B 142 - svar på spm. 13 om, hvorfor fællesindkomstfradraget ikke følger den af Finansministeriet fastsatte civilstand, der ligger til grund for fastsættelse af pensionssats, hvis den gensidige forsørgerpligt fjernes i ydelsessystemet, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Torsten Gejl (ALT)
Torsten.Gejl@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1898
28. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 13
(B 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 13:
”Vil ministeren i forhold til svar på BEU alm. del spørgsmål 46 (folketingsåret
2019-20) redegøre for, hvorfor fællesindkomstfradraget ikke følger den af Finans-
ministeriet fastsatte civilstand, der ligger til grund for fastsættelse af pensionssats,
hvis den gensidige forsørgerpligt fjernes i ydelsessystemet?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag til svaret fra finansministeren, som har oplyst følgende:
”Der henvises til svar på spørgsmål 12 til B 142.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142 - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Torsten Gejl (ALT)
Torsten.Gejl@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1898
28. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 12
(B 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl
(ALT).
Spørgsmål nr. 12:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeren og Finansministeriet i svar på BEU alm.
del spørgsmål 46 (folketingsåret 2019-20) fastsætter forudsætninger, der nedsætter
fællesindkomstfradraget svarende til enliges fradrag ved fjernelse af ægtefælleaf-
hængighed, men ikke tilsvarende fastsætter pensionssatsen tilsvarende for enlige?”
Svar:
Jeg har indhentet bidrag til svaret fra finansministeren, som har oplyst følgende:
”I svar på BEU alm. del spørgsmål 46 (folketingsåret 2019-20) lægges til grund, at
fradragsgrænser og aftrapningsprocenter konsekvensændres, når en partners ind-
tægt undtages fra indtægtsgrundlaget således, at der er overensstemmelse mellem
indtægtsgrundlag og indtægtsregulering. Derimod lægges ikke op til at ændre på
ydelsesniveauerne1
. Det skal ses i lyset af, at fradragsgrænser og fradragsprocenter
for par afspejler, at der indgår to indtægter i indtægtsgrundlaget. Når der lægges op
til at se bort fra samleverens indtægt i indtægtsgrundlaget, så det kun er personens
egen indtægt der indgår, findes det naturligt, at fradragsgrænsen og fradragsprocen-
ten tilpasses herefter.
Når der ikke foretages ændringer i ydelsesniveauet skyldes det, at det fremgår af
spørgsmålet, at der ønskes en opgørelse af betydningen af, at ”beregningsreglerne
ændres, således de alene tager udgangspunkt i ansøgerens egen indkomst, sådan
som der lægges op til i borgerforslaget »Fjernelse af gensidig forsørgerpligt for
alle«”. Borgerforslaget nævner ikke noget om ydelsesændringer2
.
Baggrunden for, at der efter gældende regler er forskelle i ydelsesniveauer i social
pension afhængig af samlivsstatus er, at forbrugsbehovet for enlige er større end
1 Som følge heraf lægges det til grund, at aftrapningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen for par,
hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9 som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for en-
lige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for pensionstillægget i 2010
2 Borgerforslagsgruppen (TAAGF) har gjort opmærksom på samme i forlængelse af, at et sådant scenarie
blev præsenteret i forbindelse med behandlingen af borgerforslaget.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142 - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
2
for par. Dette skyldes primært fællesudgifter, såkaldte stordriftsfordele, som ek-
sempelvis fælles husleje.
I en husstand, med to pensionister uden indkomst, vil pensionisterne have samme
forbrugsmulighed og forbrugsbehov, uafhængigt om de har gensidig forsørgelse el-
ler ikke har gensidig forsørgelse.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
20. december 2019
Svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del) af 5.
november 2019 stillet efter ønske fra Lars Boje Mathiesen (NB)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse samtlige overførselsindkomster, hvor udbeta-
lingsbeløbet påvirkes af en evt. ægtefælle eller samlevers indkomst (herunder øko-
nomisk fripladstilskud, boligstøtte, folkepension, førtidspension, m.v.)? Og vil mi-
nisteren samtidig oplyse, hvad de samlede offentlige udgifter før skat til hver af
disse ydelser ventes at blive i 2020, og hvad den forventede virkning for de offent-
lige finanser (før skat og tilbageløb) ville blive såfremt beregningsreglerne ændres,
således de alene tager udgangspunkt i ansøgerens egen indkomst, sådan som der
lægges op til i borgerforslaget »Fjernelse af gensidig forsørgerpligt for alle«?
Svar
Der spørges til modregningen af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst i
egne offentlige ydelser. I spørgsmålet henvises specifikt til økonomisk friplads i
daginstitution, boligstøtte, folkepension og førtidspension.
Det er alene meningsfuldt at tale om modregning af eventuel ægtefælles eller sam-
levers indkomst i ydelser, der som udgangspunkt er individuelle. I besvarelsen ses
derfor bort fra økonomiske friplads i daginstitution, boligstøtte og andre ydelser,
der ikke er individuelle ydelser. Disse ydelser har typisk til formål at dække en
konkret udgift og tildeles på baggrund af husholdningens samlede indkomst.
De ydelser, der vurderes at være relevante for spørgsmålet, omfatter ydelserne i
kontanthjælpssystemet og de sociale pensioner, dvs. folkepension og førtidspen-
sion, idet disse ydelser er individuelle og afhænger af eventuel ægtefælles eller sam-
levers indkomst, jf. tabel 1.
De forventede samlede offentlige udgifter før skat og tilbageløb i 2020 til ydelser,
der modregnes af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, fremgår af tabel 1.
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142 - endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Side 2 af 7
Det skal bemærkes, at opgørelserne alene omfatter skøn for de isolerede
virkninger af modregningen af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst i
ydelserne. En overgang til fuldt ud individuelle kontanthjælps- og
pensionssystemer vil kræve, at der også tages stilling til andre elementer af
indretningen af systemerne, herunder satsniveauer mv. Eksempelvis skønnes en
justering af satser for ægtepar og samlevende til niveauet for enlige ift.
folkepension og førtidspension at indebære merudgifter på omkring 12,3 mia. kr.
efter skat og tilbageløb, jf. besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 48 (alm. del)
af 8. november 2019. De i svaret opgjorte offentlige merudgifter ved en afskaffelse
af modregningen af eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst i ydelserne kan
derfor ikke fortolkes som merudgifterne ved at overgå til individuelle
ydelsessystemer, som der lægges op til i beslutningsforslaget B34 om ”Fjernelse af
gensidig forsørgerpligt for alle” af 14. november 2019.
Ydelser i kontanthjælpssystemet
Kontanthjælpssystemet er baseret på, at ”enhver mand og kvinde har i forhold til
det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18
år.” (Lov om aktiv socialpolitiks § 2). Det betyder i praksis, at ægtefæller har gensi-
dig forsørgelsespligt. Derfor beregnes hjælpen til et ægtepar som summen af de
beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, med fradrag krone for krone af
eventuelle indtægter. Er der tale om arbejdsindtægter gælder dog, at der ikke sker
fradrag for 27,84 kr. pr. arbejdstime (2020-niveau).
Fradraget af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet skal ses i lyset af, at
kontanthjælpssystemet udgør det nederste økonomiske sikkerhedsnet. Det bety-
der, at ydelserne hverken kan udbetales, hvis der er adgang til andre offentlige for-
sørgelsesydelser, eller hvis der er adgang til andre private forsørgelsesmuligheder,
herunder egen eller en evt. ægtefælles formue eller indkomst.
En afskaffelse af fradrag af evt. ægtefælles indkomst vil både medføre offentlige
merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende regler modtager en lavere
kontanthjælp som følge af fradrag af ægtefælles indkomst, og til borgere, som ef-
ter de gældende regler ikke kan modtage kontanthjælp som følge af fradrag af ægte-
fælles indkomst.
Tabel 1
Individuelle overførselsindkomster med afhængighed af evt. ægtefælle og/eller samlevers indkomst
Ordning
Forventede offentlige udgifter i 2020 før skat og tilbageløb*,
2020-pl.
Kontanthjælpsydelser 15 mia. kr.
Førtidspension 43 mia. kr.
Folkepension 143 mia. kr.
Anm.: *Der er alene inkluderet udgifter til ydelser. Der er således ikke medtaget udgifter til aktivering i forbindelse med
kontanthjælpsydelserne.
Side 3 af 7
For borgere, der efter de gældende regler modtager en lavere kontanthjælp, skøn-
nes det at medføre umiddelbare offentlige merudgifter på ca. 130 mio. kr. årligt.
For borgere, som efter de gældende regler ikke kan modtage kontanthjælp, skøn-
nes det med betydelig usikkerhed at kunne medføre umiddelbare offentlige mer-
udgifter i størrelsesordenen af ca. 2,3 mia. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2
Umiddelbare merudgifter som følge af afskaffelse af modregning af indkomst fra evt. ægtefælle
Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Integrationsydelse 2020-niveau
Umiddelbare, strukturelle merudgifter for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps-
modtagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke længere bliver modregnet
0,1 mia. kr.
Umiddelbare merudgifter for selvforsørgede, der forventes at kunne indtræde i kontant-
hjælpssystemet
2,3 mia. kr.
Anm.: Se uddybning af beregninger nedenfor.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Borgere, der modtager lavere kontanthjælp
For gruppen af borgere, som på nuværende tidspunkt er i kontanthjælpssystemet,
herunder personer, der får en lavere kontanthjælp som følge af fradrag af
ægtefælles indkomst, vurderes det, at en fjernelse af fradrag af evt. ægtefælles
indkomst vil medføre direkte strukturelle merudgifter på i størrelsesordenen 130
mio. kr. årligt, svarende til ca. 90 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd.
Tabel 3
Skønnede merudgifter som følge af afskaffelse af modregning af indkomst fra evt. ægtefælle for
borgere, som allerede er i kontanthjælpssystemet
Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse 2020-niveau
Umiddelbar merudgift i alt 130 mio. kr.
Efter skat og tilbageløb 60 mio.kr.
Efter skat, tilbageløb og adfærd 90 mio. kr.
Anm.: Der er medregnet ændringer i boligstøtten samt ny kontanthjælpsloftsberegning som følge af en højere
indkomst for de personer, der før blev modregnet af ægtefællens indkomst.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Borgere, der ikke kan modtage kontanthjælp
Hertil kommer offentlige merudgifter til ydelser til borgere, som efter de gældende
regler ikke kan modtage kontanthjælp. Afskaffelsen af fradrag af evt. ægtefælles
indkomst vil betyde, at borgere, som i dag ikke kan modtage til kontanthjælp, po-
tentielt vil kunne modtage kontanthjælp. En andel af befolkningen lever som selv-
forsørgende, men med en ægtefælle, der deltager på arbejdsmarkedet. Afskaffes
reglerne om modregning af ægtefælles indkomst, vil disse personer have mulighed
for at træde ind i kontanthjælpssystemet, hvis de opfylder rådighedskravene og
formuekravet i kontanthjælpssystemet.
Side 4 af 7
Det er ikke muligt præcist at afgrænse gruppen af borgere, som i dag ikke modta-
ger kontanthjælp som følge af ægtefællemodregningen. Der tages derfor udgangs-
punkt i en skematisk opgørelse af denne gruppe. Det skønnes, at der i 20171
var
ca. 45.500 selvforsørgende personer med ingen eller lav tilknytning til arbejdsmar-
kedet2
, der havde en ægtefælle med en erhvervsindkomst på minimum det, der
svarer til den voksne forsørgersats i kontanthjælpssystemet.
Personer i ægtepar må tilsammen højst have en formue på 20.000 kr. for at være
berettiget til kontanthjælp. Opgørelsen af, hvad der tæller med som formue, er
delvist baseret på en skønsmæssig vurdering. Kommunen kan fx se bort fra for-
mue, som er nødvendig for at bevare en nødvendig boligstandard eller bør beva-
res af hensyn til arbejde eller uddannelse. Det er derfor ikke muligt entydigt at op-
gøre andelen af personer uden for kontanthjælpssystemet, der vil leve op til for-
muekravet, på baggrund af registeropgørelser. Det skønnes med væsentlig usikker-
hed, at omkring 12.700 personer i gruppen vil leve op til formuekravet, idet de har
en nettoformue3
, som ikke overstiger 20.000 kr. Opgørelsen tager ikke højde for,
at kommunerne kan vælge at se bort fra dele af formuen, ligesom der ikke er taget
højde for, at det er muligt at nedbringe sin formue med henblik på at leve op til
formuekravet, hvilket trækker i retning af at virkningen er undervurderet. Modsat
vil nogle personer ikke ønske at træde ind i kontanthjælpssystemet blandt andet
som følge af rådighedsforpligtigelsen, hvilket bidrager til at virkningen overvurde-
res.
På baggrund af ovenstående skønnes det med betydelig usikkerhed, at afskaffelse
af fradrag af evt. ægtefælles indkomst i kontanthjælpssystemet for borgere, der i
dag ikke er berettiget til kontanthjælpsydelser, vil medføre direkte merudgifter i
størrelsesordenen af ca. 2,3 mia. kr., svarende til ca. 1,2 mia. kr. efter skat og
tilbageløb.
En ydelsesforhøjelse til personer i og uden for kontanthjælpssystemet mindsker
isoleret set incitamentet til beskæftigelse eller uddannelse. En fjernelse af fradrag
af evt. ægtefælles indkomst må derfor forventes at øge tilgangen til kontanthjælps-
systemet og reducere beskæftigelsen. Adfærd forbundet med at give en større
gruppe af personer adgang til kontanthjælpssystemet er ikke indregnet i skønnet
over de økonomiske konsekvenser. Virkningen vil dog trække i retning af højere
merudgifter.
Folkepension og førtidspension
Førtidspension og folkepension aftrappes af en eventuel partners indtægt. Der er
for folkepensionen og førtidspensionen ikke tale om direkte indtægtsregulering
1 2017 udgør det seneste år med formuedata.
2 Der anvendes Danmarks Statistiks definition af ”andre personer uden for arbejdsstyrken” i november må-
ned samt personer med en beskæftigelsesgrad og en ydelsesgrad i november på under 10 pct. Herudover
medtages en gruppe personer, der er registreret som selvstændige i november måned, men med en begrænset
indkomst.
3 Der anvendes Danmarks Statistiks nettoformuebegreb, der bl.a. dækker over likvide formuer samt reale for-
muer, herunder fx huse og biler. Pensionsformuer indgår ikke i nettoformuebegrebet.
Side 5 af 7
krone for krone som for kontanthjælp, men aftrapning af dele af pensionsydel-
serne. Indtægtsreguleringen sikrer, at de offentlige ydelser er målrettet personer el-
ler husstande med de laveste indtægter. Samtidig reducerer indtægtsreguleringen
de samlede offentlige udgifter til ydelserne.
Der gælder forskellige regler for opgørelse og indtægtsregulering af den sociale
pension, alt efter om personen er folkepensionist, førtidspensionist på ”gammel”
ordning (tilkendt før 2003) eller førtidspensionist på ”ny” ordning (tilkendt efter
2002). Det lægges til grund for besvarelsen, at fradragsgrænser og aftrapningspro-
center konsekvensændres, når partners indtægt undtages fra indtægtsgrundlaget,
således at der er overensstemmelse mellem indtægtsgrundlag og indtægtsregule-
ring4
.
For folkepensionister og førtidspensionister på ”gammel ordning” er grundbelø-
bet ved gældende regler uafhængigt af partnerens indtægt, mens pensionstillægget
og den supplerende pensionsydelse tildeles med udgangspunkt i parrets samlede
indtægt. Dette betyder, at par, hvor begge er pensionister, kan udnytte en partners
uudnyttede fradrag. Ved at afskaffe ægtefælleafhængighed og sænke fradragsgræn-
ser til niveauet for enlige er dette ikke længere muligt.
For et pensionistpar, der hver især har et indtægtsgrundlag under fradragsgrænsen
for enlige, vil det ikke have nogen betydning for parrets samlede sociale pension,
om pensionstillægget og den supplerende pensionsydelse opgøres med udgangs-
punkt i reglerne for enlige eller for par, idet de hver især vil modtage det fuld
ydelse i begge tilfælde. Tilsvarende vil det have begrænset betydning for pensio-
nistpar, der hver især har et indtægtsgrundlag over fradragsgrænsen for enlige.
Ændringen har således hovedsagelig betydning for de par, hvor den ene har et
indtægtsgrundlag under fradragsgrænsen og den anden har et indtægtsgrundlag over
grænsen samt for par, hvor den enes indtægtsgrundlag indebærer, at parrets sam-
lede pensionstillæg er fuldt aftrappet. I førstnævnte tilfælde vil parret tabe på en
ændring, hvor pensionstillægget gøres uafhængigt af den andens indtægt. Det skyl-
des, at pensionisten med den høje indtægt ikke længere kan udnytte det uudnyt-
tede fradrag hos partneren. I det andet tilfælde vil parret opnå en gevinst ved æn-
dringen, idet den ene i parret efter ændringen vil modtage pensionstillæg.
For pensionister i par med en ikke-pensionist indebærer ændringen en højere so-
cial pension for alle, der med gældende regler modtager pensionstillæg eller sup-
plerende pensionsydelse i aftrapningsintervallet, hvis bidraget til indtægtsregule-
4 Da der ikke lægges op til at ændre på ydelsesniveauerne i dette spørgsmål, er det lagt til grund, at aftrap-
ningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen for par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9
som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for
pensionstillægget i 2010.
Side 6 af 7
ring fra ægtefællen er større end reduktionen i fradragsgrænsen til niveauet for en-
lige. Er bidraget fra ægtefællen mindre end ændringen i fradragsgrænsen kan æn-
dringen føre til lavere social pension.
Den sociale pension er for førtidspensionister på ”ny” ordning ikke opdelt i
grundbeløb og pensionstillæg, men er samlet i en grundydelse. Effekterne af at af-
skaffe ægtefælleafhængighed er dog lignende dem for folkepensionister og førtids-
pensionister på ”gammel” ordning, idet en ændring i reglerne, så indtægtsregule-
ring alene sker på baggrund af egen indtægt, kan betyde såvel øget som lavere so-
cial pension alt efter, hvordan parrenes indtægtsgrundlag er fordelt på de to.
En afskaffelse af afhængighed af partners indtægt i folkepension og førtidspension
med tilhørende konsekvensændring af fradragsgrænser og aftrapningsprocenter
skønnes at indebære umiddelbare øgede udgifter til folkepension og førtidspen-
sion på 1,26 mia. kr. i 2020. Hertil kommer øgede offentlige udgifter til tillægs-
ydelser på omkring 140 mio. kr., som følge af ændring i den personlige tillægspro-
cent, der ligger til grund for udbetaling af varmetillæg, helbredstillæg og medie-
check. De samlede umiddelbare merudgifter udgør herefter 1,4 mia. kr. i 2020.
De øgede offentlige udgifter afspejler sig i en svækkelse af den offentlige (struktu-
relle) saldo med i størrelsesordenen 460 mio. kr. efter skat, tilbageløb og adfærd i
2020, jf. tabel 4.
Tabel 4
Merudgift ved afskaffelse af indtægtsregulering som følge af indtægt fra ægtefælle eller samlever,
2020
Folkepension og førtidspension 2020-niveau
Sociale pensionsydelser 1.260 mio. kr.
Tillægsydelser1)
140 mio. kr.
Umiddelbar merudgift i alt 1.400 mio. kr.
Efter skat og tilbageløb 700 mio. kr.
Efter skat, tilbageløb og adfærd 460 mio. kr.
Anm.: Afrundet til nærmeste 10 mio. kr. Opregnet med 1,022 fra 2019-niveau til 2020-niveau. Beregningen
inkluderer afledte effekter på udgifter til pensionister i udlandet. Ved undtagelse af indtægt fra ægtefællen er
fradragsgrænser og aftrapningsprocenter konsekvensændret. Da der ikke lægges op til at ændre på ydelsesni-
veauerne i dette spørgsmål, er det lagt til grund, at aftrapningsprocenten øges til 32 (svarende til satsen for
par, hvor den anden part er ikke-pensionist) og ikke 30,9 som ellers gælder for enlige. Den lavere sats for
enlige skal ses i sammenhæng med forhøjelsen af satsen for pensionstillægget i 2010.
1) Omfatter boligstøtte, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.
Kilde: Egne beregninger.
Side 7 af 7
De økonomiske konsekvenser skal ses i sammenhæng med, at ændringen kan fø-
rer til såvel højere som lavere social pension. Således vurderes knap 140.000 pensi-
onister at få reduceret pensionsydelse, mens godt 170.000 pensionister vil opnå en
øget pensionsydelse5
.
For yderligere detaljer henvises til besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets spørgs-
mål nr. 49 (alm. del) af 8. november 2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
5 Opgjort på personniveau.