Beretning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 3. juni 2021
Tilhører sager:
Aktører:
AX26651
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b229/20201_b229_beretning.pdf
Beretning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 3. juni 2021 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af og exitplaner for udsatte borgere, der presses til kriminalitet af bander [af Brigitte Klintskov Jerkel (KF) m.fl.] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, RV, KF og NB) støt‐ ter hensigten med beslutningsforslaget om at hjælpe udsat‐ te borgere, der presses af bandekriminelle. Det skal være muligt for de udsatte at overvinde deres sociale problemer, uden at skulle frygte repressalier fra bander. Herunder er vidnebeskyttelse og hjælp til at komme ud af afhængighed afgørende redskaber. I 2020 blev det i flere medier afdækket, hvordan bl.a. hjemløse bliver udsat for vold, trusler og afpresning fra bandekriminelle, hvilket også kan indbefatte et erstatnings‐ krav, hvis stoffer eksempelvis konfiskeres af politiet. De udsatte kan ende i en endeløs ond gældsspiral, og hensigten med beslutningsforslaget er at bekæmpe dette. Folketinget bør ikke acceptere, at bandekriminelle udnytter dem, der er mest udsatte og har brug for hjælp. Derfor skal Folketinget arbejde målrettet for, at ingen af samfundets udsatte borgere skal frygte kriminelle banders utilstedelige opførsel og lige‐ gyldighed for landets love. Her spiller beslutningsforslagets indhold om en ny type exitplan en afgørende rolle. Det noteres, at forslagsstillerne ønsker at finansiere tilta‐ get i første omgang på forsøgsbasis gennem den førstkom‐ mende udmøntning af reserven til foranstaltninger på social‐ området og den kommende handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed. Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐ bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved beretnings‐ afgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐ gang til at komme med politiske bemærkninger i beretnin‐ gen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og var til 1. behandling den 17. maj 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Ældreudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐ ningsforslaget. P.u.v. Kirsten Normann Andersen formand Til beslutningsforslag nr. B 229 Folketinget 2020-21 AX026651