Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 26. maj 2021
Tilhører sager:
Aktører:
AX26479
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b207/20201_b207_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 26. maj 2021 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at stoppe udhulingen af dagpengenes værdi [af Jette Gottlieb (EL) m.fl.] 1. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, RV, KF, NB og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behand‐ ling. Et mindretal i udvalget (EL, SF og ALT) indstiller beslut‐ ningsforslaget til vedtagelse uændret. Et andet mindretal i udvalget (DF) vil hverken stemme for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behand‐ ling. Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐ bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐ ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐ ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 2. Politiske bemærkninger Venstre For Venstres medlemmer af udvalget er det afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde, og derfor står Venstre selvfølgelig fast ved de arbejdsmarkedsreformer, partiet har været med til at gennemføre de sidste omkring 20 år. Det er reformer, der har haft til hensigt at gøre det mere attraktivt at arbejde og bidrage til fællesskabet – og dermed reformer, der har haft til hensigt at sikre, at endnu flere bliver en del af det arbejdende fællesskab. Venstre har været med til at gennemføre en række juste‐ ringer af dagpengesystemet, der tager afsæt i Dagpengekom‐ missionens anbefalinger. Det gjorde Venstre, da partiet sidst havde regeringsansvaret. Det er initiativer, der har været med til at sikre et tryggere dagpengesystem. Venstre mener grundlæggende, at dagpengesystemet skal balancere en række hensyn. Det skal sikre, at der er et rime‐ ligt forsørgelsesgrundlag i en periode, hvor man står uden arbejde, samtidig med at det skal sikre, at der er et klart incitament til at tage et arbejde. Venstre mener, at der er den balance i dag, og derfor er Venstre også imod at hæve dagpengesatsen. Mindre regulering – som foreslået af forslagsstillerne – vil koste 1,1 mia. kr. årligt, men forslagsstillerne anviser ikke, hvordan de vil finansiere beslutningsforslaget. Det betyder samlet, at Venstre ikke kan støtte beslut‐ ningsforslaget. Enhedslisten Enhedslistens medlemmer af udvalget er af den opfattel‐ se, at hvis der ikke bliver vedtaget en højere dagpengedæk‐ ning hurtigt, er der risiko for, at dagpengesystemet og der‐ med arbejdsmarkedsmodellen bryder sammen. Der er ganske enkelt ingen sikkerhed for, at man kan dække sine udgifter, hvis man bliver fyret. Enhedslisten har derfor foreslået, at den stadige udhu‐ ling af dagpengestørrelsen stoppes øjeblikkelig, så dagpen‐ gemaksimum fremover øges i takt med løn- og prisudviklin‐ gen. Enhedslistens ambition er, at det kan bane vejen for en mere langsigtet løsning med en forøgelse af dagpengene, hvilket partiet opfatter som værende helt nødvendigt for dagpengesystemets fortsatte beståen. Det er Enhedslistens opfattelse – på baggrund af svar på de spørgsmål, partiet har stillet – at regeringen har en helt urealistisk opfattelse af, hvad udgifterne forbundet med forslaget er. Regeringen indregner adfærdseffekter, der fem- til tido‐ bler den nominelle udgift – uden at angive nogen som helst evidens herfor. Dansk Folkeparti Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at der er et behov for at se på dagpengenes dækningsgrad, og der‐ for opfordrede Dansk Folkeparti ved førstebehandlingen til, Til beslutningsforslag nr. B 207 Folketinget 2020-21 AX026479 at beskæftigelsesministeren indkaldte partierne til en drøftel‐ se af de problemer, der er rejst vedrørende dækningsgraden af dagpengene. 3. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. marts 2021 og var til 1. behandling den 21. maj 2021. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigel‐ sesudvalget. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐ ningsforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐ nisteren har besvaret. Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S) Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mads Andersen (KF) Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Dansk Folkeparti (DF) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7 2