B 207 - svar på spm. 3 om, hvordan dækningsgraden af dagpengenes værdi har udviklet sig de seneste 10 år, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar spm. 3.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b207/spm/3/svar/1786628/2401675.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Samira Nawa
Samira.Nawa@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-3658
25. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af den 21. maj 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 (B 207), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Samira
Nawa.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren oplyse, hvordan dækningsgraden af dagpengenes værdi har udvik-
let sig de seneste 10 år? I besvarelsen bedes ministeren ligeledes oplyse, hvordan
udviklingen har været i de øvrige skandinaviske lande.”
Svar:
Nettokompensationsgrad for ledige i Danmark var 70 pct. i 2020 og har været om-
stant kontant fra 2010 til 2020, når graden blev opgjort på baggrund af OECD’s op-
gørelse af gennemsnitslønnen i Danmark, jf. tabel 1. Nettokompensationsgraden er
valgt frem for bruttokompensationsgraden, idet den er lettere at sammenligne på
tværs af lande.
Udviklingen i nettokompensationsgraden ved ledighed for forsikrede ledige i Dan-
mark, Norge og Sverige fra 2010-2020 fremgår af tabel 1. Begge landes kompensa-
tionsgrad har også været forholdsvis konstant i perioden, hvor kompensationsgra-
den er lidt højere i Norge, mens den er lidt lavere i Sverige ift. Danmark.
Tabel 1
Udvikling i nettokompensationsgrad for forsikrede ledige
Danmark Norge Sverige
2010 70 75 61
2011 70 75 60
2012 70 76 59
2013 70 75 59
2014 71 76 57
2015 71 75 57
2016 71 75 65
2017 70 75 65
2018 70 73 63
2019 70 73 63
2020 70 74 62
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 207 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Anm.: Nettokompensationsgrad ved ledighed for forsikrede ledige er baseret på den gennemsnitlig løn. Der er vist gen-
nemsnittet af nettokompensationsgrader for de familietyper, der indgår i OECD’s Tax-Benefit Calculator.
Kilde: OECD og Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister