Svar på spm. nr. S 1543: Hvad er ministerens holdning til, at regeringen – modsat tidligere klokkeklare meldinger – har besluttet at bringe 14 danske børn og 3 mødre hjem fra syriske fangelejre?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Til: Nick Hækkerup
- Spørger: Peter Skaarup
- Medspørger: Morten Messerschmidt
- Minister: justitsministeren
Besvarelse af spørgsmål nr. S 1543 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1543/svar/1789488/2407453.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. S 1543 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF): Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 1543, som medlem af Folke- tinget Peter Skaarup (DF) har stillet til justitsministeren den 20. maj 2021. Nick Hækkerup / Jesper Hagen Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 1. juni 2021 Kontor: Sikkerhedskontor I Sagsbeh: Evin Botansen Sagsnr.: 2021-0033-0367 Dok.: 1996054 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Udlændinge- og Integrationsudvalget, Retsudvalget 2020-21 Offentligt Side 2/3 Spørgsmål nr. S 1543 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF): ”Hvad er ministerens holdning til, at regeringen – modsat tidli- gere klokkeklare meldinger – har besluttet at bringe 14 danske børn og 3 mødre hjem fra syriske fangelejre?” Begrundelse: ”Der henvises til artiklen »Kan Syrien-mor straffes? Fortroligt dokument sår tvivl om PETs beviser« fra Berlingske den 20. maj 2021.” Svar: Personer, som er udrejst af Danmark for at tage ophold hos Islamisk Stat eller andre terrororganisationer, er uønskede i Danmark. Når regeringen har truffet beslutning om at evakuere tre mødre med dansk statsborgerskab og deres 14 børn fra lejrene i Syrien, skyldes det hensynet til Danmarks sikkerhed. Task Force Evakuerings rapport af den 18. maj 2021 viser, at den vanskelige humanitære og sikkerhedsmæssige situation i lejrene i det nordøstlige Sy- rien – særligt al-Hol-lejren – gradvist er blevet forværret, og siden årsskiftet har denne forværring taget fart. Rapporten viser endvidere, at det i udgangspunktet er retligt muligt at til- byde evakuering af danske børn til Danmark uden deres mødre inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser. I praksis må det dog anses for vanskeligt at gennemføre en sådan evakuering inden for en kortere tidshorisont, særligt på grund af manglende vilje til at give samtykke hertil fra mødrene og lokaladministrationen. Samtidig er fremtidsperspektiverne for lejrene usikre, og der er signaler fra den kurdiske lokaladministration om en mulig snarlig tilbagesendelse af kvinder, som lokaladministrationen ikke forventer at kunne retsforfølge. Det er uklart, hvor lang tid endnu lokaladministrationen ønsker at tilbageholde kvinderne. Side 3/3 Der er derfor en risiko for, at kvinderne med dansk statsborgerskab på kor- tere eller længere sigt kommer på fri fod og bevæger sig mod Danmark, hvor de ikke kan nægtes indrejse og ophold. Det er PET’s samlede sikkerhedsmæssige vurdering, at det på nuværende tidspunkt vil være mest hensigtsmæssigt at evakuere de tre kvinder med dansk statsborgerskab i lejrene og deres børn. Det er en vurdering, som regeringen lytter til og handler på. Det bør enhver ansvarlig regering gøre. Af hensyn til Danmark og danskernes sikkerhed. Det bemærkes, at de tre kvinder med dansk statsborgerskab vil blive søgt varetægtsfængslet ved ankomsten til Danmark. Det bemærkes endvidere, at PET’s sikkerhedsmæssige vurdering hviler på en forudsætning om, at de tre mødre søges retsforfulgt i videst muligt omfang, og at det er Rigsadvokatens vurdering, at alle tre kvinder med dansk statsborgerskab kan retsforfølges.