MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+)
Tilhører sager:
Aktører:
1_DA_annexe_proposition_cp_part1_v3.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/kom(2018)0382/forslag/1790646/2409325.pdf
DA DA EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.6.2021 COM(2021) 298 final ANNEX BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0382 - Ændret forslag Offentligt DA 1 DA BILAG: Erklæringer fra Kommissionen Om ESF+-investeringer til bekæmpelse af børnefattigdom I 2019 var der 18 millioner børn i risiko for fattigdom og social udstødelse i EU med et meget højt antal i nogle medlemsstater. Covid-19-pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser har forværret ulighederne og fattigdommen og har haft større indvirkning på disse børn. Børnefattigdom forekommer konsekvent i alle medlemsstater og er fortsat højere end for voksne i den arbejdsdygtige alder. Kommissionen glæder sig derfor over den afbalancerede aftale, der gør ESF+ til et afgørende redskab til at håndtere udfordringen med børnefattigdom. Med aftalen anerkendes det presserende behov for at investere i børn i alle medlemsstater. Den 24. marts 2021 vedtog Kommissionen et forslag til Rådets henstilling om oprettelse af en europæisk børnegaranti med henblik på at håndtere udfordringen strukturelt. I forbindelse med programmeringen af ESF+ vil Kommissionen gøre sit yderste for at sikre, at medlemsstaterne afsætter passende ESF+-midler til at bidrage til gennemførelsen af den europæiske børnegaranti. Den vil desuden tilskynde medlemsstaterne til også at anvende andre EU-finansieringsinstrumenter og nationale midler, der er til rådighed til at støtte passende investeringer på dette område. Om ESF+-investeringer i ungdomsbeskæftigelse Kommissionen understreger, at unge er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af den socioøkonomiske krise som følge af covid-19-pandemien. Fra december 2019 til december 2020 er ungdomsarbejdsløsheden steget med 3 procentpoint i EU, hvilket bringer antallet af arbejdsløse unge op på over 3,1 mio. Kommissionen minder også om, at ungdomsarbejdsløsheden konsekvent har været væsentligt højere end arbejdsløsheden for den voksne befolkning, og de seneste tal viser en forskel på over 10 procentpoint (17,8 % sammenlignet med 6,6 % i december 2020). Kommissionen glæder sig over den aftale, som medlovgiverne er nået til enighed om, og som anerkender udfordringen i alle medlemsstater. ESF+ er det vigtigste EU- finansieringsinstrument til gennemførelse af den nyligt vedtagne styrkede ungdomsgaranti samt andre relevante foranstaltninger under initiativet til støtte af ungdomsbeskæftigelsen. I forbindelse med programmeringen af ESF+ vil Kommissionen gøre sit yderste for at sikre, at medlemsstaterne afsætter passende ESF+-midler til at gennemføre den styrkede ungdomsgaranti. Den vil desuden tilskynde medlemsstaterne til også at anvende andre EU- finansieringsinstrumenter og nationale midler, der er til rådighed til at støtte passende investeringer på dette område.
1_DA_ACT_part1_v6.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/kommissionsforslag/kom(2018)0382/forslag/1790646/2409323.pdf
DA DA EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 3.6.2021 COM(2021) 298 final 2018/0206 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0382 - Ændret forslag Offentligt DA 1 DA 2018/0206 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) 1. SAGSFORLØB Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument COM(2018) 382 final - 2018/0206(COD) (2018):1 30. maj 2018 Udtalelse afgivet af Regionsudvalget: 5. december 2018 og 14. oktober 2020 Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: 17. oktober 2018 og 18. september 2020 Enighed i Rådet om en delvis generel indstilling opnået: 3. april 2019 Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget: 4. april 2019 Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument COM(2020) 447 final 2018/0206(COD): 2 28. maj 2020 Enighed i Rådet om en delvis generel indstilling til det ændrede forslag opnået: 22. juli 2020 Triloger afholdt: 9. december 2019 23. november 2020 10. december 2020 28. januar 2021 Politisk enighed i De Faste Repræsentanters Komité opnået: 3. marts 2021 Rådets førstebehandlingsholdning vedtaget: 27. maj 2021 1 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=COM:2018:382:FIN 2 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A52020PC0447 DA 2 DA 2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG Den Europæiske Socialfond Plus (ESF +) er EU's væsentligste fond for investeringer i mennesker. ESF + har til formål at støtte medlemsstaterne i at opnå et højt beskæftigelsesniveau, retfærdig social beskyttelse og en kompetent og modstandsdygtig arbejdsstyrke, der er klar til fremtidens arbejdsmarked, samt inkluderende og sammenhængende samfund med henblik på at udrydde fattigdom og leve op til principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. De vigtigste nye tiltag, som Kommissionen foreslog i 2018 for at gøre fonden mere virkningsfuld og effektiv, var: – Sammenlægning af fonde med fokus på investering i mennesker: Den Europæiske Socialfond (ESF), ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og EU-handlingsprogrammet for sundhed. – Større tilpasning til det europæiske semester i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. – Mere fleksibilitet med hensyn til kravene om tematisk koncentration: tilpasset medlemsstaternes behov. – Bredere anvendelsesområde, men færre og mere strømlinede specifikke mål. – Styrkelse af dimensionen for social inklusion ved at integrere FEAD og ESF. Dette bør lette kombinationen af bestemmelser vedrørende fødevarebistand/materiel bistand med støtte til social inklusion og aktive foranstaltninger. – Indførelse af betingelser for støtteberettigelse til direkte personaleomkostninger og indkøb af udstyr, møbler og køretøjer. – Forpligtelserne vedrørende overvågning og rapportering forenkles, og indikatorerne reduceres. I maj 2020 blev det inden for rammerne af genopretningspakken anset for relevant at ændre forslaget om ESF+ for at afspejle de ændrede omstændigheder som følge af covid-19- pandemien og hjælpe medlemsstaterne med at komme sig over den igangværende krise på mellemlang og lang sigt. De vigtigste ændringer var følgende: – Nye og reviderede krav om tematisk koncentration3 : – Kravet om tematisk koncentration i forbindelse med støtte til ungdomsbeskæftigelse blev øget fra 10 % til 15 % for medlemsstater med en andel af unge i alderen 15-29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, som ligger over EU-gennemsnittet. – Der blev indført et nyt krav om en fast tematisk koncentration på 5 % til håndtering af børnefattigdom for alle medlemsstater. 3 Opgjort i forhold til de nationale tildelinger til ESF+-indsatsområdet under delt forvaltning. DA 3 DA – En ny beføjelse til midlertidige foranstaltninger med henblik på at håndtere exceptionelle og usædvanlige omstændigheder. – Større vægt på den grønne og den digitale omstilling og på ligestilling mellem kønnene. – Fjernelse af indsatsområdet sundhed, der bliver et separat EU-handlingsprogram for sundhed. 3. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING Rådets holdning afspejler den aftale, der blev opnået enighed om på trilogerne. I forhold til Kommissionens forslag omfatter de vigtigste ændringer: – Artikel 4, stk. 3, om de midlertidige foranstaltninger for anvendelse af ESF+ som reaktion på usædvanlige og exceptionelle omstændigheder. Rådet indførte en frist på 18 måneder for Kommissionens gennemførelsesafgørelse om vedtagelse af midlertidige foranstaltninger såsom arbejdsfordelingsordninger efter anmodning fra en medlemsstat. Den aftalte tekst fastsætter også, at Kommissionen kan foreslå ændringer af ESF+-forordningen efter en vurdering af anvendelsen af midlertidige foranstaltninger, og dette forslag kan omfatte ændringer af kravene om tematisk koncentration, undtagen dem, der vedrører støtte til ungdomsbeskæftigelse og bistand til de dårligst stillede. – Artikel 5 om budgettet. Det samlede budget for ESF+ er fastsat til 88 mia. EUR (2018-priser). Af disse 88 mia. EUR er der afsat 87,3 mia. EUR til ESF+- indsatsområde under delt forvaltning og 676 mio. EUR til EaSI-indsatsområdet, der forvaltes direkte. Som en del af indsatsområdet under delt forvaltning vil der blive afsat 473 mio. EUR til regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede områder på grund af deres særlige behov samt 175 mio. EUR til tværnationale samarbejdsforanstaltninger, som vil blive forvaltet ved indirekte forvaltning. – Artikel 7 om kravene om tematisk koncentration. Rådet vedtog følgende krav om tematisk koncentration: – Social inklusion: mindst 25 % for alle medlemsstater. – Bistand til de dårligst stillede: mindst 3 % for alle medlemsstater (ud over de 25 %) og en fast medfinansieringssats på 90 %. Kommissionen havde foreslået, at mindst 2 % skulle indgå i de 25 % til social inklusion. – Børnefattigdom: mindst 5 % for medlemsstater, hvor børnefattigdom er særlig udbredt (medlemsstater, hvis gennemsnitlige andel af børn under 18 år i risiko for fattigdom eller social udstødelse i perioden 2017-2019 lå over EU- gennemsnittet for denne periode på grundlag af Eurostat-data) og en forpligtelse for alle andre medlemsstater til at afsætte et passende beløb. Kommissionen havde foreslået en fast sats på 5 % for alle medlemsstater. – Ungdomsbeskæftigelse: mindst 12,5 % for medlemsstater, hvor ungdomsarbejdsløshed er særlig udbredt (medlemsstater, hvis gennemsnitlige andel af unge i aldersgruppen 15-29 år, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, i perioden 2017-2019 lå over EU-gennemsnittet for denne periode DA 4 DA på grundlag af Eurostat-data) og en forpligtelse for alle andre medlemsstater til at afsætte et passende beløb. Kommissionen havde foreslået 15 % for medlemsstater med en NEET-andel over gennemsnittet. – Kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer: alle medlemsstater skal afsætte et passende beløb, og medlemsstater med relevante landespecifikke henstillinger skal afsætte mindst 0,25 %. Kommissionen havde foreslået "et passende" beløb for alle medlemsstater. – Artikel 8 om forbindelsen mellem ESF+ og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Denne nye artikel indeholder krydshenvisninger til de relevante bestemmelser i forordningen om fælles bestemmelser med henblik på at øge synligheden af chartret om grundlæggende rettigheder. – Vedtagelse af arbejdsprogrammet for EaSI. Rådet vedtog, at Kommissionen skal samle ekspertise om udarbejdelsen af de årlige arbejdsprogrammer ved at høre arbejdsgruppen om EaSI-området, der er nedsat under ESF+-udvalget (et udvalg, der er nedsat ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde), samt ved at inddrage andre interessenter. Arbejdsprogrammets indhold vil blive fastlagt i overensstemmelse med artikel 25 og 26 (den ændrede artikel 31), og Kommissionen vil vedtage det årlige arbejdsprogram ved en enkel afgørelse. Kommissionen glæder sig over, at den indgåede aftale generelt bevarer de overordnede mål i Kommissionens oprindelige forslag. Kommissionen vil udstede to erklæringer, der understreger Kommissionens tilsagn om at sikre, at medlemsstaterne fastsætter et passende beløb af deres ESF+-midler til at håndtere ungdomsarbejdsløshed og børnefattigdom og også anvender andre EU- finansieringsinstrumenter og nationale midler, der er til rådighed til at støtte passende investeringer på disse områder. Erklæringerne vil blive udstedt med henblik på Europa-Parlamentets plenarafstemning og blev bebudet på Corepers møde den 3. marts og vil blive optaget i Rådets protokol efter vedtagelsen af retsakten. Der vil blive anmodet om, at de offentliggøres i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Erklæringerne er vedlagt som bilag. 4. KONKLUSION Kommissionen accepterer Rådets forslag.