§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 21 om at sende talepapir fra samrådet den 18/8-2021 om opfølgning efter dommen i Aggerholm mod Danmark fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fra sundhedsministeren

Folketingets § 71-tilsyn har den 19. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 21 (Alm.
del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21:
”Ministeren bedes sende sit talepapir fra samrådet den 18. maj 2021 om opfølgning
efter dommen i Aggerholm mod Danmark fra Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol, jf. § 71-tilsynet alm. del – samrådsspm. A.”
Svar:
Vedlagt oversendes talepapir fra samråd A den 18. maj 2021. Det bemærkes, at det
talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Nina Fjord Fromberg
Folketingets § 71-tilsyn
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2109130
Dok. nr.: 1749696
. / .
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt


TALEPAPIR
Det talte ord gælder
§ 71-tilsynet (18. maj 2021 kl. 08:45-09:45)
Samrådstale til samråd A
Tak for spørgsmålet.
[Om dommen]
Spørgsmålet drejer sig som bekendt om dommen
Aggerholm, som blev afsagt af Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol i september 2020, og hvor
Danmark blev dømt for at overtræde artikel 3 hvor der står,
at ingen må udsættes for tortur eller nedværdigende
behandling. Det er en overtrædelse vi normalt ikke forbinder
med Danmark.
I sagen blev en retspsykiatrisk patient i 2013 bæltefikseret på
en psykiatrisk afdeling i knap 23 timer.
Som jeg orienterede § 71-tilsynet om i december 2020, har
domstolen peget på tre kritikpunkter i dommen.
For det første, at patienten blev beskrevet som ”potentiel”
farlig, og ikke ”nærliggende”, som det kræves i
psykiatriloven.
Sundhedsministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Koordineret med:
Sagsnr.: 2107229
Dok. nr.: 1719815
Dato: 03-05-2021
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2020-21
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Side 2
For det andet kritiserede domstolen, at patienten ikke blev
tilset af en læge i knap 12 timer, mens patienten var
bæltefikseret over natten.
Og for det tredje kritiserede domstolen, at bæltefikseringen
af patienten blev opretholdt i halvanden time efter, at en
læge havde vurderet, at patienten kunne løsnes.
Disse forhold udgjorde altså samlet set en krænkelse af
artikel 3.
Jeg tager det naturligvis meget alvorligt, når domstolen
vurderer, at vi har krænket menneskerettighederne. Det er
heldigvis ikke hverdagskost og må aldrig nogensinde blive
det. Danmark har naturligvis tilsluttet sig konventionen for at
overholde den, men mere konkret siger det som bekendt
noget om et land, hvordan det behandler sine udsatte
borgere, fx psykiatriske patienter.
Jeg vurderede sammen med mit ministerium i december
2020, at der ikke var grundlag for at anke dommen, og vi
sørgede samtidig for, at der blev udbetalt erstatning til
patienten.
[Opfølgning på dommen]
Det er dog vigtigt at holde fast i vurderingen af, at dommen
ikke er udtryk for en generel ulovlig praksis på de
psykiatriske afdelinger, men derimod en ulovlig håndtering i
den konkrete sag.
Side 3
Når det er sagt, skal vi selvfølgelig tage ved lære af dommen
og gøre, hvad vi kan for at minimere risikoen for lignende
sager i fremtiden. Af den grund har jeg iværksat følgende
initiativer:
I forhold til det første kritikpunkt - altså at patienten var
”potentiel” farlig – har mit ministerium bedt
Sundhedsstyrelsen om at undersøge, om der mangler
kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledninger på de
psykiatriske afdelinger, og om der er behov for at præcisere
eller tydeliggøre noget i vejledningerne. Domen også været
bragt op af mit ministerium i Sundhedsstyrelsens Task Force
for Psykiatri.
Selvom vi som sagt ikke mener, at der er tale om en generel
ulovlig praksis på de psykiatriske afdelinger, er det vigtigt at
sikre, at personalet ikke på nogen måde er i tvivl om, hvilke
betingelser der gælder i forbindelse med tvangsfikseringer.
Det gælder selvfølgelig i særlig grad lægerne – fra yngste
reservelæge til den erfarne overlæge – som kan ordinere
tvang.
Dette arbejde er blevet igangsat i januar 2021, og
Sundhedsstyrelsen modtog i marts 2021 en række forslag fra
Danske Regioner om, hvordan man kan præcisere
vejledningerne.
Sundhedsstyrelsen er nu i gang med at følge op på, hvilke af
forslagene som giver anledning til at præcisere
vejledningerne.
Side 4
I forhold til dommens andet kritikpunkt om det manglende
lægelige tilsyn af patienten, vil jeg i løbet af 2021 arbejde på
at få opbakning fra Folketingets partier til at fastætte et
passende interval for, hvor lang tid der må gå mellem de
lægelige tilsyn – også i nattetimerne.
Samtidig vil der blive stillet forslag om en
undtagelsesbestemmelse, hvor patienten ud fra en lægefaglig
vurdering ikke vækkes, selvom patienten sover længere end
det passende interval. Sundhedsstyrelsen vurderer, at det i
særlige tilfælde vil være konfliktoptrappende og dermed
direkte kontraproduktivt for behandlingen og ophøret af
tvangsanvendelsen, hvis en bæltefikseret patient vækkes.
På den måde vil vi undgå sager, hvor bæltefikserede
patienter ikke bliver tilset af en læge i perioder på op til 12
timer.
I forhold til det sidste kritikpunkt om opretholdelsen af
bæltefikseringen efter det blev vurderet, at patienten kunne
løsnes, har mit ministerium vurderet, at der er tale om en klar
fejl i den konkrete sag.
Derfor giver dette kritikpunkt ikke umiddelbart anledning til
ændringer i vejledninger eller lovgivning. Som jeg dog var
inde på før, vil en eventuel generel usikkerhed om
forståelsen af vejledningerne også på dette punkt kunne føre
til ændringer i Sundhedsstyrelsens igangværende revision.
Derudover kan jeg til orientering oplyse, at Europarådets
Ministerkomité skal orienteres om de initiativer som er
blevet iværksat på baggrund af dommen.
Side 5
Vi er derfor med inddragelse af Justitsministeriet og
Udenrigsministeriet i gang med at udarbejde en
handlingsplan. Handlingsplanen vil blive sendt til
Ministerkomitéen senest den 15. juni 2021.
[Afsluttende om udfordringer i psykiatrien og 10 års planen]
Afslutningsvist er det vigtigt for mig at understrege, at vi
generelt, og ikke kun på baggrund af den konkrete dom, skal
være bedre til at behandle mennesker med psykiske lidelser
uden anvendelse af tvang.
Psykiatriområdet har i mange år haltet efter somatikken –
både når det gælder prioriteringer og indsatser, og det skal
der gøres op med.
Som første skridt i det samlede løft af området blev der med
Aftale om Finansloven for 2020 prioriteret 600 mio. kr.
årligt til at styrke den regionale behandlingspsykiatri.
Midlerne er udmøntet sammen med Danske Regioner og går
primært til flere senge og mere personale.
Med finanslovsmidlerne er der mulighed for at sætte ind,
hvor der mest akut er behov for det. Men der er brug for et
langt og sejt træk for at få psykiatrien op på det rette niveau,
så mennesker med psykiske lidelser får tilbudt den
behandling, de har ret til og behov for.
Derfor skal der udarbejdes en 10-års plan for psykiatrien,
som kan sætte den langsigtede retning og udvikling af tværs
af området.