B 227 - svar på spm. 1 om at oversende en beregning af, hvor stor en reduktion af Danmarks CO2-udledning en implementering af afgift på kød på drøvtyggere m.v. vil medføre, jf. beslutningsforslaget, fra skatteministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af afgift på kød fra drøvtyggere, øget afgift på benzin og diesel og indførsel af forbrugsafgift på flyrejser. (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af afgift på kød fra drøvtyggere, øget afgift på benzin og diesel og indførsel af forbrugsafgift på flyrejser. (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller/MFU: Torsten Gejl
- Besvaret af: skatteministeren
- Adressat: skatteministeren
- Stiller/MFU: Torsten Gejl
- Relevant for: Europaudvalget
SAU B 227 - svar på spm. 1.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b227/spm/1/svar/1788736/2405945.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende B 227 - Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af afgift på kød fra drøvtyggere, øget afgift på benzin og diesel og indførsel af forbrugsafgift på flyrejser. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 28. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT). Morten Bødskov / Mette Kildegaard Graversen 31. maj 2021 J.nr. 2021 - 3726 Skatteudvalget 2020-21 B 227 - endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren oversende en beregning af, hvor stor en reduktion af Danmarks CO2-ud- ledning en implementering af afgift på kød på drøvtyggere m.v., jf. beslutningsforslaget, vil medføre? Svar En afgift på forbrug af oksekød mv. vil alt andet lige medføre, at det danske forbrug af oksekød mv. vil falde. Produktionen i Danmark vil dog formentlig kun falde en smule, idet der i stedet kan komme større eksport af oksekød mv. Forslaget vil derfor ud fra en samlet betragtning næppe gavne det danske klimaregnskab ret meget. Endvidere vil et faldende forbrug af oksekød mv. i et vist omfang blive erstattet af andre former for kød – såsom svin, kylling mv., hvor der kan være andre negative miljøeffekter. Desuden kan afgiften øge grænsehandlen. Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har d. 8. december 2020 indgået aftale om grøn skattereform. Der er som en del af aftalen nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde forslag til ud- formning af en ensartet CO2e-regulering. Ekspertgruppen skal udarbejde forskellige scenarier, der bidrager væsentligt til 70 pct.- målsætningen i 2030. Ekspertgruppen skal desuden tage stilling til, hvordan hensynene i klimaloven operationaliseres og håndteres, herunder dansk konkurrencekraft, sunde of- fentlige finanser, beskæftigelse, social balance og reelle CO2e-reduktioner (minimere læ- kage). Scenarierne skal bl.a. vurderes ift. CO2-udledning og miljøpåvirkning. Det indgår således som en del af ekspertgruppens arbejde at udvide CO2-afgiften til om- råder, som i dag er fritaget for afgifter for derved at tage højde for, at der i dag er udled- ninger, som ikke er reguleret, herunder landbruget. Ekspertgruppen skal delafrapportere ultimo 2021 med henblik på at kunne indkalde afta- lepartierne til drøftelse ultimo 2021. Endelig afrapportering skal ske i efteråret 2022.