Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 26. maj 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet._L 205 AX26528 2405350

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l205/bilag/13/2405351.pdf

    Betænkning afgivet af Kulturudvalget den 26. maj 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om ophavsret
    (Implementering af dele af direktiv om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked og direktiv om regler
    for udøvelse af ophavsretten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes onlinetransmissioner
    og retransmissioner af tv- og radioprogrammer m.v.)
    [af kulturministeren (Joy Mogensen)]
    1. Ændringsforslag
    Kulturministeren har stillet 8 ændringsforslag til lovfor‐
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, DF, SF, EL, KF, KD, Uffe El‐
    bæk (UFG) og Inger Støjberg (UFG)) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (RV og NB) vil ved 2. behandling
    af lovforslaget redegøre for deres stilling til lovforslaget og
    de stillede ændringsforslag.
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget stemmer for lovforsla‐
    get. V vil gerne være med til at styrke danskproduceret
    indhold ved at styrke de danske mediehuse. V støtter, at
    aftaler kan klareres kollektivt, og at det vil være frivilligt for
    presseudgiverne, om de vil stå uden for disse. V synes også,
    at der sker en fornuftig implementering af SatCabII-direkti‐
    vet. I betragtning af lovforslagets kompleksitet og usikker‐
    hed omkring konsekvenserne af lovforslaget vil V foreslå, at
    alle elementerne i lovforslaget evalueres senest i 2023 med
    henblik på at vurdere behovet for en eventuel justering og
    ikke kun den foreslåede ordning vedrørende aftalelicens i §
    29 a.
    Venstres medlemmer af udvalget kan støtte ministerens
    ændringsforslag om evalueringsbestemmelsen vedrørende §
    29 a med følgende begrundelse: Vi har i Danmark et mang‐
    foldigt udbud af dansksproget indhold. Det sætter danskerne
    stor pris på. V ønsker et fortsat alsidigt og mangfoldigt
    mediemarked, der kan understøtte mediernes demokratiske,
    kritiske og uafhængige virke og opretholde og udvikle den
    demokratiske debat og folkeoplysning. I takt med den tek‐
    nologiske udvikling opstår nye forretningsmodeller, og der
    er behov for at tilpasse den regulatoriske ramme. Hvorvidt
    lovforslaget indeholder de tilstrækkelige redskaber til at nå
    målet om frivillige aftaler mellem de danske udgivere og
    techgiganterne, ved vi ikke. Derfor giver det mening at
    evaluere de nye bestemmelser om udgivers ret og kollektiv
    forvaltning, så vi sikrer os, at reglerne faktisk virker efter
    hensigten, og hvis ikke, reviderer reglerne.
    Det Konservative Folkeparti
    Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
    støtter lovforslagets intention, men foreslår en evaluerings‐
    bestemmelse for § 35, der bl.a. kan føre til justeringer af
    ordningen, hvis der opstår et behov herfor. Der er foreslået
    en lignende evalueringsbestemmelse for SatCabII-direktivet.
    Kristendemokraterne
    KD’s medlem af udvalget støtter lovforslaget og mener,
    at såvel EU’s direktiv om ophavsret fra 2019 som lovfor‐
    slaget, som i ånd og bogstav implementerer direktivet, er
    nødvendigt for at gøre op med verdenshistoriens største
    kunsttyveri og således i mange år har været savnet. KD
    vil dog for klarhedens og fortolkningens skyld tilkendegive
    følgende:
    – EU’s direktiver vedrørende ophavsret og beslægtede
    rettigheder bidrager til det indre markeds funktion, sigter
    Til lovforslag nr. L 205 Folketinget 2020-21
    AX026528
    Kulturudvalget 2020-21
    L 205 - Bilag 13
    Offentligt
    på et højt niveau af beskyttelse for rettighedshavere, letter
    processen for clearing af rettigheder og danner en ramme
    for udnyttelsen af de værker og andre frembringelser, som er
    beskyttet af disse rettigheder. Denne harmoniserede retlige
    ramme bidrager til et velfungerende indre marked og frem‐
    mer innovation, kreativitet, investeringer og produktion af
    nyt indhold, også i det digitale miljø, med henblik på at
    undgå fragmentering af det indre marked. Den beskyttelse,
    som den retlige ramme giver, bidrager også til EU᾽s mål om
    at respektere og fremme kulturel mangfoldighed og samtidig
    fremhæve den fælles europæiske kulturarv.
    – Den hurtige teknologiske udvikling fortsætter med at
    ændre den måde, som værker og andre frembringelser ska‐
    bes, produceres, distribueres og udnyttes. Der dukker hele
    tiden nye forretningsmodeller og nye aktører op. Den re‐
    levante lovgivning skal være fremtidssikret for ikke at be‐
    grænse den teknologiske udvikling. Men de mål og princip‐
    per, der er fastlagt i EU᾽s ophavsretlige rammer, skal fortsat
    være velfunderede. Disse skal håndhæves, også i en virtuel
    verden. Der er retsusikkerhed for både rettighedshavere og
    brugere med hensyn til visse anvendelser af værker og andre
    frembringelser i det digitale miljø, herunder grænseoverskri‐
    dende anvendelser.
    – En fri og pluralistisk presse er afgørende for at sikre
    god journalistik og borgernes adgang til oplysninger. Den
    yder et grundlæggende bidrag til den offentlige debat og
    et velfungerende demokratisk samfund. Den brede adgang
    til pressepublikationer på nettet har givet anledning til frem‐
    komsten af nye onlinetjenester såsom nyhedsaggregatorer
    eller medieovervågningstjenester, for hvilke genanvendelsen
    af pressepublikationer udgør en vigtig del af deres forret‐
    ningsmodel og er en indtægtskilde. Udgivere af pressepubli‐
    kationer står over for problemer med at give udbydere af
    denne slags tjenester licens til onlineanvendelse af deres
    publikationer, hvilket gør det vanskeligere for dem at tjene
    deres investeringer ind igen. Manglende anerkendelse af ud‐
    givere af pressepublikationer som rettighedshavere medfører
    ofte, at udstedelsen af licenser og håndhævelsen af rettig‐
    heder til pressepublikationer i forbindelse med udbydere
    af informationssamfundstjenesters onlineanvendelse er kom‐
    pleks og ineffektiv i det digitale miljø. Men samtidig danner
    sociale medier også en markedsføringsplatform for medier,
    ligesom journalistikken i stigende grad betjener sig af socia‐
    le medier. Denne kompleksitet skal der tages hensyn til ved
    forhandlinger mellem parter og i Ophavsretslicensnævnet.
    – Udgiveres organisatoriske og finansielle bidrag til pro‐
    duktionen af pressepublikationer bør anerkendes og støttes
    yderligere for at sikre bæredygtighed inden for udgivelses‐
    virksomhed og dermed fremme tilgængeligheden af pålide‐
    lige oplysninger. Det er derfor nødvendigt med en harmoni‐
    seret retsbeskyttelse på EU-plan af pressepublikationer, for
    så vidt angår udbydere af informationssamfundstjenesters
    onlinebrug heraf, uden at dette berører de eksisterende regler
    om ophavsret i EU-retten, der finder anvendelse på indivi‐
    duelle brugeres private eller ikkekommercielle anvendelser
    af pressepublikationer, herunder når sådanne brugere deler
    pressepublikationer online. En sådan beskyttelse bør effek‐
    tivt garanteres, ved at der i EU-retten i forbindelse med
    ophavsret indføres rettigheder til reproduktion og tilrådig‐
    hedsstillelse for almenheden af pressepublikationer fra udgi‐
    vere, der er etableret i en medlemsstat i forbindelse med
    onlineanvendelse foretaget af udbydere af informationssam‐
    fundstjenester.
    – Udbydere af informationssamfundstjenesters anvendel‐
    se af pressepublikationer kan bestå i anvendelse af hele
    publikationer eller artikler, men også af dele af pressepubli‐
    kationer. Sådanne anvendelser af dele af pressepublikationer
    har også opnået økonomisk relevans. Samtidig må udbydere
    af informationssamfundstjenesters anvendelse af enkelte ord
    eller meget korte uddrag af pressepublikationer ikke under‐
    grave de investeringer, som udgivere af pressepublikationer
    foretager i forbindelse med produktion af indhold. Det er
    derfor hensigtsmæssigt at bestemme, at anvendelse af enkel‐
    te ord og indramning eller meget korte uddrag af pressepu‐
    blikationer ikke bør være omfattet af de rettigheder, der er
    fastsat. I betragtning af den massive aggregering og anven‐
    delse af pressepublikationer, som foretages af udbydere af
    informationssamfundstjenester, er det vigtigt, at udelukkel‐
    sen af meget korte uddrag fortolkes på en sådan måde, at det
    ikke påvirker effektiviteten af de rettigheder, der er fastsat i
    EU-direktivet af 17. april 2019, som lovforslaget implemen‐
    terer.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af kulturministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, SF, EL,
    KF, KD, Uffe Elbæk (UFG) og Inger Støjberg (UFG)):
    Til titlen
    1) Som fodnote til titlen indsættes:
    »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Eu‐
    ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/789/EU af
    17. april 2019 om regler for udøvelse af ophavsret‐
    ten og beslægtede rettigheder, der gælder for visse
    af tv- og radioselskabernes onlinetransmissioner samt
    retransmissioner af tv- og radioprogrammer, og om
    ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF, EU-Tidende
    2019, nr. L 130, side 82, og dele af Europa-Parlamen‐
    tets og Rådets direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019
    om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale
    indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og
    2001/29/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 92.«
    [Titelnote]
    Til § 1
    2) I den under nr. 8 foreslåede ændring af § 35, stk. 5,
    ændres »I § 35, stk. 5, ændres« til: »I § 35, stk. 5, ændres
    i 1. pkt.«, og »»Eksemplarfremstilling, der er nødvendig for
    tilrådighedsstillelsen, kan foretages« udgår.« ændres til: »2.
    pkt. udgår.«
    [Præcisering]
    2
    3) I det under nr. 14 foreslåede kapitel 2 b udgår i § 52 c,
    stk. 4, nr. 2, », og under alle omstændigheder«.
    [Præcisering]
    4) Nr. 15 affattes således:
    »15. I § 66, stk. 2, ændres »31 og 34, § 35, stk. 4 og 5, §§
    39-47« til: »31, 34, 35, 39-47«, og i § 67, stk. 2, ændres »32
    og 34, § 35, stk. 4 og 5, §§ 39-47« til: »32, 34, 35, 39-47«.«
    [Præcisering]
    5) Efter nr. 20 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 86, stk. 7, der bliver stk. 8, ændres »stk. 6« til: »stk.
    7«.«
    [Lovteknisk rettelse]
    6) Efter nr. 22 indsættes som nyt nummer:
    »02. I § 91 indsættes som stk. 6:
    »Stk. 6. Kulturministeren vil senest i 2023 foretage en
    evaluering af denne lovs § 29 a med henblik på at vurdere
    behovet for en eventuel justering af ordningen.««
    [Evalueringsbestemmelse]
    Til § 2
    7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets ved‐
    tagelse.«
    Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    [Hjemmel til stadfæstelse straks efter vedtagelsen, jf. grund‐
    lovens § 42, stk. 7]
    8) I stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.
    [Præcisering af henvisning]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at det i fodnoterne til lovens titel angives,
    at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-
    Parlamentets og Rådets direktiv 2019/789/EU af 17. april
    2019 om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede
    rettigheder, der gælder for visse af tv- og radioselskabernes
    onlinetransmissioner samt retransmissioner af tv- og radio‐
    programmer, og om ændring af Rådets direktiv 93/83/EØF,
    EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 82 og dele af Europa-Par‐
    lamentets og Rådets direktiv 2019/790/EU af 17. april 2019
    om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre
    marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF,
    EU-Tidende 2019, nr. L 130, side 92.
    Baggrunden for ændringen er, at der i love, der gennem‐
    fører EU-direktiver eller andre EU-retsakter, bør indsættes
    en note med reference til den pågældende EU-retsakt.
    Til nr. 2
    Det foreslås i § 35, stk. 5, at 2. pkt. udgår. Der er alene
    tale om en lovteknisk præcisering.
    Til nr. 3
    Det foreslås, at », og under alle omstændigheder« i §
    52 c, stk. 4, nr. 2, udgår. Der er alene tale om en sproglig
    præcisering.
    Til nr. 4
    Det foreslås i § 66, stk. 2, at »31 og 34, § 35, stk. 4 og 5,
    §§ 39-47« ændres til »31, 34, 35, 39-47«. Der er alene tale
    om en lovteknisk præcisering.
    Det foreslås i § 67, stk. 2, at »32 og 34, § 35, stk. 4 og 5,
    §§ 39-47« ændres til »32, 34, 35, 39-47«. Der er alene tale
    om en lovteknisk præcisering.
    Til nr. 5
    Det foreslås i § 86, stk. 7, der bliver stk. 8, at »stk.
    6« ændres til »stk. 7«. Der er alene tale om en lovteknisk
    præcisering.
    Til nr. 6
    Det foreslås, at den foreslåede ordning vedrørende afta‐
    lelicens i § 29 a evalueres senest i 2023 med henblik på
    at vurdere behovet for en eventuel justering. Ordningen
    med en specifik aftalelicens for pressepublikationer, som går
    videre end direktivets indhold, er en nyskabelse i forhold
    til den gældende retstilstand. Forslaget om, at en kollektiv
    forvaltningsorganisation og informationssamfundstjenester
    kan aftaledække området, giver konkurrenter i form af ret‐
    tighedshavere mulighed for kollektiv forhandling, hvilket
    kan have en konkurrencebegrænsende effekt, men giver her‐
    udover også i vid udstrækning mulighed for løbende at tage
    højde for den teknologiske udvikling og sikre adgang til
    brug af de omfattede rettigheder. Ordningen forudsætter, at
    informationssamfundstjenesterne er villige til at indgå afta‐
    le, at der oprettes en kollektiv forvaltningsorganisation, som
    er repræsentativ for de pågældende rettigheder, og at den
    pågældende organisation og dennes medlemmer forhandler
    rimelige aftaler med informationssamfundstjenesterne. Ord‐
    ningen må ikke begrænse muligheden for reel individuel
    forhandling af aftaler, f.eks. i forhold til mindre informati‐
    onssamfundstjenester, som måtte ønske individuelle aftaler
    med de enkelte rettighedshavere, herunder presseudgiverne.
    Den foreslåede evalueringsmekanisme i § 91, stk. 6, kan
    bl.a. føre til justeringer af ordningen, hvis der viser sig
    et behov for at skabe sikkerhed for, at adgangen til kollek‐
    tiv forhandling gennem aftalelicensen ikke benyttes til at
    gennemtvinge konkurrencebegrænsende vilkår. Dette gælder
    særlig i forhold til mindre informationssamfundstjenester,
    hvor styrkeforholdet – i modsætning til hvad der vil gælde
    over for større aktører såsom techgiganter – vil favorisere
    rettighedshaverne.
    Herudover vil Kulturministeriet inddrage de samme hen‐
    syn i de løbende godkendelser af en kollektiv forvaltnings‐
    organisation efter den foreslåede § 29 a. På samme vis er det
    sikret ved adgangen til Ophavsretslicensnævnet i den fore‐
    slåede § 47, stk. 2, at den kollektive forvaltningsorganisation
    ikke indgår aftaler på urimelige, konkurrencebegrænsende
    vilkår eller på anden måde udviser konkurrencebegrænsende
    adfærd.
    3
    Kulturministeriet finder det på denne baggrund hensigts‐
    mæssigt, at ordningen evalueres 2 år efter dens ikrafttrædel‐
    se. Bestemmelsen i § 91, stk. 6, indebærer, at ordningen
    senest i 2023 skal evalueres.
    Til nr. 7
    Det foreslås, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter
    dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
    lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
    påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagel‐
    se, når forslaget indeholder bestemmelse herom. Implemen‐
    teringsfristen for både direktiv 2019/789/EU og direktiv
    2019/790/EU er den 7. juni 2021. Det følger af Folketin‐
    gets tidsplan, at lovforslaget tredjebehandles den 3. juni
    2021. Uden hjemmel til at stadfæste straks ville det ikke
    være muligt at stadfæste lovforslaget, så det kan træde i
    kraft den 7. juni 2021. For at kunne overholde implemente‐
    ringsfristen den 7. juni 2021 er det således nødvendigt, at
    lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
    Til nr. 8
    Det foreslås for ændringslovforslagets § 2, stk. 3, at »nr.
    21« ændres til »nr. 22«. Der er alene tale om en lovteknisk
    præcisering.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2021 og var til
    1. behandling den 13. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og kulturministeren sendte den 18. december
    2020 et udkast til udvalget, jf. KUU alm. del – bilag 71,
    samt et revideret udkast den 18. januar 2021, jf. KUU alm.
    del – bilag 81. Den 26. marts 2021 sendte kulturministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor‐
    slaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
    henvendelser om lovforslaget.
    Høring
    Udvalget afholdt den 19. maj 2021 en høring om lovfor‐
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 39 spørgsmål
    til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Daniel Toft Jakobsen (S) Birgitte Vind (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Anders Kronborg (S) Jesper Petersen (S)
    Kasper Sand Kjær (S) Leif Lahn Jensen (S) Malte Larsen (S) Zenia Stampe (RV) Marianne Jelved (RV) Jens Rohde (KD)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Søren Søndergaard (EL) Christian Juhl (EL) Uffe Elbæk (UFG)
    Britt Bager (KF) Ellen Trane Nørby (V) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd.
    Inger Støjberg (UFG) Stén Knuth (V) Morten Messerschmidt (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Peter Skaarup (DF)
    Pia Kjærsgaard (DF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    4
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    5