Fremsat den 3. april 2014 af Finn Sørensen (EL), Jørgen Arbo Bæhr (EL), Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL)

Fremsat den 3. april 2014 af Finn Sørensen (EL), Jørgen Arbo Bæhr (EL), Henning Hyllested (EL) og Christian Juhl (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om arbejdsklausuler i alle offentlige kontrakter
Regeringen pålægges inden januar 2015 at fremsætte lov-
forslag, som forpligter alle offentlige myndigheder, selska-
ber, hvor offentlige myndigheder har bestemmende indfly-
delse, og som ikke er i konkurrence, almennyttige boligsel-
skaber og virksomheder, der er afhængige af offentligt til-
skud, til at anvende arbejdsklausuler i alle kontrakter med
private virksomheder på grundlag af ILO-konvention nr. 94.
Ved offentlige myndigheder forstås statslige, regionale og
kommunale myndigheder.
Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2013-14
AX015964
Bemærkninger til forslaget
Begrundelse
Formålet med beslutningsforslaget er at styrke den danske
overenskomstmodel og bekæmpe social dumping. Det sker
ved at sikre, at skattekroner ikke anvendes til kontrakter
med private virksomheder, der underbyder på vilkår, der ik-
ke er overenskomstmæssige.
Formålet opnås ved fuldt ud at udnytte mulighederne i
ILO-konvention nr. 94 således, at alle offentlige myndighe-
der, selskaber, hvor offentlige myndigheder har bestemmen-
de indflydelse, og som ikke er i konkurrence, almennyttige
boligselskaber og virksomheder, der er afhængige af offent-
ligt tilskud, ved lov forpligtes til at anvende arbejdsklausuler
i alle kontrakter med private virksomheder, som beskrevet i
ILO-konvention nr. 94, jf. bekendtgørelse nr. 1 af 14. januar
1957 om Danmarks ratifikation af den Internationale Ar-
bejdskonference i Geneve i året 1949 vedtagne konvention
om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, cirkulæreskri-
velse nr. 114 af 18. maj 1966 om gennemførelse af den af
den Internationale Arbejdskonference vedtagne konvention
nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og cirku-
læreskrivelse nr. 115 af 27. juni 1990 om arbejdsklausuler i
offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejde.
ILO-konvention nr. 94
Arbejdsklausulen betyder, at der skal stilles krav til den
private virksomhed om, at de ansatte er sikret »løn (herun-
der særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som
ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af
samme art inden for vedkommende fag eller industri på den
egn, hvor arbejdet udføres« – som disse vilkår er beskrevet i
kollektive overenskomster, voldgifter eller lovgivning, jf.
artikel 2, stk. 1,
Arbejdsklausulen anvendes i kontrakter med private virk-
somheder om følgende opgaver: »bygning, ombygning, re-
paration eller nedrivning for det offentlige; fabrikation, sam-
ling, behandling eller afskibning af materialer, tilbehør eller
udstyr; eller udførelse eller ydelse af tjenester«, jf. artikel 1.
Arbejdsklausulerne anvendes således både ved bygge- og
anlægsopgaver, fabrikation m.m. af materialer samt tjeneste-
ydelser.
Arbejdsklausulen indeholder også et såkaldt kædeansvar.
Det vil sige, at kravene til løn- og ansættelsesvilkår også
skal opfyldes af underentreprenører eller personer, der har
fået overdraget kontrakten, og der skal indføres »passende
straffebestemmelser« for manglende overholdelse af be-
stemmelserne og »egnede forholdsregler, f.eks. ved tilbage-
holdelse af udbetalinger i henhold til kontrakten eller på an-
den måde, for at gøre det muligt for vedkommende arbejde-
re at få udbetalt den løn, de har ret til«, jf. artikel 5.
Danmarks anvendelse af ILO-konvention nr. 94
Danmark ratificerede ILO-konvention nr. 94 i 1955. Siden
da har konventionens bestemmelser om arbejdsklausuler
været gældende for staten. I forhold til amter (regioner) og
kommuner har der kun været tale om en henstilling, som
ganske vist har været støttet af arbejdsmarkedets parter.
Ved finanslovsaftalen for 2013 aftalte regeringen og En-
hedslisten at skærpe brugen af arbejdsklausuler i staten og
udvide den til statslige virksomheder, jf. »Aftaler om finans-
loven 2013«, Finansministeriet 2012. Tærskelværdien på ca.
37,5 mio. kr. for statslige bygge- og anlægsopgaver blev op-
hævet. Dermed skal alle statslige myndigheder benytte ar-
bejdsklausuler ved alle udbud på bygge- og anlægsområdet.
Det blev også aftalt, at alle statslige ordregivere, herunder
selskaber, som fuldt ud er ejet af statslige myndigheder og
ikke er i konkurrence, skal benytte arbejdsklausuler ved alle
offentlige udbud af bygge- og anlægsprojekter.
Det blev endvidere aftalt, at det eksisterende regelsæt om
arbejdsklausuler skal gøres mere gennemskueligt og tilgæn-
geligt, så det bliver lettere at håndhæve og kontrollere, hvor-
vidt der benyttes arbejdsklausuler. Herudover skal der udar-
bejdes standardiserede skabeloner til de offentlige myndig-
heder. Dette er endnu ikke sket.
Regioner og kommuner halter bagefter
I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for
2013 lykkedes det ikke Enhedslisten at overbevise regerin-
gen om, at regioner og kommuner også skulle pålægges at
anvende arbejdsklausuler i henhold til ILO-konventionen.
Det blev dog aftalt, at »regeringen ved forhandlingerne om
kommunernes og regionernes økonomi for 2014 vil lægge
op til en politisk forpligtende aftale om, at kommuner og re-
gioner fremover i relevante udbud i højere grad skal bruge
arbejdsklausuler på samme måde som statslige ordregivere«.
Dette skete imidlertid ikke. I regeringens økonomiaftaler
for 2014 med henholdsvis regioner og kommuner blev der
aftalt følgende: »Arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle
kommunale/regionale udbudskontrakter inden for bygge- og
anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er
hensigtsmæssigt. Det vil styrke indsatsen mod social dum-
ping og sikre arbejdsvilkår på overenskomstmæssige vilkår.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at gøre
status for udbredelsen af arbejdsklausuler som led i økono-
miforhandlingerne for 2015«, jf. »Aftaler om den kommu-
nale og regionale økonomi 2014«, Finansministeriet. Dette
er blot en hensigtserklæring, der ikke forpligter regioner og
kommuner til at anvende arbejdsklausuler.
Beslutningsforslaget udvider brugen af arbejdsklausuler
Det foreslås derfor, at kravet om at anvende arbejdsklau-
suler som beskrevet i ILO-konvention nr. 94 udvides til, at
alle offentlige myndigheders kontrakter med private virk-
somheder, offentligt ejede virksomheder, som ikke er i kon-
kurrence, almennyttige boligselskaber og virksomheder, der
er afhængige af offentligt tilskud, også skal omfattes af kon-
ventionens bestemmelser.
Beslutningsforslaget henviser i den forbindelse til konven-
tionens bestemmelse om, at »Den kompetente myndighed
skal bestemme, i hvilket omfang og på hvilken måde kon-
2
ventionen skal finde anvendelse på kontrakter, der tildeles af
andre end centrale myndigheder«, jf. artikel 1, nr. 2.
I betragtning af at det offentlige og de dertil knyttede virk-
somheder og selskaber er samfundets største indkøber af
bygge- og anlægsopgaver og tjenesteydelser, vil det betyde
et markant løft i kampen mod social dumping og sort arbej-
de.
Også af den grund er det vigtigt at slå fast, at kravet om
arbejdsklausuler gælder alle offentlige kontrakter, altså ikke
kun bygge- og anlægsopgaver, men også udlicitering af ren-
gøring, hjemmehjælp, sundhedsopgaver m.m. som beskrevet
i konventionen.
En sådan udvidelse af anvendelsen af arbejdsklausuler vil
sikre en mere fair konkurrence for danske virksomheder, der
i dag ofte underbydes af udstationerede virksomheder på
grund af de konkurrencefordele, som disse har gennem skat-
tefritagelse og ret til at medbringe egne ansatte på oprindel-
seslandets løn og ansættelsesvilkår.
Endelig vil forslaget sikre fuld gennemførelse af det indly-
sende princip, at skatteydernes bidrag ikke skal gå til at un-
derstøtte løndumping, men tværtimod bidrage til at styrke
den danske overenskomstmodel og den skattefinansierede
velfærdsmodel.
Lovgivning er nødvendig
Det har været anført, at lovgivning i forhold til regioner
og kommuner om at anvende arbejdsklausuler er indgreb i
det kommunale selvstyre, og at det er bedre, at regioner og
kommuner selv finder ud af at bruge arbejdsklausulerne.
Historien og de faktiske forhold taler imod dette. Siden
1990 har der været en klar henstilling fra regeringen til am-
ter (regioner) og kommuner i fælles forståelse med arbejds-
markedets parter om at anvende arbejdsklausuler i bygge-
og anlægskontrakter efter samme retningslinjer som staten.
Op til og under kommunevalget i 2013 var spørgsmålet højt
oppe på dagsordenen, hvilket også medførte, at yderligere
nogle kommuner vedtog at anvende arbejdsklausuler.
Der findes ikke nogen aktuel og konkret opgørelse over
regioners og kommuners anvendelse af arbejdsklausuler.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet anvendes de af alle regio-
ner ved bygge- og anlægsopgaver. I 2012 gennemførte Be-
skæftigelsesministeriet en undersøgelse af kommunernes
brug af arbejdsklausuler. Alle 98 kommuner svarede. 35 op-
gav, at de altid bruger arbejdsklausuler i forbindelse med of-
fentlige udbud. 24 oplyste, at de bruger dem nogle gange, og
51, at de bruger dem i forbindelse med kontrakter uden for
bygge- og anlægsområdet, jf. »Rapport fra Udvalget om
modvirkning af social dumping« (Beskæftigelsesministeriet,
2012).
3F gennemførte i 2013 en undersøgelse, der viste, at 42
pct. af alle faglige sager om løndumping foregår på offentli-
ge byggerier. Undersøgelsen viste også, at 32 pct. af kom-
munerne altid bruger arbejdsklausuler, 27 pct. som regel, 30
pct. indimellem og 9 pct. aldrig. Kun 8 af kommunerne fører
effektiv kontrol, og kun 17 har sikret sig, at entreprenøren
kan idømmes bod, hvis aftalen ikke bliver overholdt. Ifølge
3F’s undersøgelse er billedet tilsvarende broget med hensyn
til regionernes anvendelse af arbejdsklausuler. Det fremgår
ikke af undersøgelsen, om anvendelsen af arbejdsklausuler
gælder alle former for offentlige udbud eller kun bygge- og
anlægsopgaver, jf. »Kortlægning og analyse af kommuner-
nes og regionernes brug af arbejdsklausuler og sociale klau-
suler« (3F, 2013) og »Rapport fra Udvalget om modvirk-
ning af social dumping« (Beskæftigelsesministeriet, 2012).
Dette tyder på, at henstillinger fra regering og arbejdsmar-
kedets parter langt fra er tilstrækkeligt til at sikre, at brugen
af arbejdsklausuler bliver udbredt til alle offentlige myndig-
heder og selskaber m.v. Der er, så vidt forslagsstillerne kan
se, ikke anden udvej, end at man gennem lovgivning pålæg-
ger disse myndigheder og selskaber at bruge arbejdsklausu-
lerne som beskrevet i Danmarks ratifikation af konventio-
nen. Selv en aftale mellem regeringen, KL og Danske Re-
gioner om anvendelse af klausulerne vil ikke være juridisk
bindende for den enkelte region og kommune.
Hvad angår spørgsmålet om indgreb i det kommunale
selvstyre, ændrer en lovgivning om arbejdsklausuler ikke på
den kendsgerning, at rammerne for regioners og kommuners
virke er fastlagt gennem lovgivning, og at staten, regeringen
og Folketinget i sidste instans er ansvarlig for og lovgivende
myndighed på dette område. Da en forpligtelse til at anven-
de arbejdsklausuler i allerhøjeste grad er til gavn for almen-
vellet og samfundet som helhed, må man afvise, at lovgiv-
ning om arbejdsklausuler er en begrænsning af det regionale
og kommunale selvstyre. Formålet med det kommunale
selvstyre er ikke at give kommunerne mulighed for at forrin-
ge eller underminere den danske overenskomst- og vel-
færdsmodel ved at entrere med virksomheder, der underby-
der med lønninger til normale løn- og arbejdsvilkår.
Forholdet til EU-retten
Det har bl.a. fra Dansk Arbejdsgiverforening og en kort
overgang også fra finansminister Bjarne Corydon været an-
ført, at lovpligtige arbejdsklausuler i regioner og kommuner
skulle være i strid med EU-retten.
Beskæftigelsesministeriet har givet udtryk for den mod-
satte opfattelse.
På baggrund af den såkaldte Rüffertdom i 2008 udgav den
daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
et notat, hvor det bl.a. hed: »I Rüffert-sagen undlader Dom-
stolen som nævnt at tage stilling til ILO-konvention nr. 94,
da det ikke var relevant i den konkrete sag, og der er således
på baggrund af denne sag intet belæg for, at Danmarks prak-
sis vedr. ILO-konvention nr. 94 ikke kan fortsætte uænd-
ret...« »Endelig kan det anføres, at Danmark håndhæver
konvention nr. 94 ikke alene på grund af den internationale
forpligtelse i sig selv, men på grund af det bagvedliggende
formål, som der med Rüffert-dommen ikke er taget direkte
stilling til: Formålet er, at det offentlige skal optræde som
»modelarbejdsgivere« og ikke bør medvirke til at presse
løn- og arbejdsvilkår. I Danmark er der lang tradition for, at
løn- og arbejdsvilkår reguleres af arbejdsmarkedet parter, og
det er en del af flexicurity-modellen i Danmark. Det ville
rykke balancen, såfremt det offentlige kunne undergrave
3
overenskomsten ved at aflønne under overenskomstens ni-
veau, jf. Notat om vurdering af Rüffert-dommen (EF-dom-
stolens sag C-346/06) i relation til Danmark håndhævelse af
ILO-konventionen nr. 94, jf. AMU alm. del – bilag 298
(2007-08, 2. samling).«
Også den nuværende beskæftigelsesminister har forholdt
sig til spørgsmålet. I oktober 2012 udgav et udvalg under
ministeriet en omfattende rapport om social dumping, hvor
det bl. a. hed at »Kommissionen (i EU) har flere gange til-
kendegivet, at der ikke er nogen konflikt i forhold til udstati-
oneringsdirektivet for de medlemsstater, der har ratificeret
ILO-konvention nr. 94. Kommissionen fandt i forbindelse
med vedtagelsen direktivet og konventionen »compatible««.
(Side 133). Kommissionen var også enig i, at for ældre kon-
ventionslande (f.eks. Danmark) har konventionen forrang.
(side 134). Rapporten slår også fast, at det er muligt at på-
lægge regioner og kommuner at anvende konventionens be-
stemmelser via lovgivning: »Det er en juridisk enkel løs-
ning, hvor samtlige kommuner og regioner forpligtes til at
anvende arbejdsklausuler indenfor alle områder i henhold til
ILO-konvention nr. 94 – eller alene indenfor bygge- og an-
lægsområdet.« (Side 138), jf. »Rapport fra Udvalget om
modvirkning af social dumping« (Beskæftigelsesministeriet,
2012).
Som svar på spørgsmål fra Enhedslisten svarede beskæfti-
gelsesministeren i oktober 2013 at »Der er ikke noget juri-
disk til hinder for at man ved lov forpligter offentlige regio-
ner og kommuner til at anvende arbejdsklausuler i kontrak-
ter med private virksomheder«, og at »Der er mulighed for
ved lov at indføre obligatorisk brug af arbejdsklausuler, her-
under at stille krav som kan sikre, at arbejdsklausulen bliver
overholdt, fx i form af kædeansvar og bod ved misligholdel-
se af kontrakten«.
I efteråret 2013 godkendte Statsforvaltningen Københavns
Kommunes vedtagelse om arbejdsklausuler, der bygger på
ILO-konventionens bestemmelser, og som udmønter straf-
bestemmelserne i form af kædeansvar, ligesom der etableres
en særlig kontrolenhed for at sikre, at klausulerne bliver
overholdt, jf. »Københavns Kommunes anvendelse af ar-
bejdsklausuler i kontrakter om tjenesteydelser. J.nr.
159618«. (Statsforvaltningens brev til et advokatfirma, 22.
oktober 2013).
Økonomiske konsekvenser
Det har også bl.a. fra Dansk Arbejdsgiverforening og Fi-
nansminister Bjarne Corydon været anført, at lovpligtige ar-
bejdsklausuler for regioner og kommuner skulle være til
skade for konkurrenceevnen og dansk økonomi. Det har og-
så været anført, at det skulle forhindre de mindre virksomhe-
der i at vinde offentlige udbud. (http://nyhederne.tv2. dk/
politik/2013-11-01-corydon-tr%C3%A6kker-i-land-jeg-var-
uklar-om-social-dumpning og http://www.bt.dk/politik/da-
og-lo-i-hedt-slagsmaal-om-arbejdsklausuler.)
Sådanne argumenter forudsætter, at det skulle være godt
for dansk økonomi, hvis regioner og kommuner understøtter
unfair konkurrence fra udenlandske og danske virksomhe-
der, som forsøger at vinde offentlige udbud ved at underby-
de overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår.
Det forholder sig lige omvendt. Kravet om arbejdsklausu-
ler sikrer, at virksomhederne ikke kan konkurrere ved at
sænke niveauet for løn- og ansættelsesvilkår, ligesom det
sikrer, at udenlandske virksomheder skal konkurrere på lige
fod med danske virksomheder med hensyn til løn og skatte-
indbetalinger.
Systematisk anvendelse af arbejdsklausuler i alle offentli-
ge kontrakter vil have den virkning, at lokale håndværksme-
stre og tjenesteydere i højere grad vil vinde offentlige ud-
bud. Det vil betyde flere arbejdspladser til lokal arbejds-
kraft, hvilket igen vil betyde højere skatteindtægter og spa-
rede udgifter til dagpenge og kontanthjælp. Af samme grund
støttes kravet om arbejdsklausuler også af repræsentanter for
mindre håndværksmestre og vognmænd. LO har foretaget
en beregning på disse forudsætninger, som ud fra et forsig-
tigt skøn viser, at obligatoriske arbejdsklausuler vil medføre
en nettogevinst for samfundet på ca. 500 mio. kr. (http://
www.altinget.dk/rssitem.aspx? id=958879.)
4
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om arbejdsklausuler i
alle offentlige kontrakter.
(Beslutningsforslag nr. B 93)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5