B 256 - svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/4-21 fra Tobaksproducenterne, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 22. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(B 256) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan B 256 forholder sig gældende EU-ret, herunder
om det overhovedet er muligt at forbyde endnu ikke markedsførte tobaks- og niko-
tinprodukter i Danmark, selvom disse ellers vil være tilladt i resten af EU? Og vurderer
ministeren, at B 256 er i overensstemmelse med gældende EU-regulering, bl.a. to-
baksvaredirektivet?”
Svar:
Tobaksvaredirektivets artikel 24, stk. 3, fastsætter, at en medlemsstat kan forbyde en
bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede produkter på grund af de særlige for-
hold i den pågældende medlemsstat, hvis bestemmelserne er berettiget på grund af
behovet for at beskytte folkesundheden.
Det vurderes umiddelbart, at denne bestemmelse ikke er mulig at anvende til et ge-
nerelt forbud mod ikke nærmere specificerede nye tobaks- og nikotinprodukter. Et
forbud mod produkter, der er omfattet af direktivet, vil skulle begrundes specifikt i
forhold til de pågældende kategorier af produkter, hvilket ikke er muligt, når der ikke
er kendskab til produkterne endnu.
Bestemmelsen i direktivet retter sig endvidere mod kategorier af tobaksprodukter.
Det skal således være en produktkategori, der forbydes. En produktkategori kan fx
være tyggetobak. Med beslutningsforslaget er det imidlertid ikke tydeligt, hvad der
skal forstås ved ”nye” tobaksprodukter.
Da det allerede med udgangspunkt i tobaksvaredirektivet vurderes, at beslutningsfor-
slaget ikke kan gennemføres, er der i svaret ikke foretaget en nærmere vurdering i
forhold til anden EU-regulering, herunder i forhold til lægemidler og fødevarer.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Camilla Friborg Madsen
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 21-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2106029
Dok. nr.: 1687569
Sundhedsudvalget 2020-21
B 256 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (B
256) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26. april 2021 fra Tobaksproducen-
terne, jf. B 256 - bilag 1
Svar:
Tobaksproducenterne påpeger indledningsvist i deres henvendelse, at beslutningsfor-
slaget er i strid med EU-retten.
Jeg kan i den forbindelse henvise til mit svar på SUU B 256 spm. 1, hvoraf det frem-
går, at tobaksvaredirektivets artikel 24, stk. 3, ikke vurderes mulig at anvende til et
generelt forbud mod ikke nærmere specificerede nye tobaks- og nikotinprodukter.
For så vidt angår de sundhedsfaglige argumenter i henvendelsen fra Tobaksproducen-
terne samt beskrivelsen af, at B 256 bygger på forkerte antagelser og forældet data
har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:
Su dhedsstyrelse har indhentet bidrag fra Statens Institut for Folkesundhed, idet
flere af de inddragede undersøgelser i Tobaksproducenternes henvendelse er foreta-
get af Statens Institut for Folkesundhed.
Vedr. e-cigaretter som rygestopmiddel
Sundhedsstyrelsen skal oplyse, at u dersøgelse Da sker es Ryge a er ikke ka
bruges til at konkludere, at e-cigaretter eller andre tobaks- og nikotinprodukter er ef-
fektfulde til at opnå et varigt rygestop fra konventionelle cigaretter. Dette skyldes, at
Danskernes Rygevaner er en såkaldt tværsnitsundersøgelse, som giver et øjebliksbil-
lede af borgernes rygevaner. Betydningen af dette beskrives nærmere nedenfor.
Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at den seneste rapport fra Public Health England
vedrørende effekten af e-cigaretter som et middel til rygestop ikke giver Sundheds-
styrelsen anledning til at ændre sine anbefalinger på området. Det er fortsat Sund-
hedsstyrelsens anbefaling, at borgere, der ønsker et varigt rygestop benytter en kom-
bination af professionel hjælp og godkendt rygestopmedicin.
Lægemidler i Danmark skal opfylde meget høje krav til kvalitet, sikkerhed og effekt,
inden de kan godkendes. Det er kun, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for me-
dicinens kvalitet, virkning, bivirkninger og sikkerhed fra store, videnskabelige forsøg,
at den kan godkendes og komme ud til borgerne. Der er således stærk dokumenta-
tion for de lægemidler, der er godkendt til rygeafvænning.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 21-05-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2106029
Dok. nr.: 1732499
. / .
Sundhedsudvalget 2020-21
B 256 - endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
Side 2
Herudover konkluderer Surgeon Generals i forbindelse med 2020-rapport S oki g
Cessation: A Report of the Surgeo Ge eral følge de:
E-cigarettes, a continually changing and heterogeneous group of products, are used
in a variety of ways. Consequently, it is difficult to make generalizations about effi-
cacy for cessation based on clinical trials involving a particular e-cigarette, and there
is presently inadequate evidence to conclude that e-cigarettes, in general, increase
s oki g essatio . 1
For en nærmere gennemgang af den nævnte rapport fra Public Health England om e-
cigaretter henviser Sundhedsstyrelsen til bidrag til SUU alm del spm. 1012.
Generelle bemærkninger til henvendelsen
Det skal generelt bemærkes, at cigaretrøg er yderst skadeligt, og intet produkt bør i
en vurdering af skadelighed for individet eller folkesundheden vurderes ud fra, om
det er mindre skadeligt end det at ryge konventionelle cigaretter. Op mod halvdelen
af de, der ryger regelmæssigt, kan forvente at dø af en rygerelateret sygdom, og
hvert år dør op mod 13.600 borgere i Danmark af en rygerelateret sygdom.
Det fremgår ikke direkte, hvilke andre danske myndigheder, der menes, når der refe-
reres til sådanne i henvendelsen. Sundhedsstyrelsen har derfor ikke mulighed for at
se nærmere på, hvad der måtte danne grundlag for reference til resultater eller kon-
klusioner derfra.
Tobaksproducenterne har ikke indsat referencer, men referer til videnskab i deres
henvendelse, og Sundhedsstyrelsen har derfor ikke mulighed for at se nærmere på de
studier, der måtte ligge til grund for interesseorganisationens konklusioner, ud over
den nævnte rapport fra Public Health England.
En række tobaks- og nikotinprodukter omtales i henvendelsen som en samlet kate-
gori, hvilket kan give det indtryk, at der taler om ens produkter ift. bl.a. skadelighed
og effektivt som rygestopmiddel. Der er tale om meget forskellige tobaks- og nikotin-
produkter, både ift. fx brugsmetode, indhold og tid de har været på markedet.
Det antages, at B 256 omhandler nye tobaks- og nikotinprodukter, der ikke er på mar-
kedet på nuværende tidspunkt, og som potentielt ikke er udviklet endnu. Det er der-
for ikke muligt at foretage en vurdering af skadeligheden af sådanne produkter, hver-
ken for det enkelte menneske eller folkesundheden.
Vedrørende skift ml. tobaks- og nikotinprodukter
Statens Institut for Folkesundhed oplyser, at
1 Smoking Cessation: A Report of the Surgeon General – Key Findings. The Surgeo Ge eral’s Report
O er ie . Surgeo Ge eral’s Report Fi di gs o. . https://www.hhs.gov/surgeongeneral/reports-
and-publications/tobacco/2020-cessation-sgr-factsheet-key-findings/index.html
Side 3
For rugs ø steret i de for disse produkter går i flere forskellige ret i ger og ikke
kun fra cigaretter til e-cigaretter som beskrevet); nogle vil gå fra cigaretter til andre
produkter, mens det for andre vil være den modsatte vej, dvs. en migration fra fx e-
cigaretter til cigaretter, således er det eksempelvis vist i et reviewstudie og metaana-
lyse (hvor man har samlet resultaterne af en række studier), at e-cigaretbrug er for-
u det ed et se ere igaretfor rug.
I e rapport fra WHO fra fre går det at, E-cigaretter ofte anvendes i kombina-
tion med andre typer af tobaksprodukter, fx cigaretter. Det er derfor vigtigt, at det er
den samlede skadelighed af begge (eller flere) produkter, der tages i betragtning.
Herudover beskrives i WHO rapporten fra 2020, at der er solid forskning der peger
på, at e-cigaretter i sig selv er skadelige, bl.a. associeret til hjerte-kar- og lungesyg-
domme. Ligesom de kan påvirke et foster under graviditeten. Både cigaretter og e-
igaretter er hel redsskadelige, og det est sikre er at u dlade at ruge de .
Vedrørende brug af undersøgelser
Statens Institut for Folkesundhed har følgende generelle bemærkning til de anvendte
tal: De a e dte opgørelser og tal aseret på u dersøgelser e fra State s I stitut
for folkesundhed er korrekte, men det er vores vurdering, at rapporternes beskri-
vende tal ikke kan anvendes til at understøtte de fremførte konklusioner om E-ciga-
retters effekt på to aksfor rug.
Herudover har Statens Institut for Folkesundhed en række specifikke bemærkninger.
Statens Institut for Folkesundhed vedr. Skolebørnsundersøgelsen:
Det o ser erede fald i a dele er der har prø et at ryge E-cigaretter er sket siden
2014 (og ikke 2018, som der står i teksten). Dette fald ses dog kun blandt de 15-årige
piger fra 24 % i 2014 til 17 % i 2018, mens andelen blandt de 15-årige drenge er på
cirka samme niveau i 2018 (30 %) som i 2014 (33 %). Det er ingen ændringer blandt
de 11- og 13- årige
Statens Institut for Folkesundhed vedr. Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ES-
PAD):
A dele af ele er, der a gi er, at de har rugt e-cigaretter i løbet af de sidste 30
dage, er nogenlunde konstant i perioden (15,5 % i 2015 og 14,0 % i 2019). Desuden
dækker tallene over en stigning blandt drenge og et fald blandt piger i perioden 2015
til det gi er så sa let set et fald i periode .
Samt
”De Europæiske Rus iddelu dersøgelse De Europæiske Rus iddelu dersøgelse
(ESPAD)2019", hvoraf det fremgår, at der er sket et fald i antallet af elever i 9. klasse,
der ryger dagligt, i periode 995 til 9”2
Bemærkning fra Statens Institut for Folkesundhed: Det er korrekt, at der overordnet
set er sket et fald i andelen, der ryger dagligt, i denne periode. Dog ses faldet kun i
perioden 1999 til 2015 (se figur 2.5 fra den seneste danske ESPAD-rapport .
2 T.o. citat fra henvendelsen
Side 4
Figur 1 Andel, der ryger cigaretter dagligt. 1995-2019. Procent
Kilde: Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019. Rusmiddeladfærd blandt skole-
elever i 9. klasse i Danmark og udviklingen siden 1995. Sundhedsstyrelsen, 2000 (4). t.o. Figur 1
i dette bidrag er Figur 2.5 i senest ESPAD-rapport.
Danskernes Rygevaner
Det der i forbindelse med undersøgelsen af Danskernes Rygevaner i 2019 skete en
ændring i den anvendte metode i forhold til tidligere år, kan tal fra 2019 og 2020 ikke
sammenlignes direkte med rygevaneundersøgelser før 2019. Derfor kan andelen, der
ryger, fra undersøgelsen "Danskernes rygevaner - udviklingen fra 1994-2017" og
Da sker es Ryge a er ikke direkte sa e lig es ed a dele , der ryger, fra
undersøgelserne "Danskernes rygevaner 2019" og "Danskernes rygevaner 2020". At
der ikke kan foretages en sådan sammenligning fremgår af rapporterne.3
Det er der-
for eksempelvis ikke entydigt muligt at antage, at der er der sket et fald på 5 procent-
point i perioden 2018 til 2020.
Danskernes Rygevaner er en såkaldt tværsnitsundersøgelse, som giver et øjebliksbil-
lede af orger es ryge a er. Derfor ka rapporter e Da sker es Ryge a er ikke
redegøre for kausale årsagssammenhænge, men blot beskrive mønstre for rygevaner
i forskellige grupper. Eksempelvis er andelen af personer i Danskernes Rygevaner
2020, delrapport 1, som ryger dagligt, størst blandt personer med grundskole som
højest fuldførte uddannelse. Det kan dog ikke herudfra konkluderes, at kort uddan-
nelse påvirker daglig rygning, men derimod at kort uddannelse og daglig rygning op-
træder hyppigere samtidigt end hos daglig rygning og andre uddannelsesgrupper. Der
kan være andre faktorer, som påvirker denne sammenhæng.
Sundhedsstyrelsen går ud fra, at der i henvendelsen refereres til Danskernes Rygeva-
ner 2019 - delrapport 3: Rygestop og rygestopadfærd, og ikke delrapport 2. Det kan
ikke konkluderes ud fra delrapport 3, hvilke produkter, der er respondenternes 'fore-
trukne' hjælpemiddel, Rapporten angiver, hvad respondenterne anvendte som hjæl-
pemiddel ved seneste rygestopforsøg.
Lidt over halvdelen anvendte ingen hjælpemidler ved deres seneste rygestopforsøg
(60 pct.), 16 pct. anvendte nikotinprodukter (plaster, tyggegummi eller andet), og 10
3 Su dhedsstyrelse , Da sker es Ryge a er , delrapport , side
Side 5
pct. anvendte e-cigaretter. Det har været muligt at angive mere end ét hjælpemiddel,
hvorfor svarene ikke er gensidigt udelukkende, medmindre undersøgelsens deltagere
har s aret ’i ge hjælp’. Det etyder, at e perso åde ka ha e s aret, at edko -
mende brugte nikotinprodukter og rygestoprådgivning.
I Danskernes Rygevaner 2019 og 2020 fremgår det, at det i høj grad er unge, som be-
nytter sig af røgfri produkter. I rapporten på Danskernes Rygevaner 2020 fremgår
det, at Røgfri to ak er est ud redt la dt de y gste aldersgruppe og i dst ud-
bredt blandt den ældste; 9 % i alderen 15- 29 år og 0,6 % i alderen 60+ år bruger røg-
fri to ak. Fra til er der ikke sket oge æ dri g på t ærs af aldersgrup-
per.
Dette billede går igen i rapporten §RØG, som Sundhedsstyrelsen og Statens Institut
for Folkesundhed præsenterede i starten af 2020. Rapporten var resultaterne af den
første dataindsamling på den landsdækkende undersøgelse §RØG4
, der foretages
blandt unge i alderen 15-29 år.
 Røgfri tobak (snus, tyggetobak, nikotinposer): 9,1% (dagligt/lejlighedsvist).
 E-cigaretter: 3,9% (dagligt/lejlighedsvist)
 Opvarmet tobak: 0,3% (dagligt/lejlighedsvist)
 26,3% bruger mindst et tobaks- eller nikotinprodukt, mens 5,4% bruger mindst to
produkter.
 Af de, der bruger to produkter, er det hyppigst cigaretter og e-cigaretter eller ci-
garetter og snus/tyggetobak.
State s I stitut for Folkesu dhed oplyser, at Der er således e d u ikke e ide s for
et faldende samlet tobaks- eller ikoti for rug la dt da ske u ge.
Den afgørende grund til bekymring vedrørende tilgængeligheden af flere forskellige
tobaks- og nikotinprodukter er bl.a. den tiltrækningskraft, som disse kan have på
børn og unge. Hjernen er først færdigudviklet omkring 25-års-alderen. Børn og unges
umodne hjerner er særligt følsomme for nikotin, og unge bliver hurtigere nikotinaf-
hængige end voksne. Jo tidligere unge begynder at ryge jo større afhængighed udvik-
les der, og jo sværere er det at stoppe senere i livet. Det er tydeligt vist i dyreforsøg,
at signalstoffet acetylkolin virker på specifikke receptorer i hjernen og har betydning
for hjernens udvikling. Nikotin binder sig til disse acetylkolinreceptorer, og da den
unge hjerne stadig er under udvikling kan udsættelse for nikotin påvirke udviklingen
af nervebaner i hjernen, der kontrollerer opmærksomhed, læring og modtagelighed
for tilvænning.5
Afslutningsvist vil jeg henvise til artikel 5, stk. 3, i WHO’s rammekonvention på to-
bakskontrol (Framework Convention on Tobacco Control). Heraf følger det, at i for-
bindelse med fastlæggelse og gennemførelse af den offentlige politik på folkesund-
hedsområdet skal parterne gøre en indsats for at beskytte denne politik mod tobaks-
industriens handelsmæssige og øvrige interesser i overensstemmelse med national
lovgivning.
4
Jarlstrup et al. §RØG – E u dersøgelse af to ak, adfærd og regler State s I stitut for Folkesu dhed,
SDU, 2020
5
Su dhedsstyrelse , E- igaretter og hel red , okto er
Side 6
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Camilla Friborg Madsen