B 293 - svar på spm. 21 om, hvor stor en del af den eksisterende uligeløn mellem mænd og kvinder i Danmark der er forårsaget af det kønsopdelte arbejdsmarked, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


LIU B 293 - svar på spm. 21.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b293/spm/21/svar/1788892/2406357.pdf

Til Folketinget – Ligestillingsudvalget
Vedrørende B 293 – Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve tjenestemandsrefor-
men fra 1969 og skabe ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper (borgerfor-
slag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 21 af 25. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Pernille Skipper (EL).
Morten Bødskov
/ Mark Olsen
31. maj 2021
J.nr. 2021 - 3674
Ligestillingsudvalget 2020-21
B 293 - endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en del af den eksisterende uligeløn mellem mænd
og kvinder i Danmark der er forårsaget af det kønsopdelte arbejdsmarked?
Svar
Der spørges til, om der kan redegøres for, hvor stor en andel af ”den eksisterende uligeløn
mellem mænd og kvinder”, der er forårsaget af det kønsopdelte arbejdsmarked. Det bemær-
kes, at der normalt sondres mellem uligeløn forstået som forskelle i løn for samme ar-
bejde, og uligeløn forstået som forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitsløn på
arbejdsmarkedet. Det lægges til grund, at der refereres til sidstnævnte betydning af ’ulige-
løn’.
Der refereres endvidere til det såkaldte kønsopdelte arbejdsmarked, som typisk anvendes
som et udtryk for det forhold, at mænd og kvinder arbejder i fx forskellige arbejdsfunkti-
oner, sektorer, brancher mv. på arbejdsmarkedet.
Analyser af lønforskellene mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked viser,
at lønforskellene i høj grad hænger sammen med, at mænd og kvinder udfører forskelligt
arbejde, fx arbejder i forskellige sektorer, brancher og arbejdsfunktioner. Afhængigt af ud-
formningen af de konkrete analyser, herunder navnlig hvordan ’det kønsopdelte arbejds-
marked’ defineres, og hvilke øvrige forskelle mellem mænd og kvinder og deres beskæfti-
gelse, der tages højde for, ses en stærkere eller svagere sammenhæng. Analyserne viser
endvidere, at sammenhængen mellem det såkaldte kønsopdelte arbejdsmarked og lønfor-
skellen mellem kvinder og mænd afhænger af hvilket lønbegreb, der analyseres1. Det er
således ikke umiddelbart muligt at vurdere, hvilken betydning det har for lønforskellen
mellem mænd og kvinder, at mænd og kvinder udfører forskelligt arbejde.
1 Se fx Vive (2020):” Den ’uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn” eller Lønkommissionen
(2010): Lønkommissionens redegørelse - Løn, Køn, uddannelse og Fleksibilitet” for eksempler på analyser af lønforskel-
len mellem mænd og kvinder på det danske arbejdsmarked, herunder betydningen af at mænd og kvinder udfører forskel-
ligt arbejde.