L 94 - svar på spm. 30 om kommentar til henvendelsen af 2/4-14 fra PAKS (Private Audiologiske Klinikkers Sammenslutning), fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 30.DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L94/spm/30/svar/1129863/1360496.pdf

Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 23. april 2014
Enhed: Jurmed
Sagsbeh.: hbj
Sags nr.: 1303663
Dok nr.: 1433916
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. april 2014 stillet
følgende spørgsmål 30 til L 94 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som
hermed besvares.
Spørgsmål 30:
’’Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. april 2014 fra PAKS (Pri-
vate Audiologiske Klinikkers Sammenslutning), jf. L 94 – bilag 18.”
Svar:
Henvendelsen fra PAKS angår sammenslutningens foretræde for Sundheds-
og Forebyggelsesudvalget den 1. april 2014, der drejede sig om forebyggelse
af ørelægers adgang til dobbeltrollen med behandling af høretab og ejerskab
af høreklinikker i relation til L 94.
På mødet med udvalget henviste PAKS til mit svar på spørgsmål 8 til L 94,
hvori jeg redegjorde for min indstilling til indførelse af et eventuelt forbud mod
eksisterende ejerskab i lægemiddel- og medicovirksomheder. PAKS bad des-
uden udvalget om at inddrage en alternativ løsning i dets videre arbejde med L
94, som vil kunne forebygge speciallægers dobbeltrolle uden at gribe ind i de-
res ret til at eje høreklinikker. Denne løsning går ud på indførelse af et forbud
mod, at en speciallæge både henviser en patient til høreapparatbehandling og
efterfølgende udfører behandlingen på denne patient i lægens egen eller en
tilknyttet høreklinik.
Til PAKS’s forslag kan jeg oplyse, at jeg har overvejet det sammen med en
række andre forslag, som jeg har modtaget til det ændringsforslag til L 94, der
var i høring i marts i år. Som det fremgår af høringssvarene, det kommentere-
de høringsnotat og det endelige ændringsforslag, som jeg samlet sendte til
udvalget den 11. april i år, har høringsparterne meget varierende holdninger til
spørgsmålet om ørelægers adgang til at udføre høreapparatbehandling og til
samtidig at have ejerskab i høreklinikker. I mit svar på spørgsmål 29 til L 94
har jeg forklaret, hvorledes jeg har justeret ændringsforslaget på grundlag af
høringen.
En vedtagelse af L 94 og det fremsatte ændringsforslag vil ikke forbyde øre-
læger at behandle patienter, som de selv har henvist til høreapparatbehand-
ling. Lovforslaget vil ikke ændre ved det grundvilkår i det praktiserende sund-
hedsvæsen, at sundhedspersoner eller andre fagpersoner undersøger patien-
ter/borgere og selv udfører behandlingen, som de tjener penge på. Det gælder
også i forhold til høreapparatbehandling i privat regi, uanset om behandlingen
udføres af speciallæger eller af audiologiassistenter.
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
L 94 endeligt svar på spørgsmål 30
Offentligt
Side 2
De foreslåede habilitetsbestemmelser vil føre til en retstilstand, der i et vist
omfang imødekommer PAKS’s ønske om at forebygge lægers dobbeltroller.
Når ørelæger ønsker ejerskab eller anden tilknytning til et hørecenter med de-
tailsalg af medicinsk udstyr, hvor ejeren også er producent, importør eller di-
stributør af medicinsk udstyr i de omfattede risikoklasser, skal der ved tilknyt-
ning uden for anmeldelsesordningen indhentes Sundhedsstyrelsens tilladelse.
På grundlag af fastsatte kriterier vil styrelsen ud fra habilitetshensyn kunne
meddele afslag på tilknytningen, herunder afslå en ørelæge i klinisk arbejde at
erhverve ejerskab i denne forretning.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Hanne Bonne Jørgensen