Skriftlig fremsættelse (25. maj 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE8919

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l235/20201_l235_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (25. maj 2021)
    Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsgiveres
    adgang til at pålægge lønmodtagere test for covid-19
    m.v., lov om forebyggelse af smitte med covid-19, når
    arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte, lov om
    pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft
    efter indrejse i Danmark og lov om udstationering af
    lønmodtagere m.v. (Udskydelse af solnedgangsklausuler)
    (Lovforslag nr. L 235)
    Lov om arbejdsgiveres adgang til at pålægge lønmodta‐
    gere at blive testet for covid-19 m.v. (L 102), lov om fore‐
    byggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller
    bolig til rådighed for ansatte (L 144) og lov om pligt til at
    sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse
    i Danmark (L 145) udløber den 1. juli 2021, som følge af
    lovenes solnedgangsklausuler.
    Med lovforslaget foreslås det, at gyldighedsperioden for
    de tre love forlænges til den 1. november 2021, med det
    formål at understøtte indsatsen for at begrænse såvel udbre‐
    delsen som konsekvenserne af covid-19 i Danmark mest
    muligt. På trods af, at stadigt flere er vaccineret, er co‐
    vid-19-epidemien fortsat en realitet i Danmark. Der ses høje
    smitterater i udlandet, og der er fortsat risiko for at nye
    virusvarianter kommer til Danmark.
    Det er derfor væsentligt, at arbejdsgiverne fortsat bidra‐
    ger til forebyggelsen af smitte med covid-19 og imødegår
    udbrud af smitte på vores arbejdspladser, herunder i forhold
    til indrejsende arbejdskraft, og i boliger som arbejdsgiver
    stiller til rådighed.
    Lovforslaget medfører, at lønmodtagere kan blive pålagt
    af deres arbejdsgiver at blive testet for covid-19, hvis det
    er sagligt begrundet i hensynet til at begrænse spredningen
    af smitte med covid-19. Lovforslaget medfører også, at der
    fortsat stilles krav til arbejdsgivere om test af tilrejsende
    arbejdskraft og krav til de boliger, som arbejdsgiver stiller
    til rådighed for sine ansatte, samt krav til arbejdsgiver om
    udarbejdelse af en plan for smitteforebyggelse med covid-19
    i boligerne.
    Med lovforslaget vil Arbejdstilsynet og kommunerne
    fortsat føre tilsyn med henholdsvis overholdelsen af kravet
    til arbejdsgivere om test af indrejsende arbejdskraft og med
    de boliger, der stilles til rådighed af arbejdsgiver, samt pla‐
    nen for smitteforebyggende tiltag.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021 og
    gælder i en afgrænset periode frem til den 1. november
    2021, hvor den automatisk ophæves, medmindre Folketinget
    forinden beslutter at forlænge gyldighedsperioden igen.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 235 Folketinget 2020-21
    Beskæftigelsesmin., j.nr. 2020-5982
    BE008919