Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26405

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l195/20201_l195_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven,
    lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,
    udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island,
    Norge og Sverige
    (Ændring af revisionsbestemmelse)
    [af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, V, KF, DF, NB, SIU, JF og Inger
    Støjberg (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse uænd‐
    ret.
    Et mindretal i udvalget (SF, EL, RV, KD og Sikandar
    Siddique (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
    behandling.
    Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling
    stemme hverken for eller imod lovforslaget.
    Et tredje mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
    Bille (UFG)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved
    3. behandling.
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
    havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
    get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialistisk Folkeparti
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐
    ker, at SF ikke kan støtte forslaget om at udskyde revisionen
    af de ulovlige logningsregler. Det er regler, som vi siden
    2016 har vidst er i strid med EU-retten, fordi generel og
    udifferentieret logning udgør et indgreb navnlig i retten til
    respekt for privatlivet og til beskyttelse af personoplysnin‐
    ger. EU-Domstolen afsagde den 6. oktober 2020 La Qua‐
    drature du Net-dommen. I dommen fastslår og gentager
    EU-Domstolen bl.a. konklusionerne fra Tele2-dommen fra
    2016 om generel og udifferentieret logning, nemlig at ge‐
    nerel og udifferentieret logning er i strid med EU-retten,
    fordi logning udgør et særlig alvorligt indgreb i privatlivets
    fred. Derudover fremgår det også af dommen,
    - at de indsamlede data kan gøre det muligt at drage
    meget præcise slutninger om privatlivet for de personer, hvis
    data er blevet lagret, og gøre det muligt at lave en meget
    præcis profil af de berørte personer,
    - at masselogningen kan medføre et indgreb i retten til re‐
    spekt for kommunikation og have afskrækkende virkninger,
    der kan afholde borgerne fra at udøve deres ret til ytringsfri‐
    hed, og
    - at teleudbydernes lagring af data i sig selv udgør en
    risiko for misbrug og ulovlig adgang.
    Dommen tydeliggør dog, at muligheden for logning med
    henblik på beskyttelse af den nationale sikkerhed ikke er i
    strid med EU-retten. Selv om det er tilfældet, er der behov
    for at ændre de danske regler, fordi Danmark derudover
    også bruger logningen som et redskab til generel efterforsk‐
    ning og bekæmpelse af kriminalitet.
    Den nye EU-dom fra 2020 gør det klart, at generel og
    udifferentieret logning heller ikke kan opretholdes midlerti‐
    digt. Den fortsatte opretholdelse af de eksisterende nationale
    regler, som der lægges op til med lovforslaget, er således i
    strid med EU-retten og ikke mindst med den grundlæggende
    ret til privatliv.
    Justitsministeren har da også på et samråd i januar 2021
    om dommen erkendt, at man rent faktisk ikke kan håndhæve
    og sanktionere efter de danske regler, hvis teleselskaberne
    skulle vælge at standse logningen. SF finder, at teleselska‐
    berne sættes i en penibel situation, idet regeringen beder
    Til lovforslag nr. L 195 Folketinget 2020-21
    AX026405
    dem fortsætte logningen, på trods af at det er ulovligt ifølge
    EU-retten.
    Justitsministeren har imidlertid fremlagt en skitse til et
    nyt regelsæt. Dette bekymrer SF, da den i meget høj grad
    lægger op til at videreføre de eksisterende danske regler. Det
    ser ud til, at forslaget ikke umiddelbart vil afgrænse den ge‐
    nerelle logning til kun at gælde den nationale sikkerhed. Det
    fremgår da også af skitsen, at der er en »væsentlig proces‐
    risiko«, hvilket SF ikke finder særlig betryggende. Politiet
    skal naturligvis have efterforskningsredskaber, men der skal
    være en proportionalitet mellem forbrydelse og indgreb, og
    borgerne skal ikke masseovervåges.
    SF mener ikke, at overvågning giver frihed, og SF kan
    således ikke støtte lovforslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 24. marts 2021 og var til
    1. behandling den 9. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 29. januar
    2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
    174. Den 24. marts 2021 sendte justitsministeren hørings‐
    svarene og et høringsnotat til udvalget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
    get.
    Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
    Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
    Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)
    Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Anne Honoré Østergaard (V)
    Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF)
    Pernille Vermund (NB)
    Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
    2