2019 2020
1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår 1. halvår 2. halvår
Antal anmodninger modtaget i alt 47 70 60 62 46 48
Heraf fra kommuner 47 70 55 52 38 39
Heraf fra region 0 0 5 10 8 9
Antal anmodninger, som er afvist
uden behandling 1 0 0 2 0 1
Antal anmodninger, der er trukket
tilbage 3 3 1 1 2 4
Antal anmodninger, som er afvist
(ikke indstillet) af visitationsforum 10 7 7 9 8 10
Antal anmodninger, som er indstillet
af visitationsforum 33 60 51 51 36 33
Andel af modtagne anmodninger,
som er indstillet af visitationsforrum2
77 % 90 % 88 % 85 % 82 % 77 %
Antal anmodninger, som ved ud-
gangen af 2020 afventer behand-
ling 0 0 0 0 0 0
Note: 1Det er datoen for modtagelse af anmodningen i sekretariatet for visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende anmodning er indplaceret under i tabellen, 2
Opgjort som indstillede anmodninger af visita-
tionsforum/(indstillet + afviste anmodninger af visitationsforum).
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
Tabel 2.2 viser yderligere, at et fåtal af de modtagne anmodninger er blevet afvist uden be-
handling (1 %) eller trukket tilbage (4 %), mens 16 % af anmodningerne er blevet afvist (ikke
indstillet) af visitationsforum. Det betyder, at de regionale visitationsfora i perioden 2018-2020
halvårligt har indstillet mellem 77 og 90 % af de modtagne anmodninger.
Figur 2.3 nedenfor viser, hvor borgere, som er indstillet af visitationsforum til ophold på de
særlige pladser, kommer fra før indlæggelsen, opgjort halvårligt for perioden 2018 til 2020.
20
Figur 2.3 Fordelingen af, hvilket tilbud borgerne kommer fra, inden de indlægges på de
særlig pladser, opgjort halvårligt1 for perioden 2018-2020 angivet i procent
Anm.: N = 264. Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser. Nogle
af borgerne fra Region Hovedstaden var aktuelt indlagt umiddelbart før opholdet på de særlige pladser, men er her
opgjort under botilbud.
Note: 1Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i figuren, med mindre andet er angivet.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
Samlet opgørelse for 2020 viser jf. Figur 2.3, at 78 % af borgere indstillet af visitationsforum til
ophold på de særlige pladser enten kom fra botilbud/botilbudslignende tilbud (43 %) eller fra
psykiatrisk afdeling (35 %). Borgerne på de særlige pladser kommer derved inden opholdet
primært fra psykiatrisk afdeling eller botilbud/botilbudslignende tilbud. Resten af borgerne kom-
mer enten fra eget hjem (10 %) eller tilhører kategorien ”andre borgere”, som fx inkluderer
hjemløse (12 %). Samme mønster ses for årene 2018 og 2019, hvor henholdsvis 76 % og
74 % af borgerne kom fra enten psykiatrisk afdeling eller botilbud/botilbudslignende tilbud, dog
med varierende fordeling mellem de to kategorier.
Tabel 2.3 Antal og andelen af borgere1 indstillet af visitationsforrum til ophold på de sær-
lige pladser, som er startet ophold på de særlige pladser, opgjort halvårligt for
perioden 2018-2020
2018 2019 2020
1.
halvår
2.
halvår
1.
halvår
2.
halvår
1.
halvår
2.
halvår
Antal borgere indstillet af visitationsforum til
ophold på de særlige pladser 33 60 51 51 36 33
Antal borgere, som har startet ophold på de
særlige pladser 29 58 48 47 34 30
Andelen af borgere indstillet af visitationsfo-
rum, som starter et ophold 88 % 97 % 94 % 92 % 94 % 91 %
Anm.: Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Note: 1
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i figuren, med mindre andet er angivet.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
1. halvår 18 2. halvår 18 1. halvår 19 2. halvår 19 1. halvår 20 2. halvår 20
Botilbud/botilbudslignende tilbud Psykiatrisk afdeling
Eget hjem Andre borgere, fx hjemløse
21
Ikke alle borgere, som indstilles af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, starter på
et ophold. Således valgte 18 borgere ud af det 264 borgere, som samlet i perioden 2018 til
2020 blev indstillet af visitationsforum til ophold på de særlige pladser, ikke at starte et ophold.
Tabel 2.3 viser, at det på halvårsbasis svarer til, at mellem 88-97 % af de af visitationsforum
indstillede borgere påbegynder et ophold.
Figur 2.4 Fordelingen af, hvilket tilbud borger, der inden udgangen af 2020 har afsluttet
ophold, kommer ud til, opgjort halvårligt1 for perioden 2018-2020. Procent
Anm.: N = 160. Samme borger kan indgå flere gange i tabellen, hvis borgeren har flere forløb på de særlige pladser.
Note: 1
Det er datoen for indstillingen til ophold på de særlige pladser fra visitationsforummet, der bestemmer, hvilket halvår
data om den pågældende borger er placeret under i figuren med undtagelse af data fra Region Hovedstaden, hvor
data er angivet for de borgere, som er afsluttet i det givne halvår. *Afsluttet på anden måde henviser til, at patienten
ikke er afsluttet til psykiatrisk afdeling, eget hjem eller botilbud, og de kan i stedet fx være døde, have afbrudt deres
ophold på de særlige pladser eller være overgået til et andet social tilbud.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
Lige under halvdelen (45 %) af de borgere, der inden udgangen af 2020 har afsluttet et ophold
på de særlige pladser, er efterfølgende flyttet ind på et botilbud/botilbudslignende tilbud, jf.
Figur 2.4. De resterende borgere er blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling (23 %), eget hjem
(14 %) eller på anden måde (18 %). Uden at kende til sammenhængen i de enkelte borgerfor-
løb ses, at andel af borgere på botilbud, før og efter ophold på de særlige pladser, er næsten
lige stor (43 % før versus 45 % efter), mens en lavere andel kommer tilbage på psykiatrisk
afdeling efter ophold (35 % versus 23 %). En lidt højere andel af borgere kommer efter ophold
ud i eget hjem (10 % før versus 14 % efter) eller tilhører kategorien ”andre borgere” end før
opholdet (12 % før versus 18 % efter).
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
1. halvår 18 2. halvår 18 1. halvår 19 2. halvår 19 1. halvår 20 2. halvår 20
Botilbud/botilbudslignende tilbud Psykiatrisk afdeling
Eget hjem Afsluttet på anden måde*
22
2.3 Patientkarakteristika og typer af forløb
I alt 235 unikke borgere har i perioder 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser. 103 af de
235 borgere, som har haft forløb på de særlige pladser, har haft 2 forløb på de særlige pladser,
og 2 borgere4 har haft 3 forløb. Det er langt overvejende mænd (86 %), som har haft ophold
på de særlige pladser. Gennemsnitsalderen for borgerne på de særlige pladser i perioden
2018-2020 var ca. 35 år. Gennemsnittet dækker over en spredning i alder fra 18 til 62 år. 46 %,
af de patienter, som har været på de særlige pladser i perioden 2018-2020, har haft en be-
handlingsdom.
Tabel 2.4 Varighed af ophold, gennemsnit samt fordelt på indlæggelsesintervaller
2018 2019 2020
Gennemsnitlig varighed af ophold (dage) 302 260 110
Antal pt. med ophold på:
< 3 mdr. (%) 16 (21 %) 11 (12 %) 16 (22 %)
3 til < 6 mdr. (%) 13 (17 %) 18 (19 %) 8 (11 %)
6 til <12 mdr. (%) 15 (19 %) 20 (22 %) 6 (8 %)
≥ 12 mdr. (%) 26 (33 %) 18 (19 %) 0 (0 %)
Endnu ikke udskrevet (%) 8 (10 %) 26 (28 %) 44 (%)
Anm.: Opgjort i forhold til indlæggelsesår.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner.
Borgere indlagt i 2018 og 2019 har i gennemsnit haft ophold på de særlige pladser i henholds-
vis 302 dage og 260 dage, jf. Tabel 2.4. Gennemsnittene dækker dog kun over afsluttede for-
løb. Det betyder, at den gennemsnitlige opholdstid for borgere på de særlige pladser reelt er
længere, idet at henholdsvis 8 og 26 patienter indlagt i 2018 og 2019 endnu ikke har afsluttet
deres ophold. For borgere indlagt på de særlige pladser i 2019 svarer det til, at over hver fjerde
borger stadig har ophold på de særlige pladser ved udgangen af 2020. Det skal i den sammen-
hæng bemærkes, at det ikke er meningsfuldt at fortolke på den gennemsnitlige indlæggelsestid
for borgere indlagt i 2020, grundet for kort opfølgningstid.
Det fremgår endvidere af Tabel 2.4, at gennemsnittet for varigheden af ophold på de særlige
pladser dækker over en stor variation i opholdstiden for den enkelte borgere. For omkring 1/3
af borgerne indlagt på de særlige pladser i 2019 og 2020 – og en lidt højere andel for 2018 –
varede opholdet kortere end 6 mdr. For cirka hver femte borgere indlagt i 2018 og 2019 har
opholdet varet mellem 6 mdr. og under 12. mdr., mens for næsten halvdelen af borgerne indlagt
i 2019 har opholdet på de særlige pladser varet i over et år. Der synes således at være stor
spredning i varigheden af opholdene på de særlige pladser, og det er i den forbindelse værd
at bemærke, at 22 % af opholdene i 2020 havde en varighed på under 3 måneder. Alt andet
lige må det antages, at det er begrænset, hvor store mulighederne er for at skabe progression
hos borgere ved forløb af under 3 måneders varighed.
Det er primært Region Nordjylland og Region Midtjylland, som har haft mange korte ophold
blandt borgere indlagt i 2020, jf. bilagsrapport. Pr. 1. januar 2021 havde 37 % af borgerne
indlagt på de særlige pladser i 2020 i Region Midtjylland haft et ophold på under 3 mdr. og
3 2 borgere i Region Hovedstaden, 1 borger i Region Syddanmark, 4 borgere i Region Nordjylland og 3 borgere i Region
Midtjylland.
4
Henholdsvis én i Region Syddanmark og én i Region Midtjylland.
23
tilsvarende 44 % i Region Nordjylland. Til sammenligning kan det nævnes, at andelen af bor-
gere, indlagt i 2020 med ophold på under 3 mdr., er 0-14 % i de tre andre regioner. En del af
forklaringen på flere korte forløb i Region Nordjylland i 2020 er, at nogle patienter ønskede sig
udskrevet pga. Coronarestriktioner i form af begrænsning af mulighed for besøg og særlige
hensyn ved udgang for at mindske smitte.
I forhold til længerevarende ophold er det særligt Region Sjælland, som skiller sig ud idet ¾ af
borgerne indlagt i henholdsvis 2018 og 2019 har haft et ophold, som har varet længere end ét
år. I Region Nordjylland havde 76 % af borgerne indlagt i 2018 et ophold på over et år, mens
det kun gør sig gældende for 20 % af borgerne indlagt i 2019. I de resterende tre regioner er
andelen af borgere indlagt i 2018 og 2019 med et ophold af varighed på over et år mellem
24 og 57 %.
Det skal yderligere bemærkes, at indlæggelsestiderne i nogle tilfælde dækker over, at kommu-
nerne ikke kan finde et relevant botilbud til borgerne5, og dermed ikke den reelle behandlings-
varighed. Processen om at finde relevant botilbud kan således i nogle tilfælde af forskellige
årsager være meget langstrakt, og der er eksempel fra en region på, at en borger har ventet
mere end 8 måneder på at få et botilbud.
2.4 Finansieringen af de særlige pladser
De særlige pladser i psykiatrien er primært finansieret af kommuner og regioner. Kommuner-
nes finansiering blev ved lovens ikrafttrædelse om de særlige pladser fastsat til 80 % af de
forudsatte omkostninger til pladserne, mens regionen afholder de resterende ca. 20 % af de
forudsatte omkostninger (dvs. forskellen mellem den kommunale takst og driftsomkostnin-
gerne). Staten bidrager årligt til de særlige pladser med op til 78 mio. kr. (2018 prisniveau) til
regionerne og kommunerne via bloktilskud.6 Endvidere blev der i forbindelse med etableringen
af de særlige pladser fra statslig side afsat 40 mio. kr. i 2017 til tilskud til de fysiske tilpasninger
og 2 mio. kr. i 2018 til kompetenceudvikling af medarbejdere og ledelse på de særlige pladser
(16).
Den anvendte takstmodel for kommunernes betaling til regionerne for de særlige pladser er
baseret på, at en plads koster 1,75 mio. kr. pr. år (2018 prisniveau) (16). For benyttede pladser
betaler kommunerne en dagstakst svarende til 80 % af de forudsatte omkostninger, dvs. 3.836
kr. i 2018 (17).7 For ubenyttede pladser betalte kommunerne frem til og med 31. august 2020
fuld sengedagstakst, mens taksten blev sænket til 75 % pr. 1. september 2020, svarende til
3.040,50 kr. (2020 prisniveau) (17). Ændringen skete som led i KL, Danske Regioner og rege-
ringens aftale om model for bedre udnyttelse af de særlige pladser i forbindelse med økono-
miaftalerne for 2021 (13,14). Den enkelte kommunes andel af betalingen for ubenyttede plad-
ser beregnes på baggrund af kommunens andel af regionens befolkningstal (16). Kommuner-
nes udgifter til de særlige pladser i 2018-2020 beskrives nærmere i det efterfølgende afsnit.
Aftalen med KL, Danske Regioner og regeringen om bedre udnyttelse af de særlige pladser
giver regionerne yderligere mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser med
henblik på at reducere tomgang (uddybes i afs. 5.3). Den kommunale betaling bortfalder for
5
Når visitationsforummet ved revurdering af en borger vurderer, at visitationskriterierne ikke længere er opfyldt, og borgeren
dermed ikke kan indstilles til fortsat visitation til de særlige pladser, skal kommunen finde et botilbud, som borgeren kan
visiteres til. Borgeren forbliver på de særlige pladser, til kommunen har fundet et botilbud til borgeren.
6 Statens bidrag er baseret på, at der er oprettet 150 plader, hvorfor der årligt foretages efterregulering af finansieringen til
Danske Regioner og KL i det omfang, at der ikke er etableret 150 pladser.
7
Sengedagstaksten prisreguleres årligt. sengedagstasten var dermed, 3.959 kr. i 2019 og 4.054 kr. i 2020.
24
ommærkede pladser, der i stedet finansieres af regionerne som en del af den almindelige psy-
kiatri (13,14).8
2.4.1 Kommunernes udgifter til de særlige pladser
Kommunerne havde i 2018, 2019 og 2020 samlede udgifter til de særlige pladser på henholds-
vis 74,8 mio. kr., 187,6 mio. kr. og 177,0 mio. kr, jf. Figur 2.5. En betragtelig andel af kommu-
nernes udgifter til de særlige pladser er relateret til ubenyttede pladser. I 2018, 2019 og 2020
udgjorde udgifter til ubenyttede pladser henholdsvis 54, 39 og 28 procent af kommunernes
samlede udgifter til de særlige pladser.
Disse gennemsnit dækker over en variation i andelen af kommunernes udgifter til ubenyttede
pladser af de totale udgifter på mellem 0 og 100 procent. I alt 24 kommuner9 har på intet tids-
punkt i perioden 2018 til 2020 gjort brug af de særlige pladser i psykiatrien i deres region,
hvilket svarer til 27 % af alle kommuner. De 24 kommuner betalte i 2020 i gennemsnit 260.034
kr. til de særlige pladser uden at benytte dem.10 Den forholdsvist beskedne gennemsnitsudgift
illustrerer, at det i særlig grad er kommuner med et lille befolkningsgrundlag, der ikke anvender
de særlige pladser.
Figur 2.5 Kommunale udgifter til de særlige pladser i 2018-2020, kr. (løbende priser)
Note: Sengedagstakst var i 2018 3.836 kr., i 2019 3.959 kr., mens sengedagstaksten var 4.054 kr. i 2020. Pr. 1. september
2020 blev taksten for ubenyttede pladser sænket til 3.040,50 kr. som følge af aftale om, at taksten nedsættes til 75 %
af taksten. Før denne dato afregnes til fuld takst for de ubenyttede senge. De angivne sengedagstakster er dem,
kommunerne skal betale, herudover er der også en regional finansiering.
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.
8 Regionerne finansierer de ommærkede pladser ud af de 600 mio. kr. afsat til en styrket psykiatri i finansloven for 2020 (6).
9 6 kommuner i Region Hovedstaden, 5 kommuner i henholdsvis Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland
samt 3 kommuner i Region Nordjylland.
10
I 2018 betalte de 242.597 kr. og i 2019 betalte de 387.757 kr.
46%
61%
72%
54%
39% 28%
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
200
2018 2019 2020
millioner
kr.
udgifter til ophold Udgifter til ubenyttede pladser
25
En del af faldet i kommunernes udgifter til ubenyttede pladser fra 2019 til 2020 kan tilskrives,
at den kommunale andel for ubenyttede pladser pr. 1. september 2020 blev sænket til 75 % af
fuld dagstakst, jf. afsnit 2.4.
De 235 borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i perioden 2018 til 2020, har til
sammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det svarer til, at kommunerne i gennemsnit pr.
borgerforløb har betalt 1,8 mio. kr. Et ophold på de særlige pladser koster årligt kommunen ca.
1.5 mio. kr.11. Isoleret set er der for kommunernes perspektiv tale om et forholdsvist dyrt tilbud.
Til sammenligning kan nævnes, at en opgørelse af de kommunale udgifter til § 107- og § 108-
botilbud12 i Region Sjælland opgjorde de gennemsnitlige udgifter pr. modtager til henholdsvis
lidt over 590.000 kr. og 870.000 kr. i 2018 (18).13 Gennemsnittet dækker over en variation i
enhedsudgifter fra ca. 430.000 kr. til ca. 740.000 kr. pr. modtager for § 107-botilbud, og ca.
560.000 til ca. 1,2 mio. kr. pr. modtager for § 108-botilbud. Det er imidlertid vigtigt at under-
strege, at kommunernes alternative udgift til et ophold på de særlige pladser vil afhænge af
den enkelte borgers situation, kommune mv., og at borgerne på de særlige pladser er menne-
sker med komplekse behov, hvorfor kommunernes alternative udgift i mange tilfælde må for-
ventes at være højere end de ovenstående nævnte gennemsnitlige enhedsudgifter., Med til
udgiftsbilledet af de særlige pladser hører også, at udgifterne pr. borgerforløb er drevet af den
forholdsvist ”lave” belægningsprocent, hvilket betyder, at udgifterne pr. borgerforløb vil falde,
hvis det over tid bliver muligt at øge belægningsprocenten. Dette kan enten ske ved at øge
antallet af indlagte borgere eller ved at reducere antallet af pladser.
Et overblik over kommunernes udgifter for de særlige pladser er et vigtigt element i den sam-
lede vurdering af de særlige pladser. Det er dog samtidig vigtigt at pointere, at evt. positive
konsekvenser af de særlige pladser ikke er inkluderet i ovenstående opgørelse, og dermed er
evt. afledte positive økonomiske effekter af indsatsen på de særlige pladser ikke inkluderet.
11
Sengedagstaksten var i 2020 4.045 kr. pr. dag, dvs. 365 dage á 4.045 kr. er lig 1.476.425 kr.
12
§ 107 i serviceloven omfatter midlertidige botilbud, mens § 108 i serviceloven omfatter længerevarende ophold i botilbud.
13
Opgjort pr. 18-64 årige (18).
26
3 De særlige psykiatripladsers etablering og
interne organisering
Dette kapitel omhandler organiseringen af de særlige psykiatripladser på tværs af de fem regi-
oner. Først beskrives etableringen, de strategiske forhold, der har påvirket samarbejdet om de
særlige pladser, og hvordan disse er adresseret. Herefter sammenfattes de erfaringer, der er
skabt i relation til den interne organisering af indsatsen på de særlige pladser. Fokus er her på,
rekruttering og fastholdelse, målsætningen om en helhedsorienteret behandling, den i ud-
gangspunktet åbne ramme for borgernes ophold, målgrupper og relationerne mellem borgerne
samt udfordringer og løsninger i relation til misbrugsbehandling og borgernes misbrug. Afslut-
ningsvist opsummeres interviewdeltagernes overordnede fremadrettede perspektiver og øn-
sker for de særlige pladsers indhold og organisering.
3.1 Etableringen af de særlige pladser
3.1.1 Fysisk og organisatorisk placeret som en del af den regionale psykiatri
De særlige pladser er i alle regioner oprettet som et nyt afsnit i den regionale psykiatri og med
selvstændig afsnitsledelse, der refererer til psykiatriledelsen på lige fod med andre afsnit. Plad-
serne er samtidig fysisk placeret i eksisterende bygningsmasse på matrikler i hospitalspsyki-
atrien, og de fysiske rammer beskrives generelt som velfungerende.
3.1.2 Et svært udgangspunkt
Evalueringens interviewdeltagere var i udgangspunktet enige om behovet for at styrke indsat-
sen for og samarbejdet om behandlingen af de svært psykisk syge og udadreagerende patien-
ter, der befinder sig i grænsefladen mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Interviewdelta-
gerne er til gengæld også tydelige med, at de særlige pladser i udgangspunktet ikke fremstod
som en relevant løsning på problemet med udadreagerende og farlige borgere på bosteder.
De væsentligste kritikpunkter knytter sig til:
▪ kommunal frustration over en stor grad af kommunal medfinansiering kombineret med
tvungen tomgangsbetaling for ubrugte pladser
▪ at det antal pladser, der fra centralt hold var udmeldt, blev vurderet at være for højt i
relation til de opstillede visitationskriterier, målgruppebeskrivelser og den åbne ramme
for opholdet. Det reelle behov blev vurderet til at være ca. 75 pladser, frem for 150
▪ at pladserne blev fordelt mellem regionerne via en fordelingsnøgle frem for med afsæt
i en vurdering af behovet i den enkelte region
▪ at de opstillede succeskriterier og forventningerne om en opholdstid på 3-6 måneder
var urealistiske og afspejlede en grundlæggende mangel på viden om målgruppens
kompleksitet
▪ et stort tidspres på etablering og manglende lydhørhed over for de indvendinger og
tvivlsspørgsmål, der blev givet i forbindelse det lovforberedende arbejde.
De ovennævnte kritikpunkter gav samlet set anledning til en bekymring for, at en stor del af
den kommunale finansiering ville gå til ubrugte pladser via tomgangstaksten. Dette har siden
vist sig at være en begrundet bekymring i og med, at i alt 164,7 mio. kr. i løbet af de første 3
27
år er anvendt til at betale for ubrugte pladser. De ovennævnte kritikpunkter har præget synet
på de særlige pladser og vanskeliggjort opstarten, og de er fortsat gældende især på det stra-
tegiske niveau i kommunerne. Her ses derfor, som også illustreret i et nyligt debatindlæg på
Altinget (19), et udbredt ønske om at gentænke organiseringen og det styringsmæssige setup
fremadrettet, hvilket vi vender tilbage til i kapitel 8.
3.1.3 Forankret i tværsektoriel projekt- og samarbejdsorganisation
Etableringen af de særlige pladser er i alle regioner forankret i en tværsektoriel projekt- og
samarbejdsorganisation, der afspejler de eksisterende strukturer og samarbejdsfora på sund-
hedsaftaleområdet. De lokale projektorganisationer har endvidere været suppleret med tvær-
regionale og nationale koordinations- og videndelingsgrupper.
Det fremgår af interviews og skriftligt materiale, at der på tværs af regionerne er store ligheder
i projektorganiseringen, tilgangen til samarbejdet såvel som de involverede parters oplevelse
af opstarten. Den nationale forankring på tværs af regioner har sammen med den relativt de-
taljerede lovgivning og bekendtgørelsen om de særlige psykiatripladser været medvirkende til,
at de overordnede rammer for organisering, visitationsmodeller og samarbejde er udmøntet
meget ens på tværs af regioner. Dette element – og herunder en tydelig forankring i den øver-
ste psykiatriledelse i de enkelte regioner – fremstår for mange som et positivt element i forhold
til lignende udviklingsopgaver fremadrettet.
Etableringen af de særlige pladser har for de involverede repræsenteret en kompleks portefølje
af udviklingsopgaver, der skulle gennemføres under (for) stort tidspres. Med afsæt i det svære
udgangspunkt for de særlige pladser har det for de regionale interviewdeltagere været en vigtig
prioritet at inkludere kommunerne som ligeværdig part i udviklingen af samarbejdet om forløb
på de særlige pladser. Der fremstår med det afsæt et tydeligt billede af et samarbejde, der
trods et svært udgangspunkt har været velfungerende og præget af, at de konkret involverede
parter er gået konstruktivt og pragmatisk til opgaven, som illustreret i nedenstående citat:
Det har været et glimrende samarbejde præget af omhu og grundighed. Det har
været formaliseret fra start og har bidraget til øget samarbejde mellem kommuner
og regioner. Det har været vigtigt, fordi udviklingen af det borgerrettede samarbejde
har krævet en del arbejde med forståelse og rolleafklaring også i forhold til forståel-
sen for målgruppen. (Kommunal interviewdeltager)
3.1.4 Information til kommuner og kendskab til visitationskriterier
Der har i alle regioner været fokus på informationsindsatsen til kommuner forud for åbningen
af de særlige pladser. Det er sket via dialog på temamøder, fælles kompetenceudviklingsdage
og via nyhedsbreve, ligesom der i alle regioner er oprettet en hjemmeside for de særlige plad-
ser. Hjemmesiderne er relativt ens i deres opbygning og indhold, som dækker over:
▪ information om opholdet, herunder billeder og videoer med rundvisning mv., som giver
indføring i de særlige pladsers formål, tilgang til behandling mv.
▪ værktøjskasser målrettet fagpersoner og samarbejdsparter med relevant lovgivning,
vejledninger omkring målgrupper, indstilling af borgere, arbejdet med en samlet plan og
forløbsbeskrivelser for det løbende samarbejde om indlagte borgeres behandling og
udslusning mv.
▪ information om økonomi, afregning og en løbende opgørelse af den aktuelle belægning
på de særlige pladser og evt. venteliste.
28
De interviewdeltagere, der kender og har brugt hjemmesiderne, er generelt tilfredse med ind-
hold og opbygning, der vurderes at være overskuelig og velfungerende som videnbank.
Regionerne Sjælland og Syddanmark gennemførte herudover en besøgsrunde til de enkelte
kommuner for at informere om de særlige pladser og komme i direkte dialoge med de sagsbe-
handlere, der skulle medvirke til at opspore og motivere borgere til ophold på de særlige plad-
ser. Vurderingen blandt de involverede/berørte er, at disse runder var en god investering i
samarbejdet, selvom de var tidskrævende. I lyset af de udfordringer, der siden har vist sig i
forhold til at sikre tilstrækkeligt med relevante indstillinger, har alle regioner derfor planlagt for-
nyede besøgsrunder til kommunerne. Dels for at genopfriske kendskabet til de særlige pladser,
dels for at få dialog om de erfaringer, der er skabt i løbet af de første år. De planlagte besøg
er alle blevet udskudt pga. covid-19, men de forventes gennemført i løbet af 2021 i takt med,
at det bliver muligt at mødes fysisk.
De kommunale interviewdeltagere på tværs af regioner vurderer generelt, at informationsind-
satsen gav et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at opspore og indstille borgere.
Det fremgår samtidig som en væsentlig pointe for interviewdeltagerne, at det generelt set ikke
er manglende kendskab eller fokus på opsporing der ligger til grund for den lave udnyttelse af
kapaciteten på de særlige pladser. Det fremgår også, at der i løbet af de første år har været
løbende dialog om den ’gode indstilling’ såvel som præcisering af målgruppen i forhold til bor-
gere, der ikke er egnet til ophold på de særlige pladser (uddybes i kapitel 5). Der har således
været tale om løbende læring, og oplevelsen er, at både relevansen af indmeldte borgere og
kvaliteten af kommunernes indstillinger er øget undervejs.
3.2 De særlige pladsers organisering og indhold
3.2.1 Rekruttering og fastholdelse
Rekruttering og fastholdelse af de rette medarbejdere har udgjort en væsentlig udviklingsop-
gave, der stadig pågår. Det fremgår, at opstarten blev kompliceret på grund af et stort tidspres
for åbningen af de særlige pladser, samtidig med at pladserne skulle etableres i eksisterende
bygningsmasse. Det fremstår i den forbindelse som et udbredt ønske, at der en anden gang
bør være sat mere tid af til forberedelse og gradvis opstart og udbygning af kapaciteten, når
det fra centralt hold besluttes at oprette et helt nyt tilbud.
Regionerne Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland fortæller alle om udfordringer,
der bunder i, at det har været svært at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt fagstærke medar-
bejdere til de særlige pladser. Dette har for det første givet udfordringer med medarbejderud-
skiftning, sygemeldinger og episoder, hvor konflikter mellem personale og borgere eskalerede.
For det andet har udfordringerne i et vist omfang bidraget til en negativ fortælling om de særlige
pladser blandt i forvejen skeptiske samarbejdsparter i kommuner og den almene psykiatri.
De nuværende ledelser har derfor haft en vigtig opgave med dels at genbesætte ledige stillin-
ger, dels at udvikle fagligheden og det tværfaglige samarbejde i personalegrupperne. Erfarin-
gerne fra de første år har også givet anledning til at arbejde målrettet med nye medarbejderes
introduktionsforløb, teamdannelse og kompetenceudvikling. Det fremgår i den forbindelse, at
der særligt er fokus på de ansattes relationelle kompetencer og evne til forholde sig roligt og
kunne deeskalere udadreagerende adfærd hos borgerne. Et andet generelt fokus handler om
det tværfaglige teamsamarbejde og herunder introduktionen af pædagogisk personale og mis-
brugsbehandlere som en integreret og ligeværdig del af personalegruppen.
29
Arbejdet er langt fra afsluttet, og enkelte understreger, at stor personaleudskiftning desværre
udgør et generelt vilkår for de dele af psykiatrien, der arbejder med komplekse og misbrugende
borgere. Interviewdeltagerne fra de særlige pladser understreger dog, at udviklingen positivt
går i retning af en mere stabil og kvalificeret medarbejdergruppe. Det er således kun Region
Sjælland, der med afsæt i rekrutterings- og fastholdelseshensyn aktuelt overvejer, om en del
af de særlige pladser skal flyttes fra Vordingborg til en mere central placering for at få lettere
adgang til personale.
3.2.2 Integreret og helhedsorienteret behandling
Rammerne for ophold på de særlige pladser, samt indhold og opbygning af den tværfaglige
indsats, har udgjort en kompleks udviklingsopgave. Særligt samspillet i den tværfaglige ind-
sats, med samtidigt fokus på misbrugsbehandling, psykiatrisk og somatisk udredning og be-
handling samt hverdagsrehabilitering, har krævet udvikling fra grunden. Også denne opgave
er under fortsat udvikling, og især i forholdet mellem misbrugsbehandling og rehabilitering vs.
udredning og behandling af psykiatriske og somatiske lidelser står centralt i de fremadrettede
overvejelser.
Det udgør således en kontinuerlig opgave at integrere medarbejdergruppen og skabe et fælles
afsæt for arbejdet på de særlige pladser. Fokus for integrationen handler fx om at aflære de
indlærte tilgange til arbejdsdelingen mellem faggrupper og de faglige hierarkier medarbejderne
imellem. Dette gælder ikke mindst i forhold til pædagogfagligheden, der indgår med en ny og
større vægt på de særlige pladser sammenlignet med behandlingspsykiatrien i øvrigt.
Psykiatrisk udredning og behandling fylder i sagens natur meget på de særlige pladser. og
mange borgere får fjernet eller tillagt diagnoser og medicinsk behandling som følge heraf. Mu-
ligheden for at følge borgerne i en fast ramme over tid beskrives i den forbindelse som en stor
fordel i forhold til de borgere, der er på pladserne i længere tid, fordi borgernes ’normale’ forløb
næsten altid er præget af udeblivelser, afbrudt og fragmenteret behandling.
Somatisk udredning og behandling fylder mere på de særlige pladser end mange af de regio-
nale interviewdeltagere havde forventet. Det fremgår i den forbindelse, at mange borgere er ’i
dårlig forfatning’ efter mange års misbrug, ligesom en stor andel har somatiske lidelser, der
ikke tidligere er diagnosticeret/behandlet. Med det afsæt nævner flere, at det er prioriteret at
tilknytte personale med somatisk baggrund på de særlige pladser. Muligheden for i et længe-
revarende tidsperspektiv at støtte tæt op om udredning og behandling fremhæves igen som et
element, der positivt adskiller de særlige pladser fra de fleste øvrige tilbud i den regionale psy-
kiatri.
Mange regionale interviewdeltagere lægger vægt på, at de særlige pladser er udmøntet som
mellemtingen mellem et botilbud med et rehabiliterende sigte, og et psykiatrisk afsnit med fokus
på udredning og behandling af beboernes samlede sygdom og misbrug. Med det afsæt er der
– især i regionerne Hovedstaden og Sjælland – fokus på, at de indlagte borgere har status af
beboere, og der er (i alle regioner) fokus på, at borgerne ud fra et rehabiliterende sigte så vidt
som muligt deltager i dagligdagsaktiviteter som indkøb, madlavning, tøjvask og rengøring mv.,
såvel som sociale aktiviteter i form af motion, spil og filmaftener m.m.
Arbejdet med den helhedsorienterede behandling betyder, at der er tilknyttet flere forskellige
faggrupper til de særlige pladser end i psykiatrien generelt, samt at pædagogiske kompetencer
og rehabilitering med afsæt i hverdagslivet indgår som centrale gennemgående elementer i
30
behandlingen. Interviewdeltagerne oplever langt hen ad vejen de særlige pladser som en suc-
ces i forhold til at udvikle en ny form for helhedsorienteret behandling, der understøtter de
ønskede resultater for borgerne, som illustreret i nedenstående citat:
Vi lykkes godt med relationsdannelsen til borgerne, og der er gode faglige sparrin-
ger i de tværfaglige behandlingsteams, der er tilknyttet de enkelte beboere. Hver
beboer har en fast kontaktperson, og hver sjette uge sætter teamet sig sammen og
drøfter de ting, som der kan være. Teamet drøfter også mål og delmål i samråd med
beboeren. Vi er ikke udfordret på tværfagligheden. Vi har medarbejdere med mange
forskellige kompetencer – vi har hele paletten og en god basis for at se beboeren
fra forskellige vinkler og bruge forskellige redskaber. (Regional interviewdeltager)
Udviklingen af behandlingen og det tværfaglige fællesskab er dog ikke uden udfordringer, og
det kan være svært for både medarbejdere, borgere og pårørende at navigere i noget, der er
midt imellem en hospitalsafdeling og et bosted. Det fortsatte arbejde med at finde de særlige
pladsers identitet – og herunder også afklare snitflader og arbejdsdelinger med omgivelserne
udgør derfor vigtige fremadrettede fokuspunkter.
3.2.3 Misbrugsbehandling og udfordringer relateret til misbrug
Næsten alle borgere på de særlige pladser har misbrug af alkohol og/eller stoffer som en af de
bagvedliggende årsager til, at de indstilles til pladserne. Misbrugsbehandling og håndtering af
det misbrugsmiljø, der let opstår omkring et behandlingssted, som de særlige pladser udgør,
er derfor en central, men også dilemmafyldt opgave.
Det fremgår af interviews og skriftligt materiale, at metoderne til at behandle misbrug og hånd-
tere misbrugsmiljøet kræver en bred palet af individuelle og generelle tiltag. På det generelle
plan må borgerne ikke have eller indtage ulovlige stoffer og alkohol på de særlige pladser.
Personalet har og anvender alle steder også muligheden for at visitere borgerne og gennem-
søge deres værelser ved mistanke om ulovlige stoffer, og når der findes ulovlige stoffer, bliver
politiet involveret i forhold til konfiskation og vurdering af, om der skal rejses tiltale.
Der indgås også løbende aftaler med både den enkelte borger og gruppen af borgere om,
hvordan tilstedeværelsen af stoffer og alkohol kan minimeres, og hvordan det kan håndteres,
når stoffer alligevel dukker op. Det spiller i den forbindelse en vigtig rolle, at borgerne, der
indvilliger i opholdet, generelt set har et ønske om at reducere deres misbrug og om at blive
skærmet fra de øvrige borgeres misbrug.
Det fremgår også, at de fagligt realistiske succeskriterier for de fleste borgere på de særlige
pladser i højere grad knytter sig til at reducere misbruget og få dem væk fra de substanser, der
fx gør dem aggressive, end til at få borgerne helt fri for misbrug.
3.2.4 Læring og justeringer af rammerne for ophold på de særlige pladser
Erfaringerne med de ofte meget komplekse borgere i løbet af de første år har givet anledning
til at overveje forholdet mellem en åben botilbudstilgang vs. en organisering af de særlige plad-
ser, der højere grad minder om en lukket psykiatrisk afdeling, hvad angår bemanding og mu-
ligheder for skærmning.
Der er i den forbindelse afdækket regional variation i tilgangen til at organisere de særlige
pladser, som også er afspejlet i det oplevede udbytte (hvilket vi vender tilbage til i kapitel 6),
31
således at de særlige pladser i Region Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end
de øvrige tre regioner, både hvad angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på
tværs af evalueringens datakilder. Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne
Midtjylland og Nordjylland ser i høj grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af
de særlige pladsers evne til at håndtere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i
hvilken grad det lykkes at finde relevante kommunale tilbud efter endt ophold.
Dette fremstår interessant, fordi regionerne Midtjylland og Nordjylland i udgangspunktet har
haft en lukket ramme med fx låste yderdøre, og en tilgang, der fra starten har orienteret sig
mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et botilbud, sammen-
lignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark er der
samtidigt afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den åbne botilbudsin-
spirerende tilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er
etableret i regionerne Midtjylland og Nordjylland.
Årsagerne til denne bevægelse tager for det første afsæt i de udfordringer, der har været med
misbrug på og omkring de særlige pladser og en erkendelse af, at mange af borgerne på de
særlige pladser er så dårligt fungerende, at de har svært ved at fungere i en åben ramme og
et miljø med mange ligesindede, der døjer med svær psykisk sygdom og misbrug. For det
andet er der et vigtigt hensyn at tage i forhold til de ansattes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø,
hvor særligt episoder med misbrug, udadreagerende adfærd og konflikter med og imellem bor-
gere nævnes som kilde til arbejdsskader, sygemeldinger og opsigelser. For det tredje fremstår
der for mange også et behov for at forholde sig mere kritisk til de indstillede borgeres motivation
(især i relation til deres misbrug) for opholdet, samt at anvende de hidtidige erfaringer vedrø-
rende, hvilke borgere der profiterer af opholdet til fx at sortere borgere med dyssociale person-
lighedsforstyrrelser fra fremadrettet.
3.2.5 Læring om målgrupper, og hvilke borgere der profiterer bedst af ophold
Det fremgår på tværs af regioner, at der er er en del fælles erfaringer i forhold til, hvilke typer
af borgere der erfaringsmæssigt har bedst udsigt til at profitere af et ophold på de særlige
pladser. De positive aspekter, som er nævnt på tværs af de regionale interview, knytter sig til,
hvor længe de har haft deres sygdom og misbrug, hvor motiverede de er for indlæggelsen, og
hvor godt de er forberedt på, hvad opholdet indebærer. Tilsvarende er der erfaringer med typer
af borgere, hvor det fremadrettet kan være relevant at forholde sig mere kritisk til, om der skal
bevilges et ophold eller ej. Som eksempler nævnes igen motivationen, som skal være andet
og mere end at få tag over hovedet i et åbent miljø. Kognitive funktionsnedsættelser, dyssociale
personlighedsforstyrrelser, stort misbrug, evt. kombineret med pushervirksomhed, og meget
stor grad af udadreagerende og uforudsigelig adfærd fremstår tilsvarende som forhold, der kan
være svære at håndtere – og opnå progression i forhold til i den åbne ramme, der er omkring
de særlige pladser – i både interviews og de frie svar fra spørgeskemaet (jf. bilag 3).
Flere regionale interviewpersoner vurderer, at de undervejs er blevet mere opmærksomme på
ovenstående forhold, når de i visitationsforum vurderer, hvilke patienter der skal indstilles til
ophold. Det fremgår samtidig, at de nævnte forhold for og imod ikke fungerer som en facitliste,
men som en del af helhedsvurderingen og dialogen i visitationsforum.
Der er tilsvarende flere interviewdeltagere på tværs af sektorer, der stiller spørgsmålstegn ved,
om de borgere, der gives ophold på de særlige pladser i et mere generelt perspektiv, er castet
rigtigt i forhold til muligheden for at opnå den ønskede progression. Ifølge disse interviewdel-
tagere er der en mellemgruppe af typisk yngre borgere, der får meget ud af at være på de
32
særlige pladser. Dette står i et vist omfang i modsætning til de borgere, der er flest af på de
særlige pladser, der beskrives som meget komplekse og kroniske borgere. I forlængelse heraf,
er der også kommunale interviewdeltagere, der foreslår, at de særlige pladser underopdeles
for at forbedre udbyttet for forskellige grupper af borgere, hvis de fortsat skal bruges til de mest
komplekse borgere:
Der er overordnet to målgrupper: De unge, som vi kan rykke, og kronikerne, som
får ro i en periode på de særlige pladser, fordi man også kan bruge tvang. Vil man
begge dele? Kunne nogle særlige pladser være til de unge og andre være til kroni-
kerne. Det betyder meget at få ro på i en periode. Det er forskellige ting for de to
målgrupper. (Kommunal interviewdeltager)
3.3 Interviewdeltagernes fremadrettede perspektiver på de særlige
pladser
Enkelte kommunale interviewdeltagere ser helst de særlige pladser lukket eller alternativt inte-
greret fuldt i behandlingspsykiatrien, således at kommunernes ansvar for medfinansiering og
udgiften til tomgangstakst fjernes. En styrkelse af behandlingspsykiatrien – og herunder også
en udbygning af de udgående funktioner og den støtte, der fra regional side kan ydes til fx
bostederne i socialpsykiatrien – fremstår i dette kommunale perspektiv, som en enklere og
mere nyttig måde af anvende de ressourcer, der i dag anvendes på særlige pladser.
Der er til gengæld også mange interviewdeltagere på tværs af sektorer, der vurderer de særlige
pladser som et relevant tilbud – der målgruppen, tidsperspektivet og det svære udgangspunkt
taget i betragtning er kommet langt på kort tid. For disse fagpersoner er det for tidligt at afskrive
de særlige pladser. I stedet ses et behov for fortsat udvikling og konsolidering af de særlige
pladser som et tilbud, der kan være med til at styrke behandling såvel som det tværgående
samarbejde omkring en udsat borgergruppe, der i høj grad mangler virksomme tilbud til. Fag-
personernes fremadrettede opmærksomhedspunkter, hvis det besluttes at videreføre de sær-
lige pladser, er mange og opsummeres nedenfor:
For det første ses et behov for at ændre finansieringsmodellen for de særlige pladser fremad-
rettet. Behovet for ændringer knytter sig især til tomgangstaksen og det store millionbeløb, der
via denne er løftet ud af en i forvejen trængt socialpsykiatri. Oplevelsen er, at dette udgør stor
knast for kommunerne, som også fremadrettet i unødig grad vil udfordre samarbejdet om de
særlige pladser. Det kommer på den ene side til udtryk i forhold til kommuner, der forsøger at
indstille borgere, som ikke matcher visitationskriterierne, og som derfor afvises til stort frustra-
tion for kommunen. Ikke mindst i lyset af, at der fortsat opkræves tomgangstakst. På den anden
side gives eksempler på, at der, qua det pres tomgangstaksten og manglende kapacitetsud-
nyttelse giver, er visiteret borgere ind på de særlige pladser, som set i bagudrettet ikke har
profiteret af opholdet og/eller udgjort udfordringer for såvel arbejdsmiljøet som de øvrige pati-
enters muligheder for at profitere af opholdet. En ændret – og gerne mere enkel – finansie-
ringsmodel ses i det lys som en af de væsentlige justeringer, der kan understøtte det fremad-
rettede samarbejde om de særlige pladser. Herunder også muligheden for at forholde sig kon-
struktivt kritisk i prioriteringen af, hvilke borgere der indstilles til ophold, samt en større fælles
forståelse for, hvor svært det er at opnå progression for borgerne i målgruppen.
For det andet efterlyser især de kommunale interviewdeltagere et serviceeftersyn af forholdet
mellem de opstillede målgruppebeskrivelser (herunder at borgeren både skal være farlig, svært
33
psykisk syg og motiveret til at indgå frivilligt i et langvarigt recovery-orienteret ophold og de
åbne rammer for opholdet på de særlige pladser), og hvor mange borgere på den baggrund
både matcher kriterierne og kan forventes at profitere af et ophold på de særlige pladser. Vur-
deringen, som særligt fremhæves af de kommuner, der ikke har haft borgere på de særlige
pladser, er, at målgruppen er for snævert defineret, samtidig med at den systematisk udelukker
de mest komplekse og farlige borgere, kommunerne mangler hjælp til – og som der stadig ikke
findes tilbud til. Med det afsæt efterspørges for det første alternativer til de særlige pladser, der
dels fx kan rumme de kognitivt svækkede borgere, dels har bedre mulighed for at anvende
tvang og skærmning som en del af behandlingen. For det andet efterspørges mulighed for at
underopdele de særlige pladser i mindre afsnit, der er målrettet forskellige typer af borgere i
forhold til fx, hvor udadreagerende og/eller misbrugende de er.
Endelig ses en række udviklings- og videnbehov:
▪ For det første relateret til behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de
særlige pladser, og herunder hvordan misbrugsbehandlingen kan styrkes. I lyset af den
variation, der opleves på tværs af regioner, nævnes også behov for/mulighed for øget
viden- og erfaringsudveksling.
▪ For det andet er der fortsat behov for at lære, udvikle og styrke de tværsektorielle sam-
arbejdsrelationer omkring borgernes forløb på de særlige pladser. Samarbejdsfladerne
beskrives langt hen ad vejen som velfungerende, men der ses muligheder for fortsat
justering og forbedring af arbejdet med indstilling, den samlede plan, koordinering un-
dervejs i forløbet og udslusning.
▪ For det tredje er der et stort ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og om-
kostninger relateret til de særlige pladser, og herunder hvordan borgerne i et længere
perspektiv klarer sig efter opholdet.
34
4 Det tværsektorielle samarbejde om
borgerforløb
4.1 Samarbejdet i og omkring visitationsforum
4.1.1 Forberedelse af arbejdet i visitationsforum
De særlige psykiatripladsers tværsektorielle og tværfaglige visitationsforum er en nyskabelse i
samarbejdet mellem region og kommuner, som har skullet etableres fra bunden. Rammerne
for dialogen om indstillede borgere, samt tolkningen af målgruppe og visitationskriterier, har for
de enkelte deltagere repræsenteret en kompleks opgave med mange ubekendte.
Derfor er der i alle regioner brugt tid på – fx med afsæt i borgercases – at drøfte tolkningen af
visitationskriterierne forud for åbningen af de særlige pladser. Der har også været en udvidet
deltagerkreds og afsat ekstra tid til de første møder i visitationsforummet for at understøtte en
fælles forståelse deltagerne imellem.
Det er især farlighedskriteriet, frivillighedskriteriet, og med det en afgrænsning af målgrupper
(fx i forhold til hjerneskade, kognitive udviklingsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser i autis-
mespektret), der har været behov for at drøfte indgående i forbindelse med opstarten. Flere
nævner i den forbindelse, at farlighedskriteriet var defineret for snævert, hvorfor de i deres
lokale tolkning allerede havde bevæget sig i retning af de lempelser, der blev meldt ud i foråret
2019.
4.1.2 Visitationsprocessen
De overordnede arbejdsgange og tidsfrister for visitation til de særlige pladser er ens på tværs
af regioner og tager afsæt i den fælles forløbsbeskrivelse, der blev udarbejdet i forbindelse
med etableringen af de særlige pladser, jf. Figur 4.1 nedenfor:
Figur 4.1 Hovedelementer i visitationsprocessen fra kommunal anmodning til start af op-
hold på de særlige pladser
Kilde: Forløbsbeskrivelse for de særlige pladser, Region Sjælland
Det fremgår samtidig af de enkelte regioners visitationsvejledninger og de gennemførte inter-
views, at de daglige arbejdsgange omkring indstilling, visitation og opstart af ophold følger den
bekrevne samarbejdsmodel. De enkelte regioner har lavet udførlige vejledninger og tilhørende
35
visitationsskemaer, som kan hentes fra de særlige pladsers hjemmeside. Kommunerne har
ofte en indledende kontakt med visitationsforums sekretariat, hvor det fx drøftes, hvorvidt bor-
geren er i målgruppe for de særlige pladser, eller gives sparring om de oplysninger, der skal
indsendes for at sikre en god kvalitet af indstillingen. Interviewdeltageren i de enkelte regioner
lægger også vægt på, at arbejdsgangene for kommunerne holdes så enkle som muligt, hvilket
fx indebærer, at de faste deltagere i visitationsforum er behjælpelige med at indhente og for-
midle relevante oplysninger fra hhv. regionspsykiatrien og kriminalforsorgen.
Muligheden for sparring og konkret hjælp til indsamling af oplysninger fremhæves som vigtig,
fordi opgaven med at indstille borgere til de særlige pladser – ikke mindst når de kommunale
fagpersoner mangler rutine med opgaven – er omfattende. De få kommunale interviewdelta-
gere, der har opnået rutine med at indstille borgere, vurderer desuden, at arbejdsgangene og
de understøttende redskaber er velfungerende og relevante i betragtning af borgernes kom-
pleksitet.
I alle regioner gives eksempler på indstillinger, der har været mangelfulde, men oftest har del-
tagerne i visitationsforum været i stand til selv at komplementere indstillingen. Det er derfor
meget få indstillinger, der er sendt retur, og kvaliteten af kommunernes indstillinger vurderes
generelt til at være høj. Derved er der ifølge deltagerne i visitationsforum et godt grundlag for
den tværfaglige vurdering, og der er ikke afdækket eksempler på konflikter i visitationsforum,
eller at det ikke har været muligt at opnå enighed om, hvorvidt en borger skal indstilles eller ej.
4.1.3 Samarbejdet i og omkring visitationsforum opleves velfungerende og fagligt
meningsfuldt
De kommunalt og regionalt ansatte er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til deres
oplevelse af samarbejdet mellem kommune og region omkring visitation. De fleste af de an-
satte oplever, at samarbejdet omkring visitation er godt, jf. Figur 4.2. Henholdsvis 80 % og
64 % af de ansatte i kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i
udsagnet om, at samarbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen om visitation af
borgere til de særlige pladser i psykiatrien fungerer godt. De ansatte i kommunerne har en
mere positiv oplevelse af samarbejdet end de ansatte i regioner. 33 % af de ansatte i kommu-
nerne er ”meget enige” i, at samarbejdet er godt, mod tilsvarende 10 % af de ansatte i regionen.
Endvidere har 9 % af de ansatte i kommunerne svaret, at de er ”uenige”/”meget uenige” i, at
samarbejdet om visitation er godt, mens 21 % af de ansatte i regionen har svaret, at de er
”uenig” eller ”meget uenig” i, at samarbejdet er godt. Henholdsvis 11 og 15 % af de ansatte i
kommunerne og regioner har svaret ”ved ikke”.
Figur 4.2 De ansatte i regioner og kommuners oplevelse af, om samarbejdet med hen-
holdsvis kommunerne eller regionen om visitation af borgere til de særlige
pladser i psykiatrien fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 131 og N region = 197.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.2 i det kommunale og regionale spørgeskema.
10%
33%
54%
47%
17%
8%
4%
1%
15%
11%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Regioner
Kommuner
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
36
De regionale opgørelser af de kommunale fagpersoners oplevelse af samarbejdet med regio-
nerne om visitation flugter med landsgennemsnittet, dog er de ansatte i kommunerne i Region
Syddanmark og Region Hovedstaden lidt mere positive end gennemsnittet (85 % og 84 %
positive svar), mens de ansatte i kommunerne i Region Midtjylland er lidt mindre positive (74 %
positive svar). De kommunalt ansattes oplevelse i regionerne Nordjylland og Syddanmark flug-
ter med landsgennemsnittet (80 % og 79 % positive svar). Der ses en lidt større variation på
regionsniveau i forhold til de regionale fagpersoners oplevelse af samarbejdet med kommu-
nerne om visitation. De regionale fagpersoner i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Nordjyl-
land er mest positive (73 %, 71 % og 70 % positive svar), mens en lavere andel af de regionale
fagpersoner i Region Syddanmark og Region Midtjylland vurderer, at samarbejdet fungerer
godt (57 % og 52 % positive svar).
4.2 Koordinering af borgerforløbet og vurdering af progression
4.2.1 Den samlede plan
Senest 10 hverdage efter opholdets start skal der være udarbejdet en samlet plan, som be-
skriver, hvilke mål der er med opholdet (med afsæt i borgerens ønsker), hvilke indsatser der
knyttes op på målene, og hvordan der følges op på, om målene nås. De regionale og kom-
munale fagpersoner oplever generelt, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en
helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes mod fælles mål, jf. Figur 4.3. Henholdsvis 71 %
og 78 % af de ansatte i region og kommunerne har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i
udsagnet om, at den samlede plan for borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret ind-
sats, hvor der arbejdes mod fælles mål, mens 13 % af de ansatte i kommune og 12 % af de
ansatte i region har svaret, at de er ”uenige”/”meget uenige”. 16 % af de ansatte i kommune
og 10 % af de ansatte i region har svaret ”ved ikke”.
Figur 4.3 De ansatte i region og kommunernes oplevelse af, om den samlede plan1
for
borgeren er med til at sikre en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes
mod fælles mål. Procent
Anm.: N kommune = 130, N region = 197.
Note: 1
Den samlede plan for borgere på de særlige pladser er den plan for behandlings- og rehabiliteringsindsatserne, som
skal foreligge senest 10 dage efter opholdets start, og som borgerens handlingskommune har ansvaret for at udar-
bejde og opdatere.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.4 i det kommunale og regionale spørgeskema.
23%
19%
55%
52%
9%
11%
3%
2%
10%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Regioner
Kommuner
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
37
Ovenstående landsdækkende opgørelse af de kommunale og regionale fagpersoners ople-
velse af den samlede plan dækker over større regionale variationer i oplevelsen. De kommu-
nale og regionale fagpersoner i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Hovedstaden er langt
overvejende positive over for den samlede plan (kommune: 87-76 % positive svar, region: 96-
86 % positive svar), mens andelen af fagpersoner med en positiv oplevelse af den fælles plan
er lidt mindre i Region Syddanmark (kommune: 60 % positive svar, region: 68 % positive svar)
og noget lavere i Region Sjælland (54 % positive svar for både kommune og region).
Respondenternes generelle positive vurdering af den samlede plan går igen i de gennemførte
interviews. Det fremgår, at planen laves som forudsat i alle regioner, samt at den for langt de
fleste direkte involverede fagpersoner fremstår som et relevant samarbejds- og koordinerings-
redskab undervejs i borgernes forløb. Der er enkelte kommunale interviewdeltagere i regio-
nerne Sjælland og Hovedstaden, der har forbehold over for planen og dens anvendelse. Disse
interviewpersoner oplever, at der er for meget overlap mellem den samlede plan og de mange
planer og udredninger, som i forvejen er udarbejdet for de fleste borgere i målgruppen for de
særlige pladser. Da der samtidig er tale om en forholdsvist ressourcekrævende opgave, efter-
spørger de pågældende fagpersoner en enklere ramme for arbejdet med den samlede plan
fremadrettet.
For langt flertallet er der imidlertid tale om et redskab, der opleves at være indsatsen værd, og
som giver et godt afsæt for målsætning og den løbende dialog om borgernes progression un-
dervejs i forløbet på de særlige pladser. Flere fremhæver også den samlede plan som noget
af det, der – sammen med de langvarige forløb og den tværfaglige dialog om borgernes pro-
gression – er særligt positivt i forhold til de særlige pladser. Kombinationen af disse elementer
giver en oplevelse af et mere forpligtende og helhedsorienterende samarbejde undervejs i for-
løbet, sammenlignet med, hvad interviewdeltagerne er vant til i det tværsektorielle psykiatri-
samarbejde.
Samarbejdet mellem kommune og region under opholdet vurderes overordnet positivt af de
kommunale og regionale fagpersoner, jf. Figur 4.4. Henholdsvis 69 % og 71 % de ansatte i
kommuner og i regionen har svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at sam-
arbejdet med henholdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på de særlige pladser i
psykiatrien fungerer godt. Denne gennemsnitsbetragtning dækker imidlertid over store variati-
oner regionerne imellem. En høj andel af de kommunale og regionale fagpersoner i Region
Midtjylland og særligt Region Nordjylland vurderer samarbejdet under opholdet som værende
godt. Henholdsvis 83 % og 71 % af de kommunale og regionale fagpersoner i Region Midtjyl-
land har svaret ”enig” eller ”meget enig”, tilsvarende for Region Nordjylland er det 100 % og
87 %. De kommunale og regionale fagpersoner i Region Sjælland er noget mere kritiske over
for samarbejdet under opholdet, og det er kun 46 % af de ansatte i kommunerne og 50 % af
de ansatte i region, som er positive over for samarbejdet. Det skal i den sammenhæng nævnes,
at henholdsvis 1/4 og 1/5 af de kommunale og regionale fagpersoner i Region Sjælland har
svaret ”ved ikke”, hvilket er en lidt højere andel end i de andre regioner. Dette ændrer dog ikke
ved, at der ses en tendens til, at respondenterne fra Region Sjælland er mere kritiske over for
samarbejdet mellem kommune og region under opholdet end respondenterne i de andre fire
regioner.
38
Figur 4.4 De ansatte i region og kommunes oplevelse af, om samarbejdet med hen-
holdsvis kommunerne eller regionen under opholdet på de særlige pladser i
psykiatrien fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 130, N region = 197.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.5 i det kommunale og regionale spørgeskema.
4.3 Udslusning
Det er vigtigt med en veltilrettelagt overgang fra de særlige pladser til et kommunalt eller evt.
privat tilbud, der kan rumme patienterne og fastholde opnået progression. De regionale og
kommunale fagpersoners vurderinger af samarbejdet om udslusning er gengivet i Figur 4.5
nedenfor.
Figur 4.5 De ansatte i region og kommunernes oplevelse af, om samarbejdet med hen-
holdsvis kommunerne eller regionen om udslusning af borgere fra de sær-
lige pladser i psykiatrien til tilbud i kommunen fungerer godt. Procent
Anm.: N kommune = 130, N region = 197.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.6 i det kommunale og regionale spørgeskema.
En lavere andel af de kommunale og regionale fagpersoner oplever, at deres samarbejde om
udslusning af borgere fra de særlige pladser til et tilbud i kommunen fungerer godt sammen-
lignet med deres oplevelser omkring samarbejdet ved visitation og den løbende opfølgning
under opholdet. Det fremgår af Figur 4.5, at henholdsvis 45 % og 53 % af de kommunale og
regionale fagpersoner har svaret, ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet om, at samarbejdet med
henholdsvis kommunerne eller regionen om udslusning af borgere fra de særlige pladser i psy-
kiatrien til tilbud i kommunen fungerer godt, mens 23 % af de ansatte i kommunerne og 32 %
af de ansatte i region har svaret, at de er ”uenig” eller ”meget uenig”. Det skal bemærkes, at
næsten hver tredje af de kommunale fagpersoner har svaret ”ved ikke”. Forklaringen på den
højere andel af ”ved ikke”-svar skal formegentlig findes i manglende konkret erfaring hos de
kommunale respondenter med udslusning af borgere fra de særlige pladser. Hvis der tages
14%
24%
57%
45%
15%
14%
3%
2%
11%
15%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Regioner
Kommuner
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
10%
13%
43%
32%
28%
17%
4%
6%
15%
32%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Regioner
Kommuner
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
39
højde for den større andel af ”ved ikke”-svar blandt de kommunale respondenter, ses der dog
stadig en større negativ vurdering af samarbejdet om udslusning af borgere fra de særlige
pladser end ved samarbejdet omkring visitation og under opholdet.
Den generelle mindre positive oplevelse af samarbejdet omkring udslusning af borgere dækker
imidlertid over store regionale forskelle. I Region Nordjylland har 80 % af de kommunale og
74 % af de regionale fagpersoner en positiv oplevelse af samarbejdet omkring udslusning.
Omvendt synes der særligt i Region Sjælland at være udfordringer med samarbejdet. 29 % af
de kommunale og 60 % af de regionale fagpersoner i Region Sjælland svarer, at de er ”uenige”
eller ”meget uenige” i, at samarbejdet omkring udslusning er godt. Respondenter i Region Syd-
danmark er generelt også kritiske over for samarbejdet omkring udslusning – dog ikke lige så
kritiske, som det er tilfældet for respondenterne i Region Sjælland.
Interviewdeltagernes perspektiver på samarbejdet om udslusning varierer en del og afspejler
resultaterne fra spørgeskemaet. Interviewpersoner fra regionerne Sjælland og Syddanmark
forholder sig således en del mere kritisk til samarbejdet om udslusning, sammenlignet med
deltagerne fra de øvrige regioner, og dette er er også afspejlet blandt respondenterne i spør-
geskemaet.
I alle regioner er der afdækket positive perspektiver og eksempler på, at de særlige pladser
kan noget særligt, når forløbet omhandler en borger, der opnår progression, og hvor det er
muligt at finde et relevant tilbud, der matcher borgerens behov efter opholdet.
Det fremstår dog som en generel udfordring af finde tilbud, der kan rumme – de oftest stadig
komplekse – borgere efter opholdet på de særlige pladser. Perspektiverne på samarbejdet om
udslusning er tæt forbundet med oplevelsen af, hvorvidt der i kommunalt regi findes tilstræk-
kelige tilbud til borgerne. Som afspejlet i Figur 4.6 nedenfor oplever en stor andel af de ansatte
i kommune, region og Kriminalforsorgen, at der ikke er et tilstrækkeligt tilbud i kommunalt regi.
Med tilstrækkelige tilbud menes her tilbud, som er finansieret af kommunen, og som kan rumme
borgerne og fastholde en evt. positiv opnået udvikling.
Figur 4.6 De ansatte i kommune, region og Kriminalforsorgens oplevelse af, om kommu-
nen/kommunerne har tilstrækkelige tilbud1
til borgerne efter opholdet på
de særlige pladser i psykiatrien. Procent
Anm.: N kommune = 130, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.
Note: 1
Med tilstrækkelige tilbud mener vi private, regionale eller kommunalt forankrede tilbud, som er finansieret af kom-
munen, og som kan rumme borgerne og fastholde evt. positiv udvikling.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.7 i det kommunale og regionale spørgeskema, og spørgsmål 2.2 i spørgeskemaet til
Kriminalforsorgen.
4% 4%
31%
16%
11%
35%
47%
30%
13% 21%
33%
18% 12%
26%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kommuner Regioner Kriminalforsorgen
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
40
Næsten halvdelen af de kommunale fagpersoner, 78 % af de regionale fagpersoner og 66 %
af de ansatte i Kriminalforsorgen, oplever ikke, at deres kommune/kommunerne har et tilstræk-
keligt tilbud til borgerne efter opholdet på de særlige pladser. Bag gennemsnittene gemmer sig
dog endnu engang store regionale variationer14, men også stor variation inden for den enkelte
region. Mest kritiske er fagpersonalet i Region Sjælland, her svarer 57 % af de kommunale
fagpersoner og 93 % af de regionale fagpersoner, at de er ”uenige” eller ”meget uenige” i, at
kommunen/kommunerne har et tilstrækkeligt tilbud. De regionale fagpersoner i Region Midtjyl-
land er også kritiske over for kommunernes tilbud (86 % negative svar), mens der ses en ten-
dens til, at de kommunale respondenter i Region Midtjylland er mindre kritiske over for de til-
bud, de har til rådighed (30 % negative svar). Kommunerne i Region Nordjylland har tilsvarende
en mere positiv vurdering af deres egne tilbuds tilstrækkelighed end det regionale fagpersonale
i regionen. Det omvendte gør sig imidlertid gældende for Region Hovedstaden og Region Syd-
danmark, hvor en større andel af de kommunale fagpersoner har svaret kritisk på kommunens
tilbud end de regionale fagpersoner.
I tråd med spørgeskemaresultatet ser stort set alle interviewpersoner et behov for nye kommu-
nale – eller evt. regionale tilbud – der kan rumme de dårligste borgere. Der gives i den forbin-
delse enkeltstående eksempler på kommuner, der er gået i gang med at etablere sådanne
tilbud, men dette fremstår samtidigt som undtagelser. Fraværet af tilstrækkelige tilbud fremstår
som en gensidig kilde til frustration og en udfordring for at realisere det fulde potentiale af de
særlige pladser med den målgruppe, de anvendes til. For eksempel i Region Sjælland gives i
den forbindelse eksempler på borgere, der havde opnået god progression under opholdet, men
som i længere tid har været strandet på de særlige pladser, hvorved den opnåede progression
er gået tabt.
Udfordringerne i udslusningssamarbejdet leder til et ønske om, at der fremadrettet etableres
tilbud, der kan tage over efter de særlige pladser. Særligt de kommunale interviewdeltagere
ønsker i den forbindelse, at denne type tilbud etableres i et tættere samspil mellem den regio-
nale psykiatri og socialpsykiatrien, end man er vant til. Flere ser også et behov for at være
mere kritisk i forhold til, hvilke borgere der bevilges ophold på de særlige pladser fremadrettet.
Dette perspektiv hænger for de pågældende interviewdeltagere sammen med, at en af del af
de borgere, der de første år har haft ophold på de særlige pladser, fx har manglet motivation
for at indgå i misbrugsbehandling eller haft personlighedsforstyrrelser, som har stået vejen for
at opnå det forventede udbytte af opholdet15. Endelig er der også interviewdeltagere, som ef-
terspørger, at man er hurtigere til at iværksætte revurdering og finde et alternativ til de særlige
pladser i de tilfælde, hvor det viser sig, at borgeren ikke profiterer af opholdet.
4.4 Opsamling
De samarbejdsmodeller, der er etableret omkring de særlige pladser, følger formelt og i praksis
det udarbejdede lovgrundlag (1), og der er ikke fundet eksempler på betydende variation mel-
lem regionerne. Samarbejdet i og omkring visitationsforum fremstår velfungerende, og selvom
det er ressourcekrævende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den sam-
lede plan) relevante og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes pro-
gression. Det er få kommunale fagpersoner, der har opnået rutine i samarbejdet med de sær-
14 Grundet det beskedne antal respondenter fra Kriminalforsorgen er der ikke gennemført analyse på regionsniveau for deres
besvarelser.
15
Jf. også de perspektiver, der er gennemgået i afsnit 3.2.
41
lige pladser, men de få, der har, peger på, at rutiner og redskaber er velfungerende. En for-
bedringsmulighed, der peges på, handler om at mindske overlap mellem den samlede plan og
de øvrige planer, der findes for borgerne i målgruppen for de særlige pladser.
De involverede peger videre på, at:
▪ samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved en grundig og ligeværdig dialog, hvor
forskellige perspektiver og fagligheder kommer konstruktivt i spil
▪ der over tid er udviklet gode rutiner og fælles forståelse for tolkning af visitationskriterier
og faglig konsensus om de afgørelser, der træffes
▪ samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved et fleksibelt samarbejde, hvor par-
terne hjælper hinanden med sparring, vejledning og konkrete oplysninger i forhold til at
få lavet indstillinger o.l. korrekt
▪ kommunerne i dag laver gode og grundige indstillinger, der med enkelte undtagelser
giver et godt grundlag for de beslutninger, der træffes i visitationsforum.
Samarbejdet om udslusning fremstår i højere grad som en udfordring, fordi det i en del tilfælde
er svært at finde tilbud, der kan rumme de ofte stadig komplekse borgere efter opholdet på de
særlige pladser. Der nævnes dog også mange eksempler på udslusningsforløb, der har været
forbilledlige, og hvor konstruktionen omkring de særlige pladser har muliggjort en glidende
overgang til det kommunale botilbud. De udfordringer, der er beskrevet om udslusning fra de
særlige pladser, illustrerer for mange interviewdeltagere et stort behov for at udvikle og styrke
omgivelserne til de særlige pladser. Det gælder ikke mindst i socialpsykiatrien, hvor der efter-
spørges ressourcer og kompetencer til at etablere tilbud, der kan rumme borgerne efter ophol-
det på de særlige pladser. Erfaringen er, at de fleste borgere – også selvom der opnås pro-
gression – stadig er komplekse og svære at finde relevante tilbud til, hvilket øger risikoen for,
at de opnåede forbedringer mistes. Dette perspektiv italesættes typisk i relation til den kom-
mende 10-årsplan for psykiatrien, hvor der er et ønske om, at der afsættes ressourcer til tilbud,
der kan rumme de mest komplekse borgere.
For det andet ses et behov for, at erfaringerne fra de særlige pladsers første år anvendes til at
blive mere præcis i forhold til visitationsforums vurdering af, hvilke borgere der bevilges ophold,
samt at der hurtigere iværksættes revurdering med henblik på at finde et alternativ for borgere,
der viser sig ude af stand til at profitere af opholdet.
42
5 Justering af visitationskriterier, indstilling via
behandlingspsykiatrien og ommærkning
I løbet af de første år er der gennemført tre justeringer, som skal understøtte en effektiv an-
vendelse af de særlige pladser. Først blev visitationskriterierne lempet, ligesom der er åbnet
op for, at den regionale behandlingspsykiatri kan indstille borgere til ophold. Siden efteråret
2020 har det desuden været muligt for den enkelte region at ommærke op til 25 % af de særlige
pladser, så disse i stedet bliver en del af almen psykiatrien. Dette kapitel sammenfatter inter-
viewdeltagernes perspektiver på de gennemførte justeringer samt de fremadrettede overvejel-
ser, disse giver anledning til.
5.1 Justering af visitationskriterier
Det blev i foråret 2019 vedtaget at lempe visitationskriterierne (5) på baggrund af udfordringer
med i tilstrækkeligt omfang at visitere borgere til de særlige pladser. Lempelserne trådte i kraft
den 1. april 2019. Herefter kan en borger visiteres til ophold på de særlige pladser i psykiatrien,
hvis borgeren vurderes: 1) at være eller i risiko for at blive til fare for andre og uforudsigelig i
sin adfærd, 2) at have eller må formodes at have en svær psykisk lidelse, og 3) at have særlige
sociale problemer. Disse tre betingelser skal være opfyldt. Derudover skal ét af de tre sidst-
nævnte kriterier i det oprindelige lovforslag være opfyldt (1) borgerens forløb er karakteriseret
af gentagne eller én længerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri, 2) opholdet på de
særlige pladser vurderes at have afgørende betydning for at imødekomme behov for behand-
ling, rehabilitering og støtte, eller 3) opholdet vurderes at være egnet til at forhindre skadelig
adfærd, jf. ovenfor). Lempelsen havde til hensigt at sikre, at visitationskriterierne ikke virkede
unødigt begrænsende, og at der i højere grad blev visiteret borgere til de særlige pladser inden
for den relevante målgruppe.
Interviewdeltagerne vurderer generelt, at de justerede visitationskriterier udgør et skridt i den
rigtige retning, fordi især farlighedskriteriet, som det var formuleret, i udgangspunktet var defi-
neret for snævert. Flere lægger dog også vægt på, at den lokale tolkning af visitationskriterierne
allerede havde bevæget sig i retning af de lempelser, der blev meldt ud i foråret 2019, hvorfor
de ikke vurderes at have haft stor betydning i praksis.
Enkelte af de regionale fagpersoner peger på lempelsen om, at kun et af de tre sidste visitati-
onskriterier behøver være opfyldt, som en potentiel udfordring for ønsket om at være præcis i
beslutningen om, hvilke borgere der bevilges ophold. Disse interviewpersoner ønsker derfor et
fortsat fokus på, at alle de tre af de sidste visitationskriterier skal være opfyldt for, at de borgere,
der gives ophold, i videst muligt omfang er motiverede og i stand til at få det ønskede udbytte
af opholdet.
Flere interviewdeltagere efterspørger også, at de hidtidige erfaringer anvendes til at udarbejde
mere præcise vejledninger til at understøtte beslutningerne om, hvilke psykiske lidelser og pa-
tientprofiler der egner sig/ikke egner sig til et ophold på de særlige pladser:
43
Det handler også om, hvordan man tolker dem. For eksempel svær psykisk lidelse.
Skal man være skizofren, eller er det nok at have en personlighedsforstyrrelse eller
dobbeltdiagnose? Man har ikke skrevet diagnostiske kriterier ind i loven. Behand-
lingsmæssigt – det giver mening, at man holder sig til det, givet at der er få pladser.
Når der ikke er så meget psykiatrisk, men primært behov for adfærdskorrigerende
tilgang – det er vi ikke gearet til på de særlige pladser. (Regional interviewdeltager)
Som indikeret i citatet er der også en oplevelse af, at visitationskriterierne kan tolkes forskelligt,
hvorfor der ses en mulighed for, at arbejdet med vejledninger forankres i et tværgående forum,
som det var tilfældet i forbindelse med opstarten af de særlige pladser.
Blandt interviewdeltagerne – især de kommunale – er der til gengæld stadig en udbredt fru-
stration over kombinationen af målgruppe, visitationskriterier og rammen omkring opholdet på
de særlige pladser, som illustreret i nedenstående citat:
Det største problem for kommunerne er at få borgeren til at give samtykke til ophold
på de særlige pladser. Det er svært med de farligste borgere, for de har ikke den
sygdomserkendelse. (Kommunal interviewdeltager)
Oplevelsen er for det første, at frivillighedskriteriet indsnævrer den reelle målgruppe markant,
i forhold til, hvor mange borgere der i øvrigt matcher visitationskriterierne, hvorfor en stor del
af de borgere, kommunerne havde håbet at få hjælp til, ikke er omfattet af de særlige pladser.
Oplevelsen er samtidig, at det er for svært at få de udadreagerende og farlige borgere indlagt
i den almindelige psykiatri, samt at opholdene her er for korte.
Flere peger i den forbindelse på, at snitfladen mellem de særlige pladser og den almene psy-
kiatri er uklar, og der efterlyses adgang til tilbud, der minder om de særlige pladser, men som
er en del af den almene psykiatri. Enkelte peger i den forbindelse også på, at de ville fore-
trække, at de særlige pladser fremadrettet entydigt blev gjort til en del af den almene psykiatri,
samtidig med at ansvaret for finansiering entydigt blev placeret i regionen.
5.2 Indstilling via behandlingspsykiatrien
De regionale interviewpersoner er glade for henvisningsmuligheden, der ses som en god måde
at opspore og motivere borgere i målgruppen for de særlige pladser på. Argumentet er, at man
ofte har borgere, som er færdigbehandlede, men som stadig er udadreagerende, misbrugende
og svære at rumme for kommunerne, hvormed der er stor risiko for fejlslagne indsatser i kom-
munen og dermed risiko for gentagne indlæggelser. For disse borgere vurderes de særlige
pladser at udgøre et relevant tilbud, idet de tilknyttede kompetencer og de langvarige indlæg-
gelsesforløb egner sig godt til at stabilisere borgerne og arbejde med at skabe forudsætninger
for en god udslusning. De regionale interviewpersoner oplever også, at der generelt bliver taget
godt imod de regionale indstillinger blandt kommunerne, og at der kun har været enkelte til-
fælde, hvor borgerens handlingskommune ikke har ønsket at imødekomme forslaget om ind-
stilling. Det tolkes som udtryk for, at indstillingerne opleves som relevante og som en god ar-
bejdsgang, hvor regionen hjælper kommunerne med at få de særlige pladser taget i brug efter
hensigten, hvormed også tomgangsbetalingen for ubrugte pladser reduceres.
Det er langt fra alle kommunale interviewdeltagere, der har konkrete erfaringer med borgere,
der er indstillet via behandlingspsykiatrien, men de, der har vurderet og indstillet borgere til
ophold, har været relevante. Det fremgår videre, at det for kommunerne er meget vigtigt, at
44
psykiatrien prioriterer en forudgående dialog med borgerens hjemkommune, inden en borger
indstilles til visitationsforum. Der nævnes i den forbindelse eksempler på, at dette ikke er sket,
hvormed kommunerne oplever at blive sat i en svær position – fordi borgeren er blevet stillet
et meget dyrt tilbud i udsigt, som skal betales af kommunen. I de tilfælde, der nævnes til inter-
views, har dette resulteret i, at kommunen ikke har godkendt opholdet, hvilket opleves som et
meget uhensigtsmæssigt forløb for den involverede borger.
En forudgående dialog med kommunerne for forventningsafstemning i forhold til, hvorvidt det
er relevant at indstille en given borger til de særlige pladser, udgør også et vigtigt opmærksom-
hedspunkt for de regionale interviewdeltagere. Det fremgår i den forbindelse også, at det udgør
et opmærksomhedspunkt for de særlige pladsers samarbede med almen psykiatrien fremad-
rettet.
Især på det strategiske niveau i kommunerne er der en generel opmærksomhed på, om den
nye henvisningsmulighed udgør en glidebane i retning af utilsigtet opgaveglidning, hvor kom-
munerne ender med at finansiere udslusningspladser, som i en kommunal optik burde være
en del af de regionale tilbud. Mange ser i den optik muligheden for henvisning via behandlings-
psykiatrien som en risiko for, at de særlige pladser er ved at udvikle sig til en kommunalt finan-
sieret bufferkapacitet for behandlingspsykiatrien.
Den nye praksis med indstillinger fra behandlingspsykiatrien ses også som en illustration af det
ulige forhold mellem psykiatrien og kommunerne, fordi det er psykiatrien, der beslutter, hvornår
en borger er færdigbehandlet. Oplevelsen er derfor, at kommunerne stilles i en situation, hvor
de er tvunget til at sige ja til et ophold på de særlige pladser, fordi psykiatrien i de tilfælde, hvor
kommunen ikke kan stille med et tilbud til borgeren, vil opkræve færdigbehandlingstakst sam-
tidig med, at kommunen risikerer at betale tomgangstakst til de særlige pladser. Set i det per-
spektiv er vurderingen derfor, at de særlige pladser i et vist omfang anvendes som følge af den
valgte finansieringsmodel, hvor kommunerne er tvunget til at betale for tilbuddet, uagtet om det
anvendes eller ej, end fordi der er tale om et relevant tilbud, der efterspørges af kommunerne.
5.3 Ommærkning af pladser
I økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2021 er det aftalt at indføre en model for
bedre udnyttelse af de særlige pladser (13,14). Modellen giver regionerne mulighed for at om-
mærke op til 25 % af de særlige pladser til brug i den almindelige psykiatri efter dialog med
kommunerne i regionen, hvis regionerne har ledig kapacitet (15). Den kommunale betaling
bortfalder for ommærkede pladser, der i stedet finansieres af regionerne som en del af den
almindelige psykiatri. Modellen trådte i kraft den 1. september 2020, og som gengivet i Tabel
5.1 nedenfor var det på tidspunktet for evalueringens dataindsamling tre regioner, der havde
taget muligheden for ommærkning i anvendelse. Det skal dog bemærkes, at både Region Sjæl-
land og Region Hovedstaden aktuelt kørte med hhv. 7 og 11 færre pladser end forudsat på
tidspunktet for dataindsamlingen.
Tabel 5.1 Regionernes anvendelse af antal ommærkede pladser
Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
Maksimale antal pladser 11 6 8 8 4
Ommærkede pladser 5 0 3 8 4
Note: Region Hovedstaden åbner i løbet 2021 de sidste særlige pladser og har i den forbindelse aftalt med kommunerne
at ommærke 5 pladser. De særlige pladser i regionen vil fremover bestå af tre afsnit med 14 pladser hver.
Region Sjællands ene afdeling med 7 særlige pladser var lukket pga. sikkerhedsmæssige hensyn i efteråret 2020.
45
Muligheden for ommærkning vurderes relevant på tværs af interview i det omfang, alternativet
er ubenyttede pladser. Derved er der også især taget positivt imod muligheden blandt kommu-
nerne på det strategiske niveau, hvor der også italesættes et ønske om, at flere – eller evt. alle
de særlige pladser – fremadrettet ommærkes til at høre hjemme i almen psykiatrien.
De regionale interviewdeltagere, som har erfaring med ommærkede pladser, peger på, at det
er vigtigt, at også borgerne på de ommærkede pladser er egnede til at være på de særlige
pladser, og herunder at de ikke har en adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge. Dette er
derfor et opmærksomhedspunkt i samarbejdet med almen psykiatrien. På samme måde rejses
et opmærksomhedspunkt – fx i Region Nordjylland – om, at der er en nedre grænse for, hvor
få særlige pladser der kan være på et afsnit, hvis det samtidigt skal være muligt at opretholde
et tværfagligt miljø og et udbud af behandlings- og aktivitetstilbud, der lever op til loven om de
særlige pladser.
5.4 Opsamling
I lyset af de vanskeligheder, der har været med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser,
vurderes de gennemførte justeringer generelt som relevante skridt i den rigtige retning. Især
justeringen af farlighedskriteriet fremstår som relevant – og i tråd med den faktiske praksis, der
i et vist omfang allerede var etableret i de enkelte visitationsfora.
Det fremgår dog også, at justeringerne ikke i sig selv ses som en tilstrækkelig løsning på van-
skelighederne med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser. Der fremstår i forlængelse
heraf nedenstående opmærksomhedspunkter i relation de enkelte justeringer:
▪ Fra kommunal side efterspørges en mere grundlæggende ændring i visitationskriteri-
erne, der gør det nemmere for kommunerne at udnytte de særlige pladser – eller alter-
nativt, at antallet af pladser omfattet af den kommunale forpligtelse til finansiering redu-
ceres markant.
▪ Ved indstilling fra behandlingspsykiatrien er det vigtigt for kommunerne, at de særlige
pladser ikke udvikler sig til en kommunalt finansieret bufferkapacitet for psykiatrien.
Samtidig er det helt centralt for kommunerne, at der i alle tilfælde er en forudgående
dialog og forventningsafstemning om de borgere, der overvejes indstillet via behand-
lingspsykiatrien.
▪ Ved konvertering af særlige pladser til almen psykiatriske pladser er det vigtigt, at de
indstillede borgere ikke har diagnoser/adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge.
46
6 Oplevede resultater
Dette kapitel præsenterer den oplevede relevans og det oplevede udbytte af de særlige pladser
i de fem regioner. Kapitlet tager primært afsæt i besvarelserne fra spørgeskemaundersøgel-
serne blandt de regionale og kommunale fagpersoner, samt ansatte i Kriminalforsorgen, men
der inddrages også betragtninger fra interviewundersøgelsen.
6.1 Oplevet relevans og tilbud om helhedsorienteret behandling
Langt hovedparten af de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, oplever, at de særlige
pladser i psykiatrien er et relevant tilbud, jf. Figur 6.1. Relevant tilbud betyder i denne sammen-
hæng, at tilbuddet kan rumme borgerne og hjælpe dem. Ingen af respondenter fra Kriminalfor-
sorgen er kritiske over for relevansen af de særlige pladser, mens 9 % af de regionale og 15 %
af de kommunale fagpersoner er kritiske. Blandt de kommunale fagpersoner ses der en ten-
dens til, at der er færrest kritiske respondenterne i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Figur 6.1 De ansatte i regioner, kommuner og Kriminalforsorgens oplevelse af, om
de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud1 for udsatte borgere,
som er (eller er i risiko for at blive) til fare for andre og har (eller formodes at
have) en svær psykisk lidelse kombineret med særlige sociale problemer, fx
misbrug. Procent
Anm.: N kommune = 131, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.
Note: 1’
Med et relevant tilbud mener vi et tilbud, som kan rumme borgerne og hjælpe dem.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.1 i det kommunale og regionale spørgeskema.
De fleste af de regionale fagpersoner oplever, at de særlige pladser lykkes med at tilbyde en
helhedsorienteret tilgang til borgerne (78 % positive svar), mens det tilsvarende kun er 55 %
af de kommunale fagpersoner, der oplever dette, jf. Figur 6.2. Region Midtjylland og Region
Nordjylland skiller sig begge ud ved at have en høj andel af både kommunale og regionale
fagpersoner, som oplever, at de særlige pladser er lykkedes. I Region Midtjylland har 80 % af
de kommunale fagpersoner og 100 % af de regionale fagpersoner svaret, at de er ”meget enig”
eller ”enig” i udsagnet om, at de særlige pladser i psykiatrien lykkes med at tilbyde en helheds-
orienteret tilgang til borgeren, som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/reha-
biliterende indsats og misbrugsbehandling. Tilsvarende har 87 % af de kommunale fagperso-
ner og 92 % af de regionale fagpersoner fra Region Nordjylland svaret positivt på spørgsmålet.
35%
58%
30%
45%
32%
63%
11%
6%
4% 3%
5% 2% 7%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Kommuner Regioner Kriminalforsorgen
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
47
Figur 6.2 De regionalt og kommunalt ansattes oplevelse af, om de særlige pladser i psy-
kiatrien lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren,
som rummer både psykiatrisk behandling, en socialfaglig/rehabiliterende indsats
og misbrugsbehandling. Procent
Anm.: N kommune = 131, N region = 197.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 2.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
6.2 Oplevet udbytte under opholdet
Figur 6.3 viser de kommunalt, regionalt og Kriminalforsorgens ansattes oplevelse af udbytte
for borgerne under opholdet på de særlige pladser med afsæt i de opstillede succeskriterier
samt et spørgsmål, om hvorvidt der rejses sigtelser for kriminalitet mod borgerne, som er tilføjet
spørgeskemaet til Kriminalforsorgen.
Det fremgår af figuren, at der er variation respondentgrupperne imellem det oplevede udbytte,
og at der er en tendens til, at ansatte i region og Kriminalforsorgen vurderer udbyttet mere
positivt end de kommunalt ansatte. Med denne variation in mente er der på tværs af de tre
respondentgrupper flest, der oplever et positivt udbytte af de særlige pladser i forhold til at
stabilisere borgerens psykiske lidelse under opholdet (63-88 % positive svar), mens andelen,
som oplever et positivt udbytte i forhold farlighed er en smule lavere (57-79 % positive svar).
Evnen til at mestre hverdagen (45-79 % positive svar) vurderes lidt lavere, mens færrest vur-
derer, at de særlige pladser har et positivt udbytte på borgernes misbrugsproblemer under
opholdet (46-63 % positive svar). Endvidere oplever de regionalt ansatte et udbytte i forhold til
brugen af tvang, 83 % har således svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i, at der anvendes
ikke eller kun sjældent tvang over for borgerne. Det skal bemærkes, at spørgsmålet om tvang
kun er stillet til de regionale fagpersoner.
15%
23%
40%
55%
24%
9%
5%
3%
16% 10%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Kommuner Regioner
Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke
48
Figur 6.3 De kommunalt, regionalt og Kriminalforsorgens ansattes oplevelse af udbytte for
borgerne under opholdet på de særlige pladser. Procent
Anm.: N kommune = 130, N region = 197, N Kriminalforsorgen = 27.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.1, 3.2, 3.3 og 3.4 i det kommunale, regionale og Kriminalforsorgens spørgeskema(et),
samt spg. 3.5 i det regionale spørgeskema.
Særligt er der en høj andel af de ansatte i region og Kriminalforsorgen, som oplever, at de
særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgerens psykiske lidelse under ophol-
det. I begge grupper har 88 % af de ansatte svaret, at de er ”meget enig” eller ”enig” i udsagnet
om, at de særlige pladser i psykiatrien bidrager til at stabilisere borgernes psykiske lidelse
under opholdet, mod 63 % af de ansatte i kommune. De regionalt ansatte har endvidere en
positiv oplevelse af de særlige pladsers betydning for borgernes farlighed under indlæggelse
og evne til at mestre hverdagen. 79 % af de ansatte i regionen har svaret, at de er ”meget enig”
eller ”enig” i udsagnene om, at de særlige pladser i psykiatrien henholdsvis bidrager til at re-
ducere borgernes farlighed under opholdet og forbedrer borgernes evne til at mestre hverda-
gen.
Et flertal af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen har også svaret positivt på spørgsmålet
om, at de særlige pladser bidrager til at reducere borgerens farlighed under opholdet (kom-
mune 57 % og Kriminalforsorgen 63 % positive svar). En lavere andel af de ansatte i kommu-
nerne svaret positivt på, at de særlige pladser bidrager til forbedring af borgerens evne til at
mestre hverdagen (45 % positive svar). Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at mellem
hver fjerde og femte af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen ikke har vurderet sig i stand
til at besvare spørgsmålene om farlighed og evnen til at mestre hverdagen, og dermed svaret
49
”ved ikke”. Modsat de regionale fagpersoner er de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen
ikke tæt på borgeren under opholdet, hvilket kan forklare, at de i større grad har haft svært ved
at svare på spørgsmålet.
Lidt over halvdelen af de ansatte på de særlige pladser og i Kriminalforsorgen oplever, at de
særlige pladser har positiv indvirkning på borgerens misbrugsproblemer under opholdet (63 %
positive svar), mens det er 46 % blandt de kommunale fagpersoner. Det skal endnu engang
bemærkes, at hver femte respondent fra kommunerne og lidt under hver syvende respondent
fra Kriminalforsorgen ikke har vurderet sig i stand til at besvare spørgsmålet. Endnu engang
kan den højere andel af ”ved ikke”-svar i de to faggrupper forklares ved, at de ikke er så tæt
på borgeren under opholdet.
De ansatte i Kriminalforsorgen er yderligere blevet spurgt til forekomsten af rejste sigtelser for
kriminalitet mod borgere under deres ophold på de særlige pladser. Det fremgår i den forbin-
delse, at der er en lidt blandet oplevelse heraf blandt respondenterne, cirka 1/3 har henholdsvis
svaret meget enig/enig, uenig/meget uenig eller ved ikke til udsagnet der bliver ikke eller kun
sjælden rejst sigtelser for kriminalitet mod borgerne under deres ophold på de særlige pladser.
Regionale forskelle (se evt. bilagsrapport for grafisk fremstilling)
Hvis vi kigger på tværs af regionerne ses en tendens til, at en højere andel af de kommunale
og regionale fagpersoner i Region Midtjylland og Region Nordjylland vurderer et positivt resul-
tat af de særlige pladser på borgerens psykiske lidelser, misbrugsproblemer og farlighed end i
de tre øvrige regioner (7). I forhold til evnen til at mestre hverdagen er der også en højere andel
af de kommunale medarbejdere i regionerne Midtjylland og Nordjylland, der oplever et positivt
udbytte af de særlige pladser, sammenlignet med de tre andre regioner, mens der ikke i samme
grad synes at være forskel i de regionalt ansattes oplevelse her af. Endelig gælder det i forhold
til spørgsmålet om anvendelse af tvang, at respondenterne fra Region Nordjylland forholder
sig mere positivt, sammenlignet med respondenterne fra de øvrige regioner.
6.3 Oplevet udbytte efter opholdet
Figur 6.4 viser de ansatte i kommune og Kriminalforsorgens oplevelse af borgernes udbytte
efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien.
50
Figur 6.4 Ansatte i kommune og Kriminalforsorgens oplevelse af udbytte for borgerne ef-
ter opholdet på de særlige pladser. Procent
Anm.: N kommune = 89, N Kriminalforsorgen = 23.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.5, 3.6, 3.7, 3.8 og 3.9 i det kommunale og Kriminalforsorgens spørgeskema(et), samt
spg. 3.10 i det kommunale spørgeskema.
Selvom spørgsmålene kun er stillet til ansatte, som har været involveret i sager, hvor borgeren
har afsluttet deres ophold på de særlige pladser i psykiatrien, er der relativt mange, der har
haft svært ved at svare på spørgsmålene. Det gælder særligt, at 70 % af de ansatte i Kriminal-
forsorgen har svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet om antallet af sigtelser, mens 46 % af de kom-
munale fagpersoner har svaret ”ved ikke” til spørgsmålet om magtanvendelse. Andelen af ’ved
ikke’-svar hænger formentlig sammen med, at det endnu er relativt få borgere, der har gen-
nemført ophold og haft et længerevarende efterforløb, samt at de fagpersoner, der er involveret
under opholdet, ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende.
51
Med disse forhold in mente fremgår, at de kommunale fagpersoners oplevelse af borgernes
udbytte efter opholdet i forhold til funktionsniveau og stabilisering af psykiske lidelse, fordeler
sig nogenlunde ligeligt i andelen positive og negative svar. Det fremgår videre, at næsten halv-
delen af de kommunalt ansatte oplever, at borgerens farlighed er reduceret efter opholdet,
mens der ikke findes en tilsvarende positiv vurdering af de opnåede resultater på borgerens
misbrugsproblemer og evne til at mestre hverdagen. 52 % af de kommunale respondenter har
således svaret, at de er uenig/meget uenig i udsagnet om, at borgernes misbrugsproblemer er
mindsket efter opholdet på de særlige pladser i psykiatrien, dvs. at borgeren enten har mindre
misbrug eller håndterer deres misbrug på en mere hensigtsmæssig måde, mens der tilsva-
rende er 43 %, som har svaret negativt på spørgsmålet om at mestre hverdagen efter opholdet.
Blandt de ansatte i Kriminalforsorgen er der en størst andel, som oplever et positivt udbytte af
opholdet på borgerens psykiske lidelse (39 % positive svar), 30 % oplever et positivt udbytte i
forhold til borgerens farlighed og 26 % et positivt udbytte i forhold til misbrugsproblemer.
De oplevede resultater efter forløbet flugter således i høj grad med de opmærksomhedspunkter
vedrørende misbrug, og at borgerne stadig har komplekse hjælpebehov efter opholdet på de
særlige pladser, jf. afsnit 4.3.
Regionale forskelle (se evt. bilagsrapport for grafisk fremstilling)
Hvis vi kigger på tværs af regionerne, ses i tråd med oplevelsen af udbyttet under opholdet en
tendens til, at en højere andel af de kommunale fagpersoner i Region Midtjylland og Region
Nordjylland vurderer et positivt resultat af de særlige pladser på borgerens psykiske lidelser,
misbrugsproblemer, farlighed og brugen af magtanvendelse end i de tre øvrige regioner (7). I
forhold til funktionsniveau skiller kommunerne i Region Syddanmark sig ud ved, at det kun er
11 % af dem, som efterfølgende oplever en positiv effekt af opholdet herpå, mod 34 % af
respondenterne i Region Hovedstaden og 50-61 % af respondenterne i regionerne Sjælland,
Midtjylland og Nordjylland. Tilsvarende er der også en lavere andel af positive svar i forhold til
evnen til at mestre hverdagen i Region Syddanmark (16 % positive svar), mod 28-34 % i regi-
onerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, samt 46 % i Region Nordjylland.
6.4 Resultater fra interviews
Interviewdeltagernes perspektiver på de oplevede resultater under og efter borgernes ophold
på de særlige pladser matcher overordnet tendenserne i spørgeskemaet. Den mest udbredte
vurdering er således, at de særlige pladser udgør et relevant og virksomt tilbud til de borgere,
der gennemfører opholdet. De positive vurderinger hænger for manges vedkommende også
sammen med en vurdering af, at der i udgangspunktet mangler helhedsorienterede tilbud, der
er i stand til at rumme målgruppen for de særlige pladser.
Som i spørgeskemaet er der en tendens til, at interviewdeltagerne fra regionerne Midtjylland
og Nordjylland forholder sig mere positivt til udbyttet end deltagerne fra de tre øvrige regioner.
Den mere positive vurdering af udbyttet i de to regioner ser ud til at hænge sammen med en
oplevelse af, at de særlige pladser lykkes bedre med håndtere misbrug på og omkring de sær-
lige pladser, samt der ikke opleves lige så store problemer i forhold til at finde tilbud til borgerne
efter opholdet.
Som årsager til de opnåede resultater – og elementer, der positivt kendetegner de særlige
pladser – fremhæves for det første muligheden for at tilbyde et langvarigt og helhedsorienteret
forløb, hvor der er tid til, at borgeren kan lande, blive tryg og selv få en erkendelse og motivation
52
for at udvikle sig. For det andet fremhæves det som en styrke, når opholdet på de særlige
pladser giver mulighed for at give borgeren en periode uden misbrug, hvormed det bliver lettere
at udrede og behandle de psykiatriske lidelser korrekt. For det tredje lægger flere kommunale
interviewdeltagere også vægt på, at de særlige pladser har en god normering og et tværfagligt
personale med stærke faglige kompetencer.
Der er samtidig en generel opmærksomhed på, at de succeskriterier og forløbstider på 3-6
måneder, der i udgangspunktet var opstillet for de særlige pladser, var urealistiske i forhold til
målgruppens kompleksitet. Derfor har de fleste også en accept af, at den gennemsnitlige op-
holdstid for de borgere, der gennemfører forløbet, er væsentligt længere, end der i udgangs-
punktet er lagt op til. De fleste har også en accept af, at borgerne stadig er komplekse efter et
vellykket ophold på de særlige pladser, men som uddybet nedenfor, udgør gensidig forvent-
ningsafstemning om målsætning og forventet progression et fremadrettet opmærksomheds-
punkt.
Fremadrettede opmærksomhedspunkter
De kritiske perspektiver på borgernes udbytte af de særlige pladser italesættes særligt i regio-
nerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark og knytter sig til oplevelser af at:
▪ der er for meget misbrug på de særlige pladser, og at det mindsker udbyttet af opholdet.
Det nævnes i den forbindelse, at nogle borgere er blevet mere misbrugende under op-
holdet, mens andre har måttet afbryde opholdet, fordi der var for meget misbrug og uro.
▪ opstarten af opholdet og relationsdannelsen til borgerne i nogle tilfælde tager for lang
tid, ligesom arbejdet med misbrugsbehandling ikke lykkes i den grad, der forventes.
▪ borgerne, selvom opholdene er lange, ikke opnår den forventede progression, hvorfor
det stadig er svært at finde tilbud, der kan rumme borgerne efter endt ophold.
Det fremgår generelt, at de regionale interviewdeltagere også har håndtering af misbrug og
misbrugsbehandling som vigtige opmærksomhedspunkter. Som beskrevet i afsnit 3.2 er der
også i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark igangsat en bevægelse væk fra den
’åbne botilbudstilgang’ i retning af de mere lukkede løsninger, der er valgt i regionerne Midtjyl-
land og Nordjylland. De regionale interviewdeltagere efterspørger dog også en bedre forvent-
ningsafstemning med kommunerne i forhold til: 1) hvilke målsætninger der er realistiske, samt
2) hvor lang tid det tager at opnå progression for de typisk meget komplekse og skadede bor-
gere, der indskrives på de særlige pladser, som opsummeret nedenfor:
▪ Blive bedre til at opstille realistiske delmål og se nuanceret på de fremskridt, borgerne
gør. Oplevelsen er i den forbindelse, at det især er i forhold til farlighed og udadreage-
rende adfærd, der – også for de komplekse og meget misbrugende borgere – opnås
progression under opholdet.
▪ Afstemme realistiske forventninger til længden af opholdet med hjemkommunen, samt
at der fra starten er fokus på at tænke i udslusning, og hvilke tilbud der kan være egnede
til at rumme borgerne efter endt ophold.
▪ Være mere præcis i visitationsforum og sortere borgere fra i de tilfælde, hvor det vurde-
res, at de særlige pladser vil have svært ved at skabe titrækkelig progression, jf. også
de opmærksomhedspunkter relateret til målgrupper, der tidligere er gennemgået i afsnit
3.2.
53
6.5 Opsamling
Alt i alt viser dette afsnit, at de ansatte, som har besvaret spørgeskemaet, i overvejende grad
har en positiv oplevelse af de særlige pladser i forhold til relevans og tilstrækkelighed. Hoved-
parten af de ansatte oplever således, at de særlige pladser i psykiatrien er et relevant tilbud
(kommune: 80 %, region: 90 % og Kriminalforsorgen: 93 %), og de fleste oplever også, at de
er lykkedes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til borgeren (kommune: 55 % og region:
78 %).
I forhold til det oplevede udbytte under opholdet ses der er en tendens til, at ansatte i region
og Kriminalforsorgen vurderer udbyttet mere positivt end de kommunalt ansatte. Med denne
variation in mente synes der på tværs af de tre respondentgrupper at være flest, der oplever
et positivt udbytte af de særlige pladser i forhold til at stabilisere borgerens psykiske lidelse
under opholdet (63-89 % positive svar), mens andelen, som oplever et positivt udbytte i forhold
til farlighed (67-79 % positive svar) og evnen til at mestre hverdagen (45-79 % positive svar),
er lidt lavere. Færrest vurderer, at de særlige pladser har et positivt udbytte på borgernes mis-
brugsproblemer under opholdet (46-63 % positive svar). Endvidere oplever de regionalt ansatte
et udbytte i forhold til brugen af tvang (83 % positive svar).
Interviewdeltagernes perspektiver på de oplevede resultater under borgernes ophold på de
særlige pladser matcher overordnet tendenserne i spørgeskemaet. Den mest udbredte vurde-
ring er således, at de særlige pladser udgør et relevant og virksomt tilbud til de borgere, der
gennemfører opholdet. De positive vurderinger hænger for manges vedkommende også sam-
men med en vurdering af, at der i udgangspunktet mangler helhedsorienterede tilbud, der er i
stand til at rumme målgruppen for de særlige pladser.
I forhold til de kommunale fagpersoners oplevelse af borgernes udbytte efter opholdet ses en
nogenlunde ligelig andel af positive og negative svar i forhold til funktionsniveau og stabilisering
af psykiske lidelse. Det fremgår videre, at næsten halvdelen af de kommunalt ansatte oplever,
at borgerens farlighed er reduceret efter opholdet, mens der ikke findes en tilsvarende positiv
vurdering af de opnåede resultater på borgerens misbrugsproblemer og evne til at mestre hver-
dagen. Blandt de ansatte i Kriminalforsorgen er der flest, som oplever et positivt udbytte af
opholdet på borgerens psykiske lidelse (39 % positive svar), og færrest, som oplever et positivt
udbytte i forhold til misbrugsproblemer (26 % positive svar). Det skal i denne sammenhæng
bemærkes, at en relativt stor andel af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen synes at
have svært ved at vurdere borgernes udbytte efter opholdet og har svaret ’ved ikke’. Andelen
af ’ved ikke’-svar hænger formentlig sammen med, at det endnu er relativt få borgere, der har
gennemført ophold og haft et længerevarende efterforløb, samt at de fagpersoner, der er in-
volveret under opholdet, ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende.
På tværs af spørgeskemabesvarelserne og interviewene er der en tendens til, at interviewdel-
tagerne fra regionerne Midtjylland og Nordjylland forholder sig mere positivt til udbyttet under
og efter opholdet end deltagerne fra de tre øvrige regioner. Begrundelserne for dette handler
jf. de gennemførte interview primært om evnen til håndtering af misbrug på og omkring de
særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante kommunale tilbud efter endt
ophold.
Det fremgår af interviewene, at der især i kommunerne er en vis frustration over den manglende
viden om de langsigtede resultater, samt en bekymring for, om der kun opnås små og kortva-
rige forbedringer for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb.
54
7 Borgeres og pårørendes erfaringer med de
særlige pladser
Dette kapitel præsenterer resultaterne af VIVEs interviewundersøgelse med borgere og pårø-
rende om deres perspektiver på de særlige pladser. Kapitlet er udarbejdet på baggrund af syv
interviews og oplysninger fra ni borgere, der har udfyldt et skema udarbejdet med afsæt i VIVEs
interviewguide.
Borgerundersøgelsen omhandler målgruppens erfaringer med opholdet på de særlige pladser,
herunder deres vurdering af fordele og ulemper ved opholdet samt deres oplevede udbytte. I
det følgende beskriver vi de resultater, som borgerne selv fremhæver som vigtige, og som går
på tværs af interviewene. Beskrivelsen afspejler dermed det, som der er bred enighed om i det
begrænsede materiale.
Borgernes input reflekterer de forhold og indsatser, som tilbydes på de særlige pladser, men
det er ikke alle indsatser, der fylder lige meget. I det følgende beskrives de forhold og indsatser,
som fra borgernes perspektiv er en fordel ved de særlige pladser frem for andre tilbud i psyki-
atrien samt en enkel ulempe.
7.1 Det langvarige ophold
Muligheden for et længerevarende ophold fremhæves i både interviewene og de tilsendte ske-
maer som særligt positive og afgørende for borgernes udbytte af opholdet. Mange af borgerne
kommer til de særlige pladser fra en ustabil situation med mange indlæggelser, kaotiske rela-
tioner, evt. kriminalitet og misbrug. De har ofte boet flere steder, og nogle har haft perioder
med hjemløshed. Adspurgt fortæller borgerne, at de havde begrænset viden om de særlige
pladser før opholdet, men at de hæftede sig ved, at man kan være indlagt i længere tid, og at
de samtidigt gerne ville væk fra den situation, de stod i.
Jeg vidste ikke så meget. Ikke andet, end man kunne være der i lang tid. Jeg havde
læst lidt om det og fik lidt at vide af psykiateren, da jeg var indlagt. Hørte også lidt
fra kommunen. Jeg ville gerne, for jeg var træt af mit bosted, og jeg kunne ikke helt
være der. Jeg var også træt af at ryge ind og ud af lukket afdeling. Jeg ville væk fra
alt det. (Borger 2)
Flere af borgerne fremhæver varigheden som det, der adskiller de særlige pladser fra psyki-
atrien generelt. De finder, at behandlingen og de øvrige aktiviteter på de særlige pladser ligner
indsatserne i psykiatrien generelt, men det, at der er god tid til rådighed, gør en forskel. Ophol-
det på de særlige pladser giver en kærkommen mulighed for at få en rolig periode med støtte
og mulighed for at overveje sin situation og fremtidsmuligheder.
Det er jo psykiatrisk (…), så behandlingen var stort set den samme, men det var
bare over længere tid. Man havde bedre tid til at arbejde med tingene. (Borger 4)
Nogle af borgerne ser opholdet som en forudsætning for, at de kan ændre deres vaner og
vilkår, fx omkring stofmisbrug og boligforhold, og opnå en bedre tilværelse efterfølgende. For
borgere, der er meget syge og/eller misbrugende, er det ikke nødvendigvis en forbedring af
tilværelsen, der er ambitionen. For dem er opholdet på de særlige pladser i højere grad en
55
periode, hvor de kan slippe for angsten ved at være alene og kan være trygge, fordi der er
ressourcer til at tage hånd om dem og deres behov.
Uanset borgernes konkrete situation og behov bliver der i interviewene og i skemaerne lagt
vægt på, at længden af opholdet opleves som en stor fordel for borgerne.
7.2 Relationer: Aldrig at være alene
Et andet tværgående tema i datamaterialet er betydningen af de relationer, som borgerne kan
indgå i på de særlige pladser. Det er primært relationen til personalet, der er vigtig, men andre
medindlagte har også betydning i den dagligdag, som borgerne bliver en del af under deres
ophold.
Når borgerne er indlagt over en længere periode, er der mulighed for, at de kan lære personalet
på de særlige pladser at kende. Borgerne peger på, at relationerne til og samarbejdet med
personalet er en forudsætning for at kunne stabilisere deres psykiske sygdom, få gode strate-
gier til at klare hverdagen og få bedre styr på et evt. stofmisbrug. Borgerne nævner fx, at man
altid kan få hjælp, når man har brug for det. En af borgerne fortæller:
Her er man aldrig overladt til sig. Hvis du har brug for en snak, så er der altid nogen.
Jeg blev positivt overrasket. De tager sig tid til at observere og lære dig at kende,
før de stempler dig. Mine papirer er ikke for gode. Jeg har (…) været ude i en masse
lort. Men de møder mig, hvor jeg er, og danner deres eget billede. (…) Man er aldrig
overladt til sig selv. Når du brænder inde med dine egne tanker, og det bliver uover-
skueligt, så er der nogen, der kan lette lidt på det. (Borger 5)
For nogle borgere står personalets åbenhed og rummelighed i kontrast til deres møde med
personale i andre dele af psykiatrien. Som borger 5 beskriver i citatet ovenfor, fortæller bor-
gerne, at de føler sig set på en anden måde, og at der i højere grad er øje for, hvem de er som
personer. En enkelt borger mener ligefrem, at mødet med personale, som tror på, at der kan
ske bedring i forløbet, har gjort en afgørende forskel for hans fremskridt:
Det, at de er der, er interesserede i en, det giver en troen tilbage. Man er ikke bare
syg. De troede på, at jeg kunne blive rask (…) De havde troen på, at man kunne få
det bedre. Det har jeg ikke mødt hos nogen personaler før, kun hos min familie. Det
var anderledes på de særlige pladser. (Borger 2)
Det er ikke alle borgere, der er interesserede i at modtage hjælp fra personalet eller i stand til
at opsøge den, når de har det svært. Men det at vide, at den er der – om ikke for dem selv, så
for andre – er alligevel vigtigt for dem og en af de positive ting, der bliver fremhævet om de
særlige pladser.
Ud over omsorg og nærvær i situationer, hvor borgeren har det svært, fx ved psykiske proble-
mer eller nedtrapning af medicin, nævner de også det hyggelige samvær i hverdagen:
Det var hyggeligt at være med til at lave mad. Vi fik penge til at købe ordentlig mad.
Det gjorde vi hver fredag. Der var alle med. Patienterne var meget med til ting, det
var roligt og hyggeligt. Vi spillede spil og hørte musik og snakkede. Der var meget
positivt ved deres tilgang. (Borger 1)
56
Samværet omkring madlavning og spisning samt andre fælles aktiviteter var med til at ”norma-
lisere” opholdet og skabe en almindelig hverdag, selv om alle er klar over, at de befinder sig
på et behandlingstilbud. Samtidig giver det borgerne mulighed for at øve sig på almindelige
aktiviteter som indkøb, transport mv. Det er dog primært den relationelle interaktion med per-
sonalet, der blev fremhævet som betydningsfuldt for borgerne. I tilfælde, hvor relationen ikke
fungerede, dvs. når der ikke var tillid og ”god kemi”, kunne dette stå i vejen for borgerens lyst
og vilje til at engagere sig i behandling og rehabilitering.
For nogle af borgerne var der fast personale under stort set hele deres ophold. De borgere,
der oplevede større udskiftning blandt personalet, fandt, at det var en ulempe. Borger 4 fortæl-
ler:
Det eneste, der var træls var, at der var meget udskiftning i personalet. Mange stop-
pede efter et par måneder, og så skal man lære nogle nye at kende. Man skal hele
tiden fortælle sin historie igen og igen. Også når man får en ny kontaktperson, de
vil gerne vide lidt om ens personlige historie, så skal man fortælle sin historie igen.
Jeg blev træt af at lære de nye at kende, fordi jeg havde ikke de samme relationer
til de nye som til de ældre, der havde været der i længere tid. Jeg stolede ikke på
de nye, fordi jeg kendte dem jo ikke. Det er bedre at have en kontaktperson, som
man kender i stedet for en, man ikke kender, men det har ikke nogen betydning for
de ting, vi lavede. Altså, vi havde det meget hyggeligt med puslespil og spillekort.
(Borger 4)
Enkelte borgere tilkendegiver, at de hverken har haft eller har ønsket et tæt forhold til perso-
nalet. De foretrækker overfladiske relationer og ser mest udskiftninger i personalegruppen som
et irritationsmoment, fordi det kan være forvirrende med personaleskift, og fordi de skal lære
nye personer at kende. Den socialpædagogiske indsats, som også står centralt i indsatsen på
de særlige pladser, bliver heller ikke omtalt særlig meget i interviewene, omend enkelte har
fået hjælp til selv at klare bad og offentlig transport. For de fleste var eksempelvis fælles indkøb
og madlavning mere hyggeligt end egentligt udviklende.
Relationen til de andre borgere, som er indlagt samtidigt, fremstår mindre vigtig i interviewene,
selv om borgerne bliver en del af hinandens hverdag og også hjælper hinanden. Flere siger,
at de har det fint med den sociale interaktion, når de har kræfter til det, men også, at der er
plads til at trække sig tilbage, når man har brug for det. Enkelte finder, at det er en udfordring
for det sociale samvær, at de andre borgere også er syge, og at der nogle steder er meget
misbrug.
Sammen med varigheden af opholdet er relationerne til personalet og de øvrige borgere de to
vigtigste forudsætninger for det oplevede udbytte. Det, at man lærer hinanden at kende med
tiden, har betydning for de fleste af borgernes tillid og tryghed, og de knytter det til det udbytte,
de oplever at have fået ud af forløbet.
7.3 Behandlingstilbud: Diagnostisk udredning og tilpasning af
medicin
Når man spørger til borgernes oplevede udbytte af de indsatser, der tilbydes på de særlige
pladser, er det især udredningen og behandlingen af deres psykiske lidelse, der bliver nævnt.
57
En stor del af fremhæver, at de har været igennem en udredning, som har afklaret deres diag-
noser. Borgerne oplever, at udredningen er mere omfattende og grundig, end de før har oplevet
pga. det langvarige ophold. Det viser sig i interviewene, og hos flere af de borgere, der har
udfyldt skemaer, at udredningen bliver fremhævet som det vigtigste udbytte af deres ophold.
Borger 7 var en af dem, der havde glæde af en omfattende udredning:
Han havde 4-5 diagnoser på det tidspunkt. Han fik en ny, hver gang han var indlagt.
På de særlige pladser bliver der set på ham med nye øjne. Jeg nævner for dem, at
han nok lider af […] Det har jeg altid ment, men jeg har altid fået at vide, at han ikke
har brug for endnu en diagnose. Men hvis han havde fået den fra starten, så havde
han måske undgået alle de problematikker. Så kigger de på ham, undersøger hans
baggrund og forløb, observerer ham. Hun snakker med neurologen, og de er ikke i
tvivl om, at han har …. Alle andre diagnoser er røget ud. Han har tendens til psyko-
ser, men kun når han misbruger. Vi fik det ud af de særlige pladser, at vi fik den
rigtige diagnose. Det er det vigtigste, der er sket for ham. (Borger 7)
Ligesom i ovenstående citat nævner flere borgere, at den grundige udredning har resulteret i,
at de har fået fjernet diagnoser og står tilbage med et mere retvisende billede af deres udfor-
dringer. Med den diagnostiske afklaring følger også en forventning om et bedre behandlings-
forløb på længere sigt og et håb om, at deres liv kan ændre sig til det bedre. Andre borgere –
næsten alle – nævner, at de har fået ændret i deres medicin. Enten er der blevet fjernet medi-
cin, doseringen er blevet justeret, eller de har fået ny medicin, som Borger 2 beskriver her:
Jeg håbede på, at jeg kunne få den rigtige medicin. Jeg har fået så meget forskellig
medicin. Det der med at være på et sted i lang tid for at se, hvordan medicinen
virker, hvad bivirkningerne er, og hvad kan man så gøre, det betyder også, at man
kan få reguleret ens medicin og få hjælp til at få det rigtige. Jeg var ret dårlig, da jeg
kom. Jeg røg tit i bælte, blev tvangsmedicineret og havde fast vagt. Jeg var hele
tiden under opsyn. Vi prøvede en masse forskellig medicin. Til sidst fandt de en
mirakelmedicin, der kunne hjælpe, og som jeg stadig får. (Borger 2)
Borgere og pårørende kobler muligheden for udredning og medicintilpasning med det langva-
rige ophold. Deres tidligere oplevelser i psykiatrien med gentagne indlæggelser i kortere peri-
oder har efter deres mening ikke altid været befordrende for en grundig gennemgang af deres
udfordringer. Muligheden for at teste forskellige typer af medicin af og observere eventuelle
bivirkninger over en længere periode ses som afgørende for at lykkes med finde frem til den
rigtige diagnose og den rigtige medicin.
Der er også borgere, som ikke har oplevet, at den udredning, som de har ønsket sig, er kørt
gnidningsfrit. Der kan have været afbrydelser og forsinkelser, som de antager især er knyttet
til udskiftning i personalet. Borgerne ved også godt, at et fortsat misbrug kan stå i vejen for
udredningen.
Enkelte andre tiltag i forhold til psykisk sygdom bliver fremhævet, eksempelvis muligheden for
at tale med en psykolog, hvilket flere borgere værdsætter og også påpeger, at de tidligere har
efterlyst forgæves i deres kontakter med psykiatrien. De oplever, at det giver dem mulighed for
at fortælle deres historie, sådan som de ser den, og få respons, som tager deres perspektiv
alvorligt på en anden måde end det, som de ellers får i psykiatrien.
58
Behandling for somatisk sygdom spiller ikke nogen videre rolle i interviewene. Kun enkelte af
borgerne fortæller, hvordan de er blevet behandlet for sygdom og skade, som der ikke tidligere
er blevet taget tilstrækkeligt hånd om. Deltagerne er dog generelt positive over for tilbuddet, da
det betyder, at de ikke behøver at forlade de særlige pladser, hvis de har behov for lægehjælp.
En enkelt borger og en af de pårørende efterspørger mere hjælp til at få sat gang i tandbe-
handling, da tandsmerter og evt. manglende tænder kan være hæmmende i hverdagen og
nedsætte borgerens livskvalitet.
7.4 Mestringsstrategier: Håndtering af udadreagerende adfærd
Arbejdet med at forebygge konflikter og voldsepisoder fylder relativt meget i borgernes erfarin-
ger.
Nogle borgere fortæller, at når de bliver vrede eller føler sig psykisk pressede, kan de råbe
højt, kaste med ting eller blive selvskadende og få selvmordstanker. De færreste fortæller, at
de selv bliver voldelige, men kan fortælle om andre, der bliver det. I de højspændte situationer
oplever borgerne, at personalet udviser tålmodighed og forståelse over for deres reaktioner,
og de formår at rumme og håndtere udadreagerende adfærd. En af borgerne fortæller:
På de særlige pladser var de gode til konflikter. Der var mange konflikter, men de
håndterer det rigtig godt. I stedet for at opsøge konflikt er personalet mere tilbage-
holdende. Hvis der var en, der var sur, fik vedkommende tid til at slappe af. På lukket
afdeling ville de tilkalde ti vagter og lægge dig ned. Nogle gange er de også for
eftergivende. Manden står og råber og skriger, og så får han lov til at rase ud, uden
at de gør noget. Men det virkede godt åbenbart. Man lærer folk at kende og får et
forhold til dem, selv om det er et patient-personale forhold. (…) Jeg synes, det er
godt, at de holder fast i at arbejde på den måde. (Borger 1)
Nogle af borgerne har oplevet at være blevet dæmpet med tvang – enten bæltefiksering eller
tvangsmedicinering – og for en enkelt har dette været meget skræmmende og har konsekven-
ser for hans tillid til personalet. Flere borgere mener dog, at tvang forekommer langt sjældnere
på de særlige pladser end fx på en lukket afdeling, og at personalets tilgang og forhold til
borgerne er afgørende i forhold til deeskalering af konflikter.
Borgerne fortæller endvidere, at de under opholdet har fået nogle redskaber og strategier, der
kan hjælpe dem med at dæmpe psykisk uro og undgå konfrontationer, når de føler sig vrede
eller pressede:
De arbejder med volden og lærer ham, at han skal bruge de redskaber, han har
lært, når han bliver vred. Det er primært, at han skal isolere sig. Men det gør han
hele tiden alligevel. De siger, han er god til at bruge redskaberne. Han har aldrig
slået personalet, men det er de andre patienter. Men det kan ske, når han er vred
og psykotisk, som han er nu. Han kan ikke styre det, når han har vrangforestillinger.
Så får han konflikter med andre indlagte. Han har ellers gode relationer. (Borger 6)
Borgerne nævner forskellige strategier til selvregulering, som de både kender fra andre sam-
menhænge, og som også er i spil på de særlige pladser, fx trafiklysmetoden og individuelle
aktiviteter, der kan aflede, aktivere og berolige. Den strategi, som borgerne hyppigst nævner,
at de har især har brugt på de særlige pladser, er at trække sig tilbage og holde sig væk fra
59
andre for at undgå en konfrontation, samt at søge hjælp fra andre – typisk personalet – når de
har brug for. Det kan være til en snak eller roligt samvær. Også her bliver det fremhævet, at
den gode relation til personalet er afgørende for, om den enkelte kan søge hjælp. Flere fortæl-
ler, at de havde stor mistillid til andre, da de blev indlagt, men at de med tiden lærte at stole på
andre og derfra at søge hjælp.
Nogle få oplevede dog også, at der er en bagside ved især strategien om at trække sig tilbage,
fordi man kan komme til at isolere sig for meget og ikke række ud efter hjælp ved behov. Hvis
personalet i disse situationer ikke har øje for den enkeltes behov, kan borgeren opleve, at
hans/hendes udfordringer forværres.
En særlig udfordring omkring udadreagerende adfærd, som der bliver peget på i interviewene,
er det potentielt konfliktskabende ved at samle borgere med psykisk sygdom og ofte også
stofmisbrug under samme tag.
Han har været udadreagerende engang deroppe, hvor en anden ung ender med at
komme til skade, fordi han bliver skubbet og falder. Når man sætter ti misbrugere i
samme rum, så sker der let noget. De har jo følelserne uden på tøjet. Der skal ikke
meget til, hvis der også er nogen, der er psykotiske. (Borger 6)
De fleste folk, der bruger stoffer, er også kriminelle, og kriminelle er også meget
voldelige, hvis man skal generalisere. Det er bare miljøet, og så bliver man også
sådan lidt selv. Ja, jeg har været nødt til at tage afstand fra nogle folk og har også
selv været nødt til at beherske mig nogle gange. (Borger 3)
Det er en gennemgående erfaring hos borgerne, at konfliktniveauet hænger sammen med gra-
den af stofmisbrug på afdelingen, og at dette derfor er vigtigt at minimere.
7.5 Stof- og alkoholmisbrug på de særlige pladser
Misbrug og misbrugsbehandling fylder meget i borgermaterialet. Mange af borgerne kæmper
selv med alkohol og stoffer, og flere fortæller, at de får det psykisk dårligt og bliver aggressive,
når de misbruger. Flere nævner også, at de er kommet ud af eller er på vej ud et misbrug på
de særlige pladser. De fortæller, at de føler sig hjulpet af misbrugsbehandlingen, og at perso-
nalet støtter dem i at klare afrusning og nedtrapning. De peger også på, at afviklingen af deres
misbrug giver muligheder for diagnostisk udredning og evt. afprøvning af ny medicin. Borgerne
sætter pris på, at der er plads til, at man kan have problemer med både psykisk sygdom og
misbrug, og at man ikke automatisk bliver sendt væk, hvis man tager stoffer – også selv om
det giver en udfordring på afdelingen. De peger på, at afviklingen af misbruget hjælpes på vej
af det langvarige ophold og de stabile relationer til personalet.
Fordi når man skal holde op med et misbrug, skal man også have rigtig mange
venner. Jeg ved godt, at pædagogerne ikke er mine venner, men nogle gange føles
det sådan. Det er det, der har gjort forskellen. Bare det med, at man ikke føler, man
er alene i verden, fordi når man føler det og er misbrugende, er det svært at komme
ud af det. (Borger 5)
60
Alligevel er det kun enkelte borgere, der peger på misbrugsbehandlingen som en særlig gevinst
ved deres ophold. Nogle borgere fortæller, at de ikke har et misbrug, hvorfor misbrugsbehand-
ling ikke er relevant for dem. Andre borgere har oplevet, at deres misbrug er blevet vedligeholdt
eller endda forværret under opholdet på de særlige pladser. Det er svært for dem at stoppe
med misbruget, når stoffer og alkohol er let tilgængelige, og når de er sammen med andre, der
misbruger. Et uheldigt forløb ses her hos borger 6:
De havde rigtigt stort problem med stoffer. Han tog også stoffer og var meget psy-
kotisk i perioder. Han kunne fortælle, at man kan få alt. Alle bliver undersøgt, når de
har været ude og kommer tilbage. Det sker i et bestemt rum, og så kigger de sådan
på dem, men problemet er, at de putter det ind i de intime steder. Nogle gange
brugte han op til 20.000 kr. på en måned. Det er vores kritikpunkt – alle de stoffer.
Det er vigtigt, at det ikke er der. Da han kom, var han afruset og havde været clean
i flere måneder, så det var meget ærgerligt. (…) Misbruget var jo styrende for hele
afdelingen. Jeg ved ikke om, de var afrusede, når de kom. (Borger 6)
Det er gennemgående i borgermaterialet, at stofmisbrug og tilgængelighed af stoffer er et stort
problem på de særlige pladser, omend udbredelsen varierer mellem regionerne. Borgerne for-
tæller, at der var handel med stoffer på de særlige pladser, og at stort set alle stoffer var til-
gængelige, både hash og hårde stoffer. Nogle af de indlagte købte stoffer uden for de særlige
pladser og solgte dem, når de kom tilbage. Kun enkelte borgere har ikke oplevet det som et
problem og mener ikke, at der har været stoffer på afdelingen, eller at det har været meget
begrænset.
Der er ikke nogen stoffer. Det er et lukket system, og der er låste døre. Man kommer
kun ud under opsyn. Man er mandsopdækket – der er to mand pr. beboer hver dag.
Du kan først få udgang, når du er nået længere i forløbet. Så der er ingen stoffer
overhovedet. (Borger 5)
De borgere, der angiver, at der ikke er stoffer på afdelingen, kommer fra Region Nordjylland
og Region Midtjylland samt en enkelt fra Region Syddanmark, der fortæller, at der tidligere
under opholdet har været stoffer, men at det har ændret sig. Det er dog ikke alle borgerne fra
de tre regioner, der er enige i dette.
I de tilfælde, hvor borgerne har oplevet et problem med stofmisbrug på afdelingen, fylder det
meget i hverdagen under opholdet. En af borgerne fortæller eksempelvis, hvordan samværet
med de andre indlagte ændrer sig henover måneden. Sidst på måneden, hvor folk måske ikke
har så mange penge, oplevede han, at de kun bankede på døren for at spørge efter cigaretter,
stoffer eller penge. Samtidig kan stofmisbruget skabe uro og utryghed blandt borgerne.
Mange røg hash eller tog hårde stoffer og drak alkohol. Det var lidt svært, når der
var handel frem og tilbage på gangene, og når de havde været ude og kom pisse-
stive tilbage til afdelingen og lavede ballade. De kunne godt være ret ubehagelige,
så det var også lidt utrygt. (Borger 2)
Samtidig med at misbruget er et stort problem, har borgerne svært ved at se, hvordan proble-
met kan afhjælpes. Flere fortæller om indsatser, der skal dæmme op for misbruget – politi-
hunde, visitation mv. – men mener også, at det ikke nytter, i og med at de særlige pladser er
et åbent og frivilligt afsnit
61
Misbruget fylder meget. Der var meget af det – de prøvede alt. To gange om måne-
den kom der politi med hunde. Det blev de nødt til. Nogle gange lukkede de dørene,
men man kan ikke holde folk tilbage, fordi det er et åbent afsnit. De prøver virkelig
at visitere og få folk til at holde op. Ham, jeg var indlagt med, røg hash, men stop-
pede med hårde stoffer. Andre fortsatte og så det lidt som en ferie. Jeg ved ikke,
hvad man kan gøre ved det. De prøvede virkelig at få folk til at stoppe. Hvis de
opdagede det, så fjernede de det. Men det er umuligt, for det er jo åbent. Det er
også umuligt på en lukket afdeling. Jeg har ikke set nogen psykiatriske afdelinger,
hvor der ikke er stoffer. (Borger 1)
Flere peger i interviewene på, at stofmisbruget står i vejen for, at de borgere, der har et mis-
brug, kan få glæde af de indsatser, der tilbydes på de særlige pladser. Både fordi det fylder for
den enkelte og kan spænde ben for misbrugsindsatsen, men også fordi det fylder i relationen
og kan skabe konflikter borgerne imellem og mellem borgere og personale.
7.6 Borgernes oplevede udbytte: et springbræt eller en pause
Det er kun fire af de borgere, som undersøgelsen har inkluderet, der har afsluttet opholdet på
de særlige pladser. For tre af disse borgere har opholdet været at springbræt til en bedre til-
værelse efterfølgende, hvor de fx har oplevet succes med udslusning til botilbud, er bedre
medicineret og har fået varige strategier til mestring af dagligdagen. De særlige pladser har
haft afgørende betydning for, at de nu oplever en positiv forandring af deres livssituation. Bor-
ger 2 fortæller:
Jeg kan takke de særlige pladser for, at jeg nu har det rigtig godt. Det har været det
bedste springbræt for mig. Nu er jeg på bosted og så stabil, at jeg snart skal i egen
lejlighed. Jeg er blevet bedre til at tage mig af mig selv psykisk. Ikke så meget fysisk
– jeg ryger og (…) jeg er heller ikke så god til at tabe mig. Det tog jeg mig heller ikke
af på de særlige pladser. Men det psykiske har hjulpet. Jeg kan bruge de ting, jeg
har lært på mit nuværende bosted. (Borger 2)
Den sidste af de fire borgere har ikke haft gavn af opholdet, fordi han efter eget udsagn var
færdigbehandlet og mener, at de særlige pladser var en ligegyldig mellemstation, inden han fik
en plads på et bosted. Alle fire har oplevet en gradvis udslusning, omend en af dem følte, at
han skulle kæmpe for, at det ikke gik for hurtigt. De lægger meget vægt på, at overgangen fra
de særlige pladser til det sted, hvor de skal bo, skal ske langsomt, så der er tid til at vænne sig
til at stå på egne ben igen, lære et nyt sted og nye mennesker at kende.
For de borgere, der stadig er indlagt, har opholdet på tidspunktet for dataindsamlingen givet
en tiltrængt pause, men de har ikke et klart billede af, hvad der vil ske efterfølgende, når de
udskrives fra de særlige pladser.
Jeg har fået medicin, som jeg har haft brug for, men jeg ved ikke, hvilken retning mit
liv skal gå. Jeg er glad for at være her. Det har reddet min røv. (Borger 5).
Samlet set har borgerne i evalueringen positive erfaringer med opholdet på de særlige pladser,
og alle synes, at det er et godt tilbud trods de udfordringer, der er med fx stofmisbrug. De
62
fremhæver opholdets varighed og relationen til personalet som forudsætninger for de eventu-
elle fremskridt, de gør, mens de er på de særlige pladser. Størstedelen fremhæver endvidere,
at der er kommet bedre styr på deres diagnoser og medicin, og at de bliver bedre til at håndtere
deres psykiske udfordringer og udadreagerende adfærd. Disse positive erfaringer hænger tæt
sammen med hinanden.
7.7 Opsamling
Samlet set har de inddragne borgere positive erfaringer med opholdet på de særlige pladser,
og alle synes, at det er et godt tilbud trods de udfordringer, der er med fx stofmisbrug. De
fremhæver opholdets varighed og relationer til det faste personale som forudsætninger for de-
res udbytte af opholdet på de særlige pladser. Det vigtigste udbytte for borgerne er den grun-
dige udredning af deres psykiske diagnoser samt afprøvning eller justering af medicin. De op-
lever også at have fået redskaber til at selvregulere og undgå konflikter. Borgere med misbrug
har gavn af misbrugsbehandling, men samtidigt opleves tilgængeligheden af stoffer på de sær-
lige pladser som et stort problem, især på de afdelinger, hvor der er ”åbne døre”. For nogle
borgere har opholdet været en vej til mere stabilitet og bedre fremtidsmuligheder, for andre
borgere udgør opholdet en pause fra en kaotisk tilværelse. Borgernes erfaringer og vurderinger
stemmer overens med resultaterne fra interviewundersøgelsen blandt ledere og repræsentan-
ter fra visitationsfora samt spørgeskemaundersøgelsen blandt ansatte. Trods det sparsomme
materiale bidrager borgerperspektivet således til at bestyrke de samlede resultater af evalue-
ringen.
63
8 Konklusioner og anbefalinger
Dette kapitel er opdelt, så vi først introducerer evalueringens overordnede konklusioner og
fremadrettede pejlemærker for de særlige pladser. Dernæst følger afsnit, der uddyber konklu-
sionerne og diskuterer de mulighedsrum samt konkrete anbefalinger, disse giver anledning til
i forhold til:
▪ brugen af de særlige pladser og herunder kapacitetsudnyttelse, fordeling af udgifter,
typer af borgerforløb og sammenhæng til øvrige tilbud
▪ de særlige pladsers rammevilkår og herunder sammenhængene mellem finansierings-
model, målgruppebeskrivelse, adgangsveje og vilkår for borgernes ophold
▪ oplevede resultater og konturerne for det videre arbejde med at udvikle organiseringen
og indholdet af de særlige pladser.
8.1 Overordnede konklusioner og fremadrettede pejlemærker
Det kan for det første konkluderes, at de særlige pladser anvendes for lidt, samt at der fortsat
anvendes væsentlige ressourcer til at finansiere pladser, der står tomme. For det andet kan
det konkluderes, at den manglende anvendelse i høj grad hænger sammen med, at de særlige
pladser er født med svære rammevilkår – forstået som kombinationen af valgt styringsmodel,
målgruppe, visitations- og succeskriterier. Rammevilkårene udgør stadig en væsentlig udfor-
dring for at realisere det fulde potentiale af de faglige og økonomiske ressourcer, der er samlet
omkring pladserne. For det tredje kan det konkluderes, at de særlige pladser på det faglige
plan fremstår som et relevant og virksomt tilbud for en stor andel af de involverede fagpersoner,
såvel de borgere og pårørende, der har deltaget i evalueringen.
De to overordnede pejlemærker for de særlige pladsers fremtid handler derfor om, at:
▪ der er behov – og muligheder – for at justere rammevilkårene for de særlige pladser
fremadrettet
▪ der er grundlag – og muligheder – for at udvikle og konsolidere den på mange måder
lovende faglige organisering og den helhedsorienterede indsats, der er under udvikling
i regi af de særlige pladser.
8.2 Konklusioner vedrørende brugen af de særlige pladser
Fra og med 3. kvartal 2019 har regionerne haft oprettet 135 særlige pladser og de sidste 15
pladser i Region Hovedstaden planlægges åbnet i maj 2021, hvormed de særlige pladser vil
være etableret som aftalt i økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner for 2018 (11,12).
I alt 235 unikke borgere har i perioden 2018-2020 haft ophold på de særlige pladser, og de har
til sammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det er langt overvejende mænd (86 %), som
har haft ophold på de særlige pladser, og gennemsnitsalderen for borgerne på de særlige
pladser er cirka 35 år (spredningen er 18 til 62 år) .46 % af borgerne har haft en behandlings-
dom.
64
Hovedparten af borgerne indstilles fra kommunerne, og i 2020 kom 82 % af anmodningerne
fra kommunerne og 18 % fra regionerne. Borgere indstillet af visitationsformum til ophold på
de særlige pladser kommer primært fra botilbud/botilbudslignende tilbud eller psykiatrisk afde-
ling. I 2020 kom 43 % af borgerne fra botilbud/botilbudslignende tilbud og 35 % fra psykiatrisk
afdeling. Resten af borgerne kom enten fra eget hjem (10 %) eller tilhørte kategorien ”andre
borgere”, som fx inkluderer hjemløse (12 %). Samme mønster ses for årene 2018 og 2019,
hvor henholdsvis 76 % og 74 % af borgerne kom fra enten psykiatrisk afdeling eller botilbud/bo-
tilbudslignende tilbud.
18 borgere af de 264 borgere, som samlet i perioden 2018 til 2020 blev indstillet af visitations-
forum, startede ikke et ophold. Opgjort på halvårsbasis svarer det til, at mellem 88-97 % af de
indstillede borgere påbegynder et ophold, hvilket er en høj andel, når der tages hensyn til mål-
gruppens kompleksitet, og at der er tale om et frivilligt ophold, hvor borgeren kan trække sit
samtykke.
Lige under halvdelen (45 %) af de borgere, der inden udgangen af 2020 har afsluttet et ophold
på de særlige pladser, er efterfølgende flyttet ind på et botilbud/botilbudslignende tilbud. De
resterende borgere er blevet afsluttet til psykiatrisk afdeling (23 %), eget hjem (14 %) eller på
anden måde (18 %). Uden at kende til sammenhængen i de enkelte borgerforløb ses, at an-
delen af borgere på botilbud før og efter ophold på de særlige pladser er næsten lige stor (43 %
før versus 45 % efter), mens en lavere andel kommer ”tilbage” på psykiatrisk afdeling efter
ophold (35 % versus 23 %). En lidt højere andel af borgere kommer efter ophold ud i eget hjem
(10 % før versus 14 % efter) eller tilhører kategorien ”andre borgere” end før opholdet (12 %
før versus 18 % efter).
Mange af forløbene på de særlige pladser varer over et år, og blandt borgere indlagt i 2019 er
det fx 47 %, der har haft et ophold, som varer længere end et år. Grundet de lange opholdstider
er der mange af borgerne, som blev indlagt i 2018 og 2019, der stadig befinder sig på de
særlige pladser. Det er derfor endnu ikke muligt at lave en endelig opgørelse af den gennem-
snitlige varighed af opholdene på de særlige pladser for borgere indlagt i 2018 og 2019, men
det fremstår entydigt, at den er væsentligt længere end de 6-9 måneder, der formelt set er lagt
op til i de gældende aftaler for de særlige pladser.
Gennemsnittet af varigheden af ophold på de særlige pladser dækker over en stor variation i
opholdstiden for den enkelte borgere. Over tid har godt 1/3 af borgerne indlagt på de særlige
pladser haft ophold, der er kortere end 6 måneder. Godt 20 % af opholdene i 2020 har haft en
varighed på under 3 måneder, hvormed det alt andet lige må antages, at det er begrænset,
hvor store muligheder der er for at skabe progression hos disse.
De særlige pladser har generelt – trods en stigning i belægningsprocenten over tid – været
udfordret af lave belægningsprocenter og dermed dårlig kapacitetsudnyttelse. I 4. kvartal 2020
har regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syddanmark haft belægningsprocenter på mellem
80-90 %, hvilket nærmer sig fuld belægning16 (En belægningsprocent på 90 %, betragtes som
fuld belægning (15). Heroverfor har Region Nordjylland og Region Midtjylland i 4. kvartal 2020
haft belægningsprocenter på hhv. 38 % og 63 %.
Manglende kapacitetsudnyttelse udgør således stadig en udfordring til trods for de justeringer,
der undervejs er lavet i forhold til visitationskriterier, mulighed for henvisning via behandlings-
psykiatrien og senest ommærkning af pladser – omend sidstnævnte mulighed endnu ikke er
16
De relativt høje belægningsprocenter i Region Hovedstaden og Region Sjælland skal tolkes med forbehold for, at de pt. har
15 og 7 pladser færre end forudsat som følge af manglende oprettelse af de sidste pladser/midlertidig lukning af pladser.
65
slået fuldt igennem. Den lave kapacitetsudnyttelse betyder, at en betragtelig andel af kommu-
nernes udgifter til de særlige pladser har været relateret til ubenyttede pladser, jf. Tabel 8.1
nedenfor.
Tabel 8.1 Fordelingen af kommunale udgifter til de særlige pladser 2018-2020
Samlet udgift, mio. kr. Betaling for ubrugte
pladser, mio. kr.
%-andel af betaling for
ubrugte pladser
2018 73,7 40,5 55 %
2019 184,3 73,7 40 %
2020 174,0 50,5 29 %
I alt mio. kr. 432,0 164,7 38 %
Kilde: Udarbejdet af VIVE på baggrund af data fra de fem regioner og dertilhørende kommuner.
Tabel 8.1 viser, at kommunerne i alt har betalt 164,7 mio. kr. for ubrugte pladser i løbet af de
første 3 år siden etableringen af de særlige pladser. Det fremgår, at andelen af ’tomgangsbe-
taling’ over tid er faldet fra 55 % i 2018 til 29 % i 2020, men også at kommunerne i 2020 fortsat
betalte 50,5 mio. kr. i ’tomgangstakst’ til de særlige pladser.
Ved fuld belægning koster et ophold på de særlige pladser årligt borgerens hjemkommune ca.
1,5 mio. kr., men på grund af den lave belægningsprocent har den reelle pris været højere for
kommunerne. De 235 borgere, som har haft ophold på de særlige pladser i perioden 2018 til
2020, har tilsammen haft 249 forløb på de særlige pladser. Det svarer til, at kommunerne i
gennemsnit pr. borgerforløb har haft en udgift på ca. 1,7 mio. kr., hvortil der kommer evt. ud-
gifter til botilbud o.l., der har været reserveret til borgeren under opholdet. Det skal i den sam-
menhæng pointeres, at evt. positive konsekvenser og kommunale besparelser ikke er inklude-
ret i ovenstående opgørelser.
Uagtet dette forbehold står det klart, at de særlige pladser set i relation til det enkelte borger-
forløb udgør et omkostningstungt tilbud, som alt andet lige vil være en af de sidste muligheder,
kommunerne vil tage i anvendelse, når det har vist sig, at øvrige og mindre omkostningstunge
indsatser ikke slår til. Det står også klart, at den betydelige investering i bl.a. medarbejderres-
sourcer, de særlige pladser repræsenterer, hidtil langt fra er udnyttet optimalt, hvorfor driften
af de særlige pladser har repræsenteret et langt større ressourcespild, end det normalt accep-
teres i sundhedsvæsenet.
Næste afsnit belyser årsagerne til den manglende kapacitetsudnyttelse samt de justeringer af
de særlige pladsers rammevilkår, disse giver anledning til at anbefale.
8.3 Konklusioner og anbefalinger vedrørende de særlige pladsers
rammevilkår
8.3.1 Svært at finde borgere, der samlet set lever op til kriterierne for ophold på
de særlige pladser
Den manglende udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser kan i høj grad forklares med,
at der er en indbygget uoverensstemmelse mellem de særlige pladsers formål og målgruppe-
beskrivelse sammenholdt med de formulerede krav, der er om, at borgerne skal være habile,
motiverede og give informeret samtykke til et længerevarende og recovery-orienteret behand-
lingsophold.
66
Udfordringen består i, at målgruppen for de særlige pladser er defineret med så høj en grad af
kompleksitet, at langt størstedelen af de borgere, der lever op til de opstillede visitationskriterier
(svær psykisk sygdom, udadreagerende, uforudsigelig og potentielt farlig adfærd), mangler
sygdomserkendelse og/eller kognitive forudsætninger og/eller motivation til at indvillige i op-
holdet.
Målgruppebeskrivelsen er ydermere formuleret på en måde, hvor en stor andel af de mest
udfordrende og potentielt farlige borgere på de kommunale bosteder, med fx autisme, hjerne-
skade og kognitive funktionsnedsættelser mv., ikke kan indstilles til ophold på de særlige plad-
ser. Dette fremstår fagligt velbegrundet i forhold til de målsætninger om recovery og progres-
sion, der er opstillet for de særlige pladser. Men afgrænsningen fremstår fortsat som en stor
kilde til frustration blandt de kommunale interviewdeltagere, der oplever et stort behov for at
styrke indsatsen og samarbejdet om disse borgere.
De ovenstående konklusioner falder sammen med de indsigelser, der undervejs har været
fremført omkring rammevilkårene for udmøntningen af de særlige pladser. Vanskelighederne
med at udnytte kapaciteten på de særlige pladser fremstår for mange deltagere i evalueringen
også som en bekræftelse af, at der under de nuværende rammevilkår kun vil være muligt for
kommunerne at udnytte ca. 75 af de særlige pladser på landsplan.
8.3.2 Tiltag, der er gennemført for bedre udnyttelse af de særlige pladser
De udfordringer, der har vist sig i forhold til de særlige pladsers rammevilkår, er undervejs søgt
adresseret ved at lempe de særlige pladsers visitationskriterier, ved at give mulighed for at
indstilling også kan ske via behandlingspsykiatrien, og siden efteråret 2020 har der endvidere
været mulighed for at ommærke op til 25 % af de særlige pladser til almen psykiatriske pladser.
Det kan i den forbindelse konkluderes, at lempelsen af farlighedskriteriet i et vist omfang
afspejlede den praksis, der allerede var etableret i de enkelte visitationsfora, hvorfor de fleste
også har oplevet denne lempelse som et skridt i den rigtige retning. Det fremgår til gengæld
også, at lempelsen ikke ændrer de grundlæggende udfordringer med at sikre motivation og
samtykke blandt borgerne i målgruppen, hvorfor den i praksis har haft meget lille betydning for
antallet af kommunale indstillinger af borgere til de særlige pladser.
Muligheden for henvisning via behandlingspsykiatrien fremstår som en justering, der også
i praksis har mulighed for at bedre kapacitetsudnyttelsen af de særlige pladser. Argumentet er,
at behandlingspsykiatrien ofte har borgere, som er færdigbehandlede, men som stadig er ud-
adreagerende, misbrugende og svære at rumme for kommunerne, hvormed der er stor risiko
for fejlslagne indsatser i kommunen og dermed risiko for gentagne indlæggelser. Retspsyki-
atrien fremstår på samme måde som en potentiel kilde til at finde borgere i målgruppen for de
særlige pladser fremadrettet. De praktiske erfaringer fra de tre regioner, der indtil videre har
indstillet borgere fra behandlingspsykiatrien, er også, at der findes relevante borgere at ind-
stille, men med følgende forbehold:
▪ Det kræver en informationsindsats over for behandlingspsykiatrien. Dels i forhold til at
borgerne og selve indstillingen skal leve op til kriterierne for de særlige pladser, dels i
forhold til at sikre en dialog og forventningsafstemning med borgerens hjemkommune,
inden indstillingen sendes til visitationsforum.
▪ Indstillinger via behandlingspsykiatrien udgør – i en kommunal optik – en stor risiko for
utilsigtet opgaveglidning, hvor kommunerne ender med at finansiere specialiseret ud-
redning og behandling, der hører hjemme i den regionale psykiatri.
67
Muligheden for at ommærke pladser er ny, men fremstår som en relativt enkel vej til at udnytte
ledig kapacitet på de særlige pladser, eftersom der i almen psykiatrien er en stor efterspørgsel
efter sengepladser. Med det afsæt er der tre regioner, der i 2020 har ommærket tilsammen 15
af de særlige pladser. Det fremgår dog som opmærksomhedspunkter, at de borgere, der pla-
ceres på ommærkede pladser, bør være egnede til at være på de særlige pladser, og herunder,
ikke have en adfærd, der gør de øvrige borgere utrygge. På samme måde rejses et opmærk-
somhedspunkt – fx i Region Nordjylland – om, at der er en nedre grænse for, hvor få særlige
pladser, der kan være på et afsnit, hvis det samtidigt skal være muligt at opretholde et tvær-
fagligt miljø og et udbud af behandlings- og aktivitetstilbud, der lever op til loven om de særlige
pladser.
8.3.3 VIVEs anbefalinger vedrørende de særlige pladsers rammevilkår og
kapacitetsudnyttelse
En enklere finansieringsmodel: Finansieringsmodellen for de særlige pladser har i høj grad-
bidraget til en i forvejen fastlåst diskussion om placering af ansvar for behandling og finansie-
ring mellem kommuner og regioner, som i sidste ende har de sårbare borgere som tabere. Det
fremstår som en helt central anbefaling, at der fremadrettet bør etableres en enklere model for
finansieringen af de særlige pladser. Et vigtigt fokus punkt er her, at fordelingen af udgifterne
til de særlige pladser i højere grad afspejler, at målgruppen for de særlige pladser – i forhold
til deres behov for udredning, behandling og støtte i hverdagen – befinder sig kontinuerligt i en
gråzone mellem regioner og kommuner.
Fortsat udvikling af snitfladen mellem de særlige pladser og den almene psykiatri: Det
fremstår relevant at arbejde videre med de spor, der er lagt i forhold til hhv. henvisninger fra
den regionale psykiatri og/eller ommærkning af pladser, da disse fremstår som virkningsfulde
tiltag til at sikre en bedre udnyttelse af kapaciteten på de særlige pladser fremadrettet. Hvis det
besluttes at arbejde videre med dette, vil det samtidig være vigtigt at etablere et udviklingsar-
bejde, som understøtter, at de borgere, der henvises via psykiatrien, lever op til kriterierne for
ophold på de særlige pladser. Alternativt kan der være behov for at justere i organisering og
indhold af behandling på de særlige pladser, så disse passer til de borgere, der indskrives på
pladserne.
Justering af kapaciteten: Det kan også overvejes at lave en mere generel justering i antallet
af særlige pladser, såfremt det besluttes at holde fast i de eksisterende rammevilkår. Ifølge
deltagerne i evalueringen vil behovet i en sådan model kunne dækkes via 75 pladser frem for
de nuværende 150. Hvis en sådan løsning besluttes, vil det samtidig være aktuelt at genover-
veje de særlige pladsers geografiske placering og størrelse, så det undgås at operere med
afsnit, der er for små til at være økonomisk og fagligt bæredygtige. 10-12 pladser på et afsnit
fremstår i den forbindelse som et tentativt bud på en nedre grænse for antallet af pladser på et
afsnit, jf. de regionale deltagere i evalueringen.
Justering af visitationskriterier og målgruppe: En mulighed, som også nævnes af mange
fagpersoner i forlængelse af deres vurdering af, hvilke borgere der bedst profiterer af opholdet
på de særlige pladser, handler om at lempe yderligere på visitationskriterierne. Argumentet er,
at det ud fra et forebyggende perspektiv kan være relevant at målrette de særlige pladser til
den lidt lettere gruppe af yngre borgere, der endnu ikke er kommet så langt i deres sygdoms-
forløb og misbrug, hvorfor der vil være bedre mulighed for at opnå den forventede progression
og evt. på kortere tid. En sådan ændring fremstår på den ene side som et relevant bud på en
68
vej til både at forbedre udnyttelsen og udbyttet af de særlige pladser. På den anden side er det
VIVEs vurdering, at det vil være vigtigt at overveje:
▪ om det er i overensstemmelse med formålet for de særlige pladser, samt hvem og hvad
der i givet fald skal træde til og hjælpe de mest komplekse og udadreagerende borgere
▪ om der i forvejen findes relevante og mindre omkostningstunge tilbud til de foreslåede
borgere.
8.4 VIVEs konklusioner og anbefalinger vedrørende oplevede
resultater samt de særlige pladsers organisering og indhold
Samarbejdet om borgerforløb og den borgerrettede indsats på de særlige pladser har været
en stor udviklingsopgave, hvor der undervejs har været udfordringer og fortsat er mange for-
hold at videreudvikle på. Det borgerrettede samarbejde og de resultater, der forbindes med
indsatsen på de særlige pladser, vurderes til gengæld generelt set positivt af de fagpersoner,
borgere og pårørende, der har deltaget i evalueringen.
De oplevede resultater på borgerniveau, samt perspektiverne på det faglige samarbejde om
borgerforløb på de særlige pladser, udgør derved i et vist omfang en positiv modfortælling til
de udfordringer, der er gennemgået i de foregående afsnit.
8.4.1 Det forløbsorienterede samarbejde fremstår positivt, når relevante borgere
indstilles og gennemfører ophold
De samarbejdsmodeller, der formelt og i praksis er etableret omkring de særlige pladser, følger
intentionerne for det forløbsorienterede samarbejde om borgerforløb. Samarbejdet i og om-
kring visitationsforum fremstår generelt set velfungerende, og selvom det er ressourcekræ-
vende, fremstår de tilhørende redskaber (indstillingsskemaer og den samlede plan) relevante
og virksomme i forhold til fx målsætning og opfølgning på borgernes progression.
Med afsæt i interviews og spørgeskema kan det videre konkluderes, at:
▪ kommunerne i dag laver gode og grundige indstillinger, der med enkelte undtagelser
giver et godt grundlag for de beslutninger, der træffes i visitationsforum.
▪ samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved en grundig og ligeværdig dialog, hvor
forskellige perspektiver og fagligheder kommer konstruktivt i spil.
▪ der over tid er udviklet gode rutiner og fælles forståelse for tolkning af visitationskriterier
og faglig konsensus om de afgørelser, der træffes.
▪ samarbejdet i visitationsforum er kendetegnet ved et fleksibelt samarbejde, hvor par-
terne hjælper hinanden med sparring, vejledning og konkrete oplysninger i forhold til at
få lavet indstillinger o.l. korrekt, ligesom der er mulighed for stor fleksibilitet i samarbej-
det om borgere, der skal afsluttes fra de særlige pladser.
▪ samarbejdet om udslusning udgør en væsentlig udfordring, fordi det i en del tilfælde er
svært at finde tilbud, der kan rumme de ofte stadig komplekse borgere efter opholdet
på de særlige pladser.
69
8.4.2 De særlige pladser vurderes generelt set som et relevant og virksomt tilbud
Det fremgår på tværs af borgerundersøgelsen, interview med de fagpersoner, der har erfaring
fra det borgerrettede samarbejde, og respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen, at de
særlige pladser vurderes positive i forhold til den oplevede relevans, såvel som borgernes ud-
bytte af opholdet. Det er således en udbredt vurdering, at de særlige pladser udgør et relevant
og virksomt tilbud for de borgere, der gennemfører opholdet.
De positive vurderinger af de særlige pladsers relevans hænger for manges vedkommende
sammen med, at der mangler helhedsorienterede tilbud, der er i stand til at rumme målgruppen
for de særlige pladser. Vurderingen er i den forbindelse også, at de særlige pladser generelt
set lykkes med at tilbyde en helhedsorienteret tilgang til behandling af borgernes samlede ud-
fordringer. Endvidere gives en del eksempler på, hvordan personalet på de særlige pladser har
haft mulighed for at understøtte en glidende og fleksibel overgang til fx kommunalt botilbud
efter endt forløb. Dels ved at borgerne i en periode bevarer tilknytningen til de særlige pladser,
dels ved at personalet står til rådighed med sparring, vejledning og i flere tilfælde fysiske besøg
på borgerens nye tilbud.
I forhold til det oplevede udbytte under opholdet er den generelle oplevelse, at de særlige
pladser – ikke mindst borgergruppens kompleksitet taget i betragtning – har succes med at
sikre progression på de opstillede succeskriterier. Det er særligt evnen til at stabilisere psykiske
lidelser, reducere udadreagerende adfærd og farlighed under opholdet og behov for at an-
vende tvang, der vurderes positivt. Heroverfor vurderes udbyttet i forhold til borgernes mis-
brugsproblemer og evne til at mestre hverdagen lidt lavere. Det fremgår også, at de regionale
fagpersoner generelt set vurderer borgernes udbytte højere end fagpersoner fra kommuner og
Kriminalforsorgen.
Det oplevede udbytte efter opholdet – som bl.a. hænger tæt sammen med, om det lykkes at
skabe en god overgang til et tilbud, der kan rumme borgeren – vurderes generelt set lavere
end udbyttet under opholdet. Andelen af positive og negative oplevelser af udbyttet er således
cirka ligeligt fordelt, når det gælder borgernes funktionsniveau, stabilisering af psykiske lidelser
og reduktion af farlighed, mens udbyttet i forhold til borgernes misbrug og evne til at mestre
hverdagen generelt set vurderes mindre positivt.
Det oplevede udbytte efter opholdet på de særlige pladser skal tolkes med forbehold, fordi
erfaringsgrundlaget endnu er begrænset af, at det endnu er relativt få borgere, der har gen-
nemført ophold og haft et længerevarende efterforløb. Det er også generelt svært for evalue-
ringens fagpersoner at vurdere udbyttet, fordi de fagpersoner, der er involveret under opholdet,
ofte ikke er de samme, som følger borgeren efterfølgende. Endvidere har mange af respon-
denterne kun erfaring fra et eller to borgerforløb.
8.4.3 De særlige pladsers organisering
Der er afdækket regional variation i det oplevede udbytte, således at de særlige pladser i regi-
onerne Midtjylland og Nordjylland vurderes mere positivt end de øvrige tre regioner, både hvad
angår udbytte før og efter opholdet. Dette forhold gælder på tværs af evalueringens datakilder.
Forklaringen på den mere positive vurdering i regionerne Midtjylland og Nordjylland ser i høj
grad ud til at hænge sammen med en positiv vurdering af de særlige pladsers evne til at hånd-
tere misbrug på og omkring de særlige pladser, samt i hvilken grad det lykkes at finde relevante
kommunale tilbud efter endt ophold.
Dette fremstår interessant, fordi Region Midtjylland og Region Nordjylland i udgangspunktet
har haft en lukket ramme med fx låste yderdøre, og en tilgang, der fra starten har orienteret sig
70
mere i retning af en helhedsorienteret psykiatrisk afdeling end i retning af et kommunalt botil-
bud, sammenlignet med de øvrige tre regioner. I regionerne Hovedstaden, Sjælland og Syd-
danmark er der samtidig afdækket en interesse og en begyndende bevægelse væk fra den
åbne botilbudstilgang i retning af en ramme, der i højere grad minder om de løsninger, der er
etableret i Region Midtjylland og Region Nordjylland.
Det oplevede udviklingsbehov tager for det første afsæt i de udfordringer, der har været med
misbrug på og omkring de særlige pladser, og en erkendelse af, at mange af borgerne på de
særlige pladser er så dårligt fungerende, at de har svært ved at fungere i en åben ramme og
et miljø med mange ligesindede, der døjer med svær psykisk sygdom og misbrug. For det
andet er der et vigtigt hensyn at tage i forhold til de ansattes trivsel, sikkerhed og arbejdsmiljø,
hvor særligt episoder med misbrug, udadreagerende adfærd og konflikter med og imellem bor-
gere nævnes som kilde til arbejdsskader, sygemeldinger og opsigelser. For det tredje fremstår
der for mange også et behov for at forholde sig mere kritisk til de indstillede borgeres motivation
(især i relation til deres stofmisbrug) for opholdet, samt behov for at anvende de hidtidige erfa-
ringer vedrørende, hvilke borgere der profiterer af opholdet til fx at sortere borgere med dys-
sociale personlighedsforstyrrelser fra fremadrettet.
8.4.4 VIVEs anbefalinger til fortsat udvikling af de særlige pladsers organisering
Tværgående videndeling og erfaringsudveksling: I løbet af de første 3 år er der i de enkelte
regioner skabt mange individuelle erfaringer og læring om organisering og indhold af de sær-
lige pladser. I lyset af den variation, der er afdækket på tværs af regioner, anbefales, at der
fremadrettet sættes fokus på tværgående viden- og erfaringsudveksling som afsæt for det vi-
dere arbejde med at udvikle organiseringen og indholdet af de særlige pladser. Eksempler på
områder, der vil være relevante, at drøfte er:
▪ behandlingen og det tværfaglige samarbejde internt på de særlige pladser og herunder,
hvordan arbejdet med misbrugsbehandling og hverdagsmestring kan styrkes
▪ snitflader og samarbejde mellem de særlige pladser og de øvrige dele af den regionale
psykiatri
▪ den fortsatte udvikling af de tværsektorielle samarbejdsrelationer omkring borgernes forløb
på de særlige pladser og herunder særligt, hvordan udslusning bedst muligt kan gribes an.
Etablering af tilbud, der kan rumme de mest komplekse borgere: Udfordringerne med ud-
slusning fra de særlige pladser illustrerer et behov for socialpsykiatriske og/eller almenpsykia-
triske tilbud, der kan rumme de mest komplekse borgere med samtidigt misbrug og svær psy-
kisk sygdom. Der er enkelte kommuner, som allerede har/er i gang med at etablere sådanne
tilbud, og der findes enkelte regionale tilbud til målgruppen. VIVE anbefaler, at udvikling af
kapaciteten og samarbejdet om disse typer af tilbud opprioriteres fremadrettet og med fokus
på at styrke samspillet mellem socialpsykiatrien og almen psykiatrien. Det kan fx ske i regi af
den kommende 10-årsplan for psykiatrien, og det vil være et element, der kan øge bæredyg-
tigheden af den investering, der er gjort i de særlige pladser.
Mere solid viden om effekter og omkostninger: Evalueringen viser, at især i kommunerne
er der en vis frustration over den manglende viden om de langsigtede effekter af indsatsen på
de særlige pladser. Herunder også en bekymring for, om der kun opnås små og kortvarige
forbedringer for de borgere, der gennemgår et fuldt forløb. På baggrund heraf, og som følge af
et generelt ønske om at få bedre viden om resultater, effekter og omkostninger af sociale ind-
satser, anbefales det, at der fremadrettet er fokus på at få etableret mere viden om de kortsig-
tede og langsigtede effekter og omkostninger af de særlige pladser.
71
Litteratur
(1) Sundhedsministeren. Lovforslag nr. L 207 om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling). 2017; Available at:
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L207/som_fremsat.htm.
(2) Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Delaftale om udmøntning
af satspuljeaftalen 2017-2020: Handlingsplan for forebyggelse af vold på botilbud. 2016;
Available at: https://www.ft.dk/sam-
ling/20161/lovforslag/L207/spm/25/svar/1406876/1757047.pdf. Accessed: Marts 2021.
(3) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr. 1596 om kommuners betaling til regi-
oner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling. 2017; Available at: https://www.retsinfor-
mation.dk/eli/lta/2017/1596. Accessed: Marts 2021.
(4) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr. 1261 om kommuners betaling til regi-
oner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling. 2020; Available at: https://www.retsinfor-
mation.dk/eli/lta/2020/1261. Accessed: Marts 2021.
(5) Sundhedsministeren. Lovforslag nr. L 134 om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v. (Præcisering af målgruppen for de særlige pladser på psykiatrisk afde-
ling, indstillingsret for regionsrådet og justering af visitationskriterierne for de særlige
pladser på psykiatrisk afdeling). 2018; Available at: https://www.ft.dk/sam-
ling/20181/lovforslag/l134/index.htm.
(6) Regeringen og Danske Regioner. Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om ud-
møntning af 600 mio. kr. til en styrket psykiatri. 15/5 2020. Available at:
https://sum.dk/Media/2/6/Aftaletekst%20om%20udm%C3%B8ntningen%20af%20ram-
men%20p%C3%A5%20600%20mio.%20kr.%20%C3%A5rligt.pdf. Accessed: Marts,
2021.
7) Buch, M. S., Højgaard, B. & Jonsen, E. H. (2021). Evaluering af de særlige pladser I psyki-
atrien – bilagsrapport. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter
for Velfærd.
8) Danske Regioner. Notat. Monitorering af nye særlige pladser i psykiatrien. 25/1 2019.
(9) Danske Regioner. Notat: Monitorering af nye særlige pladser i psykiatrien. 10/01 2020.
(10) Danske Regioner. Notat om monitorering af nye særlige pladser i psykiatrien. 19/3 2021.
(11) Regeringen og Danske Regioner. Aftale om regionernes økonomi for 2018. 6/6 2017;
Available at: https://www.regeringen.dk/media/3496/aftale-om-regionernes-oekonomi-for-
2018.pdf. Accessed: Marts 2021.
(12) Regeringen og KL. Aftale om kommunernes økonomi for 2018. juni/2017; Available
at: https://www.kl.dk/media/7538/oekonomiaftale-for-2018.pdf. Accessed: Marts 2021.
(13) Regeringen og Danske Regioner. Aftale om regionernes økonomi for 2021. 29/5 2020;
Available at: https://fm.dk/media/18035/aftale-om-regionernes-oekonomi-for-2021.pdf.
Accessed: Marts 2021.
72
(14) Regeringen og KL. Aftale om kommunernes økonomi for 2021. 29/5 2020; Available at:
https://fm.dk/media/18036/aftale-om-kommunernes-oekonomi-for-2021.pdf. Accessed:
April 2021
(15) Sundheds- og Ældreministeriet. Notat om model for bedre udnyttelse af særlige pladser i
psykiatrien. 30/4 2020. Available at: https://sum.dk/Media/F/A/Model-for-bedre-ud-
nyttelse-af-saerlige-pladser-i-psykiatrien.pdf. Accessed: April 2021.
(16) Sundhedsministeren. Lovforslag nr. L 207 om ændring af lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien (Oprettelse af særlige pladser på psykiatrisk afdeling). 2020; Available at:
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l207/index.htm. Accessed: April 2021.
(17) Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse nr. 1596 om kommuners betaling til re-
gioner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling. 2017; Available at:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1596. Accessed: April 2021
(18) Lemvigh, K., Kristensen, J. K. & Ruge, M. (2019). Udgifter, brugere og enhedsudgifter på
det specialiserede voksenområde. En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-
2018. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd.
(19) Altinget. Kommunalchefer: Vi spilder millioner på de særlige pladser i psykiatrien. Availa-
ble at: https://www.altinget.dk/social/artikel/socialchefer-vi-spilder-millioner-paa-saerlige-
pladser-i-psykiatrien-uden-effekt. Accessed: April 2021.
73
Bilag 1 Evalueringens design og gennemførelse
Dette bilag beskriver evalueringens datagrundlag, og hvordan evalueringen er gennemført.
Evalueringens temaer
Evalueringen dækker fire overordnede temaer:
1. Kapacitetsudnyttelse, økonomi og patientkarakteristika og herunder regioner og kom-
muners perspektiver på:
o hvordan kapacitetsudnyttelsen kan optimeres fremadrettet
o hvordan de særlige pladser kan finansieres fremadrettet
2. Organisering, snitflader og fremadrettet læring i relation til:
o organisering, målgrupper og rammer omkring opholdet
o det tværgående samarbejde før, under og ved afslutning af opholdet
3. Oplevet relevans og resultater, herunder i hvilket omfang ophold på de særlige pladser
bidrager til:
o forbedring af borgerens tilstand og mestring af hverdagen
o forebyggelse af vold og trusler
o forebyggelse af anvendelse af tvang
4. Borgere og pårørendes perspektiver på de særlige pladser og herunder og oplevede
udbytte i relation til:
o borgerens tilstand og evne til at mestre hverdagen
o forebyggelse af vold og trusler
o forebyggelse af anvendelse af tvang.
Evalueringens hovedopgaver og deres respektive bidrag til at belyse ovennævnte temaer gen-
nemgås i de følgende afsnit sammen med de metodiske overvejelser omkring det indsamlede
datagrundlag.
Evalueringens hovedopgaver og datagrundlag
Udmøntning og kapacitetsudnyttelse
Kapacitetsudnyttelsen og fordelingen af udgifter relateret til de særlige pladser er belyst med
afsæt i monitorerings- og økonomidata, som er indsamlet på kommunalt og regionalt niveau af
henholdsvis KL og Danske Regioner. Via skriftligt materiale og interviews (uddybes nedenfor)
er desuden søgt perspektiver på, hvordan kapacitetsudnyttelsen og finansieringen af de sær-
lige pladser kan optimeres fremadrettet.
Karakteristik af borgerne på de særlige pladser
De borgere, som har haft ophold på de særlige psykiatripladser, er beskrevet med hensyn til
køn, alder og gennemsnitlig opholdstid, herunder om der er sket ændringer over tid. Opgørel-
serne er baseret på data leveret af de enkelte regioner og formålet er få indblik i, hvordan
74
borgerne fordeler sig, og at undersøge evt. variation på tværs af regioner17. For at øge forstå-
elsen for borgerne på de særlige pladser har interviewene med ledere og fagpersoner også
undersøgt, hvilke borgere som får ophold på de særlige pladser, hvilke borgere der afvises af
visitationsforum, samt evt. læring om hvilke typer af borgere der hhv. egner sig/ikke egner sig
til et ophold på de særlige pladser.
Interviewundersøgelse blandt ledere og fagpersoner
Interviewundersøgelsen blandt ledere og medarbejdere i kommuner og regioner afdækker er-
faringer og fremadrettede perspektiver på de særlige pladser. Med afsæt i interviewene beskri-
ves etableringen og organiseringen af de særlige pladser, hvordan det styringsmæssige setup
har fungeret samt deltagernes erfaringer med målgruppen og det oplevede udbytte af plad-
serne.
I hver region er der gennemført nedenstående interview:
▪ Et gruppeinterview med en repræsentant fra de særlige pladsers sekretariat og en re-
præsentant fra KKR- (kommunekontaktrådet)sekretariatet
▪ Et gruppeinterview med repræsentanter i visitationsforummet (fx den socialfaglige kon-
sulent udpeget af kommunerne, speciallægen i psykiatri og den faste repræsentant fra
de særlige pladser)
▪ Et individuelt interview med en repræsentant for psykiatridirektionen i regionen
▪ Et gruppeinterview med repræsentanter på direktørniveau fra to til tre udvalgte kommu-
ner i regionen
▪ Et gruppeinterview med ledere og nøglepersoner i regionen (ledelsen af de særlige
pladser, deltagere fra kvalitetsorganisationen etc.)
▪ Et gruppeinterview med ledere og medarbejdere fra udvalgte kommuner (fx socialchef,
myndighedschef og sagsbehandlere med særlig erfaring fra udviklingsforum og kon-
krete borgerforløb)
▪ To individuelle interview med ledere fra kommuner, der ikke har haft borgere på de
særlige psykiatripladser.
Interviewundersøgelsen består med afsæt i ovenstående af 40 interviews med i alt 80 delta-
gere, fordelt på 27 regionalt ansatte, 5 ansatte fra Kriminalforsorgen og 48 kommunalt ansatte.
Interviewene har varet mellem 30 min og 1½ time afhængig af antallet af deltagere, og hvilke
temaer der er drøftet. Alle interview er afholdt virtuelt eller via telefon, og det er tovholderne fra
hver region, der i dialog med VIVE har identificeret relevante interviewpersoner og planlagt
interviewene.
Interviewene har fulgt en semistruktureret interviewguide, som har taget afsæt i nedenstående
temaer:
▪ Etablering og brug af de særlige pladser: Hvordan samarbejdet var organiseret,
hvilke strategiske overvejelser man gjorde sig, og hvordan kommunerne var involveret
og informeret om tilbuddet.
17
Denne del af evalueringen skulle have været baseret på registerdata og inkludere oplysninger om borgernes diagnoser,
behandlingshistorik, uddannelsesniveau, arbejdsmarkedstilknytning og lovovertrædelser. De nævnte data skulle anvendes til
at vurdere, om borgerne på de særlige pladser matcher den tænkte målgruppe, samt til at vurdere evt. forskelle på tværs af
regioner. På grund af forlænget sagsbehandlingstid har det imidlertid ikke været muligt at inkludere de relevante data fra
Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen inden for den tidsramme, der er afsat til evalueringen.
75
▪ Intern organisering: herunder styrker, svagheder og læring i forhold til valgt organise-
ring, rekruttering og fastholdelse, en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang til recovery
og behandling samt misbrugsbehandling og håndtering af misbrug.
▪ Visitationsprocessen: Hvordan visitationsprocessen fungerer, i hvilket omfang/hvor-
for/hvorfor ikke er det de rigtige borgere, der visiteres til pladserne, og hvad der karak-
teriserer borgere, som afvises under visitationen.
▪ Samarbejdet under ophold: Hvordan den samlede plan anvendes, hvordan samar-
bejdet om revurdering og udslusning fungerer, og i hvilket omfang/hvilke barrierer der
er for at skabe en god overgang til kommunalt regi.
▪ Oplevet udbytte i forhold til borgerens tilstand: Herunder oplevet trivsel, psykisk
sygdom og evt. misbrug og evne til at mestre hverdagen, forebyggelse af vold og trusler
samt anvendelse af tvang.
▪ Kapacitetsudnyttelse: Årsager til lav udnyttelse af de særlige pladser og bud på, hvor-
dan udnyttelsen kan optimeres fremadrettet. Herunder perspektiver på samspillet mel-
lem målgruppe, visitationskriterier, succeskriterier og rammen for ophold på de særlige
pladser.
▪ Finansiering og styringsmæssigt setup: Hvordan det fungerer, i hvilket omfang pen-
gene vurderes anvendt hensigtsmæssigt og effektivt, samt fremadrettede ønsker til ju-
stering.
Interviewene har haft forskellig vægt på ovenstående temaer, alt efter hvilken gruppe af inter-
viewpersoner der har deltaget, således at interview med:
▪ regionalt ansatte ledere (fx afdelingsleder og leder af de særlige pladser og repræ-
sentant for kvalitetsorganisationen) har haft særligt fokus på indhold og organisering af
de særlige pladser, varighed af ophold, proces for revurdering og udslusning og oplevet
udbytte for borgerne.
▪ repræsentanter fra visitationsfora (fx den socialfaglige konsulent udpeget af kommu-
nerne, speciallægen i psykiatri og faste repræsentanter fra de særlige pladser) har haft
særligt fokus på visitationsprocessen, indhold og organisering af de særlige pladser,
varighed af ophold, proces for revurdering og udslusning samt oplevet udbytte for bor-
gerne.
▪ kommunale ledere og medarbejdere (fx socialchefer, ledere af visitationsmyndighed
og sagsbehandlere) har haft særligt fokus på opsporing af relevante borgere, visitati-
onsprocessen, sammenhæng til andre tilbud og borgernes liv uden for pladserne, ople-
vet udbytte for borgerne, årsager til lav udnyttelse af pladserne og udslusning efter endt
ophold.
▪ ledere fra kommuner, der ikke har haft borgere på de særlige pladser, har fokuseret
på årsagerne til den manglende anvendelse, hvilke justeringer der vurderes at kunne
øge anvendelsen af de særlige pladser fremadrettet samt deltagernes øvrige fremad-
rettede perspektiver.
▪ repræsentanter fra kommuner og regioner på direktørniveau har haft særligt fokus
på de strategiske overvejelser i forbindelse med etablering og brug af de særlige plad-
ser, finansieringen og det styringsmæssige setup og de fremadrettede perspektiver på
disse.
76
Databehandling
Alle interviews er optaget elektronisk, og der er skrevet et udførligt referat af de gennemførte
interviews, som efterfølgende er kodet med afsæt i evalueringens temaer og anvendt som af-
sæt for citat og analyse.
Spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte
I spørgeskemaundersøgelsen indgår ansatte på de særlige pladser i psykiatrien samt ansatte
i kommuner og Kriminalforsorgen, som har været konkret fagligt involveret i sager om borgere
på de særlige pladser. Deltagere fra kommunerne repræsenterer både ’afsendere’ og ’modta-
gere’ af borgernes tilbud (fx sagsbehandlere, ledere af kommunalt botilbud, støttekontaktper-
son for personer, som har haft ophold på de særlige pladser). Relevante personer for spørge-
skemaet er meldt ind af de regionale og kommunale tovholdere for evalueringen. Der er i alt
udsendt spørgeskemaer til 317 ansatte på de særlige pladser, 166 ansatte i kommune18 og 31
ansatte i Kriminalforsorgen.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt ansatte i kommuner, regioner og Kriminal-
forsorgen er at få viden om de ansattes vurderinger af målgruppen og oplevet udbytte af de
særlige pladser, organisering mv.
Udarbejdelse af spørgeskema
VIVE har udarbejdet tre spørgeskemaer. Et til henholdsvis ansatte i kommune, region og Kri-
minalforsorgen. Et udkast til de tre spørgeskemaer er indledningsvist drøftet med evaluerin-
gens følgegruppe med henblik på at kvalificere spørgsmålene. På baggrund af kommentarer
fra følgegruppen og fra pilottest er det endelige spørgeskema udarbejdet.
Temaerne for de tre spørgeskemaundersøgelser er ens, og er:
▪ baggrundsoplysninger for respondenterne
▪ respondenternes oplevelse af de særlige pladsers relevans, organisering og samar-
bejde med region/kommune
▪ respondenternes oplevelse af udbyttet for borgeren af et ophold på de særlige pladser
i psykiatrien
▪ afslutning med mulighed for uddybning af svar og kommentarer.
De tre spørgeskemaer fremgår i deres fulde form af Bilag 2.
Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen
Spørgeskemaet blev sendt ud til de ansatte i region, kommune og Kriminalforsorgen den 20.
januar 2021 i en e-mail, der indeholdt et link til spørgeskemaet, som er sat op i SurveyXact.
Der er udsendt rykker til inviterede, som ikke har besvaret spørgeskemaundersøgelsen inden
for fristen. Dette er sket henholdsvis den 3. februar og 8. februar 2021. Grundet relativt lav
svarprocent for de ansatte på de særlige pladser blev der endvidere den 8. februar via de
18 Spørgeskemaet blev udsendt til 171 ansatte i kommune. Fem personer blev dog efterfølgende fjernet fra distributionslisten,
da det viste sig, at de ikke havde været konkret fagligt involveret i sager om borgere på de særlige pladser, og derved var
kommet på distributionslisten ved en fejl.
77
regionale tovholdere taget kontakt til de relevante ledere på afdelingerne for de særlige plad-
ser, så de kunne hjælpe med en reminder til deres ansatte. Endvidere blev der den 12. februar
sendt en reminder om forlængelse af svarperioden på tre dage til de ansatte på de særlige
pladser, som endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet.
Svarprocent og deltagere i spørgeskemaundersøgelsen
Ud af de 166, 317 og 31 ansatte i kommune, region og Kriminalforsorgen, som VIVE har kon-
taktet, har 129, 196 og 27 besvaret hele skemaet, hvilket giver en svarprocent på 78, 62 og
87. Tre ansatte i kommuner og en ansat i regioner har kun besvaret en del af spørgeskemaet
(Bilagstabel 1.1).
Bilagstabel 1.1 Hvor mange ansatte, der har besvaret spørgeskemaet og svarprocenten
Kommuner Regioner Kriminalforsorgen
Antal Procent Antal Procent Antal Procent
Gennemført: 132 80 % 197 62 % 27 87 %
Helt gennemført 129 78 % 196 62 % 27 87 %
Delvist gennemført 3 2 % 1 <1 % 0 0 %
Ikke gennemført 34 20 % 120 38 % 4 13 %
I alt 166 100 % 317 100 % 31 100 %
Mellem16 og 33 personer har svaret på det kommunale spørgeskema i hver region, jf. Bilag-
stabel 1.2. Dette svarer til en svarprocent på mellem 74 og 91 i hver region.
Bilagstabel 1.2 Svarprocent særskilt på regionsniveau for det kommunale spørgeskema
Region Gennemført Ikke
gennemført
I alt, procent I alt
antal personer
Antal
besvarelser
Hovedstaden 74 % 26 % 100 % 34 25
Sjælland 78 % 22 % 100 % 36 28
Nordjylland 80 % 20 % 100 % 20 16
Midtjylland 91 % 9 % 100 % 33 30
Syddanmark 77 % 23 % 100 % 43 33
Anm.: Gennemført dækker over både delvise og fulde spørgeskemabesvarelser.
Mellem 23 og 56 personer har svaret på det regionale spørgeskema, jf. Bilagstabel 1.3. Dette
svarer til en svarprocent på mellem 54 og 77. Svarprocenten er lavest for Region Sjælland og
højest for Region Nordjylland.
Bilagstabel 1.3 Svarprocent særskilt på regionsniveau for det regionale spørgeskema samt
antal personer og antal besvarelser
Region Gennemført Ikke
gennemført
I alt, procent I alt
antal personer
Antal
besvarelser
Hovedstaden 71 % 29 % 100 % 79 56
Sjælland 54 % 46 % 100 % 56 30
Nordjylland 77 % 23 % 100 % 30 23
Midtjylland 58 % 42 % 100 % 60 35
Syddanmark 58 % 42 % 100 % 92 53
Anm.: Gennemført dækker over både delvise og fulde spørgeskemabesvarelser.
78
De regionale fagpersoner, som har svaret på spørgeskemaet, er alt overvejende fastansatte
(98 %), og størstedelen af dem har været ansat over 1 år på de særlige pladser (67 %), jf.
Bilagsfigur 1.1. Lidt over halvdelen af respondenterne er sygeplejersker eller social- og sund-
hedsassistenter (udgør henholdsvis 25 % og 27 % af respondenterne), mens de resterende
respondenter fordeler sig med 17 % fysioterapeut/ergoterapeut, 18 % pædagoger, 7 %
læge/psykolog og 4 % andet.
Bilagsfigur 1.1 Hvor længe har du været ansat?
Anm.: Region N= 197, Kommune N= 132, Kriminalforsorgen N= 27.
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 1.1. i spørgeskemaet til Kriminalforsorgen, og spørgsmål 1.2 i det kommunale og regionale
spørgeskema.
Over halvdelen af de ansatte i kommune og Kriminalforsorgen, som har svaret på spørgeske-
maet, har været ansat de respektive steder i mere end 5 år, jf. Bilagsfigur 1.1. 5 % af de kom-
munale respondenter har været ansat i under ét år, mens alle respondenterne fra Kriminalfor-
sorgen har været ansat mindst ét år. Antallet af sager, som de ansatte i kommune og Kriminal-
forsorgen har været konkret involveret i fremgår af Bilagstabel 1.4Det fremgår heraf, at ca. 2/3
af respondenterne har været konkret fagligt involveret i 1-2 sager.
Bilagstabel 1.4 Antal sager ansatte i kommuner/kriminalforsorg har været konkret involve-
ret i/tilsynsførende for
Kommune Kriminalforsorg
Ingen borgere 5 % 0 %
1 borger 44 % 44 %
2 borgere 21 % 22 %
3 borgere 17 % 15 %
4+ borgere 12 % 19 %
Andet 1 % 0 %
Anm.: Kommune N = 131 og Kriminalforsorg N = 27.
Kilde: Spg. 1.3 i det kommunale og regionale spørgeskema.
5%
11%
17%
32%
35%
5%
36%
30%
27%
41%
15%
44%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
<3 mdr. 3-6 mdr. 6-12
mdr.
1-2 år 2+ år <1 år 1-5 år 5-10 år >10 år 1-5 år 5-10 år >10 år
Region Kommune Kriminalforsorgen
79
64 % af de kommunale respondenter har erfaring fra sager, hvor borgeren har afsluttet sit
ophold. For langt hovedparten af disse har de erfaring fra en eller to afsluttede borgere. 19 %
af respondenterne fra Kriminalforsorgen har ikke erfaring med sager, hvor borgeren er blevet
afsluttet, 52 % har erfaring fra én sag, mens 19 % har erfaring fra to eller flere sager.
Spørgeskemaundersøgelsens udsigelseskraft
Spørgeskemaundersøgelsen bidrager med viden om de ansatte i kommune, region og Krimi-
nalforsorgens vurderinger af målgruppen og oplevet udbytte af de særlige pladser og organi-
sering. Den relativt høje svarprocent understøtter, at svarene giver et billede af respondent-
gruppernes perspektiver på de undersøgte forhold omkring de særlige pladser, men det skal
understreges, at spørgeskemaundersøgelsen ikke kan benyttes til at udtale sig om kausale
sammenhænge.
Interviewundersøgelse blandt borgere og pårørende
Interviewundersøgelsen blandt borgere og pårørende belyser deres perspektiv på udbyttet af
de særlige pladser i forhold til borgerens tilstand og evne til at mestre hverdagen (tema 1)19.
Interviewene vil også berøre tema 2 om forebyggelse af vold og trusler samt tema 3 om fore-
byggelse af anvendelse af tvang.
Datamaterialet
Borgernes perspektiv er belyst gennem interviews med fem borgere, der er eller har været
indlagt på de særlige pladser. Der er endvidere gennemført to interviews med pårørende til
borgere, som ikke selv kunne deltage i et interview. Vi planlagde i udgangspunktet, at inter-
viewe 10 borgere og 5 pårørende fordelt på de fem regioner, dvs. to borgere og en pårørende
i hver region. Der viste sig dog flere udfordringer i rekrutteringsprocessen:
1. De adspurgte borgere og pårørende ønskede ikke at deltage
2. Borgeren sagde ja til et interview, men kunne ikke gennemføre det
3. Der kunne ikke etableres kontakt med enkelte borgere, som var udskrevet fra de særlige
pladser.
Ud over de syv gennemførte interviews er der derfor indhentet svar fra ni borgere via et skema
med spørgsmålene fra interviewguiden. Skemaet er udfyldt helt eller delvist af borgeren selv
eller af borgerens kontaktperson sammen med borgeren. Det lykkedes ikke at rekruttere flere
end de to pårørende, der blev interviewet.
Interviewene udgør det primære materiale i gennemgangen af resultaterne. De svar, der er
afgivet i skemaerne, er yderst kortfattede og i nogle tilfælde mangelfulde, men de stemmer i
det store hele overens med de svar, som er afgivet i interviewene. Der er således god over-
ensstemmelse mellem de to datakilder, men skemaerne udgør primært en bekræftelse af in-
terviewresultaterne.
19
Dette perspektiv er vigtigt at inkludere i evalueringen, eftersom borgerne er de eneste, der oplever de særlige pladser
’indefra’.
80
Karakteristik af borgerne
Af de syv borgere (her inkluderet de to pårørendeinterviews), som interviewene omhandlede,
er de fem henvist til de særlige pladser med forskellige udfordringer. De fem interviewdeltagere
har været tilknyttet psykiatrien i flere år, og de fleste kommer fra åben eller lukket indlæggelse
på en psykiatrisk afdeling, som er af kortere eller længere varighed. En enkelt blev indlagt
direkte fra gaden, og der er også andre, der i perioder har været hjemløse. Flere af deltagerne
har dom til behandling, mange har eller har haft et stofmisbrug. Flere er selvskadende og/eller
har selvmordstanker, og nogle har selvmordsforsøg bag sig. En enkelt af borgerne er forment
adgang til herberger i hjembyen.
De borgere, der har udfyldte skemaerne, er alle stadig indskrevet på de særlige pladser, hvor
de har været mellem 5 dage og 2 år – de fleste dog i nogle måneder. Vi har ikke tilsvarende
detaljerede oplysninger om baggrund og forhistorie på de borgere, som har udfyldt et skema.
Kønsfordelingen blandt borgerne er 3 kvinder, 10 mænd og 3 personer, hvor kønnet ikke er
oplyst.
Bilagstabel 1.5 Overblik over de 16 deltagere i borger/pårørende undersøgelsen
Deltager Status på tidspunkt for dataindsamling Varighed af ophold Metode
Borger Udskrevet til bosted for 10 mdr. siden 1 år Interview
Borger Udskrevet til bosted for 10 mdr. siden 1,5 år Interview
Borger Udskrevet til bosted for 1,5 år siden 1,5 år Interview
Borger Bor stadig på de særlige pladser 3 år Interview
Borger Bor stadig på de særlige pladser 3 mdr. Interview
Pårørende Borger udskrevet til bosted for 5 mdr. siden 1,5 år Interview
Pårørende Borger bor stadig på de særlige pladser 2 år Interview
Borger Bor stadig på de særlige pladser 2 år Skema
Borger Bor stadig på de særlige pladser 10 mdr. Skema
Borger Bor stadig på de særlige pladser 8 mdr. Skema
Borger Bor stadig på de særlige pladser 5 mdr. Skema
Borger Bor stadig på de særlige pladser 5 mdr. Skema
Borger Bor stadig på de særlige pladser 3 mdr. Skema
Borger Bor stadig på de særlige pladser 2 mdr. Skema
Borger Bor stadig på de særlige pladser 5 dage Skema
Borger Bor stadig på de særlige pladser ? Skema
Note: Grundet det lille antal af kvinder i undersøgelsen har vi af hensyn til anonymitet ikke anført køn i tabellen. Vi har heller
ikke oplyst, hvilken region borgerne kommer fra.
Forbehold til datamaterialet
Interviewene skulle have været gennemført med borgere efter deres ophold på de særlige
pladser. Grundet udfordringerne med rekruttering har dette kun været muligt i enkelte inter-
views. De fleste af borgerne er stadig indlagt på de særlige pladser, og nogle har været indlagt
i relativt kort tid. Derfor giver resultaterne kun et begrænset indblik i borgernes perspektiver på
udslusningen fra de særlige pladser samt det udbytte, som borgerne oplever at have fået med
sig på længere sigt.
81
I interviewene er der generelt positive erfaringer med de særlige pladser, og det er sandsynligt,
at de borgere, der har kunnet deltage, hører til i den mere velfungerende ende af målgruppen.
Der kan være andre borgere, som har andre oplevelser, og erfaringerne fra deltagerne er derfor
ikke nødvendigvis repræsentative for hele målgruppen. Ikke desto mindre peger datamaterialet
ret entydigt på fordele og ulemper ved opholdet, og vi vurderer med det afsæt, at det er lykke-
des at afdække fælles erfaringer, der også går på tværs af de fem regioner. Endvidere stemmer
borgernes input godt overens med resultaterne fra de andre delundersøgelser i evalueringen,
hvilket underbygger borgerperspektivet trods det begrænsede materiale.
Anonymitet
Fordi vi beskæftiger os med en lille målgruppe med let genkendelige forløb, har vi gjort flere
tiltag for at anonymisere de enkelte deltagere i gennemgangen af materialet. I beskrivelsen af
materialet skelner vi heller ikke mellem interviews givet af borgere og af pårørende, da alle
interviews omhandler borgerens forløb og erfaringer. Ved citater har vi betegnet borgerne med
et nummer (inkl. borgere, som indgår i pårørendeinterviewene) og undladt at nævne navne,
diagnoser eller andet, der gør dem genkendelige.
Overvejelser omkring evalueringens datagrundlag
Set på tværs af regioner og typer af interviewdeltagere er der stor konsistens i forhold til de
afdækkede erfaringer og perspektiver på evalueringens temaer. Der er også konsistens på
tværs af evalueringens primære datakilder (spørgeskema, borger/pårørende- og fagpersonin-
terviews). Det er derfor VIVEs vurdering, at evalueringens analyser og konklusioner hviler på
et validt grundlag, hvor metodetrianguleringen har givet mulighed for at belyse evalueringens
temaer fra forskellige vinkler, der nuancerer og underbygger konklusioner og anbefalinger.
Det skal understreges, at der er tale om en evaluering af de oplevede resultater og derved ikke
en systematisk effekt- og omkostningsanalyse. Udarbejdelsen af en effektevaluering baseret
på register- og omkostningsdata, kan derfor være relevant at gennemføre på sigt. En sådan
analyse kan gennemføres, når flere borgere har gennemført forløb på de særlige pladser, samt
når der er gået lang nok tid efter udskrivelsen til, at de mellemlange og langsigtede effekter
kan undersøges via registre.
82
Bilag 2 Anvendte spørgeskemaer
Spørgeskema til kommuner
83
84
85
86
87
88
Spørgeskema til regioner
89
90
91
92
93
Spørgeskema til Kriminalforsorgen
94
95
96
97
98
Bilag 3 Kommentarer fra spørgeskemaets frie
svarkategorier
Respondenterne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt til, om de kan pege på særlige
kendetegn ved borgere, som typisk vil have/ikke have udbytte af et ophold på de særlige plad-
ser i psykiatrien. Endvidere havde respondenterne mulighed for at uddybe deres svar og skrive
andre kommentarer i et åbent svarfelt til sidst i spørgeskemaet. De åbne besvarelser er efter-
følgende blevet tematiseret.
Nedenfor sammenfattes resultaterne af tematiseringen af de åbne besvarelser i spørgeske-
maet.
Kendetegn ved borgere, som typisk vil have udbytte af et ophold
Bilagstabel 3.1 nedenfor viser en oversigt over de hyppigst nævnte kendetegn ved borgere,
som respondenterne oplever typisk vil have udbytte af et ophold på de særlige pladser. De
hyppigst nævnte kendetegn ved borgere, som respondenterne oplever vil have udbytte af et
ophold på de særlige pladser er: misbrug, borgere med diagnoser, ind- og udadreagerende
adfærd, motiverede borgere og borgere med mange tidlige indlæggelser på psykiatrisk hospi-
tal.
Bilagstabel 3.1 Kendetegn ved borgere, som respondenterne oplever typisk vil have ud-
bytte af et ophold på de særlige pladser, og antal respondenter, som har
peget på kendetegnet fordelt på kommunale fagpersoner, regionale fagper-
soner og Kriminalforsorgen
Kendetegn Kommunale
fagpersoner
Regionale
fagpersoner
Kriminalforsorgen
Misbrug 30 44 8
Diagnose 33 43 7
Ind- og udadreagerende adfærd 15 17 3
Motiverede 11 51 1
Mange indlæggelser i den almene psykiatri - 14 -
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.11 i det kommunale spørgeskema, spørgsmål 3.6 i det regionale spørgeskema og spørgs-
mål 3.10 i spørgeskemaet til ansatte i Kriminalforsorgen.
I de åbne svar fremhæves det særligt, at borgere med misbrug – også et stort stof- og alkohol-
misbrug – er kendetegnende ved at kunne have udbytte af et ophold på de særlige pladser i
psykiatrien, og særligt hvis de er motiverede for reduktion eller helt ophør af deres misbrug.
Det fremhæves, at borgere, som er motiverede for behandling og forandring, og dermed moti-
verede for at arbejde med deres problematikker, typisk er kendetegnende for borgere, som har
udbytte af ophold. Herudover fremhæves borgere med dobbeltdiagnoser og borgere med
svære psykiatriske lidelser som grupper af borgere, der vil have udbytte af ophold på de sær-
lige pladser. Under psykiatrisk diagnose bliver særligt skizofrene borgere fremhævet som en
gruppe af borgere, som vil have udbytte af et ophold på de særlige pladser.
Herudover fremhæves borgere med ind- og udadreagerende adfærd som en gruppe af bor-
gere, som typisk vil have udbytte af ophold på de særlige pladser, og tilsvarende gør sig gæl-
dende for borgere, som har mange indlæggelser i den almene psykiatri bag sig.
99
Kendetegn ved borgere, som typisk ikke vil have udbytte af et ophold
Bilagstabel 3.2 nedenfor viser en oversigt over de hyppigst nævnte kendetegn ved borgere,
som respondenterne oplever typisk ikke vil have udbytte af et ophold på de særlige pladser.
De tre kendetegn for borgere, som respondenterne særligt oplever ikke vil have udbytte af et
ophold på de særlige pladser, er tematisk nogle af de samme områder, som i afsnittet ovenfor
er fremhævet, som kendetegn for borgere, som vil have udbytte, men omhandler subgrupper,
hvor der ikke ses et udbytte.
I forhold til misbrug fremhæves borgere med svære misbrugsproblemer, borgere, der misbru-
ger hårde stoffer, og borgere, som ikke ønsker at samarbejde om deres misbrugsproblemer,
som borgere, der ikke vil have udbytte af et ophold på de særlige pladser. Endvidere nævnes
borgere, der handler med stoffer, som en selvstændig gruppe, som både ødelægger opholdet
for dem selv og for andre.
I de åbne svar nævnes følgende diagnoser, som værende kendetegn for borgere, som ikke vil
have udbytte af et ophold på de særlige pladser: psykotiske, personlighedsforstyrrelser, au-
tisme, psykopater, hjerneskade, demente, mentalt retarderede og borgere med dobbeltdiag-
nose uden sygdomserkendelse og forståelse.
Manglende motivation og borgere, der ikke er indstillet på en forandring, fremhæves ligeledes,
som kendetegn for borgere, der ikke vil have udbytte af holdet på de særlige pladser.
Bilagstabel 3.2 Kendetegn ved borgere, som respondenterne oplever typisk ikke vil have
udbytte af et ophold på de særlige pladser, og antal respondenter, som har
peget på kendetegnet fordelt på kommunale fagpersoner, regionale fagper-
soner og Kriminalforsorgen
Kendetegn Kommunale fagpersoner Regionale fagpersoner Kriminalforsorgen
Misbrug 13 29 4
Diagnose 13 42 1
Ikke-motiverede 18 47 1
Kilde: Besvarelse af spørgsmål 3.12 i det kommunale spørgeskema, spørgsmål 3.7 i det regionale spørgeskema og spørgs-
mål 3.11 i spørgeskemaet til ansatte i Kriminalforsorgen.
Afsluttende åbne svar fra spørgeskemaet
Der er i alt 57 respondenter i det kommunale spørgeskema, 99 respondenter i det regionale
spørgeskema og 8 respondenter i spørgeskemaet til Kriminalforsorgen, som har kommenteret
i det afsluttende åbne kommentarfelt til sidst i de tre respektive spørgeskemaer. En stor andel
af kommentarerne er relateret til følgende temaer:
▪ Samarbejdet mellem kommune og de særlige pladser
▪ Rammerne for opholdet på de særlige pladser
▪ Arbejdsmiljøet på de særlige pladser.
Samarbejdet mellem kommune og de særlige pladser
Samarbejdet mellem kommune og de særlige pladser beskrives i kommentarerne – særligt af
de regionale respondenter – som værende godt. Det fremhæves, at der er skabt en god ramme
for samarbejdet, som dog selvfølgelig kan forbedres, og flere fremhæver, at de ikke tidligere i
deres karriere i psykiatrien har oplevet et bedre samarbejde mellem kommune og psykiatrien-
som det, der foregår i regi af de særlige pladser. Fra kommunal side er der en lidt mere kritisk
100
vurdering af samarbejdet. Det pointeres dog også af flere respondenter, at samarbejdet kan
opleves meget forskelligt fra sag til sag. De kommunale respondenter nævner, at det kan være
vanskeligt at få indblik og overblik i sagsgange og procedure
Rammerne for opholdet på de særlige pladser
Fra kommunalt perspektiv bliver rammerne omkring de særlige pladser i form af den gode
normering i kommentarerne nævnt som værende positive, og at de særlige pladser kan give
ro til at arbejde med borgeren i beskyttede rammer. Samtidig efterlyser flere af de kommunale
respondenter mere struktur og klarhed i det samlede behandlingsforløb samt et mere intensivt
arbejde med borgerens problematikker under opholdet og løbende opfølgning. Det påpeges
videre, at der kan være en oplevelse af, at afdelingen har svært ved at tilpasse sig den enkeltes
behov, og det mere er borgeren, som skal tilpasse sig rammen på de særlige pladser.
De regionale respondenter kommenterer også på den gode personalenormering, og at den er
forudsætning for at sikre kvalitet i behandlingen til borgeren, og sikre personalet. Endvidere
fremhæves muligheden for de længerevarende patientforløb som værende positiv, da det giver
god mulighed for at arbejde langvarigt og målrettet ud fra den enkeltes behov og ressourcer.
Alle tre respondentgrupper kommenterer på udfordringer omkring brugen af ulovlige rusmidler
under opholdet på de særlige pladser, herunder rejses refleksioner i forhold til åbne versus
lukkede afdelinger i forhold til at mindske misbrug af stoffer på afdelingerne, samt forslag om
fysisk opdeling af borgere med og uden misbrug. Det fremhæves videre, at misbrugsbehand-
ling kan være udfordrende, når man samler så mange misbrugere samt evt. pushere samme
sted. I forhold til sidstnævnte gruppe nævnes det, at det kan være en lukrativ forretning for dem
at være på de særlige pladser, da de kan tjene penge på at sælge stoffer og samtidigt har tag
over hovedet og får mad. Endvidere nævnes det, at det kan være svært for kommunen at
udskrive disse borgere, da de i princippet opfylder alle kriterier for de særlige pladser og ikke
ønsker sig udskrevet.
Borgernes manglende egenbetaling for kost og logi problematiseres i mange af kommenta-
rerne, da det dels giver dem et meget stort rådighedsbeløb, som de kan bruge på fx stoffer og
spil, dels lærer de ikke, at man skal betale husleje mv, hvilket kan give dem store udfordringer,
når de skal udsluses fra de særlige pladser.
Rammerne omkring udslusningen går endvidere igen i mange af kommentarerne. Kommenta-
rerne relaterer sig dels til, at der opleves at være manglende tilbud i kommunalt regi efter op-
holdet, dels at overgangen kan være for stor, og at rammerne på de særlige pladser adskiller
sig for meget fra rammerne uden for til, at borgerne kan øve sig/lære at begå sig ude i samfun-
det. Forslag om en gradvis udskrivning, hvor borgeren er delvis tilknyttet de særlige pladser,
nævnes i den sammenhæng som en mulighed for at forbedre udslusningen af borgere fra de
særlige pladser.
Arbejdsmiljø
Et par af de regionale fagpersoners kommentarer beskriver et godt arbejdsmiljø på de særlige
pladser, mens overvægten af kommentarer relateret til arbejdsmiljøet på de særlige pladser
har en mere negativ karakter. Sidstnævnte kommentarer omhandler beskrivelse af et til tider
udfordrende arbejdsmiljø med løbende personaleudskiftning og lederskifte samt et arbejds-
miljø, som til tider er højspændt. Flere af respondenterne efterlyser en tydeligere behandlings-
strategi og succeskriterie for arbejdet på de særlige plaser. Endvidere efterspørges kompeten-
cer og ressourcer i forhold til at håndtere misbrugsproblematikken på (nogle) af de særlige
pladser.