B 239 - svar på MFU spm. 2, om forslaget kan gennemføres inden for anlægsloftet, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


2 - Svar på udvalgsspørgsmål 2.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b239/spm/2/svar/1786292/2401159.pdf

Side 1/1
Ministeren
Dato
25. maj 2021
J nr. 2021-1158
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Katarina Ammitzbøll (KF) har d. 10. maj 2021 stillet mig følgende udvalgsspørgs-
mål til skriftlig besvarelse, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 2
”Mener ministeren, at forslaget kan gennemføres inden for anlægsloftet?”
Svar
Den kommunale anlægsramme og det kommunale anlægsloft aftales étårigt
mellem regeringen og KL i forbindelse med de årlige forhandlinger om kommu-
nernes økonomi. Kommunernes udgifter til energirenoveringer indgår i opgørel-
sen af det aftalte niveau for skattefinansierede bruttoanlægsudgifter.
I 2021 udgør den loftsbelagte anlægsramme i kommunerne 21,6 mia. kr. Rege-
ringen og KL er enige om, at der er tale om et ekstraordinært løft af anlægsram-
men i 2021.
Den nuværende rammestyring af kommunernes samlede bruttoanlægsudgifter
understøtter, at de enkelte kommuner kan foretage prioriteringer af deres an-
lægsinvesteringer på baggrund af lokale behov og ønsker inden for samlede an-
svarlige rammer.
Kommunale udgifter til energibesparelsesprojekter i kommunale bygninger ind-
går i kommunernes samlede prioriteringer. Det er ikke muligt særskilt at opgøre
kommunernes udgifter til energirenovering på baggrund af kommunernes bud-
getter og regnskaber. Det er dog forventningen, at kommunernes renoveringer i
dag allerede indeholder energioptimering.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 239 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt