Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret (Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark m.v.)
vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne hø-
ringssvar vedrørende lovforslaget.
Karen Hækkerup
/
Kim Lunding
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 3. april 2014
Kontor: Indfødsretskontoret
Sagsbeh: Stanley Stener Nielsen
Sagsnr.: 2013-9300-0007
Dok.: 1118753
Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget 2013-14
L 162 Bilag 1, L 162 A Bilag 1, L 162 B Bilag 1
Offentligt


Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget 2013-14
L 162 Bilag 1, L 162 A Bilag 1, L 162 B Bilag 1
Offentligt
2
politiet, Rotary Denmark, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgrup-
pen om Børnekonventionen, samtlige byretter, statsforvaltningen, Uddan-
nelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR og Ægteskab uden Græn-
ser.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors
Landskontoret, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Doku-
mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Indvandrerrådgivningen,
Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening,
Landsorganisationen i Danmark, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, samtlige byretter,
statsborger.dk, statsforvaltningen, Vestre Landsret, Ægteskab Uden
Grænser samt Østre Landsret.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Røde Kors
Landskontoret, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Kommunernes Landsforening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige
byretter, statsforvaltningen, Vestre Landsret samt Østre Landsret har
ingen bemærkninger til lovforslaget.
Børns Vilkår mener, at lovforslaget er egnet til at sikre gode vilkår for de
børn forslaget omhandler.
2. Ligestilling af børn født i henholdsvis uden for ægteskab (§ 1, stk. 1)
Børnerådet hilser forslaget om at sidestille børn født i og uden for ægte-
skab velkommen.
3
Danes Worldwide er meget glade og positivt stemte over for forslaget om,
at danske fædre i udlandet, som lever i et papirløst forhold, kan give den
danske indfødsret videre til deres børn. Der bør i den forbindelse indføres
en overgangsordning, så fædre, som på nuværende tidspunkt er bosat i ud-
landet, og som har et barn, men som ikke er gift med moderen, tillige får
mulighed for at opnå dansk indfødsret til deres børn. Der bør endvidere
indføres en ordning for disse unge, så de får mulighed for at opnå dansk
indfødsret ved erklæring, hvis de har opnået og bevaret en særlig tilknyt-
ning til Danmark.
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination
(DRC) finder, at der med forslaget sker en nødvendig men ikke tilstrække-
lig lempelse af reglerne om tildeling af statsborgerskab, således at man
modvirker den nuværende kønsdiskrimination. Der er imidlertid generelt
behov for en revision af de danske regler, idet man med lovforslaget kun
når en del af vejen til en ordning, der vil bringe Danmark i overensstem-
melse med de internationale konventioner. For så vidt angår EU-retten føl-
ger det af Zambrano-dommen, at der kan være tilfælde, hvor børn, der er
EU-borgere, har ret til familiesammenføring med en forælder, der ikke er
EU-borger. DRC omtaler en sag, hvor barnets far er død. DRC finder, at
Danmark vil være forpligtet i forhold til EU-retten til at give moderen op-
hold i Danmark, idet barnet, som nu er dansk statsborger i medfør af
Zambrano-dommen, har ret til at moderen bor sammen med barnet her.
Institut for Menneskerettigheder finder – i lighed med Landsorganisa-
tionen i Danmark og Retspolitisk Forening – lovændringen positiv.
Statsborger.dk finder, at forslaget er et skridt i den rigtige retning, men
ser gerne, at det uden tidsbegrænsning bliver muligt for børn født i udlan-
det af en ugift dansk far ved erklæring at erhverve det danske statsborger-
skab, som den nuværende lov har forhindret dem i at modtage ved fødslen,
så disse børn ligestilles med danske børn født i udlandet af en ugift dansk
mor.
Ægteskab Uden Grænser støtter lovforslaget, der dog er utilstrækkeligt
på flere punkter. Det er således ikke tilstrækkeligt kun at ændre reglerne
fremadrettet for børn. Den forskelsbehandling, som allerede fødte børn er
blevet udsat for, og som andre børn vil blive udsat for, når de fødes i tiden
frem til ikrafttrædelsen, må i lyset af sagen Genovese mod Malta anses for
konventionsstridig. Derfor er det nødvendigt med en overgangsordning.
4
Den foreslåede ændring af indfødsretslovens § 1, stk. 1, finder alene an-
vendelse for børn, der er født efter lovens ikrafttræden. Det følger imidler-
tid af § 16 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation,
at børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og dansk far kan op-
tages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de al-
mindelige betingelser for naturalisation. Bestemmelsen i cirkulæreskrivel-
sens § 16 blev – på baggrund af Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stols dom af 11. oktober 2011 i sagen Genovese mod Malta (53124/09) –
ændret i forbindelse med indgåelsen af den seneste politiske aftale om ind-
fødsret i maj 2013.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 4, at § 16 har virkning for per-
soner født efter den 11. oktober 1993, som ikke tidligere har erhvervet
dansk indfødsret.
For så vidt angår bemærkningerne om Zambrano-dommen bemærkes det,
at dommen vedrører muligheden for at blive familiesammenført efter EU-
retten i en situation, hvor en EU-borger ikke har benyttet sig af retten til
fri bevægelighed (dvs. en rent intern situation), og således ikke vedrører
kriterierne for tildeling af statsborgerskab.
3. Indfødsret ved erklæring for unge, som er født og opvokset i Dan-
mark (§ 3 A)
Børnerådet bifalder forslaget om, at unge, der er født og opvokset i Dan-
mark, kan opnå dansk indfødsret, hvis de består folkeskolens afgangsek-
samen med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02. Forslaget vil med-
føre en væsentlig styrkelse af de pågældende børn og unges rettigheder.
Det er endvidere særdeles positivt, at de børn og unge, som ikke har bestå-
et folkeskolens afgangseksamen med et karaktergennemsnit på mindst 02,
automatisk tilbydes statsborgerskab som 18-årige.
Danes Worldwide støtter forslaget. Det er vigtigt, at Danmark sætter fo-
kus på at blive en del af en globaliseret verden.
Dansk Flygtningehjælp er overordnet positiv over for en ordning, der gi-
ver nemmere adgang til at opnå dansk indfødsret for unge, som er født og
opvokset i Danmark. Dansk Flygtningehjælp peger i den forbindelse sær-
ligt på, at børn med flygtningebaggrund og statsløse børn befinder sig i en
særlig situation, fordi de ikke har mulighed for beskyttelse i et andet land.
5
Institut for Menneskerettigheder henviser til, at betingelserne for opnå-
else af indfødsret ved erklæring på tre punkter er strengere end de tidligere
gældende betingelser for unge, ligesom de er strengere end de betingelser,
som gælder for nordiske unge. Den erklærende skal efter lovforslaget være
født i Danmark, opholdskravet er 12 år og erklæring kan kun afgives frem
til det fyldte 19. år. Det betyder, at unge som er født og opvokset her i lan-
det, og som ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve, kun vil have ét år
til at afgive en erklæring – modsat de nordiske erklærende, der har fem år.
Og modsat de nordiske erklærende vil ingen, der har været straffet, kunne
opnå indfødsret ved erklæring, da erklæringsperioden er så kort, at intet
strafbart forhold kan ”nå” at blive slettet fra deres straffeattest.
Institut for Menneskerettigheder har endvidere henvist til, at efter indføds-
retslovgivningen kan et barn opnå indfødsret som biperson ved en foræl-
ders naturalisation. I alderen frem til 15 år er der ingen vandelskrav. Det
betyder, at børn af forældre, der er i stand til at opfylde naturalisationskra-
vene, automatisk erhverver indfødsret sammen med forældrene, uanset om
de er født i Danmark, og uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark.
Skulle de herefter begå en lovovertrædelse, vil det i sagens natur ingen be-
tydning have for deres indfødsret.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at det gøres lettere for
unge, der er født i Danmark at opnå indfødsret. Det stemmer med forplig-
telsen hertil i Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsbor-
gerret (Statsborgerretskonventionen), artikel 6, stk. 4, litra e. Det personel-
le anvendelsesområde for bestemmelsen i § 3 A er dog udformet for snæ-
vert, da adgangen til indfødsret udelukkende lettes for unge, som er født i
Danmark (den såkaldte 2. generation) – og ikke for unge som er kommet
her til landet som børn (den såkaldte 1,5 generation), jf. Statsborgerrets-
konventionens artikel 6, stk. 4, litra f. I overensstemmelse med kravet i
konventionens artikel 6, stk. 4, litra f, bør der således fastsættes en be-
stemmelse i indfødsretsloven, som letter adgangen til indfødsret for unge
udlændinge, der er kommet til Danmark som børn.
Institut for Menneskerettigheder finder, at den foreslåede § 3 A – både i
sammenligning med den tidligere danske erklæringsregel for unge udlæn-
dinge, den gældende danske erklæringsregel for unge nordiske statsborge-
re og de øvrige nordiske landes erklæringsregler mv. – er meget restriktiv.
Det kan næppe udelukkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
vil finde, at en sådan forskelsbehandling er i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8, jf. Domstolens ud-
6
talelse i Genovese-sagen om, at når staten gør det muligt at erhverve stats-
borgerskab på en bestemt måde og ved anvendelse af en bestemt procedu-
re, så må det ske uden diskrimination. Kravene i den nye erklæringsregel
for unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, bør derfor ikke
gøres strengere end de krav, der stilles til unge nordiske statsborgere med
10 års ophold i Danmark, jf. indfødsretslovens § 3.
Retspolitisk Forening kan tilslutte sig lovforslagets overordnede målsæt-
ning om at give en udlænding, der er født i Danmark, en udvidet adgang til
at opnå dansk indfødsret gennem afgivelse af en erklæring.
Rådet for Etniske Minoriteter støtter, at det skal gøres nemmere for
børn, som er født og opvokset i Danmark, at opnå dansk statsborgerskab.
Reglerne bør dog lempes yderligere, så alle nyfødte børn tilbydes dansk
statsborgerskab allerede fra fødslen, hvis de bliver født i Danmark. Det vil
være medvirkende til at skabe et større tillidsforhold til Danmark, både for
familien og for barnet selv. Under alle omstændigheder bør grænsen ryk-
kes, så det bliver muligt at opnå dansk statsborgerskab, når barnet går i 7.-
8. klasse, da det ofte er på disse klassetrin, at barnet begynder at rejse
udenlands, eksempelvis med skolen i form af studieture og lejrskoler,
sportsturneringer og venskabsbyarrangementer. At have dansk statsborger-
skab vil gøre udenlandsrejser meget nemmere.
Statsborger.dk bemærker, at dansk lovgivning med forslaget tilpasses bå-
de tiden og trenden i andre europæiske lande.
Ægteskab Uden Grænser støtter forslaget, som dog er utilstrækkeligt på
flere punkter. Der vil således bl.a. fortsat være mange unge, der er født i
Danmark eller er kommet til Danmark som små børn og har tilbragt det
meste af deres opvækst her i landet, som har en meget vanskelig adgang til
at blive danske statsborgere. Ved lejlighed bør reglerne laves om, så alle
unge udlændinge, der er født i Danmark eller kom hertil som små børn,
kan opnå både permanent opholdstilladelse og dansk statsborgerskab, når
de fylder 18 år, uden først at skulle ”bevise” en hel masse.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sin dom af 11. oktober
2011 i sagen Genovese mod Malta (53124/09) taget stilling til de maltesi-
ske regler om statsborgerskab, hvorefter børn født uden for Malta og uden
for ægteskab kun kunne opnå maltesisk statsborgerskab, hvis deres mor
var malteser. Det kan udledes af dommen, at forskelsbehandling ved ad-
gangen til at opnå statsborgerskab, som alene beror på, om den pågæl-
7
dende er født inden for eller uden for ægteskab, vil være i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 i sammenhæng med
artikel 8.
De gældende regler om erklæringsadgang for nordiske statsborgere har
deres oprindelse dels i en aftale mellem de nordiske lande, dels i den tidli-
gere gældende erklæringsbestemmelse for unge udlændinge. Danmark har
særligt nære bånd til de øvrige nordiske lande, ligesom landene traditio-
nelt har samarbejdet om indfødsretslovgivning.
Det følger af artikel 5, stk. 1, i Statsborgerretskonventionen, at en kontra-
herende stats regler vedrørende statsborgerret ikke må indeholde forskelle
eller omfatte praksis, der indebærer, at der finder forskelsbehandling sted
på grund af køn, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse. Det
fremgår af den forklarende rapport til konventionen, at landene kan give
positiv særbehandling til statsborgere fra bestemte andre lande, f.eks. an-
dre EU-lande.
For så vidt angår unge, som er kommet til Danmark som børn, følger det
af artikel 6, stk. 4, litra f, i Statsborgerretskonventionen, at enhver kontra-
herende stat i sin nationale lovgivning skal lette erhvervelsen af indfødsret
for personer, som i en periode inden det fyldte 18. år har haft lovligt og
fast ophold i det pågældende land, idet varigheden af den pågældendes fa-
ste ophold i landet bestemmes ifølge den pågældende stats nationale lov-
givning. Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at det i sager
om naturalisation følger af § 10 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni
2013 om naturalisation, at der gælder et lempet opholdskrav for ansøgere,
der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år.
På baggrund af ovenstående er det Justitsministeriets opfattelse, at den fo-
reslåede erklæringsbestemmelse for unge født og opvokset i Danmark ikke
rejser spørgsmål i forhold til Statsborgerretskonventionen eller Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, jf. artikel 8.
3.1. Aflæggelse af folkeskolens afsluttende prøver (§ 3 A, stk. 2, nr. 1
og stk. 3)
Danes Worldwide ønsker, at der indføres en dispensationsmulighed, hvis
betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede. Derved gives de un-
ge en ekstra mulighed for at vise, at de virkelig ønsker at være en del af det
danske samfund og dermed få mulighed for at opnå dansk indfødsret.
8
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at det fremgår af lovudkastet, at per-
soner, som ikke er fyldt 18 år, og som på grund af langvarig funktionsned-
sættelse ikke har aflagt folkeskolens afgangsprøve og dermed ikke kan er-
hverve indfødsret ved erklæring, har mulighed for at ansøge om indfødsret
ved naturalisation. Sådanne ansøgninger vil blive forelagt Folketingets
Indfødsretsudvalg med henblik på afgørelse om dispensation fra betingel-
ser i naturalisationscirkulæret. Dansk Flygtningehjælp er usikker på, om
denne løsning lever fuldt op til kravet i FN-konventionen af 13. december
2006 om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen)
om, at personer med handicap skal have ret til statsborgerskab på lige fod
med andre.
Danske Handicaporganisationer opfordrer til, at man sikrer at lovforsla-
get ikke rammer skævt. Med udkastet er der en forskelsbehandling af børn
og unge omfattet af Handicapkonventionen, ligesom kriteriet om en gen-
nemsnitskarakter på 02 ved folkeskolens afgangsprøve vil betyde, at be-
stemte grupper af børn og unge med handicap ikke har samme muligheder
for at opnå statsborgerskab ved erklæring. Kriteriet om et karaktergennem-
snit på 02 forudsætter, at alle elever har lige vilkår for indlæring og gen-
nemførelse af folkeskolens afgangsprøve, og endvidere at alle elever går
på skoler, hvor afgangsprøven gennemføres. Dette er ikke tilfældet, hvor-
for lovudkastet indirekte diskriminerer en gruppe børn og unge med handi-
cap. Særligt unge med kognitive funktionsnedsættelser, som udviklings-
hæmning, vil have svært ved at opfylde kriteriet. Derudover er det på lan-
dets specialskoler ikke alle elever, som får folkeskolens afgangsprøve.
Gennemsnitskriteriet bør derfor helt bortfalde. Det er ikke blot børn og un-
ge med handicap, som rammes af dette, men ressourcesvage forældres
børn er også dårligere stillet, idet undersøgelser viser, at socio-økonomiske
faktorer spiller ind i forhold til børns præstation i folkeskolen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at erklæringsordningen ud-
formes således, at den – i overensstemmelse med Handicapkonventionen –
tillige kan benyttes af personer, som på grund af en langvarig nedsættelse
af funktionsevnen ikke kan aflægge folkeskolens afgangsprøve med et
samlet karaktergennemsnit på mindst 02.
Danmark har tiltrådt FN’s konvention af 13. december 2006 om rettighe-
der for personer med handicap (Handicapkonventionen).
9
Efter konventionen har personer med handicap bl.a. ret til på lige fod med
andre at erhverve statsborgerskab. Handicapkonventionen er ikke til hin-
der for, at der i forbindelse med ansøgninger om indfødsret kan stilles be-
tingelser over for personer, der er omfattet af konventionen, på samme
måde som der kan stilles betingelser over for personer, der ikke er omfat-
tet af konventionens anvendelsesområde. De betingelser, der stilles, må
dog ikke medføre diskrimination i forhold til personer omfattet af konven-
tionen. I det omfang en person er omfattet af konventionens anvendelses-
område, og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret – sammen-
holdt med handicappet – udgør en barriere for, at den pågældende kan
opnå statsborgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse be-
tingelser.
I det udkast til lovforslag, der har været i høring, var det foreslået, at an-
søgninger fra ansøgere, som lægeligt diagnosticeres med langvarig fysisk,
psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og på den bag-
grund ikke har kunnet opfylde betingelsen om at have aflagt folkeskolens
afgangsprøve med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 (efter 7-
trins-skalaen), vil blive forelagt Folketingets Indfødsretsudvalg med hen-
blik på stillingtagen til dispensation fra de betingelser i cirkulæreskrivel-
sen om naturalisation, som ikke følger af den foreslåede bestemmelse i § 3
A.
Med det fremsatte lovforslag foreslås det imidlertid nu, at personer, der
ved særlig lægeerklæring dokumenterer at have en langvarig nedsættelse
af funktionsevnen, som påvirker evnen til eller muligheden for at gennem-
føre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse,
kan afgive erklæring, selv om den pågældende ikke har aflagt folkeskolens
afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit
på mindst 02. Da forslaget har til hensigt at stille unge med en langvarig
nedsættelse af funktionsevnen lige med andre unge i forhold til opnåelse af
indfødsret, men ikke tilsigter en positiv særbehandling af denne gruppe, er
det efter lovforslaget et krav, at den unge på erklæringstidspunktet er fyldt
15 år, og dermed har opnået den alder, ved hvilken unge normalt tidligst
vil aflægge folkeskolens afsluttende prøver i 9. klasse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til indfødsretslo-
vens § 3 A, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
10
3.2. Aldersgrænse på 19 år og orientering om erklæringsadgangen (§ 3
A, stk. 2, nr. 2)
Børnerådet anbefaler – i forhold til spørgsmålet om orientering om erklæ-
ringsadgangen – at det i loven tydeliggøres, hvilken konkret myndighed
der er forpligtet til at fremsende det automatiske tilbud til borgeren.
Danes Worldwide bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 3 A, stk. 2,
nr. 2, at de unge skal afgive erklæring om dansk indfødsret inden deres 19.
fødselsår. Hvis man er nordisk statsborger, kan man imidlertid afgive er-
klæring frem til ens 23. fødselsår. Det bør derfor overvejes, om der ikke
burde gælde de samme regler for udlændinge som for nordiske statsborge-
re. Afgivelse af erklæring kan være en stor beslutning for de unge, da de i
den forbindelse skal godtgøre, at de ved erklæringen mister deres statsbor-
gerskab i andre stater. En udvidelse af grænsen til det 23. fødselsår vil der-
for kun være en fordel, da de unge derved opnår bedre mulighed for at re-
flektere over deres valg.
Dansk Flygtningehjælp finder – på linje med Institut for Menneskeret-
tigheder og Retspolitisk Forening – at forslaget giver en ganske kort
tidsfrist for de unge, der måtte ønske at erhverve dansk indfødsret. I lyset
af målgruppen er der endvidere behov for en langt mere opsøgende og syn-
lig oplysnings- og vejledningsindsats end blot at informere via hjemmesi-
der.
Henset til, at formålet med den foreslåede erklæringsbestemmelse er at
udmønte regeringens ønske om, at velintegrerede unge – som er motivere-
de for at blive danske statsborgere – kan blive danske på en både enkel og
hurtig måde, er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at
hæve den foreslåede aldersgrænse på 19 år.
Det fremgår af pkt. 3.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der
på Justitsministeriets og statsforvaltningens hjemmesider vil blive givet
oplysning og vejledning om, hvordan unge, som er født og opvokset i
Danmark, vil kunne opnå dansk indfødsret. Der vil bl.a. blive vejledt om
proceduren for erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring,
herunder hvilke betingelser den unge skal opfylde for at kunne erhverve
dansk indfødsret efter den foreslåede erklæringsbestemmelse. Der vil end-
videre være mulighed for i forbindelse med skriftlig eller mundtlig kontakt
til Justitsministeriet eller statsforvaltningen at modtage konkret vejledning
om betingelserne for opnåelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring. På
11
den baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er behov for en supple-
rende orienteringsordning, hvorved de berettigede unge bliver direkte og
individuelt orienteret om den foreslåede erklæringsadgang.
3.3. Født og opvokset i Danmark (§ 3 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 4)
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at der tidligere (før 2004) har været en
erklæringsordning for unge udlændinge med opvækst i Danmark, hvor bo-
pælskravet var 10 år. Nordiske statsborgere kan efter den gældende lov om
indfødsret erhverve dansk indfødsret ved erklæring, hvis de har haft 10 års
bopæl i Danmark. Den tidligere erklæringsordning gav mulighed for, at
unge udlændinge, som var kommet til Danmark som børn, herunder som
børn i flygtningefamilier, selv som unge kunne erhverve dansk indfødsret
via statsamtet. I den foreslåede erklæringsordning vil flygtningebørn, som
er kommet til Danmark sammen med forældrene eller senere via familie-
sammenføring derimod ikke være omfattet af erklæringsordningen. De vil
dermed være afhængige af forældrenes mulighed for at opfylde gældende
krav ved naturalisation eller henvist til selv at søge naturalisation, når de
bliver voksne. Med henvisning til Flygtningekonventionens bestemmelser
om at lette flygtninges adgang til naturalisation og bestemmelsen i Europa-
rådets Statsborgerretskonvention om at lette erhvervelsen af statsborger-
skab for personer, der er kommet til landet som børn, opfordrer Dansk
Flygtningehjælp til, at den foreslåede erklæringsordning ændres, så den
også omfatter unge som er kommet til Danmark som børn. Det bør endvi-
dere overvejes at sænke kravet om 12 års bopæl.
Danes Worldwide finder det særdeles vigtigt, at de unge, som ønsker at
afgive erklæring om dansk indfødsret, med lovforslaget har mulighed for
at kunne tilbringe op til 12 måneder i udlandet inden for de sidste 6 år for-
ud for afgivelse af erklæring. En sådan mulighed er vigtig, da et udlands-
ophold kan styrke de unge både socialt og fagligt.
Indvandrerrådgivningen foreslår, at der i erklæringsbestemmelsen tilfø-
jes ”eller som er blevet familiesammenført til Danmark inden de blev 6
år”. Det vil hænge naturligt sammen med udlændingelovgivningens krav
om tilknytning til Danmark. Mange unge bliver netop familiesammenført,
før de bliver 6 år.
Erklæringsadgangen i den foreslåede bestemmelse i § 3 A er en udmønt-
ning af regeringens initiativ i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 om
12
lettere adgang til statsborgerskab for unge, som er født og opvokset i
Danmark.
Det fremgår af Flygtningekonventionens artikel 34, at de kontraherende
stater så vidt muligt skal lette flygtninges optagelse i samfundet og natura-
lisation. De skal navnlig på enhver måde bestræbe sig for at fremskynde
behandlingen af naturalisationssager og nedsætte afgifterne for og om-
kostningerne ved denne behandling til det mindst mulige.
Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til, at det i sager om natu-
ralisation følger af § 7 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om na-
turalisation, at der gælder et lempet opholdskrav bl.a. for personer, der er
anerkendt som flygtninge, og personer, der må sidestilles hermed.
For så vidt angår bemærkningerne om statsborgerskab til personer, der er
kommet til Danmark som børn, henvises der til Justitsministeriets kom-
mentarer til pkt. 3 ovenfor vedrørende artikel 6, stk. 4, litra f, i Statsbor-
gerretskonventionen. Det bemærkes i øvrigt, at indfødsretsloven og cirku-
læreskrivelsen om naturalisation indeholder særlige bestemmelser om
dansk indfødsret til adopterede børn.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at ændre på
den foreslåede betingelse om, at den unge skal være født og opvokset i
Danmark.
3.4. Vandelskravet (§ 3 A, stk. 2, nr. 5-8 og stk. 4)
Børnerådet bemærker, at det i forhold til kravet om, at personen ikke må
være idømt visse sanktioner, må være afgørende, at der reelt er tale om en
alvorlig lovovertrædelse, før muligheden for indfødsret mistes. Det bør
sikres, at der er proportionalitet imellem lovovertrædelsen og det, lovover-
trædelsen medfører for den unge. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor den
unge har en psykisk lidelse, som har medført kriminaliteten. Dette bør væ-
re en formildende omstændighed. Der bør derfor indføres undtagelser til
hovedreglen om, at personen ikke må være idømt de pågældende sanktio-
ner.
Danes Worldwide bemærker, at forslaget indebærer, at de personer, der
afgiver erklæring, ikke må være idømt henholdsvis bøde på 3.000 kr. eller
derover for overtrædelse af straffeloven, bøde for spirituskørsel eller bøde
for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Danes Worldwide går ind
13
for, at de unge overholder loven, men betingelserne bør dog blødes lidt op,
da det ikke er utænkeligt at et ungt og i øvrigt intelligent menneske kan
komme i en uheldig situation, hvor den pågældende begår en mindre lov-
overtrædelse. Det ville i den situation være en alvorlig konsekvens for den
unge, at den pågældende ikke blot modtager sin straf i form af bøde mv.,
men tillige mister retten til at afgive erklæring om dansk indfødsret.
Som anført i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 skal det være en betin-
gelse for afgivelse af erklæring, at den unge ikke er dømt for alvorlig kri-
minalitet.
Det foreslåede vandelskrav er fastsat i overensstemmelse med de sanktio-
ner, der efter den gældende cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om
naturalisation er til hinder for opnåelse af dansk indfødsret ved naturali-
sation eller er til hinder herfor i en bestemt periode.
Af den foreslåede bestemmelse i § 3 A, stk. 2, nr. 5, fremgår således de
idømte sanktioner, der vil udelukke en person fra at opnå dansk indfødsret
ved afgivelse af erklæring. Hvorvidt en person er idømt en af de opregnede
sanktioner, konstateres ved opslag i Det Centrale Kriminalregister.
Det er en betingelse, at personen ikke er idømt bøde på 3.000 kr. og der-
over eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven. Perso-
nen må endvidere ikke være idømt bøde for spirituskørsel eller bøde for
overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Herudover må personen ikke
være idømt bøde for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 om for-
brydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme mv.
Det er endvidere en betingelse, at personen ikke er idømt betinget eller
ubetinget frihedsstraf, eller forvaring, anbringelses- eller behandlingsdom
eller ungdomssanktion.
Det følger desuden af de foreslåede bestemmelser i § 3 A, stk. 2, nr. 6 og 7,
at personer, der er meddelt tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens §
723, eller er meddelt advarsel efter lov om euforiserende stoffer, ikke vil
kunne opnå indfødsret efter bestemmelsen. Endvidere følger det af den fo-
reslåede bestemmelse i § 3 A, stk. 2, nr. 8, at erklæring ikke kan afgives af
personer, der er sigtede for en lovovertrædelse.
14
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3 A, stk. 4, at personer, som
på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhverve dansk ind-
fødsret ved erklæring, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3 A, stk. 2, nr. 8,
kan afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgø-
relse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 19 år, hvis den på-
gældende ved afgørelsen ikke er blevet idømt en sanktion omfattet af den
foreslåede bestemmelse i stk. 2, nr. 5, eller meddelt tiltalefrafald eller ad-
varsel efter de foreslåede bestemmelser i § 3 A, stk. 2, nr. 6 og 7.
Hvis den unge idømmes eller meddeles en sanktion, der ikke er omfattet af
de foreslåede bestemmelser i § 3 A, stk. 2, nr. 5-7, vil den pågældende så-
ledes kunne afgive erklæring på ny, jf. den foreslåede bestemmelse i § 3 A,
stk. 4.
3.5. Afkald på hidtidigt statsborgerskab (§ 4 A, stk. 1)
Indvandrerrådgivningen bemærker, at mange unge indvandrere, som er
født og opvokset i Danmark, er fanget i deres forældres fædrelandes uvilje
til at give dem et nationalt pas. De er reelt set statsløse. Der må indføjes i
loven, at f.eks. vietnamesiske unge ikke skal afsværge sig deres statsbor-
gerskab, som de ikke kan, da de aldrig er blevet anerkendt af den vietna-
mesiske stat som statsborgere. Der er også andre lande, der på samme må-
de ikke vil tage ansvar. Det må i stedet det danske samfund.
Statsborger.dk finder det – som en organisation, der arbejder for ret til
dobbelt statsborgerskab for danskere i udlandet og for udlændinge i Dan-
mark – magtpåliggende at understrege, at dansk statsborgerskab ved erklæ-
ring ikke bør kræve tvungen fraskrivelse af oprindeligt statsborgerskab.
Eftersom regeringen i regeringsgrundlaget fastslog, at regeringen vil ar-
bejde for en øget adgang til dobbelt statsborgerskab, forventer Statsbor-
ger.dk bestemt, at lovteksten i lovforslaget vil blive tilpasset den kommen-
de ændring af indfødsretsloven, der vil gøre det muligt at have dobbelt
statsborgerskab, således at unge medborgere, der ved erklæring fremover
kan opnå dansk statsborgerskab, naturligvis ikke automatisk fratages deres
oprindelige statsborgerskab.
Det følger af regeringsgrundlaget, at det skal være muligt at have dobbelt
statsborgerskab. Regeringen nedsatte derfor i december 2012 en arbejds-
gruppe om dobbelt statsborgerskab. Arbejdsgruppen om dobbelt statsbor-
gerskab har i marts 2014 afgivet sin rapport. Arbejdsgruppen har i rap-
porten bl.a. opstillet en række mulige modeller for dobbelt statsborgerskab
15
og redegjort for mulige udformninger af en overgangsordning. Herudover
har arbejdsgruppen redegjort for de økonomiske konsekvenser ved en øget
accept af dobbelt statsborgerskab.
Som opfølgning på arbejdsgruppens rapport forventer regeringen at frem-
sætte et lovforslag i den kommende folketingssamling. Justitsministeriet vil
i den forbindelse tage stilling til, hvilke ændringer indførelsen af dobbelt
statsborgerskab i givet fald vil give anledning til i forhold til den ordning,
som foreslås med nærværende lovforslag.
3.6. Sagsbehandlingstid for erklæringssager omfattet af § 3 A
Danes Worldwide bemærker, at der i lovforslaget ikke er nævnt noget om
sagsbehandlingstiden. Sagsbehandlingstiden for disse sager bør imidlertid
ikke være længere end 6-8 uger. Det bør endvidere være muligt at indføre
en form for standardprocedure for afgivelse af erklæring om dansk ind-
fødsret, hvilket også vil medføre, at en sagsbehandlingstid på 6-8 uger vil
være mulig at opfylde.
Med den foreslåede erklæringsbestemmelse indføres en adgang for unge
født og opvokset i Danmark til at opnå dansk indfødsret ved at afgive en
erklæring over for statsforvaltningen. Det er Justitsministeriets opfattelse,
at den unge ved indførelse af en erklæringsadgang får mulighed for at er-
hverve dansk indfødsret på en både enkel og hurtig måde.
4. Økonomi (§ 12, stk. 1, 6 og 7)
Danes Worldwide finder, at gebyret på 1.100 kr. er fastsat urimeligt højt,
da man skal tage højde for, at det er unge mennesker, der skal dække den-
ne udgift. Gebyret bør derfor ikke overstige 500 kr.
Danske Handicaporganisationer bemærker, at der i lovforslaget lægges
op til, at udgifter (gebyrbetaling, oversættelse og dna-undersøgelser) i
forbindelse med ansøgning om dansk indfødsret afholdes af ansøgeren.
Børn af forældre, som er tilkendt førtidspension grundet deres handicap,
har en lille indkomst. Grundet økonomi kan de derfor være i en situation,
hvor ansøgningen ikke er mulig af økonomiske årsager. Det bør derfor sik-
res, at loven ikke stiller børn og unge med handicap eller forældre med
handicap dårligere, både i forhold til honorering af de opstillede kriterier,
og i forhold til hvem, der reelt set omfattes af loven.
16
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det overvejes, om der bør
opkræves samme gebyr af børn og unge, som af voksne, jf. herved også
bemærkningerne i den forklarende rapport til Statsborgerretskonventionen
og de nordiske regler. Instituttet bemærker i den forbindelse, at børn og
unge, som erhverver indfødsret som bipersoner ved forældrenes naturalisa-
tion, ikke betaler gebyr.
Det fremgår af pkt. 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at lovfors-
laget vil medføre en øget mængde erklæringssager i statsforvaltningen.
Merudgifterne forbundet med behandling af de yderligere sager foreslås
finansieret ved et gebyr på 1.100 kr. pr. erklæringssag. Det er nu præcise-
ret i bemærkningerne, at det foreslåede gebyr ligeledes vil omfatte nye er-
klæringssager for nordiske og tidligere danske statsborgere, som i dag be-
handles gebyrfrit.
Det er endvidere nu præciseret i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
8 (forslag til ændring af indfødsretslovens § 12, stk. 1, 2. pkt.), at der i gi-
vet fald vil blive udstedt en bekendtgørelse, hvori det for så vidt angår er-
klæringssager bl.a. vil blive fastsat, at gebyret skal betales ved erklærin-
gens afgivelse, at der kun skal betales gebyr én gang, og at gebyret ikke
tilbagebetales, hvis erklæringen afvises. Det vil endvidere blive fastsat, at
der ikke skal betales gebyr for børn, der er omfattet af deres forældres er-
klæring.
Det følger af artikel 13, stk. 1, i Statsborgerretskonventionen, at enhver
kontraherende stat skal sikre, at gebyret for bl.a. erhvervelse af statsbor-
gerskab er rimeligt. Det fremgår af den forklarende rapport til konventio-
nen, at vurderingen af, hvorvidt et gebyr for erhvervelse af statsborger-
skab er rimeligt, f.eks. kan vurderes i forhold til administrationens om-
kostninger. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det foreslåede gebyr i
erklæringssager – der som ovenfor nævnt skal dække de merudgifter, der
er forbundet med behandlingen af de yderligere erklæringssager i stats-
forvaltningen – er rimeligt, herunder også sammenholdt med de øvrige
omkostninger, som den erklærende eventuelt skal afholde i forbindelse
med afgivelse af erklæringen.
For så vidt angår bemærkningen om indførelse af forskelligt gebyr for
børn og voksne bemærkes det, at det fremgår af artikel 6, stk. 4, i Stats-
borgerretskonventionen, at enhver kontraherende stat i sin nationale lov-
givning skal lette erhvervelsen af indfødsret for en række oplistede person-
grupper, herunder visse børn. I den forklarende rapport er der givet ek-
17
sempler på, hvorledes staterne kan lette adgangen til statsborgerskab. Der
nævnes bl.a. en reduktion af opholdskravet, lettelse i sprogkravet, lettere
procedure og reduktion af ansøgningsgebyret. I dansk ret er erhvervelse af
indfødsret lettet for børn bl.a. i §§ 14-17 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6.
juni 2013 om naturalisation, ligesom den foreslåede erklæringsadgang for
unge, som er født og opvokset i Danmark, også vil lette erhvervelsen af
statsborgerskab for visse børn. Som ovenfor nævnt er det Justitsministeri-
ets opfattelse, at det foreslåede gebyr er rimeligt og ministeriet finder ikke
grundlag for at ændre det foreslåede gebyr.
III. Lovforslaget
Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra det forslag, der har været
sendt i høring:
1) Der er i lovforslagets bemærkninger indføjet en beskrivelse af,
hvornår folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse kan an-
ses for aflagt, og hvordan det samlede karaktergennemsnit skal ud-
regnes.
Der henvises til pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til ind-
fødsretslovens § 3 A, stk. 2).
2) Der er indsat en ny bestemmelse i § 3 A (som stk. 3), hvorefter
kravet om aflæggelse af folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller
10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 ikke fin-
der anvendelse for personer, der er fyldt 15 år, og som ved lægeer-
klæring dokumenterer at have en langvarig nedsættelse af funkti-
onsevnen, som påvirker evnen til eller muligheden for at gennem-
føre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prøvefag i 9. eller 10.
klasse.
Der henvises til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger og bemærkningerne til § 1, nr. 2 (forslag til indfødsretslovens §
3 A, stk. 3) samt § 1, nr. 10 (forslag til bilag 1 til indfødsretsloven).
3) Den gældende bestemmelse i § 4 A, stk. 3, hvorefter erklæring om
erhvervelse af indfødsret i medfør af §§ 3 og 4 ikke kan afgives ved
værge eller af forældremyndighedens indehaver, foreslås ophævet.
18
Ophævelsen af bestemmelsen betyder, at de almindelige regler om
værgemål og forældremyndighed finder anvendelse.
Der henvises til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
og til § 1, nr. 4 (forslag til ophævelse af indfødsretslovens § 4 A,
stk. 3), og bemærkningerne hertil.
4) Det er i lovforslagets bemærkninger præciseret, at der i givet fald
vil blive udstedt en bekendtgørelse efter lovens vedtagelse, hvori
det for så vidt angår erklæringssager bl.a. vil blive fastsat, at geby-
ret skal betales ved erklæringens afgivelse, at der kun skal betales
gebyr én gang, og at gebyret ikke tilbagebetales, hvis erklæringen
afvises. Det vil endvidere blive fastsat, at der ikke skal betales ge-
byr for børn, der er omfattet af deres forældres erklæring.
Der henvises til § 1, nr. 8 (forslag til ændring af indfødsretslovens
§ 12, stk. 1, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil.
5) Ikrafttrædelsesdatoen er ændret til den 1. juli 2014.
Der henvises til § 2 (forslag til lovens ikrafttrædelse), og bemærk-
ningerne hertil.
Herudover er der i forhold til høringsudkastet foretaget ændringer i lov-
forslaget af redaktionel karakter.


Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget, Indfødsretsudvalget 2013-14
L 162 Bilag 1, L 162 A Bilag 1, L 162 B Bilag 1
Offentligt