Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen 2019 og 2020

Redegørelse nr. R 20 (2/6 2021) Folketinget 2020-21
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 2/6 2021 om erhvervslivet og reguleringen
2019 og 2020.
(Redegørelse nr. R 20).
Erhvervsministeren (Simon Kollerup):
SAMMENFATNING
Det skal være let at drive virksomhed i Danmark. Derfor er
det vigtigt, at de regler, som virksomhederne er underlagt, er
enkle at forstå og efterleve. Det skal skabe klarhed og lige vil-
kår for alle. Regeringen ønsker derfor at gøre virksomheder-
nes møde med det offentlige nemt og effektivt. Derfor har re-
geringen i 2019 og 2020 arbejdet med at optimere offentlige
erhvervsrettede digitale løsninger til gavn for virksomheder i
hele Danmark.
Regeringen har fokus på at gøre gode, nødvendige regler
så lette som muligt at anvende og følge, så ansvarlige virk-
somheder kan fokusere på deres kerneforretning. Langt de
fleste regler eksisterer nemlig af en god grund og er vigtige
for vores samfund, virksomheder og forbrugere, fordi de sik-
rer ordentlige forhold, som vi alle er interesserede i. Når Dan-
mark for eksempel stiller klima- og miljøkrav til virksomhe-
derne eller skarpe krav til produktsikkerhed og forbrugerbe-
skyttelse, så er det med til at sikre politiske målsætninger, be-
skytte forbrugeren og øge tilliden til danske produkter og
virksomheder. Det kan samtidig være med til at give en kon-
kurrencemæssig fordel for dansk eksport på det globale mar-
ked.
Regeringen arbejder ligeledes for at fjerne unødvendige
regler, utidssvarende krav og bureaukratisk bøvl, som ikke
fungerer efter hensigten eller ikke står mål med baggrunden
for, at de blev indført. Derfor har regeringen nedsat Erhvervs-
livets EU- og Regelforum, der løbende kommer med anbefa-
linger til, hvordan vi gør det nemmere at drive virksomhed
ved blandt andet et indrette de gode regler på en smartere
måde.
Regeringen opgør væsentlige direkte erhvervsøkonomiske
konsekvenser af alle lovforslag og bekendtgørelser, så både
regeringen, Folketinget og offentligheden kan få indblik i det-
te. Det omfatter således de direkte administrative konsekven-
ser, de direkte øvrige efterlevelseskonsekvenser samt virk-
somhedernes omstillingsomkostninger.
Denne redegørelse indeholder en oversigt over lovgivning
og nye digitale løsninger fra 2019 og 2020 med væsentlige di-
rekte erhvervsøkonomiske ændringer for virksomheder i
Danmark. I modsætning til tidligere redegørelser er omstil-
lingsomkostninger medtaget i denne redegørelse, fordi der
opleves et øget fokus på dette fra erhvervslivet blandt andet
på grund af krav om øget digitalisering mv.
I 2019 og 2020 er der gennemført lovgivning, som årligt
medfører erhvervsøkonomiske lettelser for 821 mio. kr. I peri-
oden har der været behov for at stramme hvidvaskreglerne,
forebygge sort arbejde samt styrke den grønne omstilling.
Det er regulering, vi i fællesskab har prioriteret at gennemfø-
re, fordi vi som samfund mener, at det er nødvendige tiltag,
som bl.a. beskytter forbrugere, medarbejdere og virksomhe-
der og derved sikrer et stærkt samfund. Særligt af disse år-
sager er der gennemført lovgivning, som årligt medfører er-
hvervsøkonomiske omkostninger for 434 mio. kr. og omstil-
lingsomkostninger for 725 mio. kr.
Samlet set er der således realiseret årlige nettolettelser for
387 mio. kr. i perioden 2019 og 2020.
Det bemærkes herudover, at der i 2020 for at modvirke
COVID-19 krisen er iværksat omfattende hjælpepakker til
understøtte erhvervslivet og lønmodtagerne. Der er i 2020
udbetalt ca. 32 mia. kr. i direkte kompensation til erhvervs-
og kulturlivet. Dertil er der i 2020 stillet likviditetstiltag på
ikke mindst skatteområdet til erhvervslivet for et trecifret
mia. beløb. Endvidere er der iværksat en række genopret-
ningsaftaler, der aktiverer i alt ca. 135 mia. kr. i 2020-2022,
hvoraf hovedparten er målrettet erhvervslivet. Herunder er
der lavet initiativer til genstart af eksport på baggrund af ar-
bejdet i de nedsatte genstartsteams. Det omfatter ud over eks-
portpakker også sommerpakken, omstillingspuljer inden for
oplevelsesøkonomi, indsatser for iværksættere og mindre
virksomheder mv. Det er med til at understøtte hårdt ramte
erhverv, herunder turismen, og styrke eksportvirksomheder-
nes genstart i takt med, at eksportmarkederne genåbner.
Regeringen fører en aktiv erhvervspolitik, der sikrer dansk
erhvervsliv gode rammer og forbrugerne trygge vilkår. mål-
rettet regulering kan medvirke til at skabe bæredygtig vækst,
der samtidig understøtter Danmarks styrkepositioner. Ved at
understøtte danske styrkepositioner, kan reguleringen på sigt
medvirke til at styrke Danmarks internationale konkurrence-
evne og derigennem understøtte. vækst og velstand.
UDVIKLINGEN I DEN ERHVERVSØKONOMISKE
REGULERING
Regeringen laver løbende opgørelser af al lovgivning med
væsentlige direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dette
bidrager til både gennemsigtighed i forhold til de konsekven-
ser, som regulering kan have for erhvervslivet, samt en åben
og oplyst beslutningsproces i regeringen og Folketinget.
Tabel 1 giver et overblik over erhvervsøkonomiske om-
kostninger og lettelser, som er blevet gennemført i 2019 og
2020. Tabellen viser, at der samlet set er indført løbende lettel-
ser for erhvervslivet for netto 387 mio. kr.
2
Tabel 1 – Udviklingen i erhvervsøkonomiske konsekvenser 2019 og 2020 (i mio. kr.)
Note: I tabellen skelnes der mellem løbende erhvervsøkonomiske konsekvenser, som dækker over virksomhedernes løbende omkostninger og
lettelser og omstillingsomkostninger, som dækker over de omkostninger virksomhederne har ved tilpasning til nye regler. For en nærmere
beskrivelse henvises til Vejledning om Erhvervsøkonomiske Konsekvensvurderinger som findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Be-
skrivelse af de enkelte omkostninger og lettelser fremgår i efterfølgende afsnit. Midlertidige konsekvenser, som følger af initiativer til be-
kæmpelse af Coronavirus, er ikke medtaget i opgørelsen.
Opgørelsen i Tabel 1 tager afsæt i initiativer fra 2019 og 2020
med væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tabellen
indeholder initiativer med administrative konsekvenser og
øvrige efterlevelseskonsekvenser, som defineres nærmere i
nedenstående faktaboks:
Faktaboks – Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Note:Omkostninger ved skatter og afgifter opgøres ikke i denne re-
degørelse. For nærmere beskrivelse af erhvervsøkonomiske
konsekvenser, herunder eksempler på hhv. administrative
konsekvenser og øvrige efterlevelseskonsekvenser se Vejled-
ning om Erhvervsøkonomiske Konsekvensvurderinger som
kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside.
Særligt på Transport- og Boligministeriets områder er der
gennemført betydelige lettelser. Dette skyldes særligt et initi-
ativ fra 2019 om, at blandt andet lastbiler må køre med sam-
me hastighed som den øvrige trafik på de danske veje, hvil-
ket sikrer et mere ensartet hastighedsmønster i trafikken og
på samme tid forøger tidsgevinsterne for transporterhvervet.
Initiativet vurderes i sig selv at medføre lettelser for 560 mio.
kr. årligt.
Regeringen arbejder også løbende med at optimere digita-
le løsninger, som skal gøre det nemmere for danske virksom-
heder at overholde reglerne. Mange af de digitale selvbetje-
ningsløsninger har efterhånden nogle år på bagen, og bruger-
venligheden lever derfor ikke op til de forventninger, vi har i
dag. Det er vigtigt for regeringen, at disse selvbetjeningsløs-
ninger bliver forbedret løbende, så de fremstår effektive og
let anvendelige for brugerne. Det er til gavn for virksomhe-
derne, som oplever, at brugervenlige selvbetjeningsløsninger
ikke er lige så tidskrævende. Samtidig er det også til gavn for
myndighederne, da de som regel fører til færre og kortere
supportopkald, færre fejl i virksomhedernes indberetninger
osv. og dermed en mere effektiv administration.
I 2020 lancerede regeringen »Virk Assistenten«. Den digi-
tale løsning binder vejledninger og registreringer sammen på
tværs af myndigheder og skaber personlige trin-for-trin for-
løb, når en virksomhed skal startes, når første medarbejder
skal ansættes, når iværksætteren skal betale løn til sig selv
første gang mv. Formålet er at gøre det hurtigere og nemmere
at starte og drive virksomhed samt minimere risikoen for, at
virksomhederne overser centrale krav og pligter. Der vil i lø-
bet af 2021 blive udarbejdet en effektmåling af den digitale
løsning, som eksempelvis vil belyse de administrative lettel-
ser for virksomhederne i Danmark.
På flere områder har det været en prioritering at gennem-
føre initiativer, som medfører erhvervsøkonomiske omkost-
ninger. Det gælder eksempelvis på Skatteministeriets og Er-
hvervsministeriets områder, hvor der har været behov for at
styrke indsatsen mod sort arbejde og hvidvask. På Beskæfti-
gelsesministeriets område er reglerne for arbejdsskader end-
videre gjort tidssvarende ved ændring af lov om arbejdsska-
desikring og lov om erstatningsansvar.
Herudover er der indført skærpede regler på Miljø- og Fø-
devareministeriets samt Klima- Energi- og Forsyningsmini-
steriets områder, som blandt andet skal forhindre udledning
af giftstoffer i naturen og styrke anvendelsen af bæredygtige
brændstoffer til gavn for klima og miljø.
Erhvervslivet spiller en stor rolle i at sikre den grønne om-
stilling og trække samfundet i en mere bæredygtig retning.
Regeringen har blandt andet nedsat 13 klimapartnerskaber
inden for erhvervslivets sektorer, som skal styrke dansk er-
hvervslivs grønne omstilling og understøtte opfyldelsen af
Danmarks klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasud-
ledningerne i 2030. I foråret 2020 afleverede hver af de 13 kli-
mapartnerskaber en rapport med sine anbefalinger for den
grønne omstilling og anbefalinger til politiske tiltag, som kan
Årlige
omkostninger
Årlige
lettelser
Omstillings-
omkostninger
Erhvervsministeriet 83 104 105
Beskæftigelsesministeriet 123 26 25
Skatteministeriet 99 0 100
Miljø- og Fødevareministeriet 72 0 297
Transport- og Boligministeriet 11 663 198
Klima- Energi og Forsyningsministeriet 46 0 0
Udlændinge- og Integrationsministeriet 0 28 0
Samlet 434 821 725
Administrative konsekvenser: Vedrører de omkostninger
virksomhederne har ved at opfylde krav om skriftlig do-
kumentation som følge af reguleringen, og når de skal stil-
le information til rådighed for myndigheder eller tredje-
part.
Øvrige efterlevelseskonsekvenser: Vedrører virksomhe-
ders direkte omkostninger som følger af reguleringen, og
som ikke udgøres af administrative konsekvenser eller
skatter, afgifter mv.
3
understøtte virksomhedernes indsats. Efterfølgende er der
indgået en række politiske aftaler, som følger op på mange af
klimapartnerskabernes anbefalinger. Implementeringen af de
politiske beslutninger, som er truffet det seneste år, vil præge
samarbejdet de kommende år, ligesom anbefalingerne udgør
et inspirationskatalog til den videre klimaindsats.
Erhvervslivet vil også opleve, at reguleringen bliver skær-
pet på grund af de grønne hensyn, herunder blandt andet til
landbrugets udledning af kvælstof i naturen, anvendelsen af
bæredygtige brændstoffer i samfundet mv. De skærpede hen-
syn til klima, miljø og natur er nødvendige, hvis regeringens
målsætninger skal indfries og vil skærpe Danmarks konkur-
renceevne på længere sigt. Indfrielsen af Danmarks klimamål
skal dog, jf. klimaloven, ske så omkostningseffektivt som mu-
ligt, under hensynstagen til bl.a. en bæredygtig erhvervsud-
vikling og dansk konkurrencekraft.
BESKRIVELSE AF ERHVERVSØKONOMISKE
OMKOSTNINGER OG LETTELSER
Dette afsnit beskriver initiativer med væsentlige erhvervs-
økonomiske omkostninger og lettelser i perioden mellem 1.
januar 2019 til 31. december 2020 nærmere. Dette omfatter ny
lovgivning, som er vedtaget i perioden, nye bekendtgørelser
som er udstedt i perioden samt nye offentlige digitale løsnin-
ger som anvendes af danske virksomheder. Med i opgørelsen
af de erhvervsøkonomiske konsekvenser er initiativer med
administrative konsekvenser og øvrige efterlevelseskonse-
kvenser.
Tabel 2 opsummerer de enkelte initiativer som er gennem-
ført i 2019 og 2020 med væsentlige erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser. Det omfatter initiativer med årlige lettelser for er-
hvervslivet, initiativer med årlige erhvervsøkonomiske om-
kostninger for erhvervslivet og initiativer, som medfører om-
kostninger for erhvervslivet én gang i forbindelse med virk-
somhedernes omstilling til nye regler (omstillingsomkostnin-
ger). En nærmere beskrivelse af de enkelte initiativer findes
nedenfor.
4
Tabel 2 – Opgørelse over initiativer med væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i 2019 og 2020 (i mio. kr.)
År
Årlige om-
kostninger
Årlige
lettelser
Omstillingsom-
kostninger
Politisk flertal
Beskæftigelsesministeriet
2019 Bekendtgørelsen om stoffer og materialer (APB) 10 4 -
2019
Udvidelsen af det digitale ansøgningssystem på
beskæftigelsesområdet VITAS med fleksjobordnin-
gen og automatisering af opgørelse af ordinært an-
satte
16
S, DF, V, LA, RV,
SF og KF
2020
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og
lov om erstatningsansvar (Anmeldelse af arbejds-
ulykker, opdatering af kapitaliseringsfaktorer m.v.)
123 21
S, DF, V, LA, RV,
SF og KF
Erhvervsministeriet
2019
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og
forskellige andre love og ophævelse af lov om
statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter (Gen-
nemførelse af hvidvaskaftale)
10
S, DF, V, LA, RV,
SF og KF
2019
Lov om en terrorforsikringsordning på skadesfor-
sikringsområdet
60
S, DF, V, LA, RV,
SF og KF
2019 Databaseret optimering af »ændre virksomhed« 9 -
2019
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg
25 -
2019
Lov om ændring af hvidvaskloven og lov om fi-
nansiel virksomhed (Implementering af 5. Hvid-
vaskdirektiv)
41 5
S, DF, V, LA, RV,
SF og KF
2019
Lov om ændring af selskabsloven, lov om kapital-
markeder, lov om finansiel virksomhed og forskel-
lige andre love (Gennemførelse af ændringer i akti-
onærrettighedsdirektivet om tilskyndelse til lang-
sigtet aktivt ejerskab).
5 7
S, DF, V, LA, RV,
SF og KF
2020
Lov om ændring af årsregnskabsloven (krav om
dataetik)
7 20
S,RV,SF,EL,ALT
og UFG
Imod stemte: V,
DF, KF, NB og LA
2020
Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til
brug for Finanstilsynets risikovurdering af virk-
somheder og personer
23 58 -
2020
Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklærin-
ger
7 15 -
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
2019
Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store
virksomheder
11 -
2020
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi (Forhøjelse af beløbssats til grøn puljeord-
ning)
15
S, V, DF, RV, SF,
EL, KF, NB, LA,
ALT og UFG
2019-
2020
Ændringer til biobrændstofloven mv.* 20
S, V, DF, RV, SF,
KF, NB og LA
5
* Iblandingskravet for biobrændstoffer og avancerede biobrændstoffer ændres i perioden 2020--2021. I 2022 genindføres de nuværende
iblandingskrav. Byrden er et nettotal, som dækker over de samlede omkostninger af to lovændringer og én bekendtgørelse. En nærmere
beskrivelse fremgår af afsnittet nedenfor.
** Kravet om anvendelse af digitalt salgsregistreringssystem indføres gradvist i perioden 2021-2024. Omstillingsomkostningerne afspejler er-
hvervsøkonomiske konsekvenser i hele perioden for indfasningen
Miljø- og Fødevareministeriet
2019
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
næringsstofreducerende tiltag.
15
DF, V, LA og KF
S stemte hverken
for eller imod.
2019
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse.
(Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer og va-
rebiler).
166
S, DF, V, EL, LA,
SF og KF
2019
Bekendtgørelse om forebyggelse af jord- og grund-
vandsforurening og beskyttelse af overfladevand
fra benzin- og dieselsalgsanlæg
56 -
2020
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gød-
ning i planperioden 2020/2021
18 -
2020
Bekendtgørelse om det Europæiske Kemikaliea-
genturs database over artikler med særligt proble-
matiske stoffer samt leverandørers indberetnings-
pligt til databasen
15 75 -
2020
Bekendtgørelse om kategorisering, klassifikation,
transport samt udtømning af flydende stoffer, der
transporteres i bulk
24 -
Skatteministeriet
2019
Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven
og lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Di-
gitale salgsregistreringssystemer og ændring af
reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelands-
statsborgere) **
90 100
S, V, DF, RV, SF,
EL, KF, ALT og
LA
2019
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og for-
skellige andre love (Styrket regelefterlevelse på
motorområdet og øvrige tilpasninger af reglerne på
motorområdet m.v.)
9
(S, V, DF, RV, SF,
EL, KF, ALT og
LA),
Imod stemte 3
(NB),
Transport- og Boligministeriet
2019
Lov om ændring af færdselsloven. (Forhøjelse af
hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog fra 70
km i timen til 80 km i timen uden for tættere bebyg-
get område og på motortrafikveje).
560
S, DF, V, LA og
KF
2019 Ændring af dimensionsbekendtgørelsen 60 -
2020 Ændringer til Bygningsreglementet 18 43 -
2020
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af
ladestandere i forbindelse med bygninger (Lade-
standerbekendtgørelsen)
11 198 -
Udlændinge- og Integrationsministeriet
2020
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
udlændinges adgang her til landet
28 -
I alt 434 821 725
6
INITIATIVER MED ERHVERVSØKONOMISKE
LETTELSER
Udlændinge- og integrationsministeriet
På Udlændinge- og Integrationsministeriets område er der
realiseret løbende erhvervsøkonomiske lettelser svarende til
ca. 28 mio. kr. årligt. Lettelserne følger af ændringen af be-
kendtgørelse om udlændinges adgang til Danmark.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlændin-
ges adgang her til landet
Bekendtgørelsesændringen medfører, at en logivært på
blandt andet hoteller, pensionater eller lejrpladser fremover
selv bestemmer, om registreringen af udenlandske gæster
sker manuelt eller elektronisk. Der har tidligere været krav
om, at disse oplysninger både foreligger i manuel og elektro-
nisk form i en protokol eller et kartotek. Registreringen ind-
befatter oplysninger om udlændingens navn, fødselsdato,
nationalitet, faste bopæl, rejselegitimation mv. Ændringen
vurderes at medføre en administrativ besparelse for hotel-
branchen på ca. 28 mio. kr. årligt.
Transport- og Boligministeriet
På Transport- og Boligministeriets område er der realiseret
løbende erhvervsøkonomiske lettelser svarende til ca. 663
mio. kr. årligt. Lettelserne følger af ændringerne i Færdselslo-
ven, ændringen i Dimensionsbekendtgørelsen samt ændring
til Bygningsreglementet.
Lov om ændring af færdselsloven (Forhøjelse af hastigheds-
grænsen for lastbiler og vogntog fra 70 km i timen til 80 km i
timen uden for tættere bebygget område og på motortra-
fikveje)
Lovændringen udmønter Finanslovsaftalen fra 2019 og har til
formål at understøtte væksten i erhvervslivet generelt. Loven
omfatter en forhøjelse af hastighedsgrænsen for lastbiler og
vogntog fra 70 km/t til 80 km/t uden for tættere bebygget
område og på motortrafikveje. Forhøjelsen af hastigheds-
grænsen vil således medføre en tidsmæssig gevinst for trans-
portbranchen svarende til ca. 560 mio. kr. årligt for danske
virksomheder.
Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde,
vægt og akseltryk (Dimensionsbekendtgørelsen)
Med ændringen hæves den tilladte højde for køretøjer fra 4,0
meter til 4,10 meter. Ændringen betyder, at den tilladte total-
højde ændres med virkning for alle køretøjer, hvor den dog i
praksis vurderes kun at få betydning for lastbiler og deres på-
hængsvogne i vejgodstransporten. For vejgodstransporten vil
det betyde, at der kan transporteres mere gods i lastbilerne.
Initiativet vurderes at medføre lettelser for ca. 60 mio. kr. år-
ligt for erhvervslivet i Danmark.
Ændringer til Bygningsreglementet 18
Ændringerne til Bygningsreglementet 18 medfører en æn-
dring af brandklasse for ca. 75 erhvervsbygninger årligt. Det
betyder, at kravet om anvendelsen af certificerede rådgivere
til at dokumentere og kontrollere at kravene i henhold til
Bygningsreglementet 18 afskaffes for disse bygninger og re-
ducerer dermed omkostningerne for ejerkredsen. Kravet om
certificeret rådgiver vurderes ikke at være proportionelt med
risikoprofilen for de byggerier, som ændringerne omfatter.
Herudover medfører ændringen en lettelse af udstyrskravene
i de omfattede bygninger. Ændringen vurderes at medføre lø-
bende erhvervsøkonomiske lettelser for samlet ca. 43 mio. kr.
årligt
Beskæftigelsesministeriet
På Beskæftigelsesministeriets område er der realiseret løben-
de erhvervsøkonomiske lettelser svarende til ca. 26 mio. kr.
årligt. Lettelserne følger af udvidelsen af VITAS og bekendt-
gørelse om stoffer og materialer.
Udvidelsen af det digitale ansøgningssystem på beskæftigel-
sesområdet VITAS med fleksjobordningen og automatisering
af opgørelse af ordinært ansatte
Udvidelsen medfører administrative lettelser for ca. 16 mio.
kroner årligt. Med ændringen af bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats udrulles VITAS til yderligere områder,
så virksomhederne også kan ansøge om fleksjob, hvilket der
årligt ansøges om i ca. 12.000 forløb. Herudover er der sket en
forenkling og automatisering af opgørelsen af ordinært ansat-
te, hvilket årligt forenkler ansøgningsprocessen for ca.
139.000 oprettelser af virksomhedspraktikforløb og 15.000
oprettelser af løntilskudsansættelser. VITAS erstatter udveks-
lingen af de kendte papirblanketter med en digital, bruger-
venlig og dialogbaseret løsning, der sparer tid og ressourcer.
For virksomhederne skaber VITAS en forenkling og ensret-
ning af ansøgningsprocessen.
Bekendtgørelse om stoffer og materialer (Afskaffelse af kra-
vet om arbejdspladsbrugsanvisninger)
Ændringen af bekendtgørelsen om stoffer og materialer inde-
bærer, at det arbejde virksomhederne har med at lave skriftli-
ge arbejdspladsbrugsanvisninger for de farlige stoffer og ma-
terialer i stedet vil kunne bruges mere fleksibelt. Ca. 30.000
virksomheder, hvor de ansatte arbejder med kemiske stoffer
og materialer – som eksempelvis kemivirksomheder, anlægs-
virksomheder og visse landbrugsvirksomheder – vil ikke
længere skulle udarbejde detaljerede, skriftlige arbejdsplads-
brugsanvisninger for farlige stoffer og materialer. De løbende
administrative lettelser vurderes at være ca. 10 mio. kr. årligt
for virksomheder, som arbejder med nogen eller meget kemi.
Tiltaget medfører herudover administrative omstillingsom-
kostninger på ca. 4 mio. kr., da der stilles krav om, at yderli-
gere ca. 50.000 virksomheder skal udarbejde en kemisk ar-
bejdspladsvurdering.
Erhvervsministeriet
På Erhvervsministeriets område er der realiseret løbende er-
hvervsøkonomiske lettelser svarende til ca. 104 mio. kr. årligt.
Lettelserne følger primært af gennemførelse af hvidvaskafta-
len mv., lov om terrorforsikringsordning, ændring af be-
kendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg
samt forbedring af den digitale løsning »Ændre Virksomhed«
på virk.dk
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskelli-
ge andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalind-
skud i kreditinstitutter. (Gennemførelse af den politiske aftale
om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvid-
vask og terrorfinansiering og gennemførelse af anbefalinger
fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering)
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskelli-
ge andre love og om ophævelse af lov om statsligt kapitalind-
skud i kreditinstitutter har til formål at skærpe reglerne til
blandt andet ledelsens egnethed i finansielle institutter samt
en række øvrige krav, der skal være med til at styrke indsat-
7
sen mod hvidvask. Forslaget gennemfører imidlertid også
anbefalinger fra »arbejdsgruppen for det finansielle eftersyn«
som blandt andet ophæver kravet om, at ca. 70 skadesforsik-
ringsselskaber skal have og føre et register over en gruppe
aktiver, hvis samlede værdi til enhver tid mindst svarer til
værdien af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættel-
ser. Samlet medfører loven administrative lettelser for ca. 10
mio. kr. årligt.
Lov om terrorforsikringsordning
Med lov om terrorforsikringsordning etableres en ny ordning
for erstatning for skader, som opstår som følge af et terroran-
greb på dansk territorium ved anvendelse af nukleare, biolo-
giske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-terror). Ord-
ningen betyder, at den økonomiske risiko ved NBCR-terror i
første omgang bæres af staten, men administreres af private
forsikringsselskaber. Den tidligere ordning beroede på »Ter-
rorforsikringspoolen for skadesforsikring« som bestod af alle
danske skadesforsikringsselskaber, der forsikrede NBCR-ter-
rorhandlinger. Terrorforsikringspoolen udjævnede skader
mellem de deltagende selskaber og indkøbte i fællesskab
genforsikring, herunder fra staten, for de dækkede risici.
Med den nye ordning undgår skadesforsikringsselskaberne
blandt andet at skulle betale en årlig risikopræmie og indkø-
be genforsikringer og sparer dermed ca. 60 mio. kr. årligt.
Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske an-
læg
Med bekendtgørelsesændringen gives bland andet lempeli-
gere krav til nedgravning af lavspændingskabler således, at
kravene sidestilles med tilsvarende krav på installationsom-
rådet. Ca. 75 virksomheder som beskæftiger sig med distri-
bution af elektricitet vurderes at opnå en samlet besparelse på
ca. 25 mio. kr. årligt, hvor den største virksomhed tegner sig
for 8 mio. kr. årligt og en af de mindre virksomheder ca. 1
mio. kr. årligt.
Databaseret optimering af »Ændre Virksomhed«
Erhvervsstyrelsen har udviklet en ny brugergrænseflade til
»Ændre Virksomhed« på virk.dk. Den nye brugergrænsefla-
de skal sikre, at det er nemt for brugerne at finde rundt i den
digitale løsning, så tidsspildet på fejl og forvirring minime-
res. Den nye løsning er udviklet på baggrund af en systema-
tisk adfærdskortlægning, der afdækker, hvor der potentielt
kan findes byrdelettelser for virksomhederne. På afrapporte-
ringstidspunktet i april 2019 havde ændringerne i »Ændre
Virksomhed« medført administrative lettelser for virksomhe-
derne for ca. 9 mio. kr. årligt.
INITIATIVER MED ERHVERVSØKONOMISKE
OMKOSTNINGER
Beskæftigelsesministeriet
På Beskæftigelsesministeriets område er der realiseret er-
hvervsøkonomiske omkostninger svarende til ca. 123 mio. kr.
årligt og ca. 21 mio. kr. i omstillingsomkostninger. De er-
hvervsøkonomiske omkostninger følger primært af lov om
arbejdsskadesikring og lov om erstatningsansvar.
Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om er-
statningsansvar (Anmeldelse af arbejdsulykker, opdatering
af kapitaliseringsfaktorer m.v.)
Ændringerne har til formål at sikre, at reglerne på arbejdsska-
deområdet er enkle og tidssvarende. Det er et generelt prin-
cip i arbejdsskadesikringsloven, at en erstatning skal have
samme værdi, uanset om den udbetales som en løbende er-
statning eller som en kapitaliseret engangserstatning. Sam-
men med en række andre forudsætninger anvendes levetids-
forudsætninger til at omsætte løbende erstatninger til en-
gangserstatninger. G82-grundlaget, der anvendes som leve-
tidsgrundlag i dag, bygger på data om levetid i 1970’erne,
hvorfor reglerne opdateres. Den samlede udgiftsvirkning af
lovforslaget for erhvervslivet m.v. skønnes at være ca. 123
mio. kr. årligt samt samlede udgifter over en 10-årig periode
fra 2030 til 2040 på omkring 21 mio. kr. som konsekvens af at
udfase tidligere regelsæt for sammensætning af kapitalise-
ringsfaktorer.
Miljø- og Fødevareministeriet
På Miljø- og Fødevareministeriets område er der realiseret lø-
bende erhvervsøkonomiske omkostninger svarende til ca. 72
mio. kr. årligt. Herudover er der indført omstillingsomkost-
ninger for ca. 293 mio. kr. De erhvervsøkonomiske omkost-
ninger følger primært af ændringerne i lov om miljøzonebe-
skyttelse, Benzinstationsbekendtgørelsen, krav til jordbrugets
anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag
samt implementering af affaldsrammedirektivet.
Lov om miljøzonebeskyttelse (Skærpede miljøzonekrav til
tunge køretøjer og varebiler)
Lov om miljøbeskyttelse skærper kravene til miljøzonerne i
de største byer. Opdateringen af miljøzonerne berører ca.
11.000 dieseldrevne lastbiler, varebiler og turistbusser. For at
kunne efterleve kravene skal virksomhederne enten udskifte
deres køretøjer eller eftermontere et partikelfilter. Omkost-
ningen ved at fremrykke investeringen til en nyere varebil er
vurderet til at være ca. 2.000 kr. pr. varebil. Desuden koster
det ca. 50.000 kr. at få eftermonteret et partikelfilter på en die-
seldrevet lastbil eller bus. Samlet set medfører lovændringen
omstillingsomkostninger på ca. 166 mio. kr.
Bekendtgørelse om forurening af jord, grundvand og overfla-
devand fra benzin- og dieselsalgsanlæg (Benzinstationsbe-
kendtgørelsen)
Ændringen af Benzinstationsbekendtgørelsen har til formål
at sikre, at bekendtgørelsens bestemmelser fortolkes ens i
hele landet og estimeres samlet at medføre omstillingsom-
kostninger på ca. 56 mio. kr. fordelt på ca. 500 benzinstationer
over fem år. Flere benzinstationer er i utilstrækkelig tilstand
til at forhindre forurening. Bekendtgørelsen skal derfor sikre,
at der bliver foretaget forbedringer af kloaksystem og belæg-
ning for at forhindre udslip af forurenende stoffer til gavn for
natur og miljø.
Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om nærings-
stofreducerende tiltag
Med lovændringerne bliver der stillet krav til biogas-, forar-
bejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg om, at de skal
indberette deres analyseresultater af kvælstof- og fosforind-
holdet i deres varer til leverandørregistret på anmodning. De
skal desuden opgøre primo- og ultimolager i planperiodens
start og afslutning. Det estimeres, at de løbende administrati-
8
ve erhvervsøkonomiske omkostninger forbundet med lov-
ændringen er ca.15 mio. kroner årligt for erhvervslivet.
Bekendtgørelse om det Europæiske Kemikalieagenturs data-
base over artikler med særligt problematiske stoffer samt le-
verandørers indberetningspligt til databasen
Bekendtgørelsen implementerer EU-regler i affaldsrammedi-
rektivet og pålægger danske virksomheder en indberetnings-
pligt til en fælles europæisk database (SCIP) hos det Europæ-
iske Kemikalieagentur (ECHA). Producenter, importører, di-
stributører eller andre leverandører, som markedsfører varer,
der indeholder særligt problematiske stoffer, skal indberette
oplysninger om varens indhold af disse stoffer. ECHAs for-
mål med databasen er at understøtte substitution af farlige
stoffer i produkter som markedsføres i EU, og at tilgængelig-
gøre information om farlige stoffer som kan forbedre affalds-
håndteringen og tillade myndigheder at overvåge anvendel-
sen af bestemte problematiske stoffer. Selve registreringen i
SCIP-databasen foregår via ECHAs hjemmeside, og en nær-
mere vejledning er beskrevet på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Bekendtgørelsen vurderes at medføre løbende administrative
erhvervsøkonomiske omkostninger for erhvervslivet for ca.
15 mio. kr. årligt og omstillingsomkostninger på ca. 75 mio.
kr. som følge af første registrering i databasen.
Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i plan-
perioden 2020/2021
Bekendtgørelsen indeholder blandt andet regler om gød-
ningsanvendelsen til jordbrugsformål mv., og har til formål at
reducere udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet fra
jordbruget. Ændringen i bekendtgørelsen medfører blandt
andet en skærpelse af udnyttelseskravene for husdyrgødning
og betyder at berørte bedrifter vil få reduceret, hvor meget
gødning de må og kan tildele deres marker. Bekendtgørelsen
bidrager til implementeringen af nitratdirektivet. Samlet vur-
deres bekendtgørelsesændringen af medføre erhvervsøkono-
miske omkostninger for ca. 18 mio. kr. årligt.
Bekendtgørelse om kategorisering, klassifikation, transport
samt udtømning af flydende stoffer, der transporteres i bulk
Formålet med ændringen er at gennemføre MARPOL-kon-
ventionens bilag II (Den internationale konvention mod for-
urening fra skibe) og dermed afhjælpe forureningen af paraf-
finvoks i Nordsøen og i Østersø-kyststaternes farvande. Med
ændringen indføres et krav om, at der skal ske forvask af
skibstanke, hvor der har været transporteret svært nedbryde-
lige, flydende stoffer i som f.eks. paraffin. Ændringen vurde-
res at medføre øgede omkostninger for skibstransporten på
ca. 24 mio. kr. årligt.
Skatteministeriet
På Skatteministeriets område er der realiseret løbende er-
hvervsøkonomiske omkostninger svarende til ca. 99 mio. kr.
årligt. Herudover er der indført omstillingsomkostninger for
ca. 100 mio. kr. De erhvervsøkonomiske omkostninger følger
primært af ændringerne i lov om ændring af registreringsaf-
giftsloven og forskellige andre love og lov om ændring af
momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige
andre love (Styrket regelefterlevelse på motorområdet, skær-
pet bødepraksis ved overtrædelse af registreringsafgiftsloven
og øvrige punktafgiftslove og øvrige tilpasninger af reglerne
på motorområdet)
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige
andre love har til formål at øge regelefterlevelsen og mindske
risikoen for svig på motorområdet. Med loven fastsættes
blandt andet skærpede regler om eksportgodtgørelse og syn
af motorkøretøjer til eksport, og skal gøre op med en række
udfordringer med den tidligere selvanmelderordning for eks-
portkøretøjer. Afskaffelsen af selvanmelderordningen bety-
der blandt andet, at eksportører af motorkøretøjer skal frem-
sende en række oplysninger til Motorstyrelsen i forbindelse
med værdiansættelse samt at ca. 8000 motorkøretøjer yngre
end ti år skal underlægges udvidet toldsyn forud for eksport.
De administrative omkostninger forventes samlet at udgøre
ca. 9 mio. kr. årligt
Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige (Digitale salgsregistre-
ringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skat-
tekort til tredjelandsstatsborgere)
Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige skal sikre en højere grad
af sporbarhed og gennemsigtighed i den sorte økonomi. Der-
for indføres der med loven bemyndigelse til at fastsætte reg-
ler om en forpligtigelse til, at ca. 12.500 virksomheder anven-
der er digitalt salgsregistreringssystem. Denne forpligtelse vil
berøre brancher som er særligt eksponeret for sort arbejde,
samt de virksomheder, hvor der er konstateret utilstrækkelig
salgsregistrering. Forpligtelsen til at anskaffe et digitalt salgs-
registreringssystem sker ved gradvis indfasning i perioden
mellem 2021–2024, hvilket medfører omstillingsomkostnin-
ger for ca. 100 mio. kr. Herefter forventes de løbende omkost-
ninger til anskaffelse at blive ca. 90 mio. kr. årligt.
Erhvervsministeriet
På Erhvervsministeriets område er der realiseret løbende er-
hvervsøkonomiske omkostninger svarende til ca. 83 mio. kr.
årligt. Herudover er der indført omstillingsomkostninger for
ca. 105 mio. kr. De erhvervsøkonomiske omkostninger følger
primært af gennemførelsen af ændringer i aktionærrettig-
hedsdirektivet, gennemførelse af dele af 5. hvidvaskdirektiv,
implementering af EU's transparensdirektiv, nye krav til da-
taetik samt af krav til indberetning af oplysninger til brug for
Finanstilsynets risikovurdering. Derudover har der været
omstillingsomkostninger som følge af en ændret fortolkning
af cookie-reglerne. Da omstillingsomkostningerne stammer
fra en ændret fortolkning ift. en EU-forordning (GDPR) frem-
går de ikke her.
Lov om ændring af selskabsloven, lov om kapitalmarkeder,
lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gen-
nemførelse af ændringer i aktionærrettighedsdirektivet om
tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab)
Implementeringen af ændringer i Aktionærrettighedsdirekti-
vet vil medføre løbende administrative omkostninger for er-
hvervslivet svarende til ca. 5 mio. kr. årligt. og ca. 7. mio. kr. i
administrative omstillingsomkostninger. De omfattede virk-
somheder er børsnoterede selskaber, institutionelle investorer
samt virksomheder omfattet af et nyt formidlerbegreb. Det
vil blandt andre være fondsmæglere, investeringsforvaltere,
pengeinstitutter/depotbanker, værdipapircentraler og forval-
tere af alternative investeringsfonde. De erhvervsøkonomiske
omkostninger består for formidlere i krav om formidling af
udstederoplysninger samt formidling af aktionæroplysnin-
9
ger. For børsnoterede selskaber består byrden i udarbejdelse
og offentliggørelse af vederlagspolitik og vederlagsrapport
om aflønningen af selskabets ledelse. For institutionelle inve-
storer består byrden i udarbejdelse og offentliggørelse af poli-
tik for aktivt ejerskab.
Lov om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virk-
somhed (Gennemførelse af 5. hvidvaskdirektiv)
Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)
og lov om finansiel virksomhed gennemførte dele af 5. hvid-
vaskdirektiv, og skal styrke indsatsen mod hvidvask og fi-
nansiel kriminalitet. Loven medfører blandt andet skærpede
krav til de virksomheder, som i forvejen var omfattet af hvid-
vaskloven, samt en udvidelse anvendelsesområdet for hvid-
vaskloven, så virksomheder inden for kunstbranchen samt
udbydere af veksling mellem virtuelle valuta og fiatvaluta og
udbydere af virtuelle tegnebøger omfattes af lovens krav.
Disse virksomheder vil derfor opleve skærpede krav til kun-
dekendskabsprocedurer mv., og loven medfører administrati-
ve omkostninger på ca. 41 mio. kr. årligt samt 5 mio. kr. i ad-
ministrative omstillingsomkostninger.
Lov om ændring af årsregnskabsloven (krav om dataetik)
Lovændringen indebærer at de største danske virksomheder
skal redegøre for deres politik for dataetik i ledelsesberetnin-
gen i årsregnskabet eller forklare baggrunden herfor, hvis
virksomheden ikke har en politik. For datterselskaber, hvor
moderselskabet opfylder oplysningskravene skal dattervirk-
somheden i sin ledelsesberetning henvise til moderselskabets
årsrapport. Lovændringen vurderes at medføre administrati-
ve omkostninger for erhvervslivet på ca. 7 mio. kr. årligt og
ca. 20 mio. kr. i administrative omstillingsomkostninger.
Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til brug for
Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer
Bekendtgørelsen udmønter den politiske aftale af 19. septem-
ber 2018 om styrkelsen af indsatsen mod hvidvask og terror-
finansiering, hvoraf det fremgår, at der skal føres et effektivt
og risikobaseret tilsyn med virksomheders overholdelse af
reglerne i hvidvaskloven. Bekendtgørelsen medfører, at en
række finansielle virksomheder løbende skal indberette en
række oplysninger til Finanstilsynet, som gør det muligt at
føre en effektiv risikobaseret kontrol. Kravet om indberetning
til Finanstilsynet vurderes at medføre løbende administrative
omkostninger på ca. 23 mio. kr. årligt og ca. 58 mio. kr. i ad-
ministrative omstillingsomkostninger.
Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer
Bekendtgørelsesændringen implementerer EU's transparens-
direktiv og stiller krav om, at revisionspåtegningen for års-
regnskaber fra børsnoterede selskaber også inkluderer et ma-
skinlæsbart regnskab, hvilket betyder, at ca. 150 børsnoterede
danske virksomheder får større løbende omkostninger til re-
visorerklæringen. Der vil endvidere være omstillingsomkost-
ninger i forbindelse med udvikling af nødvendig software
mv. til at understøtte de nye revisionsaktiviteter. Ændringen
vurderes at medføre en løbende administrativ byrde på ca. 7
mio. kr. og administrative omstillingsomkostninger for ca. 15
mio. kr.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet
På Klima- Energi- og Forsyningsministeriets område er der
realiseret løbende erhvervsøkonomiske omkostninger sva-
rende til ca. 46 mio. kr. årligt. De erhvervsøkonomiske om-
kostninger følger primært af ændringer til bekendtgørelsen
af obligatorisk energisyn i store virksomheder, ændringer til
biobrændstofloven og forhøjelse af beløbssatsen til grøn pul-
jeordning.
Bekendtgørelse om obligatorisk energisyn i store virksomhe-
der
Bekendtgørelsen ændrer definitionen af »stor virksomhed«
samtidig med, at afskæringskriteriet fjernes. Ændringerne
medfører henholdsvis, at yderligere ca. 300 danske virksom-
heder skal foretage obligatorisk energisyn, samt at ca. 143
virksomheder, der tidligere var fritaget for forpligtelsen til at
gennemføre energisyn, fremadrettet skal foretage et forenklet
energisyn. Det obligatoriske krav om energisyn vurderes at
medføre administrative omkostninger for erhvervslivet for
ca. 11 mio. kr. årligt i form af, at virksomhederne blandt andet
skal stille dokumentation til rådighed og bistå selve energisy-
net.
Ændringer til biobrændstofloven
I 2019 og 2020 er der kommet flere ændringer i kravene til
biobrændstoffer til landtransport samt anvendelse af avance-
rede biobrændstoffer som følge af to ændringer lov om bære-
dygtige biobrændstoffer og ændring af bekendtgørelse om
biobrændstoffer (avancerede biobrændstoffer). Med ændrin-
gerne forhøjes iblandingskravet for bæredygtige biobrænd-
stoffer samtidig med at iblandingskravet for avancerede bio-
brændstoffer sænkes og initiativerne medfører derfor væ-
sentlige erhvervsøkonomiske omkostninger og væsentlige
lettelser for transporterhvervet i perioden 2020 til 2021. Net-
tobyrden forventes at være ca. 20 mio. kr. årligt i de to år,
hvor iblandingskravene gælder.
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning)
Loven medfører en forhøjelse af beløbssatserne til grøn pulje-
ordning og medfører derfor øgede omkostninger for de virk-
somheder som opstiller vedvarende energi-anlæg (VE-anlæg)
som eksempelvis vindmøller, solcelleanlæg mv. Den eksiste-
rende ordning blev oprettet som følge af en politisk aftale fra
november 2019 om at oprette en grøn pulje, hvor der ved op-
stilling af vedvarende energianlæg (VE-anlæg) indbetales et
beløb pr. opstillet MW til en pulje i den pågældende kommu-
ne, hvor VE-anlægget opstilles. Lovforslaget forventes samlet
set at fremme mulighederne for at etablere nye VE-anlæg,
men de forhøjede beløbssatser vurderes samlet set at medføre
øgede udgifter for erhvervet på ca. 15 mio. kr. årligt.
Transport- og Boligministeriet
På Transport og Boligministeriets område er der realiseret lø-
bende erhvervsøkonomiske omkostninger svarende til ca. 11
mio. kr. årligt samt omstillingsomkostninger for ca. 198 mio.
kr. De erhvervsøkonomiske omkostninger følger primært af
Ladestanderbekendtgørelsen.
Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestan-
dere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørel-
sen)
Bekendtgørelsen implementerer bestemmelser fra EU-direk-
tivet om bygningers energimæssige ydeevne, hvoraf der føl-
ger krav om forberedelse for og etablering af ladestandere på
parkeringspladser i tilknytning til bygninger afhængigt af
type af bygning og antallet af parkeringspladser. Kravene
10
gælder både for nybyggeri og ombygninger samt for eksiste-
rende bygninger. Det vurderes, at kravet vil medføre etable-
ring af i alt 14.750 ladestandere og forberedelse til 32.500 la-
destandere frem mod 2025. Bekendtgørelsen vurderes at
medføre løbende erhvervsøkonomiske omkostninger for ca.
11 mio. kr. årligt samt omstillingsomkostninger for ca. 198
mio. frem mod 2025.
Hermed slutter redegørelsen.