B 142 - svar på spm. 11 om fastholdelsen af det nuværende fælles indkomstfradrag for pensionister, vil gøre, at gruppen, som Finansministeriet oplyser, vil blive nedsat i pension, fra beskæftigelsesministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spørgsmål 11 til B 142.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b142/spm/11/svar/1785740/2400132.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Torsten Gejl (ALT)
Torsten.Gejl@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 1898
21. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 11
(B 142), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Spørgsmålene
er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 11:
”Kan ministeren oplyse om fastholdelsen af det nuværende fælles indkomstfradrag
for pensionister, vil gøre, at gruppen, som Finansministeriet oplyser, vil blive ned-
sat i pension, jf. svar på BEU alm. del - spørgsmål 46 (folketingsåret 2019-20),
ikke vil blive nedsat ved fjernelse af ydelsesregulering?”
Svar:
Det er i besvarelsen af Beskæftigelsesudvalgets alm. del spørgsmål nr. 46 (samling
2019-20) forudsat, at gældende fradragsgrænser og aftrapningsprocenter skulle
konsekvensændres, såfremt man afskaffer ægtefælle- og samleverafhængigheden
ved beregning af folke- og førtidspension. Det skyldes, at gifte- og samlevende
pensionister har et højere fradragsbeløb – og for pensionistpar et lavere aftrap-
ningsprocent – end enlige, netop fordi der opgøres et fælles indtægtsgrundlag. Hvis
pensionen alene skal reguleres på grundlag af pensionistens egen indkomst, ville de
pågældende i stedet skulle have samme fradragsbeløb og aftrapningsprocenter som
svarende til enlige pensionister. Ellers ville pensionister, der er gifte eller samle-
vende blive behandlet efter gunstigere regler end enlige.
Hvis man afskaffede ægtefælle- og samleverafhængigheden uden at ændre fra-
dragsbeløb og aftrapningsprocenter, ville de pågældende pensionister ikke gå ned i
ydelse, men der ville opstå en forskelsbehandling sammenlignet med enlige pensio-
nister. Desuden ville merudgifterne forbundet med en sådan ændring være højere
end oplyst i svaret på BEU alm. del spørgsmål 46.
Såfremt fradragsbeløb fastholdes uændret, men aftrapningsprocenter konsekvens-
ændres, vil der stadig være nogle pensionister, der vil opnå en lavere ydelse som
følge af en forhøjelse af aftrapningsprocenten for pensionistpar i forhold til gæl-
dende regler. Samlet set for parret vil den lavere ydelse for den ene pensionist dog i
nogen grad blive opvejet af en højere ydelse for den anden pensionist i parret ved
en individualisering af indtægtsreguleringen.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
B 142 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard,
Beskæftigelsesminister