B 207 - svar på spm. 4 om, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, hvis man annullerer mindrereguleringen af dagpengene, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Bilag. Svar på BEU alm. del 64.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b207/spm/4/svar/1786631/2401682.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Jette Gottlieb
Jette.Gottlieb@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8175
23. februar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 64 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 64:
”Hvad vil det koste at stoppe udhulingen af dagpengene, således at der kompense-
res for mindrereguleringen i årene 2021-2025? Svaret bedes opdelt med og uden
adfærd og tilbageløb ”
Svar:
Som følge af aftalen mellem den daværende SRSF-regering, Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti om en skattereform fra 2012 sker der en afdæmpet regulering
af forskellige overførselsindkomster, herunder arbejdsløshedsdagpenge i perioden
2016-2023. Den afdæmpede regulering i 2021-2023 udgør 0,75 procentpoint årligt.
Mindrereguleringen er senest bekræftet med den forligsbelagte Aftale om ny regu-
lering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførsels-
modtagere, som er indgået mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2018,
og som Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternati-
vet efterfølgende har tilsluttet sig.
Den maksimale dagpengesats steg fra 19.083 kr. til 19.322 kr. fra 2020 til 2021.
Uden den afdæmpede satsregulering af dagpenge ville satsen være steget til 19.465
kr. i 2021. Dermed medfører mindrereguleringen en reduktion i satsforhøjelsen på
ca. 150 kr. fra 2020 til 2021. Den månedlige maksimale dagpengesats vil være ca.
450 kr. højere i 2023 og frem ved en afskaffelse af mindrereguleringen på dag-
penge i 2021-2023 ift. satsen i 2023 under mindreregulering.
Det bemærkes, at der er en række relaterede ydelser og medlemsbidrag, hvor den
maksimale dagpengesats danner grundlag for satsen. Det gælder syge-, ferie- og
barselsdagpenge, efterløn, skattefri efterlønspræmie, fleksydelse, ledighedsydelse,
flekslønstilskud, VEU-godtgørelse m.v. Derudover er statsbidraget, som udgør
størstedelen af a-kassemedlemskabskontingentet, reguleret efter den maksimale
dagpengesats. Der er ikke medregnet en påvirkning af disse ydelser og bidraget i
fravær af den afdæmpede regulering.
Det er i beregningerne antaget, at afskaffelsen af mindrereguleringen af dagpenge
gælder i hele 2021. Såfremt at man indfører en afskaffelse af mindrereguleringen i
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 207 - endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
løbet af 2021, vil udgifterne i 2021 være lavere. Udgifterne i 2022 og frem vil være
uændret.
En afskaffelse af den afdæmpede satsregulering i 2021-2023 vil fuldt indfaset iso-
leret set medføre en varig umiddelbar strukturel forværring af de offentlige finanser
med ca. 260 mio. kr. årligt efter skat i 2025 og frem.
Den højere ydelse til dagpengemodtagere medfører et øget forbrug, og dermed et
tilbageløb i form af øgede indtægter fra moms og afgifter mv., hvilket isoleret set
forbedrer den offentlige saldo med ca. 60 mio. kr. årligt fuldt indfaset i 2025 og
frem. Den umiddelbare virkning efter skat og tilbageløb er således ca. 200 mio. kr.
årligt i 2025 og frem, jf. tabel 1.
Afskaffelse af mindrereguleringen af dagpenge i årene 2021-2023 skønnes fuldt
indfaset i 2025 at medføre en varig negativ arbejdsudbudsvirkning på knap 2.900
fuldtidspersoner og en tilsvarende stigning i antallet af dagpengemodtagere1
. Det
medfører varige merudgifter til dagpengeudbetaling, aktivering og obligatorisk
pension (OP) på ca. 630 mio. kr. før skat og tilbageløb årligt i 2025 og frem, sva-
rende til ca. 350 mio. kr. efter skat og tilbageløb. Adfærdsvirkningen medfører der-
udover tabt skat og tilbageløb fra arbejdsindkomst som følge af en reduktion i antal
beskæftigede på ca. 550 mio. kr. i 2025 og frem. Dermed skønnes den samlede
strukturelle adfærdsvirkning at medføre offentlige merudgifter på ca. 900 mio. kr.
efter skat og tilbageløb årligt fuldt indfaset i 2025 og frem.
Samlet set skønnes en afskaffelse af den afdæmpet satsregulering på 0,75 procent-
point årligt i 2021-2023 fuldt indfaset at forværre den strukturelle saldo varigt i
størrelsesorden af 1.100 mio. kr. årligt efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd) i 2025
og frem, jf. tabel 1.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
1
Adfærdsvirkningerne ved at afskaffe mindrereguleringen er beregnet pba. dagpengemo-
dellen, mens det oprindelig skøn fra 2012 for adfærdsvirkningerne ved indførelsen af min-
drereguleringen blev beregnet pba. forskelsbeløbsmodellen.
3
Tabel 1
Offentlige strukturelle merudgifter ved at kompensere for mindreregule-
ring af dagpenge i årene 2021-2025, 2021-pl
Mio. kr. (2021-pl) 2021 2022 2023 2024 2025
Umiddelbar virkning før tilbageløb 100 180 270 260 260
- Heraf forsørgelsesudgifter før skat, inkl. OP 150 290 420 420 420
- Heraf ændrede skattebetalinger på ydelsen -60 -110 -160 -160 -160
Umiddelbar virkning efter tilbageløb 70 140 200 200 200
- Heraf tilbageløb -20 -40 -60 -60 -60
Adfærdsvirkning
Forsørgelsesudgifter efter skat og tilbageløb, inkl. aktive-
ringsudgifter og OP
110 240 350 350 350
- Heraf forsørgelsesudgifter før skat og tilbageløb,
inkl. aktiveringsudgifter og OP
210 440 640 630 630
- Heraf skat af forsørgelsesudgifter og OP -60 -130 -180 -180 -180
- Heraf tilbageløb af forsørgelsesudgifter -30 -70 -100 -100 -100
Virkning fra tabt arbejdsindkomst efter skat og tilbageløb 180 390 560 550 550
- Heraf tabt skat af arbejdsindkomst 130 270 390 390 390
- Heraf tabt tilbageløb af arbejdsindkomst 50 110 170 160 160
Adfærdsvirkning efter skat og tilbageløb 300 630 910 900 900
Samlede offentlige merudgifter efter skat og tilbageløb
(inkl. adfærd)
370 770 1.110 1.100 1.100
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og kan derfor afvige ved summering. Virkningen er opgjort ud fra
strukturelt niveau i årene 2021-2025. Der er i beregningerne taget højde for rentes rente, og dermed stiger
dagpengesatsen med 0,75 procentpoint i 2021, 1,506 procentpoint i 2022 og 2,267 procentpoint i 2023. Der er
i beregning af adfærdsvirkningen i 2021 korrigeret for, at der ikke er fuld gennemslag af tilgangseffekten. Det
skyldes, at de dagpengeledige som påbegynder forløbet i første halvår 2021, ikke vil være fuldt påvirket af til-
gangseffekten af ydelsesændringen.
Kilde: Dagpengemodellen, og egne beregninger.


svar spm. 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b207/spm/4/svar/1786631/2401681.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Lars Boje Mathiesen
Lars.Mathiesen@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-3658
25. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 21. maj 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (B 207), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lars Boje
Mathiesen.
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren oplyse, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, hvis man an-
nullerer mindrereguleringen af dagpenge?”
Svar:
Samlet set skønnes en annullering af den afdæmpede regulering af dagpenge at for-
værre den strukturelle saldo med 170 mio. kr. i 2021, 780 mio. kr. i 2022, 1.140
mio. kr. i 2023, 1.130 mio. kr. i 2024 og 1.140 mio. kr. i 2025 jf. tabel 1. Alle ud-
gifter er angivet efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd).
Annullering af den afdæmpede regulering af dagpenge i årene 2021-2023 skønnes
desuden fuldt indfaset at medføre en varig negativ arbejdsudbudsvirkning på ca.
3.000 fuldtidspersoner.
Beregningerne tager udgangspunkt i den samme beregningsmetode, som ligger til
grund for besvarelsen af BEU alm. del 64. Det skal bemærkes, at det er forudsat, at
relaterede ydelser, medlemsbidrag mv. ikke er berørte af at annullere mindreregule-
ringen af dagpengene.
Det er i beregningerne forudsat, at annulleringen af den afdæmpede regulering af
dagpengene vil gælde fra d. 1. juli 2021, hvilket medfører at udgifterne i 2021 er
mindre sammenlignet med besvarelsen af BEU 64, hvor beregningerne tog ud-
gangspunkt i, at annulleringen vil gælde i hele 2021. Derudover afviger tallene
også i årene 2022-2025 fra tallene i BEU 64 som følge af nye opdaterede struktu-
relle ledighedstal.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 207 - endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Tabel 1
Strukturelle offentlige merudgifter ved at annullere mindrereguleringen af
dagpenge i årene 2021-2025, 2021-pl
Udgifter (mio. kr. 2021-pl) 2021 2022 2023 2024 2025
Umiddelbar virkning før tilbageløb 50 190 270 270 270
Umiddelbar virkning efter tilbageløb 40 140 210 210 210
Adfærdsvirkning efter skat og tilbageløb
130 630 930 920
930
Samlede offentlige merudgifter
efter skat og tilbageløb (inkl. adfærd) 170 780 1.140 1.130
1.140
Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og derfor kan afvige ved summering. Virkningen er opgjort ud fra
strukturelt niveau i årene 2021-2025. Der er i beregning af adfærdsvirkningen fra d. 1. juli 2021 korrigeret for,
at der ikke er fuld gennemslag af tilgangseffekten. Det skyldes, at berørte i sidste halvår 2021 ikke vil være fuldt
påvirket af tilgangseffekten fra en ydelsesstigning.
Kilde: Dagpengemodellen og egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister