Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 27. maj 2021
Tilhører sager:
Aktører:
AX26497
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l201/20201_l201_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 27. maj 2021 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om de gymnasiale uddannelser (Bedre rammer for ordblinde på efterskoler og elever med funktionsnedsættelser m.m. i de gymnasiale uddannelser) [af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)] 1. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si‐ umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der‐ med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi‐ ske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Venstre Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, men stiller sig uforstående over for, at lovforslaget bygger på en blokpolitisk aftale, hvor kun de røde partier har været invite‐ ret med til forhandlingerne, og hvor den socialdemokratiske regering igen har brudt med traditionen for brede politiske aftaler og forhandlinger på området. Venstres medlemmer af udvalget støtter de konkrete initi‐ ativer i lovforslaget, men undrer sig i den grad over, at rege‐ ringen med aftalen, der udmøntes via lovforslaget, har taget livet af Netværkslokomotivet og de mange ordblindeindsat‐ ser for voksne, som de har gennemført gennem tiden. Der‐ med finansierer regeringen og de røde partier et løft på ordblindeområdet med en markant nedskæring på andre dele af ordblindeområdet. Der var heller ingen vilje fra den socialdemokratiske regering til at forny bevillingen til Netværkslokomotivet i forbindelse med forhandlingerne om reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven). Det finder Venstres medlemmer af udvalget ikke bare uheldigt, men også uholdbart – for Netværkslokomotivet har leveret konkrete og veldokumenterede forløb i de dele af Danmark, hvor særlig industri- og produktionsvirksomheder dominerer arbejdslandskabet, hvilket også oftest er de områder, hvor færrest unge tager en uddannelse efter grundskolen. Med den af regeringen besluttede nedlukning af Net‐ værkslokomotivet forsvinder et vigtigt tilbud til voksne ord‐ blinde, som gennem den politiske aftale, som regeringen har forhandlet smalt med støttepartierne, ikke erstattes med andre initiativer i aftalen »De næste skridt for at styrke ordblindeområdet for børn, unge og voksne«. Mange voksne ordblinde har oplevet at blive svigtet af systemet som barn og ung, og Venstres medlemmer af udvalget finder det der‐ for urimeligt over for de voksne ordblinde, at de skal opleve at blive svigtet på ny. Venstres medlemmer af udvalget støtter dog op om lov‐ forslagets indhold, selv om proces og finansiering har været helt uacceptabel fra den socialdemokratiske regerings side. 3. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2021 og var til 1. behandling den 15. april 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis‐ ningsudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐ valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐ gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren send‐ te den 13. januar 2021 dette udkast til udvalget, jf. BUU Til lovforslag nr. L 201 Folketinget 2020-21 AX026497 alm. del – bilag 82. Den 26. marts 2021 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla‐ get. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til børne- og undervsiningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Lotte Rod (RV) Katrine Robsøe (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Skipper (EL) Uffe Elbæk (UFG) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Ellen Trane Nørby (V) Kenneth Mikkelsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Marie Krarup (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Dansk Folkeparti (DF) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7 2