Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 27. maj 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26506

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l230/20201_l230_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 27. maj 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
    (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale
    interesser)
    [af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
    1. Ændringsforslag
    Dansk Folkeparti har stillet 1 ændringsforslag til lovfor‐
    slaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V og KF) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse uændret. Flertallet vil stemme imod det stille‐
    de ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (DF og NB) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (RV og EL) indstiller lov‐
    forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
    stemme imod det stillede ændringsforslag.
    Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil ved 2. behandling
    af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og det
    stillede ændringsforslag.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐
    it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐
    kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
    udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐
    linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan støtte
    lovforslaget, men mener, at man bør kunne fratage stats‐
    borgerskabet fra alle bandekriminelle, der har fået tildelt
    statsborgerskab, dvs. også fra dem, der kun har et statsbor‐
    gerskab. Derfor har DF stillet ændringsforslag om dette.
    Radikale Venstre
    Radikale Venstres medlem af udvalget har to betragtnin‐
    ger, som gør sig gældende: for det første en konventions‐
    mæssig betragtning og for det andet en betragtning om en
    eventuel erstatningsrisiko ved de ordinære domstole eller
    Menneskerettighedsdomstolen.
    RV minder således om, at man hidtil politisk har ment, at
    indholdet af lovforslaget ikke kan lade sig gøre. Fratagelse
    af statsborgerskab kan kun ske ved terrorisme. Konventions‐
    mæssigt er almindelig kriminalitet ikke en trussel mod sta‐
    tens sikkerhed. Det vil derfor ikke være muligt lovgivnings‐
    mæssigt at sidestille almindelig kriminalitet med terroris‐
    me, da statsborgerretskonventionen udtømmende fastsætter,
    i hvilke situationer en stats lovgivning må indeholde regler
    om fortabelse af statsborgerskab. Som der står: Fortabelse
    kan kun komme på tale i tilfælde af en handlemåde, som er
    til alvorlig skade for en stats vitale interesser.
    Almindelig kriminalitet rokker jo ikke ved statens sikker‐
    hed. Men som det fremgår af lovforslaget, skal personer,
    som dømmes for alvorlig bandekriminalitet i forbindelse
    med straffesagens afgørelse ved dom, kunne frakendes de‐
    res danske indfødsret, medmindre de derved bliver statslø‐
    se. Det vil så være – må vi forstå – i de tilfælde, hvor
    alvorlig bandekriminalitet anses at være til alvorlig skade
    for Danmarks vitale interesser. Da alvorlig bandekriminali‐
    tet imidlertid ikke konventionsmæssigt er at betragte som
    landsforræderi, vil området for regeringens lovforslag være
    uendelig lille. Sagt på en anden måde svarer lovforslaget lidt
    til at sige: Hvis hooligans er terrorisme, så kan statsborger‐
    skab fratages. Regeringen kan derfor godt strikke sådan en
    regel sammen, men det vil aldrig føre til en frakendelse ved
    de danske domstole.
    Med hensyn til betragtningen om de ordinære domsto‐
    le og Menneskerettighedsdomstolen ligger der heri, at det
    giver rigtig dårlig mening for RV, at vi gennemfører en
    Til lovforslag nr. L 230 Folketinget 2020-21
    AX026506
    lovgivning, som indebærer, at vi efterfølgende taber sager
    ved Menneskerettighedsdomstolen. Lovforslaget kan altså
    betyde, at staten ender med at skulle betale erstatning til
    bandekriminelle.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (NB):
    Til § 1
    1) Nr. 1 affattes således:
    »1. § 8 B, stk. 1, affattes således:
    »Den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere be‐
    stemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, eller som ifalder
    straf efter straffelovens § 81 a, kan ved dom frakendes dansk
    indfødsret.««
    [Fratagelse af statsborgerskab fra personer, der alene har
    dansk statsborgerskab]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget indebærer, at den, som dømmes for
    overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens
    kapitel 12 og 13 eller ifalder straf efter straffelovens § 81 a,
    ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, uanset om den
    pågældende efter frakendelsen af sit danske statsborgerskab
    ikke er statsborger i nogen stat og heller ikke automatisk kan
    registrere sig som statsborger i nogen stat.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. maj 2021 og var til
    1. behandling den 12. maj 2021. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
    sendte den 16. april 2021 dette udkast til udvalget, jf. IFU
    alm. del – bilag 120. Den 4. maj 2021 sendte udlændinge-
    og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat
    til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla‐
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til
    udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarel‐
    se. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-3.
    Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S)
    Rasmus Horn Langhoff (S) Susan Kronborg (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Peder Hvelplund (EL)
    Fatma Øktem (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Kim Valentin (V) Mads Fuglede (V) Marie Krarup (DF) fmd.
    Morten Messerschmidt (DF) Marcus Knuth (KF) Mette Thiesen (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
    havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2