Beredskabsstyrelsens temahæfte om indsats ved brand i el- og hybridbiler, fra transportministeren

Transportministeren
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
31. maj 2021
2021-3221
Opfølgning på 1. behandling af B286
Som aftalt ved 1. behandlingen af B286 torsdag den 27. maj 2021
fremsendes Beredskabsstyrelsens temahæfte om indsats ved brand
i el- og hybridbiler hermed til udvalgets orientering (vedlagt).
Temahæftet kan også findes på Beredskabsstyrelsens hjemmeside:
https://brs.dk/da/nyheder/2021/ny-vejledning-om-brand-i-el--
og-hybridbiler/.
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht
Transportudvalget 2020-21
B 286 - Bilag 3
Offentligt


1
El- og hybridbiler / 2021
Temahæfte
Indsats ved brand i El- og hybridbiler
Transportudvalget 2020-21
B 286 - Bilag 3
Offentligt
2 3
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Indhold
Forord 4
Temahæftes opbygning 5
Den grønne omstilling 6
Karakteristika ved el- og hybridbiler 7
Opbygning af elbiler 10
Ladning og ladestandere 14
Sikkerhed 15
Indsatstaktik 18
Værktøjer til anvendelse
ved slukningsindsats 25
Borttransport af elbil 28
Den tekniske leders udfordringer 30
Miljø 32
Arbejdsmiljø 35
Actioncard 36
Kilder 42
Foto 44
Lærebog
En lærebog indeholder en uddybende
faglig gennemgang af et fagområde i
redningsberedskabet.
Lærebogen henvender sig til alle, der har
behov for en grundig viden om emnet.
Temahæfte
Et temahæfte er et supplement til øvrige
læringsmaterialer.
Fokus i temahæftet er på et eller flere
fagområder.
Som regel henvender et temahæfte sig til
en specifik faggruppe fx teknisk ledere
indsatsledere.
Metodehæfte
Metodehæftet har aktuel fokus på
ajourført viden inden for et fagområde i
Beredskabsstyrelsen.
Metodehæftet henvender sig til fx brand-
mænd og holdledere, der i det daglige
har behov for opdateret viden om det
gældende emne.
Elevhæfte
Elevhæfter er lokalt forankrede udgivelser
udarbejdet efter retningslinjer fra
Strategisk Uddannelse og Pædagogik.
Elevhæfter henvender sig til brandmandsni-
veauet, og er et supplement til øvrige
læringsmaterialer.
Det indeholder ofte lokalt forankrede
cases.
Undervisningsvideo
Undervisningsvideoer er kortere eller
længere videoer, der gennemgår et eller
flere fagligt afgrænsede områder inden for
de forskellige indsatsområder.
Videoerne kan ses af alle målgrupper.
9
Karakteristika ved
el- og hybridbiler
27
Værktøjer til anvendelse
ved slukningsindsats
29 Borttransport af elbil
4 5
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
En ny vejledning
Beredskabsstyrelsen udgav i 2011 den første
vejledning om elbiler.
Denne vejledning blev siden udvidet til også at
omfatte hybrid- og brintbiler.
Der er en hastig udvikling på området, hvilket
har betydet, at anvendelsen af bl.a. lithium-
ion (li-ion) batterier til lokal energilagring samt
som energikilde/drivmiddel i køretøjer er i ha-
stig vækst.
Dette temahæfte tager alene udgangspunkt i
brand i el- og hybridbiler, men vil senere blive
udvidet med relatere emner, herunder redning,
samt i forhold til andre ”grønne transport-
former”, herunder el-busser/- lastbiler, samt
brint- og gasdrevne køretøjer.
Brand i elbiler kan bevirke en anderledes og
mere kompleks indsats end ved traditionelle
bilbrande, idet der foruden problemstillingen
med høj spænding også kan udvikles et andet
og mere voldsomt brandforløb med større kon-
centration af sundhedsskadelig brandrøg.
Det er nødvendigt, at indsatsstyrken er be-
kendt med disse særlige forhold der gør sig
gældende ved brande i elbiler, således at der
kan foretages en korrekt taktisk prioritering af
indsatsen.
I de følgende afsnit gives der en introduktion
til karakteristika for en elbil og kendetegn for
en brand i et li-ion batteri, indsatstaktik og de
sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, der
bør iagttages ved uheld eller brande, hvor en
elbil har været involveret.
Dette temahæfte er udarbejdet i samarbejde
med Danske Beredskaber og repræsentanter
herfra. En særlig tak skal lyde til Nordjyllands
Beredskab, Hovedstadens Beredskab
og Beredskab Øst for deres bidrag.
Beredskabsstyrelsen, februar 2021
Forord
Opbygning af vejledningen
Dette temahæfte er baseret på den eksiste-
rende nationale og internationale viden på om-
rådet samt erfaringer fra de kommunale red-
ningsberedskaber.
Strukturen i temahæftet er opdelt i en række
afsnit, der hver indeholder en række emner,
som gradvist giver redningsberedskabet en
sådan viden, at der kan gennemføres en sik-
kerheds -, sundheds – og arbejdsmiljømæssig
forsvarlig indsats ved brand i elbiler.
Sidst i temahæftet er der være en række ac-
tioncards, der vil kunne anvendes som inspi-
ration ved planlægning og forberedelse af de
forskellige typer af indsatser.
Temahæftet er opbygget på en måde, så det
kan anvendes helt eller delt som et opslags-
værk
i forbindelse med undervisning i de forskellige
dele af redningsberedskabets uddannelser.
Temahæftet kan ikke stå alene, idet det tager
udgangspunkt i nogle generelle principper.
Det er desuden tiltænkt som inspiration til det
enkelte redningsberedskabs egne operative
forhold.
Den enkelte producents egen indsatsvejled-
ning ved brand i den pågældende elbil skal
altid følges.
Temahæftets opbygning
6 7
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Hvad betyder den grønne omstilling
for redningsberedskabet?
Danmark har forpligtiget sig til en række am-
bitiøse målsætninger for en grøn omstilling af
samfundet, herunder grøn energi både som
drivmiddel i transportsektoren og inden for
byggeri og teknologi.
Som en vigtig samfundsaktør ønsker red-
ningsberedskabet at bidrage til, at der inden
for egen sektor tages bedst mulig hånd om de
udfordringer, som kan følge med denne omstil-
ling.
De første masseproducerede elbiler i nyere tid
blev introduceret i Danmark i starten af 2011.
Siden da udgør en større andel af solgte biler
elbiler og hybridbiler, og der var pr. 1. januar
2021 31.900 personbiler med el som drivmid-
del og 29.700 hybrid personbiler i Danmark1
.
I 2019 blev der registreret fem brande i elbiler
ud af i alt knap 1.500 bilbrande på landsplan2
.
Det må imidlertid forventes, at der i de kom-
mende år, i forbindelse med den grønne om-
stilling, vil være en stigning i antallet af ind-
satser, hvad angår brande i elbiler. Men også
antallet af andre transportmidler, som busser
og færger, samt lagring af strøm fra vedvaren-
de energikilder må forventes at stige. En sådan
stigning forventes også i forhold til vindmøller
og solcelleanlæg på bygninger.
Redningsberedskabet vil på den baggrund of-
tere stå over for at skulle slukke brande i elek-
triske komponenter med høj spænding, både
inde i bygninger og i anlæg i det fri.
Viden om indsats ved elbiler
Det er nødvendigt, at indsatsmandskabet er
bekendt med elbilers særlige egenskaber, så
der kan gennemføres en forsvarlig indsats.
Målet med denne vejledning er bl.a. at belyse
de indsatstaktiske muligheder og derved støtte
den tekniske leder og mandskabet på skade-
stedet i deres håndtering af denne form for
uheld, uanset om der er tale om en indsats i
det fri eller i en bygning, som kan medføre en
række særlige forhold.
En brand eller frigørelsesopgave, som omfatter
et li-ion batteri, vil ofte stille anderledes krav til
ledelse af indsatsen, personel og materiel end
en traditionel indsatsopgave.
Den grønne omstilling
Identifikation
Der findes en del forskellige typer køretøjer in-
den for kategorien af elbiler, som helt overord-
net kan opdeles i:
 Elkøretøjer
 Hybridkøretøjer/plug-in hybridkøretøjer
Fælles for disse er, at der er strømførende kom-
ponenter som batterier og ledninger i køretø-
jet, som har væsentlig højere spændinger, end
redningsmandskabet typisk er vant til i biler.
Dette temahæfte har fokus på elbiler og hy-
bridbiler i personvognstørrelsen, hvor drivmid-
let, helt eller delvist er batteri baseret på li-ion
teknologi. Den samlede betegnelse ’elbil’ dæk-
ker både elbiler med li-ion batteri som eneste
drivmiddel og hybrid- og pluginbiler med en
supplerende motor.
Særligt for 112 alarmcentraler m.v.
Visse lande, bl.a. Norge, har indført en sim-
pel nummerpladegenkendelse, idet alle elbi-
ler starter med ”EL” i registreringsnummeret.
Denne mulighed anvendes ikke i Danmark,
men der findes andre muligheder for at identi-
ficere en elbil.
For redningsberedskabets indsats er det en vig-
tig information, at en konkret indsats omhand-
ler en elbil. Alarmcentralerne har fra november
2020, indført to nye 112-pickliste meldinger,
der hedder ”Brand - elbil” og ”Brand – lastbil,
alternativ drivmiddel”.
Disse skal, så vidt muligt, anvendes fra
112-alarmcentralen, hvis denne information
er tilgængelig.
Alternativt bør der, så tidligt som muligt, vide-
regives oplysning til redningsberedskabet om,
at der er tale en brand eller ulykke i en elbil.
Dette giver den tekniske leder mulighed for at
iværksætte de rette tiltag, herunder tilkaldelse
af supplerende mandskab og materiel.
Hvis ikke det er muligt at identificere bilen,
f.eks. grundet brandens omfang eller røgudvik-
ling, bør der arbejdes ud fra et forsigtigheds-
princip om, at der muligvis kan være tale en
el- eller hybridbil.
Systemer til genkendelse af elbiler
Føreren af bilen og andre personer på skades-
stedet kan f.eks. ved hjælp af bilmærket el-
ler hele registreringsnummeret, bidrage til en
tidlig identifikation af, om der tale om en elbil.
Via hjemmesiden www.motorregister.skat.dk
og fanebladet ”Tekniske oplysninger” vil op-
lysninger om drivmidlet kunne hentes ved ind-
tastning af registreringsnummeret. Der findes
dog undtagelser herfor, da registreringsnumre
for særlige køretøjer ikke er offentlig tilgænge-
lige, f.eks. politi, forsvar og beredskab.
Den fælles europæiske organisation for sikker-
hedsklassificering af køretøjer (Euro NCAP) har
i samarbejde med CTIF (International Teknisk
Komité for forebyggelse og slukning af Brand),
udgivet en App – Euro Rescue. Denne kan
downloades i App store og Google Play.
Karakteristika ved el-
og hybridbiler
1
Danmarks statistik, 12/01-21, nyt fra Danmarks statistik nr. 10.
2
Beredskabsstyrelsen, 2020, udtræk af Redningsberedskabets statistikbank
Den grønne omstilling har alene i 2020 betydet en
fordobling af antallet af elbiler og en tredobling af
hybridbiler i Danmark.
8 9
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Programmet indeholder alle godkendte euro-
pæiske bilmærker og beskriver opbygning af
køretøjer, herunder hvilke faremomenter der
kan være. App´en er freeware.
Der findes flere former for informationssyste-
mer, udarbejdet af private aktører.
Et af disse er Crash Recovery System. Pro-
grammet kan ved hjælp af registreringsnum-
meret på det enkelte køretøj give oplysninger
om køretøjets data, placering af centrale kom-
ponenter m.v. i forhold til en indsats.
Adgang til systemet, sker via en abonnements-
ordning. Fælles for alle systemer er, at de bedst
kan anvendes via en Ipad eller tilsvarende en-
hed. Dette kan gøres både online og off-line.
Særlige kendetegn ved elbiler
Elbiler ligner ofte til forveksling, en almindelig
benzin- eller dieseldrevet bil.
En række elbiler har særlige kendetegn ved kø-
retøjet, hvilket henleder opmærksomheden på
muligheden for disse betegnelser;
 EV, BEV eller ZEV for elbiler
samt PHEV eller HEV for hybridbiler
 Nogle bilmærker, f.eks. Tesla, kan
genkendes via logo eller navn, f.eks.
teksten: Zero Emission, Electric, driveE
eller bogstavet e eller E.
Tilstedeværelse af ladestik (evt. bag tankdæk-
sel), indikator med lade-tilstand i instrument-
brættet, manglende motorstøj, manglende ud-
stødning og manglende kølegitter.
Dette gør sig dog ikke gældende for hybridbi-
ler, idet de både har en forbrændingsmotor
og en elmotor.
Kendemærke for visse Peugeot elbiler
Ladning af elbil ved brug af køretøjets nøgle
Højspændingsledninger er orangefarvet, og
der vil normalt være placeret advarselsskilte
på steder i bilen, hvor der kan være risiko for
at komme i kontakt med høje spændinger fra
batteriet.
Orange ledninger med høj spænding ved A-stolpe
ved højre forhjul
Orange ledninger med høj spænding i ”Motorrum”
Advarselsskilte med høj spænding i motorrum.
10 11
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Opbygning af forskellige
typer af elbiler
En elbil benævnes ofte med en forkortelse,
som fremgår af nedenstående skema.
De tre mest gængse former for elbiler, er be-
skrevet i det følgende afsnit
EV
En Electric Vehicle, forkortet EV, er kendeteg-
net ved at være udstyret med en eller flere
elmotorer og et stort batteri, som kan lades
op udefra via et ladestik eller gennem trådløs
induktionsopladning. Der kan også ske en op-
ladning af batteriet via regenerativ bremsning
– dvs. at bilen genindvinder den energi, der
ellers normalt ville gå tabt, når bilen bremser.
I forhold til en konventionel benzin- eller die-
seldrevet bil er en moderne elbil generelt kon-
strueret med udgangspunkt i en central og lavt
placeret batteripakke i bilens bund. Elbilens
motorer er ofte placeret direkte ved hjulene,
hvilket gør den traditionelle transmission over-
flødig.
De elbiler som findes på markedet i dag har
generelt en kortere rækkevidde end en tilsva-
rende konventionel benzin- eller dieseldrevet
bil. Rækkevidden afhænger hovedsageligt af
størrelsen på den indbyggede batteripakke,
samt faktorer som temperaturforhold og bilens
hastighed.
Da elbilen ikke har en forbrændingmotor, ta-
ges der i risikovurderingen højde for den større
dimensionering af batteriet, de strømførende
dele samt det supplerende 12V batteri.
Opbygning af elbiler
Princip opbygningen af EV
EV Electric Vehicle
PEV Plug-in Electric Vehicle
PHEV Plug-in Hybrid Electric Vehicle
HEV Hybrid Electric Vehicle
BEV Battery Electric Vehicle
FCEV Fuel Cell Electric Vehicle
ZEV Zero Emission Vehicle
MHEV MILD Hybrid Electric Vehicle
PHEV
En Plug-In Hybrid Electric Vehicle, forkortet
PHEV, er kendetegnet ved at være udstyret
med en forbrændingsmotor, en elmotor og et
større batteri, som kan lades op udefra via et
ladestik eller gennem trådløs induktionsoplad-
ning.
Opbygningen af en plug-in hybridbil er en blan-
ding af en konventionel benzin- eller dieseldre-
vet og en elbil.
Elmotoren er beregnet til at kunne være bilens
eneste drivmiddel i de fleste kørselssituationer.
Som i andre typer elbiler kan batteriet oplades
ved regenerativ bremsning. Pga. dimensione-
ringen af batterierne har de typisk en begræn-
set elektrisk rækkevidde, og ved en kørsels-
hastighed på motorvej med 130 km/t vil den
konventionelle forbrændingsmotor oftest fun-
gere som drivmiddel. Dog må det forventes, at
batteriet og de tilhørende strømførende kabler
er ”aktiveret”
Den mekaniske opbygning med to separate
motor- og transmissionssystemer gør en plug-
in hybridbil tungere og mere teknisk kompli-
ceret end en konventionel benzin- eller die-
seldrevet bil, hvilket der skal tages højde for
i risikovurderingen, udover risikoen ved batte-
riet og de strømførende dele.
HEV
En Hybrid Electric Vehicle, forkortet HEV, ken-
detegnet ved at være udstyret med en forbræn-
dingsmotor, en elmotor og et mindre batteri,
som ikke kan oplades udefra via et ladestik.
Opbygningen af en hybridbil er i store træk den
samme som en konventionel bil med forbræn-
dingsmotor. Hybridbilen er dog udstyret med
en mindre elmotor, som er dimensioneret til
primært at blive brugt som hjælpemotor, f.eks.
ved lave hastigheder som bykørsel.
I en hybridbil bliver elmotoren drevet af energi
fra et batteri, som bliver ladet op via regene-
rativ bremsning. Hybridbilen bliver ikke tilført
anden energi end det fossile brændstof (benzin
eller diesel), som bliver fyldt i tanken.
Batteriet har ofte en forholdsvis lav kapacitet,
og det kan derfor kun levere strøm til elmoto-
ren i en begrænset periode. Bilens forskellige
motorsæt er i tråd med plugin hybridbilen, vig-
tige at have med i risikovurderingen.
Princip opbygningen af PEV
Princip opbygningen af HEV
12 13
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Opbygningen af et litium-ion batteri
Li-ion batterier kendetegnes ved at være kom-
pakte, lette batterier, der kan holde til mange
afladninger og genopladningscyklus, samt har
en stor opladningskapacitet.
Li-ion batterier er som udgangspunkt sikre, så-
fremt de er originale og bruges med det udstyr
de er solgt sammen med eller godkendt til.
Et li-ion batteri fungerer ved, at der overføres
en elektrisk ladning (ioner) fra en litium metal
katode (afgang af strøm) gennem en elektrolyt
bestående af et organisk opløsningsmiddel in-
deholdende litiumsalte over til en carbon ano-
de (tilgang af strøm).
Batteriet indeholder normalt flere metalspoler
med brændbar væske hvor i der er opløst et
litium-salt.
Hvis et fragment punkterer den tynde skille-
væg/membran, som holder komponenterne i
batteriet adskilt, eller batteriet på anden vis
punkteres, f.eks. ved penetrering, vil det kun-
ne medfører en kortslutning.
I så fald kan det stærkt reaktive litium reagere
med f.eks. vand i luften, hvilket kan medføre
en høj varmeudvikling, da batteriet er under
tryk. Påvirkningen af batteriet kan være så
stor, at det udvikler en kraftig brand i batteriet.
Opbygning af batterier i flere lag, integreret i ka-
rosseriet.
Batteri opbygget i rækker. Tragten til luftkølingen
af batteriet fremgår tydeligt nederst til højre.
Batteri til integrering i kabinen mellem sæder.
’Thermal runaway’ er betegnelsen for en tem-
peraturstigning i batteriet, hvor varmen i de
interne komponenter medfører et tryk i bat-
teriet, som igangsætter en proces med accele-
ration af øget temperatur og frigivelse af yder-
ligere energi.
Processen kan ’føde’ sig selv uden tilføring af ilt
udefra, og er herudover exoterm.
Dette kan give voldsomme temperaturstignin-
ger på op til ca. 1.000O
.
En hurtig brandudvikling i et li-ion batteri skyl-
des som regel de gasser, som batteriet udleder
under enten indre eller ydre varmepåvirkning.
Når gasserne når en bestemt koncentration
ved en bestemt temperatur, vil de antænde.
QR kode til video om
thermal runaway
QR kode til video med hændelse med
thermal runaway
14 15
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Ladere
Elbiler oplades overodnet på tre forskellige må-
der med strøm fra el-nettet. Herudover funge-
rer nogle typer af elbil med et skift af batteriet.
Normalladning gennemføres med én fase, 10-
13 ampere og fungerer ved at tilslutte stikket i
stikkontakten. Opladningstiden er typisk fire til
otte timer afhængig af batterikapacitet og bat-
teriets ladestand.
Hurtigladning gennemføres med tre faser, 16-
63 ampere.
Varigheden af opladningen varer mellem en
halv og tre timer, afhængig af batteriets stør-
relse og batteriets ladestand.
Lynladning er jævnspænding med 200-400
ampere.
Teknologien i dag giver dog ikke mulighed for
at lade et batteri til fuld kapacitet ved brug af
lynladning. En lynladning tager få minutter.
Batteriskiftestation er en lagerkapacitet med
batterier. Disse er dog sjældent forekomne.
Fælles for alle typer elbiler er, at de er udsty-
ret med motor- og transmissionssystemer med
spænding samt et 12V batteri, som anvendes
konventionelle brandstofdrevne biler.
Ladestik
Der findes fem forskellige former for ladestik til
opladning af elbiler.
I Danmark anvendes primært Combo, CHAde-
MO og Type-2 stikket. Afhængigt af fabrikat,
findes der en låseanordning, der holder lade-
stikket på plads under ledningen.
Der findes ingen overordnet standard for om-
rådet, der beskriver hvilken form et ladestik
skal have. Det er alene producenten i forhold
til batterikapaciteten for det enkelte elbils bat-
teri, der beslutter sig for hvilket type ladestik,
der anvendes.
Ladere, ladestik og brand
Hvis en elbil står til ladning, og der udbryder
brand, skal redningsmandskabet som det før-
ste sørge for, at frakoble køretøjets ladestik el-
ler sikre, at spændingen til ladestanderen af-
brydes – hvis muligt.
Hvis det er elbilen, der er i brand, er det til-
strækkeligt med at fjerne ladestikket. Lade-
standeren vil derefter automatisk holde op
med at lade, i det øjeblik ladestikket er fjernet
fra elbilen.
Hvis dette ikke er muligt, findes der på visse
typer af ladestandere et nødstop, der vil kunne
aktiveres.
Hvis det er selve ladestanderen der er i brand,
mens den er ved at oplade en elbil, skal la-
destanderen i stedet frakobles ved dennes ho-
vedafbryder.
Ladning og ladestandere
De fem typer af ladestik, producenterne anvender i el- og hybridbiler
Generelt
Batterier i en elbil har høj elektrisk jævnspæn-
ding og indeholder væsentligt større energi-
mængde end almindelige startbatterier i bil
med brændstofmotor.
Hvis elbilen står til opladning kan der potentielt
være en risiko for at få stød via slukningsvan-
det, såfremt batteri eller kabler er beskadige-
de. Grundet redningsberedskabets respons-
tid vil der ofte være tale om en fremskreden
brand, hvilket kan gøre det vanskeligt at vur-
dere brandårsagen. Identifikation af om det er
en brand i selve bilen eller en brand i batteriet
bør dog ske så tidligt som muligt. Det er vig-
tigt at være opmærksom på, at et umiddelbart
simpelt brandforløb i en el-bil hurtigt kan æn-
dre sig, såfremt den når at omfatte batteriet.
Sikkerhed
Li-ion batterier varierer i størrelse, spænding
og kapacitet, men ligger typisk med en spæn-
ding fra 400 til 1.000 Volt. Højspændingsbat-
terier baseret på li-ion teknologi har energien
lagret ved hjælp af kemikalier.
Forsøg har vist, at li-ion batterier i sig selv ikke
er mere brandfarlige end andre batterier, så-
fremt batterierne ikke er beskadigede eller op-
lades med godkendt udstyr.
Risikoen for skader på batteriet som slag, stød
og penetering af batteriets membraner samt
overophedning af batteriet kan medføre vold-
somme brande.
Typiske årsag til brand i elbil
Årsagerne til en brand i en elbils li-ion batteri
kan overordnet opdeles i tre typer af forhold.
 Overophedning, hvor batteriet påvirkes
udefra med en indirekte varmepåvirk-
ning af batteriet, f.eks. ved ildspåsæt-
telse af elbil eller brand i en bygning,
hvor en elbil er parkeret.
 Elektrisk kortslutning, hvor der sker en
intern fejl i batteriets celler, f.eks. pga.
en overopladning.
 Mekanisk deformation, hvor f.eks. et
voldsomt færdselsuheld påfører batte-
riet en defekt, som giver en kortslutning
med brand til følge samt udledning af
giftige gasser m.v.
Processen kan ’føde’ sig selv uden tilføring af
ilt udefra, og er herudover exoterm. Dette kan
give voldsomme temperaturstigning på op til
ca. 1.000O
.
Et brandforløb ved brand i et elbils-batteri,
udvikler sig hurtigt. Oftest er der mislyde fra
batteriet. Dernæst udvikler batteriet røg, for til
sidst at brande med små jetflammer samtidigt
med små eksplosionsagtige udladninger, i takt
med eksplosioner.
Såfremt der ikke iværksættes effektiv køling
af det overophedede batteri, vil batteribranden
fortsætte indtil der ikke er mere brandbart ma-
teriale til stede. Denne proces vare typisk fra 2
timer og op til et døgn.
Slukningsforsøg med kvælende slukningsmid-
ler har vist sig ineffektive og forgæves, da li-
ion batterier brænder ved en selv-oxiderende
proces.
Særlige opmærksomhedspunkter!
Der er fire sikkerhedsmæssige forhold ved
brandforløbet i elbiler, som indsatsmandskabet
skal være opmærksom på:
 Gasser/dampe/røg
Nogle af kemikalierne i et li-ion batteri
(ofte flygtige organiske opløsnings-
midler) kan ved lækage udvikle antæn-
delige dampe med et lavt flammepunkt.
Sikkerhed
16 17
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Der kan udvikles hydrogenfluorid (HF)
gas. HF er ikke brandfarlig, men er en
meget giftig og farveløs gas med stik-
kende lugt. Gassen er let opløselig i
vand og kan ende i slukningsvandet
som flussyre.
 Thermal runaway
Ved høj temperaturpåvirkning kan li-ion
batteriet indtræde i en kritisk tilstand,
der starter en intern selvforstærkende
dekompositionsproces (thermal runa-
way), som ender med, at hver bat-
tericelle opvarmes kraftigt indefra,
når den lagrede kemiske energi
udløses.
Thermal runaway kan udelukkende
bremses ved køling af batteriets celler,
som besværliggøres ved at batterierne,
af sikkerhedsmæssige årsager, er pak-
ket godt ind i beskyttende foranstalt-
ninger og placeret sikre eller skjulte
steder i bilen.
Der kan være risiko for tryksprængning
af en lukket batterikasse uanset batteri-
type3
.
 Genantændelse af batteriet
Af hensyn til mandskabets sikkerhed
ved uheld med et li-ion batteri, skal den
tekniske leder være opmærksom på,
at en brand kan opstå spontant i batte-
riet grundet defekter.
Dette også selv om der forinden ingen
identifikationer har været på, at en
brand er under udvikling. Disse forhold,
kan indtræffe op til flere timer, dage og
uger, efter hændelsen er sket
 Strandet energi
Der kan være strandet energi tilbage
i de battericeller, der ikke har været
brand i eller på anden måde er påvir-
kede. Disse udgør en stor risiko for ind-
satsmandskabet, når elbilen håndteres
under eller efter indsatsen. Strandet
energi kan ikke ”tappes” af en elbil.
Forsøg med thermal runaway
I 2016 blev der gennemført to fuldskalaforsøg
med elbiler og brand i Norge4
. RISE har udar-
bejdet en forsøgsrapport, som fremgår af ne-
denstående.
Forskningsrapporten indeholder bl.a. en be-
skrivelse af brandforløbet, herunder tempera-
turudvikling m.v.
3
Industriens Branchearbejdsmiljøråd, 2016, El- og hybridbiler. Sikkerhed ved reparation og vedligehold
4
SP Fire Research A/S, 20/02 2017, A17 20096:03-01
Rapporten med en uddybende beskrivelse af
testresultaterne kan findes i nedenstående QR
kode.
Det første forsøg der er beskrevet i forsøgsrap-
porten, beskriver en thermal runaway, udløst
pba. af en bagfra kollision af elbilen. Hastighe-
den svarer til påkørsel med 70 km/t.
I nedenstående QR kode – der viser forsøg 1,
ses de typiske faser i et brandforløb med ther-
mal runaway, udløst af et trafikuheld.
Den amerikanske National Transportation Sa-
fety Board (NTSB), har udgivet en undersø-
gelsesrapport med baggrund i tre ulykker med
elbiler, der efterfølgende har afstedkommet
redningsberedskabets indsats.
Rapportens konklusioner beskriver samme
form for modus, ved ulykker med elbiler,
der medfører thermal runaway.
I nedenstående QR kode forklarer NTSB om
hændelserne og hvad man særligt skal være
opmærksom på if. med indsatsen.
Link til selve NTSB rapporten fremgår
af klippet.
18 19
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Indsatstaktik
Ved risiko for eller konstateret brand/thermal
runaway i en elbil, er der to former for ind-
satser, der kan anvendes. Hvilken metode der
anvendes, vil være situationsbestemt.
 Brand i elbils-batteri med offensiv
tilgang. Direkte slukning og køling
af batteri
 Brand i elbils-batteri med defensiv
tilgang. Lade elbilen udbrænde eller
placeres i elbilscontainer eller tilsvaren-
de med køling
Ud over ovenstående vil der kunne gennemfø-
res kombinationsindsatser, hvor der først an-
vendes en offensiv tilgang og siden hen defen-
siv tilgang, f.eks. ved brand i elbil i en bygning.
Opbygning af skadestedet og fareområde
Det er vigtigt, at den tekniske leder sikrer sig,
at fareområdet er stor nok, således at indsat-
spersonale, der ikke har anlagt fuld åndedræts-
beskyttelse, ikke eksponeres for brandrøgen.
Det samme gælder for placering af materiel og
køretøjer, uanset om bilen er placeret i det fri
eller i en bygning.
Ved brand i elbil-batteri er der altid en række
forhold som den tekniske leder - tidligt i ind-
satsforløbet, skal træffe beslutninger om:
 Behov for supplerende mandskab,
idet indsatsen kan risikere at blive
langvarig
 Fast eller kontinuerlig vandforsyning
 Logistik omkring branddragter,
trykluftsapparater m.v.
Ydermere skal den tekniske leder være op-
mærksomhed på risikoen for, at indsatsen ud-
vikler sig, idet brandrøgen fra et elbils-batteri
kan skabe store mængder HF-gas.
Disse elementer skal den tekniske leder have
med i sine overvejelser, når den indre afspær-
ring skal etableres og opbygningen af skade-
stedet med dets faciliteter skal placeres.
Forholdsregler ved brand i el-køretøj
Fælles for begge indsatsmetoder er, at der ved
langt størstedelen af indsatserne, ikke umid-
delbart er fare for, at mandskabet får elektrisk
stød fra køretøjets højspændingssystem. Bat-
teriet og de elektriske komponenter er et luk-
ket system, som fungerer uafhængigt og er
adskilt fra køretøjets øvrige konstruktion. Det
er af væsentlig betydning, at hovedafbryderen
i elbilen afbrydes, hvis dette ikke er sket auto-
matisk.
Der opstår først en risiko for elektrisk stød,
hvis der er sket en skade på de elektriske høj-
spændingskomponenter eller der er opstået en
brand i batteriet.
For at minimere risikoen for skader på personel
og udstyr er det vigtigt, at det indsatte perso-
nel løbende vurderer situationen i forhold til en
skadesudvikling samt de aktuelle risici.
Hovedafbryderen
Ved brand i en elbil er det væsentligt for indsat-
spersonalet at få afbrudt elbilens hovedafbry-
der og dermed få gjort hele elbilens højspæn-
dingssystem spændingsløs. Hovedafbryderen
er placeret forskelligt, alt efter køretøjets
mærke/model.
Indsatstaktik
Har en elbil været involveret i et trafikuheld
og den efterfølgende er brudt i brand, vil ho-
vedafbryderen med meget stor sandsynlighed
være aktiveret. Det betyder, at der ikke vil
være højspænding i elbilen, undtagen i selve
elbil-batteriet.
Elbiler har typisk et eller flere 12 volts batte-
rier, som skal afbrydes på vanlig vis. Der vil
fortsat være spænding på 12 volts-delen, indtil
en af batteripolerne er demonteret.
Der er en række indikatorer, der pr. definition
indikere, at hovedafbryderen kan være aktive-
ret i forbindelse med et trafikuheld:
 Alle former for højenergiulykke
 Udløste airbags
 Bagfra kollission
 Frontal kollission
 Sidekollision
 Udløste selestrammer
Offensiv indsats ved brand i elbiler
Før indsats
Hvis der er sket skader på elbilens batteri og
spændingskabler med høj spænding er blevet
blotlagte, vil der være en mindre risiko for, at
der kan være høj spænding i elbilens karosseri.
Derfor er det vigtigt, at indsatspersonalet ta-
ger de fornødne forholdsregler.
Ud over anvendelse af indsatsdragt og røgdyk-
kerapperat, skal indsatspersonalet anvende
handsker, der godkendt op til 1.000 V. Yder-
mere skal de stå på en isolerende måtte, under
anvendelsen af spændingsviser, for at kunne
foretage en måling uden risiko for dem selv.
Målingen skal foretages på et emne, der har
mulighed for at være strømførende.
Ved brand i et elbil-batteri, hvor hovedafbryde-
ren ikke er aktiveret, er der en minimal risiko
for at elbilen kører ved egen drift - hvis den
står i gear. For at undgår dette, er det vigtigt,
at elbilen sik-res. Elbiler har et stort moment,
hvilket betyder, at sikringen skal være effektiv.
I processen med at sikre bilen, er det vigtigt,
at der er fokus på personsikkerheden for ind-
satspersonalet og eventuelle tilskuere. Tæn-
dingsnøglen bør i denne situation opbevares
mindst 10 m væk fra køretøjet.
Hvis hovedafbryderen er aktiveret, vil elbilen
ikke selv kunne starte og køre. Såfremt el-
bilens 12 V batteri ikke er frakoblet, vil tæn-
dingsnøglen kunne opbevares tættere på end
de 10 m eksempelvis for betjening af elbilens
elruder, låsesystem m.v.
Placering af hovedafbryder i ”motorrum”
Ekstra mulighed for beredskabet til at sikre afbry-
delse af spænding fra batteriet til motor i en ældre
Tesla.
20 21
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Dette bør ske med 2 stk. C-tågestrålerør, med
en samlet vandydelse op til 400 l/m5
.
Hvis det er muligt, kan elbilen løftes i den ene
side eller opklodses, for at opnå en bedre kø-
ling af batteriet, hvis det er placeret under bi-
len. Hvis der opnås en optimal køling af batte-
riet, vil der antageligt kunne anvendes mindre
mængder vand.
Indsats ved elbiler i brand, i hele og del-
vist lukkede rum
Ved brand i elbiler i lukkede eller delvist luk-
kede rum f.eks. P-kældre, afhænger indsatsen
af, hvorvidt batteriet er i brand og om der er
personer i fare.
Hvis der er personer i fare, skal der anvendes
en offensiv indsats.
Såfremt det alene er batteriet. der er i brand,
er et særligt opmærksomhedspunkt brandrø-
gen, idet den indeholder en stor koncentration
af sundhedsskadelige stoffer.
Den tekniske leder skal derfor vurdere på, om
der skal gennemføres en relativ ressourcetung
offensiv indsats, med de risici dette indebærer
i forhold til røgspredning, store mængder vand
på gulvet, kort indsatstid for røgdykkerne m.v.,
eller om det er muligt at fjerne elbilen fra byg-
ningen.
Dette kræver dog anvendelse af specialmate-
riel, for at denne form for indsats kan lade sig
gøre.
Når elbilen er uden for bygningen, skal der på
ny vurderes på, om der skal anvendes offensiv
eller defensiv indsatstaktik.
Ved de fleste typer af elbiler, er der ved hvert
hjul, placeret kondensatorer. Disse har en hjæl-
pefunktion ved igangsættelse og opbremsning
og genererer strøm i den forbindelse. Denne
strøm er afladet cirka 5 min. efter aktiveringen
af hovedafbryderen.
Under indsats
Ved brand i elbiler skal der anvendes fuld ån-
dedrætsbeskyttelse inden for sikkerhedsaf-
standen.
I de tilfælde hvor elbilen brænder i det fri, skal
røgdykkerne indsættes med vinden i ryggen og
i kortest mulig tid.
Røgdykkerne må ikke komme i kontakt med
elektriske komponenter. Hvis dette ikke kan
undgås, skal der anvendes godkendt beskyt-
telsesudstyr.
Hvis elbilen står til opladning og det ikke er
muligt at afbryde for opladning, skal der være
en sikkerhedsafstand på min. 5 m ved brug af
samlet stråle og 1 m ved brug af spredt stråle.
Dette gør sig også gældende ved brand i selve
batteriet.
Disse afstande forudsætter, at der anvendes
strålerør, der kan imødekomme denne sikker-
hedsafstand.
Adgang til batteriet
For at skabe adgang til elbilens væsentlige
komponenter, er det vigtigt, at der ikke skæres
hul i motorhjelmen eller klippes i bilens van-
ger, da man risikerer at ramme komponenter
med høj spænding, såfremt at hovedafbryde-
ren ikke er aktiveret.
Køling eller slukning af en elbils batteri, kan
være vanskelig, grundet placering af batteriet.
Afhængig af bilmærke, kan batteriet være pla-
ceret forskellige steder i køretøjet. Visse bil-
modeller, har batterierne placeret det samme
sted, uanset model, hvorimod andre bilmær-
ker, har placeret batteriet forskellige steder.
Batteriet kan være placeret i bunden af bilen,
bagagerummet, under kølerhjelmen inde midt
i bilen eller mellem forsæderne. Dette har den
betydning for slukningsindsatsen, at det kan
være problematisk at køle eller slukke batte-
riet.
Placeringen af batteriet er vigtig at få fastlagt
så tidligt som muligt, da det, har betydning for,
hvilken indsatmetode (teknik og taktik), som
indsatsmandskabet skal anvende under ind-
satsen.
Overvågning og køling af batteriet Hvis Lili-
ion batteriets kritiske temperatur overskrides
(90 – 250C afhængig af type), vil der kunne
indtræffe thermal runaway, der som kan ender
med at det batteriet enten brænder eller tryk-
sprænger. Derfor skal en evt. t emperaturud-
vikling i enten batteriet eller bilbranden over-
våges, hvilket med fordel kan ske Hvis det er
muligt, skal en evt. temperaturudvikling over-
våges med termisk kamera, hvis det er muligt.
Køling og slukning, bør ske fra min. 45 graders
vinkel, i forhold til køretøjets længderetning.
Batteriramme, der udgør hele undervognen
på en Tesla Model S
Batteri der er placeret i konsollen mellem
de to forsæder i en Toyota Prius
Batterier integreret under sæder i kabinen.
Batteri, placeret i bagagerummet.
De to blæsere til køling af batteriet fremgår tydeligt
5
Firewire1.com
22 23
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
QR kode til video med med ”Thermal
runaway” i parkeringshus
Efter indsats
Efter at branden er slukket, skal mandskabet
foretage løbende foretage en vurdering af en
potentiel temperaturudvikling i batteriet, f.eks.
i form af temperaturmålinger eller for at over-
vågning for udvikling af røg, dampe eller mis-
lyde, som kan være tegn på e en evt. tempera-
turændring i batteriet.
Batteriet kan, på grund af den proces det har
været igennem, generere varme og derved
overskride den kritiske temperatur længe efter,
at branden er slukket, og bilen synes afkølet.
Dette kan normalt vare op til 24 timer efter
antændelse, men der er set enkelte tilfælde,
hvor der sker en antændelse af batteriet dage
og uger efter den første antændelse.
Defensiv indsats ved brand i elbiler
Indsats ved elbiler i brand i det fri
Ved brand i en elbil, skal der hurtigt træffes en
beslutning om, hvorvidt branden i elbilen skal
slukkes eller have lov til at brænde ud. Det be-
ror på en vurdering i den konkrete situation.
Står elbilen eksempelvis og generer kritisk
infrastruktur, vil det give god mening at gen-
nemføre en hurtig og offensiv slukning og med
efterfølgende køling, mens der foregår bort-
transport af elbilen fra skadestedet til et nyt
skadested, hvor indsatsen ikke generer trafik-
ken.
Det samme kunne gøre sig gældende i et tæt
bebygget område, hvor røgen vil udgøre en
fare for mennesker, såfremt at elbilen ikke
flyttes. Til dette formål, bør der anvendes en
slukningscontainer eller tilsvarende, således at
elbilens batteri køles under transporten.
Står elbilen derimod på et ugeneret sted, kan
indsatsen være, at lade elbilen udbrænde, un-
der hensynstagent til den følgeforurening der
vil være, ved at slukke bilen på det pågælden-
de sted.
Konstateres der en temperaturstigning i batte-
riet, må det antages, at der er startet en ther-
mal runaway, , som skal håndteres på ny.
Særlige forhold ved elbiler i vand
Elbiler, der er under vand6
, skal personer som
udgangspunkt ikke være i forbindelse med,
med mindre det kan gennemføres på en sikker
og forsvarlig måde.
Hvis det er muligt, skal man forsøge at slukke
for tændingen, så elbilen ”Lukker ned”, mens
den er i vandet.
En elbil, som ikke har været involveret i et uheld
eller på anden måde har fået ødelagt batteriet,
udgør som udgangspunkt ikke en større risiko
end andre elbiler, når den er fjernet fra vandet.
Mens elbilen er under vand, vil batteriet kunne
afgive micro bobler, der vil kunne ses omkring
elbilen. Disse kan indeholde CO og afhængig
af koncentrationen, kan de udgøre en risiko for
indsatspersonalet.
Når elbilen er bjærget, skal den håndteres på
samme måde, som en indsats ved elbil på fast
underlag.
I denne proces er der en risiko for, at der bliver
frigivet CO og HCL dampe.
Det samme gør sig også gældende, hvis batte-
riet er beskadiget inden elbilen er kørt i vandet.
Brand i elbil, hvor der ikke er brand i batteriet
I langt de fleste tilfælde, når der er brand i en
elbil, er det selve elbilen der brænder og ikke
batteriet. Denne form for bilbrand, skal derfor
betragtes som en ”almindelig bilbrand” og
håndteres som en sådan.
Det er dog væsentligt, at indsatsmandskabet
er opmærksom på den eventuelle varmepå-
virkning, som denne brand har på batteriet.
Det må derfor påregnes vil være en længere
indsatstid ved disse bilbrande end ved konven-
tionelle bilbrande, såfremt batteriet er varme-
påvirket.
Arbejde med høj spænding
En indsats til et uheld med et el-køretøj med-
fører særlige risici i forhold til en normal ind-
sats til brand i en bil eller en frigørelsesopgave.
Som baggrundsviden gennemgås relevante
forhold nedenfor.
Værktøj
Ifølge IEC 61140:2016 (International Electro-
technical Commission) ligger niveauet for høj-
spænding over 1500 V jævnspænding (D.C.).
Når spændingsniveauet er mindre end eller lig
med 1500 V d.c., er der ifølge IEC ikke tale om
høj-spænding men lavspænding.
For vekselstrøm ligger niveauet for højspæn-
ding over 1000 V A.C. Dette betyder, at der i
teknisk forstand ikke er tale om højspænding i
bilens elektriske system.
6
NFPA Bulletin, september 2017
24 25
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Et eksempel på et sæt isoleret værktøj til venstre
med kraftige gummihandsker og beskyttelses-
skærm til højre
Når udtrykket ”høj spænding” bruges i denne
vejledning, skal det ses i relation til den spæn-
ding, som normalt findes i biler med forbræn-
dingsmotorer, dvs. de normale 12 volts syste-
mer.
I elbiler anvendes der skiltning som advarer
mandskabet mod faren for elektrisk stød. Den-
ne skiltning er normalt synlig alle de steder i
bilen, hvor der er fare for at komme i kontakt
med høj spænding. Det skal dog i denne sam-
menhæng tages i betragtning, at skiltene er
små og kan være svære at se, pga. f.eks. røg,
sod eller dårlig belysning.
Elfareskilt der advarer mod elektriske høje
spændinger.
Teknologisk Institut anbefaler, at hvis kontakt
eller arbejde med de elektriske komponen-
ter i situationen vurderes nødvendigt, så skal
mandskabet bruge isoleret værktøj, der er
godkendt til spændinger på op til 1000 volt,
samt anvende personlige værnemidler.
Strandet energi
Ved brand i Tesla under opladning den
1. januar 2016 i Brokelandsheia - Norge,
udbrød der brand i elbilens batteri.
Branden varede 23 timer og hele bilen
endte med at være helt udbrændt.
Efter slukningsindsatsen var overstået,
var der fortsat 400 V. højspænding
i ca. ¼ af batteriet.
Vandforsyning til køling og slukning
Ved brand eller temperaturstigning i batteri-
pakken, skal der foretages en effektiv køling
af denne.
Det skal ske med rigelige mængder vand, ca.
400 l/m, og det er derfor vigtigt, at der sikres
en stabil vandforsyning fra starten af indsat-
sen.
Med udgangspunkt af 112-meldingen bør der
derfor sammensættes en førsteudrykning, der
afspejler det forventede vandforbrug.
Ved køling og slukning af et batteri, bør det
sikres, at der anvendes et strålerør, der er be-
regnet til slukning af brande i el med den på-
gældende spænding.
Anvendelse af termisk kamera
Termisk kamera kan benyttes til kontrol af, om
et batteri er temperaturpåvirket samt til at mo-
nitorere effekten af køling.
Hvis batteriet sidder i bunden af køretøjet, vil
bilen med fordel kunne hæves for en mere
effektiv køling samt for bedre at kunne måle
temperaturen på batteriet.
Man skal dog være opmærksom på evt. be-
skyttelseskappe eller beklædning af batteriet,
da det kan betyde væsentlige fejlmålinger.
Anvendelse af overtryksventilator
Overtryksventilatorer kan anvendes til flere
formål. Udendørs kan den bruges til at bort-
ventilere røgen fra et område, som ønskes be-
skyttet og derved ”styre” røgen i en bestemt
retning. Da ventilatorerne har forskellige og
begrænsede kapaciteter, vil effekten være me-
get afhængig af den naturlige ventilation på
stedet.
Indendørs, som eksempelvis i P-kældre, kan
overtryksventilatorerne anvendes til at bort-
ventilere røg og derved forbedre arbejdsmiljø-
et, sigtbarheden og skader på omgivelser. Da
fremrykningshastigheden desuden, i høj grad,
afhænger af sigten, kan en effektiv røgventile-
ring sikre en mere effektiv indsats.
Bemærk at tryksætning af blandt andet P-
kældre ofte kan medføre røgspredning til trap-
per, og udgangsveje, hvorfor undertryk ved at
suge røgen ofte kan være at foretrække.
Der findes en række specialfremstillede venti-
latorer, som har en øget effekt sammenlignet
med traditionelle ventilatorer. Et eksempel er
LUF60, som har en max. ventileringseffekt på
90 m3/min.
Fjernelse af bil fra
f.eks. parkeringskælder
Det bør, som en del af indsatsen, overvejes,
om det er hensigtsmæssigt, at fjerne en - eller
flere biler, enten forebyggende, for at forhindre
at den antændes, eller som et direkte tiltag for
at fjerne en brændende bil.
I begge tilfælde bør beslutningen om hvem
der skal forestå opgaven baseres på grundige
overvejelser om, hvorvidt fjernelsen kan med-
føre risiko for udførende personale og dermed
om opgaven bør løses af andre end rednings-
beredskabet. Såfremt dette er tilfældet, har en
række firmaer, som forestår autohjælp, løsnin-
ger som blandt andet kan anvendes i P-kældre.
Vurderes opgaven at skulle løses af rednings-
beredskabet, bør opgaven planlægges og koor-
dineres under hensyntagen til eventuelt øvrigt
indsat personale og kan eventuelt foretages
ved anvendelse af ”rulleskøjter” under hvert af
bilens hjul. Er der tale om længere afstande
eller kørsel op- eller ned ad ramper eller hæld-
ninger, kan trækkende køretøjer eventuelt an-
vendes. Et eksempel på trækkende køretøj er
LUF60.
Værktøjer til anvendelse
ved slukningsindsatsen
26 27
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Anvendelse af slukningscontainer
til elbiler
Anvendelse af en brandslukningscontainer er
et effektivt middel for køling af et batteri. Con-
taineren er indrettet som et tætsluttende kar,
hvor dyser i bunden og i siderne vil kunne ska-
be en effektiv køling af et batteri. Elbilen kan
enten læsses med en kran eller trækkes ind fra
bagenden af containeren med et spil.
Under transport til oplagsplads m.v. vil der
kunne ske en kontinuerlig køling af batteriet.
Når indsatsen er tilendebragt og elbilen udtaget
af brandslukningscontaineren, skal kølevandet
fra containeren, behandles på forsvarlig vis.
Nedsænkning i container med vand
Hvis ikke det er muligt at anvende en brand-
slukningscontainer, vil et alternativt hertil være
en mere lavpraktisk løsning - en almindelig
container med tætsluttende bund og sider-fo-
ret med en armeret presenning.
Hvis denne løsning vælges, vil elbilen kunne
sænkes ned i containeren. Kølingen vil kunne
ske ved at fylde containeren op med vand, så
batteriet er dækket af vand.
Læsning, borttransport og losning af elbilen i
containeren kan være problematisk grundet
vandet i containeren. Det vil ligeledes være
forbundet med udfordringer at tømme contai-
neren for slukningsvand.
Anvendelse af LUF 60, til henholdsvis ventilering og
bugsering af elbil fra P-hus eller P-kælder
Nedsænkning af elbil i Beredskab
Øst´elbilscontainer
Improviseret køling af elbils batteri i container
Måling af farlige gasser
Der findes detektorer til påvisning af HF-gas,
dels som armbånd, dels som håndholdte må-
lere.
En HF detektor kan ikke skelne mellem HF-
gas og HCl-gas (saltsyre dampe), og en positiv
måling kan derfor enten skyldes et ene
eller det andet stof – eller begge.
En negativ måling sandsynliggør, at der ikke er
HF gas, hvor målingen er foretaget, men kan
ikke udelukke HF gas andre steder eller på et
andet tidspunkt.
Aktuelt vurderes, at anvendelse af HF detekto-
rer primært vil være som et supplerende hjæl-
pemiddel.
Et armbånd kan derimod skelne mellem de to
gasser, men ikke påvise en koncentration.
Køling af elbils batteri, ved fyldning af container
med vand
Måleudstyr til detektering af varme og gasser,
herunder HF, anvendt under indsatsøvelse ved
brand i elbil
28 29
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Flytning af elbil
Hvis elbilen står uhensigtsmæssig og ønskes
flyttet, skal man være opmærksom på, om ho-
vedafbryderen er aktiveret. Hvis den ikke er
aktiveret, må elbilen kun flyttes, hvis den har
monteret ”rulleskøjter”, idet hjulene, selv ved
meget små hastigheder, producerer strøm, der
lageres som højspænding i hjulenes konden-
satorer.
Hvis hovedafbryderen er aktiveret, er der flere
typer af elbiler, der går i nødprogram, hvilket
betyder at hjulene ikke kan bevæge sig. Derfor
skal der også benytte ”rulleskøjter” ved flyt-
ning, idet elbilens automatik ellers kan blive
ødelagt.
Hvornår slutter rednings-
beredskabets indsats
Efter brand i et elbils batteri, hvor temperatu-
ren er normaliseret – afhængig af bilmærke, vil
redningsberedskabet under normale omstæn-
digheder kunne afslutte sin indsats.
Det forudsætter dog en observationsperiode
på min. 1 time, med konstant temperatur. For
de fleste batterier, betegnes temperaturen som
normaliseret ved 60 til 80O
.
Hvis det er muligt, bør den tekniske leder i
samråd med transportøren vurdere på, hvor-
vidt der er risiko for en temperaturudvikling,
mens elbilen borttransporteres fra skadeste-
det.
Hvis der er en reel risiko, bør redningsbered-
skabet vælge at følge med elbilen frem til dens
slutdestination eller lade den forblive på ska-
destedet.
Hvis et batteri derimod er helt udbrændt og
der ikke er strandet energi i det, er der ingen
risiko for genantændelse. I den situation, kan
bilen overlades til transportøren uden videre
instruktion.
Redningsberedskabets indsats kan derfor af-
sluttes, når skadestedet er sikret.
Borttransport af elbil efter indsats
Efter at have foretaget en rednings- eller sluk-
ningsindsats i en elbil, er det vigtigt, at der gi-
ves en relevant instruktion til den transportør,
der skal afhente elbilen. Det kan f.eks. være;
 Brand
 Varmeudvikling
 Lyd
 Røg
 Lugte
Transportøren skal gøres opmærksom på, at
hvis der indtræffer en brand, skal der ringes
112. Det gør sig også gældende, såfremt der
sker væsentlige ændringer.
Elbilens batteri kan, når elbilen bevæger sig
og hvis det har været udsat for en penetrering
eller deformation, udvikle varme, hvilket kan
resultere i thermal runaway, hvis den endnu
ikke er indtruffet. Der må derfor ikke komme
unødige træk og vrid i elbilen.
Når elbilen skal transporteres bort fra skade-
stedet, skal det ske på et fejeblad.
Borttransport af elbil
Borttransport af elbil efter at den er helt udbrændt
Ved slutdestinationen for elbilen, skal den an-
bringes således, at hvis batteriet eller elbilen
bryder i brand, at branden ikke kan brede sig
til andre køretøjer, bygninger eller oplag i det
fri.
QR kode til video med terminal
Runaway under læsning på fejeblad.
Borttransport af elbil på fejeblad – fastspændt og i
vandret position
30 31
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Indsatsens udfordringer
Indsatser med brande i batterier afføder en
række dilemmaer, der adskiller sig fra indsat-
sen mod almindelige bilbrande. I særdeleshed
er indsatsen anderledes hvis denne foregår i et
lukket miljø som f.eks. en P-kælder.
Forhold som stort vandforbrug, lang indsatstid,
giftig brandrøg og vanskelig reetablering vil
ofte gøre indsatsen mere ressourcekrævende.
Samtidig bør den tekniske leder overveje hen-
synet til det omkringværende samfund, som
infrastruktur og miljø og risikoen ved en even-
tuel genantændelse.
Forventet større ressource forbrug
Indsats ved brand i et elbils batteri, kræver ge-
nerelt flere ressourcer end øvrige former for
bilbrande. Der kræves til dels en større vand-
mængde til køling eller slukning af branden i
batteriet – op til 400 l/m.
Er branden i batteriet inde i en bygning, må
der ligeledes forventes et væsentlig større an-
tal røgdykkere til indsatsen, idet der er en reel
indsatstid på 10 min.
Risikovurdering i forhold til brandrøg og
røgdykning
Ved indsats med brand i elbiler, specielt i luk-
kede rum, bør røgdykningen udføres i kortest
mulig tid. Årsagen til dette er, at normal ind-
satsbeklædning ikke yder optimal beskyttelse
imod sundhedsskadelige stoffer som blandt
andet frigives ved brand i li-ion batterier7
.
Røgen bør betragtes som forurenet med sund-
hedsskadelige partikler, såfremt li-ion batterier
fra elbiler, er omfattet af branden. Vurderin-
gen bør blandt andet indeholde overvejelser
om brandrøgens temperatur, koncentrationen
af potentielt farlige stoffer (antallet af involve-
rede elbiler/batterier), den samlede indsatstid
for versus antallet af røgdykkerture m.v.
Brandrøgen afføder desuden et behov for hur-
tigt at udpege et fareområde samt områder,
som potentielt kan blive røgpåvirket. Dette
gøre med henblik på tidligt at forebygge, at
øvrige personer eksponeres for røg.
Det er ikke alle redningsberedskaber, der råder
over udstyr til at spore for de gasser i brand-
røgen, der frigives ved brand i et elbils batteri.
Der bør derfor planlægges for, hvilke kommu-
nale redningsberedskaber, HAZMAT team eller
statslige beredskabscenter, der kan assistere
med denne sporingsopgave.
Risikovurdering i forhold til røgdykning i
store lukkede rum med få udgange
Røgdykning i store lukkede rum, som eksem-
pelvis parkeringskældre medfører risiko for
forlænget tilbagetrækningstid, idet afstandene
er længere.
Den tekniske leders udfordringer
7
MSB, 2019, Brandskyddskläders skyddskapacitetmaterialtester med kemikalier
7
som bildas vid bränder och termisk rusning i Li-jon batterier i e-fordon.
Med store rum findes også risikoen for at røg-
dykkerne ikke har overblik over brandforløbet
i hele rummets udstrækning. Det bør overve-
jes at planlægge røgdykkerindsatsen således,
at alt indsat personale har klare og sikre re-
træteveje og forståelse for eventuelle risici og
restriktioner.
Logistik i forhold til afløsning og sanering
Der bør tidligt i indsatsen planlægges for, hvor
længe de indsatte røgdykkere må opholde sig
i røgen. Dette med henblik på graden af eks-
ponering af sundhedsskadelige stoffer og for at
bedømme ressourcebehovet.
Hvis den effektive indsatstid er på 10 eller 15
min. inden mandskabet skal saneres, stiger
forbruget af mandskab hastigt. Erfaringsmæs-
sigt viser det sig, at brande i elbiler kan tage
fra få til flere timer at håndtere, hvorfor det
er nødvendigt, at supplerende ressourcer bør
rekvireres så tidligt i forløbet.
For så vidt angår saneringsprocedurer for
mandskab, dets udrustning samt materiel, bør
der være fokus på redningsberedskabernes
procedurer herfor. Det sidste røgdykkeren fjer-
ner, skal være røgdykkermasken, påmonteret
friskluftsforsyning.
Rekvirering af specialmateriel eller specialister
for hurtig afhjælpning af hændelsen eller råd-
givning, bør ligeledes indtænkes som en del af
løsningen. Eksempelvis brandslukningscontai-
ner for transport af elbil til sikker opbevaring,
selvkørende ventilator eller gasdetekterings-
udstyr.
Bortskaffelse af brandramt elbil og miljø
Som en del af den endelige indsats, bør det
sikres, at bortskaffelsen af den eller de brand-
ramte elbiler, ikke medfører risiko for brands-
predning til andre bygninger og lignende så-
fremt batteriet genantænder.
Denne risiko kan håndteres på forskellig vis.
Eksempelvis kan det overvejes, om bilen skal
placeres på et egnet opmagasineringssted, i
behørig afstand fra bygninger og andet brand-
bart. Såfremt bilen er placeret under tag bør
det overvejes at den i alle brandtilfælde flyttes
til det fri.
Hvis bilen flyttes bør modtageren oplyses om,
at der kan være risiko for genantændelse. End-
videre bør den tekniske leder overveje, hvor-
vidt bilens forsikringsselskab orienteres via po-
litiet, hvis bilen fjernes fra brandstedet.
Den kommunale miljømyndighed bør tillige
inddrages og eventuelt indgå i planlægningen
af bortskaffelse af slukningsvand, såfremt det-
te vurderes særligt forurenet.
Sikring af samfund og indsatstaktik
Da brand i en elbil kan tage lang tid at slukke,
bør den tekniske leder vurdere om området
omkring bilen bliver påvirket ved en langvarig
slukningsindsats i en sådan grad, at en hurtig
fjernelse af bilen er af afgørende betydning.
Eksempelvis hvis bilen er placeret på kritisk in-
frastruktur eller bymæssigt i et område hvor
den potentielt meget giftige brandrøg giver
et stort fareområde. Dette kan være med til
at fastslå, hvorvidt taktikken er en langvarig
slukning/kontrol af batteriet eller en omgående
fjernelse under forhold som tillader dette.
Den tekniske leder bør endvidere beslutte sig
for, hvorvidt der skal anvendes offensiv eller
defensiv taktik ved slukning af en brand i elbi-
lens batteri.
32 33
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Kemi
Brand i elbiler med li-ion batterier udvik-
ler brand-røgsgasser som f.eks. CO2, CO og
NOx’er.
Studier af afbrænding af elbiler viser, at der
afgasser mere HF end ved en normal bilbrand8
,
mens der bør være fokus på CO, hvis elbilen
inklusiv batteri ”druknes”9
.
For at anskueliggøre udledningen af røggasser
kan der foretages en sammenligning mellem
en brand i et li-ion batteri og en brand i plastik,
eller en brand i en bil med li-ion batteri og en i
en bil med konventionelt brændstof.
Forskellen er, at f.eks. plastikbranden i gen-
nemsnit over tid udleder mere HF end branden
i li-ion batteriet, mens branden i li-ion batteri-
erne har ”peak” tidspunkter med meget højere
mængder HF og f.eks. HCl, når cellerne i bat-
teriet kollapser10
.
*Intervallerne for udledningen af HF og HCl er
givet for li-ion batterier med forskellig kemi
 ”Peak” tidspunkt, udledning
for li-ion batterier:
 HF: 0-6000 ppm/kg materiale
 HCl: 0-10.000 ppm/kg materiale
 ”Peak” tidspunkt, udledning
for en plastik brand:
 HF: 0-1000 ppm/kg materiale
 HCl: 0-1000 ppm/kg materiale
 Gennemsnitlig udledning
for li-ion batterier:
 HF: 0-1 ppm/kg materiale pr. min.
 HCl: 0-1 ppm/kg materiale pr. min.
 Gennemsnitlig udledning
for plastik brande:
 HF: 0-45 ppm/kg materiale pr. min.
 HCl: 0-50 ppm/kg materiale pr. min.
Ved fuldskalaforsøg med elbiler, og biler med
konventionelt brændstof, blev røggasserne
målt. Mange af gasserne var på sammenlig-
nelige niveauer for bilerne med konventionelt
brændstof og el-bilerne.
Forskellen i røggaserne lå i en større udledning
af HF. Ud fra et af fuldskalaforsøgene er det
estimeret, for disse typer biler med batterier
på hhv. 16,5 kWh. og 23,5 kWh., at der udle-
des ca. 1,5 kg HF, mens der ved en normal bil-
brand udledes lidt over 0,5 kg11
. Det svarer til
at der udledes ca. 1 kg mere HF ved elbil-brand
af denne type, hvilket er meget lidt.
Ved afbrændinger af forskellige batterier ale-
ne, dvs. forsøg uden afbrænding af en bil, hvor
brandrøgen ikke kan ’opsluges af f.eks. hulrum
i karrosseri og inventar, er der observeret af-
gasning på op til 20 kg HF12
. Det bemærkes, at
de tilgængelige forsøg er udført på batterier,
som i dag vil ligge i den lille ende af størrelsen
på et batteri, og at det ikke har været muligt at
finde forsøg på større batteripakker.
Miljø
POF3 er et reaktivt intermediat, som særligt
dannes ved enkelte typer af li-ion batterier.
Dette stof kan være mere giftigt end HF-gas,
men da det er meget reaktivt, vil det hurtigt
reagere med vand og blive omdannet til HF13
.
Forskellige kemiske forbindelser og deres
egenskaber
QR kode til Indsatskort for hydrogenfluorid.
 HF-gas (Hydrogenfluorid):
Farveløs gas eller rygende
væske med stikkende lugt.
Meget giftig.
 Flussyre, vandig opløsning af HF-gas.
Mærkning ved forskellige koncentra-
tioner kan ses i tabel 1 og tabel 214
.
 HCl (Hydrogenchlorid):
Farveløs eller hvid gas/væske med
stikkende lugt. Giftig, ætsende.
Saltsyre, vandig opløsning af HCl-gas.
Ætsende.
 POF3 (Phosporyl fluorid):
Farveløs gas, som dog er hurtigt
opløst med vand. Giftigt, ætsende.
Indsatskortet og dets oplysninger gælder alene
for en koncentration på 100 % fra udslip eller
den på indsatskortet angivne koncentration.
Kemisk Beredskab bør kontaktes i hvert enkelt
situation, så fareområdet eventuelt kan ned-
sættes.
Brand i et batteri
For at sikre mandskabets sikkerhed i sluknings-
arbejdet, skal der tages højde for potentielle
kemiske forbindelser afhængigt af den valgte
slukningsmetode.
Der gøres opmærksom på, at de kemiske for-
bindelser overordnet vil være de samme ved
brande i det fri og brande inde i en bygning,
hvor der dog skal tages højde for større kon-
centrationer pga. manglende naturlig ventila-
tion:
 Udbrænding af batteriet:
Dækker over en indsatstaktik,
hvor batteriet får lov til at brænde ud,
uden anvendelse af vand eller skum
direkte på batteriet.
13
Larsson, 2017, Toxic fluoride gas emmisions from lithium-ion battery.
14
ECHA, European Chemical Agency, “https://echa.europa.eu/da/home”
Kemisk
forbindelse
Koncentration
>7 % 1-7 % 0,1-1 % <0.1 %
Flussyre på
huden
Forårsager
svære ætsninger
af huden og
øjenskader
Forårsager
svære ætsninger
af huden og
øjenskader
Forårsager
alvorlig
øjenirritation
Ingen
mærkning
Tabel 1. Mærkning af flussyre ved forskellige koncentrationer
8
Lecocq, 2014, Comparison of the fire consequences of an electric vehicle..
9
DNV•GL, 2017, Cosinderations for ESS Fire Safety
10
DNV•GL, 2017, Cosinderations for ESS Fire Safety
11
Lecocq, 2014, Comparison of the fire consequences of an electric vehicle.
12
Larsson, 2017, Toxic fluoride gas emmisions from lithium-ion battery.
34 35
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Her vil brandrøgen potentielt kunne
indeholde HF-gas i høje koncentrationer.
 Overdækning med sand:
Her vil brandrøgen potentielt kunne
indeholde HF-gas i høje koncentrationer.
 Slukning med skum:
Her vil brandrøgen potentielt kunne
indeholde HF-gas i høje koncentrationer.
 Slukning med vand:
Her vil brandrøgen potentielt kunne
indeholde HF-gas i høje koncentrationer.
Hvis der anvendes meget lidt vand til
slukning af brand i et li-ion batteri bør
der være opmærksomhed på sluknings-
vandet pga. dannelsen af flussyre.
Brug af vandtåge
Der er blevet testet forskellige sluknings-ma-
terialer, og vand fremstår ofte stadig, som et
af de bedste midler til at slukke/køle en brand i
li-ion batterier15
. Brandrøg med muligt indhold
af HF gas kan slås ned med vandtåge, med
mindst mulig partikelstørrelse, da HF gas er
letopløselig i vand.
HF opløst i vand giver flussyre.
Der bør være opmærksomhed på dannelsen af
flussyre, hvis der anvendes meget lidt vand til
slukningen.
Slukningsvand fra brand i batteri
Slukningsvandet fra brande i elbiler og li-ion
batterier skal betragtes som lige så forurenet
som ved andre bilbrande16
.
Der er foreløbigt ingen studier der viser, at
vandet skal betragtes som ekstra sundheds-
skadeligt, eller behandles anderledes end ved
andre sammenlignelige brande. Koncentrati-
onsintervallet for flussyre i slukningsvand er
pt. ikke fuldstædigt afdækket, men vil forven-
teligt være i en så lav koncentration, at den
sundhedsskadelige effekt af flussyren er mini-
mal17/18/19
.
Der er i enkelte studier vist, at pH-værdien af
slukningsvandet kan blive en smule surt, og i
meget sjældne tilfælde basisk20
.
Mængden af litteratur omkring slukningsvan-
det fra brande i elbiler er dog begrænset.
Tabel 2. Mærkning af flussyre ved forskellige koncentrationer
Er det en brand eller kemiindsats?
Indsatsen ved en brand i en elbils batteri, skal
betragtes som en brandslukningsindsats.
Selv om der i visse perioder udledes større
mængder HF ved en brand i et batteri end ved
en normal bilbrand, ændrer indsatsen og tak-
tikken ikke karakter til en kemiindsats.
Røgdykkernes indsatstid
Ved indsats skal røgdykkerne anvende fuldt
dækkende indsatsbeklædning. Maksimalt op-
hold for røgdykkere i brandrøg fra el- og hybrid
biler bør højst være 10 min. inde i en bygning
og 15 min. i det fri.
Straks efter den afsluttede indsats (10 eller 15
min.) skal mundering og det anvendte udstyr
håndteres som forurenet, hvilket betyder, at
man ikke kan foretages sig andre handlinger,
herunder drikke væske.
Ophold i røgen bør minimeres. Dette kan even-
tuelt opnås ved hjælp af overtryksventilatorer,
udvendig slukning, at indsatspersonale altid
opholder sig under røggaslaget og bagved
vandtilførslen, således de beskyttes mod eks-
ponering af slukningsvandet.
Ved indsatser i små eller lukkede rum skal ud-
vises særlig stort hensyn for at minimere eks-
poneringen af skadelige stoffer.
I ekstreme tilfælde kan en kemikalieindsats-
dragt overvejes som et supplement til
indsatsbeklædningen.
Ved eksponering af brandrøg
Ved tegn på forgiftning skal hurtig personrens-
ning påbegyndes med rigelige mængder tem-
pereret vand. Kontakt sundhedsmyndigheder-
ne for vejledning.
Dette gælder også for eventuelt tilskadekom-
ne, der har været eksponeret for brandrøgen.
De hyppigste symptomer på HF forgiftning er
åndedrætsbesvær og irritation af øjne, kløe og
irriteret hud samt smerter kan forekomme.
Rengøring af materiel og personel
Beredskabsenheden bør udarbejde en SOP for
røgdykning i miljø med brandrøg fra elbilens
batteri.
Ud over selve røgdykningen bør der være fo-
kus på personlig hygiejne, idet HF optages
igennem huden, og derfor skal der gennemfø-
res en grundig afvaskning hurtigst muligt efter
indsats.
Derfor skal alt indsatsbeklædning efter endt
indsats, inklusiv underbeklædning, aftages. Da
der ikke pt. findes eksakt viden om de reelle
koncentrationers giftighed ved en indsats, bør
der arbejdes ud fra et forsigtighedsprincip med
mindst mulig eksponering af den enkelte med-
arbejder. Når munderingen aflægges, skal røg-
dykkermasken med friskluftforsyningen være
det sidste der aflægges.
Der bør ligeledes udarbejdes en procedure for
rengøring af materiellet, da det også er konta-
mineret.
Arbejdsmiljø
15
DNV•GL, 2017, Cosinderations for ESS Fire Safety
16
RISE, 2020, Evaluering av brann i parkeringshus på Stavanger lufthavn
17
Kemisk beredskab, Sag 2020/000823, Analyse af slukningsvand fra elbil
18
Thomas Long Jr., 2013, Best Practices for Emergency Response to
19
RISE, 2020, Evaluering av brann i parkeringshus på Stavanger lufthavn
20
DNV•GL, 2017, Cosinderations for ESS Fire Safety
Kemisk
forbindelse
Koncentration
100-10% 10-2,5% 2,5-0,5% 0,5-0,25% <0,25%
Konsekvens
af flussyre på
huden
Livsfarlig ved
hudkontakt
Livsfarlig ved
hudkontakt
Giftig ved
hudkontakt
Farlig ved
hudkontakt
Ingen
mærkning
36 37
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
I det følgende afsnit findes en række eksem.
pler på forskellige actioncards.
De skal alene tjene som inspiration til
beredskabsenhederne, når de udarbejder
egne actioncard og vil kunne anvendes frit.
Der er actioncards for:
 Brand i elbils batteri – ingen personer i fare
 Brand i elbils batteri – personer i fare i bil/nærhed
 Brand i elbils batteri - bygning
 Brand i elbil – ikke batteri
 Alarm/Vagtcentral
Actioncards Actioncard
Brand i elbils batteri – ingen personer i fare
Mulighed for brandspredning Offensiv indsats
Ikke mulighed for brandspredning Defensiv indsats
Kritisk infrastruktur Offensiv indsats Defensiv indsats
Til fare for borgerne (røg) Offensiv indsats Defensiv indsats
Taktiske prioriteringer
FØR
Risikovurdering
Afbryd strømforsyningen såfremt bilen står til opladning
(evt. ved forsyningsskab til lade stationen)
Hvis det ikke er muligt skal branden betragtes som brand i højspændings installation
Sikre at der ikke er højspænding i elbilens karosseri
Anbring stopklodser ved hjulene
Afbryd bilens hovedafbryder hvis dette er muligt
Afbryd biles 12 v batteri
UNDER
Offensiv taktik
Sluk eller køl elbils batteriet. Anbring evt. elbilen i brandslukningscontainer
Offensiv taktik
Anvend eventuelt vandtåge til køling af omgivelser og nedvask farlige stoffer
fra brandrøgen med store mængder vandtåge med så små dråber som muligt
Defensiv taktik
Lad højspændingsbatteriet brænde ud. Dette kan tage mere end 120 minutter
Defensiv taktik
Anvend eventuelt vandtåge til køling af omgivelser og nedvask farlige stoffer
fra brandrøgen med store mængder vandtåge med så små dråber som muligt
Defensiv taktik
Anvend eventuelt ventilator for kontrol af røgfanen
EFTER
Når batteriet er kølet tilstrækkeligt, kontrolleres det at batteriets temperatur er stabil
eller faldende i minimum 60 minutter– til under 80C. Anvend termisk kamera
Transporter køretøjet til egnet opmagasinerings sted og placer det mindst 5 meter
fra andet brandbart materiale, herunder bygninger
Oplys modtageren om at der er tale om en el- eller hybrid bil
38 39
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Actioncard
Brand i elbils batteri – personer i fare i bil/nærhed
Personer i fare Offensiv indsats
Taktiske prioriteringer
FØR
Risikovurdering
Afbryd strømforsyningen såfremt bilen står til opladning
(evt. ved forsyningsskab til lade stationen)
Hvis det ikke er muligt skal branden betragtes som brand i højspændings installation
Sikre at der ikke er højspænding i elbilens karosseri
Anbring stopklodser ved hjulene
Afbryd bilens hovedafbryder hvis dette er muligt
Afbryd biles 12 v batteri
UNDER
Offensiv taktik.
Sluk eller køl elbils batteriet med overlegen stråle og gennemfør personredning
Efter personredning, anvendes efterfølgende actioncard for brand i elbils batteri
– ingen personer i fare
EFTER
Efter personredning, anvendes efterfølgende actioncard for brand i elbils batteri
– ingen personer i fare
Actioncard
Brand i elbils batteri – bygning
Mulighed for brandspredning Offensiv indsats
Til fare for borgerne (røg) Offensiv indsats
Taktiske prioriteringer
FØR
Risikovurdering
Skab effektiv bortventilering af røggasser fra beredskabets indtrængningsveje
Iagttag at røggasserne ikke ventileres til områder hvor personer eksponeres herfor
Afspær eventuelle adgangsveje til rummet,
således personer uden indsatsbeklædning forhindres adgang
Træng frem mod branden således al kontakt med røg minimeres
Afbryd strømforsyningen såfremt bilen står til opladning
(evt. ved forsyningsskab til lade stationen)
Hvis det ikke er muligt skal branden betragtes som brand i højspændings installation
Sikre at der ikke er højspænding i elbilens karosseri
Anbring stopklodser ved hjulene
Afbryd bilens hovedafbryder hvis dette er muligt
Afbryd biles 12 v batteri
UNDER
Offensiv taktik
Sluk eller køl batteriet. Anbring evt. elbilen i brandslukningscontainer
Offensiv taktik
Anvend vandtåge til køling af omgivelser og nedvask farlige stoffer fra brandrøgen
med store mængder vandtåge med så små dråber som muligt
Offensiv taktik
Anvend ventilator for kontrol af røgfanen
Vær opmærksom på bortledning og evt. opsamling af slukningsvand
Defensiv taktik
Elbilen skal bringes til det fri
Defensiv taktik
Efterfølgende anvendes actioncard for brand i elbils batteri – ingen personer i fare
EFTER
Når batteriet er kølet tilstrækkeligt, kontrolleres det at batteriets temperatur er stabil
eller faldende i minimum 60 minutter– til under 80C. Anvend termisk kamera
Efter personredning, anvendes actioncard for brand i elbils batteri – ingen personer i fare
40 41
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
Actioncard
Brand i elbil - ikke batteri
Mulighed for brandspredning Offensiv indsats
Ikke mulighed for brandspredning Offensiv indsats
Taktiske prioriteringer
FØR
Risikovurdering
Afbryd strømforsyningen såfremt bilen står til opladning
(evt. ved forsyningsskab til lade stationen)
Hvis det ikke er muligt skal branden betragtes som brand i højspændings installation
Sikre at der ikke er højspænding i elbilens karosseri
Anbring stopklodser ved hjulene
Afbryd bilens hovedafbryder hvis dette er muligt
Afbryd bilens 12 v batteri
UNDER
Offensiv taktik. Sluk branden i elbilen
Sikre at temperaturen fra branden ikke har påvirket elbilens batteri.
Kontrolleres at batteriets temperatur er stabil og under 80C. Anvend termisk kamera
EFTER
Kontroller at batteriets temperatur er stabil under 80C. Anvend termisk kamera
Actioncard
Hvor er bilen placeret!
Parkeringshus
Parkeringskælder
Parkeringsplads i det fri
Parcelhus garage
Ladestander i bygning
Ladestander i det fri
Til ladning
Autoværksted
Offentlig vej – til gene
Offentlig vej – uden gene
Hvilken type bil er der tale om
El
Hybrid
Hvilke synlige kendetegn - logo og bogstaver
EV, BEV, PEV eller ZEV for elbiler
PHEV, MHEV eller HEV for hybridbiler
Elbils logo f.eks. Tesla
Står der Drive E, Zero emission, I-on, Electric, I, E
Synlige kendetegn i omgivelser
Lade stik
Lade stander
Lade station
Lade kabel
Hvilke fysiske kendetegn har bilen
Ingen udstødningsrør
Ingen kølegitter
Ingen motorstøj
Er der synlig brand eller røgudvikling fra bilen
Er der synlige flammer under bunden af bilen
”Hvæser branden”
Er der jetflamme 1 til 2 m. ud fra siden bilen
Hvilken farve har røgen
Lyder der små ”knald” hele tiden eller ind imellem
Alarm- og vagtcentral
42 43
El- og hybridbiler / 2021 El- og hybridbiler / 2021
 NFPA 2018:
Emergency field guide – Hybrid, Electric, Fuel Cell and Gaseous Fuel Vehicles
 Allan Skovlund 2019:
Master projekt - Køretøjer med ikke-fossile brandstoffer og deres påvirkninger
af omgivelser – og beredskabet ved brand
 MSB 2018:
Svar på hemstallen om risker och agerande vis brand I batterier
https://www.msb.se/sv/sok/?q=Svar+p%c3%a5+hemstallan+om+risker+och+
agerande+vis+brand+i+batterier&_t_dtq=true
 NTSB 2020:
Safety risks to emergency responders from lithium-ion battery fires in electric vehicles
Safety Risks to Emergency Responders from Lithium-Ion Battery Fires in Electric
Vehicles (ntsb.gov)
 Firerescue1.com
Electric car batteries: What you need to know (firerescue1.com)
 DSB 2019:
Fullskala branntest av elbil
https://www.dsb.no/nyhetsarkiv/2017/hvor-brannfarlig-er-en-elbil/
 RISE 2019:
Brannrisiko ved lagring af ikke tilkoblede litium-ion og litiumbatterier
https://www.dsb.no/rapporter-og-evalueringer/brannrisiko-ved-lagring-av-ikke-
tilkoblede-litium-ion-og-litiumbatterier/
 RISE 2019:
Fire Safety og Lithium-Ion Batteries in Road Vehicles
– 2019: Part of project No. 45629-1
https://www.researchgate.net/project/Fire-Safety-of-Lithium-Ion-Batteries-in-
Road-Vehicles
 OSHA 2019:
Preventing fire and/or Explosion Injury from Smell and Wearable Lithium
Battery Powered devises
https://www.osha.gov/dts/shib/shib011819.html
 US Dept. of Energy: How does a Lithium-ion Battery Work?
https://www.energy.gov/eere/articles/how-does-lithium-ion-battery-work
 NFPA 2016: Lithium ion batteries hazard and use assessment
https://www.nfpa.org/News-and-Research/Data-research-and-tools/Hazardous-
Materials/Lithium-ion-batteries-hazard-and-use-assessment
 NFPA bulletin, September 2017 BulletinSubmergedHybridEV.pdf (nfpa.org)
 NFPA 2016: Hazard Assessment af Lithium Ion battery Energy Storage Systems
https://www.nfpa.org/News-and-Research/Data-research-and-tools/Hazardous-
Materials/Hazard-Assessment-of-Lithium-Ion-Battery-Energy-Storage-Systems
Kilder
 MSB 2019: Brandskyddskläders skyddskapacitet materialtester med kemikalier
som bildas vid bränder och termisk rusning i Li-jon batterier i e-fordon
Brandskyddskläders skyddskapacitet- materialtester med kemikalier som bildas vid
bränder och termisk rusning i Li-jon batterier i e-fordon : studie (msb.se)
 Tysk standard for strålerør if. til brand og el
https://www.vde-verlag.de/standards/0100473/din-vde-0132-vde-0132-2018-07.html
 AT: Støv, gasser og røg; Kemisk Risikovurdering; AT-Vejledninger-Arbejde med stoffer
og materialer; Kemisk arbejdsmiljø
https://at.dk/arbejdsmiljoearbejdet/arbejdspladsvurdering/arbejdsmiljoevejvisere/
politi-beredskab-og-faengsler/
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/kemi/vurder-risikoen/
https://at.dk/c-1-3
https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/kemi/
 Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2016: El- og hybridbiler.
Sikkerhed ved reparation og vedligehold
https://www.bfa-i.dk/media/aazlwuvr/el-og-hybridbiler.pdf
 Lecocq 2014, Comparison of the fire consequences of an electric vehicle
and an internal combustion engine vehicle
https://hal-ineris.archives-ouvertes.fr/ineris-00973680/document
 Nature 2017, Toxic fluoride gas emissions from lithium-ion battery fires
https://www.nature.com/articles/s41598-017-09784-z
 Kemisk beredskab 2020, Sag 2020/000823, Analyse af slukningsvand fra elbil
 NFPA 2013, Best Practices for Emergency Response to Incidents involving Electric
Vehicle Battery Hazards
https://www.energy.gov/sites/prod/files/2014/02/f8/final_report_nfpa.pdf
 ECHA, European Chemical Agency
https://echa.europa.eu/da/home
 RISE 2020: Evaluering av brann i parkeringshus på Stavanger lufthavn
Sola 7. januar 2020
https://www.dsb.no/rapporter-og-evalueringer/evaluering-av-brann-i-parkeringshus--
pa-stavanger-lufthavn-sola-7.-januar-2020/
 DNV•GL 2017: Cosinderations for ESS Fire Safety
https://www.dnvgl.com/publications/considerations-for-energy-storage-systems-fire-
safety-89415
 Fire information exchange platform 2020:
FIEP 20-007. Technical report on battery fires
44
El- og hybridbiler / 2021
Beredskabsstyrelsen
Strategisk Uddannelse og Pædagogik
Datavej 16
3460 Birkerød
Telefon: +45 7285 2000
E-mail: brs-ktp-sup@fiin.dk
www.beredskabsstyrelsen.dk
EAN: 5798000201705
CVR: 52990319
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside www.brs.dk kan du orientere dig i øvrige udgivelser fx
Love og regler
Retningslinjer og vejledninger
Læringsmaterialer
Udtalelser og domme
Historisk materiale
Foto
Forside: Beredskabsstyrelsen
2 Beredskabsstyrelsen
3 ø. Motormagasinet
3 mf. Beredskab Øst
3 n. Shutterstock
6 Dansk Elbils Alliance
8 Peugeot
9 ø. tv Motormagasinet
9 øv. th. Motormagasinet
9 n. tv Bilmagasinet
9 n. th SKAD
9 n. th Volkswagen
10 Færdselsstyrelsen
11 tv. Færdselsstyrelsen
11 th. Færdselsstyrelsen
12 ø. Toyota
12 m. GM
12 n. Volvo Cars
14 WV
19 ø. Nordjyske.dk
19 n. SKAD
20 Tesla
21 ø. tv. Toyota
21 ø. th. Torben Arent
21 n. Toyota
24 tv. Beredskabsstyrelsen
24 ø. th. Østre Adger Brannvesen
26 ø. tv. Hovedstadens Beredskab
26 n. tv. Beredskab Øst
26 n. th. Marc De Roeck via HLN
27 tv. Marc De Roeck via HLN
27 th. Beredskab Øst
28 Beredskab Øst
29 Shutterstock
30 Avisen