Udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning B 157

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b157/bilag/4/2405165.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 00. maj 2021
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af jernbanesektoren
    [af Kristian Pihl Lorentzen (V), Hans Kristian Skibby (DF) og Niels Flemming Hansen (KF)]
    1. Indstillinger
    <>
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
    in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
    ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
    Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke‐
    partis [og andre partier] medlemmer af udvalget noterer sig,
    at togpassagererne generelt ikke får den service, som de
    har krav på. Herunder med hensyn til rettidighed, service
    på stationerne, sammenhængende kollektive rejser, og sam‐
    menhæng med individuelle transportmidler som cykler og
    biler.
    Desuden er det et problem, at det trods bevillinger til
    jernbanens drift og anlæg i de senere år ikke er lykkedes
    at få jernbanen til at fylde mere i den samlede persontrans‐
    port. Tværtimod er jernbanens andel af det samlede person‐
    transportarbejde faldet fra 8 pct. til godt 7 pct. fra 2009 til
    2019.
    Denne udvikling står i skærende kontrast til vores nabo‐
    lande, hvor det i perioden 2009-2019 er lykkedes at få stor
    vækst i både antallet af passagerkilometer og antal passage‐
    rer, der bruger jernbanen. I Sverige er antallet af passagerki‐
    lometer steget med 29 pct. og antallet af passagerer er steget
    med 48 pct., og det tilsvarende gør sig gældende i Norge. I
    Tyskland er antallet passagerkilometer i samme periode ste‐
    get med 23 pct. og i antallet af passagerer med 26 pct.
    Når der ses på investeringer i anlæg og vedligeholdel‐
    se af jernbanen pr. indbygger, så har Danmark i perioden
    2009-2018 haft en meget stor stigning i forhold til vores
    nabolande, hvor kun Norge har haft en tilsvarende stig‐
    ning. Danmark investerede i 2018 230 euro pr. indbygger,
    mens Norge investerede 250 euro pr. indbygger. Sverige
    investerede i 2018 130 euro pr. indbygger, mens Tyskland
    investerede for 70 euro pr. indbygger.
    V, DF og KF [og andre partier] ønsker at revitalisere
    jernbanen og vende den negative udvikling. Også som nød‐
    vendig opfølgning på det foreliggende serviceeftersyn af
    jernbanen, og i lyset af de allerede trufne politiske beslutnin‐
    ger om elektrificering, indkøb af nye eltog og udrulning af
    signalprogrammet frem mod 2030.
    På denne baggrund opfordres regeringen til snarest at
    indkalde til politiske forhandlinger om nedsættelse af en
    jernbanekommission, der frem til medio 2022 skal kulegra‐
    ve jernbanens organisering, drift og anlægsaktiviteter med
    henblik på at komme med konkrete forslag til effektivise‐
    ring, omorganisering og modernisering af hele jernbanesek‐
    toren til gavn for passagerne, de ansatte og skatteyderne.
    I den forbindelse skal der lægges vægt på at få driften
    og den passagervendte service forbedret markant, samt at
    anlægsarbejder på jernbanen fremover gennemføres til tiden
    og med overholdelse af de bevilgede budgetter. Kommissio‐
    nen skal herunder inddrage resultatet af den igangværende
    rigsrevisionsundersøgelse af Banedanmarks mangel på vali‐
    datorer med deraf følgende forsinkelser og fordyrelser af
    jernbaneprojekter.
    Kommissionen skal bestå af alle relevante aktører fra
    jernbanesektoren, herunder infrastrukturforvaltere, togopera‐
    tører, leverandører og anlægsbranchen. Endvidere skal kom‐
    missionen inddrage de gode erfaringer med genopretning af
    jernbanen, der er opnået i Norge.
    Til beslutningsforslag nr. B 157 Folketinget 2020-21
    Journalnummer
    DokumentId
    Transportudvalget 2020-21
    B 157 - Bilag 4
    Offentligt
    <Parti/partier>
    <>
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 23. februar 2021
    og var til 1. behandling den 29. april 2021. Beslutningsfor‐
    slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trans‐
    portudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <2> møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt <3> bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Henrik Møller (S) Tanja Larsson (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
    Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (KD) Rasmus Helveg Petersen (RV)
    Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Eva Flyvholm (EL)
    Susanne Zimmer (UFG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd.
    Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Mads Andersen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2