Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 19. maj 2021

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 19. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v.
(Bedre ressourceforløb m.v.)
[af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 17 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis og Nye Borgerliges medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1, Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2, 4-11, 13 og 14, og
beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 12
og 15-17.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, KF og LA) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede æn‐
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslaget
fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige og ændringsforsla‐
gene fra Enhedslisten.
Et mindretal i udvalget (EL, DF og ALT) indstiller lov‐
forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag
og det af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stillede æn‐
dringsforslag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre
for sin stilling til de af Enhedslisten stillede ændringsfor‐
slag.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam‐
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk‐
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik‐
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som
er en opfølgning på aftalen om at forbedre ressourceforlø‐
bene. Det har taget alt for lang tid at nå hertil, og mange
mennesker i ressourceforløb har gennem årene ikke fået den
hjælp og støtte, som de burde have haft. Forløbene har været
for lange, alt for ofte uden ordentlig indhold og generelt af
ringe kvalitet. Med dette lovforslag bliver forløbene kortere,
mere fokuserede og med et større fokus på en virksomheds‐
rettet indsats.
Derudover styrker lovforslaget menneskers motivation til
at få lønnet arbejde, ved at de, som har indtægter fra ordinær
beskæftigelse, kan beholde en større del af deres løn i for‐
hold til i dag.
Derudover er Venstre også utrolig tilfredse med, at der
med lovforslaget kommer et øget fokus på, at der skal være
en realistisk forventning om, at den enkelte kan udvikle sin
arbejdsevne, og i den forbindelse, at personer med under 6
år til pensionsalderen ikke skal bevilliges ressourceforløb,
medmindre de selv ønsker det.
Lovforslaget indeholder også en forbedring af forholdene
for vores veteraner, hvilket Venstres medlemmer af udvalget
hilser meget velkommen. Fremover skal tidligere udsendte,
som måtte lide af alvorlige psykiske mén, ikke kunne få
frakendt førtidspension – selv i tilfælde af varigt forbedret
arbejdsevne. Det er ordentlighed, og vores veteraner har om
nogen fortjent, at der skabes ro i deres liv og hverdag.
Til lovforslag nr. L 209 Folketinget 2020-21
AX026412
Enhedslisten
Lovforslaget indeholder en række forbedringer for per‐
soner i ressourceforløb, og derfor støtter Enhedslistens med‐
lemmer af udvalget forslaget. Lovforslaget retter dog langt
fra op på de grundlæggende mangler og skævheder, der er
i ressourceforløbende, og der bliver ikke gjort op med de
store belastninger og lidelser, som syge mennesker har været
udsat for – og stadig kan risikere at blive udsat for – i
ressourceforløbene.
EL anerkender dog de små forbedringer i forslaget, som
bl.a. er følgende:
– At der bliver en tidsgrænse for, hvor lang tid der må gå,
før der kommer indhold i ressourceforløbet; EL havde
dog gerne set, at tidsgrænsen blev nedsat fra de foreslåe‐
de 6 måneder til 3 måneder.
– At borgeren får ret til en samtale med en sundhedskoor‐
dinator, når der ikke bliver taget tilstrækkeligt hensyn til
ens helbredstilstand i det tilbud, som jobcenteret giver.
– At borgeren får ret til en personlig jobformidler.
– At længden af et ressourceforløb bliver sat ned fra 5 til 3
år. EL mener, at 3 år er for lang tid, og havde gerne set,
at ressourceforløbet blev sat ned til 1 år.
– At den samlede længde af ressourceforløb højst må være
5 år for personer over 40-årige. Her vil EL gerne have
en samlet grænse på 2 år, og EL mener at der skal være
de samme regler for længden af ressourceforløb og antal
ressourceforløb for alle uanset alder.
– At der sker en betydelig lempelse af modregning af løn‐
indtægt i ressourceforløbsydelsen. Det vigtigste mangler
dog, nemlig at der ikke bør ske modregning af løbende
erstatninger og ydelser fra forsikringsselskaber og pensi‐
onskasser, som bliver givet som økonomisk kompensa‐
tion ved alvorlig sygdom og ulykke.
– At tidligere udsendte soldater og andre udsendte med
ptsd og andre psykiske lidelser nu kan være trygge, fordi
de ikke kan få frakendt deres førtidspension. Det samme
burde dog gælde for alle, der er diagnosticeret med ptsd.
Lovforslaget indeholder samtidig nogle forringelser, som
EL tager afstand fra. Det er følgende:
– At statens refusion på 50 pct. af kommunens driftsudgif‐
ter til ressourceforløb fjernes. Det vil medføre, at kom‐
munen vælger de billigste tilbud, som er virksomheds‐
praktik, og at kommunerne i mange tilfælde vil fravælge
de tilbud, som kan være bedst for borgeren, f.eks. uddan‐
nelse, kurser, opkvalificering og vejledning.
– At statens refusion på 50 pct. af kommunens udgif‐
ter til mentorstøtte til borgere i ressourceforløb afskaf‐
fes. Mentorstøtten har haft stor betydning for mange
borgere, og støtten kan være afgørende for, at borgere
overhovedet kan komme i gang med et ressourcefor‐
løb. EL frygter, at kommunerne nu i stor udstrækning
vil afskaffe mentorstøtten.
– At sanktioner for ikke at booke samtaler eller at udebli‐
velse fra samtaler nu skal omfatte alle, der modtager
forsørgelsesydelser, uanset hvor udsatte og svage ydel‐
sesmodtagerne er. EL ønsker færre og ikke flere sankti‐
oner. Sanktionerne forværrer den økonomiske situation
for borgere, der i forvejen ikke har mange penge, og
nedbryder tillidsforholdet mellem sagsbehandleren og
borgeren.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget stemmer for
lovforslaget med de stillede ændringsforslag. DF mener, at
ændringsforslagene fra DF og NB og ændringsforslagene fra
EL vil forbedre L 209 væsentligt. Hvis ændringsforslagene
fra henholdsvis DF og NB og Enhedslisten ikke bliver ved‐
taget, vil DF alligevel stemme for L 209, da der trods alt er
tale om klare forbedringer for personer i ressourceforløb.
DF havde ønsket en afklaring efter 2 år på ressourcefor‐
løb, men da DF ikke er med i forligskredsen om førtidspen‐
sion og fleksjob, er der ikke blevet lyttet til DFs ønsker.
Socialistisk Folkeparti
SF er en del af forligskredsen bag reformen af førtidspen‐
sion og fleksjob. SF har kontinuerligt arbejdet for forbedrin‐
ger af reglerne for ressourceforløb, herunder for præciserin‐
gen af lovgivningen i 2018, som betød, at to principafgø‐
relser fra Ankestyrelsen blev ændret, og SF deltog under
forhandlingerne om »Aftale for bedre ressourceforløb« fra
december 2020, som udmøntes i dette lovforslag.
SF havde gerne set en mere ambitiøs og gennemgriben‐
de aftale med bedre retsgarantier til syge og udsatte borge‐
re, hvilket partiet også fremførte klart under 1. behandling
af lovforslaget. SF konstaterer imidlertid, at de lovændrin‐
ger, som foretages nu, er et skridt i den rigtige retning,
og at borgeren stilles bedre med f.eks. indsatsgaranti, en
sundhedskoordinator og for manges vedkommende kortere
ressourceforløb, og at seniorer med under 6 år til folkepensi‐
onsalderen ikke længere skal tvinges i ressourceforløb.
SF konstaterer samtidig, at arbejdet med den kritiske gen‐
nemgang af reformen ikke er afsluttet, og at forhandlinger
om tilkendelse af fleksjob og førtidspension udestår. For
SF er det vigtigt, at vilkårene her forbedres markant, og
at sagsbehandlingen og retssikkerheden ikke afhænger af
postnummeret. SF opfordrer kraftigt ministeren til hurtigst
muligt at indkalde forligspartierne til næste fase af den kriti‐
ske gennemgang af reformen. Med disse bemærkninger kan
SF støtte lovforslaget.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (DF og NB), tiltrådt af et mindretal (EL og
ALT):
1) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 112 indsættes
som stk. 4:
»Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 3, 1. pkt., og
som ikke ønsker et ressourceforløb, skal have deres sag
forelagt for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om orga‐
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
hvis personen ønsker det. Herudover skal kommunen vejle‐
de personen om alle relevante muligheder for hjælp, herun‐
2
der mulighederne for at ansøge om seniorpension og tidlig
pension. Kommunen skal vejlede personen og forelægge
sagen for rehabiliteringsteamet, senest 6 måneder efter at
personen har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et res‐
sourceforløb.«
[Indførelse af ret til afklaring for personer med under 6 år til
folkepensionsalderen]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og ALT):
2) I det under nr. 2 foreslåede § 113, stk. 2, ændres i 1. pkt.
»6 måneder« til: »3 måneder«.
[3-månedersfrist for forelæggelse for rehabiliteringsnævnet,
hvis borgeren ikke er startet i et tilbud]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
3) I det under nr. 2 foreslåede § 113, stk. 2, ændres i 2.
pkt. »herfor« til: »imod, at sagen skal forelægges for rehabi‐
literingsteamet«.
[Sproglig præcisering]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og ALT):
4) I det under nr. 2 foreslåede § 113, stk. 3, indsættes som
4. pkt.:
»Hvis personens egen læge eller anden behandlende læge
på grund af personens helbredstilstand i en udtalelse frarå‐
der, at personen påbegynder eller fortsætter i et bestemt
tilbud, skal tilbuddet enten ikke påbegyndes eller straks
standses.«
[Et tilbud skal omgående stoppes, hvis en læge fraråder det]
5) Nr. 4 affattes således:
»4. § 114, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Et ressourceforløb skal være af højst 1 års varighed, dog
kan ressourceforløbet i særlige tilfælde, og såfremt personen
ønsker det, forlænges ud over 1 år.««
[Ressourceforløb må som udgangspunkt kun vare 1 år. ]
6) Det under nr. 5 foreslåede § 114, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den samlede periode, hvor personen er i ressour‐
ceforløb, kan ikke overstige 2 år, medmindre helt særlige
omstændigheder taler for det og personen selv ønsker det.«
[Den samlede periode med ressourceforløb må højst vare 2
år]
7) Nr. 6 affattes således:
»6. I § 114, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.«
[Ensartede regler for ressourceforløb uanset alder]
8) Nr. 8 udgår.
[50 pct. statsrefusion af kommunens driftsudgifter til per‐
soner i ressourceforløb]
9) Nr. 9 udgår.
[50 pct. statsrefusion af kommunens udgifter til mentorstøtte
til personer i ressourceforløb]
Til § 3
10) Nr. 1 udgår.
[Ingen skærpelse af sanktioner]
11) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 68 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen ind‐
tægter i form af erstatning eller ydelser fra pensionskasser
eller forsikringsselskaber, skal der ikke ske modregning som
følge af disse indtægter.««
Stk. 5 bliver herefter stk. 6
[Fjernelse af modregning som følge af indtægter fra erstat‐
ninger og ydelser fra pensionskasser og forsikringsselska‐
ber]
Til § 4
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
12) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. § 26 a, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Seniorpension kan ikke tilkendes personer, der
er tilkendt førtidspension efter denne lov eller er tilkendt
førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste,
mellemste, almindelig forhøjet eller almindelig førtidspen‐
sion m.v.««
[Præcisering af, at der ikke kan tilkendes seniorpension til
personer, der er tilkendt førtidspension m.v.]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og ALT):
13) I det under nr. 1 foreslåede § 44, stk. 4, indsættes som
3. pkt.:
»Der kan i øvrigt ikke ske frakendelse af pension for
personer, der er diagnosticeret med ptsd«.
[Ingen personer, der er diagnosticeret med ptsd kan få fra‐
kendt deres førtidspension]
14) I det under nr. 1 foreslåede § 44, stk. 5, ændres »stk. 4,
3. pkt.« til: »stk. 4«.
[Udvidelse af ministerens bemyndigelse som følge af af
ændringsforslag nr. 13]
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 6
15) I stk. 2 ændres »§§ 1-2« til: »§§ 1 og 2 og § 3, nr. 2,«.
[Ændring af ikrafttrædelsestidspunkt for § 3, nr. 2]
Til § 7
16) I stk. 2 indsættes efter »kapitel 11, 12 eller 14«: »i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
3
[Præcisering af lovhenvisning]
17) I stk. 6 indsættes efter »§ 195 og § 197, nr. 1,«: »i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
[Præcisering af lovhenvisning]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Efter § 112, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind‐
sats er ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydel‐
se efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik en ordning
for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed,
der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne
lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et
helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter
denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.
Efter § 114, stk. 3, 3. pkt., i lov om en aktiv beskæftigel‐
sesindsats kan der alene gives ressourceforløb frem til det
tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.
Efter § 3, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område skal kommunalbestyrelsen behandle
spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at
afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område skal kommunalbestyrelsen behandle ansøg‐
ninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de mulighe‐
der, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,
herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbesty‐
relsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges
om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgiv‐
ning.
Det foreslås med § 112, stk. 4, at personer, der er omfat‐
tet af stk. 3, 1. pkt., og som ikke ønsker et ressourceforløb,
skal have deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet, jf.
kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæf‐
tigelsesindsatsen m.v., hvis personen ønsker det. Herudover
skal kommunen vejlede personen om alle relevante mulig‐
heder for hjælp, herunder mulighederne for at ansøge om se‐
niorpension og tidlig pension. Kommunen skal vejlede per‐
sonen og forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, senest
6 måneder efter at personen har tilkendegivet, at personen
ikke ønsker et ressourceforløb.
Ændringsforslaget betyder, at personer, der er i målgrup‐
pen for ressourceforløb og har mindre end 6 år tilbage til
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og
som tilkendegiver, at de ikke ønsker et ressourceforløb, kan
få forelagt deres sag for rehabiliteringsteamet med henblik
på at få teamets vurdering af, om de eventuelt kan få tilkendt
førtidspension eller fleksjob. Hvis personen ikke ønsker det,
skal sagen ikke forelægges for rehabiliteringsteamet i med‐
før af den foreslåede bestemmelse.
Med ændringsforslaget forudsættes det, at personen ud‐
trykkeligt har tilkendegivet, at personen ikke ønsker et res‐
sourceforløb, og at tilkendegivelsen ikke er sket i forbindel‐
se med eller umiddelbart efter, at personens sag er blevet
behandlet i rehabiliteringsteamet, idet rehabiliteringsteamet i
disse situationer allerede vil have taget stilling til, hvorvidt
personen kan tilkendes fleksjob eller førtidspension.
Fristen på 6 måneder for vejledning og forelæggelse af
sagen for rehabiliteringsteamet løber fra den dato, hvor per‐
sonen har tilkendegivet, at denne ikke ønsker et ressource‐
forløb.
Det forhold, at personen får forelagt sin sag for rehabili‐
teringsteamet i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil
ikke medføre, at personen vil have ret til fleksjob eller
førtidspension, hvis personen ikke opfylder betingelserne
herfor.
Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet efter de gæl‐
dende regler herom. Det vil sige, at rehabiliteringsplanens
forberedende del skal udarbejdes til brug for sagens behand‐
ling i rehabiliteringsteamet, jf. §§ 43 og 44 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og at rehabiliteringsteamet skal
afgive indstilling i sagen, jf. § 11 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen.
Ændringsforslaget ændrer ikke på den vejledningsfor‐
pligtelse, som kommunen har efter retssikkerhedsloven. Æn‐
dringsforslaget medfører alene, at vejledningsforpligtelsen
bliver suppleret af en bestemmelse i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats, hvorefter kommunen skal vejlede en person
med mindre end 6 år tilbage til folkepensionsalderen om
alle relevante muligheder for hjælp, herunder mulighederne
for at ansøge om seniorpension og tidlig pension, inden
for 6 måneder efter at personen har tilkendegivet, at den
pågældende ikke ønsker et ressourceforløb.
Økonomiske konsekvenser
Der er årligt ca. 200 personer i den relevante aldersgrup‐
pe, der påbegynder et ressourceforløb. Det vides ikke, hvor
mange i denne aldersgruppe der årligt vil takke nej til et
ressourceforløb, uden at deres sag har været behandlet i
rehabiliteringsteamet.
Beregningsmæssigt er det forudsat, at der årligt er 225
borgere i aldersgruppen, der bliver tilbudt et ressourcefor‐
løb, og at ca. 10 pct. takker nej. Det svarer til ca. 25 person‐
er årligt.
Det vurderes, at ændringsforslaget vil medføre merudgif‐
ter i kommunerne som følge af den øgede forpligtigelse
til dokumentation og udsøgning af en ny målgruppe. Sam‐
let skønnes ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at
medføre merudgifter i kommunerne til øget administration i
størrelsesordenen 0,5 mio. kr. årligt.
Der er i beregningen ikke taget højde for, at enkelte
borgere eventuelt kan tilgå pension lidt tidligere end el‐
lers. Merudgiften hertil forudsættes at være ubetydelig, idet
personerne i målgruppen vurderes at være ydelsesmodtage‐
re.
Til nr. 2
6 måneder er en alt for lang tid at vente på et tilbud, hvor
der ikke sker noget i ventetiden. 3 måneder er en passende
frist og tilstrækkelig tid til, at jobcenteret kan give indhold i
ressourceforløbet.
4
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås en sproglig præcisering
af det foreslåede § 113, stk. 2, 2. pkt., således at det bli‐
ver tydeliggjort, at sagen ikke skal forelægges for rehabi‐
literingsteamet, selv om personen ikke har påbegyndt en
indsats, senest 6 måneder efter at personen påbegyndte res‐
sourceforløbet, når særlige grunde taler imod det.
Til nr. 4
Egen læge eller f.eks. den behandlende sygehuslæge er
den person, der kender borgerens helbredstilstand og funkti‐
onsnedsættelse bedst. Derfor skal jobcenteret være lydhør
over for det lægefaglige personale og rette sig efter lægens
vurdering af, hvad patienten kan tåle helbredsmæssigt.
Til nr. 5
1 år vil som hovedregel være tilstrækkelig tid til, at bor‐
gerens arbejdsevne og erhvervsmæssige situation kan afkla‐
res. Ressourceforløb, der strækker sig ud over 1 år, vil oftest
være spild af borgerens tid og af jobcenterets ressourcer. Der
kan dog være tilfælde, f.eks. unge med psykiske og sociale
problemer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at forlænge
ressourceforløbet.
Til nr. 6
De foreslåede 5 år, hvor en borger skal vente på afklaring
og afgørelse i sin sag, er en urimelig lang ventetid. Enhedsli‐
stens forslag på 2 år er i sig selv længe nok. Igen kan der
dog være helt særlige omstændigheder, hvor borgeren selv
har brug for længere tid til sin afklaring.
Til nr. 7
Sygdom og ulykke rammer alle aldersgrupper lige
hårdt. Der er derfor ingen saglig grund til, at borgere under
40 år kan være i ressourceforløb i årevis, indtil de fylder
40 år, da det svækker disse borgeres retssikkerhed. I stedet
bør jobcenteret meget tidligt i forløbet undersøge, om der
er mulighed for revalidering, og i givet fald tilbyde disse
borgere revalidering eller omskoling. Det gælder i øvrigt for
alle aldersklasser, at revalideringsmulighederne bør undersø‐
ges, og at revalidering bør have førsteprioritet.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring i lovforslaget betyder, at kom‐
munen ikke længere får refusion til driftsudgifter i ressour‐
ceforløbet, og det medfører igen, at kommunerne først og
fremmest vil give tilbud om virksomhedspraktik, som er
gratis for kommunerne, og at kommunerne ikke vil satse
på de tilbud, som i mange tilfælde vil være bedst for bor‐
gerne, nemlig uddannelse, kurser, opkvalificering og vejled‐
ning. Med ændringsforslaget annulleres dette forslag.
Til nr. 9
Den foreslåede ændring i lovforslaget betyder, at kom‐
munerne ikke længere får refusion for udgifterne til ment‐
orstøtte i ressourceforløbet. Det er et uigennemtænkt for‐
slag. Mentorstøtten kan være afgørende for f.eks. borgere
med store psykiske og sociale problemer, og støtten kan
være afgørende for, at disse borgere overhovedet kan starte
på og fungere i et ressourceforløb. Enhedslisten frygter, at
kommunerne herefter i vid udstrækning vil afskaffe mentor‐
støtten. Med ændringsforslaget annulleres dette forslag.
Til nr. 10
Den i lovforslaget foreslåede ændring indebærer, at alle
modtagere af hjælp er omfattet af sanktionsbestemmelser‐
ne. Den i lovforslaget foreslåede ændring rammer først og
fremmest flygtninge og indvandrere, der i forvejen har me‐
get få penge til deres rådighed, men ændringen er også
vendt mod alle aktivitetsparate, der i forvejen kan have store
problemer.
Med ændringsforslaget annullerer Enhedslisten den fore‐
slåede udvidelse af gruppen, der omfattes af sanktionsbe‐
stemmelser, da Enhedslisten ønsker færre og ikke flere sank‐
tioner.
Til nr. 11
Når syge borgere overgår fra sygedagpenge til ressour‐
ceforløbsydelse, oplever de en stor indtægtsnedgang, der
kommer oven i indtægtsnedgangen fra løn til sygedagpen‐
ge. Hertil kommer, at hvis de på grund af deres sygdom eller
ulykke får en løbende udbetaling fra en pensionskasse eller
et forsikringsselskab, så bliver disse udbetalinger modregnet
krone for krone i ressourceforløbsydelsen. Disse borgere
oplever nu den virkelighed, at de selv helt eller delvis skal
betale for deres ressourceforløb. Det er en helt urimelig
retstilstand, og derfor bør denne modregning afskaffes.
Til nr. 12
Det fremgår af § 26 a, stk. 5, i lov om social pension, at
en person, der modtager førtidspension efter lov om social
pension, ikke samtidig kan modtage seniorpension. Ydelsen
for henholdsvis førtidspension efter lov om social pension
og seniorpension er på samme niveau, ligesom pensionistens
rettigheder er de samme, uanset om pensionisten er tilkendt
førtidspension efter lov om social pension eller seniorpensi‐
on.
Det fremgår af overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 4, i
lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social
pension og andre love (førtidspensionsreform), som er vide‐
reført i bekendtgørelse af lov om social pension, at personer,
der er tilkendt eller som har påbegyndt en sag om førtids‐
pension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg in‐
den den 1. januar 2003 efter lov om højeste, mellemste,
almindelig forhøjet og almindelig førtidspension m.v., ikke
er omfattet af de nye regler om førtidspension i lov om
social pension.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 4, i L 21,
forslag til lov om ændring af lov om social pension og
forskellige andre love (overførsel af myndighedsansvar for
seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.) (Folketingsti‐
dende 2020-21, tillæg A, L 21 som fremsat, side 23), at per‐
soner, der er omfattet af lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke kan over‐
gå til at modtage førtidspension eller seniorpension efter lov
om social pension, heller ikke i forbindelse med ansøgning
om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension. Der er
5
i denne forbindelse taget højde for dobbeltforsørgelsesprin‐
cippet, men ved en fejl fremgår det ikke direkte af loven,
at personer, der er omfattet af lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig pension m.v., herunder
personer, der modtager invaliditetsydelse og dermed ikke
modtager førtidspension, ikke kan tilkendes seniorpension.
I forbindelse med udarbejdelse af L 67, forslag til lov
om ændring af lov om social pension og forskellige andre
love (indførelse af seniorpension) og af ovennævnte L 21
er der imidlertid ved en fejl ikke foretaget en ændring i
selve lovteksten, der medfører, at der ikke kan tilkendes se‐
niorpension til personer, der er tilkendt førtidspension eller
invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, alminde‐
lig forhøjet og almindelig førtidspension m.v. Retstilstanden
er derfor uklar, og der er personer omfattet af denne lov, der
også er blevet tilkendt seniorpension.
Der er tale om ganske få personer, der er tilkendt inva‐
liditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, almindelig
forhøjet og almindelig førtidspension m.v., og som tillige er
tilkendt seniorpension efter lov om social pension. Med det‐
te lovforslag sker der ikke ændringer, for så vidt angår disse
personers ret til fortsat at modtage invaliditetsydelse. Det
skyldes, at de ellers vil blive ringere stillet efter lovændrin‐
gen. De vil således modsat andre pensionister have ret til at
modtage både seniorpension og invaliditetsydelse på samme
tid. Invaliditetsydelse udgør 38.664 kr. årligt og er skattefri.
Det foreslås, at § 26 a, stk. 5, nyaffattes, så det fremgår,
at seniorpension ikke kan tilkendes personer, der er tilkendt
førtidspension efter § 16 i lov om social pension eller er
tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om
højeste, mellemste, almindelig forhøjet eller almindelig før‐
tidspension m.v.
Der kan derefter ikke opstå tvivl om, at personer, der er
tilkendt førtidspension efter lov om social pension, ikke kan
tilkendes seniorpension.
Desuden bringes reglerne i overensstemmelse med inten‐
tionerne om, at reglerne om seniorpension svarer til reglerne
om seniorførtidspension, for så vidt angår, at personer, der
er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov
om højeste, mellemste, almindelig forhøjet og almindelig
førtidspension m.v. ikke kan tilkendes seniorpension.
Nyaffattelsen af § 26 a, stk. 5, vil medføre, at der ik‐
ke kan tilkendes seniorpension til personer, der er tilkendt
førtidspension efter lov om social pension eller er tilkendt
førtidspension eller invaliditetsydelse efter lov om højeste,
mellemste, almindelig forhøjet og almindelig førtidspension
m.v. Det betyder, at personer, der har fået tilkendt invalidi‐
tetsydelse efter § 21, stk. 1 eller 2, skal have deres sag be‐
handlet efter lov om højeste, mellemste, almindelig forhøjet
og almindelig førtidspension m.v., og dermed ikke kan få
tilkendt seniorpension efter lov om social pension.
Til nr. 13
Det er positivt, at tidligere udsendte soldater og andre
tidligere udsendte, der får førtidspension og er diagnostice‐
ret med ptsd eller andre alvorlige psykiske lidelser, nu kan
være trygge og ikke længere behøver at frygte for at få
frataget deres pension, hvis de f.eks. har nogle arbejdsind‐
tægter. Med ændringsforslaget udvides målgruppen til at
omfatte alle, der er diagnosticeret med ptsd. Politibetjente,
fængselsbetjente, personale på psykiatriske hospitaler og
bosteder, lokomotivførere og mennesker på mange andre
arbejdspladser kan komme ud for voldsomme hændelser, der
medfører ptsd. Det samme gælder for voldsofre. Alle disse
borgere bør ligeledes have sikkerhed for, at deres pension
ikke kan blive frakendt.
Til nr. 14
Ændringsforslaget medfører en udvidelse af ministerens
bemyndigelse som følge af ændringsforslag nr. 13.
Til nr. 15
Ændringen vedrørende § 3, nr. 2, blev ved en fejl ikke
indsat i bestemmelsen om, at bestemmelsen skal træde i
kraft den 1. januar 2022 i lighed med §§ 1 og 2 om ændrin‐
ger af bestemmelserne om ressourceforløb.
Til nr. 16
Med ændringsforslaget foretages en præcisering af hen‐
visningen til kapitel 11, 12 og 14 i lov om en aktiv beskæfti‐
gelsesindsats.
Til nr. 17
Med ændringsforslaget foretages en præcisering af hen‐
visningen til § 195 og § 197, nr. 1, i lov om en aktiv beskæf‐
tigelsesindsats.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til
1. behandling den 20. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 2.
februar 2021 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bi‐
lag 157. Den 14. april 2021 sendte beskæftigelsesministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål
til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som mi‐
nisteren har besvaret.
6
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) fmd. Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) Stén Knuth (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mads Andersen (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
7