B 239 - svar på MFU spm. 1 om Energistyrelsens beregninger med dertilhørende forudsætninger om, at omkostningerne forbundet med forslaget vil være 15 mia. kr, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/3
Ministeren
Dato
25. maj 2021
J nr. 2021-1158
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Katarina Ammitzbøll (KF) har d. 10. maj 2021 stillet mig følgende udvalgsspørgs-
mål til skriftlig besvarelse, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1:
"Vil ministeren oversende Energistyrelsens beregninger med dertilhørende for-
udsætninger om, at omkostningerne forbundet med forslaget vil være 15 mia.
kr.?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil
jeg kan henholde mig:
Beregninger af omkostningerne forbundet med forslaget er baseret på en anta-
gelse om, at kommuner og regioner investerer på en måde, hvor omkostninger
til yderligere investeringer ved energirenoveringer balancerer med investerin-
gens afkast i form af de forventede energibesparelser. Investeringsbehovet ved
3 pct.-kravet svarer derfor til et skøn for de fremtidige energibesparelser. Der er
taget udgangspunkt i energimærkningen af de offentlige bygninger og antaget,
at det er de mindst energieffektive bygninger, der renoveres.
Forudsætninger og datagrundlag
Det bemærkes, at der er tale om væsentlige skøn og usikkerheder ved de ne-
denfor oplyste beregningsforudsætninger, hvorfor der tages forbehold herfor.
Energiforbrug
Kommuner og regioner er i modsætning til statens institutioner ikke forpligtede til
at indberette årligt energiforbrug, hvorfor det har været nødvendigt at skønne
energiforbruget. Dette er gjort ved at anvende energistatistikken for offentlig ser-
vice i 2019, hvor statens indberettede energiforbrug fratrækkes.
Beregningerne er derfor foretaget med en forudsætning om, at energiforbruget i
kommunale og regionale bygninger i 2019 er på 0,48 GJ/m2 (heraf 0,31 GJ/m2
til opvarmning og 0,17 GJ/m2 til el). Det samlede areal for kommunale og regio-
nale bygninger er hhv. 31 mio. m2 og 5,2 mio. m2.
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 239 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/3
Energimærkning
Fordelingen af energimærkninger i den kommunale og regionale bygnings-
masse er trukket fra Energistyrelsens energimærkningsdatabase den 26. januar
2021. Der er dog usikkerheder i fordelingen, dels fordi nogle energimærker er
udløbne, og dels fordi nogle bygninger allerede er blevet energirenoveret, men
hvor energimærkningen ikke er opdateret.
For energibesparelsen ved renovering fra energimærke D-G op til B beregnes
reduktionen ved at anvende det gennemsnitlige energiforbrug for hvert trin.
Tabel 1 – Energimærkningens skalatrin og grænseværdier for energiforbrug.
Skalatrin Grænseværdi i kWh/m2 år
B < 95,0 + 2200/A
C < 135 + 3200/A
D < 175 + 4200/A
E < 215 + 5200/A
F < 265 + 6500/A
G > 265 + 6500/A
For G-mærkede bygninger anvendes en nedre grænse på 315 kWh/m2/år, og
reduktionen bliver derfor beregnet ved brug af gennemsnit af 315 og 265
kWh/m2/år. 315 er en skønnet værdi, som svarer til intervallet mellem de andre
trin. Ved brug af disse forudsætninger skønnes en samlet energibesparelse på
4 PJ for kommunale og regionale bygninger.
Investeringsbehov
Fordelingen af energiforbrug til opvarmning af naturgas og fjernvarme samt
elektricitet anvendes til beregningen. Andelen af andre opvarmningskilder af
mindre størrelse indgår dermed ikke. Fordelingen af energibesparelsen på 4 PJ
bliver derfor: 1,42 PJ el, 1,72 PJ fjernvarme og 0,86 PJ naturgas.
Energibesparelsens omkostninger for de tre energikilder beregnes ved at gange
den årlige energibesparelse set over en periode på 20 år med energikildens
2021 pris ekskl. moms (417 kr./GJ for el, 160 kr./GJ for naturgas og 153 kr./GJ
for fjernvarme). På baggrund af disse forudsætninger skønnes energibesparel-
sens omkostninger til at være på omkring 1 mia. kr. Herefter beregnes nutids-
værdien af de summerede besparelser. Nutidsværdien angiver det samlede in-
vesteringsbehov for at opnå de nødvendige energibesparelsers omkostninger
og skønnes at være 15 mia. kr. over perioden 2021-2030.
Side 3/3
Usikkerheder
Beregningerne er behæftet med stor usikkerhed. Det skyldes, at både data-
grundlaget og metoden for beregningerne, som redegjort for i indeværende
svar, er baseret på grove skøn.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen