Revideret implementeringsredegørelse, hvor ændringer vedrørende sejlere er indarbejdet, fra transportministeren

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
2. juni 2021
2021-920
L 220 – Forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm
Til Transportudvalgets orientering vedlægger jeg en revideret ver-
sion af implementeringsredegørelsen, hvor ændringer vedrørende
sejlerne er indarbejdet, jf. min besvarelse af L 220 spørgsmål 181.
Følgende tilføjelser er foretaget i implementeringsredegørelsen:
 ”By & Havn skal ved Margretheholm Havn etablere mulig-
hed for, at lystsejlere kan ligge sikkert fortøjet på ydersiden
af den oplukkelige bro – f.eks. ved anlæg af en mindre an-
løbsbro – mens der ventes på, at broen åbnes.”, jf. nyt før-
ste afsnit på s. 65.
 ”By & Havn skal tilbyde et mindre antal midlertidige erstat-
ningspladser, hvis indsejlingen til Margretheholm Havn
evt. må lukkes i en kort periode pga. etableringen af den
oplukkelige bro.”, jf. nyt andet afsnit på s. 65
 ”By & Havn vil i samarbejde med Søfartsstyrelsen og en
kommende entreprenør etablere en midlertidig sejlrute for
lystsejlere gennem arbejdsarealet for Lynetteholm.”, jf. nyt
syvende afsnit på s. 65.
 I ottende afsnit, anden bullit, s. 65, har fået følgende ord-
lyd:
”Sikring af, at ventende lystfartøjer har venteplads på
begge sider af Kronløbet – f.eks. ved anlæg af anduvnings-
pladser ved den nordlige perimeter af Lynetteholm. (Det
understregede er tilføjet).
På side 78-79 er de samme tilføjelser, da det er et skema, som op-
regner foreslåede afværgeforanstaltninger og overvågning.
Transportudvalget 2020-21
L 220 - Bilag 41
Offentligt
Side 2/2
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht


Lov om anlæg af Lynetteholm
IMPLEMENTERINGS-
REDEGØRELSE
juni 2021
Transportudvalget 2020-21
L 220 - Bilag 41
Offentligt
2
INDHOLD
1 Indledning 4
1.1 Anlægsloven 4
1.2 Natur- og miljøhensyn 4
1.3 Implementeringsredegørelsens formål 5
1.4 Vilkår i implementeringsredegørelsen 5
2 Anlægsprojektet 9
2.1 Etablering af Lynetteholm 9
2.2 Principperne bag Lynetteholms udformning 10
2.3 Klimasikring 13
2.4 Perimeterens udformning 14
2.5 Adgangsvej 16
2.6 Lynetteholms anlægsfase 17
2.7 Lynetteholms driftsfase 21
2.8 Tidsplan 25
2.9 Forbrug af råstoffer og naturressourcer 25
2.10 Klapning af havbundsmaterialer 25
3 Miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger og overvågning i projektområdet 28
3.1 Projektets anlægsfase 28
3.2 Projektets driftsfase 29
3.3 Miljøpåvirkninger gennem projektforløbet 29
3.4 Geologi og grundvand 29
3.5 Sediment 30
3.6 Hydrografi 32
3.7 Kystmorfologi 35
3.8 Vandkvalitet 36
3.9 Forurenet jord 39
3.10 Klima og luftkvalitet 40
3.11 Støj og vibrationer 42
3.12 Undervandsstøj 46
3.13 Bundvegetation og bundfauna 47
3.14 Fisk 49
3.15 Marine pattedyr 50
3.16 Fugle 52
3.17 Natur på land 53
3.18 Natura 2000 54
3.19 Trafik 57
3.20 Landskab 60
3.21 Kulturarv og arkæologi 62
3.22 Sejlads 63
3.23 Befolkning og menneskers sundhed 65
3
3.24 Materielle goder 70
3.25 Skema over afværgeforanstaltninger og overvågning 73
4 Miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger og overvågning på klappladser 81
4.1 Sediment 81
4.2 Vandkvalitet 82
4.3 Bundvegetation og bundfauna 84
4.4 Fisk 85
4.5 Marine pattedyr 86
4.6 Fugle 86
4.7 Natura 2000 87
4.8 Sejlads 89
4.9 Befolkning og menneskers sundhed 89
4.10 Materielle goder 90
4.11 Havstrategi og vandplanlægning 91
4.12 Kumulative påvirkninger 91
5 Vilkår for anlægsfasen 92
5.1 Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af havbundsmateriale
under Lynetteholms perimeter og dæmninger 92
5.2 Vilkår for uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden (Svælget) uden for
Københavns Havn 93
5.3 Vilkår for klapning af havbundsmaterialet i Køge Bugt 93
5.4 Vilkår for arkæologiske forundersøgelser 95
5.5 Vilkår for fjernelse af bølgebrydere ved Trekroner Fort 96
6 Vilkår for anlægs- og driftsfasen 97
6.1 Vilkår for håndtering af kvælstof (N) og fosfor (P) fra Lynetteholm i forhold til
vandplanlægning 97
7 Vilkår for driftsfasen 98
7.1 Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg 98
8 Referencer 177
4
1 Indledning
1.1 Anlægsloven
Med Folketingets vedtagelse af lov om anlæg af Lynetteholm (anlægsloven) bemyndiges By & Havn til at
anlægge Lynetteholm i overensstemmelse med bestemmelserne i anlægslovens § 1, jf. lovens bilag 1-3,
projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger, den samlede miljøkonsekvensrapport og
denne implementeringsredegørelse.
I anlægslovens § 1 bemyndiges By & Havn til følgende, at:
› Anlægge Lynetteholm ved at opfylde et areal i Københavns Havn.
› Etablere den østlige del af Lynetteholm som et kystlandskab.
› Anlægge et modtageanlæg til nyttiggørelse af ren og ikke rensningsegnet forurenet jord på Refshale-
øen med tilhørende arbejdskaj.
› Anlægge en adgangsvej fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen, der går via Kraft-
værkshalvøen, omfattende en dæmning nord for Prøvestenen, en dæmning med tilhørende oplukke-
lig bro øst for Margretheholm Havn og en vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen mod øst.
› Benytte et eksisterende areal på Kraftværkshalvøen til arbejdsareal med tilhørende arbejdskaj
› Foretage uddybning af sejlrenden i Kronløbet og syd for Middelgrunden (Svælget).
› Foretage klapning af materiale i Køge Bugt.
› Foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt til anlægslovens almindelige bemærkninger kapitel 3 om lovforslagets hovedpunk-
ter.
1.2 Natur- og miljøhensyn
Et anlægsprojekt som Lynetteholm vil uundgåeligt påvirke natur og miljø. By & Havn har derfor fået ud-
arbejdet en samlet miljøkonsekvensvurdering, som indeholder en vurdering af miljøpåvirkninger i an-
lægs- og driftsfasen af Lynetteholm. Miljøkonsekvensvurderingen indeholder også forslag til afværgefor-
anstaltninger, som skal minimere natur- og miljøpåvirkningen, og forslag til overvågningsprogram, som
skal vise, hvorvidt der sker en utilsigtet påvirkning af natur og miljø. Den samlede miljøvurdering udgø-
res af tre rapporter: Miljøkonsekvensrapport for etableringen af Lynetteholm (By & Havn, 2020a), et til-
læg til miljøkonsekvensrapport for klapning af det opgravede materiale (By & Havn, 2020b), samt tillæg
til miljøkonsekvensrapport vedrørende vandplaner, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender (By
& Havn 2021).
Miljøpåvirkningerne er vurderet efter en firedelt skala:
1 Ingen/ubetydelig
2 Lille
3 Moderat
4 Væsentlig.
På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen er der i implementeringsredegørelsen indarbejdet afværge-
foranstaltninger og overvågning for de moderate og væsentlige miljøpåvirkninger af anlæg og drift af Ly-
netteholm. For miljøemner, hvor der er ingen/ubetydelig eller lille påvirkning, er der ikke tilknyttet af-
værgeforanstaltninger eller overvågning.
5
1.3 Implementeringsredegørelsens formål
Da beskrivelsen af anlægsprojektet i lovforslaget til anlægsloven – under hensyn til anlægsprojektets om-
fang – nødvendigvis må være overordnet, er der i tillæg til lovbemærkningerne og projektbeskrivelsen i
miljøkonsekvensvurderingerne udarbejdet nærværende implementeringsredegørelse, som indeholder en
sammenfattende beskrivelse af det projekt, som Folketinget vedtager, samt en opregning af de vilkår in-
den for hvilke, anlægsprojektet skal gennemføres.
I implementeringsredegørelsen er der redegjort for, hvorledes varetagelsen af hensyn til miljø og natur
samt gennemførelse af afværgeforanstaltninger, vil ske af hensyn til de relevante miljø- og naturinteres-
ser, som berøres af anlægsprojektet. Formålet hermed er at sikre en effektiv og målrettet implemente-
ring af disse afværgeforanstaltninger under hensyn til, at dele af den almindelige miljølovgivning ikke fin-
der anvendelse på anlægsprojektet.
Implementeringsredegørelsen indeholder en uddybende anvisning på, hvordan anlægsprojektet, som Fol-
ketinget tilslutter sig, skal udmøntes i praksis. By & Havn er således forpligtet til at gennemføre anlægs-
projektet i overensstemmelse med anlægsloven, herunder gennemførte miljøkonsekvensvurderinger
samt implementeringsredegørelsen.
Implementeringsredegørelsen har været i offentlig høring i perioden 21. april til 2. maj 2021 og tilsendes
Folketinget, som led i behandlingen af lovforslaget og vil være tilgængelig på Folketingets hjemmeside.
1.4 Vilkår i implementeringsredegørelsen
By & Havn skal anlægge Lynetteholm i overensstemmelse med international og national lovgivning og de
rammer, som er fastlagt i anlægsloven, forudsætninger og redegørelser i de tilhørende miljøkonsekvens-
rapporter og denne implementeringsredegørelse.
Anlægsprojektet og de aktiviteter, som er forbundet hermed, påvirker arealer og forhold, der er omfattet
af en række bestemmelser i den almindelige natur- og miljølovgivning. For at By & Havn kan gennemføre
anlægsprojektet uden unødige forsinkelser, indeholder anlægslovens § 5 derfor bestemmelser, hvor dele
af den almindelige natur- og miljølovgivning fraviges. Det betyder, at der for denne lovgivning, som bl.a.
omfatter havmiljølovens regler om tilladelse til klapning af havbundsmateriale og miljøbeskyttelseslovens
krav om miljøgodkendelse af modtageanlægget for jord, ikke skal meddeles særskilt tilladelse fra sektor-
myndighederne (se tabel 1.1). Selvom anlægsloven således indebærer, at dele af den almindelige natur-
og miljøbeskyttelseslovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i anlægsprojek-
tet ved, at By & Havn ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der
fremgår af lovforslagets bemærkninger, forudsætninger og redegørelser i de miljømæssige vurderinger
samt denne implementeringsredegørelse.
Afværgeforanstaltninger: Foranstaltninger til at undgå, mindske eller kompensere for væsentlige
miljøpåvirkninger. Afværgeforanstaltningerne skal være konkrete.
Overvågning: For miljøpåvirkninger, hvor der hersker usikkerhed omkring det reelle omfang, kan
påvirkningen eventuelt overvåges. Det er vigtigt, at overvågningen er konkret, målrettet, tidsbe-
stemt, og at formålet med den er klargjort på forhånd.
6
I implementeringsredegørelsen er der fastsat vilkår, som By & Havn, eller dennes entreprenør, skal over-
holde i anlægsprojektet anlægs- og driftsfase. Vilkårene er udarbejdet af de ressortmyndigheder, der ville
havde været tilladelse/godkendelsesmyndigheder, hvis der ikke var blevet udarbejdet en anlægslov for
anlægsprojektet. Endvidere indeholder implementeringsredegørelsen i kapitel 3 afværgeforanstaltninger
og overvågning, som By & Havn skal gennemføre.
I kapitel 5 fremgår de vilkår, som By & Havn skal overholde i anlægsfasen.
I kapitel 6 fremgår de vilkår, som By & Havn skal overholde i anlægs- og driftsfasen.
I kapitel 7 fremgår de vilkår, som By & Havn skal overholde i driftsfasen for driften af nyttiggørelsesan-
lægget for ren og ikke rensningsegnet forurenet jord. Et nyttiggørelsesanlæg er normalt regulereret i en
miljøgodkendelse, men i forhold til Lynetteholm, undtager anlægslovens § 5 nyttiggørelsesanlægget fra
godkendelsespligt, og i stedet fastsættes vilkår for nyttiggørelsesanlægget i denne implementeringsrede-
gørelse. Vilkårene i kapitel 6 er fastsat efter de standarder, der gælder på miljøbeskyttelseslovens og mil-
jømålslovens område, efter formålsbestemmelserne i disse love samt ud fra bekendtgørelser udstedt med
hjemmel i disse love samt vejledning og praksis fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Ved udformning af
vilkår er der særligt lagt vægt på den miljømæssige standard og de hensyn, der almindeligvis ville være
blevet fulgt efter godkendelsesbekendtgørelsens § 18. Derudover er der indsat vilkår til nyttiggørelsesan-
lægget, som opfølgning på miljøkonsekvensvurderingen og som almindeligvis ville have været indsat i en
miljøgodkendelse.
Transportministeren vil føre tilsyn med, at projektet gennemføres i overensstemmelse med anlægsloven,
herunder i overensstemmelse med miljøkonsekvensrapporter samt implementeringsredegørelsen, jf. an-
lægslovens § 20, og ministeren kan udstede påbud til By & Havn, jf. anlægslovens § 22.
Det er intentionen, at transportministeren efter anlægslovens § 21 vil delegere kompetencen til at føre
tilsyn med projektet til de myndigheder, som har specifikke faglige forudsætninger herfor.
Efterfølgende ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, vil efter
anlægslovens § 4 kræve en tilladelse fra Trafikstyrelsen.
7
Tabel 1-1 viser de konkrete bestemmelser, der fraviges i anlægslovens § 5, og hvilke forhold By & Havn kan gennem-
føre i anlægsprojektets anlægs- og driftsfase, og hvor de konkrete vilkår hertil, kan findes i implementeringsredegørel-
sen.
Emne/aktivitet Relevant lov-
givning, der
er fraveget i
anlægslovens
§ 5
Vilkår Udføres i anlægs- eller
driftsfase?
Uddybning af sejlrenden i Kronlø-
bet, optagning af havbundsmate-
riale under Lynetteholms perime-
ter og under dæmninger.
Relevant lovgiv-
ning er ikke fra-
veget i § 5,
men vilkår er
fastsat efter
gældende miljø-
kvalitetskrav.
Kapitel 5.1.
vedr. uddyb-
ning og op-
tagning af
havbunds-
materiale.
Anlægsfasen.
Uddybning og opfyldning samt
etablering af Lynetteholms peri-
meter samt dæmninger i Køben-
havns Havn.
§ 24, stk. 3 og
4 i lov om Me-
troselskabet I/S
og Udviklings-
selskabet By &
Havn I/S.
Ingen, men
afværgefor-
anstaltninger
og overvåg-
ning indsat i
implemente-
ringsredegø-
relsen.
Anlægsfase og driftsfase.
Uddybning af sejlrenden syd for
Middelgrunden (Svælget) uden
for Københavns Havn.
§ 16 a, stk. 1, i
kystbeskyttel-
sesloven.
Kapitel 5.2. Anlægsfasen.
Klapning af havbundsmateriale i
Køge Bugt af materiale optaget
fra Kronløbet, under Lynette-
holms perimeter, Middelgrunden
og dæmninger knyttet til ad-
gangsvejen.
Havmiljølovens
§ 26, stk. 1.
Kapitel 5.3. Anlægsfasen.
Kulturarv og arkæologi marint og
på land.
Kapitel 8 og 8 a
i museumslo-
ven.
Kapitel 5.4.
Anlægsfasen.
Fortidsmindebeskyttelse vedr. til-
standen af arealer inden for 100
m fra fortidsminder (Trekroner
Forts bølgebrydere).
§ 65, stk. 2, i
naturbeskyttel-
sesloven.
Kapitel 5.5.
Anlægsfasen.
Jordforurening vedr. kortlagte
arealer, bl.a. adgangsvejen.
Jordforure-
ningslovens §
8.
Ingen, men
afværgefor-
anstaltning
Anlægsfasen.
8
indsat i im-
plemente-
ringsredegø-
relsen.
Planlægning vedr. lokalplanlagte
arealer for modtageanlæg og ad-
gangsvej.
Planlovens ka-
pitel 4 og 5 om
kommune- og
lokalplaner.
Ingen.
Anlægsfasen.
Overholdelsen af regler i lov om
miljøbeskyttelse om støj, vibrati-
oner, støv og lugtgener i forbin-
delse med anlægget af Lynette-
holms perimeter på søterritoriet.
Relevant lovgiv-
ning er ikke fra-
veget i § 5,
men jf. anlægs-
lovens § 19, fø-
rer Københavns
Kommune til-
syn.
Ingen. Anlægsfasen.
Håndtering af kvælstof (N) og
fosfor (P) fra Lynetteholm i for-
hold til vandplanlægning.
Relevant lovgiv-
ning er ikke fra-
veget i § 5,
men vilkår er
fastsat for at
sikre, at an-
lægsprojektet
overholder reg-
ler om vand-
planlægning.
Vilkår 6.1. Anlægsdriftsfasen og drifts-
fasen
Udledning af spildevand i form af
fortrængningsvand, nettonedbør
og overfladevand fra opfyldnin-
gen af Lynetteholm.
Miljøbeskyttel-
seslovens § 28,
stk. 1 og 2,
samt § 33.
Kapitel 7.1. Driftsfasen.
Drift af nyttiggørelsesanlæg. Miljøbeskyttel-
seslovens § 33.
Kapitel 7.1. Driftsfasen.
9
2 Anlægsprojektet
Anlægsprojektet består overordnet set af en anlægsfase, hvor den ydre afgrænsning af Lynetteholm -
kaldet perimeteren og ny adgangsvej til nyttiggørelsesanlægget på Refshaleøen bliver anlagt, og en
driftsfase, hvor der fyldes op med jord inden for perimeteren.
2.1 Etablering af Lynetteholm
By & Havn etablerer Lynetteholm på et 2,8 km2 stort område i Københavns Havn øst for Trekroner Fort
mellem Refshaleøen og Nordhavn.
Perimeteren af Lynetteholm kommer til at bestå af dæmninger og et kystlandskab. Inden for denne peri-
meter bliver Lynetteholm opfyldt med ren og ikke rensningsegnet forurenet jord fra anlægsprojekter i ho-
vedstadsområdet.
Mod vest vil Lynetteholm indramme et nyt bølgebeskyttet vandområde øst for Trekroner Fort, se figur 2-
1. Samtidig holder Lynetteholm afstand til Trekroner Fort og de her eksisterende ålegræsforekomster.
Figur 2-1 Lynetteholms planlagte placering. Illustration fra anlægslovens bilag 1.
10
Langs Lynetteholms østlige perimeter etablerer By & Havn et kystlandskab, der fungerer som en klima-
og stormflodssikring i stedet for høje dæmninger. Kystlandskabet skaber en naturlig overgang til vandet
og giver mulighed for rekreative områder langs kysten. Kystlandskabet etableres med kystfremspring,
sten- og sandstrande og skaber potentiale for en fremtidig dannelse af forskellige naturtyper.
I anlægsprojektets start anlægges en adgangsvej for jordtransport fra den nuværende Prøvestens bro
langs Prøvestenens vestkyst, over Kraftværksøen til Refshaleøen. Vejen anlægges på en dæmning over
Prøvestenskanalen med en rørgennemføring, en dæmning over Margretheholm Havn med en oplukkelig
bro, og en vejdæmning på ydersiden af Refshaleøen med øst.
By & Havn forventer, at opfyldningen af Lynetteholm vil tage ca. 30 år. Tidshorisonten afhænger af det
aktuelle omfang af anlægsprojekter og overskudsjord i hovedstadsområdet i de kommende år. By & Havn
forventer at påbegynde etablering af perimeterens dæmninger og kystanlæg i slutningen af 2021 og at
afslutte etableringen af dæmningerne i 2024. Kystanlæggene vil være færdiggjort i 2032. Det er planen
at påbegynde selve opfyldningen i 2023.
2.2 Principperne bag Lynetteholms udformning
Landskabelig udformning
By & Havn etablerer Lynetteholm på et 2,8 km2
område i Københavns Havn øst for Trekroner Fort mellem
Refshaleøen og Nordhavn. Lynetteholm etableres som led i klima- og stormflodssikringen af København
og som et led i hovedstadens byudvikling.
Tekniske forudsætninger for udformningen
Den øverste del af havbunden i området består for det meste af gytje, som er en blød og meget organisk
rig aflejringstype. Tykkelsen af dette bløde lag varierer en del og kan inden for projektområdet nå op på
ca. 10 m. Under gytjen optræder der nogle steder ler, sand og grus, og herunder finder man kalk.
Perimeteren af Lynetteholm kan ikke bygges på de bløde gytjeaflejringer, da de kan medføre sætnings-
skader i perimeterkonstruktionerne. Gytjen må derfor fjernes og erstattes med marint sand. Under resten
af Lynetteholm, som bliver fyldt op med jord, er det ikke nødvendigt at fjerne gytjen, da der under op-
fyldningen vil ske en gradvis sammenpresning af gytjen. Opfyldning i driftsfasen kræver her, at det ne-
derste opfyld indbygges i tynde lag for at undgå brud i den underliggende gytje. Herved reduceres unødig
brug af naturressourcen marint sand, som alternativt kunne udlægges over alle områder med gytje.
Anlæg til nyttiggørelse
Lynetteholm anlægges som et nyttiggørelsesprojekt, hvor overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder i
København og omegn nyttiggøres som fyldmateriale.
Erfaringer fra andre større anlægsprojekter i Københavnsområdet viser, at overskudsjord har tilstrække-
lige geotekniske egenskaber til at fungere som opfyldning. Det vil dog - som det også gælder for stort set
hele indre København - være nødvendigt at pælefundere de fleste bygninger og konstruktioner, der
måtte komme efterfølgende.
11
Til opbygning af en del af kystlandskabet vil der blive brugt ren jord. Selve opfyldningen af Lynetteholm
vil bestå af både ren jord og ikke rensningsegnet forurenet jord, som ikke egner sig til at blive renset.
I hovedstadsområdet er der gennem en del år produceret 2-3 mio. tons ren og ikke rensningsegnet foru-
renet jord årligt i forbindelse med anlægsarbejder.
Københavns Kommune har pligt til at anvise en bortskaffelsesmulighed for jord, der opgraves i kommu-
nen. Kapaciteten for modtagelse af ren jord i By & Havns landvindingsprojekt på Nordhavn er opbrugt, og
restkapaciteten for modtagelse af ikke rensningsegnet forurenet jord i kommunens deponeringsanlæg,
KMC Nordhavn, er også opbrugt, men der er meddelt en miljøgodkendelse til midlertidigt oplag af ren og
ikke rensningsegnet forurenet jord i perioden ved deponeringsanlægget.
I Kommuneplan 2019 fremgår det, at håndteringen af overskudsjord i et projekt så vidt muligt skal ske i
en helhedsorienteret og bæredygtig proces. Overskudsjord skal så vidt muligt håndteres lokalt, så kost-
bar og miljøbelastende flytning undgås, f.eks. gennem nyttiggørelse i klimasikring, støjafskærmning, er-
statning for råstoffer, rekreative landskaber mv. (Københavns Kommune, 2020).
På baggrund af erfaringerne fra jordmodtagelse i Nordhavn forventer By & Havn, at den årlige mængde
jord, der er blevet produceret i København og omegn i de seneste år, vil fortsætte. Opfyldningen af Ly-
netteholm vil derfor betyde, at overskudsjord i mange år fremover kan nyttiggøres lokalt frem for at blive
nyttiggjort eller deponeret andetsteds. I overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer vil Ly-
netteholm medvirke til, at jorden bliver nyttiggjort til klimasikring og til tilvejebringelse af arealer til by-
udvikling.
Etablering af Lynetteholm
Lynetteholms perimeter etableres primært i form af traditionelle dæmninger af jord og sten. Perimeteren
mod nord, kaldet nordlig kaj, bliver dog etableret som en såkaldt fangedæmning, som består af to gensi-
digt forankrede kombineret rørpæle og spunsvægge med sandfyld imellem. I driftsfasen foretages opfyld-
ning med overskudsjord inden for den etablerede perimeter. Opfyldningen af området slutafdækkes med
2 meter rene materialer.
Vanddybden i opfyldsområdet varierer mellem 5 m og 15 m, og den endelige fyldhøjde ligger i kote +4,0
m, altså 4 meter over havspejlet.
By & Havn forventer, at de årlige jordmængder, som er til rådighed for Lynetteholms opfyldning, svarer
til de mængder, der er registreret hos KMC Nordhavn og hos By & Havns modtagelsesanlæg for ren jord.
På de to jordmodtagelsesanlæg er der i perioden 2013 – 2018 registreret en gennemsnitlig tilførsel af ren
og ikke rensningsegnet forurenet jord på 2,6 mio. ton/år, varierende mellem 1,7 mio. ton/år og 3,2 mio.
ton/år.
Baseret på disse tal og en forventet samlet kapacitet i Lynetteholm på ca. 81,8 mio. ton for det færdige
projekt vil opfyldningstiden være ca. 30 år.
Andelen af ren jord forventes at være 40 % i gennemsnit, baseret på registreringer over modtaget jord i
Nordhavn.
12
Faseopdeling af opfyldningen
Da jorddepotet KMC Nordhavn er fyldt op, er der brug for, at der kan modtages ikke rensningsegnet foru-
renet jord i Lynetteholm, inden hele perimeteren er etableret. Derfor planlægger By & Havn, at jordop-
fyldningen sker fasevis i to områder, som adskilles af en intern spunsvæg.
Som udgangspunkt forventer By & Havn, at Lynetteholm bliver opfyldt fra syd og videre mod nord. Byud-
viklingsarealer kan udskilles fra nyttiggørelsesområdet, efterhånden som de opnår en tilstrækkelig ud-
strækning og opfyldningshøjde. Størrelsen på de udskilte byudviklingsarealer er endnu ikke fastlagt, men
By & Havn forventer, at de typisk vil være mellem 5 og 20 ha.
Fase 1
Opfyldning i fase 1 sker i et mindre område tæt på modtageanlægget på Refshaleøen. Foruden over-
skudsjord fra Københavnsområdet skal Lynetteholm i fase 1 modtage jord fra KMC Nordhavn. KMC Nord-
havn forventer frem til medio 2022 at mellemoplagre ca. 2,7 mio. ton ikke rensningsegnet forurenet jord,
fordi deponeringsanlæggets kapacitet i Nordhavn er opbrugt.
Arealet, som skal benyttes i fase 1, er beregnet til at kunne indeholde 4,3 mio. m³, svarende til 8,6 mio.
tons.
Der fyldes op til kote +4,0 og afsluttes med 2 meter rene materialer.
Den nordlige afgrænsning af fase 1 bassinet (den interne spunsvæg) er placeret ca. 100 m syd for den
eksisterende udløbsledning fra renseanlægget Lynetten, U1.
Under opfyldning af fase 1 bassinet forventes en årlig udledning af overskudsvand fra fortrængning af
jord og nedbør i området på ca. 2 mio. m3. Udledningen forventes at ske dels gennem udsivning gennem
den interne dæmning og den sydøstlige dæmning, dels ved pumpning til bassinet for Fase 2. Alternativt
kan dette ske til pumpestationen for Fase 2 og herfra til den permanente udløbsledning til Øresund. Mid-
lertidig pumpestation etableres i Fase 1-området til bortledning af det overskudsvand, der ikke udsiver
gennem dæmningerne, frem til den permanente pumpestation for Fase 2 er oprettet. Mængden af over-
skudsvand afhænger af nedbør, tidevand, og hvor meget jord der modtages om året. Derfor kan udled-
ningsmængden variere fra 1,6 mio. m³/år til 2,1 mio. m³/år.
Fase 2
Når hele Lynetteholms perimeter er etableret, vil der ske opfyldning af det nordlige område med både ren
og ikke rensningsegnet forurenet jord, som ikke vil blive holdt adskilt. Mindst de øverste to meter fra
kote +2,0 m til kote +4,0 m bliver opfyldt med rene materialer af hensyn til formålet om fremtidig byud-
vikling på arealet. Kystlandskabet vil ligeledes bestå af et renjordsbassin.
Overskudsvand fra opfyldningen i fase 2 udledes til havet. Det sker dels ved pumpning gennem en ud-
løbsledning øst for Lynetteholm og dels ved udsivning gennem perimeterdæmningerne. Den årlige for-
ventede mængde overskudsvand vil være ca. 1,8 mio. m3. Mængden af overskudsvand afhænger af, hvor
meget jord der modtages om året. Derfor forventes udledningsmængden at variere fra 1.4 mio. m³/år til
2,1 mio. m³/år.
13
Ledninger
I forbindelse med etableringen af Lynetteholm vil flere ledninger på søterritoriet blive påvirket.
BIOFOS’ to parallelle udløbsledninger, U1, fra renseanlægget Lynetten skal forlænges og forstærkes/ud-
skiftes, før der kan ske opfyldning henover med jordfyld. Et tilhørende nødoverløb for udløbsledningerne
på Refshaleøen skal nedlægges. BIOFOS’ 30 kV højspændingskabel mellem Amagerværket og rensean-
læg Lynetten skal omlægges.
HOFOR's aflastningsledning fra Levantkaj/Nordhavn, U4, skal forlænges forbi perimeterkonstruktionen.
HOFOR's trykledning mellem Nordhavnen og Renseanlæg Lynetten forløber under Trekroners bølgebry-
der, hvor der er tilsluttet et udluftningstårn. Bølgebryderen skal fjernes, og udluftningstårnet sikres med
stenkastning.
Desuden er der udløbsledninger på Refshaleøen; en større regnvandsledning fra det tidligere skibsværft
B&W samt mindre ledninger for vejafvanding og pladsafvanding omkring tørdokken. Disse ledninger skal
forlænges gennem det kommende opfyldningsareal frem til udløb ved den nye arbejdskaj.
Inden for projektområdet ligger Energinets 132 kV elkabel. Kablet går fra Svanemøllens koblingsstation
til Amagerværket og er taget ud af drift i foråret 2020. Kablet erstattes af et nyt kabel, som Energinet
etablerer uden for Lynetteholms projektområde. Det nye kabel forventes etableret i 2021 og idriftsat me-
dio 2022. Det gamle kabel vil frem til ultimo 2021 være placeret i området. Kablet er oliefyldt og skal så-
ledes optages fra havbunden efter brug.
Telias kommunikationskabel krydser perimeteren flere steder og omlægges i første halvdel af 2021.
I forbindelse med etableringen af adgangsvejen fra Prøvestenen til modtageanlægget på Refshaleøen vil
forsyningsledninger på land på Kraftværksøen blive påvirket, som er afgørende for hovedstadsområdets
forsyning med el, fjernvarme og affaldsbortskaffelse. Der har derfor været en tæt dialog mellem de for-
skellige forsyningsselskaber og By & Havn for at finde det bedst mulige vejtracé, som balancerer de for-
skellige hensyn, så forsyningssikkerheden fastholdes.
2.3 Klimasikring
Lynetteholm skal indgå som en del af fremtidens stormflodssikring af København og sikre mod konse-
kvenserne af havspejlsstigninger. Da der er store usikkerheder på, hvor meget havspejlet stiger efter år
2100, og hvor hyppige og store stormfloder bliver, er Lynetteholm projekteret på en såkaldt adaptiv
måde, så det er muligt senere at forhøje perimeteren og sikre det evt. kommende byudviklingsområde. I
projekteringen af Lynetteholm tager By & Havn udgangspunkt i følgende forhold:
› Sikring af Lynetteholms terræn er baseret på en fremskrevet vandstand i år 2200 med et beskyttel-
sesniveau svarende til en 10.000 års stormflodshændelse indenfor 200 år.
› Terrænkoten (oversiden af jordopfyldningen) anlægges i kote +4,0 m. Oven på opfyldningen vil der
komme vejfyld og overfladedække m.m., så det endelige niveau bliver højere end +4,0 m
› Sikring af perimeterkonstruktionerne baseres på en fremskrevet vandstand i 2070 og en acceptabel
mængde bølgeoverskyl for 100 års bølgen. Kronekote af perimeterkonstruktionerne anlægges i in-
tervallet +2,5 til +3,5 m
14
› Perimeterkonstruktionerne kan forstærkes i perioden op til år 2070 til et nyt beskyttelsesniveau,
f.eks. til en 100-års hændelse i år 2200, baseret på nyeste information om ekstreme bølger og havs-
pejlsstigninger til den tid.
2.4 Perimeterens udformning
Hovedparten af perimeterkonstruktionerne består af dæmninger opbygget med en kerne af sand og min-
dre sten og med større sten på ydersiden. Mod nord består perimeteren af to gensidigt forankrede paral-
lelle kombineret rørpæle- og spunsvægge med sandfyld mellem væggene, en såkaldt fangedæmning. På
ydersiden af den østlige perimeterkonstruktion etablerer By & Havn et kystlandskab med sandstrande og
stenstrande, og mellem strandene optræder der kystfremspring, som skal beskytte strandene mod ero-
sion.
Kystlandskabet
By & Havn opbygger et kystlandskab mod Øresund som en del af Lynetteholms østlige perimeter se Figur
2-2. Kystlandskabet tjener tre formål: Klimasikring, natur og rekreation. Strande og flade kyststræknin-
ger reducerer bølgepåvirkningen og virker derfor som klimasikring. Kystlandskabet bidrager samtidig
med naturområder, som giver borgerne mulighed for at komme tæt på vandet i et rekreativt område.
Figur 2-2 Perimeteren bliver udformet med et kystlandskab mod øst og dæmninger langs den øvrige del. Illu-
stration fra COWI, Arkitema, Tredje Natur (By & Havn, 2020d).
15
Lynetteholm er placeret ca. 300 meter øst for Trekroner, hvorved de eksisterende ålegræsenge bevares.
Strandområdernes varierende bundforhold, overflader, dybder og hældninger langs perimeteren bidrager
til nye levesteder for både land- og vandlevende dyr og planter.
Dæmning med stenbeskyttelse
Der anlægges dæmning med stenbeskyttelse på hele den vestlige perimeter, dele af den nordlige perime-
ter samt den sydligste del af den østlige perimeter.
Dæmningerne med stenbeskyttelse består af en kerne af marint sand, og uden på den lægges sten. Un-
der hele dæmningen udskiftes gytje med marint sand.
Fangedæmningen
En del af den nordlige perimeter består af en fangedæmning som forberedes, så den senere kan anven-
des som en kaj. Den konkrete anvendelse er ikke en del af dette projekt.
Fangedæmningen etableres med lodrette for- og bagvægge i en kombination af stålrør og spunsvægge.
Topkoten på den forreste væg er fastlagt til kote +2,5 m, og terrænet bag fangedæmning føres op til
kote +4,0 m af hensyn til klimasikring.
Delelementerne i den østlige perimeter
Perimeteren starter fra sydøst med en lang dæmning med stenbeskyttelse. Denne type dæmning erstat-
tes nordpå af en dæmning med stenstrand på ydersiden. Stenstranden beskyttes af kystfremspring på
midten.
I den nordlige ende af stenstranden etableres et kystfremspring, som har til formål at sikre sandstranden
nord for mod erosion.
Nord for kystfremspringet anlægges en dæmning med sandstrand på ydersiden. Sandstranden beskyttes
på midten af endnu et kystfremspring. Nord for den nordligste strand fastholdes stranden af en dæmning
med stenbeskyttelse. En kort beskrivelse af dæmningerne med sten- og sandstrande og kystfremspring
følger nedenfor.
2.4.4.1 Dæmninger med sten- og sandstrande og kystfremspring
Sten- og sandstrande opbygges af en bagvedliggende permanent dæmning og en midlertidig dæmning,
som afgrænser strandene. I området mellem de to dæmninger, hvor strandene opbygges, foretages der
ingen udskiftning af gytjen med sand. Strandene består af et nedre lag af opfyldt ren jord og et toplag af
enten ral (stenstrand) eller marint sand (sandstrand).
For at begrænse brugen af marint sand, der er et værdifuldt råstof, anvender By & Havn en del ren jord i
konstruktionen af sten- og sandstrande. Ren jord må af hensyn til miljøet kun indbygges i et aflukket
bassin, så der ikke sker spredning og sedimentation af jordpartikler i havområdet. Bassinet konstrueres
ved at anlægge sten- og sandstrandene mellem en permanent dæmning mod vest og en midlertidig
dæmning mod øst. Den midlertidige dæmning består af ral, og den fjernes, når jordopfyldningen med ren
jord er gennemført, og efter strandene med toplag af ral eller marint sand er etableret. Opfyldning med
ren jord vil først ske i driftsfasen.
16
Figur 2-3 Principskitse af midlertidige og permanente dæmninger i forbindelse med konstruktion af kystlandska-
bet mod øst. Baseret på MKR.
Den permanente østlige dæmning samt den midlertidige dæmning etableres på havbund, efter at gytje er
udskiftet med marint sand. Den permanente dæmning består af en kerne af marint sand med sten
udenpå. Den midlertidige dæmning består af ral og sprængstensfyld. De tre kystfremspring, som skal
fastholde sand og ral på de anlagte strande, bliver anlagt med en kerne af sand og ral med sten udenpå.
Tilslutningen til Refshaleøen
Den sydlige del af Lynetteholm tilsluttes Refshaleøen. På hovedparten af strækningen er Refshaleøen i
dag afgrænset af en stenkastning, mens en mindre strækning mod sydøst består af en spunsvægsindfat-
ning.
Tilslutningen af Lynetteholm til Refshaleøen udfører By & Havn ved at opfylde med opfyldningsjord di-
rekte mod den eksisterende stenskråning. Dæksten fra stenkastningerne, som lever op til forudsætnin-
gerne for de nye dæksten, genanvendes i de nye dæmninger.
2.5 Adgangsvej
By & Havn etablerer en adgangsvej, som i driftsfasen skal anvendes til jordtransport med lastvogne (Fi-
gur 2.1). Anlæg af adgangsvejen vil blive igangsat i anlægsfasen. Så snart vejen er etableret, vil trans-
port til og fra Lynetteholm benytte denne vej. Indtil vejen er anlagt, vil det i anlægsfasen være nødven-
digt at benytte de eksisterende veje i området til entreprenørtrafik ifm. anlægsarbejdet.
17
Adgangsvejen anlægges langs Prøvestenskanalen uden for ISPS-sikringen, og derefter på dæmning over
til Kraftværksøen, tværs over denne, øst om Amager Ressourcecenter og videre på dæmning med opluk-
kelig bro over indsejlingen til Margretheholm Havn. Herfra videre langs B&W’s gamle dokport til modta-
geanlægget på Refshaleøen syd for det nuværende havneslamsbassin. Vejen anlægges med et vejudlæg
på 9 meter.
Delstrækninger for adgangsvejen:
› Nyt signalreguleret kryds ved nuværende Prøvestensbro og ny vej langs med den vestlige side af
Prøvestenen ud mod Prøvestenskanalen. Langs vejens østside placeres et hegn mod ISPS-området.
Vejen anlægges i en sådan afstand fra Prøvestenskanalen, at der vil være plads til at konstruere en
4 m høj jordvold. Jordvolden er ikke en del af anlægsprojektet.
› Ny vej på dæmning over Prøvestenskanalen. Der anlægges en rørgennemføring under dæmningen
for at sikre vandgennemstrømning i Prøvestenskanalen og for at tilgodese ud- og indsejling til Kø-
benhavns Motorbådsklub.
› Vej, der krydser Kraftværkshalvøen via Kraftværksvej, øst om Amager Ressourcecenter og kryd-
sende Vindmøllevej til Margretheholm nordkyst
› Ny vej på dæmning over indsejling til Margretheholm Havn til Refshalevej.
› Fra Refshalevej skal lastbilerne på en ny vej på dæmning uden om B&Ws gamle dokport og herfra
videre til modtageanlægget.
Som led i etableringen af adgangsvejen skal der etableres en dæmning på tværs af indsejlingen til Mar-
gretheholm Havn. Dæmningen forsynes med en oplukkelig bro, så lystbåde med høje master til og fra
Margretheholm Havn kan passere vejen på hverdagsaftener og i weekenden, når vejen på dæmningen
ikke anvendes til jordtransport. Frihøjden under broen er i størrelsesordenen 4,5 meter, så mindre både
vil kunne passere på tidspunkter, hvor vejen benyttes til jordtransport.
Vejen anlægges som en traditionel opbygget vej med cementstabiliseret grusbærelag (på de grund af de
svage jordbundsforhold) og asfaltbelægning på enten eksisterende områder eller på nye dæmninger op-
bygget af sand, sten og grus. Eksisterende områder ryddes for evt. muld/overjord/fyld og gamle belæg-
ninger samt evt. installationer, inden vejen anlægges. De belagte områder for den tunge trafik på modta-
geanlægget opbygges på samme måde som for adgangsvejen.
2.6 Lynetteholms anlægsfase
I anlægsfasen, altså den fase, hvor perimeterkonstruktionerne bliver anlagt, vil der foregå en række akti-
viteter. Disse bliver beskrevet nedenfor sammen med de metoder og maskiner, der forventes at blive be-
nyttet.
Udskiftning af gytje og uddybning af sejlrender
Der optræder blød havbund bestående af gytje på store dele af havbunden i de områder, hvor perimeter-
konstruktionerne ønskes placeret. Gytjen skal skiftes ud med sand for at etablere et stabilt underlag til
perimeterkonstruktionerne. Tilsvarende skal gytjen udskiftes med sand omkring den interne dæmning
mellem fase 1 og fase 2 jordopfyldningen.
Desuden skal der foretages uddybning af sejlrender i Kronløbet mellem Nordhavn og Lynetteholm og i
Svælget syd for Middelgrunden for at garantere de nødvendige vanddybder. I Svælget udgøres havbun-
den primært af kalk.
18
Bundudskiftningen sker ved, at den eksisterende gytje graves op med specielle uddybningsfartøjer eller
gravemaskiner med grab eller skovl anbragt på pramme.
Herefter bliver gytjen lastet på uddybningsfartøjer eller pramme og sejlet til såkaldt klapning på en udpe-
get klapplads eller til det eksisterende Lynettedepot på Refshaleøen, afhængig af hvor forurenet gytjen
er. Uddybning af Kronløbet og Svælget sker på tilsvarende måde eller ved hjælp af sandsugere.
Afgravning af gytje og uddybningsarbejderne kan medføre, at der opstår opslæmning af fine partikler i
vandet, som vil vise sig som sedimentfaner. Af hensyn til det marine miljø og lysblokering fra sediment-
fanerne er der stillet vilkår om, at By & Havn skal uddybe og afgrave i vinterhalvåret, mens tilbagefyld
med sand også kan gøres om sommeren.
Gytjeafgravningen vil være én af de første aktiviteter og vil foregå forud for etableringen af perimeter-
konstruktionerne.
Sandmaterialer, der skal indbygges under perimeteren i forbindelse med udskiftningen af gytjen, vil blive
sejlet til fra et råstofindvindingsområde og vil blive indbygget i området mekanisk ved hjælp af gravema-
skine fra pram eller ved klapning, alternativt hydraulisk ved indpumpning gennem rør.
Når der under anlægsarbejdet opgraves gytje, vil der ske et vist spild af sediment, der kan frigive forure-
nende stoffer til vandmiljøet. Opgravningen vil blive tilrettelagt således, at de maksimale miljøkvalitets-
krav overholdes. Etablering af dæmning med stenbeskyttelse
Når By & Havn anlægger dæmninger med stenbeskyttelse, sker det i flere faser. Typisk vil de største
mængder materiale blive anlagt fra pramme. Det gælder kernematerialerne som ral- og sprængstensfyld
og marint sandfyld, som vil kunne klappes fra splitpramme. Splitpramme kan ikke placere materialer med
stor præcision, og derfor håndteres stenbeskyttelsen på forsiden af dæmningen med hydraulisk
grab/skovl fra pram eller med gravemaskine fra etableret kørevej på dæmningen.
Etablering af fangedæmning
Fangedæmningen består af en forvæg og en bagvæg af rørpæle med spunsjern imellem. Væggene er
gensidigt forankrede, og mellem væggene fyldes der op med marint sand. På forsiden etableres ligeledes
sandfyld.
Nedbringning af pæle udføres med specialmaskiner på flydende pramme eller jack-up pramme, som har
støtteben på bunden. Pælenedbringningen udføres ved vibrering og ramning. Arbejdet med etableringen
af fangedæmningen vil foregå døgnet rundt, men særligt støjende arbejde vil umiddelbart kun kunne ud-
føres i dagtimerne i henhold til Københavns Kommunes forskrift for visse miljøforhold ved midlertidige
bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune. Det bemærkes, at Københavns Kommune efter an-
lægslovens § 19, skal være til tilsynsmyndighed for støj, vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med
anlæg af Lynetteholms perimeter på søterritoriet. Det vil derfor være op til kommunen at vurdere, om
forskriften for bygge- og anlægsarbejder, eller reglerne i miljøbeskyttelseslovens § 42, skal gælde for an-
lægsprojektet.
Opfyldning med marine sandmaterialer sker ved indpumpning eller med gravemaskiner og/eller grabma-
skiner fra flåde. Indbygningen af sand vil evt. også foregå med jordhåndteringsmateriel (lastbiler, gum-
miged, gravemaskiner, bulldozere m.v.).
19
Etablering af dæmning med sten- og sandstrand
Princippet i anlæg af en dæmning med stenstrand eller med sandstrand følger en bestemt rækkefølge.
Først etableres dæmninger, så der dannes et lukket bassin til placering af ren jord. Strandene anlægges
dermed nogle år efter anlæg af dæmningerne, når der er fyldt op med ren jord. Der opfyldes ren jord un-
der strandene i driftsfasen som erstatning for marint sand.
De største materialemængder er ren jord, som bliver indbygget fra landsiden. Da renjordsfyld skal ind-
bygges direkte oven på havbund, som for det meste består af gytje, skal jordfyld indbygges i tynde lag
for at undgå brud i jorden. De tynde lag kan udlægges fra gravemaskine på en pram eller med et trans-
portbånd, som kan bevæges rundt i bassinet på en pram for at få et ensartet tyndt jordlag udlagt. Når
man har fået etableret et sikkert stabiliseringslag på flere meters tykkelse, kan man fortsætte med den
traditionel bagtipning som på Nordhavnsudvidelsen. Efterfølgende opfyldning med ral eller sand for etab-
lering af strandene vil også ske fra landsiden. Sandet blive pumpet ind fra fartøjer på vandsiden gennem
rør. Det planlægges, at ral fra midlertidige dæmninger beskrevet ovenfor genanvendes i anlægsprojektet.
Etablering af kystfremspring
By & Havn etablerer tre kystfremspring, som skal beskytte strandene. Arbejdsgangene er principielt de
samme som for etablering af de permanente dæmninger, hvor først gytjen afgraves og udskiftes med
sand, hvorefter kerne af sand og sprængstensfyld udlægges, efterfulgt af placering af dæksten.
Opfyldning mod eksisterende stenskråninger på Refshaleøen
Dækstenene på eksisterende stenkastninger langs Lynettedepotet fjernes med en gravemaskine og bliver
genanvendt i det omfang det er muligt. Herefter bliver der lagt opfyldt jord direkte op mod skråningen.
Intern væg mellem fase 1 og fase 2 opfyldningen
Da opfyldningen af Lynetteholm sker i to faser, er der behov for en intern væg til afgrænsning af fase 1,
indtil perimeteren for fase 2 er anlagt.
Eksisterende anlæg nær Lynetteholm
I forbindelse med etableringen af Lynetteholm vil der blive ændret eller fjernet enkelte af de eksisterende
anlæg, se Figur 2-4.
20
Figur 2-4 Eksisterende anlæg i nærområdet til Lynetteholm. Nogle af anlæggene bliver fjernet eller ændret.
Fra MKR.
Yderst på molehovedet ved Levantkaj står styrbordsfyret til indsejlingen. Mellem fyret og Skudeløbet lig-
ger en stenkastning. Styrbordsfyret og dele af stenkastningen fjernes for at rette Kronløbet ud og for-
bedre manøvresikkerheden.
Vest for Lynetteholm ligger Trekroner Fort med nordlig og sydlig bølgebryder. Der ligger et fyr på begge
spidser af bølgebryderne. Såvel bølgebrydere som fyr bliver fjernet. Det eksisterende udluftningstårn pla-
ceret i den sydlige bølgebryder bevares. Omkring Trekroner Fort findes en påsejlingssikringi form af be-
tonklodser, hvoraf nogle allerede er fjernet. De resterende fjernes.
Arbejdsarealer og arbejdspladser
Arbejdsarealer, som skal bruges i anlægsfasen, fremgår af Figur 2.1.
En del af området, som i driftsfasen skal bruges til modtageanlæg, vil blive brugt som midlertidigt ar-
bejdsareal og mellemdepot i anlægsfasen.
På Kraftværkshalvøen etablerer By & Havn en arbejdsplads, eventuelt med mellemoplag. Den eksiste-
rende kaj anvendes til arbejdskaj. Desuden forventes det, at der vil blive behov for arbejdsplads og evt.
mellemoplag på Prøvestenen i forbindelse med etablering af adgangsvejen.
21
Mellemoplag i Nordhavn etableres, da der indgår leverancer af store mængder spuns og materialer til
bygning af Lynetteholms perimeter.
Byggepladsen forsynes med indhegning og porte.
Modtageanlæg
På Refshaleøen anlægger By & Havn et modtageanlæg, hvor jorden kan vejes og eventuelt analyseres,
inden den indbygges i Lynetteholm. Da kapaciteten i depotet i Nordhavn snart er opbrugt, er der behov
for at modtage jord i Lynetteholm, inden hele perimeteren er anlagt. Modtageanlægget skal derfor være
etableret og klar til drift, før hele Lynetteholms afgrænsning er anlagt.
Modtageanlægget omfatter:
› Administrationsbygning i to etager med kontorarbejdspladser, frokoststue/mødelokale, køkken, toi-
letter, omklædnings- og baderum. Bygningen udføres som en permanent bygning.
› Garage og værksted i hal med minimum 8 meter indvendig højde, rulleporte, depotrum og tæt gulv
med opsamling af spild.
› Tre brovægte med selvbetjeningsterminaler.
› Bygning med vejebod med kontorarbejdspladser, toilet og bad. Fra bygningen skal der være udsyn
over brovægtene, så de indkomne læs kan kontrolleres.
› Eventuelt lastvognsvaskeanlæg med recirkulation af vaskevand.
› Modtageområdet sikres med indhegning og adgang via fjernbetjente porte, og der etableres pladsbe-
lysning af hele området på master af 6-8 meters højde.
› Alle belægninger på modtageområdet og på vaskepladsen forsynes med tæt belægning og opsam-
ling af overfladevand. Dette ledes via sandfang og olieudskiller til kloak.
2.7 Lynetteholms driftsfase
I driftsfasen modtager Lynetteholm jord inden for den perimeter, By & Havn har etableret i anlægsfasen.
I driftsfasen vil nyttiggørelsesanlægget være åbent for modtagelse af lastbiler med jord mandag til fredag
i tidsrummet 7.00 til 16.00. Lørdag og søndag vil der ikke være aktivitet. I det omfang, at støjbidraget til
omgivelserne ikke overskrider gældende støjgrænser, må der på nyttiggørelsesanlægget håndteres jord
inde på anlægget uden for åbningstiden, ligesom der kan tilføres jord fra pram. Der kan i enkelte tilfælde
være behov for at arbejde uden for disse tidsrum. Internt arbejde på nyttiggørelsesanlægget samt mod-
tagelse af jord fra pram kan ske, når de gældende støjgrænser overholdes.
Via modtageanlægget på Refshaleøen køres jord direkte til jordtippen i Lynetteholm. Her aflæsses jorden
på terræn og indbygges med entreprenørmaskiner i den vandfyldte lagune. Det forventes udført med
gravemaskine på pram i lagune eller transportbånd på pram, når der skal udlægges tynde jordlag som
stabiliseringslag. Når stabiliseringslaget er udlagt på de områder, hvor der er store tykkelser af gytje, vil
der være mulighed for at tippe direkte i lagunen.
Under afvikling af mellemdepotet af jord fra KMC Nordhavn forventer By & Havn, at der vil være behov
for at modtage jord med pram i 1–3 år. Efter pramsejlads til arbejdskaj på den sydlige del af Lynetteholm
læsses jorden med gravemaskine eller frontlæsser på dumper og køres til jordopfyldningsområde og ind-
bygges med gravemaskine i den vandfyldte lagune, med gravemaskine på pram i lagune eller transport-
bånd på pram når der skal udlægges tynde jordlag som stabiliseringslag.
22
Materialer til opfyldning
By & Havn anvender både ren jord og ikke rensningsegnet forurenet jord til opfyldning af Lynetteholm.
Den jord, der ønskes nyttiggjort som opfyldning i Lynetteholm, er overskudsjord primært fra bygge- og
anlægsarbejder i København og omegn. Det vil sige, at det er jord, som er tilovers i de enkelte projekter
og derfor skal bortskaffes. Jorden består både af ren jord (ca. 40%) og ikke rensningsegnet forurenet
jord (ca. 60%).
Den ikke rensningsegnet forurenet jord stammer typisk fra de øverste ca. 2 m og svarer dermed til den
jord, som i dag ligger i og umiddelbart under overfladen i byen. Den rene jord findes typisk i dyberelig-
gende jordlag.
Erfaringerne fra Nordhavnsdeponiet viser, at den forurenede del af jorden i gennemsnit ligger meget tæt
på at kunne betegnes som ren jord.
I Lynetteholm bliver ren og ikke rensningsegnet forurenet jord blandet i opfyldningen, men dækket af et
lag ren jord øverst på min. 2 m.
2.7.1.1 Ren jord til kystlandskab og til øverste dæklag
By & Havn benytter ren jord til indbygning i kystlandskabet og som øverste dæklag af opfyldningen fra
kote +2,0 m til kote +4,0 m i driftsfasen, dog ligger opfyldningen lavere langs den østlige perimeter,
hvor kystlandskabet breder sig ind over nyttiggørelsesanlægget. Kystlandskabet og opfyldningen med ren
jord uden for den østlige perimeter under landskabet regnes ikke for en del af nyttiggørelsesprojektet
2.7.1.2 Ikke rensningsegnet forurenet jord
Ifølge Københavns Kommunes jordregulativ skal jord som udgangspunkt renses ned til de anførte græn-
seværdier i regulativet. Det gælder også ved blandingsforureninger. Københavns Kommune kan dog i
særlige tilfælde vurdere, at et jordparti ud fra geotekniske egenskaber ikke er rensningsegnet.
By & Havn vil i nyttiggørelsesanlægget modtage ikke rensningsegnet forurenet jord til indbygning i Ly-
netteholms Fase 1 og Fase 2 op til kote +2,0 m. Jorden indbygges sammen med ren jord.
2.7.1.3 Ikke rensningsegnet kulbrinteforurenet jord til særskilt celle
Nyttiggørelsesanlægget kan modtage og indbygge ikke rensningsegnet forurenet jord i en særskilt celle i
Lynetteholm med et indhold af kulbrinter (C6 – C35) på op til 2.500 mg/kg TS (tørstof).
Dette svarer til KMC Nordhavns miljøgodkendelse. Den særskilte celle forventes opbygget på samme
måde som i Nordhavn. Cellen vil først blive placeret, når det opfyldte areal er stort nok til, at der kan
graves et hul i opfyldningen, som kan bruges til indbygning af den ikke rensningsegnet forurenet jord.
Herved sikres det, at cellen indkapsles i den øvrige jordopfyldning, så udsivningen af forurenende stoffer
fra cellen bliver meget lav.
Der kan modtages op til 100.000 tons af denne type af forurenet jord. Mængden svarer til ca. 1,2 ‰ af
den samlede jordmængde til Lynetteholm.
23
2.7.1.4 Tungmetalforurenet jord
Der vil indgå tungmetalforurenet jord i opbygning af Lynetteholm, ligesom der fra 2012 til 2020 blev
modtaget tungmetalforurenet jord i KMC Nordhavns deponi. KMC Nordhavn har opbygget en database
med et omfattende erfaringsmateriale over det faktiske indhold af metal i den modtagne jord.
Den modtagne jord i Nordhavnsdeponiet i perioden 2012-2020 svarer i gennemsnit til ikke rensningseg-
net forurenet jord for så vidt angår tungmetalindholdet. Ren jord er ikke indbygget i Nordhavnsdeponiet.
I Lynetteholm forventes den samlede mængde af overskudsjord til indbygning at bestå af ca. 40 % ren
jord og ca. 60 % ikke rensningsegnet forurenet jord. Det gennemsnitlige indhold af tungmetaller forven-
tes derfor at blive mindre end i Nordhavnsdeponiet.
Modtageanlæg på Refshaleøen
På Refshaleøen etablerer By & Havn et modtageanlæg, hvor jorden kan vejes og eventuelt analyseres,
inden den bliver indbygget i Lynetteholm. Indretningen af modtageanlægget er skitseret i Figur 2-5.
Figur 2-5 Den forventede indretning af modtageanlægget på Refshaleøen. Fra MKR.
Da kapaciteten i KMC Nordhavns depot er opbrugt, er der behov for at modtage jord i Lynetteholm, inden
hele perimeteren er anlagt. Modtageanlægget skal derfor være etableret og klar til drift, når opfyldnings-
bassin 1 (fase 1) er etableret.
Der vil blive anvendt en del materiel under driften af modtageanlægget. I Tabel 2-1 vises en oversigt
over det materiel, By & Havn forventer at anvende, og hvor længe det vil blive anvendt.
24
Tabel 2-1 Oversigt over, det materiel, der forventes anvendt, og hvor længe det vil blive anvendt. Fra MKR.
Tilkørsel af jord i driftsfasen
I driftsfasen forventer By & Havn, at jord til Lynetteholm som udgangspunkt bliver transporteret med
lastbil. By & Havn etablerer en ny adgangsvej, der skal benyttes til lastbiltrafik med jord til Lynetteholm.
Vejforbindelsen forløber over Prøvestenen og Kraftværkshalvøen ud til Refshaleøen (se Figur 2.1).
Adgangsvejen indeholder en dæmning mellem Prøvestenen og Kraftværkshalvøen. Dæmningen forsynes
med en åbning, så både fra Københavns Motorbådsklub kan komme under dæmningen og ud mod Øre-
sund. Der etableres ligeledes en dæmning mellem Kraftværkshalvøen og Refshaleøen på tværs af indsej-
lingen til Margretheholm Havn. Denne dæmning bliver forsynet med en klapbro, så fritidsbåde med mast
kan passere dæmningen.
Afvikling af mellemoplag på KMC Nordhavn
Kapaciteten til modtagelse af ikke rensningsegnet forurenet jord hos KMC Nordhavn blev opbrugt i slut-
ningen af 2020. Herefter vil jorden midlertidigt blive oplagret i Nordhavn, indtil Lynetteholm er klar til at
modtage jord fra primo 2023.
KMC Nordhavn forventer, at der vil være behov for midlertidigt at oplagre ca. 2,5 mio. ton ikke rens-
ningsegnet forurenet jord. Denne jord skal sejles fra Nordhavn til Lynetteholm med pram, når opfyld-
ningsbassin 1 er etableret. Afviklingen af jorden forventes at tage 1-3 år.
Jorden bliver udskibet og sejlet fra Nordhavn fra det område, som er reserveret til en fjerde, endnu ikke
etableret krydstogtterminal.
Udledning af vand fra Lynetteholm
Havvand og regnvand inden for perimeteren fortrænges i takt med, at området fyldes op med jord. Van-
det vil blive udledt ved en kombination af pumpning gennem en ledning til et vandområde øst for Ly-
netteholm samt en mindre del ved udsivning gennem perimeterkonstruktionerne.
25
2.8 Tidsplan
Anlægs- og driftsfasen overlapper hinanden, da By & Havn forventer at anlægge perimeteren i årene
2021 til starten af 2024, samtidig med at By & Havn forventer at modtage jord til opfyldning af området
fra primo 2023. Opfyldningen af Lynetteholm forventes at tage i størrelsesordenen 30 år.
En detaljeret tidsplan for anlægsprojektet er vist i Figur 2-6.
Figur 2-6 Forventet tidsplan for etablering af Lynetteholm. Bemærk at anlægsfasen og driftsfasen overlapper.
2.9 Forbrug af råstoffer og naturressourcer
By & Havn skal anvende betydelige mængder råstoffer og naturressourcer til etableringen af Lynette-
holm. Typerne og de tilsvarende mængder fremgår af Tabel 2-2.
Tabel 2-2 Oversigt over materialer til etablering af Lynetteholms perimeter. Herudover opfyld af ren og ikke
rensningsegnet forurenet jord på 81,8 mio. ton. Mængderne til brug for adgangsvejen og dæmninger
er ikke indeholdt i disse mængder.
Materiale Mængder fra MKR
Stål til fangedæmning og sydlig kaj 17.000 tons
Beton 1.550 m³
Dæk- og filtersten 170.000 m³
Sprængstensfyld/Ral 1.520.000 m³
Geotekstil 505.000 m2
Blødbundsmateriale (bortskaffes) 1.720.000 m³
Marint sand 4.070.000 m³
Ren jord 1.530.000 m³
2.10 Klapning af havbundsmaterialer
I forbindelse med anlæg af Lynetteholms perimeter skal den bløde havbund af gytje udskiftes med sand
for at sikre, at dæmningerne etableres på et stabilt grundlag.
De mest forurenede materialer, som graves op fra havbunden, skal deponeres i det eksisterende Lynette-
depot (havneslam) på Refshaleøen. Det planlægges, at de rene og lettere forurenede havbundsmaterialer
bliver klappet på to klappladser i Køge Bugt. For materialerne til klapning skal indholdet af miljøfrem-
mede stoffer være under det øvre aktionsniveau, hvor der kunne være begyndende effekter for havmil-
jøet, i henhold til klapreglerne. For hovedparten af materialerne er indholdet af miljøfremmede stoffer
under det nedre aktionsniveau.
26
Mængden, der skal klappes, er omkring 1,8-2,5 mio. m³. Klapningen foretages over to år i perioderne
oktober 2021 til marts 2022 og oktober 2022 til marts 2023.
Klapningen forventes foretaget med splitpram. Klapning foregår ved, at fartøjet sejler ind til den ønskede
position på klappladsen, hvor fartøjet tømmer sin last ud igennem bunden af skibet.
Klappladserne og nærmeste omgivelser
Klapningen vil som udgangspunkt foregå på klappladserne ved Køge Bugt KBH Nordhavn A (KA) og KBH
Nordhavn B (KB). Placeringen af klappladserne fremgår af Figur 2-7. I forhold til vandplanlægningen er
klappladserne placeret i vandområde Østersøen 12 sm, der er et territorialfarvand, lige uden for vandom-
råde Køge Bugt. Den ene klapplads er et tidligere sandsugerhul, mens den anden ligger på en flad bund i
13-14 meters vanddybde.
Figur 2-7 Placering af de to klappladser.
By & Havn har foretaget en kapacitetsberegning, som viser, at der på pladserne er en kapacitet på hhv.
867.902 m3 for klapplads KA og 1.754.550 m3 for klapplads KB, altså mere en 2,6 mio. m3.
Der er foretaget beregninger, som viser, at ca. 45 % af det klappede materiale forbliver på klappladsen,
mens resten spredes og aflejres i de omkringliggende områder.
27
Beskrivelse af klapmaterialet
Sedimentet, som skal klappes, opgraves under Lynetteholms perimeterkonstruktioner samt under den
interne dæmning i adskillelsen mellem fase 1 og 2 bassinerne. Til belysning af det opgravede sediments
sammensætning har By & Havn udført 39 boringer langs perimeteren, hvorfra der er udtaget sediment-
prøver til analyse.
Desuden skal der foretages uddybning af sejlrenden i Kronløbet (mellem Lynetteholm og Nordhavn) og
en sejlrende i området kaldet Svælget syd for Middelgrunden. For Svælget er der udtaget sedimentprøver
fra 11 prøvetagningssteder.
De udtagne sedimentprøver er analyseret for miljøfremmede stoffer. Prøverne er desuden analyseret for
total nitrat (N) og fosfor (P).
Der er i vejledningen om klapning af optaget havbundsmateriale (By- og Landskabsstyrelsen, 2008) fast-
sat øvre og nedre aktionsniveauer, hvor det nedre niveau svarer til baggrundsniveauet. Det øvre aktions-
niveau angiver det niveau, hvor der kunne være begyndende effekter for havmiljøet. Imellem disse to
niveauer kan der som udgangspunkt klappes på normal vis på eksisterende klappladser, men der skal
foretages en nærmere vurdering af materialet. Materiale, der overstiger det øvre aktionsniveau, depone-
res i Lynettedepotet.
For hovedparten af materialerne til klapning er der ved sedimentundersøgelserne truffet indhold af miljø-
fremmede stoffer under det nedre aktionsniveau, mens en mindre del udgøres af lettere forurenet mate-
riale (sediment under den øvre aktionsværdi for klapning, men over den nedre aktionsværdi).
28
3 Miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger og overvågning i
projektområdet
3.1 Projektets anlægsfase
By & Havn vurderer, at der ikke sker væsentlige miljøpåvirkninger som følge af anlægsaktiviteterne i an-
lægsfasen. Der er dog en række moderate påvirkninger.
Anlægsaktiviteter for anlægsfasen er beskrevet i kapitel 2.5, men overordnet er der tale om, at den så-
kaldte perimeter til Lynetteholm, og ny adgangsvej til nyttiggørelsesanlægget på Refshaleøen, bliver an-
lagt, samt uddybning af sejlrender og klapning af havbundsmaterialer.
Det er By & Havns vurdering, at følgende forhold bliver påvirket i op til moderat grad i Lynetteholms an-
lægsfase:
› Hydrografi: Strøm.
› Klima: Den samlede klimapåvirkning fra direkte emissioner og indirekte kilder.
› Støj: Nedbringning af spuns.
› Bundvegetation og bundfauna: Inddragelse og ændringer af habitat.
› Fugle: Habitattab, forstyrrelse og fortrængning og fødegrundlag.
› Landskab: Påvirkning af havbunden ved fysiske indgreb. Visuel påvirkning som følge af anlægsar-
bejde og anlæg af perimeteren set fra nærzonen og mellemzonen.
› Kulturarv: Visuel og fysisk påvirkning på kulturmiljøer.
› Sejlads: Ændring af Kronløbet og lukning af Lynetteløbet, kommercielle fartøjer og lystfartøjer.
Start- og landingsbane for vandflyver. Adgang til Margretheholm Havn og Københavns Motorbåds-
klub og Margretheholm Havn.
› Befolkning og sundhed: Rekreative interesser for småbåde.
› Materielle goder: Støjgener for erhverv på land.
Herudover er der i projektet indarbejdet afværgeforanstaltninger og/eller overvågning for følgende områ-
der, selvom der kun er vurderet at være en ubetydelig eller lille påvirkning:
› Geologi og grundvand
› Sediment
› Vandkvalitet
› Forurenet jord.
Uddybning af sejlrenden i Svælget, syd for Middelgrunden, sker først i anlægsfasen mens uddybningen af
Kronløbet sker sidst i anlægsfasen. Uddybningen af sejlrender forventes ikke at få væsentlige indvirknin-
ger på miljøet. Sejlrenderne ligger uden for Natura 2000-områder og ligger desuden i et område, der er
forstyrret af sejlads. Endelig foretages uddybningen i vinterhalvåret, hvor biologisk aktivitet er begræn-
set. Optagningen af sediment fra sejlrenderne indgår i sammenhæng med vurderingen af udgravning un-
der Lynetteholms perimeter, og da det optagne sediment skal klappes indgår uddybningen desuden som
en del af miljøvurderingen af klapningen på lige fod med det opgravede materiale fra anlæg af Lynette-
holm, se afsnit 4.
29
3.2 Projektets driftsfase
By & Havn vurderer, at driften af Lynetteholm vil medføre op til en væsentlig visuel påvirkning af land-
skabet set tæt på fra nærzonen, f.eks. fra Trekroner.
Det er også By & Havns vurdering, at det udgør en væsentlig påvirkning for sejlads til og fra Margrethe-
holm Havn, når det ikke er muligt at sejle ind og ud af havnen på hverdage fra kl. 7.00 til 16.00, fordi
broen mellem Kraftværkshalvøen og Refshaleøen er lukket i dette tidsrum. By & Havn vil derfor indgå i
dialog med brugere af Margretheholm Havn med henblik på at fastlægge supplerende åbningstider for
den oplukkelige bor. Med supplerende åbningstider inden for hverdage kl. 7-16, vil miljøpåvirkningen
være moderat. Aktiviteter i driftsfasen er beskrevet i kapitel 2.7, men overordnet er der tale om, at der
køres jord til modtageanlægget ved Lynetteholm, der efterfølgende opfyldes inden for perimeteren til Ly-
netteholm.
Det er By & Havns vurdering, at følgende forhold, ud over adgangen til Margretheholm Havn, bliver på-
virket i op til moderat grad af i Lynetteholms driftsfase:
› Hydrografi: Strøm og arealinddragelse til havs
› Landskab: Visuel påvirkning som følge af opfyldning af Lynetteholm set fra mellemzonen
› Kulturarv: Visuel og fysisk påvirkning på kulturmiljøer
› Sejlads: Ændring af Kronløbet og lukning af Lynetteløbet; Kommercielle fartøjer og lystfartøjer. Ad-
gang til Københavns Motorbådsklub.
› Klima: Den samlede klimapåvirkning fra direkte emissioner og indirekte kilder.
3.3 Miljøpåvirkninger gennem projektforløbet
Miljøpåvirkningerne vil ændre sig i takt med, at projektet skrider frem. Derudover vil der i en periode
være påvirkninger fra både anlægsfasen og driftsfasen, da disse faser overlapper i forventeligt et år.
3.4 Geologi og grundvand
Den aktuelle miljøstatus omkring Lynetteholm
Lynetteholm etableres i et område, hvor de øverste geologiske lag udgøres af havaflejringer aflejret efter
istiden, især gytje. Gytje er et sediment dannet på havbunden af transporteret organisk materiale. Her-
under ligger istidsaflejringer og kalk.
I de dele af området, der er dækket af hav, er der ingen drikkevands- eller grundvandsinteresser i områ-
derne, der grænser op til projektområdet. Grundvandsmagasinerne under landområderne på Refshaleøen
er præget af dårlig vandkvalitet med bl.a. højt indhold af klorid. Der er ikke udpeget områder med drik-
kevandsinteresser eller områder med særlige drikkevandsinteresser i de områder, der grænser op til om-
rådet omkring Lynetteholm, og der er ingen anlæg med aktiv tilladelse til indvinding af grundvand til
drikkevand i områderne, der grænser op til Lynetteholm. I forhold til grundvandspotentiale er vurderin-
gen, at eventuelle forureningskomponenter, der transporteres til kalken, med stor sandsynlighed vil blive
transporteret videre til havnen.
30
Påvirkninger i anlægsfasen
By & Havn vurderer, at etableringen af Lynetteholm lokalt vil medføre vedvarende påvirkning af de øver-
ste geologiske lag. Denne påvirkning vil være af lille betydning.
By & Havn vurderer, at projektet vil have lille eller ingen påvirkning af grundvandet i de tilgrænsende
områder på Refshaleøen og Margretheholm inkl. Kraftværkshalvøen samt omkring en udskibningshavn i
Nordhavn.
Påvirkninger i driftsfasen
Vurderingen i driftsfasen er som i anlægsfasen.
Kumulative påvirkninger
By & Havn har ikke kendskab til projekter eller aktiviteter, som vil bidrage til kumulativ påvirkning af
geologi og grundvand.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Se fastsatte vilkår i kapitel 7.1 ”Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg”.
Overvågning
Ingen.
Se fastsatte vilkår i kapitel 7.1 ”Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg”.
3.5 Sediment
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Overfladesedimentet inden for projektområdet udgøres i de dybe områder af gytje og sandet gytje, mens
der i højereliggende områder primært forekommer moræneler og sand. Sedimentet i projektområdet er
præget af forurening af metallerne bly, cadmium, kobber, kviksølv og zink, samt i nogen grad organiske
forbindelser. Der er i nogle områder konstateret forurening i en grad som indebærer, at sedimentet skal
deponeres på land.
Påvirkninger i anlægsfasen
Ved anlæg af Lynetteholm inddrages areal på havbunden på i alt 2,96 km2, som ved færdiggørelsen af
perimeterkonstruktionen udgår af det marine havbundsområde for kystvandet Nordlige Øresund. Ændrin-
ger af sedimentforhold fra vandlinjen og ned til eksisterende havbund vil ske i områderne langs perimete-
ren, hvor der etableres dæmninger og kystlandskab. Sammenfattende vurderer By & Havn, at tabet af
eksisterende havbund vil være af lokal udbredelse, vedvarende og af stor intensitet. På baggrund af det
31
begrænsede havbundsareal, som påvirkes, vurderer By & Havn, at den overordnede betydning af på virk-
ningen vil være lille.
Fysiske forstyrrelser af havbunden i forbindelse med fjernelse uddybning af Kronløbet, fjernelse af bølge-
brydere, nordligt- og sydligt fyr ved Trekroner vurderes at medføre en lille påvirkning på sedimentforhol-
dene, herunder selve sedimentsammensætningen.
Sedimentation, der sker som led i anlæg af perimeteren, medfører ændring i sedimentsammensætnin-
gen, hvor grovere sedimenttyper aflejres nær perimeteren, mens finere sedimenttyper spredes med
strømmen og aflejres i et større område. Modellering har vist, at der særligt kan forventes aflejring i om-
rådet øst for Trekroner og i mindre grad i Kronløbet, Yderhavnen og Kongedybet samt i et område nord
for Nordhavnsopfyldningen. Sedimentspredningens påvirkning vurderes at være lille.
Forurenet sediment udgør en mindre del (ca. 20 %) af den mængde, der bortgraves i anlægsfasen, og er
primært beliggende i de øvre sedimentlag. Det forurenede sediment vil derfor blive afgravet først og de-
poneret i Lynettens sedimentdeponi. Forurenet sediment fra spild aflejret under afgravningen vil blive
overlejret eller opblandet med spild af rent sediment, som opgraves efterfølgende. Det rene sediment vil
udgøre omkring 80% af den samlede mængde. By & Havn har oplyst, at de vil tilrettelægge klapningen
således, at der ikke sker overskridelse af de maksimale miljøkvalitetskrav.
Uddybningen af sejlrenden ved Svælget vurderes kun at medfører meget små aflejringstykkelser helt lo-
kalt omkring uddybning, og vurderes som ubetydelig.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen for nyttiggørelsesanlægget vil der udledes vand i takt med, at området opfyldes. Påvirknin-
gen af sedimentkvaliteten fra forurenende stoffer fra udledningen vurderes at være af lille betydning. Der
forventes også en lille positiv effekt af, at den eksisterende forurening af f.eks. kviksølv i sedimentet på
de arealer, der ikke uddybes, vil blive dækket af den overskudsjord, som fyldes ind i Lynetteholm. Der-
med mindskes en fremtidig påvirkning fra forureningen.
Når perimeteren for Lynetteholm er anlagt, vil de hydrografiske forhold, herunder strømforholdene, på-
virke de eksisterende erosions- og aflejringsforhold ved havbunden. Øst for Lynetteholm vil bruttostrøm-
men forstærkes, hvorfor sedimentet i højere grad vil erodere. Nord og syd for Lynetteholm vil brutto-
strømmen aftage, hvorfor sedimentet i højere grad vil aflejres. Påvirkningen af sedimentforholdene vur-
deres at være lille.
Der vurderes ikke at være påvirkning af den kemiske eller økologiske tilstand for vandområdet, ligesom
der ikke vurderes at være en indvirkning på opnåelsen af målsætningen om god tilstand for vandområdet
Nordlige Øresund.
Kumulative påvirkninger
Frigivelsen af suspenderet sediment til vandfasen ved uddybningen af sejlrenden i Svælget vurderes at
være lokal, kortvarig og lille, og den samlede påvirkning at være ubetydelig. Selvom uddybning af sejl-
rende og anlæg af Lynetteholm i princippet er kumulative påvirkninger, er effekten af sejlrendeuddybnin-
gen så ubetydelig, at vurderingen af påvirkningen fra Lynetteholm er uændret.
32
Der ligger en planlagt kabelkorridor for Nordre Flint havmøllepark, der krydser sejlrenden ved Svælget,
hvilket By & Havn vil tage højde for i planlægningen. Udgravning til kablet kan forstyrre havbunden og
medføre sedimentspild. Uddybningen forventes at ske inden etablering af Nordre Flint og sedimentspild er
lokalt og ubetydelig for sejlrenden. På denne baggrund vurderes den kumulative påvirkning at være ube-
tydelig.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Se vilkår i kapitel 5.1 ” Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af materiale under Ly-
netteholms perimeter og under dæmninger”.
Overvågning
Inden anlægsarbejdet igangsættes fastlægger By & Havn efter dialog med tilsynsmyndigheden et pro-
gram for overvågning af anlægsarbejdernes påvirkning af sedimentforhold. Programmet vil indeholde føl-
gende:
› Opmåling af dybdeforhold for områder omkring Lynetteholm, hvor der ikke tidligere er udført målin-
ger, og hvor anlæg af Lynetteholm kan forårsage ændrede erosions- eller aflejringsforhold.
› Fastlæggelse af et stationsnet til udtagning af sedimentprøver til fysisk-kemiske analyser, herunder
kornstørrelse, metaller, organiske forureninger og næringsstoffer for overfladesediment. Stationsnet-
tet skal fastlægges på baggrund af resultater fra den matematiske modellering af aflejringsforhol-
dene for sedimentation fra opgravning af sediment langs perimeteren, samt omkring punktudlednin-
gen for Lynetteholm.
› Der udføres prøvetagning første gang for dokumentation af de eksisterende forhold, således der er
en solid baseline på plads på prøvestationer jf. det fastlagte stationsnet. Prøvestationerne anvendes
herefter til gentagne prøvetagninger under anlægs- og driftsfasen for at kunne dokumentere påvirk-
ninger for anlæg og drift af Lynetteholm.
› Der foretages udtagning af sedimentprøver for fysisk- kemiske analyser jf. det fastlagte stationsnet.
Stationsnet opdateres om nødvendigt løbende på baggrund af resultaterne fra målingerne af dybde-
forhold. Prøvetagningstidspunkter fastsættes nærmere af relevante myndigheder.
› Efter færdiggørelsen af fase 1 perimeterkonstruktionen foretages prøvetagninger af overfladesedi-
mentet for fysisk, kemiske analyser jf. fastlagt stationsnet. Der udføres målinger af dybdeforholdene
omkring Lynetteholm/på Middelgrunden i løbet af driftsfasen. Tidspunkter for udførelse af målinger
fastsættes nærmere af relevante myndigheder.
3.6 Hydrografi
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Vandskiftet i Københavns Havn drives af strømningerne ind og ud af Østersøen gennem Øresund. Der er
derfor en overvejende nordgående strømning i Københavns Havn, da der er et nedbørsoverskud i Øster-
søen og opland, der strømmer ud gennem de danske sunde og bælter.
Vandgennemstrømning gennem havnen drives mere specifikt af vandstandsforskellen mellem det cen-
trale Øresund og Køge Bugt. Vandgennemstrømningen er kontrolleret af stigbordet og skibsslusen nord
33
for Sjællandsbroen (DHI, Stormflodsstyring i Københavns Sydhavn, Undersøgelse af stigbordets og
skibsslusens betydning for vandstand og strømforhold, Rev, 1.0. , 2015). Gennemstrømningsarealet er
ca. 50 m2
. Strømningen gennem havnen er mindre end 100 m3
/s i 90 % af tiden.
Det er også påvist at vandgennemstrømningen gennem havnen er meget følsom over for ændringer i
driften af slusen og stigbordene (DHI, Stormflodsstyring i Københavns Sydhavn, Undersøgelse af
stigbordets og skibsslusens betydning for vandstand og strømforhold, Rev, 1.0. , 2015).
Ekstreme vandstande i området, hvor Lynetteholm planlægges etableret, opstår typisk i forbindelse med,
at stormlavtryk fra Nordsøen med et center nord for Danmark bevæger sig mod øst og derved presser
vand ind i Nordsøen og videre ind i Kattegat. Selvom tidevandet i Øresund er relativt beskedent, har det
også en betydning for de opnåede ekstremvandstande.
Øresund fungerer sammen med Storebælt og Lillebælt som en flaskehals mellem Østersøen og Katte-
gat/Nordsøen. Nedbørsoverskuddet i Østersøregionen (Østersøen og opland), der udgør et område på ca.
tre gange Nordsøens areal, skal ud via de danske stræder (Lillebælt, Storebælt og Øresund). Det ud-
strømmende ferskvand vil på dets vej gennem Østersøen trække saltere bundvand med sig, og derved
gradvist blive mere salt. Når det udstrømmende vand når frem til de danske stræder, er saltholdigheden i
overfladevandet øget til ca. 10-12 psu (practical salinity unit). Ved passagen gennem Øresund øges salt-
holdigheden i det udstrømmende overfladevand yderligere til en 15 psu.
Bølgeforhold har betydning for en række miljøforhold som for eksempel erosion af kyster og havbund.
Basisbeskrivelsen for bølger er baseret på bølgestatistikker, der er udarbejdet på grundlag af modellering
(simulering) af bølgeforholdene i Øresund og i de øvrige danske farvande (DHI, 2019). I forbindelse med
Lynetteholmprojektet er der anvendt oplysninger fra tre punkter umiddelbart øst for den planlagte place-
ring af Lynetteholm. Af disse data fremgår det, at der er tre dominerende bølgeretninger; fra nord, fra
øst og fra sydsydvest. Bølgehøjden er i mere end 60 % of tiden mindre end 0,25 m, mens den kun over-
stiger 1m i mindre end 0,5 % af tiden.
Påvirkninger i anlægsfasen
Når der i anlægsfasen etables en perimeter omkring Lynetteholm, vil området blive utilgængeligt for
strømning. I løbet af anlægsfasens knap tre år vil arealinddragelse gradvist øges fra ikke at være der, til
at hele arealet er inddraget.
I de modelstudier, som er foretaget for Lynetteholm (By & Havn, 2020c) er der alene beskrevet det fuldt
udbyggede projekt, hvilket svarer til påvirkningen i driftsfasen, og når opfyldning af Lynetteholm er af-
sluttet. Der henvises derfor til afsnittet nedenfor.
Påvirkninger i driftsfasen
Etableringen af Lynetteholm tværs over Kongedybet betyder, at Kongedybet blokeres og at strømha-
stigheder og vandskiftet i Kronløbet bliver mindre, Figur 3-1. Det medfører, at middelvandstanden redu-
ceres med op til 1 cm og ekstremvandstande vil øges med få cm i form af både lavere lavvande og højere
højvande hvilket vurderes at være uden betydning.
34
Figur 3-1 Beregnet ændring i strømhastighed af nordgående strøm efter etablering af Lynetteholm. Fra MKR.
Når de lokale strømningsforhold påvirkes, vil det også have en effekt på saltholdigheden. Beregninger
viser, at årsmidlet saltholdighed vil forøges med cirka 1 ‰ i Havneløbet i den nordlige indsejling, mens
der i Kongedybet vil være et fald på 0,5 ‰ ud for Lynetteholm, aftagende til nul på strækningen forbi
Prøvestenen og ned til Amager Strandpark. Maksimalt forekommende saltholdigheder i havneløbet vil re-
duceres med 0,2-0,5 ‰. Udenfor Trekroner, som vil være afskærmet fra direkte interaktion med vandet
i Øresund, vil effekten være kraftigere, cirka 1 ‰.
Maksimale vandtemperaturer vil blive stedvis forøget med op mod 1˚C. I vinterhalvåret vil nogle områder
blive lidt koldere end i dag, op til 1˚C. Årsmidlet vandtemperatur påvirkes meget lidt, < 0,1˚C, idet ef-
fekterne i vinter og sommerhalvåret udjævner hinanden.
Lokalt vil der ske en ændring af bølgerne, men på grund af skyggevirkninger fra Nordhavn og Refshale-
øen, vil effekten ikke nå de omkringliggende strande som Amager Strand, Hellerup Strand og Charlotten-
lund Strand, og strandenes bredde eller længde vil derfor ikke blive ændret på grund af etablering af Ly-
netteholm.
Vandføringen i Kronløbet reduceres, og der sker en omfordeling af vandføringen, så der strømmer mere
vand gennem Drogden renden øst for Peberholm/Saltholm og der strømmer mere vand gennem Havnelø-
bet i Københavns Havn. Den samlede vandføring gennem Øresund reduceres med 0,23-0,25%. Salttrans-
porten reduceres med 0,21-0,23%. En vandspejlstigning på under 2 cm vil ophæve den reducerede
vandføring. Med den nuværende stigningstakt vil reduktionen være udlignet efter omkring 10 år.
35
Samlet set vil påvirkningen på strøm og arealinddragelse være moderat. For øvrige forhold vurderer By &
Havn, at påvirkningen vil være ingen/ubetydelig til lille.
Kumulative påvirkninger
Anlæg af Lynetteholm, uddybning af sejlrender og klapning af sediment ændrer hver for sig den lokale
bathymetri (vanddybde) ved hhv. arealinddragelse, uddybning og reduktion af dybden i forskellige områ-
der. Ændringen af strømforhold vil være domineret af Lynetteholm og der forventes ingen eller ubetyde-
lige kumulative påvirkninger.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
3.7 Kystmorfologi
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Området er karakteriseret ved bolværk eller andre former for ”hårde” kystlinjer, der ikke er dynamiske i
forhold til bølgepåvirkninger, men som dog kan være strukturelt påvirkelige hvis bølgepåvirkningen øges
ud over deres styrke. Der er sandstrande ved Charlottenlund, Hellerup, Svanemøllen og Amager Strand,
der er dynamisk påvirkelige af et ændret bølgeklima.
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen
Vurderingen af kystmorfologien er foretaget på den fuldt ud etablerede perimeter og beskriver således
både driftsfasen og den mest vidtgående påvirkning under anlægsfasen.
Etableringen Lynetteholm påvirker bølgeklimaet lokalt i området. Der forekommer en skyggeeffekt langs
med opfyldningen. Middelbølgeretningen drejes derfor få grader i retning mod uret ved nordsiden af op-
fyldningen og få grader i retning med uret langs den sydlige del.
Der er særligt fokuseret på ændringer i bølgeklimaet i områder med sandstrande. Det skyldes, at bølger i
kombination med vandstand er styrende for de kystmorfologiske processer. I områderne med sand-
strande kan der ikke identificeres signifikante ændringer i bølgeklimaet.
Der vurderes derfor ikke at være nogen påvirkning af kystmorfologien på de omkringliggende kyster her-
under sandstrand ved Charlottenlund, Hellerup, Svanemøllen eller Amager Strand.
Kumulative påvirkninger
Påvirkningen af kystmorfologien er for Lynetteholm vurderet som ingen/ubetydelig, og der vurderes in-
gen påvirkning fra de øvrige aktiviteter, uddybning af sejlrender eller klapning af sediment.
36
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
3.8 Vandkvalitet
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
I basisanalysen for vandområdeplaner 2021 – 2027 er der i forhold til tidligere planer foretaget ændrin-
ger mht. vandområdet således: ”En faglig analyse har således vist, at Københavns Havn mere naturligt
hører til Øresund, hvilket betyder, at vandområdet Københavns Havn er lagt sammen med vandområdet
Øresund, nordlige del”.
Der er ikke foretaget en endelig tilstandsbedømmelse af kystvande i forbindelse med basisanalyse 2021 –
2027. Endelige tilstandsbedømmelser af kystvande vil, for de enkelte kvalitetselementer og samlet set,
indgå som en del af vandområdeplanerne 2021-2027. Således er det i udgangspunktet tilstandsbedøm-
melsen som beskrevet for vandområdeplanerne 2015 – 2021, suppleret med senere relevante data som
indgår i vurderingen.
Miljømålet for vandområdet Nordlige Øresund er god tilstand, god økologisk tilstand og god kemisk til-
stand.
Påvirkninger i anlægsfasen
Vandkvaliteten og herunder sigtbarheden vil blive påvirket under anlægsfasen, når der ophvirvles sedi-
ment til vandsøjlen i forbindelse med en række aktiviteter, herunder særligt bundudskiftningen inden pe-
rimeteren etableres og uddybning af sejlrender. Vandkvaliteten påvirkes også indirekte ved frigivelse af
forurenende stoffer, iltforbrugende stoffer og næringssalte fra sedimentet til vandfasen. Vandkvaliteten
påvirkes samtidig også af ændring af udledningsforhold for spildevand fra Rensningsanlægget Lynetten,
hvis udledningspunkt flyttes, og fra overløbsvand.
Etableringen af Lynetteholm vil ske på et havområde, der gennem en meget stor del af Københavns
Havns historie har været brugt til at dumpe affald. Desuden har området virket som et naturligt sedimen-
tationsområde, hvor blandt andet tungmetaller og miljøfremmede stoffer er endt i sedimentet. Ved ud-
skiftning af havbundssedimenter fjernes store mængder næringsstoffer, metaller og organiske forurenin-
ger fra vandområdet, der placeres i havneslamsdepotet på Refshaleøen. Herudover vil store mængder
forurenede havbundssedimenter blive indkapslet under Lynetteholm.
Ved opgravningen af havbundssedimenter under perimeteren og ved uddybning af sejlrender vil der imid-
lertid blive frigivet forurenende stoffer og næringsstoffer til vandområdet. Der er derfor i kapitel 5.1 stillet
vilkår til gravearbejdets tilrettelæggelse, der skal forhindre, at de maksimale miljøkvalitetskrav overskri-
des.
Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har gennemført eller besluttet reduktioner/bortfald af
retten til at udlede kvælstof fra en række konkrete anlæg og aktiviteter i kommunen, som samlet set
37
mere end kompenserer for den merudledning, som Lynetteholmen vil medføre. Der er i kapitel 6.1. fast-
sat vilkår af Miljøministeriet for at sikre, at anlægsprojektet ved udledning af kvælstof (N) og fosfor (P)
kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele anlægsprojektets levetid.
By & Havn vurderer, at spredning og frigivelse af sedimenter i vandsøjlen vil påvirke sigtbarheden kort-
varigt med lille intensitet, men både lokalt og regionalt. Påvirkningen vurderes at være lille. Da der gra-
ves i vinterhalvåret, fra oktober til og med marts, vil evt. påvirkning af badming i Københavns Havn og
langs kyster minimeres.
Påvirkninger i driftsfasen
Under opfyldning af Lynetteholm med jord kan vandkvaliteten påvirkes af udledning af vand fra opfyld-
ningsområdet og med forurenende stoffer, næringsstoffer og mikroorganismer, herunder bakterier, med
effekt på badevandskvaliteten. Påvirkningen af vandkvaliteten fra frigivelse af forurenende stoffer og næ-
ringssalte vurderes at være lille eller ubetydelig.
I driftsfasen vil der være en diffus udsivning af forurenende stoffer og næringsstoffer fra opfyldningen af
Lynetteholm, så længe dæmningerne er permeable. Efterhånden som der bliver fyldt jord i anlægget, vil
dæmningerne blive mindre permeable. Herefter vil vandet inden for perimeteren blive udledt ved ud-
pumpning. Der vil også ske ændret spredning af mikroorganismer, herunder E. coli, fra omlægning af ud-
løb fra Lynettens renseanlæg. Det er beregnet, at ved en forlængelse på ca. 500 meter af spildevandsud-
løbet fra renseanlægget Lynetten samt overløbsledning fra Nordhavn, vil en udmærket badevandskvalitet
kunne opretholdes ved Lynetteholms kyster, mens badevandskvaliteten i øvrige området vil være upåvir-
ket. Det er vurderet, at den nuværende badevandskvalitet ved eksisterende og potentielle badevandssta-
tioner kan opretholdes.
Vand, som udledes og udsiver fra Lynetteholm, forventes at have en sammensætning og forureningsgrad
som vand, der udledes fra KMC Nordhavn.
Der vil være en merudledning af næringsstoffer fra Lynetteholm i driftsfasen. Påvirkning af vandkvalitet
med næringsstoffer fra udledning og udsivning fra Lynetteholm er væsentlig, hvorfor udledningen skal
kompenseres. Københavns Kommune har oplyst, at kommunen har gennemført eller besluttet reduktio-
ner/bortfald af retten til at udlede kvælstof fra en række konkrete anlæg og aktiviteter i kommunen, som
samlet set mere end kompenserer for den merudledning, som Lynetteholmen vil medføre. Der er kapitel
6.1. fastsat vilkår af Miljøministeriet for at sikre, at anlægsprojektet ved udledning af kvælstof (N) og fos-
for (P) kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele anlægsprojektets levetid. Den indirekte påvirk-
ning på iltindholdet i vandet er modelleret, og det er vurderet, at der ikke vil forekomme områder med
kritisk iltindhold/iltsvind ved etablering af Lynetteholm og omlægning af spildevands- og overløbslednin-
ger.
Beregninger af tangspredning i Københavns Havn viser en mulig forøgelse af ophobning af drivende tang
i den vestlige del af Lynetteholm samt i den nordlige del af havnen bag Lynetteholm omkring Trekroner
fort og ved Langelinie. Modelberegninger viser, at fra april-september vil tang forhindres i at drive fra
Øresund og ind i havnen, mens der i september kan forekomme en ophobning af tang på den østlige
yderside af Lynetteholm.
38
By & Havn vurderer, at hverken anlæg eller drift af Lynetteholm vil medfører en forringelse af den økolo-
giske tilstand for vandområdet Nordlige Øresund, ligesom påvirkninger under anlæg og drift af Lynette-
holm ikke vurderes at indvirke på mulighederne for at bevares eller opnå en samlet god økologisk tilstand
for vandområdet.
Der vurderes heller ikke at være påvirkning af den nuværende kemiske tilstand for vandområdet, ligesom
der ikke vurderes at være en indvirkning på målsætningen om god tilstand for vandområdet Nordlige
Øresund.
Kumulative påvirkninger
I anlægsfasen under opgravningen af forurenet sediment vil der kortvarigt være forhøjet indhold med
forurenende stoffer i områderne, hvor opgravningen af det forurenede sediment foretages. Der vil der
forekomme kumulativ påvirkning i relation til udpegede blandingszoner, herunder blandingszonerne for
Amager Ressourcecenter (ARC), Prøvestenen, og for planlagt blandingszone fra udledningspunktet for
KMC Nordhavnsdeponiet. Under og efter opfyldningen af Lynetteholm vurderer By & Havn, at der ikke vil
være risiko for kumulative påvirkninger, da afstanden mellem blandingszonerne er for stor. Det skyldes,
at blandingszonen ifm. punktudledning fra Lynetteholm vil være begrænset til <50 m fra udlednings-
punktet, som vil være beliggende umiddelbart øst for Lynetteholm og vest for Middelgrunden.
Som følge af etableringen af Lynetteholm, og blokeringen af Kongedybet, vil der lokalt opstå ændrede
strømforhold, hvilket bl.a. medfører at strømhastigheden nedsættes i området ud for Kraftværkshalvøen
og Prøvestenen. Dette medfører at eksisterende opblandingszoner kan påvirkes negativt. Det er vurderet,
at der ikke er negative påvirkninger på de aktuelle opblandingszoner, men at der er behov for overvåg-
ning af vandkvaliteten i området.
Der vil tidsmæssigt i 2023 være et direkte overlap mellem aktiviteter i anlægs- og driftsfasen for Lynette-
holm, hvorfor der vil være risiko for kumulative påvirkninger af det marine miljø fra aktiviteter, som ud-
føres samtidigt for anlæg og drift. På grund af den korte varighed og dermed begrænsede overlappende
miljøpåvirkninger vurderer By & Havn de kumulative påvirkninger af vandkvaliteten fra udledning af su-
spenderet stof, forureninger og næringsstoffer at være ubetydelig.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
For vilkår i anlægsfasen se kapitel 5.1 ”Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af hav-
materiale under Lynetteholms perimeter og dæmninger”.
For vilkår i driftsfasen se kapitel 7.1 ”Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg”.
Overvågning
Inden anlægsarbejderne sættes i gang vil By & Havn foretage monitering af baggrundstilstanden (IFF) på
udvalgte stationer.
By & Havn fastlægger efter dialog med tilsynsmyndigheden et program for overvågning af påvirkning af
vandkvaliteten i anlægs- og driftsfasen, herunder for påvirkningen af relevante blandingszoner ved Kraft-
værkshalvøen og Prøvestenen, som følge af ændrede strømforhold.
39
3.9 Forurenet jord
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Der er registreret forureningskortlagte grunde på eller langs med arealer på Refshaleøen, det nordlige
Amager, Prøvestenen og i Nordhavn, hvor der bl.a. skal etableres perimeter, byggeplads, adgangsvej og
mellemoplag og foretages ledningsomlægninger.
Påvirkninger i anlægsfasen
I det omfang, eksisterende større forureninger i jorden måtte blive fjernet i forbindelse med anlægsarbej-
der, vil dette overordnet have en positiv effekt på miljøet lokalt, hvor jorden fjernes. Fjernelse af min-
dre/ikke kraftige forureninger vil imidlertid ikke have nogen mærkbar effekt på miljøet i anlægsområdet,
da den opgravede ord vil indgå som opfyldningsmateriale i Lynetteholm.
Den eneste kendte jordforurening ligger i det område, hvor der anlægges modtageområde. Dette vil som
udgangspunkt ikke blive gravet op, hvorfor der ikke vil være en påvirkning.
Hvis der i forbindelse med etableringen af adgangsvejen findes forurenet jord, vil det blive håndteret ef-
ter Københavns Kommunes retningslinjer. Det betyder, at det køres til KMC Nordhavnsdepotets mellem-
lager, for senere at blive ført tilbage i Lynetteholm, når Fase 1 åbner for modtagelse af jord.
Idet det forudsættes, at alle aktiviteter i anlægsfasen bliver udført efter gældende lovgivning vedr. jord-
håndtering og i henhold til specifikke vilkår i tilladelser/godkendelser for etablering og indretning samt
drift af de forskellige anlæg (arbejdskaj modtagelsesanlæg), vurderer By & Havn, at eventuel forurening
fra f.eks. spild kun vil have en kortvarig påvirkning, idet forureningen forudsættes fjernet omgående jf.
miljøbeskyttelseslovens § 71.
Påvirkninger i driftsfasen
Idet det forudsættes, at alle aktiviteter i driftsfasen bliver udført efter gældende lovgivning vedr. jord-
håndtering og i henhold til specifikke vilkår i tilladelser/godkendelser for etablering og indretning samt
drift af de forskellige anlæg (arbejdskaj modtagelsesanlæg), vurderer By & Havn, at eventuel forurening
fra f.eks. spild kun vil have en kortvarig påvirkning, idet forureningen forudsættes fjernet omgående jf.
miljøbeskyttelseslovens § 71.
Kumulative påvirkninger
By & Havn har ikke kendskab til projekter eller aktiviteter, som vil bidrage til kumulativ påvirkning af
jordforurening. Det skyldes, at håndtering af jord forventes foretaget i henhold til gældende retningelinjer
og lovgivning og at forureningen er af lokal karakter.
Afværgeforanstaltninger
Inden By & Havn igangsætter anlægsarbejder, vil der efter gældende lovgivning vedr. jordhåndtering
blive gennemført forureningsundersøgelser, så omfang og art af forureninger på de relevante arealer er
afdækket. Derudover skal der inden anlægsstart udarbejdes en jordhåndteringsplan, herunder plan for
klassificering af jord til opgravning/håndtering.
40
Overvågning
Ingen.
3.10 Klima og luftkvalitet
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
De aktuelle (2018) udledninger af en række væsentlige forureningsstoffer og fremskrivningen af udled-
ninger til 2040 er vist i Tabel 3-1.
Tabel 3-1 Aktuelle (2018) udledninger af en række væsentlige forureningsstoffer og fremskrivningen af udlednin-
ger til 2040 (ton). Fra MKR baseret på en række kilder.
Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen påvirkes klima og luftkvalitet af anvendelse af entreprenørmaskiner, der medfører emis-
sion af CO2, samt luftforurenende stoffer (primært NOX) og støv, som kan påvirke menneskers sundhed
og naturen.
Den direkte udledning af CO2 i projektområdet ved anlægsfasen er i sig selv moderat, i størrelsesordenen
35.000 tons samlet set, svarende til ca. 0,1% af den samlede nationale CO2-udledning i 2018. Da der
dog er tale om en midlertidig udledning (over ca. 3 år), er det vurderet, at bidraget til påvirkning af det
globale klima som følge af direkte udledning af CO2 i anlægsfasen er lille.
Udledning af luftforureningsstoffer (primært NOX) i anlægsfasen har et betydeligt omfang som følge af de
store anlægsarbejder, i størrelsesordenen 113 tons per år. Der er ikke beregnet koncentrationer som
følge af anlægsaktiviteter, der overskrider EU’s gældende grænseværdier i nærliggende boligområder, og
påvirkningen af luftkvaliteten i form af støv og lugtgener vurderes at være ubetydelig.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen påvirkes klima og luftkvalitet ligeledes af anvendelse af entreprenørmaskiner på jordopfyl-
det, der ligesom for anlægsfasen medfører emission af CO2, samt luftforurenende stoffer (primært NOX)
og støv.
Den direkte udledning af CO2 i driftsfasen er samlet estimeret at være i størrelsesordenen 3.200 tons år-
ligt, svarende til 0,01-0,02% af den samlede nationale CO2-udledning i 2018. Da påvirkningen skal ses i
41
et globalt perspektiv, er det vurderet, at bidraget til påvirkning af det globale klima som følge af udled-
ning af CO2 i driftsfasen er lille. Det kan her nævnes, at aktiviteterne på Nordhavn forsvinder, når Ly-
netteholm er i drift.
Projektets samlede klimapåvirkning for anlægs- og driftsfasen, som inkluderer både direkte emissioner
og indirekte kilder relateret til transport og produktion af materialer, medfører en anslået CO2 emission i
størrelsesordenen 350.000 tons. Det er vurderet, at projektet samlede påvirkning af det globale klima
som følge af udledning af CO2 er moderat.
Driftsaktiviteterne på jordopfyldet vil ske i et åbent område, hvor der naturligt sker effektiv spredning af
luftemissioner og støv, og påvirkningen vil reduceres ved anvendelse af almindelige afværgeforanstalt-
ninger for denne type anlægsarbejder. Det vurderes derfor, at påvirkningen af luftkvaliteten som følge af
emissioner i driftsfasen af jordopfyldet er ubetydelig.
Den planlagte adgangsvej for jordtransport begynder ved Prøvestensbroen, fortsætter via Prøvestenen til
Kraftværkshalvøen, og ender ved modtageanlægget på Refshaleøen. Der forventes ca. 350 lastbiler i
hver retning per døgn til og fra modtageanlægget. Der er gode muligheder for fortynding af emissionerne
fra trafikken i det relativt åbne område. Koncentrationen af forurenende stoffer og støv vil derfor hurtigt
aftage med afstanden fra vejen, og påvirkning af den lokale luftkvalitet fra den forøgede lastbiltrafik vur-
deres at være lille.
Kumulative påvirkninger
Havvindmølleprojekterne Nordre Flint og Aflandshage i Øresund vil antagelig være forbundet med an-
lægsaktiviteter i 2023 – 24. Påvirkninger fra disse projekter kendes ikke, da miljøkonsekvensvurderin-
gerne er under udarbejdelse. Anlægsaktiviteterne for vindmølleprojekterne vurderes at kunne medføre en
kumulativ effekt for kvælstofdeposition. Vindmølleprojekterne vurderes ikke at have en væsentlig kumu-
lativ effekt på emission, da afstandene til vindmølleprojekterne er relativt store.
Der vurderes at kunne forekomme en mindre kumulativ effekt internt mellem anlæg af Lynetteholm, ud-
dybning af sejlrender og klapning og med øvrig lastbiltrafik og skibstrafik samt øvrige havneaktiviteter.
Afværgeforanstaltninger
By & Havn er i gang med at udarbejde en miljø- og bæredygtighedsstrategi relateret til etableringen af
Lynetteholm. Heri indgår også indsatser med henblik på at begrænse CO2-udledning. Strategien vil bl.a.
blive anvendt ved kommende udbud af entrepriser for anlæg af Lynetteholm. Som led i arbejdet indgår
By & Havn dialog med relevante interessenter og markedets aktører om de bedste tilgængelige metoder
og teknologier relateret til de processer, teknologier og materiel, der skal anvendes ved By & Havns an-
lægsarbejde.
I driftsfasen, hvor Lynetteholms nyttiggørelsesdepot fyldes med overskudsjord, vil jorden blive transpor-
teret på lastbiler fra de byggepladser, hvor jorden bliver genereret. Det vil være den enkelte bygherre,
som vælger transporten af jorden. Som kommende jordmodtager følger By & Havn med interesse udvik-
lingen inden for drivmidler relateret til tung transport. Selskabet vil indgå i strategiske netværk og bran-
cherelaterede partnerskaber, som understøtter udviklingen og kan fremme løsninger, der sikrer en bære-
dygtig transport af jord til Lynetteholm.
42
Overvågning
Ingen.
3.11 Støj og vibrationer
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Når perimeteren i anlægsfasen omkring Lynetteholm skal etableres, vil der forekomme støjende aktivite-
ter fra almindeligt entreprenørmateriel som lastbiler, gravemaskiner, ramning af spuns mv. Efter at peri-
meteren er etableret, skal der i driftsfasen transporteres jord til området enten på lastbiler eller via pram,
og jorden skal modtages og eventuel om lastes inden det kan sejles til Lynetteholm. Alle disse aktiviteter
vil give anledning til forskellige kilder af støj og vibrationer, som bl.a. vist i tabel 15-1.
Det bemærkes, at der ikke skal etableres en arbejdshavn, som nævnt i tabellen, men en arbejdskaj.
Støjens udbredelse for de eksisterende forhold er ikke kortlagt. I vurderingen af påvirkninger har By &
Havn taget udgangspunkt i områdets eksisterende støjgrænser, som er defineret af arealanvendelserne i
området.
Påvirkninger i anlægsfasen
Der er gennemført støjberegninger for anlægsfasen. Beregningerne er gennemført for helt fladt og hårdt
terræn, hvor det er forudsat at bygninger og lignende ikke giver nogen afskærmning eller refleksioner af
støjen. Størstedelen af støjkilderne er forudsat at være i 100% drift i hele perioden. Støjudbredelsen er
således beregnet under konservative forudsætninger og det aktuelle støjniveau kan være lavere, hvis det
senere viser sig at en støjkilde har en lavere driftstid end 100%. Figur 3-2 viser støjudbredelsen for an-
lægsaktiviteter i 1. kvartal år 2023, hvor ramning er medtaget.
43
Figur 3-2 Eksempel på støj fra anlægsaktiviteter i dagperioden i 1. kvartal år 2023. Områder inden for grøn, gul,
orange, rød kurve mv. kan blive udsat for støj over henholdsvis 40, 45, 50 og 55 dB(A) mv. Fra MKR.
3.11.2.1 Støj fra anlægsaktiviteter
Anlægsarbejder medfører ofte høje støjniveauer i begrænsede tidsrum. Københavns Kommune har en
forskrift for anlægsstøj, som er angivet i Bygge- og anlægsforskrift i København fra december 2016. Af
forskriften fremgår, at grænseværdierne for støj fra bygge- og anlægsforskrifter er på 70 dB(A) indenfor
almindelig arbejdstid. I forhold til nedramning af spuns, pæle eller lignende har disse karakter af særligt
støjende aktiviteter i forskriften, der er omfattet at begrænsede arbejdstider, og må derfor kun finde sted
på hverdage mandag til fredag kl. 08.00 til 17.00, jf. forskriftens § 3, stk. 2. Det vil derfor umiddelbart
ikke blive nedbragt spuns og pæle i aften- og natperioden.
Grænseværdier for støj i forskriften skal umiddelbart overholdes i anlægsfasen, og for at forskriftens
grænseværdi på 40 dB(A) uden for normal arbejdstid overholdes, vil anlægsarbejder i aften- og natteti-
merne blive begrænset. Alle andre anlægsaktiviteter er forudsat at kunne foregå hele døgnet.
44
Det bemærkes, at Københavns Kommune efter anlægslovens § 19, skal være til tilsynsmyndighed for
støj, vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlæg af Lynetteholms perimeter på søterritoriet.
Det vil derfor være op til kommunen at vurdere, om forskriften for bygge- og anlægsarbejder, eller reg-
lerne i miljøbeskyttelseslovens § 42, skal gælde for anlægsprojektet.
Der vil blive modtaget stenmaterialer som midlertidigt skal placeres på et mellemdepot på land. Sten-
materialer på et mellemdepot på land vil kun blive modtaget og håndteret i dagperioden. Modtagelse og
håndtering af stenmaterialer på vand kan foregå hele døgnet. Støj fra skibe med materiale, andre skibe i
og omkring anlægsområdet samt støj fra byggeplads herunder også arbejdshavnen er ikke taget med i
beregningerne af støj, da støjbidraget herfra vurderes at være så lille og hermed uden betydning. I byg-
gepladsens sydvestlige hjørne, tættest på boligområdet Margretheholm, må der ikke forgå støjende akti-
viteter i aften- og natperioden.
Der er ikke medtaget impulstillæg ved beregning af støjen fra anlægsaktiviteterne på grund af den store
afstand mellem støjkilder og modtager.
Da materialer (grus, sand, stenmaterialer og spuns) til etablering af Lynetteholm primært bliver sejlet til
vil der i anlægsfasen ikke være nogen væsentlig støj fra øget trafik på offentlige veje.
Generelt er det vurderingen, at der ikke er nogen problemer med at overholde grænseværdien på 70
dB(A) for støj fra anlægsarbejder inde for normal arbejdstid. De beregninger, der er gennemført viser, at
med det planlagte materiel vil der forekomme en overskridelse af grænseværdien på 40 dB(A) uden for
normal arbejdstid ved de nærmeste naboer.
3.11.2.2 Vibrationer
Der forventes ikke at være risiko for bygningsskader eller mærkbare vibrationer som følge af vibrationer
fra anlægsaktiviteterne, da afstanden er stor til nærmeste bygninger. For afstand større end 25 meter
vurderes der ikke at være risiko for bygningsskadelige vibrationer.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil der være støj fra aktiviteter på modtagepladsen og i opfyldningsområdet. Virksomheds-
støj reguleres ud fra forskellige områders arealanvendelse ud fra Miljøstyrelsens Vejledning om ekstern
støj fra virksomheder. Beregninger viser, at vejledningens grænseværdi for blandet bolig- og erhvervsbe-
byggelse i dagperioden på 55 dB(A) vil være overskredet ved den yderste del af Levantkaj. Støjberegnin-
gerne bygger på konservative forudsætninger og de beregnede støjbelastninger beskriver derfor en worst
case situation. Støjbelastningen bør, inden modtage- og nyttiggørelsesanlæg tages i brug, bestemmes
ved beregninger med mere konkrete oplysninger om materiel og åbningstider, eventuelt suppleret med
støjmålinger. Der er i vilkår 7.1 fastlagt en støjgrænse på 50 dB(A) for rekreative områder i overens-
stemmelse med vejledning om støj fra byomdannelsesområder.
Der vil i driftsfasen opstå trafikstøj fra jordtransporter. Ved en fremskrivning af trafikmængder til år 2035
og en opgørelse af trafikmængden, der knyttes til jordtransport, er det beregnet, at påvirkningen fra pro-
jektet kan bidrage med omkring 2 dB på flere vejstrækninger: Prøvestensbroen, Refshalevej, Uplands-
gade, Vermlandsgade Vest og Ved Stadsgraven. Med etablering af ny adgangsvej, vil påvirkningen på
flere veje være omkring 1-2 dB, som er netop hørbar som en meget lille ændring af trafikstøj.
45
Den øgede transport af jord med lastbiler er vurderet ikke at give anledning til en øget påvirkning af vi-
bration ved naboer til de enkelte veje.
Kumulative påvirkninger
Sammenfald mellem drift af Lynetteholms fase 1 og anlæg af perimeteren for Lynetteholms fase 2 bety-
der, at det første år, mens fase 2 anlægges, vil der blive modtaget jord for opfyld til fase 1. Der vil derfor
være støj fra øget trafik med lastbiler til og fra fase 1 området samt støj fra materiel, som fordeler den
tilkørte jord. Denne vurderes dog at være mindre sammenlignet med de anlægsaktiviteter, som vil foregå
i fase 2 området, hvorfor støjen fra anlægsaktiviteterne i fase 2 området vil være dominerende.
Påvirkning af støj fra skibe med materiel, andre skibe i og omkring anlægsområdet samt støj fra bygge-
plads og arbejdskaj vurderes at være lille. Aktiviteterne vil derfor ikke have nogen betydelig indvirkning
på de beregnede støjpåvirkninger i anlægsfasen.
Andre større projekter, som kan være sammenfaldende med Lynetteholm, og som kan give en støjmæs-
sig kumulativ påvirkning, er flytning af containerterminalen og etablering af Nordhavnstunnelen. Begge
projekter har sammenfaldende anlægsperioder og driftsperioder med Lynetteholm. På baggrund af miljø-
konsekvensvurdering for de to projekter skønnes det, at den oplevede kumulative støjpåvirkning i områ-
det omkring Levantkaj i perioder af anlægsperioden kan være forøget. For driftsfasen vil der ikke være
nogen betydelige kumulativ støjpåvirkning fra de to projekter.
Afværgeforanstaltninger
Anlægsfasen: Københavns Kommune skal efter anlægslovens § 19, være til tilsynsmyndighed for støj,
vibrationer, støv og lugtgener i forbindelse med anlæg af Lynetteholms perimeter på søterritoriet. Det vil
derfor være op til kommunen at vurdere, om anlægsarbejdet er reguleret af kommunens forskrift for
visse miljøforhold ved midlertidige bygge- og anlægsarbejder i Københavns Kommune eller efter reglerne
i miljøbeskyttelseslovens § 42.
Anlægsarbejdet vil blive gennemført med støjsvagt materiel med udgangspunkt i BAT materiel. Nedbring-
ning af spunsprofiler foretages typisk ved den mere støjsvage vibrering, hvorefter der efterfølgende kan
skiftes til egentlig ramning for det nederste stykke, hvis jordmodstanden bliver for stor til vibrering. Ved
opstart af anlægsarbejderne udarbejdes en støjhåndteringsplan, hvor der for de anvendte entreprenør-
maskiner foretages beregning af støjpåvirkningen af naboer, ligesom der løbende foretages støjmålinger
som del af kontrolprogrammet.
Driftsfasen: Se vilkår i kapitel 7.1. ”Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg”, her fremgår, at støj fra mod-
tageanlægget vil være reguleret af Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomhedsstøj.
Valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af driften bliver tilrettelagt således, at omgivelserne ge-
neres mindst muligt.
Overholdelse af gældende grænseværdier for naboområder i driftsfasen vil blive eftervist, inden mod-
tage- og nyttiggørelsesanlæg tages i brug i fase 1. Støjpåvirkningen vil blive bestemt ved beregninger
med mere konkrete oplysninger om materiel og driftstider, eventuelt suppleret med støjmålinger.
46
Overvågning
Ingen.
3.12 Undervandsstøj
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Den eksisterende undervandsstøj består af motorstøj fra skibstrafik. Kontinuerlig undervandstøj i Øster-
søen blev overvåget i en omfattende undersøgelse ved hjælp af automatiserede hydrofonloggere i 2014
af projektet Baltic Sea Information on the Acoustic Soundscape (BIAS).
Områder med høje lydniveauer identificeres især langs større skibsveje, og inden for disse ses den høje-
ste udbredelse i de sydligste områder af Østersøen.
Påvirkninger i anlægsfasen
Det vil primært være nedramning af spuns og pæle, som vil være mest kritisk i forhold til udbredelsen af
støj under vandet. Desuden vil gravning og ”dredging/cutting” være kilder til undervandsstøj, som poten-
tielt kan påvirke marsvin og andre havpattedyr.
Afstanden, hvor der kan opstå permanent høretab som følge af undervandsstøj fra spunsramning, er 300
m eller mindre, hvis der tages højde for, at marsvinet bevæger sig væk fra støjkilden. Risikoen for, at et
marsvin skades, vurderes dermed at være ubetydelig.
Påvirkninger i driftsfasen
Ingen.
Kumulative påvirkninger
Anlæg af Lynetteholm vurderes at have en lokal lille eller ubetydelig påvirkning, og sejlrendeuddybninger
og klapning har lokal og ubetydelig påvirkning. Der vurderes derfor ingen kumulativ påvirkning internt
mellem aktiviteterne. By & Havn har ikke kendskab til andre projekter eller aktiviteter, som vil bidrage til
kumulativ påvirkning af undervandsstøj.
Afværgeforanstaltninger
By & Havn vil i samarbejde med entreprenøren sikre sig, at der benyttes nedbringningsmetoder, hvor det
maksimale støjniveau ikke opnås ved start, og dyrene derved har tid til at søge væk fra støjkilden, før
den maksimale støjpåvirkning forekommer.
Overvågning
Ingen.
47
3.13 Bundvegetation og bundfauna
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Inden for projektområdet er der kortlagt blomsterplanter, makroalger, muslinger og anden bundfauna.
Blomsterplanter, herunder ålegræs, som er den dominerende blomsterplante, er hovedsageligt fundet på
det lavvandede, bølgebeskyttede område omkring Trekroner Fort. Der er desuden områder med bundve-
getation på skråningerne op til, og på selve Middelgrund.
Bundfaunasamfundene på blødbund uden plantedække er relativt ensartede, mens der er større spred-
ning i faunasammensætningen i ålegræsområderne.
Den økologiske tilstand for ålegræs for vandområdet Nordlige Øresund er i vandplanlægningen vurderet
som værende ringe, mens tilstanden inden for havneområdet er ukendt.
Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen inddrages knap 3 km2 til etablering af Lynetteholm. Gravearbejder vil medføre, at sedi-
mentet ophvirvles, og solens indtrængning gennem vandet reduceres. Desuden vil havbunden uden for
Lynetteholm ændres i kraft af tilføjelse af nye, hårde strukturer. Bundvegetation og bundfauna hvor Ly-
netteholm skal anlægges bliver elimineret. Uden for området vil ændringerne af bundstruktur over en år-
række lede til at en ny sammensætning af bundvegetation og -fauna. Det er vurderet, at arealinddragel-
sen har en lille påvirkning på bundvegetation og -fauna, mens ændringen af havbunden har en moderat
påvirkning på bundvegetation og -fauna.
Påvirkning af bundvegetation fra forhøjet suspenderet sediment og fra aflejring af sediment på havbun-
den er vurderet at være lille. Det skyldes, at området, hvor ålegræs, øvrige blomsterplanter og makroal-
ger påvirkes, kun udgør en ubetydelig del af den samlede forekomst i Øresund, og at der er tale om en
reversibel påvirkning. På baggrund af en kortlægning af bundvegetation i vandområdet Nordlige Øresund,
vurderes der kun at blive påvirket et ålegræsareal på 0,61 pct. af det samlede areal for ålegræs og bund-
vegetation inden for vandområdet Nordlige Øresund. For bundfauna er påvirkningen fra suspenderet se-
diment og fra aflejring af sediment vurderet at være ubetydelig.
Den samlede betydning af påvirkninger i anlægsfasen vurderes at være lille.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil anlægget af Lynetteholm resultere i ændringer af strøm- og bølgeforholdene umiddelbart
omkring Lynetteholm, hvilket lokalt vil resultere i påvirkning af erosions- og/eller sedimentationsforhol-
dene omkring Lynetteholm med deraf følgende påvirkning af plante- og dyresamfund. Beregninger viser,
at der kun vil forekomme mindre ændringer af strøm- og bølgeforhold, og det vurderes, at ændringer i
strømforhold, salinitet, ilt- og temperaturforhold i vandet vil have ubetydelig påvirkning på bundvegeta-
tion og bundfauna.
På Middelgrund er det beregnet, at de ændrede strømforhold kan lede til blotlægning af hård kalkbund,
hvilket formodentlig vil medføre, at ålegræsset forsvinder på dele af Middelgrund tættest på Lynetteholm.
Nogle områder med blødbundsfauna vil blive erstattet med hårdbundfauna, hvilket kan øge kolonisering
af blåmuslinger. Påvirkningen er lokal og begrænset til den vestligste lavvandede del af Middelgrund, og
betydningen er vurderet at være lille.
48
Den samlede betydning af påvirkninger i driftsfasen vurderes at være lille.
Påvirkningen af ålegræs og bundvegetation vil ikke have påvirkning på den økologiske tilstand, eller på-
virke muligheden for at opnå god økologisk tilstand for ålegræs for vandområdet Nordlige Øresund.
Kumulative påvirkninger
Ved Lynetteholm påvirkes ålegræs lokalt, men væsentligt af arealinddragelse, habitatændringer og skyg-
ning fra suspenderet sediment. På middelgrunden kan ålegræs potentielt påvirkes af ændrede strømfor-
hold. Ålegræs vurderes ikke at blive påvirket af sejlrendeuddybning ved Svælget og klapning i Køge
Bugt/Østersøen, og dermed vurderes, at der helle ikke vil være kumulative påvirkninger med anlæg af
Lynetteholm.
Alle tre aktiviteter, anlæg af Lynetteholm, uddybning af sejlrender, klapning af havbundsmateriale, påvir-
ker bundfaunaen negativt og for Lynetteholm også irreversibelt. Der er forskellige typer bundfaunasam-
fund der påvirkes. Selvom fodaftrykket af de tre aktiviteter samlet er større end de enkelte aktiviteter, er
det samlede baggrundsareal (både Køge Bugt og Øresund) også større, og da det samtidig er forskellige
typer samfund der påvirkes, vurderer By & Havn, at der ikke er kumulative påvirkninger.
Afgravning kan give anledning til sedimentspild med aflejring inden for anlægsområdet for flytning af
containerterminalen fra Levantkaj til ydre Nordhavn. Kumulative påvirkninger af bundvegetation og
bundfauna vurderes at blive ubetydelige uanset tidspunktet for, hvornår afgravningsarbejder udføres
(før, samtidigt, efter hinanden for de to projekter) for container- og ny krydstogtsterminal og Lynette-
holm.
Anlægsområdet for Nordhavnstunnelen samt erstatningshavnen, som skal etableres for en del af anlægs-
perioden, er beliggende nordvest for Lynetteholm ved Kalkbrænderihavnen/Kalkbrænderiløbet og Svane-
møllehavnen/Svanemøllebugten. Der skal for det meste kun udføres gravearbejder inde i selve Svane-
møllehavnen og Kalkbrænderiløbet med sedimentspredning inden for havneområdet og i mindre grad i
bugten ud for Svanemøllestranden. I forbindelse med sedimentopgravningen vil der ved indløbet til Sva-
nemøllehavn blive anvendt siltgardiner. Der vil kun i meget kort tid (samlet varighed på få timer) fore-
komme sammenfald af suspenderet sediment fra gravearbejder på 2 mg/l inden for anlægsområdet for
Nordhavnstunnelen. På baggrund af ovenstående vurderes der ikke at forekomme kumulative påvirknin-
ger på bundvegetation og bundfauna i forbindelse med anlæg af Nordhavnstunnel og Lynetteholm. Det
gælder uanset, hvornår anlægsaktiviteterne for de to projekter forekommer. Tilsvarende vurderer By &
Havn, at der ikke er kumulative påvirkninger for driftsfasen for de to projekter.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
I driftsfasen vil By & Havn foretage monitering af bundvegetation og bundfauna omkring Lynetteholm,
herunder med fokus på Middelgrunden. Analyseprogram og stationer skal planlægges med udgangspunkt
i undersøgelserne udført i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen. Moniteringsprogram med place-
ring og antal af stationer samt parametre, der analyseres for, skal indsendes til Miljøstyrelsens godken-
delse senest to måneder, inden det skal igangsættes.
49
By & Havn fastlægger efter dialog med tilsynsmyndigheden et program for overvågning af anlægsarbej-
dernes påvirkning af vandkvaliteten.
3.14 Fisk
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
I områder omkring Trekroner optræder der mere eller mindre tætte bevoksninger med ålegræs, som er
hjemsted for en række arter af fisk, snegle, muslinger og krebsdyr, ligesom de er opvækstområde for fi-
skeyngel. Sigtdybden om sommeren i yderhavnen har forbedret sig markant over de seneste to årtier, og
udbredelsen af undervandsplanter, herunder ålegræs, er forbedret, hvilket har gavnet fiskefaunaen. I
området, hvor Lynetteholm planlægges etableret, er især forskellige almindelige arter af kutling og trepi-
gget hundestejle hyppigt forekommende, og der kan ligeledes findes de kommercielle arter skrubbe, rød-
spætte og torsk. Periodevis kan makrel og hornfisk findes i området. Generelt forekommer de nævnte
kommercielle arter i ringe grad i området.
Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen kan fisk, der anvender området til at finde føde eller som gyde- eller opvækstområde, di-
rekte blive påvirket af arealinddragelsen. Ligeledes vil det fødegrundlag, som var knyttet til arealet, gå
tabt.
I områder, hvor der aflejres sediment, vil fødegrundlaget begraves og være utilgængeligt, indtil hav-
bundssamfundet er retableret. Dette er særligt gældende ved bundudskiftningen. Ophvirvling af sediment
og andre forstyrrelser vil midlertidigt ændre forholdene i habitatet, altså fiskenes levested.
Det er vurderet, at arealinddragelsen, frigivelse af sediment og forstyrrelser fra anlægsaktiviteter har lille
og lokal betydning for fisk, herunder fødegrundlag for fisk, da de fiskearter, der primært findes i projekt-
området, er karakteriseret ved at være hurtigt koloniserende og have livskraftige bestande. Der er desu-
den ikke er tale om et vigtigt habitat- eller gydeområde for bundlevende fisk.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil der være tydelige ændringer i habitatet for fisk ved Trekroner, som i fremtiden vil ligge i
en beskyttet bugt inde i havnen. Ændringer i væksten af ålegræs i havnen og introduktion af nye faste
strukturer og hårdt substrat, f.eks. som følge af de nye dæmninger, kan betyde et skift fra de organis-
mer, der foretrækker blød bund til en dominans af makroalger og muslinger. Dette kan have en positiv
indvirkning ved at tiltrække arter af fisk knyttet til sådanne faste strukturer.
Ændring af habitat vurderes at have en lille og lokal betydning for fisk. Intensiteten af påvirkningen ved
arealinddragelsen vurderes at være ubetydelig for den samlede fiskebestand. Den lokale reduktion af de
mindre fisk som fødeemne for større fisk, marine pattedyr og fugle kan dog potentielt føre til en negativ
påvirkning af disse.
50
Kumulative påvirkninger
Det vurderes, at betydningen for fisk ved permanent arealinddragelse og etablering af perimeter ved Ly-
netteholm er lokal. Det vurderes yderligere at uddybningsområdet for sejlrende ved Svælget ikke har be-
tydning som gydeområde for kommercielle fiskearter og, at uddybningen af sejlrenden vil medføre en
ubetydelig påvirkning af fisk. Der vurderes at være en begrænset og midlertidig påvirkning af gydende
sild i klapområdet i Køge Bugt/Østersøen. By & Havn vurderer, at der ikke er kumulative påvirkninger.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
3.15 Marine pattedyr
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
I Øresund og i projektområdet forekommer de tre arter af marine pattedyr: marsvin, spættet sæl og grå-
sæl. Marsvin er den eneste hval, der yngler i danske farvande, og den eneste hval, der regelmæssigt fo-
rekommer i nærheden af projektområdet. Marsvin har meget høj følsomhed over for høje støjfrekvenser
og kan desuden høre langt op i ultralydsområdet. Marsvin er i Østersøen opført på den danske rødliste
under kategorien sårbar og er desuden en bilag IV-art, som er strengt beskyttet efter EU's habitatdirek-
tiv.
Spættet sæl er den almindeligste sælart i de danske farvande. I Øresund forekommer tre kolonier med
spættede sæler; én på Saltholm, én ved Gråen/Gipsön vest for Landskrona og én ved Falsterbo. Spættet
sæl optræder som ikke truet på den danske rødliste.
Gråsæl forekommer på Saltholm, ved Falsterbo og muligvis også på det sydlige Amager. Gråsæl lever
kystnært, men svømmer ud på længere fødesøgningstogter. Arten bevæger sig således over mange
hundrede kilometer i Østersøen. Gråsæl er fredet, og bevaringsstatus for arten er vurderet ugunstig pga.
en meget lille og svingende bestand. Gråsæl optræder som sårbar art på den danske Rødliste.
Påvirkninger i anlægsfasen
Forstyrrelse fra anlægsarbejdet er lokal og uden for områder, der har særlig betydning for marine patte-
dyr. Den midlertidige og reversible forstyrrelse er derfor vurderet til at have lille betydning for de marine
pattedyrs fødesøgning og fødegrundlag. Konsekvensen af tab og ændringer af habitat og af frigivelse af
sediment og eventuelle miljøfremmede stoffer heri er vurderet at være ubetydelig for marsvin og sæler,
da de kan søge føde i naboområder.
Afstanden, hvor der kan opstå permanent høretab som følge af undervandsstøj fra spunsramning, er 300
m eller mindre, hvis der tages højde for, at marsvinet bevæger sig væk fra støjkilden. Risikoen for, at et
marsvin skades, vurderes dermed at være ubetydelig. Forstyrrelse fra sejlads og øvrige anlægsaktiviteter
51
vurderes at være ubetydelig, da marsvin kun sjældent forekommer i området omkring Lynetteholm. Pro-
jektet vurderes ikke at forringe den økologiske funktionalitet for marsvin og heller ikke at medføre en
væsentlig påvirkning af bestanden.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil der være en lokal ændring af habitat som følge af ændrede strømforhold. Yngle- eller ra-
steområder for marsvin eller sæler påvirkes ikke. Der er tale om et stærkt trafikeret farvand, hvor pram-
sejlads i en begrænset periode vil være et ubetydeligt merbidrag i forhold til den eksisterende fartøjstra-
fik. Marine pattedyr er mobile og jager alle typer af fisk i området og ændringer af habitat vurderes at
være ubetydeligt. Påvirkning af marsvin og sæler i driftsfasen vurderes af være ubetydelig, og projektet
vurderes ikke at forringe den økologiske funktionalitet for marsvin og heller ikke at medføre en væsentlig
påvirkning af bestanden.
Kumulative påvirkninger
Anlæg af Lynetteholm vurderes at have en lokal lille eller ubetydelig påvirkning, og sejlrendeuddybninger
og klapning har lokal og ubetydelig påvirkning. Der vurderes ingen kumulative påvirkninger af havpatte-
dyr mellem disse to projektaktiviteter.
By & Havn har foretaget vurdering af mulige kumulative virkninger med Nordhavnstunnel, udflytning af
containerterminal og Nordre Flint og Aflandshage havvindmølleparker. Der vurderes kun at kunne være
kumulative effekter i anlægsfasen i den periode, hvor perimeteren etableres (2021-2023/2024), da etab-
lering af kystlandskabet forventes kun at have meget lokale påvirkninger.
Nordhavnstunnel, anlægsperiode 2022-27. Miljøvurdering af projektet konkluderer, at der kun er ubety-
delige påvirkninger af marine pattedyr, da de ikke forekommer i anlægsområdet.
Udflytning af containerterminal, anlægsperiode 2021-23, medfører kun ubetydelig påvirkning af marine
pattedyr i den periode på 1-2 måneder, der spunses.
Nordre Flint og Aflandshage havvindmølleparker, anlægsperiode 2023-24. Der kan være et muligt kortva-
rigt overlap for undervandsstøj ved pæleramning til installation af Nordre Flint havvindmøllepark, men
det vurderes ikke væsentligt, da støjen i denne fase af Lynetteholmprojektet vil være begrænset af dæm-
ninger i perimeter.
Afværgeforanstaltninger
By & Havn vil i samarbejde med entreprenøren sikre sig, at der benyttes nedbringsningsmetoder, hvor
det maksimale støjniveau ikke opnås ved start, og dyrene derved har tid til at søge væk fra støjkilden,
før den maksimale støjpåvirkning forekommer.
Overvågning
Ingen.
52
3.16 Fugle
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
I området øst for Trekroner forekommer knopsvane, gråand, blishøne, edderfugl, troldand, hvinand,
skarv, pibeand og forskellige arter af måger (hættemåge, stormmåge, sølvmåge, svartbag). De marine
fuglearter forekommer som træk/rastefugle primært i efterår og vinter. Området øst for Trekroner kan
ikke betragtes som en nøglelokalitet for trækfugle, da fødegrundlaget er begrænset, og der generelt er
forstyrrelser fra sejlads, havneaktiviteter mv. Fugle er generelt beskyttet af fuglebeskyttelsesdirektivet.
På Refshaleøen Kraftværksøen og Prøvestenen er der mange observationer af landfugle og vandfugle i
søer og kystnære vandområder, omfattende blandt andet ederfugl, hvinand, troldand, bjergand, pibeand,
blishøne, knopsvane, grågås m.fl. Disse fugle forekommer primært i perioden oktober til marts/april. For-
skellige arter af måger og skarv ses hele året. Blandt fugle tilknyttet land ses en stor variation af almin-
deligt forekommende arter, som dels yngler i områdets grønne områder eller i bygninger. Der er observe-
ret en del trækkende landfugle, f.eks. stære, engpibere, gul vipstjert mv., som opholder sig kortvarigt i
området.
Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen påvirkes fugle af arealinddragelse på vand og land samt etablering af perimeter. I takt
med inddragelsen vil områdets tidligere egnethed til rast og fouragering ændres som følge af, at ålegræs-
bevoksning og f.eks. muslinger forsvinder. Dette vil betyde, at fuglene fortrænges helt fra områderne.
Flertallet af rastende og/eller fødesøgende fugle forventes at forsvinde fra anlægsområdet som følge af
de fysiske forstyrrelser fra anlægsaktiviteterne.
Det må forventes, at flertallet af fugle, som forekommer i området ved Lynetteholmen og langs kysten
ved Refshaleøen og ved Kraftværksøen, bliver presset til andre lokaliteter, f.eks. omkring Vestamager.
Det er vurderet, at betydning af påvirkningen for fuglenes habitat og af fysiske forstyrrelser vil være lille
til moderat. Betydningen af tab af fødegrundlag vurderes at være lille.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen kan der forekomme påvirkning fra frigivelse af forurenende stoffer i vandet. Der kan også
forekomme påvirkning fra sediment på havbunden, etablering af nye områder med ålegræs og hård-
bundsområder. Desuden kan der ske fysisk forstyrrelse af fugle på og over vand. Aktiviteterne kan med-
føre fortrængning og forringede fourageringsmuligheder. Betydningen vurderes generelt at være lille.
Kumulative påvirkninger
Det er vurderet, at betydning af påvirkningen for tab af fuglenes habitat (fødegrundlag) og af fysiske for-
styrrelser vil være lokal og lille til moderat i anlægsfasen. Påvirkningen ved uddybning af sejlrenden er
ubetydelig og påvirkningen ved klapningen i Køge Bugt/Østersøen vurderes at være lokal og af minder
betydning. Lynetteholm og klapområdet har en afstand af ca. 30 km, og der vurderes ikke at være nogen
kumulativ påvirkning.
53
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
3.17 Natur på land
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Refshaleøen er et relativt ungt landområde baseret på fyldjord, og uden større naturværdier. Området,
der inddrages til modtageanlægget, er ubebygget og dækket af vegetation uden væsentlig naturværdi.
Den planlagte adgangsvej over Prøvestenen vil krydse og dermed inddrage en lille del af et areal, der ved
lavvande fremstår som en smal stribe strandsumpsvegetation på ydersiden af en stejl kant. Der er ingen
yngle- eller overvintringsmuligheder for bilag IV-arterne flagermus på arealet, hvor modtageanlægget
eller vejen anlægges, men det kan ikke udelukkes, at flagermus bruger arealerne til jagt. Der har tidli-
gere været observeret bilag IV-arten grønbruget tudse på Refshaleøen, men de er ikke fundet ved feltef-
tersøgninger, og det vurderes i miljøkonsekvensrapporten, at paddearten ikke p.t. forekommer i områ-
det.
Påvirkninger i anlægsfasen
Trekroner Fort ligger ca. 300 m fra Lynetteholm og påvirkes ikke direkte. Men området kan blive påvirket
af støj i forbindelse med ramning af spunsvægge. Støjen fra ramning af spuns vurderes dog ikke at have
en varighed, styrke eller ligge i et frekvensområde, der påvirker flagermus’ jagt- eller sociale adfærd. De
dybe frekvenser eller rystelser forventes heller ikke at påvirke flagermus, der muligvis bruger bygnin-
gerne til dagophold eller vinterkvarter. Projektets anlægsfase vurderes derfor at udgøre en ubetydelig
påvirkning af flagermus, og projektet vurderes ikke at forringe den økologiske funktionalitet for flagermus
og heller ikke at medføre en væsentlig påvirkning af bestanden. Sammenfattende er det vurderet at på-
virkningen af natur på land er ubetydelig.
Påvirkninger i driftsfasen
Der er ingen påvirkninger i driftsfasen.
Kumulative påvirkninger
Det er By & Havns vurdering, at naturindholdet på landarealerne hvor modtageanlæg placeres på Refsha-
leøen og adgangsvej placeres på Prøvestenen, forsvinder helt, og at der ikke er andre projekter i områ-
det, der interfererer med naturen på Trekroner. By & Havn har ikke kendskab til projekter eller aktiviteter
der i øvrigt kan medfører kumulative påvirkninger.
54
Afværgeforanstaltninger
Hvis bilag IV-arten grønbroget tudse eller andre arter af padder skulle genindvandre på Refshaleøen, vil
de teoretisk kunne vandre ud på Lynetteholm. I forbindelse med den nødvendige hegning af nyttiggørel-
sesanlægget vil hegnet blive indrettet, så padder ikke kan passere ind i området.
Overvågning
Ingen.
3.18 Natura 2000
Projektområdet ligger i Øresund, hvor der forekommer flere Natura 2000-områder med marine naturty-
per og marint tilknyttede arter, både i dansk og svensk farvand. Baseret på en indledende screening er
det fundet relevant at gennemføre en væsentlighedsvurdering for N141 ”Brobæk Mose, Gentofte Sø”
N142 ”Saltholm og omliggende hav”, N143 ”Vestamager og havet syd”, samt N144 ”Nedre Mølleådal og
Jægersborg Dyrehave”.
Terrestiskte naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget, kan potentielt blive påvirket af kvælstofdeposi-
tion som følge af emissioner i anlægs- og driftsfasen. Der kan også ske påvirkning af marine arter og na-
turtyper, der er på udpegningsgrundlaget, som følge af undervandsstøj, sedimentspild og ændringer af
strømforhold.
Da en væsentlig påvirkning er vurderet udelukket, er der ikke indsat ""Afværgeforanstaltninger", "Over-
vågning" og "Eventuelle yderligere vilkår" for Natura 2000-områderne.
N141 Brobæk Mose og Gentofte Sø
3.18.1.1 Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
N141 ligger ca. 7,2 km fra projektområdet og består af Gentofte Sø og vest for denne Brobæk Mose. I
området forekommer elle- og askeskov samt skovebevokset tørvemose og rigkær.
3.18.1.2 Påvirkninger i anlægsfasen
Depositionen i anlægsfasen er lavere end 0,6 kg/ha/år, som er tålegrænsen, hvor der kan forekomme
effekter på tilstanden, og da påvirkningen er midlertidig, er det vurderet, at der ikke er væsentlige nega-
tive påvirkninger af udpegningsgrundlaget og dets målsætninger i anlægsfasen.
3.18.1.3 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen er depositionen ubetydelig i den afstand der er mellem kilden og N141. På denne baggrund
konkluderes, at det i både anlægs- og driftsfase på forhånd kan afvises, at der vil ske væsentlige nega-
tive påvirkninger af de udpegede naturtyper.
55
3.18.1.4 Kumulative påvirkninger
Da området ligger på land, er det vurderet at uddybning af sejlrende og klapning ikke har betydning for
påvirkningen af området, og de kumulative påvirkninger er ikke vurderet yderligere.
3.18.1.5 Afværgeforanstaltninger
Ingen.
3.18.1.6 Overvågning
Ingen.
N142 Saltholm og omkringliggende hav
3.18.2.1 Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
N142 ligger ca. 4,9 km fra projektområdet og omfatter bl.a. øerne Saltholm og den kunstigt anlagte Pe-
berholm. Området er vigtigt for havfugle, sæler og sandsynligvis marsvin. På Saltholm forekommer store
områder med strandenge og enårig strandengsvegetation, der dækker stort set hele øen. Både spættet
sæl og gråsæl er på udpegningsgrundlaget, og begge arter har hvilepladser i den sydlige del af området
mellem Saltholm og Peberholm. Marsvin er medtaget i vurderingen, da den er foreslået tilføjet til udpeg-
ningsgrundlaget. Ved Saltholm forekommer de seks arter skarv, ederfugl, rovterne, dværgterne, fjord-
og havterne, som finder føde marint og yngler i området.
3.18.2.2 Påvirkninger i anlægsfasen
Depositionen, sammen med baggrundsdepositionen, overskrider ikke tålegrænserne for de udpegede na-
turtyper. Kombineret med den midlertidige karakter af anlægsfasen vurderer By & Havn, at der ikke er
væsentlige negative påvirkninger på udpegningsgrundlaget i anlægsfasen.
Sediment i vandsøjlen, aflejring af sediment og ændringer i strømforhold kan medføre ændringer i habi-
tatet og påvirke følsomme planter og dyr, der er tilknyttet de udpegede naturtyper. Forøgelser af sedi-
ment i vandsøjlen overskrider ikke 2 mg/l. Det er på den baggrund vurderet, at spredning af nærings-
stoffer ikke vil have væsentlig påvirkning, da næringsstofferne er koblet til sedimentspredningen, og
denne ikke sker ind i N142. Der forekommer ingen eller ganske små ændringer i strøm og vandkvalitet
indenfor N142. Det konkluderes, at der ikke vil ske væsentlige påvirkning af de udpegede marine natur-
typer i N142. Der vurderes ikke at ske væsentlige ændringer af vandkvalitet eller habitater, og dermed
vurderes der ikke at kunne forekomme væsentlige påvirkninger af fødegrundlaget for de udpegede arter.
Undervandsstøj kan medføre adfærdsændringer og i værste fald permanente høreskader på marine pat-
tedyr. Modellering af undervandsstøj viser, at støjgrænserne for de udpegede marine pattedyr ikke over-
skrides indenfor N142. På baggrund af dette afvises, at påvirkningen fra undervandsstøj i anlægsfasen vil
medføre en væsentlig påvirkning af marine pattedyr.
56
3.18.2.3 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen er påvirkningerne af strømforhold og vandkvalitet som for anlægsfasen. I driftsfasen er
kvælstofdepositionen ubetydelige i den afstand, der er mellem kilden og N142. På denne baggrund kon-
kluderes, at der ikke vil ske væsentlige negative påvirkninger af de udpegede naturtyper.
3.18.2.4 Kumulative påvirkninger
N142 ligger ca. 4,9 km øst for Lynetteholm og sejlrendeuddybningen ved Svælget, og ca. 15 km nord for
klappladserne i Køge Bugt. Området kan potentielt påvirkes i sammenhæng af alle tre delprojekter mht.
sedimentspild og vandkvalitet. Dog forventes den tidsmæssige forskydning mellem projekterne at redu-
cerer en samtidig påvirkning.
3.18.2.5 Afværgeforanstaltninger
Ingen.
3.18.2.6 Overvågning
Ingen.
N143 Vestamager og havet syd for
3.18.3.1 Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
N143 ligger ca. 7,3 km fra projektområdet. Da området ligger i stor afstand fra projektet, er det kun de
marine naturtyper bugt og sandbanke, der er vurderet. I området forekommer de to marine naturtyper
sandbanke og bugt. Da området er lavvandet, udgør det et meget væsentligt fourageringsområde for
især rastende trækfugle. Naturtypens konkrete naturindhold er ikke registreret i området.
3.18.3.2 Påvirkninger i anlægsfasen
Spredning af sediment når ikke N143, og beregninger viser ikke ændringer af strømhastighed, bølge-
højde, vandtemperatur eller salinitet. Påvirkningerne er begrænset til havnen omkring Lynetteholm og
omkring Trekroner. På den baggrund konkluderes det, at der ikke vil ske væsentlige påvirkning af de ud-
pegede naturtyper.
3.18.3.3 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen er påvirkningerne af strømforhold og vandkvalitet som for anlægsfasen. Kvælstofdepositio-
nen er ubetydelig i den afstand, der er mellem kilden og N143. På denne baggrund konkluderes det, at
der ikke vil ske væsentlige negative påvirkninger af de udpegede naturtyper.
3.18.3.4 Kumulative påvirkninger
N143 ligger ca. 7,3 km syd for Lynetteholm og ca. 7 km nordvest for klappladserne. By & Havn vurderer
der ikke er kumulative påvirkninger.
57
3.18.3.5 Afværgeforanstaltninger
Ingen.
3.18.3.6 Overvågning
Ingen.
N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave
3.18.4.1 Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
N144 ligger ca. 8 km fra projektområdet og består af habitatområde H191 Nedre Mølleådal og H251 Jæ-
gersborg Dyrehave. Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave er specielt udpeget for at beskytte de store
forekomster af surt overdrev og skovtyperne bøg på muld, bøg på mor og ege-blandskov.
3.18.4.2 Påvirkninger i anlægsfasen
Depositionen er lavere end 0,6 kg/ha/år, som er tålegrænsen, hvor der kan forekomme effekter på til-
standen. Da påvirkningen desuden er midlertidig, er det vurderet, at der ikke kan forekomme væsentlige
negative virkninger på naturtyperne i anlægsfasen.
3.18.4.3 Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen er depositionerne ubetydelige i den afstand, der er mellem kilden og N144. På denne bag-
grund konkluderes, at der ikke er væsentlige negative virkninger af de udpegede naturtyper i driftsfasen.
3.18.4.4 Kumulative påvirkninger
Da området ligger på land, er det vurderet at uddybning af sejlrende og klapning ikke har betydning for
påvirkningen af området, og de kumulative påvirkninger er ikke vurderet yderligere.
3.18.4.5 Afværgeforanstaltninger
Ingen.
3.18.4.6 Overvågning
Ingen.
3.19 Trafik
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Den trafikale påvirkning af transporter til og fra Lynetteholm er vurderet med udgangspunkt i den trafik-
mængde, man i fremtiden forventer på vejnettet. Det er analyseret, om projektet vil medføre kødannel-
58
ser, og om den øgede trafik vil medføre udfordringer med at passere vejene. Transport til og fra Lynette-
holm er baseret på opgørelser over jordmængder, der skal flyttes, fordelt på almindelige lastvogne. Ud-
gangspunktet er således 350 lastbiler hver vej, til og fra Lynetteholm.
Vejbetjeningen mod den fremtidige Lynetteholm består i dag primært af strækningen Kløvermarksvej-
Forlandet-Refshalevej fra Christmas Møllers Plads samt af strækningen Raffinaderivej-Forlandet-Refshale-
vej fra Amager Strandvej. Strækningen frem til Vindmøllevej benyttes i dag bl.a. af transporter hovedsa-
geligt med affald til og fra Amager Ressourcecenter.
Påvirkninger i anlægsfasen
Under anlægsfasen fra 2021 – 2025 er der kun en begrænset trafik til Lynetteholm, der ikke vil adskille
sig væsentlig for den eksisterende trafik på vejene.
Påvirkninger i driftsfasen
For driftsfasen er der regnet på scenarier, hvor jorden transporteres via den nye adgangsvej via Prøve-
stenen, og som en kombination af den nye adgangsvej og en eventuel Østlig Ringvej fra 2035, som for-
binder Lynetteholm med motorvejsnettet mod nord og syd.
Nogle af de vejstrækninger, der fokuseres på i vurderingen af trafikpåvirkningen, er vist i Figur 3-3.
Figur 3-3 Placering af nogle af de vejstrækninger, der fokuseres på i vurderingen af trafikpåvirkningen i driftsfa-
sen. Fra MKR.
I driftsfasen vil der være en øget trafik som følge af jordtransporter på Christmas Møllers Plads, Verm-
landsgade, Uplandsgade og Forlandets sydlige del og på den ny adgangsvej. Den øgede trafik vil medføre
trængsel på Torvegade og Ved Stadsgraven. Alle gader er i forvejen præget af trængsel for trafikken.
59
Figur 3-4 Forskel i antal jordtransporter på vejnettet til Lynetteholm via ny adgangsvej i stedet for som i dag til
Nordhavn. Fra MKR.
I Figur 3-4 er betydningen af den nye adgangsvej vist som forskel i antal jordtransporter.
Flytning af aktiviteterne fra Nordhavn til Lynetteholm vil aflaste vejene i Nordhavn for jordtransporter.
Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har besluttet, at den jord, der mellemdeponeres i Ydre
Nordhavn og senere skal transporteres til opfyld i Lynetteholm, skal transporteres med pram. Herved
undgås den ekstra belastning af trafikken gennem byen. Det bemærkes, at anlægslovens § 18, stk. 1, nr.
4, giver hjemmel til, at Københavns Kommune kan indgå aftaler med leverandører af jord til Lynetteholm
om, at transport af jord foretages med pramme.
Kumulative påvirkninger
Etableringen af Lynetteholm er kun et af en række store planlagte projekter i København. Parallelt med
etableringen af Lynetteholm er det muligt, at der skal etableres en Østlig Ringvej og der kan forventes
byudvikling af Refshaleøen og Kløverparken, samt en fortsat udbygning i Nordhavn. Desuden kan yderli-
gere udbygninger af metroen komme på tale. Alle de ovennævnte projekter er knyttet til et geografisk
begrænset område og vil ikke kunne undgå at påvirke hinanden og at give kumulative påvirkninger af
omgivelserne.
Især en mulig etablering af Østlig Ringvej må forventes at flytte rundt på trafikstrømme og kan således
ændre de vurdering af f.eks. trafikafviklingen, som er foretaget i forbindelse miljøkonsekvensvurderingen
af Lynetteholm.
By & Havn vurderer, at de ovenfor nævnte projekter hverken er besluttede eller konkretiseret i et om-
fang, så de kumulative effekter kan vurderes yderligere.
60
Afværgeforanstaltninger
Jordtransport på land skal foregå ad den nye adgangsvej. Dog kan det eksisterende vejnet anvendes i en
begrænset og midlertidig periode, hvis anlæg af adgangsvejen bliver forsinket.
For at sikre, at jordtransport sker ad den nye adgangsvej, vil By & Havn etablere et anlæg til nummerpla-
degenkendelse, eller tilsvarende tiltag, som betinger lastbilernes aflevering af jord ved modtageanlæg-
get.
Sejlads af jord fra Nordhavnsdepotet til Lynetteholm skal ske med pram. Det bemærkes, at anlægslovens
§ 18, stk. 1, nr. 4, giver hjemmel til, at Københavns Kommune kan indgå aftaler med leverandører af
jord til Lynetteholm om, at transport af jord foretages med pramme.
Overvågning
Det skal overvåges, at jordtransporterne anvender adgangsvejen til Lynetteholm.
3.20 Landskab
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Den største visuelle og landskabelige påvirkning udgøres af den virkning, Lynetteholm vil have i det åbne
landskab i Øresund. Derudover vil visuelle og landskabelige påvirkninger bl.a. omfatte tilføjelse af et tek-
nisk præg til området fra udgravning med gravemaskiner, kørsel med store maskiner, ramning af spuns,
skibstrafik, opfyldning af jord, belysning og arbejdspladser på Lynetteholm samt i modtageområdet på
Refshaleøen.
Påvirkninger i anlægsfasen
Etablering af en ny halvø med forberedelse til opfyldning inden for perimeteren vil betyde, at en væsent-
lig del af havbunden ud for Københavns Havn permanent ændres og ikke kan genoprettes som havbund.
Påvirkningen på havbunden er vurderet at være af moderat betydning.
Etablering af Lynetteholm vil særligt være synlig set fra nærzonen. De visuelle påvirkninger fra projekt-
området vurderes at variere fra mindre til moderat, set fra nærzonen, hvor den største påvirkning for-
ventes set fra Trekroner Fort og fra havnekanterne vest for projektområdet.
I mellemzonen vurderes de visuelle påvirkninger i anlægsfasen at være mindre grundet afstanden og den
dermed reducerede visuelle forbindelse til projektområdet. De mest synlige aktiviteter forventes at blive
udførelse af ramning, da der her anvendes høje kraner, som vil være synlige på stor afstand. Den største
påvirkning inden for mellemzonen forventes at være set fra Øresund og vandrummene ud for Køben-
havns Havn, hvor både havneudvidelsen i sig selv og tilstedeværelsen af kraner vurderes at udgøre en
moderat påvirkning. Samlet set vurderes de visuelle påvirkninger i mellemzonen at være af mindre til
moderat betydning.
Set fra fjernzonen vil de visuelle påvirkninger i anlægsfasen generelt være mindre eller helt uden betyd-
ning på grund af den store afstand. Der vil dog være områder, hvorfra projektområdet vil være synligt,
og hvor de store maskiner, særligt kraner, vil være synlige, bl.a. set fra den svenske kyst, hvor udsigten
mod København vil få et mere uroligt udtryk end i dag.
61
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vurderes de største påvirkninger ligeledes at fremkomme i nærzonen, bl.a. set fra Trekroner
Fort, hvor den landskabelige påvirkning vurderes at have en stor intensitet i kraft af den fysiske udstræk-
ning på tværs af hovedparten af havnerummet og derfor af væsentlig betydning. Set fra Ydre Nordhavn
er der udsigt mod projektområdet over den åbne vandflade, men der er også tydeligt tekniske anlæg i
baggrunden. Derfor vurderes påvirkningen herfra at være moderat. Set fra andre områder, f.eks. Lange-
linie, medfører Lynetteholm en begrænset reduktion af udsigten over Øresund, og påvirkningen vurderes
at være af lille betydning.
Set fra Middelgrunden vurderes vandrummet at have en høj sårbarhed, og den landskabelige påvirkning
vurderes at have en stor intensitet i kraft af den fysiske udstrækning på tværs af hovedparten af vand-
rummet, og det vurderes at være en væsentlig påvirkning.
Fra visse byrum i mellemzonen, f.eks. Knippelsbro, vil der ikke være nogen visuel påvirkning, idet der
ikke er visuel forbindelse til projektområdet. Fra Tuborg Havn, nord for området, vil Lynetteholm heller
ikke være synlig. Fra andre byrum i mellemzonen, f.eks. Amager Bakke vil der være udsigt over hoved-
parten af Lynetteholm, der markant ændrer oplevelsen af havnerummet og udsigten over Øresund. På-
virkningsgraden vurderes her at være moderat. Set fra Prøvestenen er de visuelle påvirkninger af mindre
betydning grundet afstanden, og fordi Lynetteholm ikke resulterer i betydelige ændringer i oplevelsen af
Øresund og det åbne kig mod Middelgrundsfortet.
Områder langt fra projektområdet, fjernzonen, inkluderer den sjællandske kyst nord for København ved
Skovshoved Havn og den svenske kyst ved Barsebäck. Set fra Skovshoved Havn vil Lynetteholm ikke
være synlig, da Nordhavn dækker udsynet, og der vil derfor ikke være nogen visuel påvirkning. Set fra
Barsebäck Havn vil Lynetteholm ikke være synlig primært grundet afstanden og det bagvedliggende land-
skab, mens den fuldt udbyggede Nordhavn vil være synligt og medvirkende til at fremhæve Københavns
placering på kystlinjen. Set fra den svenske kyst vurderes Lynetteholm at udgøre en lille eller ingen vi-
suel påvirkning.
Kumulative påvirkninger
Det forventes kumulative visuelle påvirkninger fra den øvrige byudvikling i København. De planlagte by-
områder på Nordhavn og bearbejdning af det rekreative landskab omkring bygningerne er indarbejdet på
visualiseringerne. Der er derfor taget højde for de sandsynlige kumulative effekter umiddelbart omkring
Lynetteholm.
Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen skal de visuelle påvirkninger fra byggepladser og belysning herfra reduceres ved at ind-
hegne pladserne og belysningen skal være nedadrettet, så der er så lidt spredning til naboarealerne som
muligt.
Overvågning
Ingen.
62
3.21 Kulturarv og arkæologi
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Danmark og Sverige var landfaste for godt 11.000 år siden, og havbunden i Københavns Havn har derfor
været landjord, inden Øresund på et senere tidspunkt blev etableret. Derfor kan projektområdet inde-
holde arkæologiske spor, som relaterer sig til kystnære aktiviteter f.eks. udsmidslag, fiskegærder, fiske-
ruser, vragdele og lignende. Da projektområdet ligger ved indsejlingen til en havn, som har eksisteret
siden den tidlige middelalder, er der desuden en høj forekomst af beskyttede vrag. Trekroner Fort og bat-
teriet Lynetten er fredede fortidsminder med en 100 meter beskyttelseslinje på land omkring sig, som
dog er delvist indskrænket for at kunne etablere renseanlægget.
Hovedparten af projektets arealer på land er opfyldte arealer, som er anlagt på sandbanken Refshalen.
Påvirkninger i anlægsfasen
De primære påvirkninger i anlægsfasen på kulturarv og arkæologi omfatter etablering af perimeteren,
arbejdsplads og mellemdepot, der kan påvirke henholdsvis marint og på land. By & Havn vurderer, at det
primært er den visuelle påvirkning af kulturmiljøer, som kan være mærkbar.
Kulturmiljøet Fæstningsringen, der bl.a. rummer Trekroner, Lynetten og Christianshavns Vold, er karak-
teriseret ved grønne byrum. Områderne er generelt sårbare over for ændringer i omgivelserne, hvis de
ikke tager hensyn til den oprindelige funktion inden for kulturmiljøerne. Projektet medfører ikke direkte
påvirkninger inden for de udpegede arealer, men vil medføre markante ændringer i næromgivelserne.
Det gælder især omkring det fredede fortidsminde Trekroner, hvor de nuværende bølgebrydere og det
sydlige fyr fjernes, og hvor der med den nye ø skabes en fysisk og visuel afgrænsning mellem fortet og
Øresund. By & Havn vurderer derfor, at kulturmiljøet bliver moderat påvirket. Lynetteholm ligger uden
for beskyttelseslinjen omkring Trekroner Fort.
Kulturmiljøet Holmen er beliggende syd for Margretheholm Havn og grænser op til den planlagte arbejds-
plads, perimeterkonstruktion og arbejdskajer. Ændringer af holmenes udformning samt anlæg i selve
havnen, som påvirker oplevelsen af kulturmiljøets historie og funktion væsentligt bør undgås. Arbejds-
pladsen er af midlertidig karakter og påvirker ikke det udpegede område. Projektet medfører ikke æn-
dringer i Margretheholm Havn. By & Havn vurderer derfor, at kulturmiljøet samlet set ikke bliver påvir-
ket.
Kulturmiljøet Refshaleøen, B&W grænser op til projektområdet på land og berøres af den planlagte ad-
gangsvej. De bærende bevaringsværdier er sårbare over for en sløring ved opførelse af nye bygninger
eller ændring af de havnerelaterede anlæg og øvrige områder. Projektet medfører opfyldning af områ-
derne nord for kulturmiljøet, hvilket kan påvirke oplevelsen af kulturmiljøet. By & Havn vurderer derfor,
at kulturmiljøet bliver moderat påvirket.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen skyldes påvirkningerne på arkæologi og kulturarv selve opfyldningen af Lynetteholm og fort-
sat anvendelse af arbejdspladser på land. Inden det marine område kan frigives til projektet, vil Vikinge-
skibsmuseet have identificeret alle kulturarvselementer inden for projektområdet og eventuelt have bjær-
get disse. Herefter frigives området af Slot- og Kulturstyrelsen. Under disse forudsætninger er der ingen
betydning af påvirkningen.
63
Museumslovens bestemmelser vedrørende beskyttelse af fund skal overholdes, og påvirkningen af ar-
kæologiske interesser vurderes af være lille eller ubetydelig.
Projektets driftsfase vurderes ikke at påvirke kulturarvsarealer, fortidsminder eller fund på land yderli-
gere, da der ikke foretages jordarbejde.
By & Havn vurderer, at kulturmiljøerne bliver visuelt påvirket i samme grad som beskrevet i afsnit for an-
lægsfasen for så vidt angår den permanente arealopfyldning og visuelle barriereeffekter. Samlet set vur-
deres påvirkningen at være ingen til moderat.
Kumulative påvirkninger
Ved anlæg af Lynetteholm og uddybning af sejlrender vurderes påvirkningen på marin kulturarv at være
lille, når vilkår for arkæologiske forundersøgelser følges, jf. nedenfor. Den marine kulturarv er ikke vur-
deret for klappladserne i Køge Bugt. By & Havn vurderer, at der ikke er kumulative påvirkninger.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Se vilkår i kapitel 5.4 ”Vilkår for arkæologiske forundersøgelser”.
Overvågning
Det er en forudsætning, at Museumslovens § 27, stk. 2 overholdes under anlægsarbejderne, så hvis der
under jordarbejde på land eller vand findes spor af fortidsminder, skal anlægsarbejdet standses, i det
omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen eller
det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum.
3.22 Sejlads
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
De sejladsmæssige forhold er præget af en række typer sejlads, som omfatter:
› Kommerciel trafik
› Lystbåde
› Robåde, kajakker og kanoer.
Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen vil opførelsen af Lynetteholm medføre en række permanente ændringer af de eksisterende
forhold. Særligt lukningen af Lynetteløbet og deraf afledte flytning af lystsejlere, kajakker, kanoer og ro-
både til Kronløbet er en moderat ændring i forhold til i dag.
64
En del af anlægsarbejderne foregår til søs i havnens område, og dette kan give anledning til perioder,
hvor sejladsen reguleres ved flytning til den side, hvor der ikke foregår anlægsarbejder. For den kom-
mercielle trafik vurderes ændringer af Kronløbet at give en moderat ændring af sejladsforholdene i for-
hold til i dag.
Lynetteholm inddrager vandarealer, der i dag benyttes til kapsejlads. De lystsejlere, der i dag deltager i
disse kapsejladser, skal finde nye områder og forventes at flytte længere mod øst omkring Middelgrun-
den, mod farvandet nord for Nordhavn eller i området syd for Lynetteholm. Det vil fortsat være muligt for
lystsejlere at passere igennem Kongedybet mellem Lynetteholm og Middelgrunden, mens kommercielle
skibe skal sejle øst om Middelgrunden. Gennemsejlingen for lystsejlere bliver dermed mere sikker. Det
vurderes at være en lille påvirkning i forhold til de eksisterende forhold.
By & Havn vurderer, at sejlads til og fra Margretheholm Havn får en moderat påvirkning på grund af
etableringen af en dæmning med oplukkelig bro på tværs af indsejlingen til havnen. I forbindelse med
etableringen af dæmningen med oplukkelig bro kan det forventes, at indsejlingen til Margretheholm Havn
skal lukkes i op til to uger i sommeren 2022.
Lynetteholms geografiske placering ligger oveni et område, der i dag er tilegnet start- og landingsbane
for vandflyvere i havnen. Det antages, at vandflyvere fortsat vil skulle lande og lette i Københavns Havn.
By & Havn vurderer, at der er tilstrækkeligt areal i vandrummet vest for Lynetteholm, rundt om Trekro-
ner, hvor de to bølgebrydere fjernes som en del af anlægsarbejderne. By & Havn foreslår derfor at pla-
cere en ny start- og landingsbane i dette område. Den nye start- og landingsbane vil kræve fornyet sags-
behandling hos de relevante myndigheder. Påvirkningen på vandflyveren fra en placering i dette område
vil således være moderat.
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen vil påvirkningerne af sejladsen, der skyldes selve tilstedeværelsen af Lynetteholm, fortsat
gælde. Det vurderes desuden, at sejlads til og fra Margretheholm Havn får en væsentlig påvirkning, da
den vil være afhængig af, hvor meget broen i dæmningen er åben.
Kumulative påvirkninger
Det vurderes, at ny krydstogtterminal og containerterminal på ydre Nordhavn og Nordhavnstunnelen kan
have en kumulativ effekt på de sejladsmæssige forhold, idet de anlægges før eller samtidig med Lynette-
holm. Begge projekter kræver, at der uddybes omkring kajpladserne
Det er uvist, om konstruktionen af Nordhavnstunnellen vil spærre for brugere af kanalen mellem Kalk-
brænderihavnen og Orientbassinet. Disse brugere kan derfor opleve ikke at have adgang ud til Øresund
inde fra Yderhavnen, hvis konstruktionen af Nordhavnstunnellen spærrer for udsejling til Øresund via
Kalkbrænderiløbet.
Afværgeforanstaltninger
Som en del af anlægsprojektet skal By & Havn etablere en dæmning mellem Kraftværkshalvøen og Refs-
haleøen med en oplukkelig bro, som i driftsfasen vil være åben uden for Lynetteholms driftstid, som er
mandag til fredag 7.00 til 16.00. By & Havn skal gå i dialog med S/K-Lynetten om supplerende åbningstid
for den oplukkelige bro inden for almindelig arbejdstid.
65
By & Havn skal ved Margretheholm Havn etablere mulighed for, at lystsejlere kan ligge sikkert fortøjet på
ydersiden af den oplukkelige bro – f.eks. ved anlæg af en mindre anløbsbro – mens der ventes på, at
broen åbnes.
By & Havn skal tilbyde et mindre antal midlertidige erstatningspladser, hvis indsejlingen til Margrethe-
holm Havn evt. må lukkes i en kort periode pga. etableringen af den oplukkelige bro.
By & Havn skal sørge for god kommunikation og koordinering mellem projektets arbejdsfartøjer for at
sikre 3.-parts fartøjer sejlende i havnen.
By & Havn skal sikre, at arbejdsområdet er tydeligt markeret og herved sikre at 3. parts fartøjer sejler
uden om arbejdsområdet.
By & Havn skal fjerne molehovedet på Levantkaj for enden af Kronløbet.
By & Havn skal advisere om anlægsarbejdet af Lynetteholm til erhvervssejlere og lystsejlere.
By & Havn vil i samarbejde med Søfartsstyrelsen og en kommende entreprenør etablere en midlertidig
sejlrute for lystsejlere gennem arbejdsarealet for Lynetteholm.
By & Havn vil i samarbejde med Søfartsstyrelsen og havnens brugere tilrettelægge besejlingsforholdene
således at sejladssikkerheden i anlægs- og driftsfasen foregår på betryggende vis, herunder også for små
fartøjer. Følgende tiltag vil bl.a. blive vurderet:
› Oprettelse af et system med spærretider for lystfartøjer, når større fartøjer sejler eller lægger til i
Kronløbet af hensyn til lystfartøjernes sikkerhed.
› Sikring af, at ventende lystfartøjer har venteplads på begge sider af Kronløbet – f.eks. ved anlæg af
anduvningspladser ved den nordlige perimeter af Lynetteholm.
› Etablering af redningskæder langs hele spunsen og stiger i et passende afstandsinterval, så nød-
stedte har mulighed for at komme op af havnebassinet.
› Etablering af belysning ved knækket på Lynetteholms nordlige perimeter for at tydeliggøre hjørnet.
› Placering af et ledelys, så ledelinjen er midt i Kronløbet.
› Placering af et ledefyr for lystsejlere, så anløbene både holder sig i den østlige del af Kronløbets ind-
sejling.
Overvågning
By & Havn vil i driftsfasen sammen med Søfartsstyrelsen overvåge og tilsikre, at sejlads gennem Kronlø-
bet foregår på betryggende vis.
3.23 Befolkning og menneskers sundhed
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
Der er i dag en del boligområder tæt på det areal, som Lynetteholm bliver etableret på, Figur 3-5. Øre-
sund og Københavns kanaler bliver desuden anvendt til en række rekreative aktiviteter i form af vand-
sport og lystfiskeri, Figur 3-6.
66
Figur 3-5 Områder for blandet bolig og erhverv samt områder for husbåde jf. Københavns Kommunes Kommu-
neplan 2019. Fra MKR
Figur 3-6 Kommuneplanrammer (2019) i området omkring projektområdet med angivelse af væsentlige rekrea-
tive områder. Fra MKR
67
Fra år 2024 vil der imellem Kalkbrænderihavn og Orientbassinet blive etableret en kanal som mindre
både kan benytte.
Påvirkninger i anlægsfasen
I og omkring projektområdet findes boligområder, som bliver påvirket af støj, særligt fra aktiviteter der
indebærer ramning, Figur 3-7. Støjen vil potentielt kunne høres langt ind i København. I de nærmeste
boligområder vil støjen sandsynligvis være høj og generende, se dog kapitel 3.11.5. Da der ikke rammes
konstant og kun i dagtimerne, vil denne aktivitet ikke forstyrre beboernes nattesøvn. Når der ikke ram-
mes, vil det kun være i de nærmest liggende boligområder, at støjen fra anlægsaktiviteter kan høres, Fi-
gur 3-8.
Figur 3-7 Eksempel på støjens udbredelse og påvirkning af rekreative områder under anlægsarbejdet i perioder,
hvor der rammes. Fra MKR
68
Figur 3-8 Eksempel på støjens udbredelse og påvirkning af rekreative områder under anlægsarbejdet i perioder,
hvor der ikke rammes. Fra MKR
By & Havn vurderer, at støjen fra anlægsarbejdet ikke vil medføre påvirkninger på menneskers sundhed.
Entreprenørmateriel, lastbiler og skibe, vil være primære kilder til emissioner. Kvælstofdioxider (NOX) ud-
gør erfaringsmæssigt den største sundhedsbelastning. Det er beregnet, at grænseværdien på 40 μg/m3
overholdes med sikker margin i nærliggende boligområder, for eksempel Margretheholmbebyggelsen,
heri medregnet baggrundsniveauet i København (12-13 μg/m3
). Timemiddelkoncentrationer af NO2 over-
holdes tilsvarende med sikker margin. På den baggrund vurderer By & Havn påvirkningen i anlægsfasen
med samtidig drift af jordopfyld at være lille.
Det er vurderet, at for de rekreative interesser forbundet med små både vil påvirkningen være moderat.
For de rekreative interesser forbundet med lystbådssejlads er det vurderet, at påvirkningen vil være lille,
da der allerede i dag er flere af disse, der benytter Kronløbet, og da sejlads til og fra Margretheholm
Havn kun vil blive påvirket i mindre grad. Områder for lystfiskeri vil blive utilgængelige i anlægsfasen,
men da der er andre mulige fiskepladser i nærheden, er det vurderet at påvirkningen på lystfiskeriet er
lille.
Badevandsforholdene fra anlægsaktiviteter kan påvirkes som følge af forøgelse af sediment, næringsstof-
fer og forureninger i vandet. Badevandskvalitet er beregnet og vurderet at kunne opretholdes som ”ud-
mærket” langs Lynetteholm, og vil ikke påvirke badevandskvaliteten på badestationer langs kysten eller i
Københavns Havn.
69
Påvirkninger i driftsfasen
I driftsfasen kan rekreative områder blive udsat for en støjpåvirkning over 40 dB(A), som er grænsevær-
dien for rekreative områder i dagperioder (områder, der ligger inden for den grønne støjudbredelseskurve
i, Figur 3-9 nedenfor. De berørte områder omfatter blandt andet Langelinie, Kastellet, et område langs
Refshalevej og den ny naturpark ved Nordhavnstippen, hvor der vurderes, at støjniveauet i de fleste af
områderne i dag er over 45-50 dB(A) pga. støj fra trafik. Der er fastlagt vilkår om overholdelse af 50
dB(A) for rekreative områder i driftsperioden.
Figur 3-9 Støj fra modtage- og nyttiggørelsesanlæg under fase 1. Områder inden for grøn, gul, orange, rød
kurve mv. kan blive udsat for støj over henholdsvis 40, 45, 50 og 55 dB(A) mv. Fra MKR
I driftsfasen er udledningen af bl.a. NOX betydeligt mindre end sammenlignet med anlægsfasen, og ud-
ledningen vil ikke give anledning til overskridelse af grænseværdier i nærliggende boligområder. Den ge-
nerelle påvirkning af luftkvaliteten er ligeledes mindre. Driftsaktiviteterne på Lynetteholmen foregår i et
åbent område, hvor der naturligt sker en effektiv spredning af luftemissioner og støv, og By & Havn vur-
derer, at påvirkningen af luftkvaliteten som følge af emissioner i driftsfasen er ubetydelig.
I driftsfasen vil der forekomme jordtransport med ca. 350 lastbiltransporter i døgnet i hver retning. Ad-
gangsvejen for jordtransport til Lynetteholm starter ved Prøvestensbroen, fortsætter hen over Prøveste-
nen til Kraftværkshalvøen og ender ved modtageanlægget på Refshaleøen. Den forøgede påvirkning af
den lokale luftkvalitet fra lastbiltrafikken vil generelt være lille, og koncentrationen af forurenende stoffer
og støv vil hurtigt aftage med afstanden fra vejen. By & Havn vurderer, at påvirkningen af luftkvaliteten
som følge af emissioner fra lastbiltrafik i driftsfasen er lille.
70
Etableringen af Lynetteholm vil betyde, at vandudskiftningen i Københavns Havn påvirkes. Det vil desu-
den blive nødvendigt at flytte to eksisterende større udløbsledninger fra Lynetten Rensningsanlæg, hvil-
ket vil sikre badevandsforholdene langs Lynetteholms kystlandskab. Påvirkningen af badevandsforhol-
dene andre steder vurderes at være ubetydelig.
Kumulative påvirkninger
Andre større projekter, som kan være sammenfaldende med Lynetteholm, og som kan give en støjmæs-
sig kumulativ påvirkning, er flytning af containerterminalen og etablering af Nordhavnstunnelen. Begge
projekter har sammenfaldende anlægsperioder og driftsperioder med Lynetteholm. På baggrund af miljø-
konsekvensvurdering af de to projekter skønner By & Havn, at den oplevede kumulative støjpåvirkning i
området omkring Levantkaj i perioder af anlægsperioden kan være forhøjet. For driftsfasen vil der ikke
være nogen betydelige kumulativ støjpåvirkning fra de to projekter.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
3.24 Materielle goder
Den aktuelle miljøstatus i projektområdet
I og omkring projektområdet udgøres de materielle goder af et begrænset erhvervsfiskeri og aktiviteter i
Københavns Havn, som varetages af Copenhagen Malmö Port (CMP). Projektområdet og det nærliggende
havneområde anvendes også som søflyveplads. Derudover driver flere firmaer kanalrundfarter i Køben-
havns havn, primært i inderhavnen. Der bliver også i mindre omfang sejlet i yderhavnen.
Trekroner Fort drives i dag som et historisk oplevelsescenter med udstillinger, rundvisninger og teambuil-
ding aktiviteter, møde- og konferencer faciliteter samt festlokaler.
På Refshaleøen står Refshaleøens Ejendomsselskab for udlejning af lokaler på øen, og der drives blandet
erhverv primært med fokus på det oplevelsesmæssige.
Søndre Frihavn rummer en blanding af bolig og serviceerhverv og domineres af større kontorbygninger.
Derudover ligger DFDS-terminalen til Oslofærgen på Amerikakajen.
I Nordhavn varetager CMP driften af blandt andet bilterminalen, containerterminalen på Levantkaj og de
eksisterende krydstogtterminaler langs Oceankaj. Øvrige større erhverv i Nordhavn inkluderer FN-
bygningen på Marmormolen. Indre Nordhavn får i disse år mere og mere præg af områder med blandet
bolig og erhverv i takt med, at de traditionelle havneaktiviteter og industrier er under udflytning.
Området omkring projektområdet er domineret af flere store tekniske anlæg. På Refshaleøen ligger
BIOFOS A/S Renseanlæg Lynetten, mens Kraftværkshalvøen syd for Refshaleøen huser de to store anlæg
71
Amagerværket og Amager Bakke. Der findes også højspændingskabler og kommunikations-, regnvands-,
udløbs- og afløbsledninger.
Påvirkninger i anlægsfasen
Til anlægget af perimeterkonstruktionen skal der bruges stål, beton, sten, ral og sand og ren jord. Mæng-
derne er vurderet at være uden betydning sammenlignet med de mængder, der årligt produceres i Dan-
mark. Det marine sand, der anvendes til anlægget af perimeterkonstruktionen, søges indvundet på havet
i reservationsområdet ved Kriegers Flak i et område reserveret til større anlægsprojekter, som vedtages
ved anlægslov. Der skal bruges omkring 4 mio. m3
ud af en samlet råstofmængde i reservationsområdet i
størrelsesorden 50 mio. m3 grus og sand.
Lynetteholm vil påvirke infrastruktur og tekniske anlæg i anlægsfasen. By & Havn vil i samarbejde med
ejerne finde tekniske løsninger på, hvordan anlæg af Lynetteholm og flytning af ledninger kan foregå,
hvorfor påvirkningen vurderes at være lille.
Oplevelsescentret på Trekroner og flere af de virksomheder, der ligger på Refshaleøen, kan blive påvirket
af støjgener fra anlægsarbejdet. Støjen vil variere igennem anlægsperioden, afhængig af hvilken aktivitet
der udføres, og når der rammes, vil støjen være særligt høj. Der arbejdes periodevis i døgndrift med
etablering af perimeter, og støjen vil kunne høres både i løbet af dagen og i aftentimerne. Virksomheder i
Søndre Frihavn og Nordhavn ligger længere væk fra projektområdet, og støjen vil derfor ikke være lige
så intens som på Refshaleøen. Det er dog muligt, at anlægsstøjen vil kunne høres - særligt i perioder,
hvor der rammes.
By & Havn vurderer, at påvirkningen af de erhverv, der er knyttet til havneområdet, så som krydstogt-
skibe og vandflyveren vil være lille. Det areal, der i dag er tilegnet start- og landingsbane for vandfly-
vere, vil blive inddraget. Efter etablering af Lynetteholm forventes vandflyvere at lette og lande mellem
Lynetteholm og Trekroner efter godkendelse hos relevante myndigheder.
Påvirkningen af de erhverv, der har til huse på Refshaleøen og Trekroner, vurderes generelt at være lille.
Det kan dog ikke afvises, at nærliggende erhverv påvirkes moderat, idet der ligger virksomheder, der er
tilknyttet oplevelseserhverv, som vil have en høj sårbarhed over for støj. For de erhverv, der ligger på
Nordhavn og Søndre Frihavn, vurderer By & Havn, at påvirkningen er lille. Fiskeriaktiviteten i området er
begrænset, og påvirkning på erhvervsfiskeriet vurderes at være lille.
Påvirkninger i driftsfasen
Når Lynetteholms perimeter er etableret, vil sejladsforholdene gennem Kronløbet ændres. Sejladsforhol-
dene for de kommercielle fartøjer vil være acceptable, idet det nordvestlige molehoved ved indsejlingen
fjernes. Sejlads fra Nordhavn til Lynetteholm er koordineret med, at ny containerterminal først forventes
at blive taget i brug primo 2024, og derfor vurderes udskibningen af jord ikke at stå i vejen for driften af
den flyttede containerterminal.
Sejlads flyttes øst om Middelgrunden. Enkelte kommercielle skibe sejler i dag mellem Prøvestenen og
Kronløbet, vest om Middelgrunden. De vil fremover skulle benytte Hollænderdybet, og får en længere
rute end hidtil og i tættere trafik. For øvrige kommercielle skibe, der sejler mellem nationale eller interna-
tionale destinationer, er mervejen ubetydelig.
72
Adgangsvejen til Lynetteholm føres over Prøvestenen og Kraftværkshalvøen til Refshaleøen. Arealet på
Prøvestenen ejes af By & Havn, men lejes af CMP med en ejers rettigheder. Placeringen af vejen vil blive
aftalt mellem By & Havn og CMP, så CMPs virksomhed på arealet fortsat kan drives. På Kraftværkshalv-
øen skal vejen passere en del tekniske anlæg og installationer, der ejes af HOFOR og Energinet. Vejen vil
blive etableret i dialog med de berørte parter, så driften ikke bliver påvirket under anlæg og drift af ve-
jen, og påvirkningen vurderes at være lille.
Kumulative påvirkninger
By & Havn planlægger det som en mulighed at udskibe spunsjern til Lynetteholm fra Nordhavn fra det
areal, som er reserveret til den fjerde krydstogtterminal. Lynetteholms perimeter forventes at være fær-
digetableret med udgangen af 2023. Jorden fra KMC Nordhavns mellemoplag vil blive udskibet fra samme
areal. Udskibningen vil gå i gang, så snart Lynetteholms fase 1 er etableret, hvilket forventes at være
primo 2023. Containerterminalen forventes at blive flyttet fra dens nuværende placering til ydre Nord-
havn fra midten af 2022 til udgangen af 2024. Anlægsarbejderne fra Lynetteholm samt oplag og udskib-
ning af jord til Lynetteholm vil derfor blive planlagt, så driften af containerhavnen ikke vil blive påvirket.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
73
3.25 Skema over afværgeforanstaltninger og overvågning
Miljøfaktor Afværgeforanstaltning Overvågning
Geologi og
grundvand
Ingen.
Se kapitel 7.1 ”Vilkår for drift af nyt-
tiggørelsesanlæg”.
Ingen.
Se kapitel 7.1 ”Vilkår for drift af nyttiggørel-
sesanlæg”.
Sediment Ingen.
Se kapitel 5.1 ”Vilkår for uddybning
af sejlrenden i Kronløbet, optagning
af materiale under Lynetteholms pe-
rimeter og dæmninger”.
Inden anlægsarbejdet igangsættes fastlæg-
ges et program i dialog med tilsynsmyndig-
heden, for overvågning af anlægsarbejdernes
påvirkning af sedimentforhold og vandkvali-
tet. Programmet vil indeholde følgende:
 Opmåling af dybdeforhold for områder
omkring Lynetteholm, hvor der ikke tidli-
gere er udført målinger, og hvor anlæg af
Lynetteholm kan forårsage ændrede ero-
sions- eller aflejringsforhold.
 Fastlæggelse af et stationsnet til udtag-
ning af sedimentprøver til fysisk-kemiske
analyser, herunder kornstørrelse, metal-
ler, organiske forureninger og nærings-
stoffer for overfladesediment. Stations-
nettet skal fastlægges på baggrund af re-
sultater fra den matematiske modellering
af aflejringsforholdene for sedimentation
fra opgravning af sediment langs perime-
teren, samt omkring punktudledningen
for Lynetteholm.
 Der udføres prøvetagning første gang for
dokumentation af de eksisterende for-
hold, således der er en solid baseline på
plads på prøvestationer jf. det fastlagte
stationsnet. Prøvestationerne anvendes
herefter til gentagne prøvetagninger un-
der anlægs- og driftsfasen for at kunne
dokumentere påvirkninger for anlæg og
drift af Lynetteholm.
 Der foretages udtagning af sedimentprø-
ver for fysisk- kemiske analyser jf. det
fastlagte stationsnet. Stationsnet opdate-
res om nødvendigt løbende på baggrund
af resultaterne fra målingerne af dybde-
forhold. Prøvetagningstidspunkter (år)
fastsættes nærmere af relevante myndig-
heder.
 Efter færdiggørelsen af fase 1 perimeter-
konstruktionen foretages prøvetagninger
74
af overfladesedimentet for fysisk, kemi-
ske analyser jf. fastlagt stationsnet. Der
udføres målinger af dybdeforholdene om-
kring Lynetteholm/på Middelgrunden i lø-
bet af driftsfasen. Tidspunkter/år for ud-
førelse af målinger fastsættes nærmere
af relevante myndigheder.
Hydrografi Ingen. Ingen.
Kystmorfo-
logi
Ingen. Ingen.
Vandkvalitet Ingen.
For anlægsfasen se kapitel 5.1 ”Vilkår
for uddybning af sejlrenden i Kronlø-
bet, optagning af materiale under Ly-
netteholms perimeter og dæmnin-
ger”.
For driftsfasen se kapitel 7.1 ”Vilkår
for drift af nyttiggørelsesanlæg”.
Inden anlægsarbejderne sættes i gang vil By
& Havn foretage monitering af baggrundstil-
standen (IFF) på udvalgte stationer.
By & Havn fastlægger efter dialog med til-
synsmyndigheden et program for overvåg-
ning af påvirkning af vandkvaliteten i anlægs-
og driftsfasen, herunder for påvirkningen af
relevante blandingszoner ved Kraftværks-
halvøen og Prøvestenen, som følge af æn-
drede strømforhold.
Forurenet
jord
Inden By & Havn igangsætter an-
lægsarbejder, vil der efter gældende
lovgivning vedr. jordhåndtering blive
gennemført forureningsundersøgel-
ser, så omfang og art af forureninger
på de relevante arealer er afdækket.
Derudover skal der inden anlægsstart
udarbejdes en jordhåndteringsplan,
herunder plan for klassificering af
jord til opgravning/håndtering.
Ingen.
Klima og
luftkvalitet
By & Havn er i gang med at udar-
bejde en miljø- og bæredygtigheds-
strategi relateret til etableringen af
Lynetteholm. Heri indgår også indsat-
ser med henblik på at begrænse
CO2-udledning. Strategien vil bl.a.
blive anvendt ved kommende udbud
af entrepriser for anlæg af Lynette-
holm. Som led i arbejdet indgår By &
Havn dialog med relevante interes-
senter og markedets aktører om de
bedste tilgængelige metoder og tek-
nologier relateret til de processer,
Ingen.
75
teknologier og materiel, der skal an-
vendes ved By & Havns anlægsar-
bejde.
I driftsfasen, hvor Lynetteholms nyt-
tiggørelsesdepot fyldes med over-
skudsjord, vil jorden blive transporte-
ret på lastbiler fra de byggepladser,
hvor jorden bliver genereret. Det vil
være den enkelte bygherre, som væl-
ger transporten af jorden. Som kom-
mende jordmodtager følger By &
Havn med interesse udviklingen in-
den for drivmidler relateret til tung
transport. Selskabet vil indgå i stra-
tegiske netværk og brancherelate-
rede partnerskaber, som understøtter
udviklingen og kan fremme løsninger,
der sikrer en bæredygtig transport af
jord til Lynetteholm.
Støj og vi-
brationer
Anlægsfasen:
Københavns Kommune skal efter an-
lægslovens § 19, være tilsynsmyn-
dighed for støj, vibrationer, støv og
lugtgener i forbindelse med anlæg af
Lynetteholms perimeter på søterrito-
riet. Det vil derfor være op til kom-
munen at vurdere, om anlægsarbej-
det er reguleret af kommunens for-
skrift for visse miljøforhold ved mid-
lertidige bygge- og anlægsarbejder i
Københavns Kommune eller efter
reglerne i miljøbeskyttelseslovens §
42.
Anlægsarbejdet vil blive gennemført
med støjsvagt materiel med ud-
gangspunkt i BAT materiel. Nedbring-
ning af spunsprofiler foretages typisk
ved den mere støjsvage vibrering,
hvorefter der efterfølgende kan skif-
tes til egentlig ramning for det neder-
ste stykke, hvis jordmodstanden bli-
ver for stor til vibrering. Ved opstart
af anlægsarbejderne udarbejdes en
støjhåndteringsplan, hvor der for de
Ingen.
76
anvendte entreprenørmaskiner fore-
tages beregning af støjpåvirkningen
af naboer, ligesom der løbende fore-
tages støjmålinger som del af kon-
trolprogrammet.
Driftsfasen
Se kapitel 7.1. ”Vilkår for drift af nyt-
tiggørelsesanlæg”, her fremgår, at
støj fra modtageranlægget være re-
guleret af Miljøstyrelsens vejledning
om ekstern støj fra virksomhedsstøj.
Valg af maskiner, arbejdsmetoder og
indretning af driften bliver tilrettelagt
således, at omgivelserne generes
mindst muligt.
Overholdelse af gældende grænse-
værdier for naboområder i driftsfasen
vil blive eftervist, inden modtage- og
nyttiggørelsesanlæg tages i brug i
fase 1. Støjpåvirkningen vil blive be-
stemt ved beregninger med mere
konkrete oplysninger om materiel og
driftstider, eventuelt suppleret med
støjmålinger.
Undervands-
støj
By & Havn vil i samarbejde med en-
treprenøren sikre sig, at der benyttes
nedbringsningsmetoder, hvor det
maksimale støjniveau ikke opnås ved
start, og dyrene derved har tid til at
søge væk fra støjkilden, før den mak-
simale støjpåvirkning forekommer.
Ingen.
Bundvegeta-
tion og bund-
fauna
Ingen. I driftsfasen vil By & Havn foretage monite-
ring af bundvegetation og bundfauna omkring
Lynetteholm, herunder med fokus på Middel-
grunden. Analyseprogram og stationer skal
planlægges med udgangspunkt i undersøgel-
serne udført i forbindelse med miljøkonse-
kvensvurderingen. Moniteringsprogram med
placering og antal af stationer samt para-
metre, der analyseres for, skal indsendes til
Miljøstyrelsens godkendelse senest to måne-
der, inden det skal igangsættes.
77
By & Havn fastlægger efter dialog med til-
synsmyndigheden et program for overvåg-
ning af anlægsarbejdernes påvirkning af
vandkvaliteten.
Fisk Ingen. Ingen.
Marine pat-
tedyr
By & Havn vil i samarbejde med en-
treprenøren sikre sig, at der benyttes
nedbringsningsmetoder, hvor det
maksimale støjniveau ikke opnås ved
start, og dyrene derved har tid til at
søge væk fra støjkilden, før den mak-
simale støjpåvirkning forekommer.
Ingen.
Fugle Ingen. Ingen.
Natur på
land
Hvis bilag IV-arten grønbroget tudse
eller andre arter af padder skulle
genindvandre på Refshaleøen, vil de
teoretisk kunne vandre ud på Ly-
netteholm. I forbindelse med den
nødvendige hegning af nyttiggørel-
sesanlægget vil hegnet blive indret-
tet, så padder ikke kan passere ind i
området.
Ingen.
Natura 2000 Ingen. Ingen.
Trafik Jordtransport på land skal foregå ad
den ny adgangsvej. Dog kan det ek-
sisterende vejnet anvendes i en be-
grænset og midlertidig periode, hvis
anlæg af adgangsvejen bliver forsin-
ket.
For at sikre, at jordtransport sker ad
den nye adgangsvej, vil By & Havn
etablere et anlæg til nummerplade-
genkendelse, eller tilsvarende tiltag,
som betinger lastbilernes aflevering
af jord ved modtageanlægget.
Sejlads af jord fra Nordhavnsdepotet
til Lynetteholm skal ske med pram.
Det bemærkes, at anlægslo-vens §
18, stk. 1, nr. 4, giver hjemmel til, at
Københavns Kommune kan indgå af-
Ingen.
78
taler med leverandø-rer af jord til Ly-
netteholm om, at transport af jord fo-
retages med pramme.
Landskab I anlægsfasen skal de visuelle påvirk-
ninger fra byggepladser og belysning
herfra reduceres ved at indhegne
pladserne og belysningen skal være
nedadrettet, så der er så lidt spred-
ning til naboarealerne som muligt.
Ingen.
Kulturarv og
arkæologi
Ingen.
Se kapitel 5.4 ”Vilkår for arkæologi-
ske forundersøgelser”.
Ingen.
Sejlads Som en del af anlægsprojektet skal
By & Havn etablere en dæmning mel-
lem Kraftværkshalvøen og Refshale-
øen med en oplukkelig bro, som i
driftsfasen vil være åben uden for Ly-
netteholms driftstid, som er mandag
til fredag 7.00 til 16.00. By & Havn
skal gå i dialog med S/K-Lynetten om
supplerende åbningstid for den op-
lukkelige bro inden for almindelig ar-
bejdstid.
By & Havn skal ved Margretheholm
Havn etablere mulighed for, at lyst-
sejlere kan ligge sikkert fortøjet på
ydersiden af den oplukkelige bro –
f.eks. ved anlæg af en mindre an-
løbsbro – mens der ventes på, at
broen åbnes.
By & Havn skal tilbyde et mindre an-
tal midlertidige erstatningspladser,
hvis indsejlingen til Margretheholm
Havn evt. må lukkes i en kort periode
pga. etableringen af den oplukkelige
bro.
By & Havn skal sørge for god kom-
munikation og koordinering mellem
projektets arbejdsfartøjer for at sikre
3.-parts fartøjer sejlende i havnen.
By & Havn vil i driftsfasen sammen med Sø-
fartsstyrelsen overvåge og tilsikre, at sejlads
gennem Kronløbet foregår på betryggende
vis.
79
By & Havn skal sikre, at arbejdsom-
rådet er tydeligt markeret og herved
sikre at 3. parts fartøjer sejler uden
om arbejdsområdet.
By & Havn skal fjerne molehovedet
på Levantkaj for enden af Kronløbet.
By & Havn skal advisere om anlægs-
arbejdet af Lynetteholm til erhvervs-
sejlere og lystsejlere.
By & Havn vil i samarbejde med Sø-
fartsstyrelsen og en kommende en-
treprenør etablere en midlertidig sejl-
rute for lystsejlere gennem arbejds-
arealet for Lynetteholm.
By & Havn vil i samarbejde med Sø-
fartsstyrelsen og havnens brugere til-
rettelægge besejlingsforholdene såle-
des at sejladssikkerheden i anlægs-
og driftsfasen foregår på betryggende
vis, herunder også for små fartøjer.
Følgende tiltag vil bl.a. blive vurde-
ret:
 Oprettelse af et system med
spærretider for lystfartøjer, når
større fartøjer sejler eller lægger
til i Kronløbet af hensyn til lyst-
fartøjernes sikkerhed.
 Sikring af, at ventende lystfartø-
jer har venteplads på begge sider
af Kronløbet – f.eks. ved anlæg
af anduvningspladser ved den
nordlige perimeter af Lynette-
holm.
 Etablering af redningskæder
langs hele spunsen og stiger i et
passende afstandsinterval, så
nød-stedte har mulighed for at
komme op af havnebassinet.
 Etablering af belysning ved
knækket på Lynetteholms nord-
lige perimeter for at tydeliggøre
hjørnet.
 Placering af et ledelys, så ledelin-
jen er midt i Kronløbet.
80
 Placering af et ledefyr for lystsej-
lere, så anløbene både holder sig
i den østlige del af Kronløbets
indsejling.
Befolkning
og menne-
skers sund-
hed
Ingen. Ingen.
Materielle
goder
By & Havn er i dialog med berørte
grund- og ledningsejere om etable-
ring af adgangsvej over Prøvestenen
og Kraftværkshalvøen for at sikre, at
eksisterende drift opretholdes.
Ingen.
81
4 Miljøpåvirkninger, afværgeforanstaltninger og overvågning på
klappladser
Analysen af de mulige miljøpåvirkninger i forbindelse med klapning af opgravet materiale på klappladser i
Østersøen viser, at der kun vil ske lille eller ubetydelig påvirkning.
I forbindelse med anlæg af Lynetteholms perimeter skal blød havbund skiftes ud med sand for at etablere
stabilt underlag til dæmningerne, og der skal uddybes i sejlrender. Materialer fra uddybningen af sejlren-
den i Svælget består primært af kalk. De opgravede materialer har dårlige geotekniske egenskaber og er
ikke egnet til nyttiggørelse, hvorfor de skal klappes eller deponeres på land, hvis materialet er forurenet.
De mest forurenede materialer, som graves op fra havbunden, deponeres i det eksisterende havneslam-
depot på Refshaleøen, mens rene og lettere forurenede materialer klappes på to klappladser i Køge Bugt:
KBH Nordhavn A (KA) og KBH Nordhavn B (KB).
For materialerne til klapning gælder det, at indholdet af miljøfremmede stoffer ligger under det niveau,
hvor der kunne være begyndende effekter for havmiljøet. For hovedparten af materialerne er indholdet af
miljøfremmede stoffer under baggrundsniveauet for havområdet.
Klapningen forventes foretaget med splitpram. Det foregår ved, at fartøjet sejler ind til den ønskede posi-
tion på klappladsen, hvor fartøjet tømmer sin last ud gennem bunden af skibet.
Mængden, der skal klappes, er omkring 2,5 mio. m3. Klapningen foretages over to år i perioderne okto-
ber 2021 til marts 2022 og oktober 2022 til marts 2023.
Beskrivelsen af miljøpåvirkningerne nedenfor er baseret på et tillæg til miljøkonsekvensrapporten, som
omhandler klapningen (By & Havn, 2020b) samt tillæg til miljøkonsekvensrapporten, som omhandler
vandplaner, Danmarks Havstrategi og uddybning af sejlrender (By & Havn, 2021).
4.1 Sediment
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
Overfladesedimentet omkring klapområderne består primært af sand og grus. Vest for klapområderne i
den centrale del af Køge Bugt findes en række områder med blød bund bestående af dynd – dyndet sand.
Hård bund med grundfjeldforekomst findes primært syd for Saltholm og mod øst på den svenske side af
Øresund. På den danske side findes en række sten- og klipperevsområder i tilknytning til istidsaflejringer
og tidligere sedimentære dannelser nord og øst for Saltholm og ud for Stevns.
Særligt for klapplads A gælder det, at der kun er kapacitet til at aftage opgravede sedimenter det første
år, hvorfor klapplads A kun kan benyttes i kombination med klapplads B. Klapplads B har kapacitet til at
aftage det fulde volumen, der opgraves.
82
Påvirkning
Aflejring af sediment, der spildes i forbindelse med klapningen, finder primært sted sydvest for klapområ-
det, hvor vanddybderne er størst. Aflejringstykkelsen uden for klapområderne er mindre end 10 mm i en
afstand af omkring 1,5 km fra klapområderne, og aflejringstykkelsen er mindre end 5 mm i en afstand på
omkring 3 km fra klapområdet. By & Havn vurderer derfor, at påvirkning af sedimentet uden for klapom-
råderne er lille. Det er vurderet, at der ikke aflejres materiale i noget betydende omfang (<1 mm) i Na-
tura 2000-områder.
Spredning af forurenende stoffer (metaller og organisk forurenende) til sedimentet er primært koblet til
spredning af de finere partikler. I områder, hvor der aflejres sedimentlag, som er målbare, er koncentra-
tionen af forurenende stoffer under det nedre aktionsniveau jf. klapvejledningen, og påvirkningen er vur-
deret lille.
Som følge af klapning af opgravet materiale vil der ske en merudledning fra klapningen i Østersøen til
vandområdet Køge Bugt med op til 1,9 tons kvælstof. Reduktioner i udledning af kvælstof kan som følge
af Københavns Kommunes spildevandsplan medregnes som kompenserende foranstaltninger i forhold til
merudledningen fra Lynetteholmprojektet, jf. dog vilkår 6.1.
Kumulative påvirkninger
Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.5.4.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Se vilkår 5.3 for klapning af havbundsmaterialer i Køge Bugt.
Se vilkår 6.1 for håndtering af kvælstof (N) og fosfor (P) fra Lynetteholm i forhold til vandplanlægning.
Overvågning
Overvågning
Ingen.
Se vilkår 5.3 for klapning af havbundsmaterialer i Køge Bugt.
4.2 Vandkvalitet
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
I basisanalysen for vandområdeplaner 2021 – 2027 er udstrækningen af vandområde Køge Bugt og
vandområde Nordlige Øresund angivet, foruden vandområde Østersøen, 12 sm, som er et territorialfar-
vand. Således er der i forhold til tidligere planer foretaget ændringer mht. vandområdet Nordlige Øresund
således: ”En faglig analyse har således vist, at Københavns Havn mere naturligt hører til Øresund, hvilket
betyder, at vandområdet Københavns Havn er lagt sammen med vandområdet Øresund, nordlige del”.
Der foreligger ikke en endelig vurdering af tilstanden for kystvande i forbindelse med basisanalyse 2021 –
2027.
83
Vurdering af kystvandenes tilstand vil, for de enkelte kvalitetselementer og samlet set, ske som en del af
vandområdeplanerne 2021 – 2027. Således er det i udgangspunktet tilstanden som beskrevet for vand-
områdeplanerne 2015 – 2021 som indgår nedenfor. Desuden er egne data indhentet i forbindelse med
forundersøgelserne til nærværende projekt også anvendt.
Klapningen planlægges udført i vandområde Østersøen, 12 sm, der er et territorialfarvand uden for 1-
sømilgrænsen, for dette territorialfarvand er der alene fastsat miljømål for den kemiske tilstand i vand-
planlægningen. Miljømål for det nærliggende vandområdet Køge Bugt er god økologisk og god kemisk
tilstand.
Påvirkning
Frigivelse af sediment til vandfasen påvirker sigtbarheden i vandet. Der vil være synlige sedimentfaner
fra klapningen i op til 30 ud af de 180 dage, hvor der klappes. Fanen eller fanerne vil ikke være en sam-
let fane, men vil opstå som mindre ’pulser’, der afspejler, hvornår klapningen foregår. Der er foretaget
beregninger af antal dage, hvor indholdet af sediment i vandsøjlen overskrider hhv. 2 mg/l, 5 mg/l, 10
mg/l og 15 mg/log på den måde påvirker fisks fødesøgningsadfærd, se et eksempel i Figur 4-1. Arealet
uden for klappladsen, som periodevist påvirkes med mere end 10 mg/l, er opgjort til mindre end 5 km2.
Påvirkningen er samlet set vurderet som lille.
Figur 4-1 Antal dage med mere end 10 mg/l sediment i vandfasen i vinterhalvåret (oktober-marts) under klap-
ning på begge klappladser samtidig. Rødskraverede områder angiver internationale beskyttede Natura
2000 områder. Fra DHI (2020), ATR11-Klapning Køge Bugt.
Frigivelse af forurenende stoffer (metaller) er vurderet i forhold til vandkvalitetskravet (VKKMaks) i hen-
hold til Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og
grundvand. VKKMaks overskrides kun i 2-5 dage inden for klappladsen, mens det uden for klappladsen kun
overskrides i få timer og kun inden for få km fra klappladsen. Overskridelsen forekommer kun for kobber
og zink, mens kviksølv, cadmium og bly ikke overskrides. Det er samlet vurderet, at påvirkningen ved
frigivelse af forurenende stoffer er lille.
Tilførsel af næringsstoffer, kvælstof og fosfor til havvandet medfører et iltforbrug, når de omsættes af
bakterier mv. Dermed påvirker de iltforholdet for øvrige organismer, der lever i vandet. Da varigheden af
perioden er beregnet til at være meget begrænset, vurderer By & Havn, at påvirkningen er lille.
Kumulative påvirkninger
Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.8.4.
84
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Se vilkår 5.3 for klapning af havbundsmaterialer i Køge Bugt.
Overvågning
Se vilkår 5.3 for klapning af havbundsmateriale i Køge Bugt.
4.3 Bundvegetation og bundfauna
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
I Køge bugt og den sydlige del af Nordlige Øresund findes store sammenhængende områder med bund-
planter. Typen varierer afhængigt af bundtyperne. På de hårde overflader dominerer algerne, der er fæ-
stet med hæfteskiver, mens blomsterplanterne foretrækker den bløde bund, fordi de er rodfæstede. Den
mest almindelige blomsterplante er ålegræs.
Området er kategoriseret som et macoma-samfund (navngivet efter en musling af samme navn), men da
havbunden og bundfaunaen midt i Køge Bugt i perioder er påvirket af iltsvind, er faunaen domineret af
små havbørsteorme og snegle, som lever oven på bunden. Havbørsteorm er en af de bedst kendte af alle
forureningsindikatorer. Forekomsten af filtrerende muslinger er forholdsvis sparsom.
Påvirkning
Klapningen foregår i vinterhalvåret, hvor den biologiske aktivitet er begrænset. Desuden er afstanden til
områder, hvor der er registreret bundvegetation stor, men rødalger kan potentielt forekomme i området.
Fysiske forstyrrelser fra suspenderet sediment (sediment i vandsøjlen) vil kunne påvirke planters foto-
syntese ved at skygge for solindstråling. Sedimentspredningsmodelleringen viser dog, at der ikke vil fore-
komme påvirkninger i den zone, hvor der forekommer sammenhængende vegetationsdække, og påvirk-
ningen er derfor vurderet som lille.
Fysiske forstyrrelser fra suspenderet sediment vil også kunne påvirke dyrs, særligt muslingers, mulighed
for at optage næring fra føden, hvis deres filtrering blokeres. Da de mest sårbare dyr på havbunden (blå-
muslinger) er relativt tolerante over for især små artikler (silt), er det vurderet, at påvirkningen af su-
spenderet sediment er lille for bundfaunaen.
Fysiske forstyrrelser fra aflejring af sediment vil kunne påvirke dyre- og plantesamfundet på havbunden,
da denne begraves, og samfundet derfor er afhængigt af arternes evne til at bevæge sig tilbage på hav-
bunden. Også for denne påvirkning er blåmuslingen mest sårbar. Da det er vurderet, at blåmuslingesam-
fundet retableres i løbet af få år, er påvirkningen vurderet lille.
Forurenende stoffer frigivet til vandsøjlen vil kunne påvirke dyr, som lever i og af bundsedimentet. Da
tilstedeværelsen af stoffer i vandsøjlen er meget kortvarig, er den overordnede betydning af påvirkningen
lille.
85
Forurenende stoffer tilført havbunden vil kunne påvirke dyr, som lever i, og som anvender næringsstoffer
i sedimentet som fødegrundlag. Da påvirkningen af bundfauna med forurenende stoffer ikke er med akut
toksiske koncentrationer, er det vurderet, at påvirkningen på de bundlevende organismer er lille.
Kumulative påvirkninger
Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.13.4.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
4.4 Fisk
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
Det er vurderet, at 3-4 fiskearter for Øresund undervejs i deres livscyklus anvender området ved klap-
pladserne som habitat bl.a. pighvar, ål, rødspætte og torsk.
Påvirkning
Sediment i vandsøjlen kan påvirke fisk, særligt kan fiskeæg gå til grunde i forbindelse med forhøjet sedi-
mentindhold. Der er dog ikke sammenfald mellem gydeperiode og klapningsperioden. På denne baggrund
er det vurderet, at påvirkningen er ubetydelig i forhold til at opretholde en bestand af fisk.
Aflejring af sediment på havbunden kan tildække fiskeæg, som lægges på bunden eller falder til bunds.
Det er vurderet at selve klapningen ikke vil påvirke fiskeæg, men at habitatet efterfølgende kan være
uegnet til gydning. På denne baggrund er det vurderet, at påvirkningen på fisk er lille.
Kumulative påvirkninger
Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.14.4.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
86
4.5 Marine pattedyr
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
Der ses både spættet sæl, gråsæl og marsvin i området i Køge Bugt. Den nærmeste sælkoloni er Må-
kläppen ved Falsterbo. I dansk farvand er den nærmeste koloni Saltholm. I begge kolonier findes både
spættet sæl og gråsæl, men det er kun spættet sæl, der yngler her. Begge arter af sæler er fredede og er
såkaldte bilag IV-arter, som er særlig strengt beskyttet af habitatdirektivet. Marsvin i området omkring
Køge Bugt udgøres primært af Bælthavspopulationen, der hovedsageligt opholder sig i Bælthavet, Øre-
sund, det sydlige Kattegat og den vestlige Østersø.
Påvirkning
Klapning kan potentielt påvirke marine pattedyr i kraft af den fysiske forstyrrelse. Klappladserne ligger
imidlertid ikke i et udpeget yngle- eller rasteområde, og klapningen sker i vinterhalvåret uden for yngleti-
den. Der kan dog forekomme en undvigereaktion, især for marsvin, men forstyrrelserne vurderes dog at
være ubetydelige for både sæler og marsvin, da farvandet i forvejen er meget forstyrret af tilsvarende
aktivitet.
De marine havpattedyr kan også blive påvirket indirekte, fordi deres fødegrundlag påvirkes. Fødegrundla-
get påvirkes både, når der er et øget sedimentindhold i vandsøjlen, og når bundlevende fødeemner be-
graves. Begge påvirkningstyper er begrænsede for marine pattedyr, fordi området generelt ikke er egnet
til føde søgning. Det er derfor vurderet, at påvirkningen på både sælers og marsvins fødegrundlag er
ubetydelig.
Kumulative påvirkninger
Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.15.4.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
4.6 Fugle
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
Der er registreret flere fuglearter i kystområderne i Køge Bugt og Øresund, hvor klappladserne er place-
ret. Det gælder flere arter af havfugle, herunder havlit, sortand, fløjlsand og lom. Observationerne knyt-
ter sig til kystnære lokaliteter med undtagelse af havlit, edderfugl, hvinand og lom, der er observeret
tættest på klappladserne.
87
Påvirkning
Fysisk påvirkning af fugle består af støj og visuel påvirkning, men da klapområdet ikke har betydning for
fugle, hverken som raste- eller fødesøgningsområde, er det By & Havns vurdering, at påvirkningen er
lille.
Ændring af habitat for fugle kan påvirkes af en reducering af deres fødegrundlag. Da klapområdet ikke
har betydning for fugle som fødesøgningsområde, er det vurderet, at påvirkningen er lille.
Frigivelse af forurenende stoffer kan påvirke fugle indirekte i form af påvirkning af deres fødegrundlag.
Da det er vurderet, at frigivelse af forurenende stoffer er lille, og da området er af lille betydning for
fugle, er påvirkningen af forurenende stoffer vurderet som lille.
Kumulative påvirkninger
Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.16.4.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
4.7 Natura 2000
De Natura 2000-områder i farvandsområdet omkring klappladserne, som potentielt kan påvirkes, er:
N142 Saltholm og omliggende hav, N206 Stevns Rev, samt to svenske Natura 2000-områder; Habitatom-
råde SE0430095 Falsterbohalvön og Fuglebeskyttelsesområde SE0430002 Falsterbo-Foteviken, Figur 4-2.
88
Figur 4-2 Natura 2000-områder i nærheden af klappladserne. Fra MKR
Påvirkning
De marine naturtypers strukturer er ikke direkte sårbare over for sedimentspild. Den bundflora og -
fauna, der er tilknyttet naturtyperne, kan dog være sårbar, og en påvirkning fra sedimentspild kan såle-
des potentielt forværre naturtypens tilstand og bevaringsstatus. Sedimentmodellering har vist, at aflej-
ring af sediment i Natura 2000-områderne er på mindre end 1 mm, og det vurderes derfor, at det kan
udelukkes, at sedimentation kan medføre en væsentlig påvirkning af bundfloraen eller -faunaen i Natura
2000-områderne.
Der vil ikke ske sedimentation af miljøfremmede stoffer i Saltholm og omliggende hav, Falsterbohalvön,
samt i Falsterbo-Foteviken. I Stevns Rev vil der kunne ske sedimentation af cadmium og bly i ubetydelige
mængder. Klapning ved klapplads Ka og Kb medfører ikke overskridelse af krav i henhold til miljømål in-
denfor Natura 2000-områder.
Den fysiske tilstedeværelse af fartøjer har for stor afstand til Natura 2000-områder, til at fugle forstyrres
af klapfartøjernes tilstedeværelse. Da det er vurderet, at fødegrundlaget ikke påvirkes væsentligt af klap-
ningsaktiviteterne, er det samlet vurderet, at en væsentlig skade på fugle, som optræder på udpegnings-
grundlaget for Natura 2000-områderne, kan udelukkes.
89
Kumulative påvirkninger
Habitatområdet Falsterbohalvöen og fulgebeskyttelsesområdet Falsterbo-Foteviken ligger begge c. 2 km
fra klapningsområdet. By & Havn vurderer ikke at der er kumulative påvirkninger af områderne.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
4.8 Sejlads
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
Den primære kommercielle erhvervsskibstrafik sker i nord- og sydgående retning øst for klappladserne
mellem Øresund og Falsterbo rev mod Østersøen. Sejlads omkring klappladserne består derudover af
lystsejlads, rekreativ sejlads og mindre kommerciel trafik mellem Amager og Stevns Klint.
Påvirkning
Når prammene er på vej til og fra klapområderne, antages de at indgå i den almindelig trafik og navige-
rer herefter. Dette anses ikke at påvirke den kommercielle eller rekreative sejlads i området mellem Ly-
netteholm og klappladserne. Det er derfor vurderet, at der ikke er påvirkning på sejlads.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
Kumulative påvirkninger
Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.22.4.
4.9 Befolkning og menneskers sundhed
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
Der er badestrande langs hele Køge Bugt og på Stevns ved Rødvig. Badevandskvaliteten er ifølge bade-
vandsprofilen fra kommunerne langs strækningen klassificeret som udmærket eller god.
90
Påvirkning
Ændringer af badevandskvalitet vil kunne påvirke menneskers sundhed. Da badevandskvaliteten som
følge af klapningen ikke vurderes påvirket, er det By & Havns vurdering, at der ikke er påvirkning af
menneskers sundhed.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
4.10 Materielle goder
Den aktuelle miljøstatus i klapningsområdet
Fiskeri sker primært efter torsk, ål, skrubber, rødspætter, pighvar og stenbider alt afhængigt af sæson.
F.eks. fanges ål fra forår til efterår, torsk især om efteråret og stenbider i forårsperioden.
Kumulative påvirkninger
Se vurdering af eventuelle kumulative påvirkninger i kapitel 3.24.4.
Påvirkning
Da der er registreret yderst begrænset fiskeriaktivitet i området, er det By & Havns vurdering, at påvirk-
ningen på fiskeri er lille.
Der er råstofområder med fællesområdetilladelse ca. 1,3 km nord for klapplads KA og 2,3 km nord for
klapplads KB. Klapplads A ligger inden for et tidligere fællesområde, hvor der potentielt kan ansøges om
indvindingstilladelse.
Påvirkning af aflejring af sediment i råstofområder som følge af klapning er vurderet som lille.
Afværgeforanstaltninger
Ingen.
Overvågning
Ingen.
91
4.11 Havstrategi og vandplanlægning
Projektets påvirkninger er sammenholdt med de deskriptorer og de belastninger, som klapning på de to
områder giver anledning til. Det er især følgende presfaktorer, der kan blive påvirket af klapning: Biodi-
versitet, Erhvervsmæssig udnyttelse af fisk, Eutrofiering, Havbunden, Hydrografiske ændringer og Foru-
renende stoffer. I forhold til Danmarks havstrategi er det vurderingen, at klapning af havbundsmateriale,
hverken vil påvirke belastninger, kriterier eller mål for de desrikptorer, der skal måles og vurderes på.
Miljømålet for vanområdet Køge Bugt og de omkringliggende vandområder er god økologis og kemisk til-
stand. Det er blevet vurderet, at klapningen kun vil resulterer i en ubetydelig påvirkning af vandområ-
derne, og ikke vil medfører en forringelse overfladevandområdernes tilstand, og ikke vil hindre for opfyl-
delsen af målet om god økologis og kemisk tilstand.
4.12 Kumulative påvirkninger
Der kan potentielt forekomme sammenfald i udbredelse af sedimentspild fra anlæg af følgende projekter:
› Havvindmølleparkerne Nordre Flint og Aflandshage
› Nordhavnstunnelen
› Udflytningen af containerterminal.
Påvirkningen kan ske i forhold til havbund, fisk, bundvegetation og bundfauna.
Da der ikke er overlap imellem sedimentspild fra klapningen fra Lynetteholmprojektet og de øvrige pro-
jekter, vurderer By & Havn, at der ikke vil være en kumulativ påvirkning.
By & Havn vil foretage en koordinering med HOFOR vedr. klapning og anlægsproces for vindmølleparken
Aflandshage, da der ellers kan opstå tidsmæssige sammenfald.
Der er tilladelse til klapning af 34.000 m3 på klappladserne. Det antages, at klappladserne ikke derudover
benyttes af andre i perioden, og de sejladsmæssige forhold ifm. klapning vil derfor ikke have en Grænse-
overskridende påvirkninger
Ved klapningen vil der være sedimentspredning i svensk farvand, inklusive spild af forurenende stoffer,
næringsstoffer og andre iltforbrugende stoffer. Sedimentationen på havbunden vil være op til 1 mm i tyk-
kelse, og forøget koncentration af suspenderet sediment vil være op til 5 mg/l. Varighed og arealerne,
der påvirkes er begrænsede og påvirkningen vurderes at være ubetydelig.
92
5 Vilkår for anlægsfasen
5.1 Vilkår for uddybning af sejlrenden i Kronløbet, optagning af
havbundsmateriale under Lynetteholms perimeter og dæmninger
Vilkår er fastsat, for at By & Havn i forbindelse med gravearbejdet ved uddybning af sejlrenden i Kronlø-
bet, under Lynetteholms kommende perimeter- og dæmninger gennemfører arbejdet uden overskridelse
af maksimumkoncentrationer for gældende miljøkvalitetskrav i vandområdet, som er fastsat i bekendtgø-
relse nr. 1625 af 17/12/2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande
og grundvand.
A. Udgravning af sediment må udelukkende ske i vinterhalvåret i perioden oktober til og med marts. Der
må ikke i forbindelse med gravearbejder ske overskridelser af MKK fastsat i bekendtgørelse nr. 1625
af 17/12/2017 om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grund-
vand.
B. Det er i projektet besluttet, at der gennemføres forundersøgelse for at fastlægge en statistisk korre-
lation mellem suspenderet sediment og koncentrationer af forurenede stoffer i vandsøjlen. Minimum
4 prøvegravningssteder udvælges for at skabe repræsentative data for mest forurenet sediment.
Denne prøvegravning forventes foretaget i maj-juni 2021 på baggrund af tilladelse fra Københavns
Kommune.
C. Gravearbejdet skal tilrettelægges, som beskrevet i det følgende:
i. Resultater af prøvegravninger benyttes til at fastlægge produktionsrate/spildprocenter (suspenderet
sediment), som bliver et udbudskrav for entreprenøren.
ii. By & Havn udarbejder efter dialog med tilsynsmyndigheden forslag til den endelige produktionsrate,
maksimale spild, overvågningsprogram samt graveprocedurer. Forslag hertil fremsendes til tilsyns-
myndighedens godkendelse.
iii. Indledende gravefase for overholdelse af produktionsrater og spildprocenter, jf. nedenstående.
• Hver enkelt graveentreprise for forurenet sediment indledes med en gravefase af forventeligt få
dages varighed, hvor der graves med en produktionsrate og spildprocent specificeret iht. ud-
budsmaterialet for at tilvejebringe erfaringsdata for sammenhængen mellem graveintensitet og
suspenderet stof.
• Under den indledende gravefase foretages in situ-målinger af produktionsrate og turbiditet. Der
skal udtages stikprøver af vand til bestemmelse af suspenderet stof.
iv. Overvågningsprogram gennemføres under hele produktionsgravning.
• Under produktionsgravning foretages kontinuert måling af turbiditet og graveintensitet. Derud-
over udtages stikprøver af vand til overvågning af indhold af miljøfremmede stoffer og tungme-
taller og suspenderet stof i vand iht. ovenstående. Resultaterne af overvågningsprogrammet
indrapporteres løbende til Tilsynsmyndigheden efter kadence som fastsat i det godkendte over-
vågningsprogram.
93
5.2 Vilkår for uddybning af sejlrenden syd for Middelgrunden (Svælget)
uden for Københavns Havn
Vilkår er fastsat af Kystdirektoratet, da anlægslovens § 5 fraviger kystbeskyttelseslovens § 16, a, stk. 1.
A. By- og Havn skal, når uddybningen er afsluttet, underrette Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) herom.
Snarest herefter skal By- og Havn sende en færdigmelding til Kystdirektoratet, Søfartsstyrelsen
(sfs@dma.dk) og Geodatastyrelsen (gst@gst.dk) som indeholder oplysninger om uddybningens ende-
lige positioner.
B. Projektet skal udføres i overensstemmelse med det ansøgte, og det projekt, der konkret er miljøvur-
deret.
C. Uddybningen skal foretages i vinterhalvåret.
D. Uddybningen skal ske inden for de første år af projektets realisering.
5.3 Vilkår for klapning af havbundsmaterialet i Køge Bugt
Vilkår er fastsat af Miljøstyrelsen, da anlægslovens § 5 fraviger havmiljølovens § 26, stk. 1.
Mængder og klaptidspunkter
By & Havn har beregnet, at der skal klappes i alt ca. 2.5 mio. m3
havbundsmateriale fra perimeteren af
Lynetteholmen samt fra sejlrenderne Kronløbet og Svælget, der ligger i Københavns Havn. I mængden er
indregnet usikkerhed, spild og bulkning (opblanding med vand). Volumenet kan variere, hvis materialet
opblandes med mere vand end forudset ved opgravning. Det forudsættes, at mængden i fastmål ikke
øges i forhold til det beregnede.
A. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at klapningen foretages over to år i perioderne oktober
2021 til marts 2022 og oktober 2022 til marts 2023.
B. Klapningen skal foregå på klappladserne i Køge Bugt KBH Nordhavn A (KA) og KBH Nordhavn B (KB).
Ændring af klapplads kræver forudgående accept fra Trafikstyrelsen, jf. § 4 i anlægsloven.
C. Klapning skal foregå inden for de af Miljøstyrelsen udstukne GPS –hjørnekoordinater for klapplad-
serne. Det forudsættes, at klapmængderne fordeles over minimum to sæsoner og med de maksimale
mængder fordelt på hver plads, der er angivet i miljøkonsekvensrapporten, da dette er forudsætning
i den hydrauliske modellering af sedimentspredningen ved klapning på de to klappladser i Køge Bugt.
D. Klapmaterialet skal spredes jævnt på klappladsen og må ikke indeholde større faste genstande. Der
må som følge af klapningen ikke ske dybdeforringelser i klapområdet til under 10 meter i forhold til
middelvandstand - DVR-90.
E. By & Havn skal sørge for, at den entreprenør, som udfører arbejdet, er gjort bekendt med vilkårene
for klapaktiviteterne.
F. By & Havn skal sørge for, at de fartøjer, der udfører opgravningen og klapningen, skal være udstyret
med elektronisk positioneringsudstyr, hvor positionen løbende registreres. Skibets position skal være
94
tilgængelig via det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS klasse A. AIS-udstyret skal til en-
hver tid være tændt, så længe opgravningen og klapningen udføres. Hvis der sker nedbrud af AIS-
udstyret skal opgravningen/klapningen standses og Miljøstyrelsen underrettes.
Indberetning
Alle klappede mængder skal indberettes til Miljøstyrelsen, som fører statistik over klappede mængder og
positioner. For at muliggøre kontrol skal By & Havn indberette en række oplysninger om klapaktiviteter
og mængder til Miljøstyrelsen. Indberetninger om klapning, jf. § 12 og 13, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse
om bypass, nyttiggørelse og klapning af optaget havbundsmateriale, skal ske elektronisk efter nærmere
anvisninger fra Miljøstyrelsen. Anvisning findes på www.mst.dk.
Følgende data skal indberettes:
A. Indberetning om opstart af klapning skal være Miljøstyrelsen i hænde senest 8 dage før klapstart, og
skal indeholde oplysninger om fartøjets navn og MMSI-nummer. Hvis der sker ændringer i forhold til
det indberettede, skal Miljøstyrelsen straks underrettes herom. Afbrydes klapningen i mere end tre
måneder, skal der indgives ny underretning. Miljøstyrelsens selvbetjeningsløsning kan anvendes Link:
https://f2-mobil.mst.dk/SelfService/submission/submit/klap_activity. Ved indberetning af klappede
mængder skal den mindste sejldybde på klappladsen medsendes.
B. Når klapaktiviteten er overstået, skal By & Havn senest 14 dage herefter indberette, at klapaktivite-
ten er afsluttet.
C. Fire uger før arbejderne påbegyndes, indsendes oplysninger om arbejdets art, positioner og tidspunkt
til efs@dma.dk, så der kan bringes en efterretning i Efterretninger for Søfarende.
D. Hvert år, senest d. 1. februar det efterfølgende kalenderår, skal By & Havn årsindberette den sam-
lede mængde, som der er blevet opgravet og genplaceret for det foregående kalenderår.
E. Resultatet af opmåling af dybdeforhold (multi beam/side scan sonar) på klappladserne efter endt
klapning (se nedenfor).
Undersøgelser og overvågning af eventuelle effekter af klapning
A. By & Havn skal lade udføre undersøgelser før, under og efter klapningen, som dokumenterer, at klap-
ningens eventuelle påvirkninger af miljøtilstanden ikke forringes eller skades ud over den påvirkning,
der er beskrevet i miljøkonsekvensvurderingen. Forslag til ændringer af nedenstående rammer for
prøvetagningsplan fremsendes til Miljøstyrelsens accept, inden planen iværksættes. By & Havn skal
fremsende resultaterne vedlagt en vurdering af eventuelle miljøpåvirkninger.
B. By & Havn skal etablere en overvågning, der sikrer, at der alene klappes sediment, når der ikke er
strømforhold, som indebærer at sedimentspredningen kan medføre skade på svenske Natura 2000-
områder. Hertil skal de svenske myndigheder have mulighed for at indgå i en Turbidity Management
Group.
95
Dybdemålinger af sejlrenden
A. By & Havn skal efter afslutning af klapning på klapplads Ka gennemføre dybdemålinger med multi
beam, eller side scan sonar når den tilladte mængde er klappet. Senest 6 måneder efter endt klap-
ning på klapplads Kb og Ka, skal By & Havn lade denne opmåle med henblik på udarbejdelse af et
dybdekort for de to klappladser.
B. Desuden skal der foretage en dybdekortlægning af havbunden 100 meter fra den yderste rand af
hver af de to klappladser mod nord, syd, øst og vest. Denne måling udføres sammen med opmålin-
gen af den aktuelle klapplads. Et dybdekort udarbejdet på baggrund af opmålingen skal indsendes
elektronisk til Miljøstyrelsen.
C. Opmålingen skal ske med en sejltæthed på højest 25 meter mellem sejllinjerne eller med en teknik,
der giver en tilsvarende dækning af dybdeforholdene i området. Data fra opmålingen skal stilles til
rådighed for Miljøstyrelsen.
D. By & Havn skal løbende lade sejldybden opmåle (fx ekkolod) på de to klappladser, i et omfang der
sikrer, at mindstesejldybden ikke forringes til under 10 meters sejldybde. Hvis der sker en forringelse
af sejldybden til under 10 meter, skal klapning i det aktuelle område standses og sejldybden genop-
rettes.
Overvågning af påvirkning af målsatte vandområder
A. By & Havn skal lade udarbejde et forslag til miljøundersøgelser, som dokumenterer miljøpåvirkningen
ved klapning i forhold til omgivelserne og i forhold til de Natura 2000-områder, som fremgår af miljø-
konsekvensvurderingen. Undersøgelsen skal som minimum indeholde analyser af sediment og bund-
fauna på klappladsen og i transekter bort fra hver af de to pladser.
Undersøgelserne skal rumme en undersøgelse af bl.a. bundfaunaens artssammensætning, antal og
biomassen, samt undersøgelser af sedimentets indhold af kemiske stoffer i samme transekt før- og
efter klapning af havbundsmaterialet fra Københavns Havn og Lynettenholm.
5.4 Vilkår for arkæologiske forundersøgelser
Vilkår er fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen, da anlægslovens § 5 fraviger kapitel 8 og 8 a i museumslo-
ven.
A. Da der er tale om et stort anlægsprojekt i omfang og areal, vil anlægsprojektet blive opdelt i under-
områder (entrepriseområder) på søterritoriet. Inden et underområde kan frigives til anlægsprojektet,
skal Vikingeskibsmuseet have identificeret kulturarvselementer inden for det pågældende underom-
råde samt foreslå relevante afværgetiltag. Afværgetiltag kan f.eks. omfatte udgravning og/eller sik-
ring.
B. Det er en forudsætning, at Museumslovens § 27 og § 29 hoverholdes under anlægsarbejderne, så
hvis der under jordarbejde på land eller vand findes spor af fortidsminder, skal anlægsarbejdet i det
pågældende underområde standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks
anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistori-
ske museum.
96
5.5 Vilkår for fjernelse af bølgebrydere ved Trekroner Fort
Vilkår er fastsat af Slots- og Kulturstyrelsen, da anlægslovens § 5 fraviger naturbeskyttelseslovens § 65,
stk.
By- og Havn skal sikre, at fjernelse af bølgebrydere omkring Trekroner og det sydlige fyr sker efter ind-
beretning til og under fagligt tilsyn af Slots- og Kulturstyrelsen.
97
6 Vilkår for anlægs- og driftsfasen
6.1 Vilkår for håndtering af kvælstof (N) og fosfor (P) fra Lynetteholm i
forhold til vandplanlægning
Vilkår er fastsat af Miljøministeriet for at sikre, at anlægsprojektet ved udledning af kvælstof (N) og fos-
for (P) kan overholde reglerne om vandplanlægning i hele anlægsprojektets levetid.
A. Forinden anlægsarbejder, drift af anlægget eller klapning kan ske efter 31. december 2022, skal det
dokumenteres over for tilsynsmyndigheden, at nødvendige foranstaltninger for udledning af kvælstof
(N) og fosfor (P) er fastsat i en bindende plan, der sikrer, at udledningen ikke vil indebære forringelse
af kystvandenes økologiske tilstand eller hindre opfyldelse af miljømålet god økologisk tilstand i 2027
og senere.
98
7 Vilkår for driftsfasen
7.1 Vilkår for drift af nyttiggørelsesanlæg
Vilkår fastsat af Miljøstyrelsen, da anlægslovens § 5 fraviger miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2, § 28,
stk. 1 og 2 samt § 33.
Vilkår
Vilkårene for drift af nyttiggørelsesanlægget vedrører følgende forhold:
A: Generelle forhold
B: Indretning og drift
C: Luftforurening
D: Lugt
E: Spildevand
F: Støj
G: Affald
H: Jord og grundvand
I: Til- og frakørsel samt transport af jord med pram
J: Indretning/rapportering
Bilag til vilkår
Bilag A: Kravværdier for forurening i jord modtaget på nyttiggørelsesanlægget
Bilag B: Liste over kravværdier for direkte udledning fra Lynetteholm
Bilag C: Støjgrænser
Bilag D: Kort over beliggenhed af Lynetteholm inkl. modtageranlæg. For afgrænsningen af nyttiggørel-
sesanlægget til jord se bilag E.
Bilag E: Kort over områder godkendt til nyttiggørelsesanlæg til jord samt tilhørende UTM koordinater
Bilag F: Kort over beliggenhed af punktudledning
Definitioner:
Ved drift forstås tilførsel af forurenet og ren jord med lastbil eller pram med tilhørende kontrolfunktioner i
form af vejning mv. I driften indregnes også intern transport fra modtagefaciliteter til indbygningssted og
håndtering af jorden inde på anlægget.
Nyttiggørelsesanlægget er det samlede indbyggede rene og forurenede ikke-rensningsegnede jord, her-
under celle til kulbrinteforurenet ikke-rensningsegnet jord. Til nyttiggørelsesanlægget hører ren jord og
eventuelle rene materialer, som bruges i slutafdækningen.
Slutafdækning: Det øverste lag bestående af ren jord eller andre rene materialer, der bruges til at sikre
mennesker og dyr mod kontakt med den underliggende blanding af ren og forurenet jord.
Slutkote: Toppen af nyttiggørelsesanlægget, dvs. slutafdækningens topkote.
Slutafdækningens bundkote: Koten, hvor den underliggende blanding af ren og forurenet jord slutter og
slutafdækningen starter.
Særlig celle med kulbrinteforurenet jord: Celle med ikke-rensningsegnet jord med et indhold af kulbrinter
(C6-C35) på op til 2.500 mg/kg TS.
99
Tilsynsmyndigheden: Er defineret i anlægsloven, hvor der også gives mulighed for at delegere myndig-
hedskompetencen til faglig kompetent myndighed.
Ibrugtagningsdato: Den dato hvor det første jord tilføres nyttiggørelsesanlægget.
101
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
A Generelle forhold
A1 Vilkårene skal til enhver tid være
tilgængelig på virksomheden. Alle
relevante personer skal kende
godkendelsens indhold.
Vilkårene skal være tilgængelig på virksomheden og driftspersonalet skal være orienteret om dem (og be-
grundelse/baggrund i relevant omfang), således at det sikres at ansvarlige for driften sikrer, at de over-
holdes til enhver tid.
A2 Tilsynsmyndigheden skal oriente-
res om følgende forhold:
› Ejerskifte af virksomhed
› Hel eller delvis udskiftning af
driftsherre
› Indstilling af driften af en li-
steaktivitet for en periode
længere end 6 måneder
› Ibrugtagningsdato
Orienteringen skal være skriftlig
og fremsendes senest fire uger ef-
ter offentliggørelse af ændringen
(ejerskifte, driftsherreforhold), el-
ler beslutningen om ændringen i
driftsforhold, herunder ibrugtag-
ningsdato.
Formålet med vilkår er at sikre, at tilsynsmyndigheden oplyses om ændringer, og at der kan føres det
rette tilsyn. Driftsherre defineres som den, der driver virksomheden og er juridisk ansvarlig i forhold til
drift og miljøpåvirkninger.
102
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
A3 Tilsynsmyndigheden skal straks
underrettes, såfremt vilkårene i
denne godkendelse ikke overhol-
des.
Hvis overskridelser af vilkår eller
andre driftsforstyrrelser eller uheld
medfører umiddelbar fare for men-
neskers sundhed, eller i betydelig
omfang truer med at påvirke mil-
jøet negativt, skal driften af an-
lægget i relevant omfang indstil-
les.
Virksomheden skal straks træffe
de fornødne foranstaltninger til
sikring af, at vilkårene igen over-
holdes.
Vilkåret er fastsat for at sikre, at driftsherren straks indberetter til tilsynsmyndigheden, når vilkår ikke
overholdes. Vilkåret er desuden stillet for at sikre at driften i relevant omfang indstilles, hvis der er fare
for menneskers sundhed eller miljøet.
B Indretning og drift
B1 Nyttiggørelsesanlægget omfatter
modtageanlægget (bilag D) samt
arealet afgrænset af de UTM koor-
dinater, der er angivet i bilag E.
Renjordsopfyldningen/kystland-
skabet mod øst regnes ikke for en
del af nyttiggørelsesanlægget.
Afgrænsningen af nyttiggørelsesanlægget angives ved UTM koordinater i ansøgningsmaterialets bilag C,
her bilag E. Desuden fremgår beliggenheden af modtageanlægget af bilag D. Derved er der ikke tvivl om
beliggenheden af det godkendte projekt.
Ved ændringer af koordinaterne for projektet pga. detailplanlægning, skal tilsynsmyndigheden vurdere,
om ændringerne er uvæsentlige eller kræver ny miljøgodkendelse.
103
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
B2 Anlægsarbejder skal udføres i
overensstemmelse med de specifi-
kationer, der indgår i ansøgnings-
materialet af 10. dec. 2020 og Mil-
jøkonsekvensrapporten af 18. nov.
2020.
Af ansøgningsmaterialet fremgår der specifikationer for etablering af nyttiggørelsesanlægget. Det er de
samme specifikationer der indgår i Miljøkonsekvensvurderingen (herunder om spildevand udarbejdet af
Rambøll for By og Havn og fremsendt som bilag til ansøgning af 10. dec. 2020). For at sikre, at forudsæt-
ningerne i Miljøkonsekvensvurderingen opfyldes, stilles der krav til at anlægsarbejde skal udføres i over-
ensstemmelse med ansøgningsmaterialet.
Tilsynsmyndigheden vurderer, om ændringer i projektet i forhold til miljøkonsekvensrapporten er omfattet
af vilkår eller kræver ny miljøgodkendelse.
B3 Nyttiggørelsesanlægget skal til en-
hver tid være sikret mod uved-
kommende indtrængning fra såvel
land- som vandsiden. Landsiden
skal være omgivet af et som mini-
mum 1,8 meter højt hegn. Ved
indkørsel til pladsen skal der være
aflåselige låger eller tilsvarende
afspærring, som sikrer at uved-
kommende ikke har adgang.
Når et område er slutafdækket og
slutafdækningen er godkendt, ud-
tages området af krav om indheg-
ning.
Uden for anlæggets åbningstid
skal anlægget være låst.
Opmarchområde omfattes ikke af
kravet om indhegning.
Miljøstyrelsen vurderer, at nyttiggørelsesanlægget skal være sikret mod uvedkommende indtrængen, da
der håndteres forurenet jord, og da der kan være opfyldte områder med dårlig bæreevne og risiko for
drukning. Afspærringen skal desuden forhindre udefrakommende i at aflæsse affald eller udføre andre ak-
tiviteter, der ikke har noget med nyttiggørelsesanlægget at gøre. Der er derfor stillet krav til afspærring
og aflåsning af området.
Tilsynsmyndigheden kan løbende stille krav om tilpasning af indhegningens udformning og omfang i for-
bindelse med godkendt slutafdækning og byudvikling på de færdigopfyldte arealer, så det samtidig sikres,
at uvedkommende ikke har adgang til nyttiggørelsesanlægget.
Hvis der på et tidspunkt opstår problemer med indtrængning fra vandsiden, kan tilsynsmyndigheden stille
krav til indhegning langs vandsideperimeteren eller til lignende foranstaltninger.
104
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
B4 Drift må ikke påbegyndes før til-
synsmyndigheden har foretaget et
tilsyn på nyttiggørelsesanlægget til
sikring af, at anlægget opfylder re-
levante miljøbeskyttende vilkår i
godkendelsen, og at modtagean-
lægget kan foretage den nødven-
dige kontrol.
Virksomheden skal senest 4 uger
før drift påbegyndes, kontakte til-
synsmyndigheden med henblik på
planlægning af tilsynet.
Der skal føres separat tilsyn inden
drift for hhv. fase 1 og fase 2.
For at sikre, at miljøbeskyttende foranstaltninger samt modtageanlægget er etableret efter anvisningerne,
stilles der krav til, at tilsynsmyndigheden skal føre tilsyn med anlægget inden drift igangsættes.
B5 Detailprojekt for modtageanlægget
skal indsendes til tilsynsmyndighe-
den senest tre måneder før anlæg
af modtageanlægget forventes på-
begyndt.
Anlæg af modtageanlægget må
ikke påbegyndes før tilsynsmyn-
digheden har vurderet, om det er
påkrævet at stille yderligere vilkår
for indretning og drift af anlægget,
Modtageanlægget er ikke detailplanlagt på tidspunktet for lovgivningen. Der er derfor stillet vilkår om, at
der skal indsendes et detailprojekt for modtageanlægget inden anlæg af dette påbegyndes. Tilsynsmyn-
digheden får derved mulighed for at sikre, at projektet kan leve op til krav til modtagekontrol, belægning,
afløb, vaskeplads mv.
105
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
og tilsynsmyndigheden i givet fald
har fastsat disse.
B6 Nyttiggørelsesanlægget må være
åbent for modtagelse af jord (åb-
ningstid):
› Mandag til fredag kl. 7.00 til
kl. 16.00
I det omfang, at det kan ske, uden
at støjbidraget i omgivelserne over-
skrider gældende støjgrænser, må
der på anlægget:
› Modtages jord med pram.
› Være drift på anlægget i form
af intern flytning og indbyg-
ning af jord, vedligeholdelse af
veje, bortpumpning af vand
mv.
Der skal fremsendes dokumenta-
tion for overholdelse af støjgræn-
serne indenfor og udenfor åbnings-
tiden – jf. vilkår F1 – og denne skal
forudgående accepteres af tilsyns-
myndigheden – jf. vilkår F2.
Der er fastsat vilkår om tilladt åbningstid og om driftsaktiviteter for at sikre, at vilkåret tydeligt definerer,
hvad nyttiggørelsesanlægget har godkendelse til og dermed, hvornår der vil være tale om en udvidelse af
driften, som udløser godkendelsespligt.
Ved drift forstås tilførsel af forurenet og ren jord med lastbil eller pram med tilhørende kontrolfunktioner i
form af vejning mv. I driften indregnes også intern transport fra modtagefaciliteter til indbygningssted og
håndtering af jorden inde på anlægget.
Ved åbningstid forstås den del af driftstiden, hvor der må modtages jord med lastbiler.
Driften har betydning for overholdelse af støjvilkår, hvorfor der er tæt sammenhæng med støjvilkårene i
afsnit F.
Det fremgår af Miljøkonsekvensrapporten af 18. nov. 2020, afsnit 15.4.1.2 Støj fra drift af anlæg, at:
"Afsnittet omhandler støj fra modtageanlæg og nyttiggørelsesanlæg. Der etableres et modtageområde for
jord på Refshaleøen, hvor jorden kan vejes og evt. analyseres, inden den bliver indbygget i Lynetteholm
(kaldet nyttiggørelsesanlæg). Når jorden ankommer til modtageanlægget, kører lastbilerne over en bro-
vægt og vejes. Derefter køres jorden ud til tippen og læsses af. Inden lastbilen forlader anlægget, vejes
den ud og der sker evt. lastbilvask i et vaskeanlæg. Nedenstående tabel viser det forventede materiel som
benyttes ved modtageanlægget og nyttiggørelsesanlæg.
Tabel 15-16 Oversigt over materiel, som der forventes benyttet ved modtageanlæg og nyttiggø-
relsesanlæg
106
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Alle aktiviteter inden- og udenfor
åbningstiden skal være beskrevet i
driftsinstruksen og accepteret af til-
synsmyndigheden, jf. vilkår B19.
En ansøgning om midlertidig
dispensation af åbningstider skal
indsendes til tilsynsmyndigheden.
Hovedproces Materiel An
tal
Driftstid
(% i døg-
net)
Kildestyrke
pr. enhed
(LWA)
Intern transport fra modtagefaciliteter til indbyg-
ningssted
Lastbil med op
til 4 aksler
5
stk.
2
stk.
100%
10%
106 dB(A)
Intern transport fra modtagefaciliteter til indbyg-
ningssted
Dumper: 40
tons
3
stk.
40% 111 dB(A)
Håndtering af jord under indbygning. Flytning og
indbygning af jord ved indbygningsstedet.
Bulldozer
Gravemaskine
40 tons
3
stk.
5
stk.
20% 80% 117 dB(A)
110 dB(A)
Vedligeholdelse af veje mv. Traktor 1
stk.
10% 103 dB(A)
Bortpumpning af vand Pumpestation 2
stk.
100% 95 dB(A)
Der er åbnet for modtagelse af jord hverdage kl. 07 – 16."
Der er i ansøgningen endvidere oplyst, at der kan blive behov for at "modtage jord med pram i et længere
tidsrum om dagen end med lastbil. Aktiviteten vil alene foregå i driftsfasens første del, mens fase 1 fyldes
op med jord."
I miljøkonsekvensrapporten står endvidere: "Overholdelse af gældende grænseværdier for naboområder i
driftsfasen skal eftervises inden modtage- og nyttiggørelsesanlæg tages i brug i fase 1. Støjpåvirkningen
skal bestemmes ved beregninger med mere konkrete oplysninger om materiel og driftstider, eventuelt
suppleret med støjmålinger."
På baggrund af miljøkonsekvensrapportens oplysninger om drift, jf. tabel 15-16, og oplysninger i ansøg-
ningsmaterialet om miljøgodkendelse (f.eks. svarer tabel 11-25 i ansøgningsmaterialet til tabel 15-16 i
107
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
miljøkonsekvensrapporten), sættes vilkår om, at aktiviteter kan foregå udenfor åbningstiden, såfremt akti-
viteternes støjpåvirkning overholder gældende støjgrænser, jf. vilkår F1. Desuden skal tilsynsmyndigheden
forinden acceptere dokumentation for overholdelse af støjgrænser, jf. vilkår F2. Herudover skal aktivite-
terne være beskrevet i driftsinstruks og accepteret af tilsynsmyndigheden jf. vilkår B19.
Ved behov for ændringer i drift udover ovenstående i forskelligt omfang og åbningstid skal tilsynsmyndig-
heden inddrages som følger:
 En permanent udvidelse af åbningstid eller driftsaktiviteter vil som udgangspunkt altid udløse godken-
delsespligt hos tilsynsmyndigheden.
 En ansøgning om midlertidig dispensation skal accepteres af tilsynsmyndigheden, f.eks. ved behov for
midlertidige skæve åbningstider i forbindelse med f.eks. metrobyggeri, men hvor gældende støjvilkår
fortsat overholdes.
 Ved akut opståede behov for kortvarigt udvidede åbningstider, og hvor gældende støjvilkår ikke over-
skrides, kan tilsynsmyndigheden ligeledes vurdere muligheden for dispensation i forhold til vilkårsfast-
sat åbningstid.
En ansøgning om midlertidig dispensation skal indsendes til tilsynsmyndigheden.
B7 På nyttiggørelsesanlægget må der
til opfyldning kun modtages ren og
ikke-rensningsegnet forurenet
jord.
Den gennemsnitlige forurening af
den modtagne jord må ikke over-
skride ”Generel Kravværdi ” i Bilag
A. Eneste undtagelser er givet i
vilkår B8 og B9.
Påvirkningen på miljøet i Miljøkonsekvensrapporten er vurderet med baggrund i, at der udelukkende mod-
tages ren og ikke-rensningsegnet forurenet jord i nyttiggørelsesanlægget.
Materialer, der modtages til etablering og vedligeholdelse af interne veje, anses ikke for at være opfyld-
ningsmaterialer men skal overholde de samme krav til indhold af forurenende stoffer. Kravene er angivet i
vilkår B8.
For at forudsætningerne i Miljøkonsekvensvurderingen kan opfyldes, er der sat krav til typen af jord, der
må modtages, samt jordens forureningsgrad.
108
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Eventuelle yderligere materialer til
etablering og vedligeholdelse af in-
terne veje skal overholde de
samme kriterier som ren og foru-
renet, ikke-rensningsegnet jord.
Ved ren jord forstås jord, der er kategoriseret i kategori 1 samt jord, der må flyttes uden, at det skal an-
meldes jf. bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord (jordflyt-
ningsbekendtgørelsen, BEK nr. 1452 af 07/12/2015). Kategorisering af jord fremgår af samme bekendt-
gørelse.
Lettere forurenet jord er afgrænset af de samme kravværdier som kategori 2-jord (som angivet i Jordflyt-
ningsbekendtgørelsen og Københavns Kommunes Jordregulativ1) for de stoffer, der er begge steder.
I tvivlstilfælde om jordens forureningsgrad og kategorisering er det kommunen, der er myndighed.
B8 Nyttiggørelsesanlægget må ikke
modtage farligt affald, og må der-
for ikke modtage forurenet jord,
der overskrider kravværdierne un-
der Maks Kravværdi i bilag A for
de angivne stoffer.
Overholdelse af "Generel Krav-
værdi" opgøres ved beregning af
vægtet gennemsnit af indhold af
forurenende stoffer i bilag A i nyt-
tiggørelsesanlægget.
Med ”vægtet gennemsnit” menes,
at analysen skal vægtes i forhold
Lynetteholmen bliver Danmark største nyttiggørelsesanlæg af sin slags og forventes at modtage jord i ca.
30 år. Der stilles derfor krav til at følge udviklingen i den tilførte jords forureningsprofil og til at sikre, at
forudsætningerne for vilkårene fastholdes. Dermed sikres også på længere sigt mod, at Lynetteholm
f.eks. kunne udvikle sig til at modtage store mængder kraftigt forurenet jord med deraf følgende proble-
mer med overholdelse af miljøkvalitetskrav (MKK) i omliggende vandområder.
Nyttiggørelsesanlæg Lynetteholmen må modtage ren og forurenet jord, der ikke er farligt affald.
I beskrivelsen af projektet forudsættes det, at den modtagne jord er sammenlignelig med jord modtaget
på KMC Nordhavnsdeponiet i perioden 2012-2020. Erfaringstal fra KMC Nordhavnsdeponiet for f.eks. ud-
ledningsvand (fortrængningsvand, overfladevand fra ikke-befæstede arealer, perkolat og drænvand) bru-
ges i dokumentation for f.eks. overholdelse af miljøkvalitetskrav (MKK).
Der stilles derfor vilkår for at sikre, at Nyttiggørelsesanlæg Lynetteholm modtager jord, som er sammen-
lignelig med KMC Nordhavnsdeponiet.
1
Jordregulativ 2012, Regler for anmeldelse og bortskaffelse af jord i Københavns Kommune, link: https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=811
109
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
til den vægt, som den repræsente-
rer. Fremgangsmåden skal fremgå
af driftsinstruksen.
Analyser og mængder indregnes
halvårligt fra ibrugtagningsdato i
et 5-årigt rullende gennemsnit.
Der skal senest 2 år fra ikrafttræ-
delse af dette vilkår (tilladelses-
dato) etableres og ibrugtages et
IT-system, der kan håndtere sam-
hørende analysedata og mængde-
registreringer på basis af mod-
tagne analyseresultater fra klassi-
ficeringen af jorden med henblik
på at opgøre det vægtede gen-
nemsnitlige indhold af forurenende
stoffer jf. bilag A i nyttiggørelses-
anlægget. Det skal tilstræbes at
indlæse samtlige analyser. Hvis
det af tekniske årsager ikke er
muligt, kan tilsynsmyndigheden på
baggrund af en redegørelse fra
driftsherre acceptere en lavere
indlæsningsgrad.
Stikprøver, jf. B12, anvendes som
eneste dokumentation for overhol-
delse af Generelle Kravværdier
Forudsætninger jf. KMC Nordhavnsdeponiet
Af ansøgningsmateriale fremgår:
”… Den modtagne jord i Nordhavnsdeponiet i perioden 2012-2020 svarer i gennemsnit til lettere forurenet
jord for så vidt angår metalindholdet, se Tabel 9.4. By & Havn har i samme periode også modtaget ren
jord til landvinding i Nordhavnen. Den rene jord er modtaget og indbygget separat i Nordhavnen, og re-
sultater fra analysedokumentation af den rene jord indgår ikke i KMCs database eller i nedenstående be-
regning af gennemsnitskoncentrationer."
I Lynetteholm forventes den samlede mængde af overskudsjord til indbygning at bestå af ca. 40 % ren
jord og ca. 60 % ikke-rensningsegnet forurenet jord. Det gennemsnitlige indhold af tungmetaller forven-
tes derfor at blive mindre end i Nordhavnsdeponiet.
Tabel 9.4 Gennemsnitligt indhold (mg/kg TS) af tungmetaller i jord modtaget i KMC Nordhavn i
2012-2020
Bly Cad-
mium
Chrom-to-
tal
Kobber Nik-
kel
Zink
Gennemsnitskoncentration i jord
til KMC Nordhavn 2012-2020
76 0,42 60 150 12 11
Lettere forurenet jord jf. BEK nr.
554 af 19/05/2010 /29/
40-
400
0,5-5 500-1.000 500-
1.000
- 500-
1.000
Jordkvalitetskriterier /42/ 40 0,5 500 500 30 500
…”
Samt:
”… KMC Nordhavn (har) opbygget en database med et omfattende erfaringsmateriale over det faktiske
metalindhold i jord, der er modtaget til indbygning fra Nordhavnsdeponiets start i 2012 til 2020. Databa-
sen omfatter mere end 140.000 resultater af analyser for metallerne bly, cadmium, chrom-total, kobber,
nikkel og zink, dvs. de metaller, der indgår i ”standardjordpakken”.”
110
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
indtil ovennævnte IT-system er ta-
get i brug indenfor de første 2 år.
Analyseresultater fra stikprøver
kan i hvert af de 2 første år over-
skride på enkeltstofniveau i 10 %
af antallet af stikprøver.
I anlæggets 3. hhv. 4. år doku-
menteres overholdelse af Gene-
relle Kravværdi ved vægtet gen-
nemsnit af modtaget jord de første
3 hhv. 4 år.
Stikprøveresultaterne skal endvi-
dere bruges til at sammenholde
med resultater fra IT-systemet.
Redegørelse med sammenholdte
resultater fra IT-systemet og re-
sultater fra stikprøver, skal sendes
til tilsynsmyndigheden.
Hvis det rullende vægtede 3- hhv.
4- hhv. 5-års gennemsnit over-
skrider Generelle Kravværdier i Bi-
lag A eller hvis ovenstående und-
tagelse med 10 % af stikprøverne
i hvert af de første 2 år overskri-
der Generelle Kravværdier i Bilag
A, skal driftsherre:
Det er videre oplyst:
”Ifølge denne database er de maksimale koncentrationer af jordpakkens metaller i den modtagne jord føl-
gende:
 Bly: 3.700 mg/kg TS
 Cadmium: 450 mg/kg TS
 Chrom total: 3.400 mg/kg TS
 Kobber: 52.000 mg/kg TS
 Nikkel: 3.000 mg/kg TS
 Zink: 44.000 mg/kg TS
KMC oplyser, at der ikke er tilsvarende data om maksimalt modtagne koncentrationer af arsen, chrom VI
og kviksølv. […] at det også kan udledes af databasen, at det hører til sjældenhederne, at metalindhol-
dene er så høje, og at den modtagne jord derfor i gennemsnit er væsentligt renere.”
Fastholdelse af forudsætninger
Overholdelse af kravværdier
Der er stillet vilkår om, at den indbyggede jord i nyttiggørelsesanlægget skal overholde "Generel Krav-
værdi" opgjort ved beregning af vægtet gennemsnit af indhold af stoffer angivet i bilag A.
”Vægtet gennemsnit” er defineret ved, at analysen skal vægtes i forhold til den vægt, som den repræsen-
terer. Fremgangsmåden skal fremgå af driftsinstruks. Dermed skal fremgangsmåden også accepteres af
tilsynsmyndigheden.
Med henblik på operationel fleksibilitet i forhold til anmeldelse af jord, er der givet mulighed for at be-
regne gennemsnittet over en rullende 5-års periode. Indtil 5. år benyttes dog kun data fra ibrugtagnings-
111
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
› Straks underrette tilsynsmyn-
digheden.
› Senest 2 måneder efter sende
en handlingsplan for nedbrin-
gelse af overskredne forure-
ningsparametre til tilsyns-
myndighedens accept.
For stoffer, hvor der ikke er angi-
vet "Maks Kravværdi", må "Gene-
rel Kravværdi" ikke overskrides.
Derudover må der modtages kul-
brinteforurenet ikke-rensningseg-
net jord, som placeres i særskilt
celle, jf. vilkår B9, med et indhold
af kulbrinter op til kravværdierne
angivet under "Øvrig kravværdi for
ikke-rensningsegnet til særskilt
celle" i bilag A. For stoffer, hvor
der ikke er angivet "Øvrig Krav-
værdi", må "Generel Kravværdi"
ikke overskrides.
Der må maksimalt modtages
20.000 ton kulbrinteforurenet
ikke-rensningsegnet jord over en
rullende 5-årlig periode og
dato, så der i afrapportering af 3. hhv. 4. år bruges data fra de første 3 hhv. 4 år. Det rullende gennem-
snit skal beregnes halvårligt (pr. 30/6 og 31/12) og afrapporteres helårligt i forbindelse med årsrappor-
ten.
Der er stillet vilkår om etablering af IT-system/-program til beregning af det vægtede gennemsnit af ind-
holdet af forurenende stoffer i jorden, til opfyldelse af Generelle Kravværdi i Bilag A.
Der er givet 2 år til at udvikle og implementere et nyt IT-System. Indtil dette er i brug, anvendes stikprø-
ver jf. vilkår B12 som eneste dokumentation for overholdelse af Generelle Kravværdier. Analyseresultater
fra stikprøver kan i de 2 første år overskride Generelle Kravværdier på enkeltstofniveau i 10 % af antallet
af stikprøver.
Da de udtagne stikprøver ikke knytter sig til en tilført/anmeldt mængde, kan det accepteres, at 10 % af
antallet af stikprøver af både ren og forurenet jord på årsbasis overskrider "Generelle Kravværdier" på en-
keltstofniveau, men stadig skal overholde Maks. Kravværdier. Dvs. hvis to eller flere stoffer i en stikprøve
overskrider "Generelle Kravværdier", tæller det som én overskridelse. Stikprøver, som fører til afvisning af
et jordlæs/-parti, medtages ikke, da jorden så ikke indbygges i nyttiggørelsesanlægget.
KMC Nordhavn har udført ca. 600 stikprøver årligt på forurenet ikke-rensningsegnet jord. Et tilsvarende
niveau, dvs. 1 stikprøve pr. modtaget 3.000 tons jord vurderes som et overkommeligt og tilstrækkeligt
datagrundlag indtil IT systemet er i drift efter maksimalt 2 år.
De 10 % overskridelser for stikprøver har baggrund i følgende oplysninger om, hvor meget jord, der på
KMC Nordhavn har overskredet Generelle Kravværdier: By og Havn oplyser i teknisk høringssvar og på
baggrund af KMCs database, at "Sammenlagt for metallerne bly, cadmium, chrom-total, kobber og zink er
ca. 5,3 % af prøverne (ca. 9,4 % når nikkel også inkluderes) mere forurenede end de angivne generelle
kravværdier for Lynetteholm (for nikkel mere forurenet end afskæringskriteriet). De summerede procen-
ter er ikke helt retvisende, da den samme prøve jo godt kan være forurenet med mere end ét tungmetal,
112
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
100.000 ton i alt i nyttiggørelses-
anlæggets driftstid.
Endelig må der modtages jord
med stoffer, der ikke er nævnt i
bilag A, med et indhold op til Mil-
jøstyrelsens jordkvalitetskriterie.
dvs. nogle prøver vil være talt med flere gange. Men ved gennemgang af databasen fås, at de fleste kraf-
tigt forurenede prøver kun er kraftigt forurenet af ét tungmetal. Blandt samtlige 140.184 prøver i databa-
sen er der således kun én prøve, som overskrider de generelle kravværdier for samtlige fem tungmetaller
(bly, cadmium, chrom-total, kobber og zink). "
Miljøstyrelsen vurderer på den baggrund, at der kan ske en overskridelse af Generelle Kravværdier for 10
% af stikprøverne de første 2 år, uden at forudsætningerne for miljøkonsekvensrapporten overskrides.
Herefter vurderes IT- systemets opgørelse af vægtet gennemsnit beregnet med data fra tilladelsesdato at
være tilstrækkeligt og stikprøverne har herefter kun en funktion i forhold til jordejer og anvisningsmyndig-
hed.
Stikprøveresultaterne skal endvidere bruges til at sammenholde med og sandsynliggøre resultater fra IT-
systemet med dokumentationsdata for den tilførte jord. Redegørelse med sammenholdte resultater fra IT-
systemet og resultater fra stikprøver, skal sendes til tilsynsmyndigheden.
KMC Nordhavn oplyser, at det hidtil har givet tekniske vanskeligheder at indlæse analysedata i et IT-
system, hvis det ikke drejer sig om standardanalysepakker. Miljøstyrelsen vurderer, at den teknologiske
udvikling åbner mulighed for inddragelse af data for en væsentlig større andel af den tilførte forurenede
jord, end kun de fraktioner, der er analyseret for jordstandardparametrene (ca. 40 % af jorden i KMC
Nordhavn). En andel på omkring 90 % ville i dag umiddelbart vurderes rimelig (i systemet PULS, link:
https://www.nempuls.dk/, er det f.eks. muligt for analysefirmaer at indlæse andre analyseresultater end kun
standardpakker), men vilkåret formuleres, så der er plads til tilsynsmyndighedens skøn. Dvs. at tilsyns-
myndigheden kan acceptere, at en mindre andel af dokumentationen for den tilførte jord ikke medtages i
driftsherres efterfølgende dokumentation overfor tilsynsmyndigheden.
Overskrides Generelle Kravværdier af det rullende vægtede gennemsnit eller for de to første års vedkom-
mende af mere end 10 % af stikprøverne, skal driftsherre udarbejde forslag til handlingsplan. Handlings-
113
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
planen skal tage højde for anvisningssystemet for forurenet jord, hvor jord godt kan være anmeldt og an-
vist måske et år før det modtages på nyttiggørelsesanlægget. Handlingsplanen skal kunne accepteres af
tilsynsmyndigheden.
Celler til kulbrinteforurenet ikke-rensningsegnet jord
Der ansøges om tilladelse til at kunne modtage op til 100.000 tons særlig kulbrinteforurenet ikke–rens-
ningsegnet jord. Den ansøgte mængde svarer til ca. 1,2 ‰ af den samlede jordmængde til Lynetteholm.
Der bliver med dette krav givet tilladelse til etablering af celler for særlig kulbrinteforurenet jord i mæng-
der der i størrelsesorden svarer til tilførslen på KMC Nordhavn.
Det oplyses i ansøgningen, at cellen indkapsles i den øvrige jordopfyldning, så udsivningen af forurenende
stoffer fra cellen bliver meget lav. Samtidig stilles der i vilkår B9 krav om placering af cellen langt fra
vandområdet.
I Miljøkonsekvensvurderingen for nyttiggørelsesanlægget indgår der en vurdering af påvirkning fra mindre
celler med særlig forurenet jord med et kulbrinteindhold (C6-C35) på op til 2.500 mg/kg TS.
Generelt mindskes påvirkningen fra celler med særlig kulbrinteforurenet jord ved at kulbrinter adsorberes
og nedbrydes over tid.
For at fastholde forudsætningerne i miljøkonsekvensvurderingen stilles vilkår om at der højest må modta-
ges 20.000 ton over en rullende 5-årlig periode og i alt i nyttiggørelsesanlæggets driftstid 100.000 ton
kulbrinteforurenet ikke-rensningsegnet jord i nyttiggørelsesanlæg Lynetteholm. Lynetteholm-ansøgningen
er baseret på samhørende erfaringer fra KMC Nordhavnsdeponiet mht. forurening i den modtagne jord og
forurening i det fortrængte vand til udledning.
114
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Vilkåret om, at der højest må modtages 20.000 ton kulbrinteforurenede ikke-rensningsegnede jord over
en rullende 5-årlig periode, stilles for at sikre gennemsnitligt fordeling over de forventede ca. 31 driftsår,
og dermed reducere udsving i udsivning til vandområdet.
Definitioner og forhold til ansøgning
Lettere forurenet jord er afgrænset af de samme kravværdier som kategori 2-jord (som angivet i Jordflyt-
ningsbekendtgørelsen og Københavns Kommunes Jordregulativ2) for de stoffer, der er begge steder. An-
søgningsmaterialet viser, at den gennemsnitlige metalforurening af det modtagne jord ligger en faktor 5 –
90 under kravværdierne til kategori 2-jord. For at sikre, at forureningsniveauet ikke øges, stilles vilkår om
at kravværdierne for kategori 2-jord suppleret med krav til enkelte yderligere stoffer angivet i bekendtgø-
relse om definition af lettere forurenet jord og i ansøgningsmaterialet som udgangspunkt ikke må over-
skrides. For nikkel tilføjer MST en generel kravværdi for Ni på 30 mg/kg TS svarende til afskæringskrite-
riet, jf. MSTs jordkvalitetskriterier og MSTs afskæringskriterier, jf. liste over kvalitetskriterier i relation til
forurenet jord, juni 2018. Naphtalen medtages fra miljøgodkendelse af KMC Nordhavn efter anbefaling fra
driftsherre for KMC Nordhavn. Disse kravværdier er samlet i bilag A i kolonnen "Generel Kravværdi".
Da der lejlighedsvis modtages jord, der er mere forurenet end kategori 2, stilles der vilkår til at begrænse
mængderne af dette og kravværdier til at sikre, at det ikke er farligt affald. Disse kravværdier er samlet i
bilag A i kolonnen Maks Kravværdi. Værdierne er taget fra DAKOFA-listen 2018 og dermed opdateret i
henhold til Affaldsbekendtgørelsens3 HP14 om inddragelse af økotoks-data. I forhold til ansøgningsmateri-
alet betyder det reducerede kravværdier for kobber og zink.
Stoffer, der ikke er nævnt i bilag A:
Der er stillet vilkår til, at jord, der indeholder stoffer, der ikke er nævnt i bilag A, skal overholde Miljøsty-
relsens til enhver tid gældende jordkvalitetskriterier. Vilkåret er sammenligneligt med vilkår i KMC Nord-
havns miljøgodkendelse af 2011. Jordkvalitetskriterier anses for en lav grænse, der tillige omfatter mange
2
Jordregulativ 2012, Regler for anmeldelse og bortskaffelse af jord i Københavns Kommune, link: https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=811
3
Bekendtgørelse nr. 224 af 08/03/2019 om affald (Affaldsbekendtgørelsen), link: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/224#id1fab0052-ed85-46c1-9c04-c769a5fca072
115
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
forskellige stoffer, og på den måde også vil sikre mod udsivning til vandområder. Jordkvalitetskriteriet er
valgt som grænse for stoffer, der ikke er nævnt i bilag A, for at tilgodese sammenhæng til jordforure-
ningsloven samt en operationel anvisning af jord.
Hvis der ønskes modtaget stoffer, der ikke er nævnt i bilag A, i koncentrationer over jordkvalitetskriteriet,
skal der forinden redegøres for, om de yderligere stoffer/forureningstyper vil udgøre en miljø- eller
sundhedsmæssig risiko. Redegørelsen skal indeholde en vurdering af påvirkning af det omkringliggende
vandområde, menneskers sundhed og andre relevante miljøforhold. Tilsynsmyndigheden kan i henhold til
lovgivningen tilføje yderligere stoffer/forureningstyper til tabel i bilag A med tilhørende kravværdier (ge-
nerelle og/eller maks.)
B9 Ved behov for modtagelse af ikke-
rensningsegnet jord med et ind-
hold af kulbrinter (C6-C35) på op
til 2.500 mg/kg TS skal dette ind-
bygges i særskilte celler.
Cellerne skal etableres centralt i
allerede opfyldte områder, med
størst mulig afstand og mindst 100
m til vandområder og lagunen
med fortrængningsvand til indfat-
ning. Cellen skal dækkes af signal-
net.
Cellernes placering skal før etable-
ring indmeldes til tilsynsmyndighe-
den angivet i UTM koordinater
samt afgrænsning i højdekoter.
Der stilles i dette vilkår krav til, hvordan kulbrinteforurenet ikke-rensningsegnet forurenet jord skal place-
res i særskilte celler i nyttiggørelsesanlægget, og hvordan beliggenheden skal dokumenteres ved UTM-
koordinater og udlægning af signalnet. Der stilles endvidere krav til, at tilsynsmyndighedens accept skal
foreligge, før den konkrete celle kan tages ibrug, for at sikre at vilkår om indretning af cellen er overholdt.
Københavns Kommune foreslår, at den særlige celle først kan placeres, når der er land at grave i, og at
cellen placeres mindst 100 m fra kant/indfatning. Miljøstyrelsen indarbejder forslaget, da det sikrer størst
mulig afstand til vandområder og dermed mulighed for nedbrydning af kulbrinterne. Miljøstyrelsen lægger
til grund, at selv de mest mobile stoffer i olieprodukter (benzen, toluen og xylener) er rapporteret at have
forureningsfaner på under 50 meter /Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand
på villatanksager, Miljøprojekt, nr. 1309, 2009, Miljøstyrelsen/. Andre studier viser faner på op til 60 m
/Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5. Miljøprojekt
Nr. 544, 2000. Miljøstyrelsen/. For at undgå at kulbrinter udvaskes til lagune og vandområder, sættes
derfor en minimumsgrænse på 100 meter som buffer for afstanden fra cellen med kulbrinteforurenet jord
og til både lagune og vandområde udenfor nyttiggørelsesanlægget.
Der er stillet vilkår om, at der på tilstrækkelig vis skal redegøres for miljøpåvirkningen fra kulbrinteforure-
net ikke-rensningsegnet jord, der overstiger mængderne angivet i Vilkår B8 både 5-årligt og i alt. Vilkåret
116
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Dokumentation for cellens place-
ring, skal indsendes til tilsynsmyn-
digheden. Ibrugtagning af cellen
må ikke påbegyndes før tilsyns-
myndighedens accept foreligger.
Hvis der bliver behov for at mod-
tage en større mængde kulbrinte-
forurenet ikke-rensningsegnet jord
enten pr. 5 år eller i alt, end givet
i vilkår B8, skal der redegøres for
miljøpåvirkningen af vandområdet
ved en miljøkonsekvensvurdering,
og tilsynsmyndigheden skal accep-
tere redegørelsen.
er stillet fordi mængderne i vilkår B8 afspejler det faktiske indhold i KMC-Nordhavn, som Miljøkonsekvens-
rapporten har taget udgangspunkt i, og en overskridelse vil derfor skulle behandles som en mulig forøget
forurening. Det er tilsynsmyndigheden der vurderer og accepterer redegørelsen.
Definition af ikke-rensningsegnet jord følger Københavns Kommunes jordregulativ 2012 eller det til en-
hver tid gældende jordregulativ.
Summen af kulbrinter, C6 – C35, vurderes tilstrækkelig til dokumentation for den tilførte jord, da Køben-
havns Kommunes rensningsstrategi regulerer undergrupperne, C6-C10 (benzin), C10-C20 (let olie) og
C20-C35 (tung olie).
B10 Ved modtagelse af et læs jord skal
anlægget kontrollere, at der fra le-
verandørens side foreligger den
nødvendige dokumentation af jor-
den for overholdelse af vilkår B7
og B8 både mht. kravværdier og
mængder.
Kontrol foretages på modtagean-
lægget på Refshaleøen. Hvis mod-
tageanlæg placeret andre steder
skal stå for kontrol, skal disse for-
inden godkendes af tilsynsmyndig-
heden efter fysisk tilsyn.
For at sikre, at forudsætningerne i Miljøkonsekvensrapporten opfyldes, stilles der krav om, at den nødven-
dige dokumentation for opfyldelse af vilkår B7 og B8, foreligger ved modtagelse af jord.
Kontrollen kan foretages på andre tilsvarende lokaliteter, end ved modtageanlægget på Refshaleøen,
f.eks. hvis materialet tilføres via pram. Der er stillet krav om, at andre modtageanlæg end modtagean-
lægget på Refshaleøen forinden skal godkendes af tilsynsmyndigheden efter et tilsyn.
Kun 3,5 mio. ton jord fra KMC Nordhavns Mellemlager er undtaget kontrol i forhold til kravværdier, da jor-
den herfra allerede er kontrolleret via KMC Nordhavns miljøgodkendelse, der har sammenlignelige vilkår
som Lynetteholm. Selvom der er små forskelle i kravværdier for indhold af forurenende stoffer for KMC
Nordhavn og Lynetteholm, vil jorden fra KMC Nordhavns Mellemlager kun udgøre ca. 3,5 mio. ton ud af
Lynetteholms ca. 80 mio. ton, hvilket svarer til 4 %. På baggrund heraf vurderes der ikke at være risiko
for, at jorden fra KMC Nordhavn vil udgøre et problem i forhold til overholdelse af miljøkvalitetskrav i de
tilstødende vandområder.
117
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Jord, der flyttes til Lynetteholm fra
KMC Nordhavns Mellemlager (i alt
ca. 3,5 mio. ton) behøver ingen
yderligere kontrol for overholdelse
af vilkår B7 og B8. Mængden skal
estimeres i m3
og ton på baggrund
af indvejede mængder på KMC
Nordhavnsdeponiet. Opgørelses-
metode skal accepteres af tilsyns-
myndigheden før jordflytning fra
KMC Nordhavn påbegyndes.
Jordflytning til Lynetteholm fra
KMC Nordhavns mellemlager (i alt
ca. 3,5 mio. ton) skal ske med
pram.
Der skal foretages den nødvendige mængdeopgørelse ved flytning af KMC Nordhavns Mellemlager. Mæng-
deopgørelsen kan tage udgangspunkt i volumen eller vægt, men skal ske på baggrund af de indvejede
mængder i KMC Nordhavn. Som det også fremgår af miljøgodkendelse for KMC Nordhavn (om forøget ka-
pacitet og fraførsel, 21. september 2020) vil jorden i deponiet sætte sig/komprimeres. I forhold til jord-
mængde indvejet efter at slutkote i KMC Nordhavn første gang er nået, vil den mængde, der fraføres til
Lynetteholm indtil KMC Nordhavn igen er nede på slutkote, være reduceret. KMC Nordhavn oplyser, at re-
duktionen pga. at jorden sætter sig højest vil være 5 %. Opgørelsesmetoden skal kunne accepteres af til-
synsmyndigheden for Lynetteholmen, og mængden må ikke overstige ca. 3,5 mio. ton.
Der er stillet vilkår om, at jordflytning fra KMC Nordhavns Mellemlager til Lynetteholm skal ske med pram
i overensstemmelse med ansøgningsmateriale. Specielt i fase 1 af driften vil den største støjbelastning
være mod syd, hvorfor modtagelse af jord med pram fremfor lastbiler vil mindske støjpåvirkningen i om-
rådet syd for modtageanlægget.
B11 Ved modtagelse af et læs jord skal
der foretages visuel kontrol for
indhold af fremmedlegemer, mis-
farvning o.l., både før og efter af-
læsning.
Ved begrundet mistanke om
uoverensstemmelse mellem et læs
jord og dokumentation, fx. efter
den visuelle kontrol eller anden år-
sag, skal der ske en yderligere
Se begrundelse til vilkår B10.
118
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
kontrol af, om jorden er i overens-
stemmelse med dokumentationen.
Kontrolprøve skal udtages af den
mistænkte jord.
B12 Der skal udtages stikprøver af den
jord, der modtages:
› 1 stikprøve for hver 3.000 t
ren jord
› 1 stikprøve for hver 3.000 t
forurenet jord
Stikprøverne skal analyseres for
parametre, der fremgår af vilkår
B7 og B8.
Læsset, der udtages stikprøve fra,
skal være tydeligt markeret, indtil
analyseresultater foreligger og
læsset kan frigives.
Dette gælder ikke for forurenet
jord modtaget fra Mellemlageret
på KMC Nordhavn, jf. vilkår B10.
Se begrundelse til vilkår B10.
Der er stillet vilkår til udtagning af stikprøver for at sikre, at modtaget jord - både ren og forurenet - sva-
rer til anmeldelserne. Frekvensen for stikprøvetagning (en prøve pr. 3000 ton forurenet jord) er den
samme som anvendt på KMC Nordhavn, idet erfaringen herfra er, at der er få afvisninger af jord.
Driftsherre skal sikre, at stikprøverne udtages tilfældigt og løbende.
Den modtagne jord er anvist og dokumenteret, så medmindre der er begrundet mistanke til det specifikke
læs, som beskrevet i vilkår B11, kan håndtering som på KMC Nordhavnsdeponiet accepteres. Dvs. at stik-
prøvelæsset køres ud i nærheden af tippen, gravemesteren udpeger et aflæsningssted, læsset markeres
og afventer prøveudtagning og analyseresultater. Normalt vides det indenfor en uge om læsset overholder
modtagekriterierne. På KMC Nordhavnsdeponiet har det været ca. 10 ud af 600 stikprøver pr. år, der afvi-
ses og hentes af jordejeren igen.
Det forventes derfor at under 2 % af stikprøverne må afvises og returneres. Skulle dette ændre sig væ-
sentligt, har tilsynsmyndigheden til enhver tid mulighed for at stille krav til håndtering af stikprøver. Det
er tilsynsmyndigheden, som accepterer nyttiggørelsesanlæggets procedure, jf. vilkår B19, og kan stille
krav om f.eks. mærkning af læs, samt evt. dokumentation, f.eks. foto med dato ved placering og frigi-
velse/returnering, GPS indmåling osv.
119
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
B13 Hvis resultatet af stikprøven, jf.
vilkår B12, eller af den ekstraordi-
nære kontrolprøve, jf. vilkår B11,
viser, at den tilførte jord ikke er i
overensstemmelse med modtage-
kriterierne i vilkår B7 og B8 skal
anvisningsmyndigheden og jord-
ejeren underrettes og læsset skal
afvises. Underretning om afvisnin-
gen og årsagen hertil skal ske se-
nest dagen efter.
Se begrundelse til vilkår B10. Der er endvidere stillet krav til underretning af anvisningsmyndigheden,
med henblik på at undgå gentagelser.
B14 Uddannelse
Når anlægget er åbent, skal der
være mindst en person til stede til
at foretage modtagekontrol. Per-
sonen skal have B-bevis og skal
umiddelbart kunne komme i kon-
takt med en kollega med A-bevis.
A- og B-bevis jf. den til enhver tid
gældende bekendtgørelse om ud-
dannelse af driftsledere og perso-
nale på deponeringsanlæg.
For opfyldelse af forudsætningerne i Miljøkonsekvensrapporten, skal der sikres at driften af anlægget er
sammenlignelig med driften af KMC Nordhavn. Derfor vurderer Miljøstyrelsen at anlæggets personale skal
have samme forudsætning for drift af anlægget. Derudover vurderer Miljøstyrelsen, at kravet om A- og B-
bevis medvirker til at driften af nyttiggørelsesanlægget foregår på en hensigtsmæssig og sikker måde.
B15 Nyttiggørelsesanlægget skal af-
sluttes i maksimalt kote +4,0 m
DVR90.
Af ansøgningsmaterialet herunder terrænplan "tegning PF-GEN-DWG-102" og af Miljøkonsekvensrapport
fremgår, at hovedparten af anlægget afsluttes i kote +4,0 m DVR90 af hensyn til klimasikring. For at
sikre, at forudsætningerne i Miljøkonsekvensrapporten opfyldes, og at anlægget ikke udvides ud over for-
målet med nyttiggørelsesanlægget, fastsættes der krav om maksimal slutkote for anlægget. Beregninger
120
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Det skal sikres, at der altid er mi-
nimum 2 m slutafdækning øverst,
før arealerne frigives til anden
brug.
Slutafdækningen skal udgøres af
ren jord eller andre rene materia-
ler, der kan overholde grænsevær-
dierne for kategori 1 jord, jf. jord-
flytningsbekendtgørelsen.
Slutafdækningen anses for en del
af nyttiggørelsesanlægget.
Kravet om to meter ren jord
øverst kan fraviges, hvis planer for
anlæg af bygninger eller nedlæg-
ning af rør mv. er så langt frem-
skredne, at anlægsarbejder kon-
kret påbegyndes indenfor 1 år ef-
ter at slutafdækningens bundkote
er nået. Et bygningsfundament
kan i disse tilfælde gøre det ud for
slutafdækning, og koten for byg-
ningens underside udgør dermed
slutafdækningens bundkote.
baseret på slutkote +4,0 m DVR90 giver en total kapacitet for nyttiggørelsesanlægget på ca. 40 mio. m3,
svarende til ca. 80 mio. ton jord.
Anlægget kan afsluttes i lavere koter end +4,0 m DVR90 efter terrænplan eller kommende lokalplanlæg-
ning.
Hvis senere lokalplanprojekter får behov for koter højere end +4,0 m DVR90, er det ikke omfattet af dette
nyttiggørelsesanlæg. Det skal i givet fald undersøges, om det kræver separat godkendelsespligt efter Mil-
jøbeskyttelsesloven.
Jf. vilkår B1 regnes renjordsopfyldningen/kystlandskabet mod øst ikke for en del af nyttiggørelsesanlæg-
get, da det udelukkende etableres med rene materialer.
For at sikre, at mennesker og dyr på området ikke kommer i kontakt med forurenet jord, stilles der krav
om, at de øverste 2 meter består af ren jord eller andre rene materialer, der kan overholde grænserne for
kategori 1 jord, jf. Jordflytningsbekendtgørelsen.
Kravet om at afslutte med 2 meter ren jord kan fraviges, hvis planer for anlæg af bygninger eller nedlæg-
ning af rør mv. er så langt fremskredne, at anlægsarbejder konkret påbegyndes indenfor 1 år efter, at
slutafdækningens bundkote er nået. Denne undtagelse skal forebygge, at afdækning med ren jord skal
fjernes kort tid efter udlægning pga. anlægsarbejder. Hensigten er fleksibilitet, men kravet må ikke til-
sidesætte hensigten med slutafdækning – at sikre mod kontakt.
Hvis der bygges før udlægning af slutafdækning, vil et bygningsfundament kunne gøre det ud for slutaf-
dækningen, og koten for bygningens underside udgør dermed slutafdækningens bundkote.
121
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Slutkote og slutafdækningens
bundkote skal indmåles.
B16 Der skal udlægges signalnet til ad-
skillelse mellem slutafdækning og
den underliggende blanding af ren
og forurenet jord, jf. vilkår B15.
Signalnet kan undlades, hvis slut-
afdækningens bundkote lægges på
offentligt tilgængeligt GIS-kort til
brug for gravearbejder mv. senest
2 mdr. efter opmåling.
Der er stillet vilkår til signalnet til adskillelse mellem slutafdækningen og blandingen af ren og forurenet
jord, jf. vilkår B15, for at sikre, at man ved evt. gravearbejde bliver opmærksom på, at jorden under sig-
nalnettet er eller kan være forurenet.
Signalnet kan udelades, hvis slutafdækningens bundkote lægges på offentligt tilgængeligt GIS-kort (f.eks.
Københavnerkort) til brug for gravearbejder mv. senest 2 mdr. efter opmåling. Der lægges vægt på at
oplysninger om slutafdækningens bundkote er offentligt tilgængelige, så der kan tages de rette forholds-
regler ved gravning i muligt forurenet jord.
B17 Arealer, der er fyldt op over kote 0
meter DVR90 og endnu ikke slut-
afdækket, må kun udgøre 20 ha.
Arealer, der har nået slutafdæk-
ningens bundkote, skal slutafdæk-
kes senest 1 år efter, at slutaf-
dækningens bundkote er nået.
Der er stillet vilkår til, at blotlagte arealer over kote 0 m DVR90 ikke overstiger 20 ha. Der er ligeledes
stillet vilkår til slutafdækning senest 1 år efter, at delarealerne er fyldt op til slutafdækningens bundkote.
Dette sikrer, at der ikke er for store områder af forurenet jord blotlagt, og at de enkelte delarealer gøres
færdige løbende, så kontakt med forurenet jord – også for fauna – undgås.
Dette sikrer, at der ikke er for store områder af forurenet jord blotlagt, så kontakt med forurenet jord kan
undgås, også for fauna. Derudover sikres, at de enkelte delarealer gøres færdige løbende, så formålet
med nyttiggørelsesanlægget – herunder byudvikling – kan opfyldes. Samtidig understøtter vilkåret C-vil-
kårene om støv.
B18 Der skal indsendes følgende doku-
mentation til tilsynsmyndigheden
for afslutning af dele af eller hele
nyttiggørelsesanlægget:
Der er stillet vilkår om en samlet dokumentation for afslutning af nyttiggørelsesanlægget eller dele heraf.
Vilkåret er stillet for at tilsynsmyndigheden kan sikre sig, at slutafdækningens bundkote og nyttiggørelses-
anlæggets slutkote, udlægning af signalnet (alternativt offentligt tilgængeligt kotekort/GIS-kort) og ren
jord er udført og vurderet.
122
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
› UTM koordinater for afgræns-
ning af afsluttede områder.
› Opmåling af kote før og efter
udlægning af slutafdækning.
› Udlægning af signalnet før
udlægning af slutafdækning,
alternativt dokumentation for
offentligt tilgængeligt GIS-
kort.
› At slutafdækningen udgøres
af ren jord eller rene materia-
ler.
Dokumentationen skal indsendes
samlet til vurdering hos tilsyns-
myndigheden senest 3 måneder
efter udførelse.
Nyttiggørelsesanlægget eller dele
heraf kan først betragtes som af-
sluttet, når tilsynsmyndigheden
har ført et fysisk tilsyn og skriftligt
godkendt den fremviste dokumen-
tation.
123
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
B19 Der skal udarbejdes en driftsin-
struks, der angiver, hvorledes nyt-
tiggørelsesanlægget skal drives.
Instruksen skal være rettet mod
driftspersonalet, som ved hjælp af
instruksen skal kunne drive nyttig-
gørelsesanlægget. Driftsinstruksen
skal som minimum indeholde føl-
gende oplysninger:
› Ejerforhold
› Vigtige adresser og telefon-
numre
› Indehaverne af driftsinstruk-
sen
› Beskrivelse af indretning, her-
under opdeling af fase 1, fase
2 og celler for kulbrinteforure-
net jord, samt miljøbeskyt-
tende foranstaltninger
› Procedure for modtagelse og
kontrol af forurenet og ren
jord
› Procedure for stikprøvekontrol
herunder udvælgelse, håndte-
ring m.m.
› Afvisningsprocedure
Der er stillet vilkår om, at der skal udarbejdes en driftsinstruks. Vilkåret er stillet for at sikre, at der bliver
fastlagt procedure for sikring af, at anlægget drives under overholdelse af vilkårene i foreliggende afgø-
relse.
Driftsinstruksen vil dermed være en vigtig del af driftsherres sikring af, at anlægget drives på en hensigts-
mæssig måde, og dokumentation overfor tilsynsmyndighed for, at det er tilfældet.
Observerer tilsynsmyndigheden uhensigtsmæssigheder i driften eller utilstrækkelig efterlevelse af vilkår,
må tilretning af driftsinstruks forventes ofte at være en del af driftsherres efterkommelse af påtale, ind-
skærpelse eller anden håndhævelse.
124
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
› Procedure for opgørelse af
vægtet gennemsnit af forure-
ningsparametre i den mod-
tagne jord
› Procedurer for afhjælpning af
uheld, hvor oliespild forekom-
mer
› Vedligeholdelsesforskrifter for
de enkelte anlægsdele, her-
under tætte belægninger og
afløbssystemer for overskuds-
vand og overfladevand
› Procedurer for afhjælpning i
tilfælde af maskinsvigt og an-
dre driftsforstyrrelser
› Procedurer for monitering og
kontrol, herunder standarder
for udtagning af jord- og
vandprøver og afrapportering
af resultaterne
› Liste over jord, som kan mod-
tages til nyttiggørelse samt
kravværdier for faststofind-
hold i jorden til dokumenta-
tion for, at modtaget jord kan
nyttiggøres i henhold til vilkår
B7 og B8.
125
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
› Liste over kriterier for afvis-
ning af jord bl.a. pga. rens-
ningsegnethed
› Procedure for afslutning af
anlægget, herunder doku-
mentation af udlægning af
signalnet, opmåling af koter,
evt. udarbejdelse af GIS-kort
samt offentliggørelse heraf
mm.
Driftsinstruksen skal fremsendes
til tilsynsmyndighedens accept se-
nest 3 måneder efter anlæggets
idriftsættelse og igen ved ændrin-
ger af vilkår.
B20 Driftsinstruksen skal løbende op-
dateres, så den er i overensstem-
melse med anlæggets drift og ny-
este lovgivning på området.
En kopi af driftsinstruksen skal til
enhver tid være tilgængelig for
personalet på virksomheden.
Der er stillet vilkår om, at driftsinstruksen løbende skal opdateres, for at sikre at anlægget drives i over-
ensstemmelse med den faktiske drift og nyeste lovgivning. Det vil især være miljølovgivningen, men an-
dre områder kan også være relevante for driften af nyttiggørelsesanlægget.
Driftsinstruksen skal ligesom vilkårene være tilgængelig for relevant personale (se vilkår A1).
126
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
B21 Der skal foreligge en intern bered-
skabsplan for nyttiggørelsesanlæg-
get.
Beredskabsplanen skal indsendes
til tilsynsmyndigheden senest 1
måned efter afgørelsesdatoen
Der er stillet vilkår om udarbejdelse af et beredskab til håndtering af unormale driftssituationer. Vilkåret
er fastsat med udgangspunkt i godkendelsesbekendtgørelsens §21, stk. 1, nr. 10.
B22 Anlægget skal underrette tilsyns-
myndigheden telefonisk/pr. email
hurtigst muligt, og senest først-
kommende hverdag, ved driftsfor-
styrrelse og uheld, som medfører
væsentlig forurening, eller inde-
bærer risiko for det.
En skriftlig redegørelse for hæn-
delse, skal være tilsynsmyndighe-
den i hænde senest 14 dage efter
hændelsen. Det skal fremgå af re-
degørelsen, hvilke tiltag der vil
blive iværksat for at hindre lig-
nende driftsforstyrrelser eller
uheld i fremtiden.
Der er stillet vilkår om, at der skal ske indberetning af alle driftsforstyrrelser og uheld som kan have en
negativ påvirkning af miljøet.
Vilkåret er stillet for at sikre, at der tages hånd om utilsigtede hændelse, og at tilsynsmyndigheden har
mulighed for at vurdere, om hændelsen skal følges op med yderligere håndhævelsesskridt.
C Luftforurening
Støv
127
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
C1 Virksomhedens drift må ikke give
anledning til væsentlige diffuse
støvgener uden for virksomhedens
område. Tilsynsmyndigheden vur-
derer, om generne er væsentlige.
Det er med ansøgningen af projektet oplyst, at der i tørre, blæsende perioder kan være risiko for støvge-
ner fra ubefæstede arealer. Størstedelen af den indbyggede jord vurderes dog at ville være under vand og
således ikke kunne bidrage til støvdannelse.
By og Havn oplyser, at eventuelle støvgener vil blive forebygget ved vanding og vådfejning på befæstede
arealer.
Baseret på det oplyste grundlag, er det Miljøstyrelsens vurdering, at jord efter indbygning på vandfyldt
område næppe vil give anledning til støvgener. Der vil dog være risiko for, at transport og udlægning af
jord samt arealer af indbygget jord beliggende over vand kan medføre støvgener i tørre perioder.
Diffuse udslip af støv er ikke omfattet af gældende Luftvejledning. For at undgå væsentlige gener fra dif-
fuse udslip af støv, er der stillet vilkår om at disse udslip skal begrænses.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at risikoen for støvgener vil være begrænset ved overholdelsen af vilkår
om støv.
C2 Interne køreveje og arealer på an-
lægget skal renholdes ved fejning
og/eller vanding, så de ikke giver
anledning til støvgener i omgivel-
serne.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at støvflugt fra veje, belægninger og arealer internt på anlægget vil
kunne give anledning til støvgener. For at forebygge støvgener i det omgivende miljø, er der derfor stillet
vilkår om, at interne veje og arealer skal renholdes eller vandes i tørre perioder. Eksempelvis ved vådfej-
ning.
C3 Al aflæsning og håndtering af jord
på anlægget skal ske på en sådan
måde, at støvflugt begrænses
mest muligt.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at aflæsning og håndtering af jord internt på anlægget kan give anled-
ning til støvgener. For at forebygge støvgener fra anlæggets drift, er der derfor stillet vilkår om, at al af-
læsning og håndtering af jord på anlægget, skal ske på en sådan måde, at støvflugt begrænses mest mu-
ligt. Støvgener kan eksempelvis minimeres ved at undgå spild med jord på køreveje.
128
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
C4 Efter endt opfyldning af delarealer
til planlagt slutkote skal støvgener
hindres fx. ved etablering af be-
lægning eller tilsåning med
græs/anden vegetation indtil an-
den anvendelse af arealet.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at opfyldte arealer over vandoverflade vil kunne give anledning til støv-
gener. Der er derfor stillet vilkår om, at delarealer, der er fyldt op til planlagt slutkote skal tilsås med
græs/anden vegetation eller dækkes ved etablering af belægning.
Emis-
sioner
Ingen vilkår Det er med ansøgningen af projektet oplyst, at de eneste kilder til emissioner forbundet med nyttiggørel-
sesanlæggets drift vil bestå af lastbiler, pramme og entreprenørmateriel til hhv. transport, håndtering og
indbygning af jorden i anlægget. En liste over det samlede materiel er oplyst i ansøgningen. Emissioner
fra disse kilder vil bestå af kuldioxid (CO2), nitrogenoxider (NO og NO2), svovloxider (primært SO2) og
partikler (PM2,5 og PM10).
De nævnte emissioner er behandlet og vurderet i forbindelse med miljøvurderingen af projektet.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at der med emissioner fra transport og maskinel er tale om diffuse ud-
slip, da det varierer fra dag til dag, hvorfra emissionerne vil ske, og emissionerne således ikke vil ske fra
en fast punktkilde. Da emissioner i form af diffuse udslip ikke er omfattet af Luftvejledningen, stilles der
ikke vilkår om emissionsgrænseværdier.
Gas Ingen vilkår. Miljøstyrelsen vurderer, at det i projektet anvendte jord til nyttiggørelse ikke vil være af en karakter, der
danner grundlag for væsentlig gasdannelse, eftersom indholdet af organiske, bionedbrydelige stoffer for-
ventes at være begrænset. Der er på denne baggrund ikke stillet vilkår om håndtering eller monitering af
gas i forbindelse med drift af nyttiggørelsesanlægget.
D Lugt
129
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
D1 Virksomheden må ikke give anled-
ning til væsentlige diffuse lugtge-
ner uden for virksomhedens om-
råde. Tilsynsmyndigheden vurde-
rer, om generne er væsentlige.
Jf. ansøgningen af projektet indebærer driften af nyttiggørelsesprojektet udelukkende håndtering af jord,
der kan kategoriseres som ikke-farligt og ikke rensningsegnet, og som stammer fra bygge- og anlægspro-
jekter i hovedstadsområdet. Projektbeskrivelsen rummer ikke aktiviteter, der typisk vil kunne give anled-
ning til lugtgener, såsom afkast, jordrensning, oplag af lugtende karakter eller lignende.
Baseret på oplysningerne i ansøgningsmaterialet er det Miljøstyrelsens vurdering, at der ikke vil være væ-
sentlig risiko for lugtgener forbundet med driften af nyttiggørelsesanlægget. Der er derfor ikke sat speci-
fikke driftsvilkår vedrørende begrænsning af lugtgener.
Da driften af nyttiggørelsesanlægget ikke må give anledning til diffuse lugtgener uden for anlæggets om-
råde, er der dog sat vilkår herom.
Diffuse udslip af lugt skal ikke kunne rummes inden for de fastsatte lugtgrænseværdier, da de diffuse ud-
slip er svære at måle. Der er derfor ikke stillet vilkår om specifikke lugtgrænseværdier.
E Spildevand Spildevand fra nyttiggørelsesanlæggets driftsfase omfatter fortrængt vand i forbindelse med tilførsel af
nyttiggørelsesmaterialer samt nedbør, der lander på det inddæmmede areal. Spildevandet benævnes her-
efter som fortrængningsvand.
Fortrængningsvandet vil afledes via direkte punktudledning samt, i mindre grad, via udsivning gennem
dæmning. Punktudledning og udsivning sker til Kystvandområde 6, Nordlige Øresund samt Kystvandsom-
råde 9, København Havn. Kystvandsområderne ligger i hovedvandopland 2.3 Øresund, vandområdedi-
strikt Sjælland. I de kommende vandområdeplaner for 2021-2027 forventes det, at kystvandsområde 9,
Københavns Havn, indlemmes i Kystvandsområde 6, Nordlige Øresund.
Den økologiske tilstand i kystvandområderne vurderes generelt på baggrund af kvalitetselementerne åle-
græs, klorofyl, bundfauna og de miljøfarlige, forurenende stoffer (MFS), hvor der er fastsat nationale mil-
jøkvalitetskrav til.
130
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Den kemiske tilstand i kystvandområderne vurderes på baggrund af de prioriterede miljøfarlige forure-
nende stoffer (MFS). For disse stoffer, er miljøkvalitetskravene fastsat af EU.
Kystvandsområde 9, Københavns Havn, er udpeget som ”Stærkt modificeret”, da det vurderes, at de æn-
dringer af vandområdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk
tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på havneaktiviteter forbundet med København Havn,
såsom oprensning af havnebassiner og sejlads med større både. Kystvandsområdet er 1.056 ha stort.
Tilstandsvurderingen for Kystvandsområde 9, Københavns Havn er moderat økologisk potentiale og
ukendt kemisk tilstand. Miljømålet for kystvandsområdet er godt økologisk potentiale efter 22. december
2021 samt god kemisk tilstand senest 22. december 2015. Der må ikke ske forringelse af aktuel tilstand,
herunder for de enkelte kvalitetselementer.
Der er i henhold til Vandområdeplan for Sjælland behov for en indsats over for kvælstof for åbne vandom-
råder i kystvandsområderne 6 og 9 på 269,8 tons N/år. En del af indsatsen er udskudt til efter 2021. Der
er derfor som udgangspunkt ikke råderum til udledning af yderligere kvælstof til vandområdet, og en øget
tilførsel af kvælstof vil som udgangspunkt ikke være mulig uden kompenserende foranstaltninger jf. Ind-
satsvejledningens4 kapitel 8.3.3 og Indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Der er dog mulighed for at ind-
bringe sagen for miljøministeren, der efter en konkret vurdering vil kunne tillade, at myndigheden medde-
ler tilladelse, jf. § 8, stk. 4 i Bekendtgørelse 449/2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter.
Denne myndighedskompetence ville med anlægsloven være blevet overdraget til Transportministeren.
Miljøministeriet har på baggrund af vandområdets tilstand og målsætninger samt den ansøgte belastning
imidlertid anbefalet, at der ikke gives en sådan tilladelse til dette projekt, og merudledningen skal derfor
kompenseres fuldt ud. De tilladte udlederkrav for N og P er derfor givet under forudsætning af, at der bli-
ver udført de påkrævede kompenserende tiltag. Myndigheden for tilladelse til merudledninger er for Ly-
netteholm overdraget til Transportministeriet i forbindelse med anlægsloven hertil.
4
Vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Miljøstyrelsen. Juli 2017.
131
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
For mange miljøfarlige stoffer er der i BEK 1625/2017 Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for
vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand fastlagt miljøkvalitetskrav til koncentrationen af
stofferne i et eller flere af matricerne vandfase, sediment og biota. For nogle af stofferne er miljøkvalitets-
kravene stillet på EU-niveau, mens det for andre stoffer er nationalt fastsatte miljøkvalitets-krav. Fore-
komsten af stoffer, hvor der er stillet miljøkvalitetskrav på EU-niveau indgår i vurderingen af den kemiske
tilstand i vandområdet, mens forekomsten af stoffer, hvor der er stillet nationale miljøkvalitetskrav, ind-
går i vurderingen af den økologiske tilstand i vandområdet.
I de vurderinger, der er foretaget af udledningen af miljøfarlige stoffer fra nyttiggørelsesanlægget, er alle
stoffer behandlet under ét uanset om det er stillet EU-fastsatte miljøkvalitetskrav eller nationalt fastsatte
miljøkvalitetskrav til stoffet.
Der er med denne bekendtgørelse fastsat de nødvendige kravværdier for relevante miljøfarlige stoffer
samt for næringsstoffer og suspenderet stof. Med de fastsatte kravværdier sikres det, at driften af nyttig-
gørelsesanlægget ikke giver anledning til forringelse af vandområdets tilstand eller hindring af at vandom-
rådet opnår målopfyldelse.
I henhold til EU's EQS direktiv, som er implementeret i dansk lovgivning ved bek. om udledning af visse
forurenende stoffer, er der mulighed for at udpege blandingszoner, hvor miljøkvalitetskriterier må over-
skrides inden for et nært afgrænset område, i forbindelse med udledninger af miljøfarlige forurenende
stoffer. Miljøstyrelsen finder det nødvendigt, at der udpeges blandingszoner for de stoffer, der ikke over-
holder miljøkvalitetskravene direkte i udledningen. Ved beregning af udbredelsen af blandingszoner er der
taget udgangspunkt i de beskrivelser, der er givet i BEK 1433/2017 §8. Blandingszonerne vil blive meldt
ind til den relevante enhed hos Miljøstyrelsen, og vil fremgå af Miljøgis for vandområdeplanerne.
Vurdering af udledning af miljøfarlige stoffer, herunder blandingszoner samt udledning af næringsstoffer
fremgår af nedenstående bemærkninger til vilkår E5.
132
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Indretning af udlederpunkt
E1 For fortrængningsvand fra nyttig-
gørelsesanlægget der udledes
gennem rørledning og diffuser til
Øresund, skal udlederpunktet pla-
ceres i nærheden af det antagede
udlederpunkt iht. Miljøkonsekvens-
vurdering.
Den nøjagtige placering af udle-
derpunktet inkl. dybde-placeringen
af rørledningen skal indsendes til
tilsynsmyndigheden inden ibrug-
tagning, sammen med dokumen-
tation for at placeringen lever op
til de forudsætninger, der er angi-
vet i ansøgningsmaterialet.
Vilkåret om placering af udlederpunktet stilles for at sikre at forudsætninger givet i miljøkonsekvensvur-
deringen om fortynding i det modtagende vandområde og afstand til andre udledninger overholdes.
Udlederpunktet er i miljøkonsekvensrapporten angivet ved koordinaterne Easting 729012 m, Northing
6178907,5 m UTM32 Etrs89, se bilag F. Da den endelige detailprojektering ikke er på plads endnu, oply-
ser ansøger at det ikke kan garanteres at udlederpunktet bliver i den angivet placering. Ansøger skal der-
for indsende nøjagtig placering af udlederpunktet, samt fornødne supplerende beregninger af fortyndingen
for det nye udlederpunkt.
Fortrængningsvandet indeholder både inddæmmet havvand samt den nedbør, der falder på de ikke befæ-
stede arealer af projektet. Fortrængningsvandet bliver påvirket af den jord, som nyttiggøres i projektet.
Selvom den primære udledning fra Lynetteholmen er via en punktudledning, så vil der også være en vis
udsivning via perimeteren, da den ikke er anlagt med en tæt spuns. Ifølge ansøgningen og miljøkonse-
kvensrapporten vil vha. udpumpning af fortrængningsvand fortrinsvis sikres, at der vil være et indadvendt
vandtryk fra det omkringliggende vandområde og ind i Lynetteholm. Udsivningen vurderes dermed at
være af mindre størrelse. Da der kan forekomme udsivning af overskudsvand fra nyttiggørelsesanlægget
gennem dæmning og bund, er der i miljøkonsekvensrapporten udført fortyndingsberegninger for at efter-
vise, at den opnåede fortynding ved diffus udsivning er tilstrækkelig til at de generelle og maksimale
vandkvalitetskrav for de enkelte stoffer kan overholdes under forudsætning af udlægning af en blandings-
zone for en række af parametrene.
E2 Der skal etableres flowmåler i ud-
løbet fra Lynetteholmen. Flowmå-
leren skal kontrolleres i overens-
For at kunne dokumentere overholdelse af vilkår om maksimalt flow jf. vilkår E4, stilles der vilkår om, at
der etableres en flowmåler i udløbet fra Lynetteholmen. For at sikre en pålidelig drift af flowmåleren, stil-
les der vilkår om jævnlig kontrol af flowmåleren.
133
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
stemmelse med leverandørens an-
visninger, dog mindst én gang år-
ligt.
E3 Der skal ved udledningspunktet
indrettes et prøvetagningssted,
hvor det er muligt at udtage flow-
proportionale prøver af fortræng-
ningsvandet til brug for kontrol af
overholdelse af kravværdier.
Der stilles vilkår om indretning af prøvetagningssted til udtagning af prøver af det udledte fortrængnings-
vand for at sikre, at der er mulighed for at udtage repræsentative prøver af fortrængningsvandet til analy-
ser.
Mængder og kravværdier
E4 Det maksimale flow fra udleder-
punktet, må ikke overstige de
værdier der fremgår af Tabel 2:
Tabel 2. Kravværdi til maks målt
flow i hhv. 2023 og 2024 og frem
til endt opfyldning.
År Max Flow
[l/s]
2023 101
2024 til endt
opfyldning
67,7
Kravværdierne skal overholdes
som maksimal timeværdi.
De maksimale udledte mængder fortrængningsvand er lagt til grund for vurderingerne af påvirkning af det
vandområde, hvor udledningen sker til. Det gælder særligt vurdering af overholdelse af de maksimale mil-
jøkvalitetskrav for miljøfarlige stoffer. De maksimale udledte mængder fortrængningsvand er således en
vigtig forudsætning for de vurderinger af påvirkninger af vandområdet, der er udarbejdet i miljøkonse-
kvensrapporten, og der stilles derfor vilkår om maksimale udledte mængder fortrængningsvand.
134
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
E5 Det udledte fortrængningsvand
skal i udløbet fra Lynetteholmen
overholde de udlederkrav, der
fremgår af tabellen i bilag B.
Kravværdier for metaller gælder
for den totale fraktion.
Der er fastsat kravværdier for miljøfarlige stoffer og for næringsstoffer for at sikre at koncentrationerne af
de relevante stoffer i det udledte fortrængningsvand ligger inden for de værdier, der er vurderet i ansøg-
ningen om miljøgodkendelse samt i miljøkonsekvensvurderingen. Nedenfor er de vigtigste vurderinger i
ansøgningen og miljøkonsekvensvurderingen refereret og suppleret med Miljøstyrelsens vurderinger.
Miljøfarlige forurenende stoffer:
Forureningen fra fortrængningsvandet stammer fra både de miljøfarlige forurenende stoffer, der opslæm-
mes og efterfølgende indkapsles bag dæmning, i forbindelse med etablering af anlæggets perimeter, og
stoffer, der tilføres med jord til nyttiggørelse.
Af Miljøkonsekvensrapporten samt i ansøgning om miljøgodkendelse er der redegjort for udledningens bi-
drag af miljøfarlige forurenende stoffer til det tilstødende vandområde. Vurderinger tager udgangspunkt i
forudsætningerne for at kunne give en udledningstilladelse jf. Bekendtgørelse om udledning af visse foru-
renende stoffer, BEK 1433/2017. Redegørelsen beskriver ved beregninger, at følgende er opfyldt:
1. at udledningen ikke medfører overskridelse af miljøkvalitetskrav (vand, sediment og biota) i det
modtagende vandområde jf. Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, over-
gangsvande, kystvande og grundvand, BEK 1625, af 19/12/2017,
2. at udledningen ikke hindrer opfyldelse af vandområdets miljømål jf. vandområdeplan 2015-2021.
3. at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de miljømål for havområder, som er fastsat i medfør af lov
om havstrategi
4. at koncentrationen for stoffer, der har tendens til at blive akkumuleret i sedimenter eller biota, ikke
stiger i væsentlig grad i sedimenter og relevant biota.
Fastsættelse af kravværdier:
Der er for miljøfarlige forurenende stoffer fastsat en generel kravværdi, der skal være overholdt som gen-
nemsnit over et år, en maksimal kravværdi, der ikke må overskrides i enkeltmålinger samt en maksimal
135
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
udledt årlig mængde. De generelle og de maksimale kravværdier er baseret på de udlederflow, der er an-
givet i vilkår E4. Der er redegjort nærmere for dette i Miljøkonsekvensrapporten og ansøgningsmaterialet.
De årlige tilladte udledte mængde er beregnet på baggrund af de fastsatte generelle kravværdier samt
udledt vandmængde reduceret for opfyld over vandlinjen. Det vil sige, at der i 2023 regnes med en gen-
nemsnitlig udledning på 81,1 L/sek og 48,2 L/sek i 2024 og de næste ca. 30 år.
De ansøgte kravværdier er generelt baseret på tilstrækkelig konservative betragtninger, således Miljøsty-
relsen vurderer disse for repræsentative. Godkendelsen gives til en punktudledning fra projektet. Der er i
ansøgningen også lavet en beskrivelse af anlæggets påvirkning af vandområdet, hvis der udelukkende
sker udsivning fra anlægget. Miljøstyrelsen vurderer, at der ikke er en væsentlig påvirkning ved hverken
punktudledning eller udsivning. Heri er det også belyst, at såfremt projektet ikke bliver færdiggjort som
ansøgt, og pumpning af overskudsvand stopper, så vil den fortsatte udsivning fra anlægget desuden ikke
give anledning til en væsentlig påvirkning af vandområdet uden for en tilladt blandingszone.
Til hver parameter er der stillet krav til en detektionsgrænse. Krav til detektionsgrænse er generelt base-
ret på gældende værdier som anført i Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, BEK nr. 1770 af
28/11/2020, eller ved kendskab til at lavere detektionsgrænser er mulige og/eller nødvendige.
For de stoffer, hvor ansøgt generelle krav og makskrav er ens, er disse fastsat for at følge kravet i § 6
stk. 3 i bekendtgørelse 1433/2017 om krav til udledning af visse forurenende stoffer.
For tungmetaller er miljøkvalitetskrav i marint overfladevand fastlagt for den opløste fraktion jf. Bekendt-
gørelse om fastlæggelse af miljømål (Bek. Nr. 1625 af 19/12/2017). Det fremgår dog af et teknisk bag-
grundsnotat fra EU (Technical Background Document on Identification of Mixing Zones. December 2010),
at som en forsigtighedsforanstaltning bør totalindholdet af metaller i udledningsvand betragtes, som om
det var det opløste indhold. Udledningens påvirkning er derfor vurderet på baggrund af det totale indhold
af tungmetaller i udledningsvandet. Kravværdier er ligeledes fastsat som det totale indhold af tungmetal-
ler.
Vurdering af stoffer, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i forvejen i vandområdet:
136
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
For de stoffer, hvor koncentrationen i vandområdet i forvejen ikke overholder miljøkvalitetskravene i en af
de 3 matricer, er der i ansøgning om miljøgodkendelse samt i miljøkonsekvensrapporten udarbejdet en
vurdering af udledningens indflydelse på målsætningen jf. Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for
vandområdedistrikter, BEK 449, af 11/04/2019, § 8 stk. 3. Miljøstyrelsen vurderer dog, at vurderingerne
skal suppleres med nedenstående.
Til brug ved betydelighedsvurderingerne, når der i forvejen er overskridelse af miljøkvalitetskrav i det
modtagende område, har By og Havn kun taget udgangspunkt i belastningen for renseanlæg Lynetten og
renseanlæg Damhusåen, som værende andre kilder til miljøfarlige forurenende stoffer til kystvandsom-
råde Nordlige Øresund. Da der er en lang række andre kilder til miljøfarlige forurenende stoffer fra både
udledning og deposition til Nordlige Øresund, vurderes de beregnede forholdstal mellem den ansøgte ud-
lednings størrelse og eksisterende kilder til Nordlige Øresund at være overvurderet. Den ansøgte udled-
ning forventes derfor at udgøre en mindre andel af den eksisterende belastning til vandområdet end præ-
senteret i det ansøgte og miljøkonsekvensrapporten.
For stoffet anthracen er der målt koncentrationer i sediment i Nordlige Øresund over miljøkvalitetskravet.
Den seneste og eneste måling for anthracen i sedimentet i Nordlige Øresund er målt i 2011. Der findes
ikke måledata på koncentration af anthracen i udledningen fra renseanlæg Lynetten og Damhusåen, hvil-
ket er forventeligt, da anthracen forventes at bindes til slammet i renseanlægget. Der er i ansøgningen
ikke redegjort yderligere for andre kilder til anthracen i det Nordlige Øresund. Ifølge basisanalysen til
Danmarks havstrategi vurderes atmosfærisk deposition at være den største kilde til PAH’er i havmiljøet.
På baggrund af målinger af PAH-indholdet i nedbør er det vurderet, at der til nordlige Øresund tilføres i
størrelsesordenen 3 tons PAH pr år (Danmarks Havstrategi, Basisanalyse). Derudover skal tilføjes belast-
ningen med PAH’er fra oliespild fra skibstrafikken i vandområdet jf. Figur 1. Til sammenligning ansøges
der om en årlig udledning på op til 78 g anthracen pr. år. Hvis det antages, at de 3 tons fordeles ligeligt
ud på de 9 PAH’er antages den atmosfæriske deposition af anthracen til nordlige Øresund at være 333,3
kg/år, hvormed udledningen fra Lynetteholm kun udgør 0,02% i forhold til den eksisterende deposition af
anthracen til vandområdet.
137
Figur 3. Tab/udledning af olie fra skibstransport i 2009 baseret på flyobservationer
(http://www.helcom.fi/stc//files/Maps/oilspills/Bonn2009.pdf)
Dertil er den ansøgte udledning af anthracen på 0,03 µg/L baseret på målinger fra det lignende anlæg på
KMC Nordhavn, hvor der i 97 % af målingerne ikke kunne detekteres anthracen med en detektionsgrænse
på 0,01 µg/L. Der er derfor en erfaringsbaseret forventning om kun få udledninger, hvor der vil kunne de-
tekteres tilstedeværelse af anthracen. Miljøstyrelsen vurderer, at udledningen af anthracen fra Lynette-
holm vil være en minimal kilde til den eksisterende belastning i vandområdet, og at udledningen ikke vil
føre til yderligere forringelse af vandområdet.
For stofferne bly og cadmium vurderes der på baggrund af overvågningsdata fra NOVANA programmet på
biota i vandområdet, at være overskridelse af miljøkvalitetskravet i biota i det Nordlige Øresund. Ifølge
EU's vejledning i fastsættelse af miljøkvalitetskrav, skal det generelle kvalitetskrav fastsættes således at
det sikrer beskyttelse af biota og mod human konsum. Der er i ansøgningen redegjort for, at den ansøgte
udledning af bly og cadmium ikke vil give anledning til overskridelse af det generelle kvalitetskrav for
vand uden for en blandingszone på hhv. 1 m og 2,5 m. På baggrund heraf vurderes mertilførslen af disse
138
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
stoffer at være ubetydelig for vandområdets tilstand for disse stoffer i biota, og at merudledningen der-
med ikke vil forringe vandområdets tilstand og ej heller forhindrer målopfyldelsen for disse stoffer i vand-
området.
I vurderingen for udledning af kviksølv, inddrages en immobilisering af kviksølv i forbindelse med anlægs-
fasen for projektet. Dette inddrager Miljøstyrelsen ikke i fastsættelse af kravværdi for kviksølv, da der
ikke foreligger tilstrækkelig evidens for den nævnte immobilisering. Miljøstyrelsen vurderer, at de reste-
rende vurderinger af udledning af kviksølv (generelt ligger koncentrationen af kviksølv fra tilsvarende ud-
ledning fra KMC Nordhavn under detektionsgrænsen, samt at udledningen er uvæsentlig ift. øvrige udled-
ninger til Øresund) er tilstrækkelig bevis for, at udledningen er ubetydelig for vandområdets tilstand og
mulighed for at opnå målopfyldelse for kviksølv. I ansøgningen til miljøgodkendelse er den i forvejen fore-
kommende koncentration af kviksølv i biota beregnet ud fra NOVANA undersøgelser af blåmusling (Mytilus
edulis). Miljøkvalitetskravet for kviksølv i biota gælder dog for fisk. Der er således ikke foretaget en om-
regning af i forvejen forekommende koncentration af kviksølv fra musling til fisk. Miljøstyrelsen anser dog
ikke dette for væsentligt, da miljøvurderingen i forhold til kviksølv som nævnt ligger vægt på bl.a. at ud-
ledningen er uvæsentlig ift. øvrige udledninger til Øresund.
For stofferne kobber og zink er der i miljøkonsekvensrapporten redegjort for, at der er fundet høje kon-
centrationer af disse stoffer ved undersøgelser i Kongedybet. Der er redegjort for, at det vurderes at være
sandsynligt, at vandet kan være påvirket af det nærliggende fælles kloakudløb fra renseanlæggene Dam-
husåen og BIOFOS Lynetten, hvor det er kendt, at tilført overfladevand kan have høje koncentrationer af
kobber og zink. Det er derfor i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at disse værdier ikke er repræsenta-
tive for baggrundsbelastningen. Miljøstyrelsen skal dertil bemærke, at den planlagte udlederledning for
Lynetteholmen netop vil have udløb tæt på Kongedybet og på renseanlæg Lynettens udløbspunkt, og at
det derfor kunne være relevant at inddrage de fundne værdier for kobber og zink i miljøvurderingen. Der
er dog i miljøkonsekvensrapporten redegjort for, at det er nødvendigt at flytte nødudløb fra renseanlæg
Lynetten, udløb U4 samt udløb for renseanlæg Lynettens bypass og renset spildevand, og dermed fjernes
den formodede kilde til kobber og zink, der er tættest på det planlagte udlederpunkt for Lynetteholmen.
139
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Miljøstyrelsen kan på den baggrund acceptere, at de målte koncentrationer af zink og kobber i Kongedy-
bet ikke inddrages i miljøvurderingen. Målinger for i forvejen forekommende koncentration i vandfasen
kan derfor baseres på de oplyste målinger i Københavns Havn.
Vurdering af cyanid:
Der er ansøgt om en årlig gennemsnitlig udledning af 3 µg cyanid/l og maksimalt 10 µg cyanid/l. Det vil
sige en årlig udledning af op til 4,6 kg cyanider. Cyanider er en fællesbetegnelse for en række stoffer, som
indeholder CN-forbindelser. Der er ikke fastsat et miljøkvalitetskrav for samleparameteren cyanider, men
der er fastsat et for natriumcyanat, som har et generelt kvalitetskrav i havvand på 0,1 µg/L og et maksi-
mum kvalitetskrav i havvand på 4,7 µg/L. Udledningen af cyanid vurderes i det følgende ud fra, at alt det
udledte cyanid udgøres af natriumcyanat. Det har ikke været muligt at finde data for den i forvejen fore-
kommende koncentration af natriumcyanat i vandfasen i det Nordlige Øresund. Miljøstyrelsen antager der-
for, at den i forvejen forekommende koncentration udgør ½*Miljøkvalitetskravet for marint vand dvs.
0,05 µg/L. Der kan ud fra ovenstående beregnes et behov for en fortynding for den ansøgte udledning på
60 for at overholde det generelle kvalitetskrav for vand og en fortynding på 200 for at overholde det mak-
simale kvalitetskrav for vand. Denne fortynding kan opnås ved udlægning af en blandingszone på hhv. 5
og 34 m, hvilket er inden for den tilladte størrelse af blandingszone. Miljøstyrelsen vurderer på baggrund
heraf, at udledningen af de ansøgte koncentration af cyanider fra Lynetteholm ikke vil give anledning til
uacceptabel påvirkning af Nordlige Øresund.
Vurdering af fjernelse af stoffer:
I anlægsfasen vil der blive bortgravet 1,725,099 m3
sediment, som enten bortskaffes til et landdeponi el-
ler forventes klappet i et andet vandområde. Derudover sker der en indkapslingen af 275 ha havbund un-
der øen, da det øverste, aktive sedimentlag bliver tildækket og således bliver utilgængeligt og udgår af
havområdet.
Miljøstyrelsen vurderer dog, at det kun er en mindre andel af den totale mængde af stofferne i de øverste
0,5 cm af sedimentet, som reelt fjernes fra påvirkning til vandområdet. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at
der fortsat vil ske en netto-tilførsel af de ansøgte stoffer til vandområdet selvom der fjernes og indkapsles
140
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
større mængder havbund/sediment. En eventuel immobilisering af stofferne er derfor ikke inddraget i Mil-
jøstyrelsens vurdering af, om den ansøgte udledning af fortrængningsvand vil kunne tillades.
Vurdering af ophobning i sediment:
Der er i ansøgningen samt i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at den beregnede ophobning af tungme-
taller i sediment ikke er væsentlig bl.a. på baggrund af, at der sker en betydelig fjernelse af miljøfarlige
forurenende stoffer med bortgravning og tildækning af sediment. Beregningerne viser, at der særligt for
arsen, barium, nikkel og selen vil ske en anseelig ophobning i sedimentet. Miljøstyrelsen bemærker hertil,
at fjernelse/immobilisering af stoffer ikke har indgået som en væsentlig faktor i styrelsens vurdering jf.
ovenstående afsnit om fjernelse af stoffer. Miljøstyrelsen bemærker derudover, at den anvendte metode
til beregning af ophobning i sedimentet er yderst konservativ, da det antages at al udledt stof ophobes i
sedimentet. Metoden tager således ikke hensyn til, at der vil indtræffe en ligevægt mellem koncentration i
vand og koncentration i sedimentet. Det må ligeledes også formodes, at der vil foregå sedimentering af
partikler i området, således at havbunden tilføres mere sediment. Det vil sige, at selvom der tilføres
mængdemæssigt mere af et stof, vil koncentrationen i sedimentet ikke stige tilsvarende, da der ligeledes
tilføres mere sediment. På den baggrund accepterer Miljøstyrelsen, at det er belyst, at udledning fra Ly-
netteholmen ikke vil medføre en væsentlig ophobning af stofferne i sedimentet.
Vurdering af ophobning i biota:
Beregningerne viser, at der for visse stoffer vil ske en anseelig ophobning i biota inden for en zone på 50
m fra udledningspunktet. Hvis der tages udgangspunkt i tidsrummet fra 2024 og frem til anlægget er op-
fyldt, hvilket dækker langt størstedelen af driftsperioden, er der beregnet en ikke ubetydelig ophobning af
følgende stoffer i sedimentet: bly, Naphthalen, Fluoranthen, Phenanthren, Pyren.
For bly er der i ovenstående afsnit vedr. Vurdering af stoffer, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i
forvejen i vandområdet vurderet, at udledning fra Lynetteholmen ikke vil medføre en væsentlig ophobning
af stofferne i biota. For ophobning af PAH’er henvises ligeledes til ovenstående afsnit vedr. Vurdering af
stoffer, hvor miljøkvalitetskrav ikke er overholdt i forvejen i vandområdet. Vurderingen af, at tilførsel af
141
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
anthracen til vandområdet fra udledning fra Lynetteholm ikke er væsentlig, vil ligeledes omfatte de øvrige
PAH’er.
Der er ligeledes i ansøgningen redegjort for at de beregnede procentvise stigninger i biotakoncentrationer
må forventes at være overestimerede. Herunder er stigningerne baseret på de maksimale flowrater på
hhv. 101 l/s og 67,7 l/s, og ikke på den gennemsnitlige flowrate for hele driftsperioden.
På den baggrund accepterer Miljøstyrelsen, at det er belyst at udledning fra Lynetteholmen ikke vil med-
føre en væsentlig ophobning af stofferne i biota.
Samlet vurdering for miljøfarlige stoffer:
Miljøstyrelsen vurderer, at det er belyst i miljøkonsekvensrapporten og ansøgningen om godkendelse
samt med de supplerende bemærkninger ovenfor, at følgende er opfyldt for udledningen:
1. - udledningen lever op til bedste tilgængelige teknologi
2. - udledning af miljøfarlige forurenende stoffer vil ikke medføre, at der sker overskridelser i vandområdet
uden for den tilladte blandingszones rand
3. - udledningen vil ikke medføre væsentlig ophobning i sediment og biota
4. - at udledningen ikke hindrer opfyldelse af de miljømål for havområder, som er fastsat i medfør af lov om
havstrategi
5.
6. Merudledning af miljøfarlige forurenende stoffer vurderes at være ubetydelige i forhold til eksisterende
udledninger fra f.eks. renseanlæg Lynetten.
7.
Miljøstyrelsen er derfor enig med konklusionerne i miljøkonsekvensrapporten om, at den ansøgte udled-
ning ikke vil medføre overskridelse af miljøkvalitetskrav i det Nordlige Øresund, og for de stoffer, hvor
miljøkvalitetskravet i forvejen er overskredet i vandområdet, der vil merudledningen være ubetydelig i
forhold til de eksisterende kilder, og dermed ikke forhindre målopfyldelse og ej heller forringe tilstanden i
vandområdet.
142
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
I vurderingerne er indgået de koncentrationer af stoffer, der findes i forvejen i vandområdet (i forvejen
forekommende koncentrationer) samt de naturlige baggrundskoncentrationer for de stoffer, hvor miljø-
kvalitetskravet er givet som en tilføjet værdi, altså hvor miljøkvalitetskravet for vandområdet skal lægges
til den naturlige baggrundskoncentration. I miljøkonsekvensrapporten er fortyndingen i vandområdet lige-
ledes beskrevet, og denne er indgået i vurderingerne.
Blandingszoner:
For visse stoffer er der tale om, at de stillede kravværdier ikke overholder miljøkvalitetskravene direkte i
udledningen eller ved udsivningen. For disse stoffer er der beregnet hvilken fortynding, der er nødvendig
for at overholde miljøkvalitetskravet i vandområdet samt i hvilken afstand fra udledningspunktet denne
fortynding er opnået. De fastsatte kravværdier giver ikke anledning til at miljøkvalitetskravet overskrides i
vandområdet uden for udledningspunktets umiddelbare nærhed og uden for den tilladte blandingszones
rand.
Af miljøkonsekvensvurderingen fremgår der at den største påvirkning på vandområdet, er i anlæggets før-
ste driftsår (2023 – 81,1 l/s (som middel over året)). Efterfølgende er normal drift fastsat til 48,2 l/s (som
middel over året). Når anlægget er opfyldt, vil anlægget blot bidrage med udsivende nedbør (17 l/s). Der
er derved tydeliggjort at de udlagte blandingszoner reduceres over tid.
Næringsstoffer:
Der søges også om en merudledning af kvælstof og fosfor til Nordlige Øresund. For vurdering af det sam-
lede bidrag af nærringstoffer til vandområdet, er deposition fra driftsfasen af anlægget vurderet at være
ubetydelig.
Der søges om følgende udledte årlige mængder af N og P:
[tons Total N] [tons P]
Udledt i 2023 7,7 1,3
Udledt i 2024 og 29,4 år frem 4,6 0,8
143
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Total udledning af N over hele driftsperioden 141,7 23,6
Tilladelse til merudledning af N og P fra driften af Lynetteholmen gives under forudsætning af overhol-
delse af vilkår 6.1. i implementeringsredegørelsen. Dermed sikres at den tilladte merudledning kompense-
res, og at der dermed samlet set ikke vil være en merudledning til vandområdet.
Egenkontrolvilkår
E6 Der skal ske kontinuerlig måling af
flow af fortrængningsvand gennem
udløbsledningen ud af nyttiggørel-
sesanlægget.
For at kunne dokumentere overholdelse af vilkår om maksimalt flow samt til beregning af kravværdier for
maksimalt udledt mængde jf. vilkår E4 og E5, stilles der vilkår om kontinuerlig flowmåling af det udledte
fortrængningsvand.
E7 Der skal udtages prøver af udled-
ningen ved prøvetagningsstedet jf.
vilkår E3. Prøverne fra udlednin-
gen skal udtages som flowpropor-
tionale prøver over et døgn.
Der skal udtages prøver minimum
én gang hver måned i de måne-
der, hvor der sker udledning fra
Lynetteholmen. Der skal dog mini-
mum udtages 6 prøver årligt. Dog
ikke for det første driftsår, hvis
driften igangsættes senere end 2
kvartal. Og ej heller for det sidste
driftsår, hvis driften afsluttes før 3
kvartal.
For at kunne dokumentere, at de kravværdier, der er stillet til koncentrationer af stoffer i det udledte for-
trængningsvand i vilkår E5 kan overholdes, stilles der vilkår om, at der skal udtages prøver af fortræng-
ningsvandet til analyser.
Der er stillet vilkår om at prøveprogrammet minimum skal omfatte 6 prøver, da det er det mindste antal
analyser, der skal foreligge for at kunne udføre statistisk sikre kontrolberegninger i henhold til DS 2399
”Afløbskontrol Statistisk kontrolberegning af afløbsdata”.
For at sikre, at udtagning og analyser af prøverne lever op til gængse standarder, er der stillet vilkår om,
at prøverne udtages og analyseres i henhold til gældende bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålin-
ger.
Da jordtilførslen ikke er homogen, vurderer Miljøstyrelsen desuden, at der kan være større variation i
stofkoncentrationer i det udledte vand. Der stilles derfor krav til månedlig monitering for at detektere evt.
væsentlige udsving.
144
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Alle prøver skal udtages af en per-
son, der er certificeret til prøveud-
tagning eller af et laboratorium,
der er akkrediteret til prøveudtag-
ning.
Prøverne skal analyseres hos et
akkrediteret laboratorium iht. en-
hver tid gældende bekendtgørelse
om kvalitetskrav til miljømålin-
ger5.
Af Miljøkonsekvensvurderingen er det foreslået at der etableres moniteringsboringer inden for, og langs
perimeterkonstruktionen. Miljøstyrelsen har ikke stillet krav om dette i denne bekendtgørelse. Det frem-
går af miljøkonsekvensrapporten, at koncentrationen i det udsivende vand forventes at være den samme i
udsivende vand som i vand, der udledes direkte. Det fremgår ligeledes, at for alle scenarier med diffus
udsivning vil fortyndingen 50 m fra udsivningspunkterne være ≥ fortyndingen ved punktudledningen.
Kvalitetskrav for miljøfarlige stoffer forventes således overholdt ganske tæt på anlæggets perimeter. Mil-
jøstyrelsen har på den baggrund vurderet, at der ikke er behov for at stille krav om moniteringsboringer
E8 Prøverne jf. vilkår E5 skal analyse-
res for stoffer angivet i bilag B. For
metaller skal der analyseres for
det totale indhold
Der stilles vilkår om analyser af de udtagne vandprøver for de stoffer, der er stillet kravværdier til.
For metaller stilles der krav om, at analyserne omfatter det totale indhold.
E9 Kontrol med overholdelse af de
generelle kravværdier:
Dette beregnes som transportkon-
trol ud fra målte koncentrationer
jf. DS 2399 ”Afløbskontrol Stati-
stisk kontrolberegning af afløbs-
data”. Analyseresultater under de-
For at dokumentere, at de generelle kravværdier fastsat i vilkår E5 overholdes, fastsættes der vilkår om
at der skal udarbejdes en transportkontrol-beregning jf. den til enhver tid gældende danske standard for
afløbskontrol og statistisk kontrolberegning af afløbsdata. I Spildevandsbekendtgørelsen er det beskrevet,
at disse beregningsmetoder skal anvendes, og det vurderes at kontrol af overholdelse af de generelle
kravværdier bedst kan vurderes ved anvendelse af denne metode.
De maksimale kravværdier er fastsat ud fra de vurderinger i forhold til overholdelse af de maksimale mil-
jøkvalitetskrav i vandområdet, der er udført i Miljøkonsekvensvurderingen. De maksimale kravværdier er
5
Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger, nr. 914 af 27. juni 2016.
145
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
tektionsgrænsen skal indgå i be-
regningen med ½ gange detekti-
onsgrænsen.
Kontrol med max kravværdier:
Absolut kontrol. Hver enkelt må-
ling skal overholde kravværdien.
Kontrol med mængdekrav:
De årligt udledte mængder (kg/år)
for de angivne stoffer skal over-
holdes ved transportkontrol efter
principperne i den til enhver tid
gældende udgave af DS 2399.
For opstartsåret og året for ned-
lukning må kontrol med overhol-
delse af mængdekrav og generelle
kravværdier udføres som middel
over året, hvis bestemmelserne i
vilkår E7 ikke kan følges.
således en vigtig forudsætning for de vurderinger af påvirkninger af vandområdet, der er udarbejdet i Mil-
jøkonsekvensrapporten, og der stilles derfor vilkår om, at de maksimale kravværdier skal være overholdt i
alle analyser.
De årligt udledte mængder af stoffer er fastsat ud fra vurderinger i forhold til at sikre overholdelse af mil-
jøkvalitetskrav for særligt biota og sediment i vandområdet samt mod væsentlig ophobning.
Derudover er vurderingen af merudledning af kvælstof og fosfor også baseret på de ansøgte årlige udled-
ninger. De årligt udledte mængder af stoffer er således en vigtig forudsætning for de vurderinger af på-
virkninger af vandområdet, der er udarbejdet i Miljøkonsekvensrapporten, og der stilles derfor vilkår om
hvordan der skal føres kontrol med de årlige udledte mængder af stoffer.
E10 Der skal hvert 2. år fra ibrugtag-
ningsdatoen udføres et fysisk til-
syn med udløbspunktets tilstand.
Tilsynet skal omfatte visuel kontrol
af at effektiv afledning af vand
ikke forhindres i udlederpunktet af
Der skal hvert 2. år føres tilsyn med udløbspunktets tilstand for at sikre, at der stadig sker effektiv afled-
ning af fortrængningsvand.
146
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
fremmedlegemer el.l. Kontrolre-
sultater i form af billeddokumenta-
tion, skal føres til journal og til-
sendes tilsynsmyndigheden i for-
bindelse med indsendelse af års-
rapporten.
Journal og indberetning
E11 Driftsherre skal foranledige, at
analyseresultater for spildevands-
prøverne indberettes til den fælles
offentlige database PULS og se-
nere ændringer eller erstatninger
herfor senest 8 uger efter at ana-
lyseresultaterne foreligger.
Data om udledningens sammensætning skal indberettes til den offentlige database PULS, så Miljøstyrelsen
har et overblik over påvirkningerne til Nordlige Øresund.
F Støj
Støjgrænser
F1 Driften af virksomheden må ikke
medføre, at virksomhedens sam-
lede bidrag til støjbelastningen i
naboområderne overstiger de støj-
grænser, der er angivet i Bilag C.
De angivne værdier for støjbelast-
ningen er de ækvivalente, korrige-
rede lydniveauer i dB(A).
Der er med afgørelsen fastsat støjgrænser for områder beliggende i nærheden af virksomheden.
Støjgrænserne, jf. bilag C, er fastsat med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om Eks-
tern støj fra virksomheder, samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 2003, kapitel 5 om Ekstern støj i by-
omdannelsesområder, samt Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 fra 1996 om Supplement til vejledning om
ekstern støj fra virksomheder.
Der er fastsat definition på dag-, aften- og natperioder, og der er fastsat maksimal natstøjgrænser for
områder som indeholder boliger.
Kontrol af støj
147
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
F2 Før der tilføres jord til nyttiggørel-
sesanlægget, skal det dokumente-
res, at vilkår F1 for støj kan over-
holdes. Dokumentationen skal
være tilsynsmyndigheden i hænde
3 måneder før driften planlægges
påbegyndt.
Der er stillet krav til, at det skal dokumenteres, at støjgrænser kan overholdes, inden driften påbegyndes.
I ansøgningsmaterialet viser støjkort for drift af fase 1, at støjgrænserne for dagtimerne mandag til fredag
fra 7.00 til 18.00 og lørdag fra 7.00 til 14.00 kan overholdes i nærmeste boligområde (Margretheholm),
da støjen her kan overholde støjgrænsen på 50 dB(A).
Samme støjkort viser, at grænseværdien for rekreative områder på 50 dB(A) ikke kan overholdes i
samme tidsrum på dele af Margretheholm Havn og dele af Lynetten Batteri, hvor der ifølge støjkortet kan
forekomme støj på op til 55 dB (A).
I ansøgningsmaterialet viser støjkort for drift af fase 2, at støjgrænserne for dagtimerne mandag til fredag
fra 7.00 til 18.00 og lørdag fra 7.00 til 14.00 ikke kan overholdes for
- Boligområder: planlagt blandet bolig- og erhvervsbebyggelse ved Levantkajen, idet støjgrænsen på 55
dB(A) overskrides
- Rekreative områder: Trekroner Søfort og kommende naturpark ved Nordhavnstippen samt et lille hjørne
af Lynetten Batteri, idet støjgrænsen på 50 dB(A) overskrides
Overholdelse af støjgrænser i aften og natperiode er ikke tilstrækkeligt dokumenteret for de ønskede akti-
viteter i disse tidsrum, se vilkår B6.
Miljøstyrelsen bemærker, at anlægsudformning og driftsaktiviteter ikke for tidspunkt for baggrundsrapport
for støj til miljøkonsekvensrapporten kunne være tilstrækkeligt detaljeret beskrevet, hvorfor baggrunds-
rapporten måtte blive unødig konservativ i beregningerne i forhold til den faktiske driftssituation.
Da der ikke er fremsendt støjberegninger, der viser at støjgrænserne kan overholdes i alle områder og på
alle tidspunkter, stilles der krav til, at det før driften påbegyndes, kan dokumenteres, at støjgrænserne
kan overholdes.
148
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Miljøstyrelsen vurderer, at det med inddragelse af hensigtsmæssig organisering af arbejdet, evt. supple-
rende støjskærme og hensyntagen til skærmende virkning af eksisterende bygninger vil være muligt for
nyttiggørelsesanlægget at dokumentere at gældende støjgrænser kan overholdes.
F3 Virksomheden skal dokumentere,
at vilkåret for støj, jf. vilkår F1, er
overholdt i følgende situationer:
› ved drift i fase 1
› ved drift i fase 2 i det nord-
vestlige hjørne af nyttiggørel-
sesanlægget
› ved ændringer i drift/aktivite-
ter i forhold til det ansøgte
Dokumentationen skal være til-
synsmyndigheden i hænde inden 1
måned efter, at målingen er gen-
nemført, og senest 2 mdr. efter
aktiviteten er taget i brug. Doku-
mentationen skal indeholde oplys-
ninger om driftsforholdene under
målingen.
Det er stillet krav om, at kontrol af støjen skal udføres i de to driftsfaser og ved ændringer i drift/aktivite-
ter. Vilkåret er stillet for at dokumentere, at den faktiske støjpåvirkning fra driften overholder gældende
støjgrænser.
F4 Tilsynsmyndigheden kan be-
stemme, at virksomheden skal do-
kumentere, at vilkåret for støj, jf.
vilkår F1, er overholdt.
Det er stillet krav om, at tilsynsmyndigheden kan bestemme, at virksomheden skal dokumentere, at vilkår
for støj er overholdt.
149
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Dokumentationen skal senest 3
måneder efter, at kravet er frem-
sat, tilsendes tilsynsmyndigheden
sammen med oplysninger om
driftsforholdene under målingen.
Krav til støjmåling
F5 Virksomhedens støj skal dokumen-
teres ved måling og beregning ef-
ter gældende vejledninger fra Mil-
jøstyrelsen, p.t. nr. 6/1984 om
Måling af ekstern støj og nr.
5/1993 om Beregning af ekstern
støj fra virksomheder.
Måling skal foretages, når virk-
somheden er i fuld drift, med min-
dre der er truffet anden aftale med
tilsynsmyndigheden.
Måling af maksimalværdi skal fo-
retages ved mindst 5 forekomster
af den driftstilstand, der giver an-
ledning til maksimalværdien, med
mindre der er truffet anden aftale
med tilsynsmyndigheden.
I afgørelsen er det væsentligt at præcisere vilkårene for virksomhedens egenkontrol med støjgrænserne
og driftsforholdene under denne kontrol.
I egenkontrollen er der fastsat krav til kontrol- og målemetode, og det er anført, hvorledes måleresulta-
terne skal være tilgængelige for tilsynsmyndigheden, alt sammen for at vilkåret skal kunne kontrolleres
entydigt og korrekt.
Ud over de generelle krav til en ’Miljømåling – ekstern støj’ vurderer Miljøstyrelsen det relevant at få op-
lysninger om iso-kurver mm. for at kunne kontrollere input til beregningerne samt kontrollere beliggenhe-
den af referencepunkter.
Det fremgår af vilkåret, at såfremt støjvilkåret er overholdt, kan der kun kræves én årlig bestemmelse.
150
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Målingerne/beregningerne skal ud-
føres og rapporteres som ”Miljø-
måling – ekstern støj” af en en-
hed, som er optaget på Miljøsty-
relsens liste over godkendte labo-
ratorier.
Som en del af afrapporteringen
skal vedlægges oplysninger om
fremgangsmåden ved målinger-
nes/beregningernes gennemfø-
relse, støjkildernes art og place-
ring, støjens karakter, kildestyr-
ker, driftstider og kildehøjder for
alle stationære støjkilder samt kø-
reveje, kildestyrker og antal biler
for alle mobile støjkilder.
Derudover skal afrapporteringen
indeholde iso-kurver over støjud-
bredelsen omkring virksomheden
med angivelse af grænseværdi-
erne.
Støjdokumentationen skal genta-
ges, når tilsynsmyndigheden fin-
der det påkrævet. Hvis støjgræn-
serne er overholdt, kan der højest
151
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
kræves én årlig bestemmelse. Ud-
gifterne hertil afholdes af virksom-
heden.
Definition på overholdte støj-
grænser
F6 Støjgrænsen anses for overholdt,
hvis målte eller beregnede værdier
fratrukket den udvidede usikker-
hed er mindre end eller lig med
støjgrænserne, jf. vilkår F1. Målin-
gernes og beregningernes udvi-
dede usikkerhed fastsættes i over-
ensstemmelse med Miljøstyrelsens
anvisninger.
Der er fastsat en definition for, hvornår støjgrænserne er overholdt, så dette er entydigt for både virk-
somhed og tilsynsmyndighed.
Øvrige støjvilkår
F7 Valg af maskiner, arbejdsmetoder
og indretning af driften skal ske,
så omgivelserne generes mindst
muligt af støj
Der er stillet vilkår om, at valg af maskiner, arbejdsmetoder og indretning af driften skal ske, så omgivel-
serne generes mindst muligt af støj.
Det vurderes relevant for den daglige drift, at der stilles krav om, at valg af maskiner, arbejdsmetoder og
indretning af driften skal ske, så omgivelserne generes mindst muligt af støj, idet støjkort i Miljøkonse-
kvensrapporten indikerer, at støjpåvirkning fra driften i de værst tænkelige situationer kan overskride
støjgrænser. Vilkåret gælder for den samlede aktivitet på og støjpåvirkning fra nyttiggørelsesanlægget
inkl. modtageanlæg.
G Affald
152
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
G1 Spildolie, kemikalieaffald og farligt
affald skal opbevares i tætte, luk-
kede beholdere, der er markeret,
så det er tydeligt, hvad de inde-
holder, og være placeret under tag
og beskyttet mod vejrlig.
Pladsen til opbevaring af oven-
nævnte affald skal have en tæt
belægning og være indrettet såle-
des, at spild kan holdes inden for
et afgrænset område og uden mu-
lighed for afløb til jord, grundvand,
overfladevand eller kloak. Områ-
det skal kunne rumme indholdet af
den største beholder.
Det er med ansøgningsmaterialet oplyst, at affald fra anlægget vil være begrænset til dagrenovation mv.
fra administrationsbygning og mindre mængder af spildolie, brugte oliefiltre og andet olie- og kemikalieaf-
fald. Det oplyses desuden, at affald vil håndteres, opbevares og bortskaffes i henhold til gældende regler
og Københavns Kommunes affaldsregulativer.
Hvor det vurderes relevant for sikring af jord og/eller grundvand er der fastsat krav til anlæggets opbeva-
ring af affald på virksomheden.
Der er fastsat krav om, at spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester og andet farligt affald
skal opbevares i egnede beholdere, der er markeret, så det er tydeligt, hvad de indeholder. Beholdere
med flydende miljøproblematisk indhold skal placeres over spildbakker, tankgrave eller lignende tæt (im-
permeabel) enhed som en ekstra barriere med opsamlingsmulighed. Dette vilkår er stillet for at sikre mod
forurening af jord og overfladevand, samt uhensigtsmæssig afledning til kloak.
Der er ikke søgt om godkendelse til større oplag af affald. Der er derfor ikke stillet vilkår om maksimale
mængder eller affaldstyper.
Ikke genanvendelige affald fra anlægget skal bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsre-
gulativ/anvisninger. Der er derfor ikke stillet vilkår herom.
H Jord og grundvand Størstedelen af projektområdet er i dag dækket af hav og er således ikke beliggende i område med
grundvandsinteresser. Det tilstødende land (Refshaleøen), hvor modtageanlæg etableres er beliggende
mere end 3,5 km fra nærmeste område med drikkevandsinteresser (OD område) og mere end 4,3 km fra
nærmeste område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er med ansøgningsmaterialet redegjort
for, at der som følge af højere grundvandstryk på land må forventes en permanent strømningsretning af
grundvand fra land ud mod Øresund. Miljøstyrelsen vurderer på denne baggrund, at driften af nyttiggørel-
sesanlægget ikke vil indebære risiko for forurening af eksisterende drikkevandsinteresser og grundvandet,
der strømmer til Øresund.
153
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Jf. ansøgningsmaterialet vil transport af jord til nyttiggørelsesanlægget foregå dels med pram og dels med
lastbil. Jord modtaget med lastbil vil kontrolleres og indvejes på et modtageanlæg, som placeres oven på
et nedlukket havbundssedimentdepot på Refshaleøen. Modtageanlægget vil omfatte administrationsbyg-
ning med mandskabsfaciliteter, parkeringspladser, maskinhal, og værkstedsbygning. I tilknytning til ma-
skinhallen etableres brændstoftank og optankningssted samt vaskeplads med tæt belægning og afløb over
olieudskiller.
Projektbeskrivelsen rummer desuden etablering af et opmarchområde umiddelbart uden for adgangspor-
ten til modtagefaciliteterne, hvor et større antal lastbiltræk forventes at samles om morgenen forud for
åbning af anlægget.
Det er Miljøstyrelsens vurdering at der i forbindelse med ovennævnte aktiviteter knyttet til modtagean-
lægget vil kunne forekomme udslip af forurenende stoffer til jord og evt. grundvand. Der er derfor stillet
vilkår til sikring mod dette. Miljøstyrelsen bemærker, at modtageanlægget også skal have en befæstet
plads, der er tilstrækkelig stor til at, særlige jordpartier til stikprøver kan opbevares, mens det analyseres.
Af ansøgningsmaterialet fremgår, at jord, der sejles til Lynetteholm, forudsættes at være modtaget, kon-
trolleret og indvejet forud for udskibning til Lynetteholm, hvorfor der ikke vil etableres et tilsvarende mod-
tageanlæg for modtagelse af jord med pram. Ud fra disse oplysninger, er det Miljøstyrelsens vurdering, at
der i forbindelse med modtagelse og omlastning af jord fra pram ikke vil foregå aktiviteter af væsentlig
risiko for jord og grundvand. Det er desuden Miljøstyrelsens vurdering, at de i ansøgningen oplyste aktivi-
teter inden for perimeteren af jordopfyldet ikke vil udgøre en væsentlig risiko for jord og grundvand, ef-
tersom overfladevand vil nedsive i jordopfyldet og udledes/udsives derfra til marint overfladevand. (På-
virkning heraf er vurderet i afsnit E om spildevand).
Der er på denne baggrund ikke stillet vilkår til belægninger eller håndtering af overfladevand i forbindelse
med modtagelse af jord fra pram eller aktiviteter inden for perimeteren af selve jordopfyldet.
H1 Modtageanlæg, vaskeplads og op-
marchområde skal indrettes med
tæt belægning med fald mod af-
løb, hvorfra der sker kontrolleret
afledning af afløbsvandet.
Da modtageområdet ikke er detailplanlagt på ansøgningstidspunktet, sættes vilkår til sikring af at overfla-
devand afledes kontrolleret til kloak via senere spildevandstilladelse, som Københavns Kommune er myn-
dighed for.
154
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Når modtageområdet er detail-
planlagt og senest 3 måneder in-
den start på etablering, skal an-
søgning om afledning af overflade-
vand indgives til Københavns
Kommune.
Det er med ansøgningsmaterialet oplyst, at overfladevand fra oversiden af modtageområdets belagte are-
aler, inkl. vaskeplads, vil ledes via sandfang og olieudskiller til By & Havns regnvandssystem, hvortil også
tagvand afledes. Herfra vil det afledes til det kommunale regnvandssystem. Spildevand fra administrati-
ons- og velfærdsfaciliteter, værksted mv. vil ledes til det kommunale spildevandssystem.
Københavns Kommune er myndighed for det kommunale regnvandssystem samt spildevandssystem,
hvortil der skal søges om tilslutningstilladelse. Ansøgningen skal dokumentere kontrolleret afledning af
afløbsvandet, herunder relevante typer af olieudskillere, tilstrækkelig kapacitet af rensningsforanstaltnin-
ger m.v.
Miljøstyrelsen vurderer, at forurenende stoffer fra det transporterede jord samt i benyttede vaskemidler
vil være at finde i overfladevand fra modtageanlæg, vaskeplads og opmarchområde. Krav til tæt belæg-
ning og kontrolleret afløb fra modtageanlæg, vaskeplads og opmarchområde fastsættes for at sikre mod
nedsivning af forurenet overfladevand samt vaskevand og dermed risiko for forurening af jord og grund-
vand.
H2 Sandfang og olieudskiller skal
være frit tilgængelig for tømning,
rensning, tilsyn, vedligehold mv.
Det er med ansøgningen oplyst, at der i forbindelse med kontrolleret afløb fra arealer med tæt belægning
vil etableres sandfang og olieudskiller. Krav til etablering, dimensioner og rensegrad mm af disse installa-
tioner behandles ikke i denne afgørelse, men forventes vurderet i forbindelse med behandling om ansøg-
ning om tilslutningstilladelse. I denne afgørelse stilles der kun krav til kontrol med installationerne, for at
have opsyn med, at de fortsat er tætte og ikke kan give anledning til jord og grundvandsforurening.
Vilkåret om fri adgang til olieudskiller og sandfang er fastlagt for, at sikre at der kan gennemføres rens-
ning mv. af olieudskilleren.
H3 Der skal ske inspektion af sand-
fang og olieudskillere minimum 1
gang om året for at kontrollere in-
Vilkåret er fastsat for at sikre, at sandfang og olieudskillerens tæthed inspiceres tilstrækkeligt ofte, idet
utætheder kan medføre, at udskillerens funktion nedsættes og der dermed opstår forurening med olie i
recipient eller kloak eller, at der opstår jord- og grundvandsforurening. Det er Miljøstyrelsens vurdering,
at kontrol herfor 1 gang om året er tilstrækkeligt.
155
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
stallationen for utætheder og syn-
lige fejl. Sandfang og olieudskiller
skal være bundtømt forud for og
under inspektionen.
Resultat af inspektionen skal ind-
føjes i en driftsjournal i henhold til
vilkår H4.
H4 Der skal føres journal indehol-
dende dokumentation for bund-
tømning og inspektion af sandfang
og olieudskiller.
Dokumentation for inspektion
samt dato/kvittering for tømning
af udskiller og sandfang skal opbe-
vares hos virksomheden og frem-
vises på forlangende.
Vilkåret er fastsat med henblik på at sikre tilsynsmyndigheden mulighed for at kontrollere, at drift og ved-
ligehold af sandfang og olieudskilleren foregår.
H5 Maskinhal og værksted skal være
overdækket og med tæt belæg-
ning. Arealet skal indrettes såle-
des, at spild kan holdes inden for
et afgrænset område og uden mu-
lighed for afløb til jord, grundvand
og overfladevand.
Miljøstyrelsen vurderer, at der i forbindelse med maskinhal og værksted vil kunne forekomme spild af
benzin, andre olieprodukter eller stoffer eller blandinger, der er klassificerede som miljøfarlige. Der er der-
for sat vilkår til indretning af værksted og maskinhal til sikring af, at evt. spild ikke vil kunne afledes til
jord, grundvand eller overfladevand.
Der er med ansøgningen af projektet ikke ansøgt om konkrete aktiviteter i maskinhal og værksted. Der er
derfor udelukkende sat vilkår til etablering af hal og værksted uden indhold. Etablering af aktiviteter i
værksted og maskinhal er ikke vurderet og godkendt.
156
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
H6 Ethvert oplag af olie- og smøre-
produkter eller stoffer eller blan-
dinger, der er klassificerede som
miljøfarlige, skal finde sted i eg-
nede beholdere. Beholderne skal
placeres beskyttet mod vejrlig og
på spildbakker eller i tæt og af-
grænset område uden mulighed
for afløb til jord, grundvand, over-
fladevand eller kloak.
Spildbakke/afgrænsende område
skal kunne indeholde volumet af
den største beholder.
Miljøstyrelsen vurderer, at der kan forekomme spild i forbindelse med oplag af olie- og smøreprodukter.
For at sikre at evt. spild ikke vil kunne ende i jord, grundvand eller kloak, er der sat krav til opbevaring,
herunder at spild skal kunne opsamles i spildbakker el. lignende tæt og afgrænset område.
H7 Spild af olieprodukter, herunder
spild ved påfyldning af brændstof
på køretøjer, skal opsamles
straks. Der skal forefindes absorp-
tionsmateriale til opsamling af så-
dant spild.
Vilkåret er fastsat for at forhindre evt. spildforekomster at nå jord og grundvand.
H8 Tanke og entreprenørtanke skal
sikres mod påkørsel. Påfyldnings-
studse og aftapningshaner (aftap-
ningsanordninger) for olieproduk-
ter, herunder motorbrændstof,
skal placeres inden for konturen af
Vilkåret vedrører oplag og håndtering af olieprodukter. Vilkåret er stillet for at sikre mod forurening af jord
og grundvand og som et supplement til Olietankbekendtgørelsens bestemmelser.
Da der kan være meget langt mellem befæstede arealer på Lynetteholm og gravemaskiner kører lang-
somt og bruger en del brændstof, accepteres godkendte mobile tanke/tankningssystemer med spildbakke
og sikret mod påkørsel også ude i de opfyldte områder uden krav om minimum 3x3 m tæt belægning.
157
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
en tæt belægning med kontrolleret
afledning af afløbsvandet.
Der skal være en afstand på
mindst 0,5 meter fra udleverings-
standeren/påfyldningsslangen til
yderkanten af den tætte belæg-
ning. Belægningen skal have
hældning ind mod midten af på-
fyldningspladsen.
Påfyldningspladsen skal som mini-
mum måle 3x3 m.
Kravet om størrelse af påfyld-
ningsplads kan fraviges for god-
kendte mobile tanke/tankningssy-
stemer med spildbakke og sikret
mod påkørsel.
H9 Påfyldningspistol skal lukke auto-
matisk, når tanken er fuld.
Såfremt påfyldningsslangen kan
nå ud over påfyldningspladsens af-
grænsninger, skal ejer sikre, at
der er skiltet omkring olietanken
med, at tankning skal foregå på
påfyldningspladsen.
Påfyldningsslangen skal være i god
stand.
Vilkåret vedrører håndtering af olieprodukter. Det er Miljøstyrelsen vurdering at der i forbindelse med på-
fyldningsplads, vil være risiko for spild. Vilkåret er stillet for at reducere risiko for spild, og for sikre mod
forurening af jord og grundvand i tilfældet af spild.
158
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
H10 Befæstede arealer og tætte be-
lægninger skal være i god vedlige-
holdelsesstand. Utætheder skal
udbedres så hurtigt som muligt,
efter at de er konstateret.
Vilkåret er sat af hensyn til at sikre, at belægninger og befæstede arealer bevares i tilstrækkelig vedlige-
holdt stand til at sikre mod forurening af jord og evt. grundvand.
H11 Anlægget skal løbende og mindst
1 gang i kvartalet gennemføre en
kontrol for revner, lunker og andre
skader af befæstede arealer og
tætte belægninger.
Af hensyn til bevarelsen af stand og funktion af befæstede arealer og tætte belægninger er der sat vilkår
om jævnlig kontrol af disse for revner, lunker og andre skader. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at
nævnte arealer vil være udsat for betydelig slitage fra daglig færdsel af tungt maskinel. Der er derfor sat
vilkår om, at kontrol af arealerne skal udføres 1 gang i kvartalet.
H12 Hvor der i vilkårene anvendes be-
tegnelsen ”tæt belægning” menes
en fast belægning, der i løbet af
påvirkningstiden er uigennem-
trængelig for de forurenende stof-
fer, der håndteres på arealet,
samt giver mulighed for opsamling
af spild og kontrolleret afledning af
nedbør.
Vilkåret er sat af hensyn til at sikre ensartet forståelse af begrebet ’tæt belægning’ i en tilsynssituation.
H13 Overfladevand fra arealer med tæt
belægning må ikke afledes til
punktudledning for fortrængnings-
vand, jf. vilkår E1.
Af andre vilkår fremgår der krav om kontrolleret afledning af overfladevand. Da der af Miljøkonsekvens-
rapporten fremgår en forudsætning om at punktudledningen for fortrængningsvand, udelukkende består
af fortrængningsvand i forbindelse med jordopfyld, og infiltrerende nedbør, vurderer Miljøstyrelsen at der
ikke må afledes overfladevand herfra.
159
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
I Til- og frakørsel samt trans-
port af jord med pram
I1 Til- og frakørsel til nyttiggørelses-
anlægget skal ske via modtagean-
lægget på Refshaleøen.
Til- og frakørsel til nyttiggørelsesanlægget sker via modtageanlægget på Refshaleøen. Der er derfor sat
vilkår om til- og frakørsel for at sikre, at forudsætningerne for ansøgningen opfyldes.
I2 Jord, der sejles til Lynetteholm
skal være modtaget, kontrolleret
og indvejet forud for udskibning til
Lynetteholm. Såfremt KMC Nord-
havns modtageanlæg nedlægges,
og modtageanlægget på Refshale-
øen ikke ønskes benyttet, skal der
mindst 3 mdr. før indsendes de-
tailprojekt af nyt modtageanlæg til
godkendelse hos tilsynsmyndighe-
den.
Der er fastsat specifikke vilkår for tilførsel af jord med pram, idet det skal sikres, at vilkår om indretning
og drift mv. overholdes.
Som udskibningsanlæg tænkes i 2020 på KMC Nordhavn, men det kan i fremtiden også være andre god-
kendte modtageanlæg med indvejnings og udskibningsfaciliteter.
Ønsker driftsherre at benytte en anden udskibningsfacilitet end beskrevet i ansøgningsmaterialet, bør
driftsherre indregne tid i planlægnings- og etableringsprojektet herfor, til at tilsynsmyndigheden har mu-
lighed for at vurdere, om det nye modtage- og udskibningsanlæg kan stå for den almindelige modtage-
kontrol, der normalt foretages på Lynetteholmen.
J Indberetning / rapportering
J1 Der skal føres driftsjournal inde-
holdende følgende oplysninger:
› Indvejede jordmængder for-
delt på måneder
› Dato for modtagelse og tids-
punkt
› Oprindelse
› Producent og transportør
For generel dokumentation af overholdelse af øvrige vilkår, sættes der vilkår om journalføring af egenkon-
trollen.
160
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
› Antallet af og begrundelser
for afvisning af jordlæs, inkl.
identifikation af jordejer
› Antal og resultater af stikprø-
vekontroller, jf. vilkår B11 og
B12
› Etablering af celler for kul-
brinteforurenet ikke-rens-
ningsegnet jord, herunder
placering på kort, afgræns-
ning i højden, signalnet og
mængde jord i hver celle.
Journalerne skal føres individuelt
for følgende jordtyper jf. vilkår B7
og B8:
 Ren jord/jord under grænse-
værdier for kategori 1 jord
anvendt til slutafdækning.
› Jord op til Generelle Kravvær-
dier
› Jord mellem de Generelle
Kravværdier og op til Maks.
Kravværdier
› kulbrinteforurenet ikke- rens-
ningsegnet jord der overhol-
der ”Øvrig Kravværdi for ikke-
161
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
rensningsegnet jord til sær-
skilt celle”.
For udledning af fortrængnings-
vand, skal der føres journal over
følgende:
› Kontinuerlig flowmåling
› Kontrol og vedligehold af
flowmåler
› Analyseresultater, og kontrol-
beregning vedr. overholdelse
af kravværdier jf. vilkår E9.
Journaler skal opbevares i hele
nyttiggørelsesanlæggets levetid og
være tilgængelige for tilsynsmyn-
digheden ved tilsyn.
For øvrige inspektioner og kontrol-
ler, skal der føres journal over føl-
gende:
› Resultater fra tilsyn med ud-
løbsledning for punktudled-
ning af fortrængningsvand, i
hht. Vilkår E10
162
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
› Dokumentation for bundtøm-
ning samt udført inspektion af
sandfang og olieudskiller,
samt resultater af inspektio-
nen, jf. vilkår H4.
› Dokumentation for og resulta-
ter af udført kontrol med
tætte belægninger, og beskri-
velse af evt. udførte udbed-
ringer.
J2 Årsrapport
Årsrapport skal indsendes 1 gang
om året senest 1. april til tilsyns-
myndigheden. Årsrapporten skal
repræsentere driften for det for-
gangne kalenderår.
Årsrapporten skal som minimum
indeholde følgende data:
› Indleverede mængder af hhv.
ren jord/rene materialer til
slutafdækning, jord der over-
holder Generelle Kravværdier,
jord der overskrider Generelle
Kravværdier og overholder
For at tilsynsmyndigheden kan kontrollere, at vilkår er overholdt, stilles der vilkår om at der hvert år ind-
sendes dokumentation for den egenkontrol, der skal foretages på anlægget.
163
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
Maks. Kravværdier og kulbrin-
teforurenet ikke-rensningseg-
net jord.
› Beregnet vægtet gennemsnit-
lig koncentration af stoffer
angivet i bilag A, opgjort
halvårligt og helårligt.
› Restkapacitet for nyttiggørel-
sesanlægget.
› Redegørelse for etablering af
celle til kulbrinteforurenet
jord, samt dokumentation jf.
vilkår B8 og B9.
› Oversigt over afviste jordlæs,
samt baggrund for afvisning,
inkl. evt. oplysning om alter-
nativ bortskaffelse.
› Resultat af stikprøvekontroller
for indleveret jord, og doku-
mentation for overholdelse af
kravværdier
› Redegørelse for kvartalsmæs-
sig kontrol med og evt. udført
vedligehold af tætte belæg-
ninger.
› Den samlede udledte
mængde fortrængningsvand
for året
164
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
› Dokumentation for overhol-
delse af krav om maksimal
udlederflow jf. vilkår E4
› Analyseresultater fra analyser
af fortrængningsvand jf. vil-
kår E7 og E8
› Dokumentation for overhol-
delse af kravværdier for ud-
ledning jf. vilkår E5.
› Resultater fra tilsyn med ud-
løbsledning for punktudled-
ning af fortrængningsvand, i
hht. Vilkår E10
› Redegørelse for arealer, som
er opfyldt til over kote 0 m
DVR, og herunder udspecifi-
ceret arealer, som er opfyldt
til slutafdækningens bundkote
og som mangler slutafdæk-
ning
› Redegørelse for afsluttede
dele af anlægget, dvs. hvor
der er slutafdækket, samt do-
kumentation herfor, jf. vilkår
B18
› Redegørelse for opdatering af
driftsinstruks
165
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
› Eventuelle indkomne klager
over anlæggets drift.
› Eventuelle afhjælpninger af
gener
› Redegørelse af spild/uheld på
anlægget, og foretaget aktion
for afgrænsning/nedbringelse
af disse.
› Dokumentation for bundtøm-
ning samt udført inspektion af
sandfang og olieudskiller,
samt resultater af inspektio-
nen, jf. vilkår H3
› Dokumentation for og resulta-
ter af udført kontrol med
tætte belægninger, og beskri-
velse af evt. udførte udbed-
ringer
› Indtrufne nødsituationer, hvor
beredskabsplanen har været
bragt i anvendelse
› Status for uddannelse af nyt-
tiggørelsesanlæggets medar-
bejdere, herunder en beskri-
velse af planlagte uddannel-
sesaktiviteter i det kommende
år.
166
Vil-
kårs
num-
mer
Vilkår Begrundelse
I årsrapporten skal samtlige ud-
førte kontroller være kommente-
rede og vurderet i forhold til fore-
liggende afgørelse.
Endvidere skal det fremgå af års-
rapporten, hvilke eventuelle af-
hjælpende foranstaltninger, der er
foretaget eller forventes foretaget.
Rapporteringen skal udføres som
en standardrapportering, der hvert
år følger samme procedure.
167
Bilag A:Kravværdier for forurening i jord modtaget på nyttiggørelsesanlæg
Stof
mg/kg tørstof
Generel Krav-
værdi 1)
[mg/kg TS]
Maks Krav-
værdi 2)
[mg/kg TS]
Øvrig kravværdi
for ikke-rens-
ningsegnet jord
til særskilt celle
[mg/kg TS]
Tungmetaller
Arsen 20 1.000
Bly 400 2.500 3)
Cadmium 5 1.000
Chrom VI 1.000
Chrom (total) 1000 10.000
Kobber 1000 2.500
Kviksølv 3 500
Nikkel 30 1.000
Zink 1000 2.500
Kulbrinter
Sum af kulbrinter C6-C35 300 2.500 4)
BTEX (Benzen, Toluen, Ethylbenzen, (m+p+0)xylen)
Total 15
PAH-forbindelser
Total PAH’er 5)
75
Naphthalen 5
Benz(a)pyren 1.000 4)
Dibenz(a,h)anthracen 1.000 4)
Phenoler
Total 70
Cyanider
Total 1000
Chlorerede opløsningsmidler
Total 5
Øvrige organiske stoffer i mineralsk affald
TOC (Total organisk kulstof) 5 % 6)
PCB (Polyklorerede bifenyler)
8)
10 7)
1 Kravværdien gælder for tilført jord jf. vilkår B7 og B8, bortset fra Ikke-rensningsegnet kulbrinteforu-
renet jord til særskilt celle. Kravværdierne stilles i henhold til først Bek. nr. 554 af 19/05/2010 om
definition af lettere forurenet jord, dernæst Københavns Kommunes jordregulativ 2012 (bilag 2 og
3), eventuelt suppleret med præciseringer fra ansøgning og miljøgodkendelse af KMC Nordhavnsde-
poniet.
168
2 Der må ikke modtages farligt affald på nyttiggørelsesanlægget, Maks. Kravværdierne må derfor al-
drig overskrides. Maks Kravværdierne for metallerne stilles i henhold til DAKOFA-listen, som indehol-
der en liste over stoffer, farekoder og koncentrationer for, hvornår affald indeholdende stoffet klassi-
ficeres som farligt: https://d1pdf7a38rpjk8.cloudfront.net/fileadmin/user_upload/documents/Videns-
bank/Farligt_affald/DAKOFA-liste_170925.pdf, suppleret med oplysninger fra ansøgningsmaterialet.
3 Blyalkyler dog < 500 mg/kg TS.
4 Sum af kulbrinter C6-C35. Benz(a)pyren og dibenz(a,h)anthracen dog < 1000 mg/kg TS.
5 Total PAH’er er summen af de 7 enkeltstoffer: Fluoranthen, Benz(a)pyren, Benz(b)fluoranthen,
Benz(j)fluoranthen, Benz(k)fluoranthen, Dibenz(a,h)anthracen og Indeno(1,2,3-cd)pyren.
6 Evt. højere værdi kan tillades – forudsat at udvaskningen af DOC overholder en kravværdi på 800
mg/kg ved L/S=10 l/kg – enten ved jordens egen pH eller ved fastholdt pH-værdi på mellem 7,5 og
8. Hvis det kan påvises, at en del af det målte TOC-indhold udgøres af elementært kulstof, vil denne
del kunne fratrækkes.
7 For så vidt angår håndtering af PCB-holdigt affald henvises i øvrigt til Europa-Parlamentets og Rå-
dets Forordning nr. 850/2004 af 29. juni 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af
EU´s PCB-direktiv (79/117/EØF).
8 Sum af følgende 7 kongenere: PCB nr. 28, PCB nr. 52, PCB nr. 101, PCB nr. 118, PCB nr. 138, PCB
nr. 153 og PCB nr. 180.
Jf. vilkår B8 må der endvidere modtages jord med stoffer, der ikke er nævnt ovenstående skema, med et
indhold op til Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterie. Ønskes der modtaget stoffer, der ikke er nævnt i oven-
stående skema, eller som er i koncentrationer over jordkvalitetskriteriet, skal der forinden redegøres for,
om de yderligere stoffer/forureningstyper vil udgøre en miljø- eller sundhedsmæssig risiko.
169
Bilag B: Liste over kravværdier for direkte udledning fra Lynetteholmen
Kravværdier for metaller gælder for den totale fraktion.
Stof
Generel krav-
værdi, årligt
gennemsnit
Maksimum
krav-værdi
Mængde-
krav 2023
Mængde-
krav 2024
og frem
Detekti-
ons-
grænse
μg/l μg/l Kg/år Kg/år μg/l
Total-N 3.000 - 7.700 4.600 1.000
Total-P 500 1.300 800 200
Suspenderet stof 40.000
Total kulbrinter 15 60 38,4 22,8
Benzen 0,1 0,15 0,26 0,15 0,03
Toluen 0,2 0,25 0,51 0,30 0,03
Ethylbenzen 0,1 0,15 0,26 0,15 0,03
Sum af xylener (m-, p-
og o-xylen) 0,3 1 0,77 0,46 0,02
Trichlormethan / Chloro-
form 0,06 0,6 0,15 0,09 0,02
1,1,1-Trichlorethan 0,06 0,6 0,15 0,09 0,02
Tetrachlormethan 0,06 0,6 0,15 0,09 0,02
Trichlorethylen 0,06 0,2 0,15 0,09 0,02
Tetrachlorethylen 0,2 1 0,51 0,30 0,02
Naphthalen 0,05 0,8 0,13 0,08 0,01
Acenaphthylen 0,03 0,06 0,08 0,05 0,01
Acenaphthen 0,03 0,05 0,08 0,05 0,01
Fluoren 0,03 0,1 0,08 0,05 0,01
Phenanthren 0,1 0,7 0,26 0,15 0,01
Anthracen 0,03 0,05 0,08 0,05 0,01
Fluoranthen 0,05 0,35 0,13 0,08 0,01
Pyren 0,05 0,25 0,13 0,08 0,01
Benz(a)anthracen 0,03 0,03 0,08 0,05 0,01
Chrysen 0,03 0,03 0,08 0,05 0,01
Benz(bjk)fluoranthen 0,03 0,03 0,08 0,05 0,01
Benz(a)pyren 0,03 0,03 0,08 0,05 0,01
Indeno(1,2,3-c,d)pyren 0,03 0,03 0,08 0,05 0,01
Dibenz(a,h)anthracen 0,03 0,03 0,08 0,05 0,01
Benzo(ghi)perylen 0,03 0,03 0,08 0,05 0,01
Arsen 7 12 17,9 10,6 0,5
Barium 700 1.200 1.790 1.064 1
Bly 12 45 30,7 18,2 1
Cadmium 1 4 2,56 1,52 0,05
Chrom - total 10 16 25,6 15,2 0,3
Kobber 15 80 38,4 22,8 1
Kviksølv 0,025 0,1 0,06 0,04 0,002
Nikkel 12 50 30,7 18,2 1
Selen 5 15 12,8 7,60 1
Tin 1 3 2,56 1,52 0,1
Vanadium 10 25 25,6 15,2 0,05
170
Zink 30 100 76,7 45,6 5
Sum af dimethylpheno-
ler 0,5 2 1,28 0,76 0,05
Total-Cyanid 3 10 7,67 4,56
171
Bilag C: Støjgrænser
1 Erhvervs- og industriområder
2 Erhvervs- og industriområder med forbud mod generende virksomhed
3 Områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)
4 Etageboligområder
5 Boligområder for åben og lav boligbebyggelse
6 Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder, særlige naturområder
Kl. Referencetidsrum
(timer)
1
dB(A)
2
dB(A)
3
dB(A)
4
dB(A)
5
dB(A)
6
dB(A)
Mandag-fredag 07-18 8 70 60 55 50 45 50*
Lørdag 07-14 7 70 60 55 50 45 40
Lørdag 14-18 4 70 60 45 45 40 35
Søn- & helligdage 07-18 8 70 60 45 45 40 35
Alle dage 18-22 1 70 60 45 45 40 35
Alle dage 22-07 0,5 70 60 40 40 35 35
Maksimalværdi 22-07 - - - 55 55 50 50
* Støjgrænse lempes fra 40 dB(A) op til 50 dB(A) i rekreative områder, jf. vejl. 3/2003 om støj i byomdannelses-
områder
Områderne fremgår bl.a. af ansøgningens figur 6.6 (Lynetteholm. Ansøgning om miljøgodkendelse af an-
læg for nyttiggørelse af jord. Rambøll for By og Havn, 18. nov. 2020.)
Støjgrænsen skal overholdes ved alle positioner i det betragtede område i 1½ m højde over terræn, her-
under også i skel. For bygninger med mere end én etage skal støjgrænsen endvidere overholdes ved det
mest støjbelastede punkt på vinduer og altaner på bygningsfacaden samt på evt. tagterrasser.
172
Bilag D: Kort over beliggenhed af Lynetteholm inkl. modtageanlæg. For
afgrænsning af nyttiggørelsesanlægget til jord se bilag E.
Figur 7-4 Lynetteholms planlagte placering. Illustration fra anlægslovens bilag 1.
173
Bilag E: Kort over område godkendt til nyttiggørelsesanlæg til jord samt
tilhørende UTM koordinater.
Nyttiggørelsesanlægget er afgrænset af punkterne med betegnelsen Øst, Fan, Vest og Ref. Det vil sige,
at Renjordsopfyldning mod øst ikke er omfattet af vilkår til nyttiggørelsesanlæg.
Kilde: Lynetteholm. Ansøgning om miljøgodkendelse af anlæg for nyttiggørelse af jord. Bilag C. Rambøll
for By og Havn, 10. dec. 2020.
174
175
176
Bilag F: Kort over beliggenhed af punktudledning
Kilde: Lynetteholm. Miljøkonsekvensrapport, Figur 12-14. Rambøll for By og Havn, 10. dec. 2020. Punkt-
udledningen er angivet ved rød prik. Øvrig farveskala ikke relevant.
177
8 Referencer
By & Havn. (2021). Lynetteholm, Tillæg til miljøkonsekvensrapport vedr. vandplaner, Danmarks Havstra-
tegi og uddybning af sejlrender. Udarbejdet af Rambøll. Marts 2021.
By & Havn. (2020a). Lynetteholm, Miljøkonsekvensrapport. Udarbejdet af Rambøll. November 2020.
By & Havn. (2020b). Lynetteholm, Tillæg til miljøkonsekvensrapport - Uddybning af sejlrende og klapning
af havbundsmateriale. Udarbejdet af Rambøll. December 2020.
By & Havn. (2020c). Anlæg af Lynetteholm, VVM – Teknisk Baggrundsrapport nr. 1, Hydrauliske
undersøgelser, Endelig 1.0. Udarbejdet af DHI. 2. oktober 2020.
By & Havn. (2020d). Lynetteholm – Dispositionsforslag for arkitektonisk og landskabelig bearbejdning af
Lynetteholm. Udarbejdet af Tredje Natur.
By- og Landskabsstyrelsen. (2008). Vejledning om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning).
DHI. (2015). Stormflodsstyring i Københavns Sydhavn, Undersøgelse af stigbordets og skibsslusens
betydning for vandstand og strømforhold, Rev, 1.0. .
DHI. (2019). Wave and Water Level Hindcast of Danish Waters, Spectral wave and hydrodynamic
modelling, Set-up, calibration and validation, Maj 2019. .
Københavns Kommune. (2020). Kommuneplan 2019.
(November 2020). Lynetteholm, Miljøkonsekvensrapport. Rambøll.