L 133 - svar på spm. 28 om henvendelsen af 25/5-21 fra Landbrug & Fødevarer, SEGES om spørgsmål til ændringsforslag, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 133 - Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven
(Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 28 af 25. maj 2021.
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
27. maj 2021
J.nr. 2020 - 10034
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Side 2 af 7
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 25. maj 2021 fra Landbrug & Fødevarer,
SEGES, jf. L 133 – bilag 17.
Svar
SEGES bemærker, at ændringsforslaget bl.a. giver anledning til en række spørgsmål af
meget væsentlig betydning for forståelsen af det nuværende forslag. Derudover finder
SEGES, at ændringsforslag nr. 9 umiddelbart indebærer en yderligere stramning, og i lig-
hed med ændringsforslaget nr. 2, derfor først skal have virkning for overtagelser, der sker
den 17. maj 2021.
Vedrørende ændringsforslag til kildeskattelovens § 25 A stk. 1, og 26 A stk. 5
Eneste virksomhed - overgang af driften i løbet af året - betydningen af finansielle aktiver
SEGES bemærker, at i henhold til ændringsforslaget til § 25 A stk. 1, kan den ægtefælle,
der i løbet af et indkomstår har overtaget driften af virksomheden (i overvejende grad) fra
den anden ægtefælle, vælge at indtræde i virksomhedsordningen.
SEGES anfører, at hvis dette vælges, kan der opstå usikkerhed om, hvorvidt finansielle
aktiver kan forblive i virksomhedsordningen, eller om de tvangshæves, hvis ejerskabet
ikke ændres. Som SEGES forstår Skatteministeriets kommentar til eksempel 2 A hørings-
skemaet side 44, vil der, ved indtræden i en virksomhedsordning som følge af overtagelse
af driften af virksomheden, ikke være tale om, at finansielle aktiver tvangshæves som
følge af, at disse fortsat ejes af den anden ægtefælle. SEGES anfører, at de finansielle akti-
ver på lige fod med driftsaktiverne bør kunne blive i virksomhedsordningen, uanset at ak-
tiverne ejes af den anden ægtefælle. SEGES spørger, om dette kan bekræftes.
Kommentar
Det kan bekræftes.
SEGES anfører, at hvis ægtefællen fravælger at indtræde i den anden ægtefælles virksom-
hedsordning, forbliver evt. konto for opsparet overskud, indskudskonto mv. ved den an-
den ægtefælle. SEGES spørger, om det kan bekræftes, at opsparet overskud først vil
komme til beskatning det efterfølgende år, og da kun hvis denne ægtefælle ikke har påbe-
gyndt erhvervsvirksomhed, jf. virksomhedsskattelovens § 15.
Kommentar
Hvis ægtefællen, som driver hele virksomheden, fravælger at indtræde i den anden ægte-
fælles virksomhedsordning, og den anden ægtefælle ikke længere driver en virksomhed, da
vil den anden ægtefælle ikke længere opfylde betingelserne for at anvende virksomheds-
ordningen. Lovforslaget ændrer ikke på reglerne for, hvornår opsparet overskud i en så-
dan situation vil komme til beskatning.
Eneste virksomhed – overdragelse af ejerskabet - betydningen af finansielle aktiver
SEGES anfører, at hvis der er tale om overdragelse af ejerskabet til den eneste virksom-
hed, reguleres forholdet af kildeskattelovens § 26, stk. 4. SEGES bemærker, at i henhold
Side 3 af 7
til høringsskemaet side 45 – Skatteministeriets kommentar til eksempel 2 B - vil der være
tale om en hævning af de finansielle aktiver ultimo året før overdragelsen, hvis disse ikke
overdrages sammen med virksomhedens driftsaktiver. SEGES spørger, om det kan be-
kræftes, at dette kun vil være tilfældet, hvis ægtefællerne i henhold til kildeskattelovens §
26, stk. 4, vælger, at ægtefællen skal indtræde i den anden ægtefælles virksomhedsordning.
Hvis dette fravælges, spørger SEGES, om den afstående ægtefælle kan opretholde sin
virksomhedsordning, forudsat at der senest det efterfølgende år påbegyndes erhvervs-
mæssig virksomhed på ny, jf. virksomhedsskattelovens § 15.
Kommentar
Kildeskattelovens § 26 A, stk. 4, vedrører overdragelse af hele virksomheden til en ægte-
fælle, når den overdragende ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen ved udgangen
af indkomståret forud for overdragelsen. Dette indebærer, at virksomhedsordningen ved
begyndelsen af indkomståret overtages af den anden ægtefælle med de samme aktiver og
den samme gæld, som indgik i den overdragende ægtefælles virksomhedsbalance ved ud-
gangen af det foregående indkomstår.
Hvis den erhvervende ægtefælle ikke indtræder i den overdragende ægtefælles virksom-
hedsordning, finder kildeskattelovens § 26 A, stk. 4, ikke anvendelse.
Hvorvidt den overdragende ægtefælle fortsat kan anvende virksomhedsordningen efter en
overdragelse af hele sin virksomhed, følger af de gældende regler i virksomhedsskattelo-
ven, der ikke ændres ved nærværende lovforslag.
Vedrørende ændringsforslag til kildeskattelovens § 33 C
Børn mv. indtræder ikke i overdragerens virksomhedsordning (ændringsforslag nr. 8 og 10)
SEGES bemærker, at det i ændringsforslaget er foreslået, at lovforslagets § 2, nr. 3, og §
2, nr. 4, udgår. SEGES anfører, at det betyder, at børn mv., som overtager en virksomhed
efter kildeskattelovens § 33 C, og som succederer i konto for opsparet overskud, ikke kan
indtræde i overdragerens virksomhedsordning. SEGES er enig i dette, idet bestemmelsen
ifølge SEGES ellers ville have begrænset fornuftige generationsskifter, hvor der er behov
for at yde et vederlag for virksomheden.
SEGES bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at erhververen vil skulle have sin
egen virksomhedsordning og selv opgøre egen indskudskonto. SEGES spørger, om det
kan bekræftes, at erhververens virksomhedsordning opgøres som efter de hidtidige regler,
og at erhververen tilsvarende opgør sit eget kapitalafkastgrundlag.
Kommentar
Lovforslaget ændrer ikke på reglerne for, hvordan erhververen skal opgøre sin virksom-
hedsordning.
Heloverdragelse (ændringsforslag nr. 9)
SEGES henviser til ændringsforslag nr. 9, hvorefter der indsættes et nyt punktum efter 1.
pkt. SEGES anfører i den forbindelse, at der er tale om en begrænsning i overtagelsen af
Side 4 af 7
konto for opsparet overskud, i det omfang der indgår finansielle aktiver i overdragerens
virksomhedsordning. SEGES bemærker i tilknytning hertil, at reglen vedrører heloverdra-
gelse.
SEGES anfører, at oftest generationsskiftes alene selve virksomheden, mens overdrage-
ren beholder de finansielle aktiver. Derved undgås, at erhverver skal finansiere mere end
højest nødvendigt. SEGES spørger, om det kan bekræftes, at hvis der sker overdragelse
af samtlige virksomheder fra overdragerens virksomhedsordning, uden at der sker over-
dragelse af finansielle aktiver, vil dette stadig være at anse som en heloverdragelse.
Kommentar
Det kan bekræftes.
SEGES spørger, om det kan bekræftes, at den del af konto for opsparet overskud, som
overdrages med succession, nedsættes med størrelsen af finansielle aktiver ved årets ud-
gang i overdragerens virksomhedsordning, uanset at de ikke overdrages.
Kommentar
Det kan bekræftes.
SEGES har opstillet et eksempel, som efter SEGES’ opfattelse viser, at der er tale om en
væsentlig skærpelse i forhold til det oprindelige lovforslag, og derfor bør ændringsforsla-
get efter SEGES` opfattelse først være gældende fra fremsættelsen af ændringsforslaget.
Kommentar
Det er vurderingen, at der samlet set er tale om en lempelse af lovforslaget, da ændrings-
forslaget samtidig medfører, at lovforslagets § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, udgår, jf. også SE-
GES bemærkning ovenfor. Derfor er det opfattelsen, at der ikke er grundlag for at fast-
sætte et særskilt virkningstidspunkt for denne del af ændringsforslaget.
SEGES anfører, at i eksemplet er værdien af det overdragne opgjort efter reglerne om ka-
pitalafkastgrundlaget i virksomhedsskatteloven. SEGES understreger, at kapitalafkast-
grundlaget, hvor der indgår fast ejendom, er et historisk grundlag, og nettoværdien af
virksomheden derfor væsentlig kan overstige kapitalafkastgrundlaget. SEGES bemærker,
at hvis udlejningsvirksomheden har en overdragelsesværdi på 5 mio. kr., da vil nettovær-
dien af de overdragne virksomheder således være 2,8 mio. kr., mens den udskudte skat af
den del af konto for opsparet overskud, der kan overdrages, vil udgøre maksimalt 690.000
kr. (34,5 pct. af 2.000.000).
Kommentar
Der kan henvises til svarene på spørgsmål 25 og 26 til L 133.
Deloverdragelse (ændringsforslag nr. 11)
SEGES bemærker, at der er stillet et tilsvarende forslag om, at ved deloverdragelse be-
grænses den andel af konto for opsparet overskud, der kan overtages med succession, i
Side 5 af 7
det omfang der faktisk sker overdragelse af finansielle aktiver. SEGES anfører, at der der-
med er to begrænsningsregler i den andel af konto for opsparet overskud, der som ud-
gangspunkt henføres til den overdragne virksomhed ved deloverdragelse. SEGES anfø-
rer, at først nedsættes den del af konto for opsparet overskud, som kan overdrages med
succession, med værdien af samtidig overdraget finansielle aktiver. Dernæst vil dette be-
løb alt efter de konkrete forhold ifølge SEGES kunne blive begrænset yderligere, hvis det
overstiger den del af kapitalafkastgrundlaget, som overdrages (maksimeringsreglen).
SEGES mener, at under hensyn til formålet med maksimeringsreglen – at der overdrages
værdier mindst svarende til den overtagne konto for opsparet overskud – bør dette være
tilstrækkeligt til at sikre, at værdierne er til stede. SEGES mener derfor, at det vedrørende
deloverdragelse er unødvendigt med den skærpelse, som ændringsforslag nr. 11 er udtryk
for.
Kommentar
Under høringen af lovforslaget har det vist sig, at de foreslåede regler ikke i tilstrækkelig
grad forhindrer udnyttelse af reglerne om overdragelse af virksomhed i virksomhedsord-
ningen til børn mv. Ændringsforslag nr. 11 skal imødekomme dette, og det er derfor vur-
deringen, at der er tale om en nødvendig ændring af lovforslaget.
Der findes mange forskellige slags aktiver og passiver, der kan indgå i en virksomheds-
overdragelse, hvor den foreslåede begrænsningsregel og maksimeringsreglen tjener to for-
skellige formål, afhængig af hvilke aktiver og passiver der overdrages. Indgår der mange
finansielle aktiver i en virksomhedsordning, kan det være, at begrænsningsreglen er til-
strækkelig, hvorimod det ikke nødvendigvis vil være tilfældet, hvis der ikke indgår særligt
mange finansielle aktiver i en virksomhedsordning. I denne situation kan maksimerings-
reglen være nødvendig for at sikre sammenhæng imellem de aktiver og passiver, der over-
drages, og den skatteforpligtelse, der overtages.
Vedrørende finansielle aktiver, der er virksomhedsaktiver
SEGES bemærker, at der både i ændringsforslag nr. 9 og 11 er enkelte særlige finansielle
aktiver, der ikke er omfattet af begrænsningsreglerne. SEGES anfører, at der er tale om
aktiver, som vedrører virksomheden, og det giver derfor god menig at undtage disse fra
begrænsningsreglerne.
SEGES bemærker, at de pågældende aktiver eksplicit nævnes i bestemmelsernes ordlyd,
og det fremgår af bemærkningerne, at opremsningen er udtømmende.
SEGES mener dog, at der er andre finansielle aktiver, som tilsvarende bør tilføjes listen.
SEGES anfører, at det navnlig gælder ejerandele i selskaber, som er nødvendige for virk-
somhedsdrift. Inden for landbruget er det navnlig andelsbeviser omfattet af aktieavance-
beskatningslovens § 18, hvortil der er knyttet diverse leveringsrettigheder. Også indenfor
andre erhvervsområder kan driften ifølge SEGES være betinget af medlemskab af et for-
delingsselskab eller lignende. SEGES anfører, at disse aktiver også bør henføres til virk-
somheden, og ikke de finansielle aktiver ved anvendelsen af begrænsningsreglen. SEGES
Side 6 af 7
mener, at ændringsforslag nr. 9 og 11 derfor enten bør ændres med et “eller lignende”, el-
ler listen bør udvides til som minimum at omfatte ejerandele i andelsselskaber omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 18 og lignende.
Kommentar
Det vil kræve en nærmere analyse at vurdere, om der kan være behov for at undtage an-
dre driftsmæssige finansielle aktiver. En sådan analyse falder uden for rammerne af nær-
værende lovforslag.
SEGES spørger, om det kan bekræftes, at som “forudbetalt husleje” anses også forudbe-
talt forpagtningsafgift.
Kommentar
Det kan bekræftes.
Vedrørende anvendelse af kapitalafkastgrundlag ved fordelingsreglen og maksimeringsreglen
SEGES anfører, at der på Skatteministeriets plancher til den lovtekniske gennemgang
bl.a. står:
”Konto for opsparet overskud er en opgørelse over det beløb, der foreløbigt er beskattet
som overskud i virksomheden, men som ikke er hævet til privatsfæren – dvs. der er tale
om en latent skatteforpligtelse.”
SEGES anfører, at det i plancherne er angivet, at målet med maksimeringsreglen er:
”Maksimeringsreglen skal sørge for, at der ved overdragelsen er en sammenhæng mellem
skatteforpligtelsen og aktiverne, hvor gæld mv. er fratrukket. Erhververen vil således ikke
kunne overtage en skatteforpligtelse, hvor der ikke er tilsvarende aktiver i den overdragne
virksomhed til at betale den latente skat.”
SEGES bemærker, at ministeren i svaret på spørgsmål 25 til L 133 udtaler, at den latente
skat maksimalt er på 34,5 pct.
SEGES anfører, at der lægges op til en sammenhæng mellem den latente skat og aktiver-
nes værdi (værdien af aktiver minus passiver). SEGES henviser til, at når den latente skat
maksimalt udgør 34,5 pct. af opsparingen, bør det så ikke være den latente skat (procent-
del af opsparingen), som anvendes i maksimeringsreglen ved deloverdragelse/-overtagelse
i stedet for som efter forslaget hele opsparingen.
Kommentar
Som det fremgår af svar på spørgsmål 25 til L 133, så kan den latente skat maksimalt ud-
gøre 34,5 pct. i 2021. Men denne procentdel kan variere, alt efter hvilket år der er opspa-
ret overskud i virksomheden samt de personlige forhold hos virksomhedsejeren.
Side 7 af 7
Herudover er procentsatsen alene udtryk for den skattesats, som virksomhedsejeren
mangler at blive beskattet med af hele det opsparet overskud. Det er således vurderingen,
at der ikke er tale om en værdi, der kan anvendes til maksimeringsreglen.
SEGES anfører, at når aktiverne skal kunne ”betale den latente skat”, bør det så ikke vur-
deres i forhold til de reelle værdier, der indgår, og ikke den historiske værdi som kapitalaf-
kastgrundlaget er udtryk for i forhold til fast ejendom. SEGES mener, at hvis der skal ta-
ges udgangspunkt i kapitalafkastgrundlaget, bør der i det mindste ske en regulering af
værdien af fast ejendom, der indgår i kapitalafkastgrundlaget med historiske anskaffelses-
summer. SEGES bemærker, at ved et generationsskifte er der ofte tale om ejendomme,
der er erhvervet for 30 eller 40 år siden.
SEGES anfører, at de historiske anskaffelsesværdier ikke afspejler nutidsværdien. SEGES
bemærker, at der i forbindelse med overdragelsen af virksomheder med succession efter
kildeskattelovens § 33 C i sagens natur altid vil ske en fastsættelse af aktivernes handels-
værdi til brug for selve overdragelsen, men typisk også til brug for en opgørelse af gaveaf-
gift. SEGES mener således, at der er tale om en værdiansættelse, der i forvejen kontrolle-
res af Skattestyrelsen.
SEGES vil derfor endnu en gang opfordre til at ændre såvel fordelingsreglen som maksi-
meringsreglen i kildeskattelovens § 33 C stk. 5, så den rent faktisk kan fungere som en
kontrol af, at den udskudte skat, der overtages, ikke overstiger nettoværdien af den virk-
somhed, der overdrages. SEGES mener, at som minimum bør værdien af fast ejendom
tillades fastsat til handelsværdien/markedsværdien på overdragelsestidspunktet.
Kommentar
Der henvises til svaret på spørgsmål 27 til L 133.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 133 – Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-
ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 17. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
18. maj 2021
J.nr. 2020 - 10034
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at den latente skat af opsparingen maksimalt udgør godt 34
pct.? (Forskellen mellem den foreløbigt betalte virksomhedsskat og den marginale per-
sonskat på godt 56 pct.). Der henvises til eksemplet i svaret på spørgsmål 8, hvor der reg-
nes med en marginalskat på 50 pct., hvorefter den latente skat udgør 28 pct.
Svar
Det kan bekræftes, dog med den mindre tilføjelse at den højeste marginalskatteprocent
udgør 56,5 pct. i 2021, hvilket vil sige, at den latente skat maksimalt udgør 34,5 pct. af in-
destående på konto for opsparet overskud.
Marginalskatteprocenten beregnes årligt på basis af den landsgennemsnitlige kommunale
skatteprocent inkl. kirkeskat.
Det skal yderligere nævnes, at den foreløbige virksomhedskat kan variere alt efter, hvilket
år der er opsparet overskud i virksomheden. Hvis der fx hæves et opsparet overskud fra
1988, har virksomhedsejeren betalt en virksomhedsskat på 50 pct. Derved kan den latente
skat maksimalt udgøre 6,5 pct. i 2021.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 133 - Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskatteloven
(Indgreb mod skatteundgåelse ved overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 27 af 17. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
18. maj 2021
J.nr. 2020 - 10034
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 27
Offentligt
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er rimeligt, at det er kapitalafkastgrundlaget, der anvendes ved
fast ejendom, når aktiverne skal kunne ”betale den latente skat”? Fast ejendom indgår
med historiske anskaffelsesværdier, hvilket ofte ikke er afspejler nutidsværdien, som ofte
er højere.
Svar
Allerede efter gældende regler skal den forholdsmæssige del af indestående på konto for
opsparet overskud, som kan overdrages til erhververen, opgøres på grundlag af kapitalaf-
kastgrundlaget, som opgjort efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Lovforslaget ændrer
ikke herpå, idet lovforslaget blot ændrer på, at finansielle aktiver fremadrettet skal indgå
ved opgørelsen, og at der i opgørelsen af den forholdsmæssige del af indestående på
konto for opsparet overskud, som kan overdrages til erhververen, også tages højde for
passiver.
Jeg mener ikke, at der bør indføres en særskilt metode for opgørelse af kapitalafkast-
grundlaget i forbindelse med deloverdragelse af virksomhed, der vedrører fast ejendom.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 133 – Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven og kildeskattelo-
ven (Indgreb mod skatteundgåelse ved overtagelse af virksomhed i virksomhedsordnin-
gen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 26 af 17. maj 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kim Valentin (V).
Morten Bødskov
/ Lise Bo Nielsen
18. maj 2021
J.nr. 2020 - 10034
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 26
Offentligt
Skatteudvalget 2020-21
L 133 - endeligt svar på spørgsmål 28
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Det fremgår af Skatteministeriets plancher fra den tekniske gennemgang af lovforslaget,
at formålet med maksimeringsreglen er:
”Maksimeringsreglen skal sørge for, at der ved overdragelsen er en sammenhæng mellem
skatteforpligtelsen og aktiverne, hvor gæld mv. er fratrukket. Erhververen vil således ikke
kunne overtage en skatteforpligtelse, hvor der ikke er tilsvarende aktiver i den overdragne
virksomhed til at betale den latente skat.” Her angives, at der skal være aktiver til at betale
den latente skat og ikke aktiver, der er større end opsparingen. Er ministeren enig i, at
hvis den latente skat maksimalt udgør 34 pct. af opsparingen, så bør det være denne pro-
centdel af opsparingen, som anvendes i maksimeringsreglen ved deloverdragelse/-overta-
gelse i stedet for som efter lovforslaget hele opsparingen?
Svar
Jeg er ikke enig i, at maksimeringsreglen bør ændres, således at der kan overdrages en
større andel af det opsparede overskud baseret på den latente skat, der hviler på det op-
sparede overskud.
De ca. 34 pct. er alene udtryk for forskellen mellem den personlige skattesats og virksom-
hedsskatten for en person med den højeste personlige skattesats og dermed den sats, som
et indestående på konto for opsparet overskud i sidste ende vil blive beskattet med.
Denne sats vil være variabel fra person til person og kan skifte år for år afhængigt af per-
sonens indkomst, ligesom satsen kan være forskellig hos overdrager og erhverver ved en
deloverdragelse af en virksomhed. Dermed er der ikke tale om en procentsats, der gene-
relt kan anvendes til at fordele indestående på konto for opsparet overskud ved delover-
dragelse.
Den foreslåede maksimeringsregel baserer sig på, at der ikke kan overdrages et større in-
destående på konto for opsparet overskud, end hvad der svarer til kapitalafkastgrundlaget
for den overdragne virksomhed. Dvs. at der bliver en sammenhæng mellem den over-
tagne skatteforpligtelse og det grundlag, som virksomheden drives på. Det synes mere
hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i virksomheden og dens aktiver og passiver, end at
basere fordelingen af konto for opsparet overskud på den eventuelle beskatning, der ville
ske, hvis virksomheden ophørte eller ved hævninger fra virksomheden til privatsfæren.