Betænkning afgivet den 27. maj 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 114

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b114/bilag/3/2405670.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 27. maj 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af krav om forældrebetaling ved
    anbringelse af børn og unge
    [af Trine Torp (SF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA)
    indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste)
    behandling.
    Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslut‐
    ningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
    bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
    ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
    ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget deler forslagsstillernes
    holdning om, at det er nødvendigt at undersøge muligheder‐
    ne for at ensarte og forenkle reglerne på anbringelsesområ‐
    det i kommunerne. V mener, at komplekse og ressourcekræ‐
    vende regler aldrig må være skyld i, at forældrene ikke får
    betalt deres andel af anbringelsen.
    V anerkender, at sager om anbringelse af børn og unge
    ofte involverer udsatte børn og familier, som kan have brug
    for en ekstra hjælpende hånd. En anbringelse af et barn eller
    en ung er et alvorligt indgreb i barnets og familiens liv. V
    ønsker, at de forældre, hvis barn er anbragt i en kortere eller
    længere periode, skal kunne være trygge, i forhold til hvor
    stor en andel af forældrebetalingen de skal afholde.
    Reglerne på anbringelsesområdet er i dag kendetegnet
    ved, at alle forældre har en omsorgspligt og en økonomisk
    forsørgerpligt over deres børn. Det gælder, så længe foræl‐
    dre har forældremyndigheden over barnet, og uanset om
    barnet er anbragt eller ej. Derfor mener V, at det fortsat bør
    være et krav, at forældre med en indkomst over et vist beløb
    har pligt til at betale deres andel af forældrebetalingen.
    V noterer sig desuden, at Ankestyrelsens undersøgelse
    af forældrebetaling for døgntilbud fra februar 2016 viste, at
    der er manglende registrering af oplysninger om afgørelser,
    at der er stor variation i kommunernes praksis for opkræv‐
    ningen af forældrebetalingen, at kommunerne oplever udfor‐
    dringer med det beregningstekniske, der er forbundet med
    fastsættelse af forældrebetalingen, og at der i gennemsnit
    kun opkræves forældrebetaling i 14 pct. af alle sager om
    anbringelser (»Ankestyrelsens undersøgelse af forældrebeta‐
    ling for døgntilbud«, Ankestyrelsen, 2016).
    V mener derfor, at det er vigtigt, at reglerne for betalings‐
    bekendtgørelsen bliver administreret på en ensartet og rime‐
    lig måde på tværs af kommunerne, og at der skal være et
    klart loft over egenbetalingsandelen for forældrebetaling ved
    anbringelse af børn og unge.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har den hold‐
    ning, at børn som hovedregel er forældrenes ansvar og ikke
    statens ansvar. Staten skal selvfølgelig træde til, når familier
    har brug for hjælp og støtte, men generelt har forældre et
    ansvar – også et økonomisk ansvar – for deres børn. Derfor
    mener vi i DF, at det som udgangspunkt er rimeligt, at der
    er en forældrebetaling, når det drejer sig om anbringelse af
    børn og unge.
    DF anerkender også, at der kan være en række udfordrin‐
    ger. Der findes en række fritagelsesmuligheder, når det gæl‐
    der forældres pligt til at betale til barnets anbringelse, som
    kommunerne dog ikke altid bruger i lige stort omfang. Der
    er også forskel på anbringelser, herunder om barnet er i en
    behandling, som involverer en udgift.
    DF er optagede af at få et overblik over, hvordan kom‐
    munerne i praksis anvender fritagelsesmulighederne, fordi
    der kan være store forskelle på tværs af kommuner, ligesom
    Til beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2020-21
    AX026532
    Social- og Ældreudvalget 2020-21
    B 114 - Bilag 3
    Offentligt
    det bør afdækkes, om der reelt er flere udgifter forbundet
    med inddrivelse af forældrebetalingen end det beløb, der
    søges opkrævet. Hvis det er tilfældet, er det for DF klart,
    at Folketingets partier i fællesskab bør se på nye og mindre
    administrationstunge regler.
    DF anerkender, at der bør ses nærmere på reglerne om
    forældrebetaling, og har derfor rettet henvendelse til mini‐
    steren, jf. spørgsmål 4, om ministeren vil undersøge dette.
    DF stemmer derfor ikke for beslutningsforslaget om op‐
    hævelse af kravet om forældrebetaling.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 12. januar 2021 og
    var til 1. behandling den 22. april 2021. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og
    Ældreudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål
    til social- og ældreministeren til skriftlig besvarelse, som
    ministeren har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
    Torsten Gejl (ALT) Fatma Øktem (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Hans Andersen (V) Jane Heitmann (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Mai Mercado (KF) Mette Abildgaard (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2