B 142 - svar på spm. 17 om at oplyse antallet af henholdsvis førtidspensionister og folkepensionister underlagt ydelsesregulering, hvor statens samlede tilbageløb er større end den nettohjælp, borgerne modtager pga. nedregulering, der skyldes erstatninger og/eller erhvervsevnetabsdækninger, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Torsten Gejl
Torsten.gejl@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-1898
28. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 17
(B 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl.
Spørgsmål nr. 17:
”Vil ministeren oplyse antallet af henholdsvis førtidspensionister og folkepensioni-
ster underlagt ydelsesregulering, hvor statens samlede tilbageløb er større end den
nettohjælp, borgerne modtager pga. nedregulering, der skyldes erstatninger og/eller
erhvervsevnetabsdækninger?”
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 14 til B 142 for en beskrivelse af de ge-
nerelle regler for indtægtsregulering af folke- og førtidspension.
Folkepensionens grundbeløb nedsættes alene på baggrund af pensionistens skatte-
pligtige indkomst ved personligt arbejde. Det vil sige, at erstatninger ikke indgår i
indtægtsgrundlaget og påvirker dermed heller ikke størrelsen af grundbeløbet.
Indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens pensionstillæg, varmetillæg,
helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) opgøres på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægt.
Som udgangspunkt opgøres dette indtægtsgrundlag som den skattepligtige person-
lige indkomst og positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst, bortset fra aktieud-
bytte op til 5.000 kr. Herefter foretages en række fradrag før pensionstillægget, øv-
rige tillæg og ældrechecken nedsættes.
Erstatninger, der udbetales som løbende skattepligtig personlig indkomst, indgår i
indtægtsgrundlaget for beregning pensionstillægget, øvrige tillæg og ældrechecken.
Kapitaliserede erhvervsevnetabserstatninger og godtgørelser for varigt mén, der
ydes efter lov om arbejdsskadesikring, medregnes derimod ikke i indtægtsgrundla-
get, da de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Eventuelle renteindtægter fra
erstatningerne indgår dog i indtægtsgrundlaget, da de indgår i den skattepligtige
indkomst.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142 - endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
Erstatninger, der udbetales som kapitalerstatninger, indgår ikke i den skattepligtige
indkomst, og påvirker dermed heller ikke størrelsen af pensionstillægget, øvrige til-
læg eller ældrechecken.
Erstatninger, der indgår i pensionisten formue, kan dog få betydning for retten til
helbredstillæg og ældrecheck, da der ikke er ret til disse ydelser, hvis pensionistens
og en eventuel ægtefælle eller samlevers likvide formue overstiger et fastsat beløb.
Erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter en
række love samt erstatning, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke
økonomisk skade er dog undtaget fra formueopgørelsen til helbredstillæg og ældre-
check.
Indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension (ny ordning) og efter de hidti-
dige gældende regler for beregning af førtidspension fra før 2003 (gammel ord-
ning) opgøres ligeledes på grundlag førtidspensionistens og en eventuel ægtefæl-
les/samlevers samlede indtægt. Som udgangspunkt opgøres dette indtægtsgrundlag
som ved folkepension og erstatninger, herunder erhvervsevnetabserstatninger, og
indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionen efter samme principper.
Det er umiddelbart ikke muligt på baggrund af foreliggende datagrundlag at opgøre
antallet af pensionister, der indtægtsreguleres på baggrund af erstatninger og/eller
erhvervsevnetabsdækninger. Det skyldes, at det af datagrundlaget ikke er muligt at
udskille skattepligtige indtægter som følge af erstatninger og/eller erhvervsevne-
tabsdækninger. Det vil desuden kræve en nærmere afgræsning af, hvad der præcis
betragtes som erstatninger og/eller erhvervsevnetabsdækninger, fx om udbetalinger
af invalidepension via private pensionsordninger også er omfattet.
For antallet af pensionister, der indtægtsreguleres som følge af supplerende indtæg-
ter der ikke vedrører arbejdsindtægter, herunder private pensionsordninger, henvi-
ses der til besvarelse af spørgsmål 18 til B 142.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Torsten Gejl
Torsten.Gejl@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-1898
28. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 14
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 14:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår ydelsesreguleringen starter i kontanthjælps-
og pensionssystemet sammenholdt med danske gennemsnitsindkomster i forhold til
par, familier og familier med henholdsvis 1, 2, 3 og 4 børn?”
Svar:
Kontanthjælp
Satsniveauet for kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år med forsørgelsespligt er
15.547 kr., mens satsen for tilsvarende personer uden forsørgelsespligt er 11.698
kr. Alle de oplyste satser i svaret er opgjort i 2021-pl.
Efter gældende regler vil nogle kontanthjælpsmodtagere få udbetalt en lavere
ydelse som følge af modregning på baggrund af egen eller ægtefællens indkomst. I
kontanthjælpssystemet beregnes hjælpen til et ægtepar som udgangspunkt som
summen af de beløb, som hver af ægtefællerne til sammen er berettiget til.
I kontanthjælpssystemet bliver indtægter trukket fra ydelsen krone for krone, uan-
set om der er tale om egne eller ens eventuelle ægtefælles indtægter. Der gælder
dog særlige regler for fradrag for den del af indkomsten, der skyldes arbejdsind-
tægter, hvor der ved beregning af ydelsen ses bort fra 28,40 kr. pr. udført arbejds-
time, hvis ydelsesmodtageren eller dennes eventuelle ægtefælle har arbejdsindtæg-
ter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til-
bud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæf-
tigelsesfremmende foranstaltninger.
Kommunen skal ved udmåling af hjælpen endvidere se bort fra en række andre
nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse
mv.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142 - endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
Folke- og førtidspension
Folkepension og førtidspensionen nedsættes, hvis pensionisten selv eller pensioni-
stens ægtefælle/samlever har indtægter af en vis størrelse ved siden af pensionen.
Folkepension
Folkepension består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbets størrelse
er ens uanset om pensionisten er enlig eller har en ægtefælle/samlever og udgør
6.518 kr. om måneden. Grundbeløbet kan kun nedsættes, såfremt pensionisten selv
har en høj indtægt på grund af personligt arbejde (344.600 kr. om året) og bortfal-
der ved indtægter på over 598.800 kr.
Pensionstillægget for enlige er 7.335 kr. om måneden og for gifte/samlevende
3.707 kr. om måneden. Pensionstillægget bliver nedsat på baggrund af både pensio-
nistens egen indtægt og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægt, herun-
der indtægter ved arbejde (efter AM-bidrag og pensionsbidrag) og andre indtægter
såsom udbetalinger fra privat pensionsopsparing og arbejdsmarkedspension, samt
kapitalindkomst og aktieindkomst over et vist niveau.
Alle folkepensionister har et bundfradrag på 122.004 kr. om året for arbejdsind-
komst. Det betyder, at pensionstillæg og den personlige tillægsprocent, der ligger
til grund for udbetalingen af den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) og for-
skellige tillægsydelser, ikke bliver påvirket af de første 122.004 kr. som pensioni-
sten tjener. Hertil ses der bort fra godt 54 pct. af en evt. ikke-pensioneret ægte-
fælle/samlevers indtægter.
For en enlig pensionist bliver pensionstillægget sat ned ved en samlet indtægt over
89.700 kr. ud over bundfradraget, mens pensionstillægget for gifte/samlevende sæt-
tes ned ved en samlet indtægt over 179.700 kr. ud over bundfradraget og fradraget i
en evt. ikke-pensioneret ægtefælle/samlevers indtægter. Pensionstillægget bortfal-
der ved et årlig indtægtsgrundlag på over 374.600 kr. for enlige og 457.800 kr. for
pensionistpar og 318.800 pensionister med en ægtefælle/samlever, der ikke er pen-
sionist.
Ældrechecken, varmetillæg og helbredstillæg udbetales efter størrelsen af pensioni-
stens personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på bag-
grund af pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægt efter
et fradragsbeløb på 35.600 kr. for enlige og 70.600 kr. for gifte/samlevende. Pensi-
onistens tillægsprocent kan være mellem 0 og 100. Den personlige tillægsprocent
skal være 100 for at pensionisten har ret til mediecheck. Der er ikke ret til helbreds-
tillæg og ældrecheck, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers sam-
lede likvide formue overstiger 91.900 kr.
Førtidspension efter ny ordning
En førtidspension (efter reglerne efter 2003) til enlige udgør 19.331 kr. og til
gifte/samlevende 16.432 kr. om måneden. Førtidspensionen kan højest nedsættes til
13.025 kr. om måneden alene som følge af ægtefælles/samlevers indkomster. Pen-
sionen kan nedsættes yderligere, såfremt pensionisten selv har yderligere indkomst.
3
En ikke-pensioneret ægtefælle/samlever til en førtidspensionist kan tjene op til
259.560 kr. om året uden at det påvirker pensionistens ydelse, mens pensionisten
selv kan tjene op til 129.900 kr. Det vil sige, at hvis førtidspensionisten ikke selv
har indkomst ved siden af pensionen, kan ægtefællen/samleveren reelt tjene op til
389.460 kr. om året (de to fradragsbeløb lagt sammen), uden at førtidspensionen
bliver reduceret.
Der gælder også et loft for hvor meget af ægtefællens/samleverens indkomst, der
kan indgå i indtægtsgrundlaget. Hvis ægtefællen/samleveren selv er pensionist,
kan der maksimalt indgå 402.700 kr. om året i indtægtsgrundlaget. Hvis ægtefæl-
len/samleveren ikke selv er pensionist, kan der maksimalt indgå 266.200 kr. om
året i indtægtsgrundlaget. Loftet er kun relevant, hvis ægtefællen eller samleverens
indkomst fratrukket fradraget på 259.560 kr. er højere end loftet.
Hvis det samlede indtægtsgrundlag overstiger fradragsbeløbet på 129.900, nedsæt-
tes førtidspensionen med henholdsvis 15 pct. for en ægtefælle/samlever, der selv
er pensionist, og 30 pct. for ægtefælle/samlever, der ikke er pensionist, af den
overskydende indtægt. Pensionsydelsen bortfalder ved et årlig indtægtsgrundlag på
over 835.900 kr. for enlige og 1.411.600 kr. for pensionistpar og 770.800 pensioni-
ster med en ægtefælle/samlever. der ikke er pensionist.
Førtidspension efter gammel ordning
En førtidspension fra reglerne før 2003 består af et grundbeløb og et pensionstil-
læg. Derudover kan en førtidspensionist fra reglerne før 2003 modtage diverse til-
læg til sin ydelse ud over grundbeløbet og pensionstillægget, der er skattefrie.
Grundbeløbets størrelse er ens uanset om pensionisten er enlig eller har en ægte-
fælle/samlever og udgør 6.468 kr. om måneden. Grundbeløbet nedsættes, såfremt
pensionisten har en høj indtægt (344.600 kr. om året for enlige og 233.900 kr. om
året for gifte førtidspensionister).
Pensionstillægget for enlige er 6.718 kr. om måneden og for gifte/samlevende
3.246 kr. om måneden. Pensionstillægget bliver nedsat på baggrund af både pensio-
nistens egen indtægt og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægt, herun-
der pensionistens og en eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægter ved person-
ligt arbejde og andre indtægter så som privat pensionsopsparing, kapitalindkomster
og arbejdsmarkedspensioner. Pensionstillægget kan nedsættes eller helt bortfalde.
For en enlig pensionist bliver pensionstillægget sat ned ved en samlet indtægt over
89.700 kr., mens pensionstillægget for gifte/samlevende sættes ned ved en samlet
indtægt over 179.700 kr. Pensionstillægget bortfalder ved et årlig indtægtsgrundlag
på over 350.600 kr. for enlige og 423.200 kr. for pensionistpar og 301.500 pensio-
nister med en ægtefælle/samlever, der ikke er pensionist.
Familiers gennemsnitlig indkomst
På baggrund af foreliggende indkomstoplysninger skønnes den gennemsnitlige ind-
komst for familier at ligge på omkring 440.000 kr. årligt i 2019. For familier med
par er gennemsnitsindkomsten på 690.000 kr. og for familier med enlige er gen-
nemsnitsindkomsten på 230.000 kr., jf. tabel 1.
4
Af hensyn til sammenlignelighed i forhold til fradragsbeløb og indtægtsgrundlaget
for social pension er familiernes indkomst opgjort som skattepligtig personlig ind-
komst (efter AM-bidrag og pensionsbidrag) ekskl. offentlig pension tillagt positiv
kapital indkomst og aktieindkomst over 5.000 kr.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
Tabel 1
Familiers gennemsnitlige indkomst (kr. i 21-pl.), 2019
_____Par____ ____Enlige____ ____Alle____
Antal børn
Antal
familier
Gns.
Indkomst
Antal
familier
Gns.
indkomst
Antal
familier
Gns.
indkomst
Ingen 807.000 540.000 1.490.000 210.000 2.297.000 330.000
1 børn 218.000 830.000 115.000 380.000 334.000 680.000
2 børn 269.000 920.000 56.000 390.000 326.000 830.000
3 børn 86.000 930.000 13.000 360.000 99.000 860.000
4 børn 13.000 800.000 2.000 290.000 16.000 730.000
Flere børn 3.000 620.000 1.000 250.000 4.000 540.000
Alle 1.397.000 690.000 1.678.000 230.000 3.075.000 440.000
Anm.: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. Opgørelsen er på baggrund af befolkningen
ultimo 2019. For sammenlignelighedens skyld i forhold til fradragsbeløb og indtægtsgrundlaget for social
pension er indkomstgrundlaget opgjort som skattepligtig personlig indkomst (efter AM-bidrag og
pensionsbidrag) ekskl. offentlig pension tillagt positiv kapital indkomst og aktieindkomst over 5.000 kr.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Torsten Gejl (ALT)
Torsten.Gejl@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1898
28. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 18
(B 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Spørgsmålene
er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 18:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser det vil havde for
staten og borgerne, hvis ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst (bl.a. løbende
erstatninger og tab af erhvervsevne-forsikringer) ikke indgår i ydelsesreguleringen
for folkepensionister og førtidspensionister?”
Svar:
Folke- og førtidspension (social pension) indtægtsreguleres efter gældende regler
på baggrund af hhv. pensionistens egen arbejdsindkomst, private pensionsudbeta-
linger og øvrige supplerende indtægter udover arbejdsindkomst, samt en eventuel
ægtefælle eller samlevers indkomst ud over evt. social pension.
Arbejdsmarkedsbidrag er en skat på 8 pct., som afholdes af indtægter ved arbejde,
når ATP og egen-indbetalte pensionsbidrag er trukket fra, herunder indtægter om-
fattet af A-indkomst, honorarer, feriepenge og øvrige godtgørelser.
Såfremt der ses bort fra ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst ved opgørelse
af indtægtsgrundlaget for folke- og førtidspension, vil det indebære, at pensioni-
stens og en evt. partners private pensionsudbetalinger og øvrige supplerende ind-
tægter ikke længere vil indgå i indreguleringen af pensionsydelsen. Dermed vil ind-
tægtsreguleringen alene ske på baggrund af indtægter ved arbejde. Alt andet lige
skønnes det samlet set at ville medføre merudgifter på ca. 15,1 mia. kr. årligt, sva-
rerende til 7,0 mia. kr. efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142 - endeligt svar på spørgsmål 17
Offentligt
2
Det betydelige beløb dækker først og fremmest over, at der ses bort fra al indtægts-
regulering af folke- og førtidspension som følge af private pensionsudbetalinger,
herunder arbejdsmarkedspensioner og ATP-udbetalinger, og invalide pension mv.
ved tilkendelse af førtidspension. Disse indtægter udgøre en betragtelig del af pen-
sionisternes supplerende indtægter, som efter gældende regler ligger til grund for
indtægtsreguleringen af pensionsydelsen.
Det skønnes at forslaget vil berøre i alt ca. 675.000 pensionister, der i gennemsnit
vil opleve en årlig ydelsesfremgang på godt 22.500 kr. Heraf udgør ca. 630.000
folkepensionister og ca. 50.000 førtidspensionister.
For en nærmere beskrivelse af opgørelse af indtægtsgrundlaget, indtægtsregulering
og fradragsbeløb mv. henvises der til besvarelse af spørgsmål 14 til B 142.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard,
Beskæftigelsesminister
Tabel 1
Virkning ved at se bort fra ikke-arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst i indtægtsreguleringen
af folke- og førtidspension, 2021
Merudgifter i mia. kr.
Folke-
pension
Førtids-
pension Samlet
Umiddelbar merudgift til social pension 14,0 1,1 15,1
Merudgifter efter skat og tilbageløb 6,5 0,5 7,0
Anm.: Skønnet er ekskl. pensionister bosiddende i udlandet samt evt. merudgifter til tillægsydelser til
pensionister og adfærdsvirkninger. Der vurderes umiddelbart at være tale om begrænsede
arbejdsudbudsvirkninger, da ændringen ikke har målrettet beskæftigelseseffekter.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens pensionsmodel på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af
befolkningen.