Betænkning afgivet den 1. juni 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 227

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b227/bilag/3/2407574.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 1. juni 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af afgift på kød fra drøvtyggere,
    øget afgift på benzin og diesel og indførsel af forbrugsafgift på flyrejser
    [af Torsten Gejl (ALT)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL
    og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller beslut‐
    ningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforsla‐
    get til vedtagelse uændret.
    Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
    Bille (UFG)) vil ved 2. (sidste) behandling redegøre for sin
    stilling til beslutningsforslaget.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐
    it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐
    kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
    udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐
    linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre
    er tilhænger af CO2-afgifter, men det helt afgørende for
    Venstre er, at afgifterne fastsættes som en ensartet afgift,
    så det så vidt muligt undgås at detailstyre, præcis hvor høj
    afgiften skal være på hver enkelt vare eller ydelse. Det giver
    langt bedre mening at fastsætte en ensartet CO2-afgift, så
    alle varer, som der er brugt brændsler til i enten materialet
    eller produktionen, bliver dyrere – dyrere for virksomheder‐
    ne at producere og dyrere for befolkningen at forbruge. Det
    tilskynder virksomheder til at gøre produktionen mindre
    CO2-udledende, da det vil gøre deres produkter billigere. En
    ensartet CO2-afgift vil altså mindske efterspørgslen efter
    CO2-tunge varer og flytte forbruget i en mere klimavenlig
    retning. Derfor er vi i Venstre rigtig glade for den aftale,
    vi indgik den 8. december 2020 med regeringen (Social‐
    demokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
    Det Konservative Folkeparti om en omfattende grøn skatte‐
    reform, som jo netop indeholder en ensartet CO2-afgift. Der
    blev med aftalen nedsat en ekspertgruppe, som skal belyse
    mulige modeller for, hvordan afgiften kan indføres. Ekspert‐
    gruppen afleverer sin første delrapport i slutningen af 2021,
    og i efteråret 2022 skal ekspertgruppen aflevere den anden
    og sidste rapportering. Venstre stemmer imod beslutnings‐
    forslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. marts 2021 og
    var til 1. behandling den 3. maj 2021. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudval‐
    get.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
    besvaret.
    Til beslutningsforslag nr. B 227 Folketinget 2020-21
    AX026584
    Skatteudvalget 2020-21
    B 227 - Bilag 3
    Offentligt
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V)
    Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)
    Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
    havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2