Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato: 18. maj 2021
Sags ID: SAG-2021-00838
Dok. ID: 3085678
E-mail: MANI@kl.dk
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høringssvar Forslag til Lov om ændring af lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltnings-
loven
KL har den 5. maj 2021 modtaget høring om Udbygning af Forslag til Lov om
ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteforvaltnings-
loven (Ændringer med henblik på at understøtte overførsel af fordringer til
nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndtering af indbeta-
linger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.)
Med lovforslaget er der indsat en henvisning til skattekontrollovens § 14,
som hjemler muligheden for at forlænge oplysningsfrister (tidligere selvangi-
velsesfrister), i dødsboskattelovens § 87, stk. 2.
KL bemærker, at kommunerne som udgangspunkt modtager 1/3 af dødsbo-
skatten, jf. reglerne om fordeling af dødsboskat mellem staten og kommu-
nerne:
Kommunen skal have 1/3 af
a. afdødes foreløbige betalte skatter efter DBSL §§ 12 og 77, som bliver
endelige
b. dødsboskatten beregnet efter DBSL § 30
c. mellemperiodeskatten beregnet efter DBSL § 14.
Når afdøde ikke skal betale kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, får staten
hele skatten.
Kommunen skal betale 1/3 af negativ skat efter DBSL § 31.
Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat skatten efter
a) til den enkelte kommune, som skal have skatten. Staten afregner kommu-
nens andel af indkomstskatter efter b. og c. over for kommunen på grundlag
af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året to år efter dødsåret. Afreg-
ning sker med 1/3 hver den 1. i månederne januar, februar og marts det føl-
gende kalenderår.
KL bemærker, at hvis lovforslaget forlænger den samlede proces for at af-
slutte dødsboerne, vil det alt andet lige medføre, at et højere antal sager ikke
vil kunne afregnes til kommunerne på baggrund af de oplysninger, der fore-
ligger den 1. maj i året to år efter dødsåret. Dermed vil et antal kommuner ikke
modtage en andel af dødsboskatten fra disse sager. Det antages herudover,
at de mest omfangsrige og dermed alt andet lige mere komplicerede dødsboer
i givet fald påvirkes i højere grad end mindre og mere ukomplicerede sager.
Skatteudvalget 2020-21
L 232 - Bilag 6
Offentligt
Dato: 18. maj 2021
Sags ID: SAG-2021-00838
Dok. ID: 3085678
E-mail: MANI@kl.dk
Direkte: 3370 3552
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
Hvis det er tilfældet, har lovforslaget økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne. Det skyldes, at et antal kommuner alt andet lige vil modtage færre ind-
tægter fra dødsboskatten sammenlignet med nugældende lov. Det bemær-
kes, at de samlede indtægter modregnes i kommunernes bloktilskud, som for-
deles efter en befolkningsnøgle. Samlet set medfører lovforslaget dermed en
økonomisk forskydning internt mellem kommunerne.
Med venlig hilsen
Max Nielsen
Chefkonsulent


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering fremsendes hermed et supplerende høringsskema med hørings-
svar til lovforslag nr. L 232 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
skatteforvaltningsloven og dødsboskatteloven (Ændringer med henblik på at understøtte
overførsel af fordringer til nyt inddrivelsessystem, automatiseret modregning og håndte-
ring af indbetalinger på gæld med retskrafttvivl eller mistanke om datafejl m.v.).
Morten Bødskov
/ Per Hvas
27. maj 2021
J.nr. 2021 - 3371
Skatteudvalget 2020-21
L 232 - Bilag 6
Offentligt
Side 2 af 2
Organisation Bemærkninger Kommentarer
KL KL bemærker, at hvis lovforslaget
forlænger den samlede proces for
at afslutte dødsboerne, vil det alt
andet lige medføre, at et større an-
tal sager ikke vil kunne afregnes til
kommunerne på baggrund af de
oplysninger, der foreligger den 1.
maj i året to år efter dødsåret. Hvis
det er tilfældet, har lovforslaget
økonomiske konsekvenser for
kommunerne.
Som det fremgår af KL’s hørings-
svar, skal kommunerne have en
tredjedel af
a. afdødes betalte foreløbige skat-
ter efter dødsboskattelovens §§ 12
og 77, som bliver endelige,
b. dødsboskatten beregnet efter
dødsboskattelovens § 30 og
c. mellemperiodeskatten beregnet
efter dødsboskattelovens § 14.
Lovforslaget angår muligheden for
at forlænge oplysningsfristerne for
oplysningsskemaer for indkomst-
året før året, hvor den skatteplig-
tige dør.
Afregning og fordelingen af skat-
terne efter pkt. b og c sker på
grundlag af de oplysninger, der fo-
religger den 1. maj i året to år efter
dødsfaldet. En forlængelse af op-
lysningsfristen for indkomståret
2020 vurderes ikke at have nogen
betydning for afregningen af kom-
munernes andel af disse skatter.