B 142 - svar på spm. 16 om, hvor stor betydning det vil have for statens udgifter til boligydelse, hvis henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5 pct. af enlige pensionister, der modtager boligydelse, ændrer civilstatus til samlevende, med henholdsvis en arbejdende eller en enlig pensionist, der også modtager boligydelse eller boligsikring, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Torsten Gejl (ALT)
Torsten.Gejl@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1898
28. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(B 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Spørgsmålene
er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 16:
”Vil ministeren oplyse, hvor stor betydning det vil have for statens udgifter til bo-
ligydelse, hvis henholdsvis 1, 2, 3, 4 og 5 pct. af enlige pensionister, der modtager
boligydelse, ændrer civilstatus til samlevende, med henholdsvis en arbejdende eller
en enlig pensionist, der også modtager boligydelse eller boligsikring?”
Svar:
Boligydelsen beregnes hovedsagligt ud fra boligudgiftens størrelse, boligens stør-
relse og husstandens sammensætning samt formue- og indtægtsforhold. Hvad der
udbetales i boligydelse vil konkret afhænge af disse forhold, men generelt gælder
det, at der ikke udbetales boligydelse, hvis boligudgiften er lav eller husstandsind-
tægten er betydelig.
En opgørelse af virkningen ved at enlige pensionister, der modtager boligydelse,
ændrer samlivsstatus til samlevende, vil således helt afhænge af de konkrete for-
hold for de pågældende pensionister, herunder som følge af ændret samlivsstatus.
Rent illustrativt kan det imidlertid oplyses på baggrund af foreliggende oplysninger
for udbetaling af boligydelse, at enlige blandt gruppen af boligydelsesmodtagere i
gennemsnit årlig får udbetalt ca. 37.000 kr. modtager i boligydelse, hvorimod par i
gennemsnit får udbetalt ca. 28.000 kr. per modtager i boligydelse, jf. tabel 1.
Tabel 1
Andelen af enlige blandt gruppen af boligydelsesmodtagere, 2019
Udbetalt boligydelse Antal Andel Gns. udb., kr. Sum, mia. kr.
Par 43.000 16 28.000 1,2
Enlige 234.000 84 37.000 8,6
I alt 277.000 100 35.000 9,8
Anm.: Opgørelsen er på baggrund af befolkningen ultimo 2019, og derfor ekskl. personer, der er udvandret
eller døde i løbet af året. Beløb er opgjort i årets pl.-niveau.
Kilde: Egne beregninger på registerdata fra Danmarks Statistik.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142 - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2
De i gennemsnit 28.000 kr. per modtager i boligydelse for par svarer til ca. 14.000
kr. per person. Forskellen per person for par svarer således til ca. 23.000 kr. i for-
hold til enlige.
Forudsat at ovenstående afspejler forskellen ved at ændre samlivsstatus fra enlig til
samlevende, vil en ændring i antallet af enlige med 1 procent, svarende til ca. 2.300
modtagere, skønsmæssigt medføre offentlige mindreudgifter på ca. 55 mio. kr. år-
ligt. Det svarer til en årlig provenuvirkning på ca. 40 mio. kr. efter tilbageløb. En
ændring i antallet af enlige med 2, 3, 4 og 5 procent vil tilsvarende medføre min-
dreudgifter efter tilbageløb på hhv. 80, 120, 160 og 200 mio. kr. efter tilbageløb.
Skønnene skal tages med forbehold for, at der er tale om en forsimplet opgørelse,
der ikke tager højde for, at der vil være en række konkrete forhold, der vil have be-
tydning for den udbetalte boligydelse.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard,
Beskæftigelsesminister