L 213 - svar på spm. 52 om henvendelsen af 21/5-21 fra Dorthe Mortensen, Assens, om ministerens svar på spm. 38, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 52 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 52 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 25. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 26. maj 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 1994859
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 52 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 21/5-21 fra Dor-
the Mortensen, Assens om kommentar til ministerens svar på
spm. 38, jf. L 213 - bilag 25?”
Svar:
1. Med lovforslaget lægges der op til at forpligte samtlige kommuner til at
etablere en intern whistleblowerordning, hvor kommunens arbejdstagere
kan indberette oplysninger om bl.a. alvorlige lovovertrædelser og øvrige al-
vorlige forhold.
Kommunen er alene forpligtet til at stille whistleblowerordningen til rådig-
hed for kommunens arbejdstagere, men kan beslutte at stille whistleblower-
ordningen til rådighed for de øvrige persongrupper, som omfattes af lovens
beskyttede personkreds, herunder selvstændig erhvervsdrivende.
I det omfang kommunens whistleblowerordning alene stilles til rådighed for
kommunes arbejdstagere, vil de øvrige persongrupper, som omfattes af lo-
vens beskyttede personkreds, jf. lovforslagets § 3, nr. 7, under alle omstæn-
digheder kunne foretage indberetning til den eksterne whistleblowerordning
som med lovforslaget foreslås etableret i Datatilsynet.
2. Som det fremgår af pkt. 2 i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr.
2 til L 213 af 11. maj 2021 vil plejefamilier (almene, forstærkede og speci-
aliserede plejefamilier) enten have status som lønmodtagere eller selvstæn-
dig erhvervsdrivende.
I det omfang, der er tale om et ansættelsesretligt forhold mellem kommunen
og den pågældende plejefamilie, vil plejefamilien i kraft af sin status som
arbejdstager kunne foretage indberetning til kommunens whistleblowerord-
ning. I det omfang, der er tale om et kontraktforhold mellem kommunen og
plejefamilien, vil plejefamilien alene kunne foretage indberetning til kom-
munens whistleblowerordning, hvis kommunen har valgt tillige at stille
whistleblowerordningen til rådighed for selvstændig erhvervsdrivende.
Som nævnt oven for vil den enkelte plejefamilie under alle omstændigheder
kunne foretage indberetning til den eksterne whistleblowerordning i Data-
tilsynet. En whistleblower, der indberetter til Datatilsynet vil i medfør af
Side 3/3
lovforslagets § 5, stk. 2, nr. 2, være omfattet af lovens beskyttelse, forudsat
at lovens øvrige beskyttelsesbetingelser er opfyldt.


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 27. april 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 11. maj 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 1962156
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 52
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/4-21 fra Dor-
the Mortensen, Assens, om hvorvidt plejefamilier er omfattet af
beskyttelse af whistleblowere, jf. L 213 - bilag 4?”
Svar:
1. Med lovforslaget vil samtlige kommuner blive forpligtet til at etablere en
intern whistleblowerordning, hvor kommunens arbejdstagere kan indberette
oplysninger om bl.a. alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.
Kommunen er alene forpligtet til at stille whistleblowerordningen til rådig-
hed for kommunens arbejdstagere, men kan beslutte at stille whistleblower-
ordningen til rådighed for de øvrige persongrupper, som omfattes af lovens
beskyttede personkreds, herunder selvstændig erhvervsdrivende. Der hen-
vises til lovforslagets § 9, stk. 1, og § 3, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at den eksterne whistleblowerordning som med lovforslaget
foreslås etableret i Datatilsynet vil være til rådighed for hele lovens beskyt-
tede personkreds, herunder selvstændig erhvervsdrivende. Der henvises til
lovforslagets § 17, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
2. Det kan oplyses, at det fremgår af § 66, stk. 1, i lov om social service, at
der findes flere forskellige typer af plejefamilier:
1) Almene plejefamilier: Familier, der er godkendt af socialtilsynet til at
varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med lette
til moderate støttebehov.
2) Forstærkede plejefamilier: Familier, der er godkendt af socialtilsynet til
at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med
moderate til svære støttebehov.
3) Specialiserede plejefamilier: Familier, der er godkendt af socialtilsynet
til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med
svære støttebehov.
4) Netværksplejefamilier: Familier, som er godkendt som konkret egnede i
forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune.
Netværksplejefamilier adskiller sig fra de øvrige typer af plejefamilier ved,
at en netværksplejefamilie ikke aflønnes med løn/vederlag i forbindelse med
Side 3/3
anbringelsen, men i stedet har ret til at få dækket de omkostninger, der er
forbundet med at have barnet eller den unge boende, herunder godtgørelse
for kost og logi.
Almene, forstærkede og specialiserede plejefamiliers ansættelsesretlige sta-
tus er ikke lovreguleret. Disse plejefamilier kan enten være lønmodtagere,
eller de kan vælge at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende. Det vil
således afhænge af de konkrete forhold, i hvilket omfang der er tale om et
ansættelsesretligt forhold eller en kontrakt med en selvstændig erhvervsdri-
vende. Disse typer af plejefamilier vil således være omfattet af den beskyt-
tede personkreds i lovforslagets § 3, nr. 7.
Hvorvidt en plejefamilie vil kunne indberette til kommunens interne whist-
leblowerordning og/eller til den eksterne whistleblowerordning i Datatilsy-
net, vil dermed bero på en konkret vurdering af den enkelte plejefamilie i
forhold til de kriterier, som generelt anvendes ved sondringen mellem løn-
modtagere og selvstændig erhvervsvirksomhed.