Betænkning afgivet den 26. maj 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    L 231

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l231/bilag/4/2403899.pdf

    Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 26. maj 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
    arbejdsløshedsforsikring m.v.
    (Forlængelse af uddannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på 110 pct. til 2022 og undtagelse fra genindplacering i en ny
    dagpengeperiode for personer omfattet af uddannelsesløftet)
    [af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og
    LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (NB og LA) indstiller lovforsla‐
    get til forkastelse ved 3. behandling.
    Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
    bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
    ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
    ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget anerkender, at mange
    ufaglærte har mistet deres arbejde under coronakrisen, og at
    de personer fortsat vil have gavn af muligheden for at tage
    en uddannelse, som også fremadrettet vil være efterspurgt.
    Det har været en klar prioritet for Venstre at sikre et
    kompetenceløft til ufaglærte. Det er derfor fortsat relevant
    at forlænge muligheden for et uddannelsesløft og automatisk
    genindplacering i en dagpengeperiode for medlemmer, som
    er omfattet af den forhøjede dagpengesats på 110 pct.
    I februar 2021 var Venstre med til at indgå »Aftale om
    yderligere forbedringer af hjælpepakker for ikke mindst de
    mindre erhvervsdrivende«. Forslaget om at forlænge retten
    til at starte på en uddannelse, hvor der er mangel på arbejds‐
    kraft, til 110 pct. skal ses i forbindelse med aftalens øvrige
    elementer, herunder støtten til de små erhvervsdrivende og
    idræts- og erhvervslivet, som er vigtige for Venstre.
    Venstre bakker derfor op om forslaget om at forlænge ud‐
    dannelsesløftet med forhøjet dagpengesats på 110 pct. frem
    til 2022 og kan derfor støtte lovforslaget.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor‐
    slaget, da det er med til at sikre, at flere får de rigtige kom‐
    petencer, hvilket bidrager til mere kvalificeret arbejdskraft,
    som arbejdsgiverne efterspørger.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. maj 2021 og var til
    1. behandling den 11. maj 2021. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 22.
    april 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del –
    bilag 270. Den 3. maj 2021 sendte beskæftigelsesministeren
    høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla‐
    get.
    Til lovforslag nr. L 231 Folketinget 2020-21
    AX026490
    Beskæftigelsesudvalget 2020-21
    L 231 - Bilag 4
    Offentligt
    Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
    Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V)
    Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mads Andersen (KF) Birgitte Bergman (KF)
    Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
    Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2