Ændringsforslag nr. 3-4 af transportministeren stillet den 02.06.2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26648

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l220/20201_l220_aendringsforslag_beh32409834.pdf

    Ændringsforslag stillet den 2. juni 2021
    Ændringsforslag
    til 3. behandling af
    Forslag til lov om anlæg af Lynetteholm
    [af transportministeren (Benny Engelbrecht)]
    Af transportministeren:
    Til kapitel 6
    3) I kapiteloverskriften ændres »og finansiering« til: »,
    finansiering og miljøfremmende tiltag«.
    [Præcisering af kapiteloverskrift]
    Til § 17
    4) Som stk. 3 indsættes:
    »Stk. 3. Udviklingsselskabet By & Havn I/S skal arbejde
    for at erstatte fjernede ålegræsarealer med tilplantning af
    ålegræsarealer, der er dobbelt så store som de fjernede, og at
    etablere en marin havpark.«
    [Kompenserende tiltag for vand- og havmiljø i Øresund]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 3
    Som følge af det foreslåede nye stk. 3 til § 17 om yderli‐
    gere miljøfremmende tiltag præciseres kapiteloverskriften til
    kapitel 6.
    Til nr. 4
    Af det fremsatte lovforslag følger af det foreslåede §
    17, stk. 1, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S afholder
    omkostninger forbundet med projektet nævnt i § 1. Af det
    foreslåede stk. 2 til bestemmelsen følger det, at Københavns
    Kommune stiller garanti for finansiering af etablering af den
    østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab, jf. § 1, stk.
    1, nr. 2.
    Det foreslås med dette ændringsforslag, at bestemmelsen
    suppleres med et nyt stykke, som pålægger Udviklingssel‐
    skabet By & Havn I/S at arbejde for at gennemføre to sup‐
    plerende miljøfremmende tiltag. Det skal understreges, at
    disse supplerende tiltag ikke er en miljøretlig forudsætning
    for at kunne tillade projektet med vedtagelse af anlægslov‐
    forslaget som fremsat. Der er således alene tale om, at der
    fra politisk side er ønske om, at Udviklingsselskabet By &
    Havn I/S forpligtes til – ud over det miljøretligt forudsatte
    – at iværksætte yderligere tiltag, som kan være til gavn for
    vand- og havmiljøet i Øresund.
    Miljøundersøgelsesprocessen og lovbehandlingen af lov‐
    forslaget som fremsat har givet anledning til en række
    spørgsmål fra politisk side om projektets påvirkning af
    vand- og havmiljøet i Øresund, herunder særlig den forud‐
    satte ordning om kompenserende tiltag i forhold til projek‐
    tets merudledning af kvælstof m.v.
    Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 33 til
    lovforslaget, har spørgsmålet om projektets merudledning
    af kvælstof m.v. været indgående behandlet af miljømyndig‐
    hederne, herunder Miljøministeriet, jf. notat om den retlige
    ramme for kompenserende foranstaltninger, som er vedlagt
    besvarelsen.
    Det følger heraf, at det for perioden frem mod udgangen
    af 2022 er vurderingen, at projektets merudledning – i lyset
    af de kompenserende tiltag, som allerede er gennemført af
    Københavns Kommune i relation til særlig Renseanlæg Ly‐
    netten og Damhusåen – ikke vil hindre målopfyldelse for
    vandplansområdet. Der er i forhold til perioden efter 2022
    fastsat vilkår i implementeringsredegørelsen om, at Udvik‐
    lingsselskabet By & Havn I/S skal præsentere bindende pla‐
    ner for kompensationer for projektets merudledninger. Disse
    bindende planer skal dokumenteres over for tilsynsmyndig‐
    hederne for projektet inden udløbet af 2022. Såfremt kom‐
    pensationerne for perioden efter 2022 vil være forbundet
    med udgifter, er Udviklingsselskabet By & Havn I/S ansvar‐
    lig for at dække disse.
    Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget
    som fremsat, jf. afsnit 5, er det i ejerkredsen i Udviklingssel‐
    skabet By & Havn I/S besluttet at sikre, at selskabet sætter
    en pulje på 30 mio. kr. af til at iværksætte yderligere kom‐
    penserende tiltag for merudledningen fra projektet. Dette
    gælder, uanset at projektets merudledning kan håndteres ud
    Til lovforslag nr. L 220 Folketinget 2020-21
    AX026648
    fra en samlet vurdering af kompenserende tiltag i vandpla‐
    nområdet. Det er endnu ikke besluttet, hvilke tiltag der skal
    iværksættes for denne pulje på 30 mio. kr. Det vil blive
    besluttet i løbet af projektets anlægs- og driftsfase, men det
    er en klar forudsætning, at tiltagene skal kompensere for
    projektets samlede merudledning, og at der derfor skal være
    tale om reelle kompenserende tiltag, der er anerkendt ef‐
    ter almindelige standarder inden for miljøforvaltningen. Så‐
    fremt det ikke er muligt at finde kompenserende tiltag for
    projektets samlede merudledning inden for de 30 mio. kr.,
    vil selskabet være forpligtet til at finde supplerende finansie‐
    ring.
    Uanset at der er fastlagt en fast retlig og finansiel ramme
    for kompenserende foranstaltninger for såvel anlægs- som
    driftsfasen af projektet, er der som nævnt politisk ønske om
    at pålægge Udviklingsselskabet By & Havn I/S at arbejde
    for at gennemføre yderligere to supplerende miljøfremmen‐
    de tiltag. Der gives ikke med vedtagelse af anlægsloven til‐
    ladelse til disse to supplerende tiltag, som skal gennemføres
    ved indhentelse af nødvendige supplerende administrative
    tilladelser, herunder om fornødent ved udarbejdelse af miljø‐
    konsekvensvurderinger.
    Efter ændringsforslaget forpligtes Udviklingsselskabet
    By & Havn I/S på den baggrund til for det første at arbejde
    for, at den ålegræs, som fjernes i forbindelse med gennem‐
    førelsen af projektet, skal erstattes ved tilplantning af et
    ålegræsareal, der er dobbelt så stort som det fjernede areal.
    For det andet foreslås det, at Udviklingsselskabet By &
    Havn I/S forpligtes til at arbejde for, at der etableres en
    marin havpark med mulighed for nye stenrev, udplantning
    af ålegræs, etablering af muslingebanker m.v. Selskabet kan
    udvikle en sådan marin havpark i samarbejde med WWF
    Verdensnaturfonden, som selskabet i forvejen har et kon‐
    struktivt samarbejde med. En sådan marin havpark vil anta‐
    gelig kunne etableres ud for det kystlandskab, som etableres
    i medfør af anlægsloven. Dette afklares dog først endeligt
    i forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af, hvordan
    tiltaget kan gennemføres i praksis.
    Udviklingsselskabet By & Havn I/S er ansvarlig for
    i samarbejde med relevante miljømyndigheder at afklare,
    hvorvidt tiltagene i sig selv indebærer, at der skal udarbejdes
    miljøkonsekvensvurderinger, og eventuelt at sætte sådanne
    miljøundersøgelser i gang efter gældende regler herom, lige‐
    som selskabet vil være ansvarlig for at indhente fornødne
    administrative tilladelser hertil. Eventuelle kumulative virk‐
    ninger af Lynetteholm indgår heri. Tiltagene er således ikke
    en del af anlægsprojektet, jf. § 1, og derfor bl.a. ikke omfat‐
    tet af § 4 og kapitel 3.
    Udviklingsselskabet By & Havn I/S er endelig ansvarlig
    for at finansiere de to supplerende tiltag efter det foreslåede
    nye stykke, herunder også de omkostninger, der måtte væ‐
    re forbundet med indhentelse af tilladelser, udarbejdelse af
    supplerende miljøundersøgelser m.v.
    2