2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Retsudvalget [den 27. maj 2021]
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere.
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi‐
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1 og Socialistisk Fol‐
kepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 2
2. Tilkendegivelse fra justitsministeren
Justitsministeren har anmodet om at følgende tilkendegi‐
velse medtages som bidrag til betænkningen:
»Jeg skal hermed tilkendegive over for udvalget, at der
i forhold til lovforslagets afsnit 6.1 om økonomiske og ad‐
ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er gennem‐
ført en revideret AMVAB-måling (aktivitetsbaseret måling
af virksomhedernes administrative byrder).
Den reviderede AMVAB-måling skal ses i sammenhæng
med, at Justitsministeriet på baggrund af et høringssvar fra
Dansk Arbejdsgiverforening forud for fremsættelsen af lov‐
forslaget tilpassede opgørelsesmetoden for antal ansatte i
lovforslagets § 9, stk. 1 (hvorefter arbejdsgivere med 50 el‐
ler flere ansatte forpligtes til at etablere en intern whistleblo‐
werordning), således at opgørelsesmetoden stemmer overens
med sædvanlige opgørelsesmetoder på arbejdsmarkedsom‐
rådet. Det indebærer, at der ved opgørelsen af antallet af
ansatte medregnes alle ansatte, uanset beskæftigelsesgraden,
som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenestefor‐
hold.
Den reviderede AMVAB-måling viser, at der som føl‐
ge af den ændrede opgørelsesmetode vil skulle etableres
yderligere ca. 810 interne whistleblowerordninger i Dan‐
mark. Den reviderede AMVAB-måling viser endvidere, at
kravet om etablering af interne whistleblowerordninger i
virksomheder med 50 eller flere ansatte samlet set vil med‐
føre løbende administrative byrder på ca. 25 mio. kr. årligt
og omstillingsomkostninger på ca. 279 mio. kr. I forhold
til den oprindelige måling betyder dette yderligere løbende
administrative byrder på ca. 7 mio. kr. årligt samt 75 mio. kr.
i yderligere omstillingsomkostninger.«
3. Indstillinger
<>
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
<Parti/partier>
<>
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af justitsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 9
1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ar‐
bejdsgivere omfattet af stk. 1 kan etablere fælles interne
whistleblowerordninger.«
[Bemyndigelse til udstedelse af regler om etablering af fæl‐
les interne whistleblowerordninger]
Til lovforslag nr. L 213 Folketinget 2020-21
Journalnummer
DokumentId
Retsudvalget 2020-21
L 213 - Bilag 28
Offentligt
Af et mindretal (SF), tiltrådt af <>:
Til § 28
2) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. En whistleblower, der som følge af anskaffelse af
dokumentation eller forsøg på anskaffelse af dokumentation
for oplysninger om overtrædelser, jf. § 7, stk. 2, er blevet
udsat for repressalier, har krav på godtgørelse.«
[Præcisering af retten til godtgørelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det er Justitsministeriets vurdering, at direktivet – i lyset
af direktivets regler om specifikke undtagelser for så vidt
angår virksomheder med 50-249 ansatte og kommuner –
udelukker, at større private virksomheder med 250 eller flere
ansatte og statslige og regionale arbejdsgivere med 50 eller
flere ansatte, kan etablere fælles interne whistleblowerord‐
ninger.
Justitsministeriet er opmærksom på de udfordringer som
den manglende mulighed for at etablere fælles whistleblo‐
werordninger for bl.a. større koncernforbundne selskaber gi‐
ver anledning til. Justitsministeriet har ved flere lejligheder
været i dialog med Europa-Kommissionen om forståelsen
af direktivets regler om interne whistleblowerordninger og
muligheden for at etablere fælles interne whistleblowerord‐
ninger, ligesom ministeriet har været i dialog med andre
EU-medlemslande om spørgsmålet.
Justitsministeriet vil på denne baggrund bringe spørgsmå‐
let op i forbindelse med eventuelle kommende ændringer af
whistleblowerdirektivet, ligesom
ministeriet vil følge implementeringen i de øvrige EU-
medlemslande i forhold til spørgsmålet. På denne baggrund
og i lyset af et bredt politisk ønske om at imødegå de ud‐
fordringer, som den manglende mulighed for at etablere fæl‐
les whistleblowerordninger giver anledning til, foreslås det,
at der indsættes en bestemmelse i loven, som bemyndiger
justitsministeren til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere
omfattet af stk. 1 kan etablere fælles interne whistleblowe‐
rordninger.
Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den
fornødne hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte nær‐
mere regler om etablering af fælles whistleblowerordnin‐
ger. Bemyndigelsesbestemmelsen vil alene kunne udnyttes i
det omfang, direktivet giver mulighed herfor. Det er således
som
udgangspunkt en forudsætning for udnyttelse af bemyn‐
digelsesbestemmelsen, at der foretages en ændring af direk‐
tivet, hvor der åbnes op for muligheden for, at arbejdsgivere
kan etablere fælles interne whistleblowerordninger.
Efter den foreslåede bestemmelse kan justitsministeren
fastsætte regler om, at arbejdsgivere omfattet af lovforsla‐
gets § 9, stk. 1, kan etablere fælles interne
whistleblowerordninger, hvor arbejdstagerne kan indbe‐
rette oplysninger om overtrædelser omfattet af lovens an‐
vendelsesområde, jf. lovforslagets § 1, stk. 1. Bemyndigel‐
sesbestemmelsen omfatter både den offentlige og den priva‐
te sektor.
Det vil bl.a. være muligt i medfør af bestemmelsen
at bestemme, at store koncernforbundne selskaber (250 el‐
ler flere ansatte) kan etablere en koncernfælles whistleblo‐
werordning, hvor arbejdstagerne i de respektive koncernfor‐
bundne selskaber kan indberette oplysninger om overtrædel‐
ser. Det vil desuden være muligt i medfør af bestemmelsen
at bestemme, at statslige og regionale arbejdsgivere med
50 eller flere ansatte kan etablere fælles whistleblowerord‐
ninger. Som nævnt ovenfor forudsætter dette som udgangs‐
punkt en ændring af direktivet.
Det forudsættes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive
udnyttet i det omfang forudsætningerne herfor måtte blive
tilvejebragt.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at en whistleblower,
der i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 2, skaffer sig adgang til oplysninger om overtrædel‐
ser, og som følge heraf udsættes for repressalier, har krav
på godtgørelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en
whistleblower kan få godtgørelse for ikke-økonomisk skade,
hvis den pågældende er blevet udsat for repressalier som
følge af, at den pågældende har anskaffet eller forsøgt at
anskaffe sig oplysninger om overtrædelser.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til
1. behandling den 27. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <4> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. februar
2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
210. Den 15. april 2021 sendte justitsministeren høringssva‐
rene og et høringsnotat til udvalget.
Teknisk gennemgang
Justitsministeren har den 25. maj 2021 over for udvalget
foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt <27> bilag på lov‐
forslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget <19>
skriftlige henvendelser om lovforslaget.
2
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet <59> spørgs‐
mål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som mini‐
steren har besvaret. ]
Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)
Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Anne Honoré Østergaard (V)
Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF)
Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
3