Betænkning afgivet 27/5-21
Tilhører sager:
Aktører:
AX26515
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l223/bilag/11/2405131.pdf
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2021 Betænkning over Forslag til lov om ændring af købeloven og lov om markedsføring. (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt indhold) [af justitsministeren (Nick Hækkerup)] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, SF, EL, RV, SIU, JF, Sikandar Siddique (UFG) og Inger Støjberg (UFG)) indstil‐ ler lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Et andet mindretal i udvalget (KD) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Et tredje mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Et fjerde mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll- Bille (UFG)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling . Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐ get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Venstre Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at lovfor‐ slaget bl.a. udvider anvendelsesområdet for reglerne om forbrugerkøb i købeloven, således at reglerne udtrykkeligt kommer til at gælde for køb af digitalt indhold og digitale tjenester. Det betyder, at der i store træk vil komme til at gælde de samme regler, uanset om forbrugeren køber en va‐ re eller digitalt indhold og digitale tjenester. Venstre mener, at lovforslaget er et udtryk for en fornuftig balance mellem hensynene til forbruger- og erhvervsinteresser. Venstre ser ligeledes positivt på, at handel med levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb. En undtagelse af handel med levende heste løser en mangeårig udfordring i forbindelse med forbrugerreglernes anvendelse på området. Lovforsla‐ get giver en mere retfærdig retsstilling end den nuværen‐ de lovramme, der har afstedkommet mange retstvister og en deraf følgende forringet hestevelfærd. Der er tale om en meget bred opbakning til den del af lovforslaget fra hestesektorens sælgere og købere såvel som hestevelfærds‐ organisationen Hestens Værn. Sælgerne af heste, der er repræsenteret af Landsudvalget for Heste og Landbrug & Fødevarer, har i deres høringssvar udtrykt tilfredshed med, at lovændringen undtager handel med levende heste fra forbrugerreglerne. Køberne af heste er hovedsagelig repræ‐ senteret i organisationerne Dansk Ride Forbund og Dansk Travsports Centralforbund og Dansk Galop, som alle bakker op om, at handel med heste ikke bør reguleres af forbruger‐ reglerne. Endvidere har hestesektorens velfærdsorganisation Hestens Værn afgivet høringssvar, hvor brancheorganisatio‐ nernes ønske om en lovændring også bakkes op. Hestens Værn præciserer ydermere i høringssvaret, at man oplever negative dyrevelfærdsmæssige aspekter ved den nuværende praksis. Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti ser positivt på, at forbrugernes rettigheder ved køb af digitale tjenester og digitalt indhold styrkes. Her‐ under er det positivt, at brug af digitale tjenester, hvor forbrugeren »betaler« med personlige oplysninger, omfattes af reglerne om forbrugerkøb. Dansk Folkeparti er derimod bekymret for konsekvenserne, ved at handel med levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb. Dansk Ride Forbund bakker ligesom flere andre hø‐ ringsparter op om høringssvaret fra Landsudvalget for Heste og SEGES Heste og støtter dermed lovændringen om, at handel med levende heste undtages fra reglerne om forbru‐ gerkøb. Dansk Ride Forbund m.fl. anfører, at den nuværen‐ de lovgivning giver anledning til adskillige konflikter og forringet dyrevelfærd, og ønsker på den baggrund aftalefri‐ Til lovforslag nr. L 223 Folketinget 2020-21 AX026515 Retsudvalget 2020-21 L 223 - Bilag 11 Offentligt hed og balancering af forholdet mellem købere og sælgere af heste. På den anden side anfører Den Danske Dyrlægeforening i sit høringssvar, at man med den foreslåede ændring risikerer en forringelse af hestevelfærden i Danmark. Den Danske Dyrlægeforening har på anmodning fra Justitsministeriet tid‐ ligere afgivet udtalelse i forbindelse med det af justitsmini‐ steren nedsatte uafhængige, sagkyndige udvalg, som i sin delbetænkning har udarbejdet et udkast til lovforslaget, og som heller ikke mener, at der er grundlag for at undtage køb af levende dyr fra købelovens regler om forbrugerkøb, dvs. i modsætning til den foreslåede ændring i justitsministerens fremsatte lovforslag. Den Danske Dyrlægeforening har som repræsentant for dyrlægerne i Danmark ingen økonomisk interesse i forbru‐ gerreglernes udformning, men ser de foreslåede regler som en trussel mod god hestevelfærd og mener, at forslaget er en klar forringelse af forbrugerbeskyttelsen på området, da sælger og køber stilles mere ulige end i dag. Dyrlægefor‐ eningen peger bl.a. på, at man med den foreslåede ændring risikerer, at der vil blive solgt flere fejlbehæftede heste, der ikke burde sælges som rideheste, og at der vil komme flere »nomadeheste«, som handles igen og igen. Dyrlægeforenin‐ gen mener også, at styrkeforholdet mellem sælger og køber i størstedelen af tilfældene ikke er ligeværdigt, da det profes‐ sionelle miljø i højere grad er repræsenteret på sælgersiden. Dansk Folkeparti frygter ligesom Den Danske Dyrlæge‐ forening, at den foreslåede lovændring vil påvirke dyrevel‐ færden negativt, og at forbrugersikkerheden falder. Den ikkeprofessionelle hesteejer med et privat hestehold uden formel brancheuddannelse eller erhvervsstatus er ikke lige‐ værdig i en handelssituation med en professionel. Dansk Folkeparti mener, at det er bekymrende, at lovændringen ikke tager hensyn til den almindelige dansker, der gerne vil have en hest i sin fritid. At mindske forbrugernes rettighe‐ der udelukkende på baggrund af købsgenstanden vil have negative konsekvenser for forbrugerne med begrænset he‐ stekendskab, som eksempelvis forældre, der gerne vil købe en pony til deres børn. Dansk Folkeparti bakker derfor op om vurderingen fra Justitsministeriets ekspertudvalg og Den Danske Dyrlægeforening om, at handel med levende heste ikke skal undtages loven om forbrugerkøb. Socialistisk Folkeparti Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐ ker, at med lovforslaget forbedres forbrugernes retsstilling på nogle områder. Socialistisk Folkeparti er dog skuffet over, at regeringen ikke har valgt at ændre længden af rekla‐ mationsretten for forbrugerkøb med lovforslaget. Ligeledes er Socialistisk Folkeparti uenig i, at handel med levende heste undtages fra reglerne om forbrugerkøb, et synspunkt, der bl.a. bakkes op af Forbrugerrådet Tænk og Den Danske Dyrlægeforening. 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. april 2021 og var til 1. behandling den 7. maj 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væ‐ ret sendt i høring i forbindelse med justitsministerens hø‐ ring over »Delbetænkning I om gennemførelse af varedi‐ rektivet og direktivet om digitalt indhold« (Betænkning nr. 1576/2021), og justitsministeren sendte den 27. januar 2021 delbetænkningen til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 168. Den 28. april 2021 sendte justitsministeren høringssva‐ rene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor‐ slaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget. Deputationer Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputa‐ tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF) Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Anne Honoré Østergaard (V) 2 Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB) Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Dansk Folkeparti (DF) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7 3