L 213 - svar på spm. 57 om teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, der medfører en generel udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte begrundet mistanke om overtrædelser af retsregler, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 57 til L 213.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l213/bilag/0/2402998.pdf
Side 1/4 Besvarelse af spørgsmål nr. 57 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 57 vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil- let til justitsministeren den 25. maj 2021. Nick Hækkerup / Maria Carlsson Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. maj 2021 Kontor: Stats- og Menneskerets- kontoret Sagsbeh: MHK Sagsnr.: 2021-0037-0119 Dok.: 1997098 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Retsudvalget 2020-21 L 213 - endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Side 2/4 Spørgsmål nr. 57 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213): ”Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændrings- forslag, der medfører en generel udvidelse af anvendelsesområ- det til også at omfatte begrundet mistanke om overtrædelser af retsregler? Svar: 1. Et ændringsforslag, som indebærer, at lovens beskyttelse finder anven- delse ved begrundet mistanke om overtrædelser, vil kunne formuleres som anført nedenfor. 2. Det fremgår af lovforslagets § 6, at lovens beskyttelse kun gælder, hvis whistlebloweren havde rimelig grund til at antage, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at oplysningerne henhørte under lovens anven- delsesområde, jf. § 1, stk. 1. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det efter bestemmelsen er en forudsætning for opnåelse af beskyttelse, at whistlebloweren er i god tro om oplysningernes rigtighed, og at god tro forelå på tidspunktet for ind- beretningen. I tilfælde af, at whistlebloweren foretager offentliggørelse, vil god tro skulle foreligge på tidspunktet for offentliggørelsen. Det fremgår desuden af bemærkningerne, at spørgsmålet om god tro om op- lysningernes korrekthed skal vurderes på baggrund af de konkrete omstæn- digheder, herunder de oplysninger, som den pågældende havde til rådighed på tidspunktet for indberetningen, jf. præambelbetragtning 32. Hvorvidt whistlebloweren var i god tro, vil således afhænge af en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Det indebærer, at en person, der i god tro indberetter eller offentliggør ukorrekte oplysninger om overtrædelser, også er omfattet af lovens beskyttelse. Det indebærer samtidig, at personer, der bevidst indberetter eller offentliggør urigtige oplysninger, ikke nyder beskyttelse. Endelig fremgår det af bemærkningerne, at det ikke er en forudsætning for at opnå beskyttelse, at oplysninger om overtrædelser er ledsaget af et egent- ligt bevis for overtrædelsen, og at oplysninger, der rejser rimelig tvivl eller Side 3/4 mistanke om faktiske eller potentielle overtrædelser, således også er omfat- tet af lovens beskyttelse. Det er Justitsministeriets opfattelse, at en ændring af lovforslagets § 6, hvor- efter der skal foreligge en begrundet mistanke om, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at oplysningerne henhørte under lovens anven- delsesområde, vil indebære, at der stilles højere krav til whistleblowerens mistankegrundlag om det konkrete forhold end det, der følger af direktivet. En sådan ændring vil dermed efter ministeriets opfattelse ikke indebære en udvidelse af beskyttelsen af whistleblowere, ligesom det ikke vil kunne gen- nemføres inden for rammerne af direktivet. Regeringen kan på denne baggrund ikke støtte et sådant ændringsforslag. Ændringsforslag til Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af (…): Til § 6 1) Paragraffen affattes således: »Lovens beskyttelse gælder kun, hvis whistlebloweren havde begrundet mistanke om, at de indberettede eller offentliggjorte oplysninger var kor- rekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at oplys- ningerne henhørte under lovens anvendelsesområde, jf. § 1, stk. 1. « [Ændring af beskyttelsesbetingelserne] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Side 4/4 Med ændringsforslaget foreslås det, at lovens beskyttelse kun gælder, hvis whistlebloweren havde begrundet mistanke om, at de indberettede eller of- fentliggjorte oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen, og at oplysningerne henhørte under lovens anvendelses- område, jf. § 1, stk. 1. Efter den foreslåede bestemmelse er det en forudsætning for at opnå lovens beskyttelse, at whistlebloweren havde begrundet mistanke om, at de indbe- rettede eller offentliggjorte oplysninger om overtrædelser var korrekte på tidspunktet for indberetningen eller offentliggørelsen. Det bemærkes, at bestemmelsen ikke er i overensstemmelse med Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten.