Henvendelse af 25/5-21 fra Børnenes bureau med kommentar til ministerens kommentar af 17. maj til Børnenes bureaus henvendelse af 4. maj

Side 1 af 2
Udvalgsnote
25. maj 2021
Kontakt:
ptm@boernenesbureau.dk
www.boernenesbureau.dk
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget
Forslag om børns ret til omsorg ved sygdom (B 163):
Opfølgning på ministersvar af 17. maj 2021 vedr. spørgsmål nr. 7
I brev af 10. maj 2021 bad Beskæftigelsesudvalget beskæftigelsesministeren om at kommentere Bør-
nenes bureaus henvendelse af 6. maj 2021 (B 163: udvalgsspørgsmål nr. 7). Børnenes bureau har
læst ministerens besvarelse af den 17. maj 2021 og kvitterer indledningsvist for ministerens tilkende-
givelse af, at ministeren forstår intentionen med borgerforslaget og i høj grad mener, at børn har brug
for omsorg, når de er syge. Ved gennemlæsning af besvarelsen har vi imidlertid konstateret, at der er
flere elementer i vores henvendelse, som ministeren ikke forholder sig. Vi vurderer, at ministerens op-
lysninger er fundamentale for belysningen af borgerforslagets betydning for børns retsstilling. Der er
tale om følgende tre overordnede elementer med delspørgsmål:
1. Børns ret til omsorg diskrimineres baseret på forældres fagforeningsforhold
I vores henvendelse af 6. maj 2021 henviste vi til ministerens udsagn om, at mange lokalt på deres
arbejdsplads har mulighed for efter aftale med arbejdsgiveren at bruge flekstid, hjemmearbejde, afspad-
sering, ferie og fravær uden løn. Vi mener ikke, at ministeren i sin besvarelse af 17. maj 2021 forholder
sig til denne kommentar. Børnenes bureau har derfor konkretiseret tre delspørgsmål nedenfor:
a) Der er situationer, hvor et barn er sygt i fx 2-5 dage, og hvor forældrene ikke på deres arbejds-
plads har mulighed for fleksibilitet efter aftale med arbejdsgiveren. Hvad mener ministeren, at
disse forældre bør gøre, og er disse forældres syge børn tilstrækkeligt sikret omsorg?
b) Ministeren er af den overbevisning, at den danske arbejdsmarkedsmodel ”kan” og ”bør” løse
den problemstilling, at syge børn bliver afleveret i institution. Det, vi konkret efterspørger, er
ministerens løsning på, at den danske arbejdsmarkedsmodel faktisk ikke ”gør” det?
c) Hvis den danske arbejdsmarkedsmodel imødekommer udfordringer vedr. børns sygdom, vil løs-
ningen være tilgængelig for de børn, hvis forældre er tilknyttet den pågældende fagforening.
Finder ministeren, at det vil kunne udgøre (yderligere) diskrimination, at kun nogle børn har ret
til/mulighed for omsorg ved sygdom afhængig af forældrenes fagforeningsforhold?
2. Børns ret til omsorg hæmmes af forældres frygt for konsekvenser på arbejdspladsen
Ministeren henviser i sin besvarelse af 17. maj 2021 til, at ” (…) selvom der ikke er en lovreguleret ret
til barnets første sygedag, så er det ikke en saglig grund til at blive afskediget, at man er fraværende for
at passe sit barn. Det vil således være muligt for forældre at blive hjemme for at passe et barn uden
frygt for afskedigelse. Så børn er – uanset om forældrene er omfattet af en overenskomst – sikret ret til
omsorg ved sygdom.” Borgerforslagets kerne er, at børn netop er syge i en længere periode, at børnene
har behov for en primær omsorgsperson, og at forældres relationer ofte ikke et ledige til pasning. Det
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 163 - Bilag 7
Offentligt
Side 2 af 2
danske arbejdsmarked tilskynder aflevering af syge børn i institution. Det kan være den eneste mulighed,
forældre har, hvis de ønsker at undgå fx advarsler og måske endda afskedigelse. Derfor forbavser det
os, at ministeren i sin besvarelse blot henviser til praksis vedrørende barnets-første-sygedag. Børnenes
bureau har derfor konkretiseret tre delspørgsmål nedenfor:
a) Kan ministeren bekræfte, at der i praksis ikke må ske afskedigelser med henvisning til fravær
begrundet i barnets-første-sygedag?
b) Betyder ministerens besvarelse, at fravær på barnets fx 2.,3. eller 4 sygedag kan være en saglig
grund til at blive afskediget?
c) Mener ministeren, at det er en tilfredsstillende retsstilling for det syge barn, at barnets forældre
risikerer advarsler og/eller afskedigelse, fordi en forælder drager omsorg for det syge barn?
3. Forslaget om børns ret til omsorg ved sygdom fremstilles dyrere, end det formentlig er
Ved skønnet over udgifter er der ikke er taget højde for effekten af reduceret smittespredning eller al-
lerede eksisterende udgifter. Ministeren henviser til, at det bl.a. skyldes, at der hverken findes data på
området eller foreligger viden om effekten af, at forældre eksempelvis holder deres børn hjemme, til
de er raske. Vi finder det åbenlyst, at forslaget fører til reduceret smittespredning, hvorved sygefravær
blandt erhvervsaktive personer, som ellers direkte eller indirekte ville komme i kontakt med det syge
barn, reduceres betydeligt. Således er reduceret smittespredning en faktor, som isoleret set entydigt
vil påvirke den offentlige økonomi positivt. Ministeren henviser til, at det er vanskeligt at vurdere, om
sådanne eventuelle positive økonomiske konsekvenser står mål med de umiddelbare omkostninger,
som borgerforslaget skønnes at medføre. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at manglende data forhin-
drer en korrekt opgørelse, og at det ikke af egen drift indledningsvist oplyses, at der er væsentlige po-
sitive afledte økonomiske konsekvenser, som er udeladt. Forslaget fremstilles dyrere, end det forment-
lig er. Børnenes bureau har derfor konkretiseret tre delspørgsmål nedenfor:
a) Hvis det forudsættes, at de afledte økonomiske effekter i form af reduceret fravær og allerede
eksisterende udgifter til fravær ved pasning af syge børn modregnes, kan ministeren så afvise,
at borgerforslaget faktisk er udgiftsneutralt samlet set eller over tid en gevinst?
b) Er det muligt at få oplyst de nuværende udgifter til forældres fravær ved barn-syg i udvalgte
kommuner fx København, Århus og Odense og fx opdelt på udvalgte erhverv?
c) Hvad er ministerens holdning til, at der som parameter ved vurderingen af forslag bør indgå
den livskvalitet, der skabes for barnet, således at det også vurderes, om en realisering af for-
slaget er en sund prioritering af offentlige udgifter?
Børnenes bureau gør afslutningsvis opmærksom på, at Danmark har sagt ja til børnekonventionen og
dermed ja til, at princippet om barnets bedste skal være i fokus, når man diskuterer lovgivning om
børn. Der er intet, som indikerer, at hensynet til barnets tarv har spillet en central rolle i behandlingen
af nærværende forslag. Børn bliver ikke mindre syge af, at vi nægter at give dem omsorg – tværtimod.
Samlet set savner en forkastelse af beslutningsforslaget mening – både fra et rettighedsperspektiv og
et økonomisk perspektiv. Og det giver slet ikke mening at forkaste forslaget med henvisning til det ar-
gument, at regeringen modsatvis vil have vanskeligt ved at forsvare den danske arbejdsmarkedsmodel
– tværtimod.