L 213 - svar på spm. 45 om henvendelsen af 18/5-21 fra GN Store Nord A/S om, at større koncerner skal etablere decentrale whistleblowerordninger, fra justitsministeren

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 36 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 12. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. maj 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 1982610
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 36
Offentligt
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2/4
Spørgsmål nr. 36 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere fællesbrev af 12/5-21 fra A.P. Møl-
ler - Mærsk A/S og en række andre danske virksomheder om
etablering af centrale whistleblowerordninger i store koncerner,
jf. L 213 - bilag 9?”
Svar:
1. A.P. Møller – Mærsk A/S og en række andre danske virksomheder har
ved brev af 12. maj 2021 henvendt sig til Folketingets Retsudvalg vedrø-
rende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213).
I henvendelsen problematiserer virksomhederne, at lovforslaget lægger op
til, at store koncerner ikke gives mulighed for at etablere en fælles whist-
leblowerordning, men derimod forpligtes til at etablere whistleblowerord-
ninger for hvert større datterselskab (250 eller flere ansatte).
2. Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213) har bl.a. til for-
mål at implementere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1937 af
23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser
af EU-retten (whistleblowerdirektivet). Whistleblowerdirektivet forpligter
medlemsstaterne til at pålægge juridiske enheder i den offentlige og den pri-
vate sektor med 50 eller flere ansatte at etablere interne whistleblowerord-
ninger til indberetning af oplysninger om overtrædelser af EU-retten inden
for en lang række specifikke områder.
Det fremgår af direktivets artikel 8, stk. 1, at medlemsstaterne sikrer, at ju-
ridiske enheder i den private og offentlige sektor etablerer interne whist-
leblowerordninger og fastlægger procedurer for indberetning og opfølgning
på sådanne indberetninger.
Det fremgår endvidere af direktivets artikel 8, stk. 6, 1. pkt., at juridiske
enheder i den private sektor med 50-249 ansatte kan dele ressourcer med
hensyn til modtagelse af indberetninger og eventuelle undersøgelser, der
skal foretages. Muligheden for at dele ressourcer berører dog ikke sådanne
enheders forpligtelser til at bevare fortrolighed, give feedback og imødegå
indberettede overtrædelser, jf. artikel 8, stk. 6, 2. pkt. Muligheden for at
Side 3/4
etablere en fælles indberetningskanal gælder såvel mellemstore virksomhe-
der uden tilknytning til hinanden som koncernforbundne mellemstore virk-
somheder.
Det bemærkes, at direktivet herudover giver mulighed for, at medlemssta-
terne kan give kommuner mulighed for at etablere en fælles intern whist-
leblowerordning, som kan deles mellem kommuner eller drives af en fælles
kommunal myndighed, jf. artikel 8, stk. 9, 3. pkt. Der henvises til lovforsla-
gets § 15 og bemærkningerne hertil.
For så vidt angår større private virksomheder med 250 eller ansatte eller
statslige og regionale arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte, indeholder
direktivet ikke tilsvarende muligheder for etablering af fælles whistleblo-
werordninger.
Justitsministeriet har i det fremsatte lovforslag i videst muligt omfang ud-
nyttet direktivets muligheder for at etablere fælles whistleblowerordninger
for virksomheder, jf. lovforslagets § 14.
3. Justitsministeriet har ved flere lejligheder – både alene og sammen med
Sverige og Finland – været i dialog med Europa-Kommissionen om forstå-
elsen af direktivets regler om interne whistleblowerordninger og mulighe-
den for at etablere fælles whistleblowerordninger for henholdsvis offentlige
myndigheder, herunder et departement og en eller flere underliggende sty-
relser, og private virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder.
I lyset af direktivets regler om specifikke undtagelser for så vidt angår virk-
somheder med mellem 50 og 249 ansatte og kommuner, er det Justitsmini-
steriets opfattelse, at direktivet må fortolkes således, at det udelukker, at
større private virksomheder med 250 eller ansatte eller statslige og regionale
arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte, kan etablere fælles whistleblower-
ordninger.
For så vidt angår baggrunden for direktivets udgangspunkt har Europa-
Kommissionen tilkendegivet, at let tilgængelighed (”easy accessibility”) og
nærhed (”proximity”) i forhold til enhedens arbejdstagere er afgørende for
at sikre effektiviteten i de interne whistleblowerordninger. Det er således på
den baggrund, at juridiske enheder – på nær mellemstore private virksom-
heder og kommuner – er forpligtet til at etablere hver sin interne whistleblo-
werordning.
Side 4/4
Justitsministeriet er opmærksom på de udfordringer, som den manglende
mulighed for at etablere fælles whistleblowerordninger for bl.a. større virk-
somheder giver anledning til, og ministeriet vil bringe spørgsmålet op i for-
bindelse med eventuelle kommende ændringer af direktivet, ligesom mini-
steriet vil følge implementeringen i de øvrige EU-lande i forhold til dette
spørgsmål.


Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 45 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 19. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. maj 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 1987589
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2/2
Spørgsmål nr. 45 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18/5-21 fra GN
Store Nord A/S om at større koncerner skal etablere decentrale
whistleblowerordninger, jf. L 213 - bilag 19?”
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 36 og den samtidige besvarelse
af spørgsmål nr. 50 fra Folketingets Retsudvalg til forslag til lov om beskyt-
telse af whistleblowere (L 213). Som det fremgår af besvarelsen af spørgs-
mål nr. 50 vil Justitsministeriet på baggrund af henvendelsen fra Dansk Ar-
bejdsgiverforening og de øvrige henvendelser fra virksomheder og interes-
seorganisationer fremsætte et ændringsforslag, som bemyndiger justitsmi-
nisteren til bl.a. at fastsætte regler om, at arbejdsgivere med 250 eller flere
ansatte kan etablere fælles interne whistleblowerordninger.
Det bemærkes, at en sådan bemyndigelsesbestemmelse alene vil kunne ud-
nyttes i det omfang, det vil være muligt inden for rammerne af whistleblo-
werdirektivet. Anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil således som
udgangspunkt forudsætte, at direktivet ændres, således at arbejdsgivere med
250 eller flere ansatte kan etablere fælles interne whistleblowerordninger.
En udsættelse af behandlingen af lovforslaget til efteråret vil i øvrigt inde-
bære, at virksomheder og myndigheder vil skulle forberede indførelsen af
whistleblowerordninger parallelt med behandlingen af lovforsalget i Folke-
tinget, ligesom der i givet fald vil skulle udarbejdes vejledningsmateriale,
som bl.a. har til formål at lette implementeringsbyrden for de omfattede
myndigheder og virksomheder, parallelt med Folketingets behandling af
lovforslaget.
På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ud-
sætte behandlingen af lovforslaget til efteråret 2021.


Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 50 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 20. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 25. maj 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 1991776
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2/3
Spørgsmål nr. 50 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 20/5-21 fra DA
om ændringsforslag, der giver ministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte
i en koncern kan etablere fælles whistleblowerordninger, jf. L
213 - bilag 23?”
Svar:
1. Dansk Arbejdsgiverforening har ved brev af 20. maj 2021 til Folketingets
Retsudvalg opfordret Justitsministeriet til at overveje at fremsætte et æn-
dringsforslag til L 213, hvorved der indsættes en bemyndigelsesbestem-
melse, som bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om, at ar-
bejdsgivere med 250 eller flere ansatte kan etablere fælles interne whist-
leblowerordninger.
2. Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 36 til
lovforslaget, er det i lyset af direktivets regler om specifikke undtagelser for
så vidt angår virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte og kommuner,
Justitsministeriets opfattelse, herunder efter drøftelse med Europa-Kommis-
sionen, at direktivet må fortolkes således, at det udelukker, at større private
virksomheder med 250 eller flere ansatte eller statslige og regionale arbejds-
givere med 50 eller flere ansatte, kan etablere fælles whistleblowerordnin-
ger.
Som det endvidere fremgår af besvarelsen, vil Justitsministeriet bringe
spørgsmålet op i forbindelse med eventuelle kommende ændringer af direk-
tivet, ligesom ministeriet vil følge implementeringen i de øvrige EU-lande i
forhold til dette spørgsmål.
Justitsministeriet er desuden bekendt med, at en række større erhvervsorga-
nisationer fra en række EU-medlemslande, herunder Dansk Industri, har ret-
tet fælles henvendelse til Kommissionen om problemstillingen.
3. Justitsministeriet vil på baggrund af henvendelsen fra Dansk Arbejdsgi-
verforening og de øvrige henvendelser fra virksomheder og interesseorga-
nisationer fremsætte et ændringsforslag til L 213, som bemyndiger justits-
ministeren til bl.a. at fastsætte regler om, at arbejdsgivere med 250 eller flere
ansatte kan etablere fælles interne whistleblowerordninger.
Side 3/3
Det bemærkes, at en sådan bemyndigelsesbestemmelse alene vil kunne ud-
nyttes i det omfang, det vil være muligt inden for rammerne af whistleblo-
werdirektivet. Anvendelse af bemyndigelsesbestemmelsen vil således som
udgangspunkt forudsætte, at direktivet ændres, således at arbejdsgivere med
250 eller flere ansatte kan etablere fælles interne whistleblowerordninger.
Det bemærkes desuden, at det vil fremgå af bemærkningerne til ændrings-
forslaget, at bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes udnyttet i det omfang
forudsætningerne herfor måtte blive tilvejebragt.