Betænkning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26565

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l189/20201_l189_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 31. maj 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om politiets virksomhed,
    retsplejeloven og udlændingeloven
    (Forbud mod deltagelse i nattelivet, tryghedsskabende opholdsforbud, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og
    udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.)
    [af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 8 ændringforslag til lovforslaget. Nye Bor‐
    gerliges medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
    1 om deling af lovforslaget og ændringsforslag nr. 2, 5, 7
    og 8 som konsekvens heraf, justitsministeren har stillet æn‐
    dringsforslag nr. 3, Radikale Venstres medlem af udvalget
    har stillet ændringsforslag nr. 4, og Venstres medlemmer af
    udvalget har stillet ændringsforslag nr. 6.
    2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon
    Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller, at der dispenseres
    fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a,
    stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
    betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af IA og
    Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil stemme for det
    stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget og æn‐
    dringsforslag nr. 2, 5, 7, og 8, der er stillet som konsekvens
    heraf.
    Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller det under
    A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændrings‐
    forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor‐
    slag til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Hvis det
    af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte
    lovforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille det under
    B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (S, SIU og JF) indstiller det
    under A nævnte lovforslag til vedtagelse med det af justits‐
    ministeren stillede ændringsforslag til det under A nævnte
    lovforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Radikale
    Venstre stillede ændringsforslag til det under A nævnte
    lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lov‐
    forslag til vedtagelse uændret. Hvis det af Venstre stillede
    ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag vedtages,
    vil mindretallet indstille det under B nævnte lovforslag til
    forkastelse ved 3. behandling.
    Et tredje mindretal i udvalget (EL og RV) indstiller det
    under A nævnte lovforslag og det under B nævnte lovforslag
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
    for de stillede ændringsforslag til det under A nævnte lov‐
    forslag. Mindretallet vil stemme for det af Venstre stillede
    ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
    Et fjerde mindretal i udvalget (DF og Inger Støjberg
    (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til ved‐
    tagelse med det af justitsministeren stillede ændringsfor‐
    slag. Mindretallet vil stemme imod det af Radikale Venst‐
    re stillede ændringsforslag til det under A nævnte lovfor‐
    slag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
    vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Et femte mindretal i udvalget (SF) indstiller det under
    A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændrings‐
    forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor‐
    slag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem‐
    me imod det af Venstre stillede ændringsforslag til det under
    B nævnte lovforslag.
    Et sjette mindretal i udvalget (NB) indstiller det under A
    nævnte lovforslag til vedtagelse med det af justitsministeren
    stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
    nævnte lovforslag til vedtagelse med det stillede ændrings‐
    forslag. Hvis det af Venstre stillede ændringsforslag ikke
    vedtages, vil mindretallet indstille det under B nævnte lov‐
    forslag til forkastelse ved 3. behandling.
    Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2020-21
    AX026565
    Et syvende mindretal i udvalget (KD) indstiller det under
    A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændrings‐
    forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor‐
    slag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem‐
    me for det af Venstre stillede ændringsforslag til det under B
    nævnte lovforslag.
    Et ottende mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling
    stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 om de‐
    ling af lovforslaget, ændringsforslag nr. 2-8 og lovforslaget.
    Et niende mindretal i udvalget (Sikandar Siddique
    (UFG)) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagel‐
    se med de stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller
    det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behand‐
    ling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det
    af Venstre stillede ændringsforslag til det under B nævnte
    lovforslag.
    Et tiende mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
    Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre
    for sin stilling til dispensation fra Folketingets forretningsor‐
    den, til ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget, til
    ændringsforslag nr. 2-8 og til lovforslaget.
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
    havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
    get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti og Inger Støjberg (UFG)
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget og Inger Støj‐
    berg (UFG) er som udgangspunkt enige i regeringens ambi‐
    tion om at skabe trygge rammer i visse områder med et op‐
    holdsforbud. Dog undrer vi os over, at dette lovforslag ikke
    stiller skarpt på det faktiske problem – det, som statsmini‐
    steren på Socialdemokratiets sommergruppemøde benævnte
    som »15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at
    opføre sig ordentligt«. Det er dem, der skaber utryghed, når
    de »ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt«, er truen‐
    de, sælger stoffer på gadehjørner og udøver vold. Dansk
    Folkeparti og Inger Støjberg (UFG) ser derfor også gerne,
    at overtrædelser af et opholdsforbud fører til, at udenlandske
    statsborgere bliver udvist. Det hører ingen steder hjemme,
    at udenlandske statsborgere kommer til Danmark og skaber
    utryghed for borgerne. Det er ikke den danske dreng, der
    skal hjem fra fodbold og venter på, at far eller mor hen‐
    ter ham, der skal have en bøde med hjem, men en god
    oplevelse. Derfor ser Dansk Folkeparti og Inger Støjberg
    (UFG) gerne, at dette lovforslag rammer de kriminelle og
    de utilpassede – ikke de lovlydige borgere. Bøder er ikke
    nok, for dem betaler de næppe. Der skal fængsel til – og i
    gentagelsestilfælde udvisning, når det er udlændinge – hvis
    et opholdsforbud brydes.
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerken‐
    der, at der kan være problemer med grupper mennesker, som
    skaber utryghed i det offentlige rum. Det kan f.eks. være
    grupper af unge, som driver rundt og fylder meget på bane‐
    gården, eller alkoholikere, som råber og skændes højlydt på
    en bænk i den lokale park.
    SF finder ikke, at det skal være sådan, at det store flertal
    ikke tør tage toget eller gå i parken med deres børn, fordi
    der er få andre, som bruger områderne på en måde, som
    gør det utilgængeligt for andre. Derfor kan det godt være en
    nødløsning, at man må flytte de få frem for de mange.
    Men SF finder ikke, at regeringen har redegjort fyldest‐
    gørende for, hvorfor man eksempelvis ikke kan anvende de
    allerede eksisterende regler om zoneforbud på de personer,
    der giver anledning til problemerne – ud over at man bare
    gerne vil kunne ramme en gruppe.
    Derfor kan SF ikke støtte, at vi giver politiet mulighed
    for at udstede et generelt opholdsforbud. SF er bekymret for,
    at man rammer almindelige mennesker i et forsøg på at få
    ram på de få. Vi opfordrer til, at man i stedet skal bruge de
    redskaber, man allerede har i lovgivningen og som kan bru‐
    ges til at bortvise de enkeltpersoner, som skaber balladen,
    fra stedet. På den måde, der lægges op til i lovforslaget,
    generer vi flertallets frihedsrettigheder for at ramme de få.
    Samtidig kan SF konstatere, at lovforslaget er elastik i
    metermål, og vi kan se, at det kritiseres vidt og bredt i hø‐
    ringssvarene. Lovforslaget indeholder så mange uklarheder,
    at vi risikerer at ramme skævt og forkert, ligesom der er så
    lav en grad af retssikkerhed, at det er uacceptabelt. SF fryg‐
    ter, at der ligger en potentiel knivlov gemt her, så vi kommer
    til at se, at uskyldige mennesker kommer til at opholde sig
    det forkerte sted, hvorefter de rammes af store bøder. SF
    mener, vi som lovgivere risikerer at blive latterliggjort, fordi
    vi ikke kan finde ud af at ramme rigtigt.
    SF nævner følgende fra høringssvarene:
    - Der er brug for en mere klar definition af, hvornår et
    område er utrygt.
    - Der mangler en definition af, hvad det vil sige at op‐
    holde sig i området på en måde, der ikke har en naturlig
    sammenhæng med områdets karakter – her er det politiets
    opgave at skønne.
    - Det bør tydeliggøres, hvor store gener en eller flere per‐
    soner i en gruppe skal forårsage, for at politiet kan udstede
    opholdsforbud.
    - Der er risiko for en vilkårlig anvendelse af paragraffen,
    som skaber en uklar retstilstand, når man overlader et så
    stort skøn til politiet.
    - Der er ingen mulighed for at anke et opholdsforbud
    eller klagemuligheder, som vel hører med til god retssikker‐
    hed.
    - Der er mulighed for alligevel at straffe personer, selv
    om skiltningen er forsvundet, og det er ikke god retssikker‐
    hed.
    SF er ligeledes bekymret for, at vi rammer hjemløse. Det
    skal nævnes, at hjemløseorganisationen SAND netop peger
    på problemerne med zonelovgivningen, som ramte hjemløse
    på en måde, der ikke var tilsigtet – og at denne lovgivning
    har samme indbyggede risiko.
    Endelig har SF en bekymring for, at vi risikerer, at forsla‐
    get bidrager til etnisk profilering. Vi ved i forvejen, at vores
    2
    minoritetsborgere er udsat for politiets uberettigede interes‐
    se, blot fordi de har en anden hudfarve. Og det må ikke være
    sådan, at fordi der står minoritetsunge i dynejakker, vurderes
    de som utrygge, alene fordi de er minoritetsunge. SF opfor‐
    drer i stedet til, at man ser på forebyggende initiativer, så
    unge uden opholdssted bliver guidet ind i et sådant eller i
    foreningslivet.
    SF er enig med det Kriminalpræventive Råd i, at man
    også må søge forebyggende initiativer. Når unge hænger på
    gaden, er det ofte, fordi de ikke har noget at give sig til. Når
    alkoholikere sidder i parken, er det, fordi der ikke er et andet
    sted.
    Samlet set kan SF ikke støtte denne del af forslaget.
    SF er positive over for den del af lovforslaget, der om‐
    handler udvisning, konfiskation og forbud mod at opholde
    sig i nattelivet, når man er dømt for vold.
    SF konstaterer, at muligheden for at straksinddrive gæld
    ikke har givet anledning til kritiske høringssvar, og derfor
    finder SF det ubetænkeligt at støtte denne del.
    SF er enig i, at har man eksempelvis begået vold på et
    værtshus, er det fint, at vedkommende skal holdes ude af
    nattelivet i et stykke tid. Ofrene skal ikke frygte at rende
    ind i den samme, kort tid efter at de fik tæsk af en voldsom
    person. Det er intimiderende, og det kan aldrig være offeret,
    som skal vige.
    SF finder, at når man holdes ude af nattelivet, når man
    har fået en dom, så er der netop retssikkerhed forbundet med
    det. Der er selvfølgelig altid en risiko for, at den pågældende
    søger andre steder hen og deltager i fester, men det organise‐
    rede natteliv skal være på det store flertals præmisser.
    SF er imidlertid bekymret for retshåndhævelsen, da vi
    nærmest aldrig ser vores politi i nattelivet længere. Der var
    engang, hvor politiet kom meget på byens værtshuse, men
    det er SF’s indtryk, at de ikke længere gør det hver week‐
    end. Så forslaget risikerer at blive et slag i luften, og det gør
    nærmest større skade end gavn, hvis de pågældende oplever,
    at det er konsekvensfrit.
    SF kan ikke støtte Venstres ændringsforslag om at ænd‐
    re det tryghedsskabende opholdsforbud, da dette ændrings‐
    forslag ifølge ministerens svar vil indføre en parallellovgiv‐
    ning, således at der vil være opstå to nærmest identiske pa‐
    ragraffer i lovgivningen, som politiet skal forholde sig til, og
    ændringsforslaget kan således skabe uklarhed om, hvilken
    regel myndighederne skal anvende, jf. svar på spørgsmål
    56. SF mener, at det vil være uhensigtsmæssigt, at der er
    to enslydende regler, hvorfor den allerede eksisterende regel
    efter SF’s vurdering skal fastholdes.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlem af udvalget ønsker, at der
    medtages følgende præcisering af lovforslagets bemærknin‐
    ger:
    Der er forskellige steder i lovforslagets bemærkninger
    anvendt det personlige stedord »han«, f.eks. i punkt 2.3.1.1
    i lovforslagets almindelige bemærkninger og i bemærknin‐
    gerne til § 3, nr. 5. I overensstemmelse med, at der bør
    tilstræbes en brug af kønsneutrale betegnelser for person‐
    er i lovgivningen i det omfang, dette kan lade sig gøre
    på en sproglig hensigtsmæssig måde, jf. punkt 2.1 i Lov‐
    kvalitetsvejledningen, henstilles der til, at disse stedord læ‐
    ses kønsneutralt, f.eks. som »vedkommende«, »personen«,
    »mistænkte« m.v. afhængigt af den sammenhæng, de indgår
    i.
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med
    undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille
    (UFG)):
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om po‐
    litiets virksomhed, retsplejeloven og udlændingeloven (For‐
    bud mod deltagelse i nattelivet, udvidet adgang til beslag‐
    læggelse af værdigenstande og udvisning af udlændinge
    dømt for vanvidskørsel m.v.)« omfattende §§ 1-6.
    B. »Forslag til lov om ændring af lov om politiets virksom‐
    hed (Tryghedsskabende opholdsforbud)« omfattende § 2, §
    5, stk. 1, og § 6.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    b
    Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
    Til § 1
    2) I den under nr. 1 foreslåede § 79 c ændres i stk. 2, 1.
    pkt., »§ 6 c« til: »§ 6 b«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
    Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐
    tagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
    3) I den under nr. 1 foreslåede § 79 c indsættes i stk. 2
    som 3. pkt.:
    »Serveringssteder efter 1. pkt. omfatter ikke servering i
    tog, busser, fly eller skibe i fart, herunder i international
    rutefart, eller servering ved enkeltstående arrangementer.«
    [Præcisering af nattelivsforbud]
    Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (V, KF, SF, EL
    KD og Sikandar Siddique (UFG)):
    4) I det under nr. 2 foreslåede § 124 a, stk. 2, ændres
    »Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræ‐
    der« til: »Overtrædelse af«.
    [Ændring af tilregnelseskravet ved overtrædelse af et forbud
    mod deltagelse i nattelivet til forsæt]
    3
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med
    undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille
    (UFG)):
    Til § 2
    5) Nr. 1 affattes således:
    »1. Efter § 6 a indsættes før overskriften før § 7:
    »§ 6 b. Politiet kan for en nærmere bestemt periode ud‐
    pege et afgrænset geografisk område (nattelivszone), hvor
    et opholdsforbud meddelt efter straffelovens § 79 c, stk. 1,
    finder anvendelse.
    Stk. 2. Udpegning af nattelivszoner efter stk. 1 kan ske,
    hvor der i det pågældende område er en tæt koncentration af
    natklubber, barer, caféer og lign. med åbningstid efter kl. 24
    og udpegningen af en nattelivszone vurderes at være egnet
    til at imødegå lovovertrædelser i aften- og nattetimerne.
    Stk. 3. En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af politidi‐
    rektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutnin‐
    gen skal offentliggøres og indeholde en begrundelse og en
    angivelse af det afgrænsede geografiske område og tidsrum,
    som beslutningen gælder for.««
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
    c
    Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
    Til § 2
    Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF, DF, EL, RV,
    NB, KD og Inger Støjberg (UFG)):
    6) Den under nr. 1 foreslåede § 6 b affattes således:
    »§ 6 b. Politiet kan med henblik på at fremme tryghe‐
    den i et område udstede forbud mod ophold på et bestemt
    sted, hvortil der er almindelig adgang (tryghedsskabende
    opholdsforbud). Et sådant forbud kan udstedes til personer
    eller grupper af personer, som har udvist en adfærd, som
    er egnet til at skabe utryghed for personer, der bor eller
    færdes i området. Et sådant forbud medfører, at den eller
    de personer, som forbuddet er rettet mod, ikke må stå stille
    på et bestemt sted eller færdes frem og tilbage på kortere
    strækninger, men vil ikke være til hinder for, at personer,
    som forbuddet er rettet imod, vil kunne bevæge sig gennem
    området, hvis vedkommende har et anerkendelsesværdigt
    formål med sin færden i området eksempelvis grundet sit
    arbejde eller sin egen eller sin families bopæl.
    Stk. 2. Det er en forudsætning, at udstedelse af et sådant
    forbud vurderes at være et egnet redskab, og at mindre ind‐
    gribende foranstaltninger ikke skønnes at være tilstrækkeli‐
    ge til at genskabe trygheden i området.
    Stk. 3. Overtrædelse af et forbud efter stk. 1 straffes med
    fængsel indtil 1 år.
    Stk. 4. Et tryghedsskabende opholdsforbud efter stk. 1 kan
    meddeles for en periode på op til 3 måneder. Beslutningen
    kan forlænges med op til 3 måneder ad gangen. Beslutnin‐
    gen kan udformes, så forbuddet efter stk. 1 kun gælder på
    bestemte tidspunkter af døgnet.
    Stk. 5. En beslutning som nævnt i stk. 1 træffes af politiet
    og skal meddeles den eller de personer, som forbuddet er
    rettet mod. Hvis opholdsforbuddet meddeles mundtligt, skal
    det uden unødigt ophold følges op med skriftlig meddelel‐
    se.«
    [Ændring af tryghedsskabende opholdsforbud]
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af et flertal (udvalget med
    undtagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille
    (UFG)):
    7) I nr. 1 udgår § 6 c.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
    Af et mindretal (NB), tiltrådt af tiltrådt af udvalget med und‐
    tagelse af IA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG):
    Til § 6
    8) Paragraffen affattes således:
    »§ 6
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
    Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
    de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.«
    [Konsekvensændring af territorialbestemmelsen som følge
    af ændringsforslag nr. 1]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lov‐
    forslag, således at der kan stemmes om hvert lovforslag
    for sig. Det ene lovforslag (A) omfatter lovforslagets be‐
    stemmelser om forbud mod deltagelse i nattelivet, udvidet
    adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning
    af udlændinge dømt for vanvidskørsel. Det andet lovforslag
    (B) omfatter lovforslagets bestemmelser om tryghedsska‐
    bende opholdsforbud.
    Til nr. 2, 5, 7 og 8
    Det er tale om konsekvensændring som følge af æn‐
    dringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
    Til nr. 3
    Det fremgår af den foreslåede bestemmelse til straffelo‐
    vens § 79 c, stk. 2, at et opholdsforbud efter den foreslåede
    § 79 c, stk. 1, vil indebære, at den dømte ikke i tidsrummet
    fra kl. 24 til kl. 5 må færdes og opholde sig på serveringsste‐
    der, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på
    eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang.
    Med ændringen ønskes det præciseret, at udtrykket »ser‐
    veringssteder« ikke omfatter tog, busser, fly eller skibe i
    fart, herunder i international rutefart, hvor der sælges drik‐
    kevarer med 2,8 pct. volumen alkohol eller derover til ny‐
    4
    delse på eller ved salgsstedet. Den dømte vil således kunne
    opholde sig på f.eks. et fly, selv om der i tidsrummet fra
    kl. 24 til kl. 5 serveres stærke drikke til nydelse om bord på
    flyet.
    Som nævnt under punkt 2.1.3.2.1 i de almindelige be‐
    mærkninger til lovforslaget omfatter opholdsforbuddet nat‐
    klubber, diskoteker, barer, værtshuse, restauranter, caféer
    og lign., hvor der serveres stærke drikke i tidsrummet fra
    kl. 24 til kl. 5, og hvortil der er offentlig adgang, men også
    øvrige lokaliteter, hvortil der er offentlig adgang, og hvorfra
    der foregår servering af stærke drikke i dette tidsrum. Det
    bemærkes i den forbindelse, at det afgørende ikke er, om
    hovedformålet er servering af stærke drikke, men at salget
    sker til nydelse på eller ved salgsstedet. Omfattet vil således
    også være koncerthuse og lign., hvor der foregår salg af
    stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet efter kl. 24,
    og hvortil der er offentlig adgang. Områder på steder, der
    er omfattet af forbuddet, men hvortil der ikke er offentlig
    adgang, f.eks. et hotelværelse, vil ikke være omfattet af
    forbuddet. En bar eller en restaurant i en hotellobby vil
    derimod være omfattet af et forbud, hvis der er offentlig
    adgang hertil.
    Med ændringen ønskes det derudover præciseret, at ud‐
    trykket »serveringssteder« ikke omfatter servering ved en‐
    keltstående arrangementer.
    Udtrykket »enkeltstående arrangementer« skal forstås
    som arrangementer omfattet af § 22 i lov om restaurations‐
    virksomhed og alkoholbevilling m.v., herunder fester, møder
    og lignende særlige lejligheder, der skal have lejlighedstil‐
    ladelse. Den dømte vil således kunne færdes og opholde
    sig på serveringssteder f.eks. på en festival, til en byfest
    el. lign., selv om der foregår salg af drikkevarer med 2,8 pct.
    volumen alkohol til nydelse på eller ved salgsstedet.
    Dette skal ses i sammenhæng med, at politiet efter den
    foreslåede bestemmelse i § 6 c i politiloven vil kunne ud‐
    pege et område på f.eks. en festival til en nattelivszone,
    såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Tilsvarende
    vil være tilfældet, for så vidt angår byfester og lignende
    begivenheder.
    Som nævnt under punkt 2.1.3.3.3 i de almindelige be‐
    mærkninger til lovforslaget vil politiet således efter det fore‐
    slåede bestemmelse i § 6 c i politiloven for en nærmere
    bestemt tidsperiode kunne udpege et nærmere geografisk
    område til en nattelivszone, hvor et opholdsforbud efter det
    foreslåede § 79 c, stk. 1, vil finde anvendelse. Det er en
    betingelse for at kunne udpege en nattelivszone, at politiet
    vurderer, at der inden for området er en tæt koncentrationen
    af natklubber, barer, caféer og lign., der holder åbent til
    efter kl. 24, og at udpegningen af en nattelivszone vurderes
    at være egnet til at imødegå lovovertrædelser i aften- og
    nattetimerne.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.3 i lovforslagets almin‐
    delige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets §
    1, nr. 1.
    Til nr. 4
    Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 124 a
    straffes den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed over‐
    træder et opholdsforbud efter § 79 c, stk. 1, med fængsel
    indtil 1 år.
    Med ændringen forslås det, at tilregnelseskravet ændres,
    således at det alene er forsætlige overtrædelser af et op‐
    holdsforbud efter den foreslåede § 79 c, stk. 1, der vil kunne
    straffes, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.
    Til nr. 6
    Ændringsforslaget indebærer en ændring af det foreslåe‐
    de tryghedsskabende opholdsforbud.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 10. marts 2021 og var til
    1. behandling den 23. marts 2021. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 14. januar
    2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 153,
    samt et yderligere/supplerende udkast den 10. februar 2021,
    jf. REU alm. del – bilag 194. Den 10. og 17. marts 2021
    sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til
    udvalget.
    Teknisk gennemgang
    Justitsministeren har den 12. maj 2021 over for udvalget
    foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor‐
    slaget.
    Skriftlig henvendelse
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Deputationer
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐
    tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov‐
    forslaget.
    Samråd
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 samråds‐
    spørgsmål til justitsministeren til mundtlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret i et åbent samråd den 4. maj 2021.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 56 spørgsmål
    til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    5
    Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
    Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)
    Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)
    Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    6