Orientering om utilrådighedsvurderingen, fra justitsministeren

Side 1/1
Beslutningsforslag nr. B 281 om at ændre løsladelsespraksis ved forbrydel-
ser med alvorlige konsekvenser for det danske samfund blev 1. behandlet i
Folketinget den 25. maj 2021. Under forslagets 1. behandling udtalte justits-
ministeren, efter forespørgsel fra Preben Bang Henriksen (V), at kriminali-
tetens art og grovhed indgår i vurderingen af prøveløsladelsens utilrådelig-
hed. Justitsministeren udtalte desuden, også efter forespørgsel fra Preben
Bang Henriksen (V), at Justitsministeriet på skrift vil kunne bekræfte, at
personer, som har begået kriminalitet med alvorlige konsekvenser for det
danske samfund, vil have vanskeligere ved at blive prøveløsladt.
Det kan i den anledning oplyses, at der ved vurderingen af prøveløsladelse
stilles krav om, at prøveløsladelsen ikke er utilrådelig. Kravet indebærer, at
kriminalforsorgen foretager en konkret vurdering af risikoen for tilbagefald
til ikke-bagatelagtig kriminalitet. I denne vurdering indgår også arten og
grovheden af den kriminalitet, den pågældende har begået. Afgørelsen træf-
fes ud fra en samlet afvejning af en række momenter – herunder også den
pågældendes forhold under afsoningen. Der er ikke i den nuværende praksis
mulighed for at fastlægge, at visse momenter altid vil føre til, at prøveløsla-
delse enten meddeles eller nægtes, idet afgørelsen træffes ud fra en samlet
vurdering. Dog vil personer, som har begået alvorlig kriminalitet, herunder
kriminalitet med alvorlige konsekvenser for det danske samfund, som ud-
gangspunkt have vanskeligere ved at blive prøveløsladt end personer, som
har begået mindre alvorlig kriminalitet, jf. herved det ovenfor anførte om
utilrådelighedsvurderingen. Der henvises i øvrigt til besvarelserne af
spørgsmål nr. 168 og 331 (alm. del, samlingen 2020-21) fra Folketingets
Retsudvalg.
Nick Hækkerup
/ Anders Lotterup
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 3. juni 2021
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Malte Hansen
Sagsnr.: 2021-0040-0120
Dok.: 2008896
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
B 281 - Bilag 3
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 168 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. oktober 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. november 2020
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Karen Brøgger Nielsen
Sagsnr.: 2020-0030-5050
Dok.: 1686654
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 168
Offentligt
Retsudvalget 2020-21
B 281 - Bilag 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre nærmere for regler og praksis for prø-
veløsladelse af udenlandske statsborgere, herunder eksempelvis
en person, der måtte være idømt en længere fængselsstraf efter
straffelovens § 289 for grov skattesvindel? Vil ministeren sup-
plerende oplyse, om det er korrekt forstået - således som beskre-
vet i Børsen den 28. oktober 2020 - at man som udlænding og
uanset kriminalitetens art og grovhed kan forvente løsladelse ef-
ter at have udstået halvdelen af den idømte straf?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af
straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsmi-
nisteren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte skal
løslades på prøve. Prøveløsladelse er forudsat som et regelmæs-
sigt led i fuldbyrdelse af fængselsstraffe på 2 måneder eller der-
over.
Ifølge straffelovens § 38, stk. 4, er det en forudsætning for løs-
ladelse på prøve, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen util-
rådelig.
Løsladelse på prøve kan efter straffelovens § 38, stk. 2, ske tid-
ligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte
har udstået halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder. Det
kan for eksempel være tilfældet ved udvisningsdømte, der er ud-
vist med et tidsbegrænset indrejseforbud eller er udvist med ind-
rejseforbud gældende for bestandig.
Det er dog for det første en forudsætning for prøveløsladelse af
udvisningsdømte efter afsoning af halvdelen af straffen, at den
dømte i øvrigt vil kunne løslades på prøve i henhold til straffe-
lovens § 38, stk. 1, hvilket betyder, at prøveløsladelse ikke må
skønnes utilrådelig.
Det er for det andet en forudsætning for prøveløsladelse af ud-
visningsdømte efter afsoning af halvdelen af straffen, at den på-
gældendes udvisning kan gennemføres umiddelbart efter prøve-
løsladelsen. Foreligger der en retlig hindring for at gennemføre
udvisningen, f.eks. hvis den indsatte har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i Danmark, og den indsatte efter udlændinge-
loven har ret til at opholde sig her i landet, mens ansøgningen
om opholdstilladelse behandles, kan der ikke ske prøveløsla-
3
delse efter afsoning af halvdelen af straffen. Foreligger den ret-
lige hindring for at gennemføre udvisningen fortsat, når den ind-
satte har udstået 2/3 af straffetiden, men er betingelserne for løs-
ladelse efter straffelovens § 38, stk. 1, til stede, vil prøveløsla-
delse efter denne bestemmelse kunne ske på dette tidspunkt.
Der vil således, som det fremgår ovenfor, ikke kunne ske prøve-
løsladelse af udvisningsdømte på halv tid, hvis udvisningen ikke
kan effektueres straks ved løsladelsen.
Det gælder i øvrigt, at der kan ske prøveløsladelse af udenland-
ske indsatte, som skal udvises med indrejseforbud, mod udlæn-
dingens eget ønske (tvangsprøveløsladelse) efter udståelse af
halvdelen af straffen, forudsat at prøveløsladelsen ikke skønnes
utilrådelig, og at udvisningen kan effektueres umiddelbart efter
prøveløsladelsen.
Som nævnt ovenfor er det bl.a. en forudsætning for, at der kan
ske prøveløsladelse af udvisningsdømte efter afsoning af halv-
delen af straffen, at prøveløsladelse ikke må skønnes utilrådelig.
Det betyder, at der ikke må være en væsentlig risiko for recidiv
til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne
begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten
kan betragtes som bagatelagtig beror på en konkret vurdering. I
denne vurdering indgår kriminalitetens art, tidligere kriminalitet
og den indsattes personlige forhold. Længden af den straf, som
kan idømmes, vil ikke i sig selv være afgørende for, om krimi-
naliteten kan betragtes som bagatelagtig, men vil sammen med
kriminalitetens art være et moment, der indgår i vurderingen.
Afgørelsen om prøveløsladelse skal, når sagen er tilstrækkeligt
oplyst, træffes ud fra en samlet afvejning af alle omstændighe-
der, som taler enten for eller imod prøveløsladelse. Ved denne
vurdering skal der i alle tilfælde foretages en konkret og aktuel
utilrådelighedsvurdering, hvor der skal tages stilling til, hvor
stor vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den ak-
tuelle sag. Der er således ikke mulighed for at fastlægge, at visse
momenter altid vil føre til, at prøveløsladelse enten meddeles
eller nægtes.
Det vil dog i utilrådelighedsvurderingen typisk bl.a. indgå med
særlig vægt, hvis den dømte er tidligere straffet, herunder for
ligeartet kriminalitet, og hvis den pågældende hurtigt er recidi-
veret til ny kriminalitet.
Kriminalitetens art, altså hvilken type kriminalitet den pågæl-
dende er dømt for, vil også indgå som et moment i utilrådelig-
hedsvurderingen. Kriminalitetens art vil således have en vis be-
tydning for bedømmelsen af risikoen for ny kriminalitet. Risi-
koen for tilbagefald til personfarlig kriminalitet vil med større
4
vægt tale mod prøveløsladelse end risiko for tilbagefald til (ikke
professionel) berigelseskriminalitet. Herudover vil den dømtes
forhold under indsættelsen indgå i vurderingen, i det omfang
disse kan give anledning til at formode, at der risiko for recidiv
til fornyet kriminalitet. Der kan her f.eks. være tale om ny kri-
minalitet begået under indsættelsen, herunder kriminalitet be-
gået under udgang mv. eller grove disciplinære forhold, herun-
der misbrug af euforiserende stoffer.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det er korrekt for-
stået – således som beskrevet i Børsen den 28. oktober 2020 –
at man som udlænding og uanset kriminalitetens art og grovhed
kan forvente løsladelse efter at have udstået halvdelen af den
idømte straf, skal direktoratet således bemærke, at der i alle til-
fælde vil blive foretaget en konkret utilrådelighedsvurdering,
hvor der ved vurderingen af, om der bør ske prøveløsladelse ef-
ter udståelse af halvdelen af straffen, vil blive foretaget en sam-
let afvejning af alle sagens momenter.”


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 331 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. december 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Nick Hækkerup
/
Mette Kjølby Miller-Harris
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 21. december 2020
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Karen Brøgger Nielsen
Sagsnr.: 2020-0030-5239
Dok.: 1748005
Retsudvalget 2020-21
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 331
Offentligt
Retsudvalget 2020-21
B 281 - Bilag 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 331 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren præcisere sin besvarelse af REU alm. del –
spørgsmål 168, sidste afsnit, herunder om en udlænding, der her
i landet eksempelvis måtte blive dømt for grov skattesvindel kan
forventes prøveløsladt til udvisning efter halvdelen af den
idømte straf, idet spørgsmålet bedes besvaret ud fra den forud-
sætning, at de i besvarelsen anførte ”tilrådelighedshindringer”
ikke er til stede, og vil ministeren præcisere om kriminalitetens
omfang er uden betydning, og er det uden betydning om den
prøveløsladte efter udrejse kommer til at afsone reststraffen i
hjemlandet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Som nævnt i justitsministerens besvarelse af 25. november
2020 af spørgsmål nr. 168 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-
valg er det bl.a. en forudsætning for prøveløsladelse af udvis-
ningsdømte udlændinge efter afsoning af halvdelen af straffen,
at prøveløsladelse ikke må skønnes utilrådelig.
Det betyder, at der ikke må være en væsentlig risiko for recidiv
til ikke-bagatelagtig kriminalitet, som ikke formodes at kunne
begrænses ved tilsyn og eventuelle særvilkår. Om kriminaliteten
kan betragtes som bagatelagtig beror på en konkret vurdering. I
denne vurdering indgår kriminalitetens art, tidligere kriminalitet
og den indsattes personlige forhold. Længden af den straf, som
kan idømmes, vil ikke i sig selv være afgørende for, om krimi-
naliteten kan betragtes som bagatelagtig, men vil sammen med
kriminalitetens art være et moment, der indgår i vurderingen.
Kriminalitetens art, altså hvilken type kriminalitet den pågæl-
dende er dømt for, vil som anført ovenfor indgå som et moment
i utilrådelighedsvurderingen. Kriminalitetens art vil således
have en vis betydning for bedømmelsen af risikoen for ny kri-
minalitet. Risikoen for tilbagefald til personfarlig kriminalitet
vil med større vægt tale mod prøveløsladelse end risiko for til-
bagefald til (ikke professionel) berigelseskriminalitet. Krimina-
litetens art og grovhed (omfang) er dog ikke et moment, som
kan stå alene og som i sig selv vil føre til, at der altid skal med-
deleles afslag på prøveløsladelse. Det er således ikke efter de
gældende regler om prøveløsladelse i medfør af straffelovens §
38, stk. 1 og 2, forudsat, at visse kriminalitetsformer medfører,
at der alene af den grund vil skulle meddeles afslag på prøveløs-
ladelse.
3
Afgørelsen om prøveløsladelse skal, når sagen er tilstrækkeligt
oplyst, træffes ud fra en samlet afvejning af alle omstændighe-
der, som taler enten for eller imod prøveløsladelse. Ved denne
vurdering skal der i alle tilfælde foretages en konkret og aktuel
utilrådelighedsvurdering, hvor der skal tages stilling til, hvor
stor vægt de forskellige omstændigheder skal tillægges i den ak-
tuelle sag. Der er således ikke mulighed for at fastlægge, at visse
momenter altid vil føre til, at prøveløsladelse enten meddeles
eller nægtes. Dette betyder således, at en sag om prøveløsladelse
af en udlænding, der her i landet er dømt for grov skattesvindel,
på baggrund af den nævnte samlede vurdering godt vil kunne
resultere i, at den pågældende meddeles tilladelse til prøveløsla-
delse.
2. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt det er uden betyd-
ning, om den prøveløsladte efter udrejse kommer til at afsone
reststraffen i hjemlandet, bemærkes, at i de tilfælde, hvor der
træffes afgørelse om tilladelse til prøveløsladelse i medfør af
straffelovens § 38, stk. 2, efter udståelse af halvdelen af straffen,
og udlændingen herefter prøveløslades og udvises af Danmark,
vil der ikke restere en straf at overføre til fortsat afsoning i hjem-
landet, da straffen anses for udstået med prøveløsladelsen under
nogle nærmere angivne betingelser.”
Justitsministeriet kan oplyse, at i situationer, hvor der allerede er rejst en sag
om overførsel til hjemlandet, når den pågældende udvisningsdømte prøve-
løslades, tilbagekaldes anmodningen om overførsel, hvorefter sagen lukkes.